Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin

Europaudvalget 2017-18
Rådsmøde 3635 - økofin Bilag 1
Offentligt

Samlet kommenteret dagsorden vedrørende rådsmødet (ECOFIN)

12. juni 2018

den 22. juni 2018 og ECOFIN-Budget den 24. juli 2018

1) Forslag om styrket administrativt momssamarbejde

Generel indstilling

KOM(2017)706

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Forslag om quick fixes på momsområdet og grundlæggende elementer i det endelige

momssystem

Generel indstilling

KOM(2017)569 og KOM(2017)568

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

3) Forslag til en fælles indskydergarantiordning i bankunionen (EDIS)

Fremskridtsrapport

KOM(2015)586

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

4) Rådets udtalelser og anbefalinger til EU-landene

Vedtagelse

KOM(2018)400-427

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

Vedtagelse

KOM(2018)428-433

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter 2018

Drøftelse

KOM(2018)370

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Forslag om paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP)

Tidlig forelæggelse

KOM(2017)343

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

8) Forslag om grænseoverskridende distribution af investeringsfonde

Tidlig forelæggelse

KOM(2018)92 og KOM(2018)110

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

9) Forslag om

EU’s budget

for 2019

Politisk enighed

SEC (2018) 250

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

Dagsordenspunkt 1: Administrativt momssamarbejde

KOM(2017) 706

1. Resume

På ECOFIN 25. maj 2018 kunne der ikke opnås enstemmig enighed om Kommissionens

forslag om modernisering og styrkelse af det administrative momssamarbejde, idet ikke alle lande

var klar til at støtte forslaget, men der vil muligvis kunne opnås en sådan enighed på ECOFIN

den 22. juni 2018.

Forslaget blev fremsat 30. november 2017 og indebærer, at man indfører konkrete tiltag på det

administrative område særligt med henblik på at bekæmpe de tre typer af svig, som Kommissio-

nen vurderer af størst omfang. Det drejer sig om svig forbundet med forsvundne forhandlere

(MTIC-svig) og karruselsvig, brugtbilssvig samt svig forbundet med import fra tredjelande. De

foreslåede midler til bekæmpelse heraf er primært øget informationsdeling og styrket kontrol.

Regeringen støtter generelt Kommissionens ambition om at modernisere og styrke momssystemet i

EU og at prioritere en fælles og ambitiøs indsats til bekæmpelse af momssvig. Regeringen er

positivt indstillet over for forslaget, idet det konkret medfører en øget informationsdeling, som

forbedrer skatteforvaltningers og andre retshåndhævende organers muligheder for at opdage og

bekæmpe svig.

2. Baggrund

I det eksisterende momssystem opdeles den grænseoverskridende handel mellem

virksomheder i to separate transaktioner. Salget fra en virksomhed i et EU-land til

en virksomhed i et andet er momsfrit i det land, hvorfra varen sælges, men pålæg-

ges moms i forbrugslandet. Virksomheden, der køber varen indbetaler såkaldt

erhvervelsesmoms med forbrugslandets sats og opnår samtidig fradrag for denne

moms. Når virksomheden videresælger varen til den endelige forbruger opkræver

og indbetaler den salgsmomsen med forbrugslandets sats.

Når en virksomhed i et EU-land derimod sælger direkte til en forbruger i et andet

EU-land, opkræver virksomheden ved salget forbrugslandets momssats direkte

hos forbrugeren (når virksomhedens salg vel at mærke er over den nærmere fast-

satte fjernsalgsgrænse i køberlandet

, og momsen efter reglerne således skal betales

i forbrugslandet).

Der er således forskel på, hvordan momsen afregnes alt efter, om en virksomhed

sælger sine varer til en virksomhed i sit

eget

land (momspligtigt) eller til en virk-

somhed i et

andet

EU-land (momsfrit). Ligeledes er der forskel på, hvordan mom-

sen afregnes alt efter, om en virksomhed sælger sine varer til en

virksomhed

i et

andet EU-land (momsfrit) eller til en

forbruger

i et andet EU-land (momspligtigt).

Indtil en harmoniseret og lavere EU-fjernsalgsgrænse (10.000 euro) træder i kraft i 2021, gælder nationale fjernsalgsgræn-

ser (35.000-100.000 euro). I Danmark er den 280.000 kr.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

Denne kompleksitet begrænser ifølge Kommissionen grænseoverskridende han-

del, ligesom muligheden for at foretage momsfrie grænseoverskridende salg øger

risikoen for svig. Nærværende forslag styrker gennem konkrete tiltag vedrørende

administrativt samarbejde indsatsen mod de vigtigste typer af svig, som kan opstå

i dette nuværende momssystem. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel

113 og kan vedtages af Rådet med enstemmighed efter høring i Europa-

Parlamentet.

Det bemærkes, at Kommissionen 4. november 2017 har fremsat forslag om det

endelige momssystem, der ændrer reglerne for moms på grænseoverskridende salg

til virksomheder, således at den sælgende virksomhed via en såkaldt one-stop-

shop altid vil skulle opkræve momsen af salg til andre, også når salget sker til virk-

somheder i andre EU-lande. Forslaget er endnu ikke vedtaget.

3. Formål og indhold

Kommissionen har 30. november 2017 præsenteret et forslag, der styrker det ad-

ministrative momssamarbejde mellem EU-landene og introducerer tiltag til be-

kæmpelse af de hyppigst forekommende typer grænseoverskridende momssvig.

Det handler om svig forbundet med forsvundne forhandlere (MTIC-svig) og kar-

ruselsvig, brugtbilssvig samt svig forbundet med bestemte toldprocedurer, der

anvendes ved import fra tredjelande

Svig forbundet med forsvundne forhandlere og karruselsvig

Svig forbundet med forsvundne forhandlere (MTIC-svig) forekommer, når en

virksomhed udnytter momsfritagelsen på varer importeret fra et andet EU-land,

idet virksomheden opkræver moms ved videresalg og samtidig ikke indbetaler

salgsmomsen, førend den forsvinder, fx lukker sin momsregistrering eller erklærer

sig konkurs. Dermed har den aktuelle afgiftsmyndighed ikke mulighed for at ind-

drive det skyldige beløb, og det pågældende EU-land mister en del af sit moms-

provenu. Karruselsvig er en mere omfattende og organiseret variant af MTIC-

svig, hvor en række forskellige virksomheder adskillige gange sælger og køber den

samme vare muligvis gennem mellemmænd og muligvis uden overhovedet at

transportere varen. Den virksomhed, som importerer varen betaler en såkaldt

erhvervelsesmoms og opnår samtidig fradrag. Ved videresalg til en virksomhed

eller forbruger i hjemlandet opnås en salgsmoms, som importvirksomheden und-

lader at indbetale til den nationale myndighed, hvorefter virksomheden efter kort

tid forsvinder med den skyldige moms,

jf. bilag 1.

Det aktuelle forslag indeholder følgende tiltag til bekæmpelse af MTIC-svig:

En forbedring af EU-landenes mulighed for fælles kontrol af virksomheder.

Særligt med henblik på kontrol af virksomheder med grænseoverskridende aktivi-

tet, foreslås det, at EU-landene i tilfælde af mistanke om grænseoverskridende svig

gives muligheden for at etablere et revisionshold bestående af embedsmænd fra

alle berørte EU-lande, hvis opgave er at foretage en administrativ undersøgelse.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

Desuden foreslås det, at et EU-land kan pålægges at foretage en undersøgelse af

en national virksomhed, hvis dette ønskes af mindst to EU-lande, i hvilke virk-

somheden foretager momspligtige transaktioner. Det foreslås, at embedsmænd fra

de anmodende lande skal kunne inviteres til at deltage i undersøgelsen, såfremt det

anmodede EU-land ønsker dette. Hensigten er at forhindre svigagtige virksomhe-

der i at drage fordel af at etablere sig i EU-lande med mindre udbredt kontrol af

momsregistrerede virksomheder. Det foreslås, at de embedsmænd, der deltager i

en undersøgelse i et andet EU-land, skal kunne deltage aktivt sammen med em-

bedsmændene i det land, hvori undersøgelsen foregår.

En øget udveksling af information om momssvig mellem EU-landene gennem Eurofisc

Øget informationsudveksling mellem EU-landene og dermed transparens på

momsområdet kan tilvejebringes ved at fremme Eurofisc’s koordinerende rolle fx

i forbindelse med fælles administrative undersøgelser og med henblik på hurtig

informationsudveksling mellem EU-landene samt ved at forbedre afgiftsmyndig-

hedernes adgang til information og mulighed for udveksling heraf, fx med Euro-

pol og OLAF

Den styrkede udveksling kan anvendes i samspil med analyseværktøjet Transac-

tion Network Analysis (TNA)

, som bidrager til at blotlægge mistænkelige møn-

stre i momstransaktionerne.

Danmark deltager aktivt i Eurofisc og i udviklingen af TNA.

Mulighed for udveksling af oplysninger med EPPO

og indhentning af oplysninger fra OLAF

om grænseoverskridende momssvig af væsentligt omfang

De EU-lande, der deltager i EPPO, skal videregive oplysninger til EPPO om for-

brydelser mod EU’s budget af væsentligt omfang, fx

grænseoverskridende moms-

svig på mindst 10 millioner euro

. EPPO skal ifølge forslaget fungere som en en-

kelt myndighed i alle deltagende EU-lande og samle europæiske og nationale rets-

håndhævende myndigheders indsats i en fælles tilgang.

Det foreslås, at der i tillæg til de eksisterende muligheder for udveksling af oplys-

ning med EPPO gives mulighed for indhentning af informationer fra OLAF, og

at Eurofisc i den forbindelse kan videregive de informationer til OLAF, som er

nødvendige for, at OLAF kan identificere de oplysninger, som Eurofisc anmoder

om.

Eurofisc er et netværk af nationale EU-eksperter, som udveksler information om momssvig.

OLAF er Kommissionens antisvig-enhed og er ansvarlig for administrative undersøgelser af uregelmæssigheder, der

påvirker EU’s finansielle interesser.

TNA er pt. under udvikling, og EU-landenes anvendelse heraf er frivillig.

EPPO er EU-landenes fælles anklagemyndighed til retsforfølgelse af kriminalitet mod EU-budgettet, fx. momssvig. Pga.

retsforbeholdet deltager Danmark ikke i EPPO.

Momssvig er potentielt inkluderet i den generelle definition af svig, der gives i direktivet, idet EU-landenes bidrag til EU-

budgettet bl.a. baseres på landenes momsindtægter.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

Brugtbilssvig

Brugtbilssvig forekommer, når personer eller virksomheder udnytter, at der ved

handel med brugte biler, modsat handlen med nye biler, beregnes moms på bag-

grund af et lavere afgiftsgrundlag efter særlige brugtmomsregler (det er således

kun fortjenstmarginen, der er momspligtig). En mellemhandler importerer moms-

frit en ny bil fra et andet EU-land, hvorefter han videresælger den som en brugt-

vogn, hvorved virksomheden og til dels muligvis også slutforbrugeren unddrager

sig moms ved ikke at betale moms af vognens salgspris, men en væsentlig lavere

moms beregnet på baggrund af videresælgerens fortjenstmargin.

Det aktuelle forslag indeholder følgende tiltag til bekæmpelse af brugtbilssvig:

En forbedring af myndighedernes adgang til køretøjsregistre i andre EU-lande

Med henblik på at afsløre brugtbilssvig foreslås det, at Eurofisc får adgang til data

fra EU-landenes køretøjsregistre, gennem et eksisterende fælles EU-system med

køretøjsregistreringer (EUCARIS

), med henblik på hurtigt at identificere, hvor

der er begået svigagtige transaktioner af hvem.

Svig forbundet med import fra tredjelande

Svig forbundet med import fra tredjelande forekommer, når virksomheder udnyt-

ter, at visse toldprocedurer medfører momsopkrævning i det EU-land, hvortil

varen importeres (importlandet), fremfor i det EU-land, hvortil varen i første om-

gang ankommer til EU (ankomstlandet). Efter ankomsten til EU-ankomstlandet,

men før ankomsten til importlandet, lader de svigagtige virksomheder varen ”for-

svinde” på det

sorte marked, og således importeres varerne reelt momsfrit.

Det aktuelle forslag indeholder følgende tiltag til bekæmpelse af svig forbundet

med import fra tredjelande:

En øget udveksling af oplysninger om import af varer, som er momsfritaget, når de ankommer til

Det foreslås, at man mellem ankomstland og importland tilvejebringer en udveks-

ling af de relevante data, fx momsnumre og importværdi, som i dag allerede regi-

streres elektronisk. Tiltaget giver mulighed for, at man i begge lande kan kryds-

tjekke de oplysninger, som importøren afgiver.

Udover de netop opridsede elementer til bekæmpelse af svig indeholder det aktu-

elle forslag yderligere elementer, som sikrer administrative lettelser, fx styrket

samarbejde mellem EU-landenes myndigheder i forbindelse med inddrivelse af

momsgæld.

4. Europa-Parlamentets holdning

Kommissionens forslag kræver høring af Europa-Parlamentet, hvis udtalelse ven-

tes at foreligge 2. juli 2018.

EUCARIS er en platform til udveksling af data mellem europæiske registreringsmyndigheder.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

5. Nærhedsprincippet

Momssvig er ofte forbundet med grænseoverskridende handel og involverer hyp-

pigt virksomheder, som har hjemme i et andet EU-land end det, hvori afgiftsplig-

ten består. Momssvig forvrider det indre marked og forårsager betydelige prove-

nutab for EU-landene. Bekæmpelse af momssvig sker mest effektivt gennem fæl-

les løsninger, og regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Reglerne for administrativt momssamarbejde mellem EU-landenes myndigheder

er direkte gældende i Danmark og håndhæves af SKAT.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Nærværende forslag bekæmper svig og vurderes således at have positiv indflydelse

på momsprovenuet. SKAT vurderer, at de statsfinansielle omkostninger forbun-

det med implementering af forslagene, fx tilpasning af momsrefusionssystemet,

samt løbende sagsbehandling vil udgøre ca. 2,2 mio. kr. i året før forslagets ikraft-

trædelse og derefter ca. 0,6 mio. kr. årligt. Herudover vurderes det, at der kan fo-

rekomme administrative omkostninger for SKAT i forbindelse med udvidet sam-

arbejde med andre EU landes myndigheder.

Hertil kan der være yderligere omkostninger i forbindelse med tilslutningen til og

den løbende brug af EUCARIS.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

I det omfang forslaget mindsker omfanget af grænseoverskridende momssvig som

tilsigtet, vil det forbedre konkurrencevilkårene for de virksomheder, som ikke

omgår reglerne og således have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det øgede omfang af kontrolbesøg, som kan forekomme i forlængelse af forsla-

get, vurderes i mindre omfang at pålægge virksomhederne yderligere administrati-

ve byrder og derved have begrænsede erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Skatteministeriet vil snarest oversende et revideret grund- og nærhedsnotat til

Folketingets Europaudvalg, hvori høringssvar vil fremgå.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt prioriterer EU-landene bekæmpelsen af momssvig, og der har derfor på

arbejdsgruppeniveau været ganske bred opbakning til et tættere administrativt

samarbejde med henblik på at bekæmpe momssvig. På ECOFIN 25. maj 2018

kunne der ikke opnås enstemmig enighed om Kommissionens forslag om moder-

nisering og styrkelse af det administrative momssamarbejde, idet ikke alle lande

var klar til at støtte forslaget, men der vil muligvis kunne opnås en sådan enighed

på ECOFIN den 22. juni 2018.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt Kommissionens ambition om at modernisere og styr-

ke momssystemet i EU og prioriterer en fælles og ambitiøs indsats til bekæmpelse

af momssvig, herunder MTIC-svig og karruselsvig, brugtbilssvig samt svig for-

bundet med import fra tredjelande. Regeringen er positiv indstillet over for forsla-

get, idet det konkret afstedkommer en øget informationsdeling, som forbedrer

skatteforvaltningens og andre retshåndhævende organers muligheder for at opda-

ge og bekæmpe svig.

Regeringen finder det positivt, at EU-landenes mulighed for fælles kontrol af virk-

somheder med grænseoverskridende aktivitet i EU styrkes, og at mulighederne

for, at oplysninger om momssvindel hurtigt udveksles mellem Eurofisc, Europol

og EPPO og indhentes fra OLAF forbedres. Det vurderes, at samarbejde mellem

myndighederne på EU-niveau vil give mulighed for krydskontrol af oplysninger,

hvilket vil medvirke til at identificere svig. Det vurderes desuden, at initiativerne

kan have en præventiv effekt, da det administrative samarbejde vil øge sandsynlig-

heden for, at svig opdages af myndighederne.

Grundet Danmarks retsforbehold er Danmark ikke en del af EPPO. Det forhold,

at Danmark står uden for EPPO, vurderes ikke at have væsentlige konsekvenser

for Danmarks deltagelse i det administrative samarbejde.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Grund- og

nærhedsnotat om sagen er oversendt til Folketingets Europaudvalg 9. januar 2018.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

Dagsordenspunkt 2: Quick fixes på momsområdet og grundlæggende elemen-

ter i det endelige momssystem

KOM(2017) 569 og KOM(2017) 568

1. Resume

Kommissionen præsenterede 4. oktober 2017 en lovpakke, der introducerer grundlæggende ele-

menter i det endelige momssystem og en række forbedringer af det nuværende momssystem på

udvalgte områder (såkaldte

”quick fixes”).

I den aktuelle lovpakke foreslår Kommissionens, at det endelige momssystem baseres på det

generelt gældende princip om beskatning i forbrugslandet, og at leverandøren er betalingspligtig for

momsen. Det er især ved grænseoverskridende leverancer mellem virksomheder, at det nuværende

momssystem afviger fra disse generelle principper. Det skal være muligt at foretage momsbetalin-

gen gennem One-Stop-Shop-systemet, så virksomheder undgår at skulle momsregistreres i alle de

EU-lande, hvortil de eksporterer deres varer.

Den aktuelle lovpakkes fire konkrete quick fixes skal gøre det nuværende momssystem mere

velfungerende i perioden indtil det endelige momssystem måtte blive gennemført.

Som en del af lovpakken foreslår Kommissionen at introducere

konceptet ”godkendt afgiftspligtig

person”, som

skal fungere som en akkreditering af virksomheder, der anses som særligt pålidelige

skattebetalere, og som derfor får adgang til særligt lempelige administrative ordninger i overgan-

gen til det endelige momssystem samt mulighed for at anvende visse af de nævnte quick fixes. I

forbindelse med forhandlingerne har der blandt EU-landene vist sig enighed om i første omgang

ikke at medtage dette element om godkendte afgiftspligtige personer. De nævnte quick fixes vil

dermed gælde alle virksomheder, hvilket har medført behov for visse tekniske justeringer af selve

ordningerne i forhold til det af Kommissionen foreslåede.

I forhandlingerne har en gruppe EU-lande foreslået, at der medtages endnu et quick fix, som

muliggør momsfritagelse af selvstændige grupper i fx den finansielle sektor, hvilket har betydelige

negative konsekvenser for det danske provenu

Regeringen støtter, at det endelige momssystem skal være baseret på forbrugslandsbeskatning,

samt at leverandøren er betalingspligtig for momsen og kan gøre brug af One-Stop-Shop-systemet.

Regeringen støtter generelt de af Kommissionen foreslåede quick fixes. Regeringen støtter, at be-

grebet godkendte afgiftspligtige personer tages ud af forslaget, da det er administrativt byrdefuldt

og øger risikoen for fejl og svig. Regeringen kan ikke acceptere, at momsfritagelse for selvstændige

grupper inkluderes i forslaget, medmindre det inkluderes i en form, der sikrer, at forslaget ikke

har nævneværdige negative provenuvirkninger for Danmark.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede 7. april 2016 en momshandlingsplan

, i hvilken man

fremlagde sine planer for et endeligt momssystem for grænseoverskridende handel

KOM (2016) 148, Mod et fælles europæisk momsområde

–

De svære valg.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

i EU. Kompleksiteten i det nuværende momssystem, særligt for grænseoverskri-

dende transaktioner, begrænser ifølge Kommissionen grænseoverskridende han-

del, ligesom det øger risikoen for svig. Det endelige momssystem skal baseres på

princippet om forbrugslandsbeskatning for alle typer transaktioner både inden-

landske og grænseoverskridende transaktioner og har til hensigt sikre et solidt,

fælles momsområde i EU med mindre kompleksitet og mindre risiko for svig.

Kommissionen har til hensigt at introducere det endelige momssystem i flere trin,

i første trin på vareområdet, og i sidste trin på serviceområdet, jf. bilag 1.

Kommissionen har desuden i dialog med Rådet, Europa-Parlamentet og andre

interessenter identificeret et behov for at introducere en række forbedringer af

momssystemet på den korte bane for at adressere forskellige uhensigtsmæssighe-

der og gøre det nuværende momssystem mere velfungerende.

3. Formål og indhold

Kommissionen fremsatte 4. oktober 2017 en pakke med forslag, som introducerer

grundlæggende elementer i det endelige momssystem og begrebet

godkendte afgifts-

pligtige personer

samt fire konkrete quick fixes i det nuværende momssystem. De

grundlæggende elementer i det endelige momssystem, begrebet godkendte afgifts-

pligtige personer og tre af de fire quick fixes gennemføres ved ændring af moms-

direktivet (forslag KOM(2017)569), mens den fjerde quick fix gennemføres ved

ændring af gennemførselsforordningen (forslag KOM(2018)568).

Forslagene er fremsat med hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions funk-

tionsmåde (TEUF) artikel 113, der kræver høring af Europa-Parlamentet og Det

Økonomiske og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse af EU-landene.

Grundlæggende elementer i det endelige momssystem

I det eksisterende momssystem opdeles grænseoverskridende handel mellem virk-

somheder i to separate transaktioner. Den første transaktion er en momsfritaget

leverance i det EU-land, hvorfra varen sælges, mens den anden er en erhvervelse

inden for EU, som er momspligtig i bestemmelseslandet,

jf. figur 1.

Den aftagende virksomhed (erhververen) indberetter erhvervelsesmoms og får

samtidig fradrag for denne, hvorfor handelen effektivt er momsfritaget. Først idet

erhververen videresælger varen opkræves og indbetales en salgsmoms. Systemet er

sårbart overfor svig, idet erhververen kan forsvinde, fx erklære sig konkurs, inden

denne salgsmoms (som således er moms for hele værdikæden indtil da) indbetales

til myndighederne.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

Figur 1

Det nuværende momssystem ved grænseoverskridende varehandel mellem virksomheder

Kilde: Kommissionens forslag

Kommissionens mål om det endelige momssystem indebærer, at de to transaktio-

ner erstattes af én levering, hvis leveringssted er det EU-land, hvortil varerne an-

kommer. Systemet vil indebære, at leverandøren ved et grænseoverskridende salg

til en virksomhed er betalingspligtig for momsen,

jf. figur 2.

Det vil således i ud-

gangspunktet ikke være muligt at foretage et momsfritaget varesalg til en virksom-

hed i et andet land. Dette svarer til det gældende princip for salg af varer til for-

brugere.

Hvis leverandøren, som er betalingspligtig for momsen, ikke er etableret i det EU-

land, hvor momsen skal betales, vil systemet indebære, at der kan gøres brug af

One-Stop-Shop-systemet, som gør det muligt for leverandøren at afregne al

moms på grænseoverskridende handel i EU i én fælles ordning. Herefter vil de

nationale skattemyndigheder afregne momsen internt, og leverandøren undgår

således at skulle lade sig momsregistrere i samtlige af de EU-lande, hvortil dennes

varer sælges.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

Figur 2

Kommissionens forslag til det endelige momssystem

Kilde: Kommissionens forslag

Der vil senere skulle fremsættes konkrete forslag om det endelige momssystem,

som indeholder den tekniske udmøntning af systemet, og som vil indebære, at det

nuværende midlertidige momssystem erstattes eller afskaffes. Desuden vil der

være behov for ændring af reglerne om administrativt samarbejde samt for at til-

passe eller udvikle IT-redskaber til understøttelse af det endelige momssystem.

Kommissionen har den 25. maj 2018 (KOM(2018) 329) fremsat forslag om første

fase af det endelige momssystem. Dette forslag drøftes ikke på det kommende

ECOFIN og behandles derfor ikke yderligere her.

Godkendte afgiftspligtige personer

Som en del den aktuelle lovpakke foreslår Kommissionen at introducere koncep-

tet

godkendt afgiftspligtig person,

der skal fungere som en akkreditering af virksomhe-

der, der anses som pålidelige skattebetalere. Det foreslås, at alene virksomheder,

som tildeles denne status, har mulighed for at anvende nogle af de foreslåede

quick fixes, og at der i en overgangsperiode til det endelige momssystem indføres

en regel, hvorefter en erhverver, som er en

godkendt afgiftspligtig person,

bliver beta-

lingspligtig for momsen af et køb fra et andet EU-land i stedet for leverandøren.

Det svarer i princippet til at bevare det nuværende momssystem for grænseover-

skridende transaktioner for de godkendte afgiftspligtige personer.

Drøftelser af forslaget har vist, at der er bred enighed blandt EU-landene om, at

de foreslåede forenklede regler bør gælde for alle afgiftspligtige personer, således

at der i forbindelse med dette forslag ikke er brug for at introducere begrebet

god-

kendt afgiftspligtig person.

En stillingtagen til, hvorvidt begrebet godkendte afgifts-

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

pligtige personer skal indføres, ventes således udskudt til senere drøftelser i for-

bindelse med Kommissionens forslag af 25. maj 2018.

Quick fixes i det nuværende momssystem

Kommissionens forslag introducerer desuden fire quick fixes, der sikrer fælles

regler for 1) konsignationslagre og 2) kædetransaktioner, 3) gør momsregistre-

ringsnumre til en væsentlig betingelse for momsfritagelse ved grænseoverskriden-

de handel og 4) ensretter bevisbyrden i forbindelse med momsfritagelse af græn-

seoverskridende handel.

Konsignationslagre

Nogle varesalg sker gennem såkaldte konsignationslagre. Et konsignationslager er

et lager i et andet land, som kan bruges til at levere varer til dette land uden samti-

dig også at overdrage ejendomsretten til varerne til en erhverver. Så længe varerne

befinder sig på konsignationslageret, har leverandøren fortsat ejendomsretten.

Først idet varerne afhentes af en erhverver, overdrages ejendomsretten til erhver-

veren, og leveringen af varerne anses for at have fundet sted. Leverandøren kan

eksempelvis være en tøjproducent i Spanien, der overfører sine produkter til et

konsignationslager i Danmark med henblik på at sælge tøjet videre til detailfor-

handlere.

Ifølge de gældende momsregler betragtes ordningen som to separate transaktio-

ner. Den første transaktion mellem leverandøren og konsignationslageret anses

som en grænseoverskridende levering af varer. Det betyder, at leveringen af varer-

ne er momsfritaget i afgangslandet. Leverandøren, som fortsat har ejendomsretten

over varen, er betalingspligtig for erhvervelsesmoms og må derfor være momsre-

gistreret i ankomstlandet. Når varerne tages ud af lagret og afleveres til erhverve-

ren, anses dette for at udgøre en anden transaktion med leveringssted i det EU-

land, hvor lageret er beliggende,

jf. figur 3.

Transaktionen er momspligtig, så er-

hververen indbetaler salgsmoms på sit videresalg af varen og får samtidig fradrag

for købsmomsen på købet fra lageret. I eksemplet ovenfor betyder det, at transak-

tionen mellem den spanske producent og dennes danske lager ikke anses for at

være en transaktion i momsmæssig henseende, mens transaktionen mellem den

spanske producents lager og den danske erhverver betragtes som et momspligtigt

indenrigssalg, hvorfor den spanske producent er momspligtig og skal momsregi-

streres i Danmark.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

Figur 3

Nuværende regler for grænseoverskridende salg via konsignationslagre

Kilde: Kommissionens forslag

For at undgå det administrative besvær med at indberette og indbetale moms for

to handler, anvender nogle EU-lande forenklede foranstaltninger, idet der fx ses

bort fra leverandørens grænseoverskridende levering til konsignationslageret. Det

betyder, at de to transaktioner de facto behandles som ét grænseoverskridende

salg mellem leverandør og erhverver, som først finder sted, når erhververen over-

tager varen fra lageret. I Danmark anvendes der ikke forenklede regler med hen-

syn til konsignationslagre. Det forhold, at der er forskel mellem landenes tilgang,

er til hinder for en ensartet anvendelse af momsreglerne i det indre marked.

Kommissionens quick fix-forslag på dette område indebærer, at alle lande skal

anse transaktionerne for at udgøre én grænseoverskridende levering mellem leve-

randøren og kunden,

jf. figur 4.

Dermed behandles det grænseoverskridende salg

på samme måde, uanset om leverandøren gør brug af et konsignationslager eller

ej. Forslaget er på linje med målet for det endelige momssystem, idet leverandøren

således ikke vil skulle momsregistreres i de EU-lande, hvor vedkommende har

konsignationslagre, idet handlen vil kunne ske momsfrit fra leverandøren til er-

hververen, der betaler erhvervelsesmoms. Det svarer i praksis til, at den forenkle-

de tilgang, som nogle EU-lande anvender, gøres til normen i EU-reglerne.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

Figur 4

Kommissionens forslag til regler for grænseoverskridende salg via konsignationslagre

Kilde: Kommissionens forslag

Kædetransaktioner

En kædetransaktion indebærer et gentaget grænseoverskridende salg inden for EU

af den samme vare, som dog kun er genstand for én enkelt transport inden for

EU, nemlig mellem den første leverandør og den endelige erhverver,

jf. figur 5.

eksempel på en kædetransaktion er, hvis en vare sælges fra en virksomhed i Tysk-

land til en virksomhed i Frankrig. Virksomheden i Frankrig sælger umiddelbart

efter varen videre til en svensk virksomhed, som igen umiddelbart sælger videre til

en dansk virksomhed. Varen sendes direkte fra Tyskland til Danmark (uden stop

hos den franske eller svenske virksomhed). Der er tale om én fysisk forsendelse af

varerne, men der er juridisk set tale om tre leveringer.

Reglerne dikterer, at der i forbindelse med kædesalg kun kan være én momsfrita-

get transaktion, hvorfor transporten af varen i henhold til EU-Domstolens prak-

sis skal henføres til én enkelt levering i kæden med henblik på at fastslå, hvilken

transaktion der er omfattet af momsfritagelsen. De øvrige transaktioner i kædesal-

get er momspligtige.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

Figur 5

Kædetranskationer

Hvis den første leverandør i kæden er betalingspligtig for transporten, kan denne

(og momsfritagelsen) kun henføres til det første salg. Tilsvarende vil transporten

(og momsfritagelsen) kun kunne henføres til det sidste salg, hvis den endelige

erhverver er betalingspligtig for denne.

Er det derimod en mellemhandler, som foretager transporten eller er betalings-

pligtig for denne, varierer praksis mellem EU-landene. Den uens fortolkning af

reglerne giver tilfælde, hvor sælgervirksomheder indberetter en intra-EU handel,

men køberen ikke indberetter købet. Det skaber problemer for skattemyndighe-

dernes kontrol og erhvervslivets efterlevelse af reglerne. I yderste konsekvens kan

der opstå tilfælde af ikke-beskatning eller dobbeltbeskatning af kædetransaktioner.

Med henblik på at ensrette praksis på området og sikre, at der ikke bliver tale om

mere end én momsfritaget transaktion forbundet med kædesalget, foreslår Kom-

missionen, at transport, som en mellemhandler i kæden foretager eller er beta-

lingspligtig for, skal henføres til salget til den pågældende mellemhandler, som

således momsfritages, hvis denne er momsregistreret i et andet EU-land end leve-

ringslandet og har meddelt sin leverandør, hvilket EU-land varerne vil ankomme

til.

Hvis mellemhandleren i Sverige i eksemplet varetager transporten eller er beta-

lingspligtig for denne og ikke er momsregistreret i Danmark og har meddelt mel-

lemhandleren i Frankrig, at varerne sendes til Danmark, er det altså det grænse-

overskridende salg mellem mellemhandleren i Frankrig og mellemhandleren i Sve-

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

rige, som er momsfritaget. Opfyldes disse betingelser ikke, fx hvis mellemhandle-

ren i Sverige

momsregistreret i Danmark, henføres transporten (og momsfrita-

gelsen) til salget fra mellemhandleren i Sverige til erhververen i Danmark.

Dette giver entydige regler for, hvor i kædetransaktionen momsfritagelsen kan

henføres, hvilket minimerer risikoen for ikke-beskatning (flere led i kæden gør

krav på momsfritagelsen) eller dobbeltbeskatning (ingen led i kæden får bevilget

momsfritagelsen) osv.

Betingelser for momsfritagelse

Et grænseoverskridende salg til en forbruger (og andre ikke-afgiftspligtige, uden

momsnummer), anses som én transaktion, hvor sælger altid skal pålægge salget

moms og sørge for angivelse og indbetaling af momsen. Omvendt er grænseover-

skridende salg til afgiftspligtige virksomheder omfattet af momsfritagelse.

Det er i henhold til EU-Domstolens praksis alene en

formel betingelse

og ikke en

væsentlig betingelse

for momsfritagelse, at leverandøren undersøger, om erhververen

er en afgiftspligtig person. Skattemyndighederne i de enkelte EU-lande kan ikke

nægte leverandøren selve momsfritagelsen i forbindelse med manglende opfyldel-

se af

formelle

betingelser, men alene pålægge bøder eller administrative sanktioner,

mens myndighederne kan nægte momsfritagelse ved manglende overholdelse af

væsentlige

betingelser. Leverandøren kan undersøge om erhververen er momspligtig

ved at slå op i VIES-systemet

for at se, om erhververen har et gyldigt momsregi-

streringsnummer.

Ligeledes er det i henhold til EU-Domstolens praksis alene en

formel betingelse

for

momsfritagelsen, at leverandøren indsender en såkaldt VIES-oversigt over sine

grænseoverskridende varesalg til andre virksomheder i EU. Oplysningerne ud-

veksles i VIES-systemet, og skattemyndighederne i det land, hvor erhververen har

hjemme, underrettes herved om, at varer, der beskattes som en erhvervelse inden

for EU, er ankommet til deres område. Forsømmer leverandøren at indsende

momsoversigten, vil det alene kunne medføre bøder eller administrative sanktio-

ner, og skattemyndigheden har ikke mulighed for at nægte momsfritagelsen.

Kommissionen foreslår, at det skal være en

væsentlig betingelse

for momsfritagelsen,

at erhververen skal være momsregistreret i et andet EU-land end det, hvor for-

sendelsen eller transporten påbegyndes, og at en retvisende VIES-oversigt ind-

sendes. Leverandøren vil som i dag skulle kontrollere kundens status i VIES-

systemet, før fritagelsen anvendes. Forslaget vil således formelt ikke ændre på de

krav, som leverandøren skal opfylde, men idet betingelsen gøres

væsentlig,

udvides

skattemyndighedernes beføjelser, idet de herefter vil kunne nægte momsfritagel-

sen for grænseoverskridende salg af varer, hvis erhververen ikke er momsregistre-

ret i et andet land end det, hvor forsendelsen eller transporten påbegyndes, eller

hvis VIES-oversigten ikke er udfyldt korrekt. Pointen er, at myndighederne skal

VAT Information Exchange System. VIES bruges af virksomheder til at kontrollere momsnumre, og skattemyndigheder-

ne anvender systemet til at foretage kontrol.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

kunne nægte momsfritagelsen, hvis en virksomhed forsøger at sælge momsfrit til

en ikke-afgiftspligtig person, som ikke er momsregistreret og altså ikke har gyldigt

momsnummer, fx en forbruger.

Ensretning af bevisbyrden i forbindelse med momsfritagelse af grænseoverskridende handel

I det nuværende momssystem er der ikke fælles EU-regler for hvilket dokumenta-

tionskrav, der kan stilles i forhold til, om der er sket forsendelse eller transport af

varer til et andet EU-land i forbindelse med momsfri varehandel mellem virksom-

heder i EU. Det har ført til, at der er forskelle mellem praksis i de enkelte EU-

lande, hvilket medfører øgede administrative byrder for virksomheder, der opere-

rer i flere EU-lande.

Kommissionens forslag indebærer i to tilfælde, at der indføres en simpel formod-

ningsregel, der skal gøre det klart, hvilke beviser, der skal fremlægges for at opfyl-

de betingelserne for at få momsfritaget vareleveringer inden for EU.

I det første tilfælde, hvor varerne er blevet transporteret eller forsendt af leveran-

døren (dvs. at leverandøren er betalingspligtig og ansvarlig for transporten), indfø-

res en formodning om, at varerne er blevet transporteret fra afgangslandet til et

andet EU-land, såfremt leverandøren er besiddelse af to beviser, der ikke er ind-

byrdes modstridende, og som bekræfter transporten. Hermed gives der leverandø-

ren sikkerhed for, at hvis beviserne er til stede, kan reglen om grænseoverskriden-

de momsfri levering anvendes. Det vil dog være muligt for en skattemyndighed at

afvise denne formodning, hvis myndighederne kommer i besiddelse af beviser for,

at varerne ikke er blevet transporteret fra afgangslandet til et andet EU-land, og

leverandørens fremlagte beviser fx er forfalskede.

I det andet tilfælde, hvor varerne er blevet transporteret eller forsendt af erhverve-

ren (dvs. at erhververen er betalingspligtig og ansvarlig for transporten), indføres

en formodning om, at varerne er blevet transporteret, hvis leverandøren er i be-

siddelse af dels en skriftlig erklæring fra erhververen om, at varerne er blevet

transporteret af erhververen eller på dennes vegne med angivelse af varernes an-

komstland, dels to beviser, der ikke er indbyrdes modstridende, og som bekræfter

transporten. Også denne formodning kan afvises af myndighederne.

Forslaget ensarter således bevisbyrden i forbindelse med momsfritagelsen af græn-

seoverskridende handel på tværs af landene og mindsker dermed de administrative

byrder.

Momsfritagelse for selvstændige grupper i den finansielle sektor

En gruppe EU-lande har undervejs i forhandlingerne af nærværende forslag fore-

slået, at der udover Kommissionens forslag til quick fixes, medtages endnu et

quick fix, som har betydning for momsfritagelse i den finansielle sektor.

Virksomheder kan i udgangspunktet ikke fradrage moms på de indkøb, som an-

vendes i forbindelse med de momsfritagne aktiviteter. Hvis en sådan virksomhed

udliciterer en momspligtig aktivitet, som anvendes i forbindelse med den moms-

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

fritagne aktivitet, vil virksomheden derfor ikke kunne fradrage momsen på indkø-

bet af den udliciterede ydelse. Momsen udgør således en omkostning for virk-

somheden, som ikke kan fradrages. Dette er bl.a. relevant for den finansielle sek-

tor, hvis ydelser i stort omfang er momsfritagne, og hvor evt. moms på input eller

udliciterede aktiviteter således generelt ikke kan fradrages.

Særlige momsregler for såkaldt selvstændige grupper mellem virksomheder, der

kan oprettes på baggrund af en række kriterier, gør det muligt for disse at levere

momsfritagne ydelser til deres medlemmer, selvom ydelsen egentlig i udgangs-

punktet er momspligtig. En bank og nogle IT-konsulenter kan fx danne en selv-

stændig gruppe med det formål at gøre brug af momsfritagelse for selvstændige

grupper i forbindelse med udlicitering af administrative IT-opgaver til konsulen-

terne.

EU-Domstolen afgjorde 21. september 2017, at denne form for momsfritagelse

for selvstændige grupper ikke kan anvendes af fx banker og forsikringsselskaber

men udelukkende kan anvendes af selvstændige grupper, hvis medlemmer yder

momsfritagne aktiviteter af almen interesse (fx grupper, der udfører administrative

opgaver for læger, tandlæger mv. i lægehuse). Afgørelsen indebærer, at momsfrita-

gelsen for sådanne selvstændige grupper ikke vil kunne anvendes af virksomheder

i fx den finansielle sektor. Det er Danmarks opfattelse, at domstolsafgørelsen er

korrekt henset til formålet og momsdirektivets opbygning.

Den nævnte foreslåede quick fix fra en gruppe lande vil betyde, at EU-landene

alligevel vil kunne vedblive at tillade brug af en momsfritagelse for selvstændige

grupper også i den finansielle sektor, herunder at reglen kan bruges grænseover-

skridende. Forslaget fra disse lande er således at ændre reglerne, så virkningen af

domstolsafgørelsen i praksis annulleres samtidig med, at det fastsættes at den kan

bruges grænseoverskridende.

4. Europa-Parlamentets holdning

Kommissionens forslag kræver høring af Europa-Parlamentet. Udtalelse angående

forslag om quick fixes i det nuværende momssystem, grundlæggende elementer i

det endelige momssystem og begrebet

godkendte afgiftspligtige personer

forventes at

foreligge 2. oktober 2018, mens der endnu ikke er fastsat tidspunkt for forslaget

om ensretning af bevisbyrden i forbindelse med momsfritagelse af grænseover-

skridende handel.

5. Nærhedsprincippet

Grænseoverskridende momssvig bekæmpes bedst ved fælles aftaler i EU eller

internationalt. De administrative forenklinger og harmonisering af momsreglerne

kan alene opnås ved fælles regulering. Regeringen vurderer derfor, at forslagene er

i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Momsområdet er EU-harmoniseret, og implementeringen af de fælles EU-regler

findes i den danske momslov samt momsbekendtgørelsen. Det vurderes, at den

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

danske lovgivning og praksis på de områder, som forslaget berører, er i overens-

stemmelse med gældende EU-regler.

En vedtagelse af forslaget vil kræve ændringer af den danske momslov og eventu-

elt momsbekendtgørelsen således, at de danske regler bringes i overensstemmelse

med de nye EU-regler.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionen vurderer, at forslaget vil reducere grænseoverskridende momssvig

i EU fra ca. 50 mia. euro til ca. 10 mia. euro om året, hvorfor forslaget vil have

positive statsfinansielle konsekvenser for EU-landene. Fra dansk side vurderer

man dog umiddelbart ikke, at forslaget vil have væsentlige positive statsfinansielle

konsekvenser for Danmark, da det danske momssvigproblem vurderes at have et

relativt beskedent omfang.

Det nyligt tilføjede quick fix om momsfritagelse for selvstændige grupper i den

finansielle sektor vil kunne afstedkomme betydelige statsfinansielle konsekvenser

for Danmark i form af provenutab. Dette opstår, hvis der i stort omfang dannes

grupper, der momsfrit kan levere administrationsydelser, it-ydelser mv. til fx den

finansielle sektor fra andre EU-lande uden betaling af den danske lønsumsafgift.

Momsfritagelsen vil således kunne betyde, at der flyttes aktivitet væk fra Danmark,

som ellers før var en del af den finansielle sektor i Danmark og derfor omfattet af

dansk lønsumsafgift. Alt efter forslagets konkrete udformning og omfanget af

flyttede aktiviteter vil det medføre et betydeligt provenutab for staten. En meget

foreløbig beregning viser, at for hver 10 pct. af den finansielle sektors aktiviteter,

der flytter ud til momsfri grupper i andre EU-lande, vil staten potentielt kunne

tabe i omegnen af 600 mio. kr. i provenu af lønsumsafgift. Ud over provenutabet

vil dette også føre til tab af danske arbejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

De samfundsøkonomiske konsekvenser vil forventeligt samlet set være positive,

da forslaget medvirker til at mindske grænseoverskridende momssvig uden at ska-

be uforholdsmæssigt store erhvervsøkonomiske eller administrative byrder. Et

simplere momssystem, som fjerner den kompleksitet, der i det nuværende moms-

system dæmper den grænseoverskridende handel, vil alt andet lige øge samhandlen

i det indre marked og dermed skabe vækst.

Den del af forslaget, som introducerer begrebet

godkendte afgiftspligtige personer,

som ventes ikke at være en del af det endelige forslag, vil medføre væsentlige ad-

ministrative omkostninger for SKAT, idet hver enkelt virksomhed skal vurderes

med henblik på at afklare, om de kan opnå status som

godkendt afgiftspligtig person

efterfølgende løbende overvåges med henblik på en vurdering af, om godkendel-

sen kan opretholdes. SKAT vurderer med væsentlig usikkerhed, at indførslen af

ordningen med

godkendte afgiftspligtige personer

vil medføre engangsomkostninger på

ca. 84 mio. kr., hvoraf ca. 2 mio. kr. vil gå til systemtilretninger og ca. 82 mio. kr.

vil gå til administration i relation til godkendelsesproceduren svarende til ca. 106

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

årsværk. Derudover vil der være varige omkostninger på ca. 132 mio. kr. svarende

til ca. 175 årsværk til den løbende administration af ordningen.

For så vidt angår det endelige momssystem vil anvendelsen af den nuværende

One-Stop-Shop skulle udvides, således at salg af alle varer og ydelser, som en leve-

randør i et EU land sælger til en virksomhed i et andet EU-land, skal indberettes

og afregnes i den allerede eksisterende One-Stop-Shop. Således forventes det, at

der vil være tale om tilpasninger af eksisterende systemer og ikke udvikling af nye

systemer. Hvorvidt det nuværende system kan optimeres til at håndtere langt flere

transaktioner end i dag skal afklares. En afklaring heraf vil først kunne foreligge,

når den nærmere tekniske udmøntning af det endelige system er drøftet i forbin-

delse med det forslag, som Kommissionen fremsatte 25. maj 2018.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har foretaget en vurdering af

de administrative konsekvenser for erhvervslivet af lovpakken. TER vurderer, at

den del af nærværende forslag, som vedrører godkendte afgiftspligtige personer,

og som ventes ikke at blive en del af det endelige forslag, medfører administrative

konsekvenser for mindre end 4 mio. kr. årligt.

TER vurderer, at forslaget om skærpelse af bevisbyrden i forbindelse med moms-

fritagelse af grænseoverskridende handel medfører positive administrative konse-

kvenser, der udgør mindre end 4 mio. kr. årligt. TER bemærker, at de administra-

tive lettelser består i, at reglerne for, hvilken dokumentation sælger skal fremlægge

for, at en vare faktisk er transporteret eller forsendt til et andet EU-land, harmoni-

seres på tværs af EU.

TER vil i forbindelse med implementering af direktivet foretage en nærmere vur-

dering af de administrative konsekvenser.

Forslagets del om betingelser for momsfritagelse kan få økonomiske konsekven-

ser for de virksomheder, som i dag handler med virksomheder i andre EU-lande,

der ikke har gyldigt momsnummer, idet disse kan nægtes momsfritagelse for deres

leveringer. Forslagets dele om kædetransaktioner og konsignationslagre vil udgøre

administrative lettelser for virksomhederne.

8. Høring

Lovpakken er sendt i høring 3. oktober 2017. Der henvises til kommende revide-

rede grund- og nærhedsnotat for en nærmere gennemgang af høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der vil være bred enighed om, at det endelige momssystem skal

baseres på momsbetaling i kundens land og med dette lands momssats. Der for-

ventes derudover overordnet bred opbakning til Kommissionens quick fix-forslag,

som skal forbedre det nuværende momssystem.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

Drøftelser på teknisk niveau viser særligt, at nogle EU-lande generelt er kritiske

overfor indførslen af ordningen med

godkendte afgiftspligtige personer

både på grund af

store administrative omkostninger for skattemyndighederne, og risiko for, at to

parallelle systemer vil skabe flere fejl og nye svigmuligheder. Andre lande støtter

indførelsen af begrebet

godkendte afgiftspligtige personer

og en overgangsordning med

to parallelle systemer.

Pba. forhandlingerne er der bred enighed om at udskyde drøftelser af eventuel

brug af

godkendte afgiftspligtige personer

samt de fleste grundlæggende elementer i det

endelige momssystem til drøftelserne af Kommissionens forslag til teknisk gen-

nemførelse af det endelige momssystem (KOM(2018) 329 af 25. maj 2018). Her-

med vil nærværende forslags ændringer af det nuværende momssystem skulle gæl-

de for alle afgiftspligtige personer, og ikke, som foreslået af Kommissionen, i visse

tilfælde kun for

godkendte afgiftspligtige personer.

Flere EU-lande, herunder Danmark, har givet udtryk for skepsis over for forslaget

om at lade selvstændige grupper i den finansielle sektor være omfattet af momsfri-

tagelse, blandt andet fordi der er en række ubesvarede spørgsmål til funktionen af

en sådan regel, og fordi det kan afstedkomme væsentlige provenutab i visse lande.

Det forventes, at et begrænset antal lande vil modsætte sig direktivændringen vedr.

selvstændige momsgrupper, fordi de enten har høj momssats, lønsumsafgift lig-

nende den danske, eller fordi der ikke er foretaget konsekvensanalyser af Kom-

missionen og Rådets Juridiske Tjeneste og været tekniske drøftelser heraf.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det positivt, at Kommissionen foreslår at indføre et endeligt

momssystem baseret på at det generelle princip om forbrugslandsbeskatning ud-

bredes til alle transaktioner. Regeringen er af den opfattelse, at det endelige

momssystem skal være ét system, hvor leverandøren er betalingspligtig og kan

bruge One-Stop-Shop-systemet, hvilket bør afspejles i direktivteksten, der fast-

lægger principperne for det endelige system. Regeringen støtter generelt, at det

nuværende momssystem forbedres på de foreslåede områder, så reglerne bliver

mere enkle og klare, hvorved retssikkerheden for virksomheder øges.

Regeringen er ligesom de øvrige lande skeptisk overfor Kommissionens forslag

om at indføre begrebet

godkendte afgiftspligtige personer,

som i overgangen mod det

endelige momssystem skal tildeles særligt lempelige regler. Det vil indebære to

parallelle systemer, hvilket øger risikoen for fejl og svig. Regeringen er derfor posi-

tiv overfor at lade denne del af forslaget udgå til senere drøftelse.

Regeringen er meget skeptisk overfor at inkludere et forslag om at ændre momsdi-

rektivets regel om momsfritagelse for selvstændige grupper, således at muligheden

for at anvende momsfritagelsen går videre end EU-Domstolens fortolkning af

den nuværende momsfritagelse i direktivet. Regeringen finder, at der er så mange

ubesvarede spørgsmål i relation til anvendelsen af en udvidet momsfritagelse, især

når fritagelsen bliver anvendt grænseoverskridende, at det unødigt vil sinke vedta-

gelsen af de andre ændringer af det nuværende momssystem

–

ændringer, der

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

overordnet er bred enighed om på nuværende tidspunkt i forhandlingerne, og

som er efterspurgt af erhvervslivet. Desuden vil et sådant forslag potentielt have

væsentlige negative provenumæssige konsekvenser for Danmark, hvis momsfrita-

gelsen, som oprindeligt foreslået af Kommissionen, kan bruges grænseoverskri-

dende. Provenutabet opstår ved, at den finansielle sektor flytter aktiviteter til an-

dre EU-lande, og dermed undgår betaling af lønsumsafgift i relation til disse akti-

viteter.

Man har i forhandlingerne drøftet et muligt kompromis, som begrænser momsfri-

tagelsen til kun at kunne anvendes nationalt. Rådets Juridiske Tjeneste og Kom-

missionen har taget foreløbigt forbehold, idet en begrænsning af momsfritagelsen

til nationalt brug, er diskriminerende for så vidt angår nationalitet og må anses for

værende i strid med princippet om den fri etableringsret. Det må derfor forventes,

at vedtagelse af en bestemmelse, hvor momsfritagelsen ikke kan bruges grænse-

overskridende vil blive underkendt af EU-Domstolen. På denne baggrund finder

regeringen ikke, at det er et anvendeligt kompromis at begrænse bestemmelsen til

nationalt brug, da risikoen for underkendelse af begrænsningen er stor.

Regeringen kan, hvis det tilføjede forslag vedr. momsfritagelsen af selvstændige

grupper i den finansielle sektor tages ud, eller indarbejdes i en form, hvor der er

sikkerhed for, at forslaget ikke indebærer nævneværdige negative provenuvirknin-

ger for Danmark, støtte, at forslagene i nærværende lovpakke vedtages.

Regeringen kan støtte, at quick fix-ændringerne af det nuværende system gælder

alle, og ikke kun

godkendte afgiftspligtige personer,

og at drøftelser om eventuelt intro-

duktion af begrebet

godkendte afgiftspligtige personer

i en overgangsfase til det endelige

system udskydes.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der henvises til grund- og nærhedsnotater om sagen oversendt til Folketingets

Europaudvalg 13. november 2017.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

Bilag 1: Kommissionens tidsplan for indfasning af det endelige momssystem

For at give skatteforvaltningerne og virksomhederne en glidende overgang til det

endelige momssystem, foreslår Kommissionen, at ændringerne bør ske gradvist i

to etaper,

jf. figur 6.

I første etape (etape 1) skal det fastlægges, hvordan leveringen af varer mellem

virksomheder inden for EU skal behandles med hensyn til moms. Implementerin-

gen af dette første skridt vil blive opdelt i to deletaper.

Det foreliggende forslag udgør første deletape (etape 1.1), hvor Kommissionens

oprindelige forslag var at introducere begrebet

godkendt afgiftspligtig person

og de

grundlæggende elementer af det endelige momssystem for handel med varer mel-

lem virksomheder inden for EU. Denne del af forslaget vil udgøre en principaftale

mellem EU-landene om at bevæge sig fra den nuværende overgangsordning til et

endeligt momssystem. Kommissionen forventer, at dette forslag vil kunne træde i

kraft i 2019.

Man har i behandlingen af forslaget ikke kunnet opnå enighed om, hvorvidt der i

et eventuelt overgangssystem skal anvendes

godkendte afgiftspligtige personer,

og der er

bred enighed om at udskyde disse drøftelser til de kommende drøftelser af de

tekniske forslag vedrørende det endelige system,

jf. nedenfor.

I anden del af første etape (etape 1.2) vil Kommissionen fremsætte et forslag til

fastlæggelse af de nærmere tekniske bestemmelser, der er nødvendige for, at den

første etape mod det endelige momssystem kan fungere. Dette forslag er fremsat

den 25. maj 2018

. Kommissionen foreslår, at erhververen i denne etape, som en

undtagelse til det generelle princip, skal være betalingspligtig for momsen, såfremt

kunden er en

godkendt afgiftspligtig person.

I øvrige handler vil leverandøren være

betalingspligtig for momsen, som kan betales ved brug af One-Stop-Shop-

systemet. Kommissionen forventer, at disse ændringer vil kunne træde i kraft i

2022.

I anden etape (etape 2) skal de nye regler for momsbehandlingen udvides til at

omfatte alle grænseoverskridende leveringer, dvs. også levering af ydelser, og leve-

randøren, dvs. ikke erhververen, vil skulle svare moms af alle varer og ydelser, der

købes i andre EU-lande. Initiativerne i anden etape vil blive foreslået, når Kom-

missionen har foretaget en evaluering fem år efter at reglerne i første etape er trådt

i kraft. Derefter vil det endelige momssystem være gennemført fuldt ud.

KOM(2018) 329

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

Figur 6

Tidsplan

Kilde: Kommissionens forslag

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

Dagsordenspunkt 3:

Forslag til en fælles indskydergarantiordning i

bankunionen (EDIS)

–

fremskridtsrapport

KOM(2015)586

1. Resume

ECOFIN 22. juni 2018 forventes at drøfte en fremskridtsrapport om forslaget om en fælles

indskydergarantiordning i bankunionen (EDIS) fremsat 24. november 2015 og status for de

tekniske forhandlinger om sagen.

Arbejdet

med EDIS sker på grundlag af ECOFIN’s køreplan for færdiggørelsen

af bankunio-

nen vedtaget 17. juni 2016. Køreplanen fastlægger samspillet mellem risikodelingstiltag (EDIS

mv.) og risikoreduktion, herunder bankpakken (revision af EU-reglerne om kapitalkrav og

afvikling), hvor der blev opnået enighed på ECOFIN 25. maj 2018. Kommissionens meddelel-

se af 11. oktober 2017 om færdiggørelse af bankunionen søger at skabe fremdrift i forhandlin-

gerne om EDIS mv. i lyset af EU-landenes forskellige synspunkter om forslaget.

Det er aftalt i køreplanen for bankunionen vedtaget på ECOFIN 17. juni 2016, at der først

skal være politiske drøftelser om EDIS, når det er besluttet, at der er sket tilstrækkelig frem-

skridt med at reducere risici i banksektoren. En sådan beslutning er ikke truffet endnu, og der

ventes derfor ikke substansforhandlinger om forslaget på det kommende ECOFIN.

Samlenotatet beskriver sagen i et prioriteret uddrag. Der henvises til samlenotater om EDIS

oversendt til Folketingets Europaudvalg, senest forud for ECOFIN 5. december 2017, samt til

grund- og nærhedsnotat om EDIS oversendt til Folketingets Europaudvalg 13. januar 2016.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 24. november 2015 forslag om en

fælles indskydergaranti-

ordning (EDIS) i bankunionen

som supplement til bankunionens fælles tilsyn (SSM)

og fælles afviklingsregime (SRM). EDIS er et såkaldt risikodelingstiltag i den for-

stand, at deltagende lande i fællesskab bærer nogle risici ved bankkriser i de enkel-

te lande. EDIS vil omfatte bankunionens deltagerlande, som aktuelt kun er euro-

lande. Ikke-eurolande kan vælge at deltage i bankunionen, og vil dermed også

deltage i EDIS. Kommissionen fremlagde 11. oktober 2017 en meddelelse om

færdiggørelse af bankunionen, der bl.a. indeholder et bud på mulige kompromiser

i forhandlingerne om EDIS. Dette er uddybet nedenfor.

Udgangspunktet for arbejdet med risikodelings- og risikoreduktionstiltag er den

køreplan for færdiggørelse af bankunionen, som ECOFIN vedtog 17. juni 2016.

Køreplanen fastlægger overordnet, hvordan den videre proces for arbejdet skal

være, herunder samspillet mellem risikodelings- og risikoreduktionstiltag.

Der arbejdes på beslutninger om et første trin i færdiggørelsen af bankunionen på

det udvidede eurotopmøde 28.-29. juni 2018 (hvor alle EU-lande ekskl. UK delta-

ger) mhp. et nyt trin på et udvidet eurotopmøde 13.-14. december. Arbejdet hand-

ler bl.a. om at udvikle køreplanen og sammenkoble risikoreduktions- og risikode-

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

lingselementer. Det vil som led i arbejdet muligvis blive drøftet, hvornår politiske

forhandlinger om EDIS skal startes.

Det bemærkes, at eurogruppen i et udvidet format ultimo 2017 og i 1. halvår 2018

har drøftet bankunionen mhp. topmødet i juni. Eurogruppen i udvidet format

ventes at drøfte sagen igen ifm. ECOFIN 22. juni 2018 forud for topmødet og at

fortsætte drøftelserne i 2. halvår.

3. Formål og indhold

Kommissionens 2015-forslag til en fælles indskydergarantiordning i bankunionen

Kommissionen præsenterede i november 2015 forslag om en fælles indskydergaran-

tiordning (EDIS) for lande i bankunionen, herunder en fælles sektorfinansieret ind-

skydergarantifond (DIF). Formålet med EDIS-forslaget er generelt at styrke bank-

unionen og bidrage til finansiel og økonomisk stabilitet i euroområdet og i EU som

helhed.

EDIS vil skulle supplere bankunionens fælles tilsyn (SSM) og det fælles afviklingsre-

gime (SRM), som allerede er i funktion.

Forslaget indebærer en gradvis overgang til en fuldstændig deling af indskyderga-

rantirisici i bankunionen fra 2024 i tre faser:



En genforsikringsfase 2017-19

(”reinsurance” fase), hvor DIF dækker

oversky-

dende

tab og likviditetsbehov efter en national indskydergarantiordning, dvs.

efter den nationale ordning er helt opbrugt;



en fælles forsikringsfase 2020-23

(”co-insurance” fase),

hvor DIF i stigende

grad dækker tab og likviditetsbehov

sammen

med en national indskydergaranti-

ordning, dvs. DIF skal bidrage fra første euro;



en fuld forsikringsfase fra 2024 (”full insurance” fase), hvor DIF dækker 100

pct. af tab og likviditetsbehov.

DIF skal ifølge forslaget udgøre 0,8 pct. af de dækkede indlån i bankerne i delta-

gerlandene. DIF skal ifølge forslaget nå dette målniveau i 2023. Undervejs i op-

bygningsperioden betaler institutterne bidrag til både EDIS og den relevante nati-

onale indskydergaranti parallelt. Midlerne i DIF vil gradvist udgøre en større og

større andel af de samlede midler sammenlignet med de midler, som er til rådig-

hed i de nationale indskydergarantifonde i de deltagende lande.

Kreditinstitutternes bidrag til DIF vil blive risikobaserede, dvs. de omfattede insti-

tutter skal betale et bidrag til DIF skønsmæssigt svarende til den risiko, som de

påfører DIF i forhold til andre institutter, således at institutter med højere risiko

for træk på EDIS betaler højere bidrag til EDIS end institutter med lavere risiko

for træk på EDIS. Ifølge EDIS-forslaget bemyndiges Kommissionen til at vedtage

en delegeret retsakt, som specificerer, hvordan de risikobaserede bidrag skal be-

regnes i hhv. genforsikringsperioden (fase 1) og i den fælles forsikringsperiode

(fase 2). Graden af risiko skal ifølge forslaget vurderes på baggrund af følgende

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

kriterier: instituttets tabsabsorberingskapacitet (kapital mv.), instituttets evne til at

leve op til sine kort- og langsigtede forpligtigelser, stabiliteten og variationen i

instituttets finansieringskilder, kvaliteten af instituttets aktiver, instituttets forret-

ningsmodel og andelen af behæftede aktiver (dvs. aktiver som instituttet har brugt

til sikkerhedsstillelse i anden sammenhæng), hvilket er på linje med den europæi-

ske banktilsynsmyndigheds (EBA) retningslinjer for risikobaserede bidrag til nati-

onale indskydergarantiordninger. Der drøftes mulige modeller for de risikobasere-

de bidrag med udgangspunkt i Kommissionens forslag og EBA’s retningslinjer.

Der er generel enighed blandt landene om, at modellen for risikobaserede bidrag

skal fastlægges i EDIS-forordningen og ikke i en delegeret retsakt.

EDIS skal anvendes til at finansiere tab på indskud og likviditetsbehov, så indsky-

dergarantien i EU på 100.000 euro kan opretholdes. Det bemærkes, at indskud,

som ikke er omfattet af indskydergaranti (dvs. store indskud over 100.000 euro)

samt indskydergarantiordninger, har en prioritetsstilling i EU-reglerne (jf. BRRD),

dvs. de står sidst til at dække tab efter egentlig kernekapital, hybrid kernekapital,

supplerende kapital, junior kreditorer og senior kreditorer. Det er såkaldt indsky-

derpræference.

Prioritetsstillingen reducerer alt andet lige risikoen for, at store

indskud samt indskydergarantifonde, både nationale og EDIS/DIF, skal dække

tab, og mindsker følgeligt også alt andet lige risikoen for, at nationale indskyderga-

rantiordninger får brug for at trække på en fælles indskydergaranti.

Indskydergarantifonde kan bidrage med finansiering med et beløb svarende til det

beløb, som indskydernes dækkede indskud ville være blevet nedskrevet med, hvis

de havde været omfanget af bail-in. Indskydergarantifonden indgår således i tabs-

rækkefølgen i stedet for indskyderne dækket af garantien.

Kommissionens meddelelse af 11. oktober 2017 om færdiggørelse af bankunionen

EU-landene har delte meninger om EDIS-forslaget. En række lande ser EDIS

med fuld deling af indskydergarantirisici som en central del af bankunionen og

ønsker en automatisk overgang hertil som i Kommissionens 2015-forslag eller

hurtigere. Andre lande er tilbageholdende og ønsker en lav grad af deling af ind-

skydergarantirisici, afhængig af forudgående risikoreduktion, fx stop efter genfor-

sikringsfasen og ingen overgang til fuld risikodeling.

Kommissionen foreslår i sin meddelelse af 11. oktober 2017 som et muligt kom-

promis, at EDIS til en start vil indebære en genforsikringsordning

(”re-

insurance”),

hvor EDIS alene kan yde lån (likviditet) til nationale indskydergaranti-

ordninger til at dække overskydende likviditetsbehov, men ikke bidrage til at dække

overskydende tab som i Kommissionens 2015-forslag. Lån fra EDIS kan dække en

gradvist stigende del af overskydende likviditetsbehov, dvs. efter at nationale indsky-

dergarantiordninger har bidraget. Tab vil skulle håndteres af de nationale indskyder-

garantiordninger alene.

Indskydergarantiordninger kan påføres tab, når de skal sikre, at indskydergarantien på 100.000 euro opretholdes, så

indskud omfattet af indskydergarantien friholdes fra tab.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

Meddelelsen fremlægger endvidere muligheden for en

betinget indfasning af EDIS,

hvor

overgangen fra genforsikringsordningen (fase 1) til en fælles forsikringsordning (fa-

se 2, ”co-insurance”)

ikke sker automatisk (som i Kommissionens 2015-forslag),

men afhængig af forskellige betingelser vedrørende risikoreduktion. Betingelserne

kan fx vedrøre en ny aktivgennemgang i bankerne for at adressere nødlidende lån

(NPL). Kommissionen lægger op til, at det skal være op til Kommissionen at vur-

dere, om betingelserne for at overgå fra en fase til en anden er opfyldte.

Under den fælles forsikringsordning (fase 2) skal EDIS fuldt kunne dække likvidi-

tetsbehov og i stigende grad kunne dække tab parallelt med nationale indskyderga-

rantiordninger. Det kan potentielt indebære, at EDIS i sin endelige form ikke nød-

vendigvis vil indebære en fuld deling af indskydergarantirisici, men kun en delvis

deling,

mao. at fase 3 (”full insurance”) i 2015-forslaget

kan suspenderes.

Kommissionen påpeger dog, at man fortsat finder, at en fælles tilgang til indskudsbe-

skyttelse ville sikre indskydere i bankunionen bedst, idet en fælles ordning vil kunne

bære større tab og dermed bedre sikre, at eventuelle fremtidige bankkriser ikke ville

betyde, at landene i bankunionen ville skulle stille offentlige midler til rådighed.

Kommissionen peger også på, at der i overgangen til EDIS er behov for yderlige-

re harmonisering af bestemmelser for nationale indskydergarantiordninger som

fastlagt i direktivet om nationale indskydergarantiordninger (DGS-direktivet be-

sluttet i 2014, som omfatter alle EU-lande), hvor der ifølge Kommissionen fortsat

er væsentlige forskelle, fx i anvendelsen og finansieringen af indskydergarantifon-

de. Yderligere harmonisering vil ifølge Kommissionen bidrage til at styrke både

bankunionen og det indre marked. Ændring af DGS-direktivet mhp. mulig yderli-

gere harmonisering vil kræve forslag fra Kommissionen, som efterfølgende skal

vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet.

Kommissionen peger derudover på, at der for at styrke nationale indskydergaran-

tiordninger og understøtte EDIS er behov for at ændre EU’s indskydergarantidi-

rektiv (DGS-direktivet) ved at styrke koordination og informationsudveksling

mellem nationale indskydergarantiordninger, kompetente tilsynsmyndigheder, den

fælles afviklingsmyndighed i bankunionen (SRB) og den europæiske banktilsyns-

myndighed (EBA). Kommissionen finder, at EBA skal gives beføjelser til at bi-

drage til denne proces. Kommissionen peger på, at en styrket koordination og

informationsudveksling også vil lette ikke-eurolandes indtrædelse i EDIS.

Kommissionen finder, at politiske drøftelser om EDIS skal startes mhp. at nå til

enighed i Rådet i 2. halvår 2018, og at nå til enighed mellem Rådet og Europa-

Parlamentet inden udgangen af 2018.

Status for EDIS-forhandlingerne

EDIS drøftes aktuelt på teknisk niveau i Rådet. Politiske drøftelser afventer til-

strækkelige fremskridt med risikoreduktionstiltag. Der har således ikke været reali-

tetsforhandlinger om centrale elementer af forslaget, herunder om udformning og

indfasning af EDIS, og om hvorvidt dele af EDIS, fx DIF, skal etableres via en

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

mellemstatslig aftale (IGA) i stedet for i EU-lovgivningen, som det var tilfældet

for den fælles afviklingsfond i bankunionen (SRF).

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på EDIS-forslaget. Europa-Parlamentet har

endnu ikke fastlagt sin holdning til EDIS-forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet,

og finder, at tilsyn, afvikling og indskydergaranti bør forankres på samme niveau,

således at en indskydergaranti også bør være fælles (dvs. at bankunionens deltager-

lande deler indskydergarantirisici), når der er fælles tilsyn og afvikling.

Regeringen deler Kommissionens vurdering af nærhedsprincippets overholdelse.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Da Danmark ikke deltager i bankunionen, vil EDIS-forslaget ikke have lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser. Hvis Danmark tiltræder bankunionen, vil det for så

vidt angår EDIS være nødvendigt at ændre lovgivningen og tilhørende bekendtgø-

relser vedr. den danske indskydergaranti.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

EDIS vil være fuldt finansieret af kreditinstitutter i de deltagende lande. EDIS-

forslaget har således ingen direkte statsfinansielle konsekvenser. Forslaget kan,

afhængig af sin udformning og gennemførelse, have indirekte positive statsfinan-

sielle konsekvenser i de deltagende lande og i EU som helhed, i det omfang for-

slaget understøtter en højere grad af finansiel og økonomisk stabilitet.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Formålet med EDIS-forslaget er bl.a. at bidrage til en højere grad af finansiel sta-

bilitet og kan i givet fald have positive samfundsøkonomiske konsekvenser. De

samfundsøkonomiske konsekvenser for de enkelte deltagende lande vil bl.a. af-

hænge af, om der er væsentlige forskelle i risici for træk på EDIS på tværs af lan-

de. EDIS har ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark i den situation,

hvor Danmark ikke deltager.

8. Høringer

Sagen har været i ekstern høring ifm. regeringens udarbejdelse af grund- og nær-

hedsnotat om EDIS til Folketingets Europaudvalg. Der henvises til grund- og

nærhedsnotatet for høringssvarene oversendt til Europaudvalget 13. januar 2016.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række lande ser EDIS med fuld deling af indskydergarantirisici som en central

del af bankunionen, mens andre lande er tilbageholdende og ønsker en deling af

indskydergarantirisici, som er mere begrænset og mere afhængig af forudgående

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

risikoreduktion. En række sydeuropæiske lande ønsker, at der påbegyndes politi-

ske drøftelser om EDIS i lyset af enighed i ECOFIN den 25. maj 2018 om bank-

pakken, der bidrager til risikoreduktion, mens en række nordeuropæiske lande

fortsat er tilbageholdende.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forventer at tage formandskabets fremskridtsrapport til efterretning.

Fra dansk side vil man kunne støtte at indlede politiske forhandlinger om EDIS-

forslaget, hvis der er generel enighed om det.

Regeringen lægger vægt på, at alle EU-lande, herunder ikke-eurolande, indgår i

arbejdet med EDIS-forslaget, og at det fastholdes, at ikke-eurolande har mulighed

for at deltage i bankunionen, herunder EDIS, på ligeværdige vilkår med eurolan-

de. Der lægges vægt på fastholdelse af rimelige vilkår for ikke-eurolandes eventu-

elle ind- og udtræden af EDIS.

Regeringen støtter arbejdet med risikoreduktion og risikodeling, herunder EDIS,

på basis af køreplanen for bankunionen. Kommissionens meddelelse vurderes at

give et konstruktivt bud på kompromiser om EDIS mv. Regeringen er åben for at

drøfte, hvordan EDIS kan konstrueres i sammenhæng med risikoreduktionstiltag.

En mulighed er, at etableringen og indfasning af EDIS betinges af fremskridt med

på forhånd aftalte risikoreduktionstiltag. Det bør i givet fald være op til Rådet

snarere end Kommissionen at beslutte, hvornår betingelserne er opfyldte.

EDIS vurderes potentielt at kunne bidrage til at bryde linket mellem et lands stats-

finanser og banker og derved styrke bankunionen. De allerede vedtagne elementer

af bankunionen i form af fælles tilsyn og afviklingsregime, herunder princippet om

at omkostninger ved nødlidende banker skal håndteres via nedskrivning af aktio-

nærer og kreditorer (bail-in) og ikke via statsfinanserne (bail-out), vurderes dog at

være langt de vigtigste elementer i bankunionen. Dette skal også ses i lyset af, at

EU-reglerne giver indskud en præferencestilling i afviklingssituationer, hvor ind-

skud bærer tab sidst, hvilket alt andet lige reducerer behovet for EDIS.

Regeringen støtter, at konsekvenserne af EDIS analyseres nærmere, herunder

betydningen af EDIS for det indre marked. Det er relevant for at vurdere mer-

værdien af EDIS.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der henvises til tidligere forelæggelser vedr. EDIS for Folketingets Europaudvalg,

herunder senest ifm. ECOFIN 5. december 2017, samt til grund- og nærhedsnotat

sendt til Europaudvalget 13. januar 2016.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

Dagsordenspunkt 4:

KOM(2018)400-427

1. Resume

Rådets udtalelser og anbefalinger til EU-landene

ECOFIN skal 22. juni 2018 enes om landeanbefalinger og udtalelser om EU-landenes stabili-

tets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer pba. Kommissionens udkast

offentliggjort 23. maj 2018.

Kommissionen vurderer, at der overordnet er økonomisk fremgang i EU, men forsatte udfordrin-

ger i mange lande. Kommissionen lægger for flere EU-lande op til anbefalinger vedr. finanspoli-

tikken, for nogle lande foreslås der anbefalinger mhp. at styrke den finansielle sektor, andre

anbefalinger har fokus på at forbedre erhvervsklimaet, mens fremme af investeringer og beskæfti-

gelse, herunder integration af udsatte grupper på arbejdsmarkedet, er i fokus i andre af Kommis-

sionens bud på anbefalinger.

Kommissionen lægger op til én anbefaling til Danmark: at fremme konkurrence i den inden-

landsk orienterede servicesektor, herunder f.eks. i forsyningssektoren, netværksindustrierne og den

finansielle sektor.

Man kan fra dansk side tage landeanbefalingerne til EU-landene til efterretning og generelt

notere sig Kommissionens bud på landeanbefalinger til Danmark.

2. Baggrund

EU-landene fremlægger hvert år senest i april stabilitets- eller konvergenspro-

grammer (SCP) og nationale reformprogrammer (NRP).

Stabilitets- og konvergensprogrammerne (programmer for henholdsvis eurolande

og ikke-eurolande) fremlægger det enkelte lands mål og økonomisk-politiske tiltag

vedr. udviklingen i de offentlige finanser på kort og mellemlang sigt samt mål for

finanspolitikkens langsigtede holdbarhed. Programmerne redegør for landenes

planer for overholdelse af reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten, herunder efterle-

velse af eventuelle henstillinger om at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP,

samt landenes fremskridt mod deres mellemfristede mål for den strukturelle saldo

(MTO). Ikke-eurolandene redegør desuden for deres penge- og valutakurspolitik.

De nationale reformprogrammer

redegør dels for landenes opfølgning på EU’s

landeanbefalinger fra 2017 dels for udviklingen i igangsatte og eventuelle nye tiltag

for at bidrage til opfyldelsen af Europa 2020-strategiens overordnede mål vedr.

beskæftigelse, forskning, innovation, energi, uddannelse og social inklusion.

Kommissionen har 23. maj offentliggjort sine udkast til Rådets landeanbefalinger

for 2018 og udtalelse om nationale reformprogrammer og landenes stabilitets- og

konvergensprogrammer. Kommissionens udkast til udtalelser og anbefalinger er

bl.a. baseret på landenes programmer og Kommissionens landerapporter fra fe-

bruar, herunder vurderingen af, hvorvidt landene oplever makroøkonomiske uba-

lancer. Kommissionens udkast drøftes mhp. enighed på ECOFIN 22. juni om

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

rådsudtalelser og landeanbefalinger

. Herefter endosserer DER landeanbefalin-

gerne i juni, hvorefter de vedtages formelt på ECOFIN 13. juli.

Vedtagelse af landeanbefalinger og udtalelser om landenes nationale reformpro-

grammer har hjemmel i traktatens artikel 121 stk. 2 og artikel 148, stk. 4. For så

vidt angår anbefalinger på baggrund af processen vedr. makroøkonomiske ubalan-

cer, har dette endvidere hjemmel i forordning 1176/2011. Vedtagelse af udtalelse

om stabilitets- og konvergensprogrammer har hjemmel i Stabilitets- og Vækstpag-

tens forordning 1466/97 som senest ændret ved forordning 1175/2011.

3. Formål og indhold

Kommissionen offentliggjorde 23. maj sine bud på landeanbefalinger og rådsudta-

lelser om EU-landenes konvergens- eller stabilitetsprogrammer og nationale re-

formprogrammer, samt en tilhørende horisontal meddelelse om Kommissionens

fokus i anbefalingerne.

Kommissionens udkast til landeanbefalinger afspejler de enkelte EU-landes speci-

fikke udfordringer identificeret i Kommissionens landerapporter for 2018 (offent-

liggjort 7. marts 2018) samt de overordnede økonomisk-politiske prioriter for EU

i 2018 som fremført i den årlige vækstundersøgelse 2018 (offentliggjort 22. no-

vember 2017) om fremme af investeringer, gennemførelse af strukturreformer og

ansvarlig finanspolitik. Herudover afspejles Rådets anbefalinger til euroområdet

som helhed for 2018 (tiltrådt af ECOFIN 23. januar 2018) i landeanbefalingerne

til de enkelte eurolande. Landeanbefalingerne afspejler endvidere for 11 lande, i

varierende grad, specifikke behov for korrektion af makroøkonomiske ubalancer.

Kommissionen har vurderet, at der eksisterer

alvorlige

ubalancer i tre af de 11 lande

med makroøkonomiske ubalancer (Kroatien, Italien og Cypern). Se

bilag 1

for

kategoriseringen af makroubalancer i EU-landene.

Kommissionens udkast til Rådets landeanbefalinger

Kommissionen understreger i sin horisontale meddelelse, at man med sine bud på

landeanbefalinger tilskynder EU-landene til at benytte de gode konjunkturer til at

gennemføre reformer. Kommissionens bud på landeanbefalinger lægger overord-

net vægt på følgende:

Kommissionen lægger for en række lande op til anbefalinger vedr. finanspolitik-

ken. Det drejer sig bl.a. om anbefalinger om strukturelle budgetforbedringer til de

lande, der er i den forebyggende del af Stabilitets- og Vækstpagten og endnu ikke

lever op til deres mellemfristede mål for struktursaldoen (Belgien, Estland, Fin-

land, Frankrig, Irland, Italien, Letland, Polen, Portugal, Slovenien, Slovakiet, Stor-

britannien og Østrig). For Rumænien og Ungarn, der vurderes at afvige signifikant

fra de forebyggende regler i Stabilitets- og Vækstpagen, afspejler forslagene til

anbefalinger til de to lande, at Kommissionen lægger op til henstillinger om tilpas-

ning mod landenes respektive mål for struktursaldoen, jf. særskilt dagsordens-

punkt. For Spanien, der er i den

korrigerende

del af Stabilitets- og Vækstpagten,

Anbefalinger og udtalelser vedr. arbejdsmarkeds- og socialpolitik drøftes mhp. enighed i EPSCO 21.-22. juni 2018.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

afspejler anbefalingerne Rådets henstilling om at korrigere det uforholdsmæssigt

store underskud

. For Kroatien, Rumænien, Belgien og Polen foreslås endvidere

anbefalinger om at styrke de finanspolitiske rammer, mens der for Belgien, Bulga-

rien, Finland, Frankrig, Ungarn, Polen, Portugal, Rumænien og Østrig lægges op

til anbefalinger om i højere grad at benytte budgetanalyser i tilrettelæggelsen af

finanspolitikken. For flere lande foreslås der anbefalinger om at forbedre effektivi-

teten og holdbarheden af pensionssystemer og/eller sundheds- og plejesystemer,

herunder Tjekkiet, Irland, Ungarn, Litauen, Malta, Portugal, Slovakiet, Slovenien,

Luxembourg, Belgien, Frankrig, Polen og Østrig.

For flere lande lægges også op til anbefalinger vedr. skattepolitikken. For Italien,

Letland, Tyskland og Østrig foreslås anbefalinger om skatteomlægninger, der let-

ter skattebyrden på arbejde og således styrker incitamenterne til øget arbejdsud-

bud, der lægges op til anbefalinger til Kroatien, Italien, Litauen om at udvide skat-

tebasen, og for Frankrig, Ungarn og Tyskland forslås anbefalinger om at styrke

effektivitet og investeringsincitamenter m.v. i skattesystemerne og -

administrationerne, mens der forslås anbefalinger om styrket skatteopkrævning til

Bulgarien, Litauen og Rumænien.

Kommissionen vurderer, at der på trods af store fremskridt i de seneste år fortsat

er behov for reformer af den finansielle sektor i flere lande. For Bulgarien, Cypern

og Malta udmønter det sig i forslag til anbefalinger om at styrke tilsynet med den

finansielle sektor, mens der til Bulgarien, Cypern, Irland, Italien og Malta forslås

anbefalinger mhp. at nedbringe bankernes andel af misligholdte lån. For nogle

lande medfører udviklingen på boligmarkedet risici for den finansielle sektor, hvil-

ket b.la. kommer til udtryk i forslag til anbefalinger om at reducere flaskehalse på

boligmarkedet i Irland, Nederlandene, Storbritannien og Sverige.

Situationen på arbejdsmarkederne i EU er blevet væsentlig bedre i de seneste år,

men der er i flere lande fortsat høj arbejdsløshed, herunder særligt blandt udsatte

grupper. Kommissionen foreslår således anbefalinger om at styrke integrationen

af indvandrere på arbejdsmarkedet i Belgien, Frankrig og Østrig. For Estland,

Italien, Polen, Tjekkiet og Østrig foreslås anbefalinger om tiltag mhp. at reducere

beskæftigelses- og løngab mellem kønnene, og der lægges for Spanien, Nederlan-

dene, Polen og Portugal op til anbefalinger om at reducere segmentering på ar-

bejdsmarkedet.

Der er i Kommissionens bud på anbefalinger også fokus på social inklusion. Det

drejer sig bl.a. om anbefalinger til en række lande om bl.a. at højne kvaliteten og

reducere frafaldet på uddannelser og efteruddannelser, herunder Spanien, Tjekki-

et, Kroatien, Letland, Litauen, Polen, Slovenien og Portugal. Det er bl.a. også tale

om anbefalinger mhp. på at styrke de sociale sikkerhedsnet til Spanien, Ungarn,

Kroatien, Estland, Litauen og Letland, samt forslag til anbefalinger til en række

Kommissionens udkast til anbefalinger er baseret på, at Frankrig får sin henstilling under Stabilitets- og Væktspagten

ophævet i løbet af 2018, hvorefter Frankrig vil være underlagt reglerne i den forebyggende del af pagten. Se særskilt

dagsordenspunkt vedr. implementering af Stabilitets- og Vækstpagten.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

lande om at styrke adgangen til samt kvalitet og tilstrækkelighed i sundhedssyste-

merne, herunder Bulgarien Finland, Letland, Litauen og Rumænien

Der er i Kommissionens bud på anbefalinger også fokus på forbedring af er-

hvervsklimaet og den offentlige administration samt investeringsfremme mhp. at

styrke produktiviteten. For Estland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Litauen og

Slovakiet lægges op til anbefalinger om at fremme investeringer i forskning og

udvikling, mens der for Frankrig, Irland, Litauen og Rumænien lægges op til anbe-

falinger om at styrke samarbejdet mellem universiteterne og erhvervslivet. For

Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Irland og Rumænien foreslås anbefalinger om at

fremme investeringer i netværksindustrierne. Der lægges endvidere for flere lande

op til anbefalinger om at lempe reguleringen i serviceerhvervene, herunder Belgi-

en, Kroatien, Tyskland, Italien, Frankrig, Ungarn, Luxembourg, Slovenien og Øst-

rig. Endvidere lægges der for Cypern, Portugal og Italien op til anbefalinger om at

styrke erhvervslivets adgang til finansiering. Til flere lande foreslås der anbefalin-

ger vedrørende den offentlige administration og procedurer for offentlige udbud

samt anbefalinger vedr. de juridiske systemer og bekæmpelse af korruption, her-

under Bulgarien, Portugal, Cypern, Kroatien, Italien, Spanien, Slovenien, Slovaki-

et, Ungarn og Rumænien.

bilag 2

for overblik og kategorisering af Kommissionens anbefalinger til de en-

kelte lande, samt

bilag 3

for en redegørelse for Kommissionens udkast til landean-

befalinger.

Kommissionens udkast til Rådets anbefaling til Danmark

Kommissionen lægger op til, at Danmark i år får én anbefaling, der indebærer, at

Danmark for 2018-2019 anbefales:

1. At fremme konkurrence i den indenlandsk orienterede servicesektor, herunder

f.eks. i forsyningssektoren og den finansielle sektor.

Anbefalingen ligger i forlængelse af tidligere års anbefalinger om at styrke produk-

tiviteten, herunder gennem øget konkurrence i den indenlandsk orienterede ser-

vicesektor.

Kommissionens udkast til Rådets anbefaling til Danmark

ECOFIN ventes på baggrund af Kommissionens udkast at vedtage en udtalelse

om det danske nationale reformprogram og konvergensprogram, der bl.a. lægger

vægt på følgende:



Danmark er i den forebyggende del af Stabilitets- og Vækstpagten. I kon-

vergensprogrammet for 2018 ventes et faktisk offentligt underskud på 0,7

pct. af BNP i 2018, og det danske mellemfristede budgetmål (MTO)

–

struktursaldo på -�½ pct. af BNP

–

ventes fortsat efterlevet i hele program-

perioden frem til 2025. I konvergensprogrammet ventes den offentlige

gæld reduceret til 35,6 pct. af BNP i 2018 og yderligere til 34,3 pct. af BNP

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

i 2020, hvorefter den ventes at nærme sig 40 pct. af BNP i 2025. De

makroøkonomiske antagelser lagt til grund for disse budgetmæssige frem-

skrivninger er plausible. Kommissionen forventer i sin forårsprognose et

overskud på den strukturelle saldo i Danmark på 0,3 pct. i 2018 og 0,9 pct.

i 2019, hvilket er over målet i konvergensprogrammet for 2018 og over det

mellemfristede budgetmål. Det vurderes samlet set, at finanspolitikken i

Danmark ventes at være i overensstemmelse med bestemmelserne i Stabili-

tets- og Vækstpagten i 2018 og 2019.



Det er en forudsætning for holdbar vækst i Danmark at adressere mangel

på arbejdskraft i visse faggrupper og sikre arbejdsudbuddet, herunder i takt

med at befolkningen aldres. Reformer mhp. at øge optagelses- og gennem-

førelsesraten på erhvervsuddannelserne samt tiltag mhp. at styrke digitale

færdigheder vil kunne bidrage til at øge udbuddet af faglærte arbejdstagere.

Endvidere vil tiltag mhp. at integrere marginaliserede og udsatte grupper

på arbejdsmarkedet være gavnlige. De nyligt gennemførte tiltag mhp. inte-

gration på arbejdsmarkedet havde en langsom start, men synes nu at for-

bedre situationen for nyankomne flygtninge. Integrationen af børn med

indvandrerbaggrund i uddannelsessystemet udgør fortsat en væsentlig ud-

fordring, og kommer til udtryk i dårligere uddannelsesresultater i gennem-

snit for indvandrerbørn sammenlignet med andre børn.



Høj produktivitetsvækst er afgørende for at understøtte økonomisk vækst,

fastholde det relativt høje velfærdsniveau og samtidig sikre Danmarks

konkurrenceevne. Selvom Danmarks produktivitetsniveau er højt sam-

menlignet med andre EU-lande, har produktivitetsvæksten i længere tid

været nedadgående, og der flere mulige faktorer som holder produktivi-

tetsvæksten tilbage (hvilket også identificeres af Produktivitetsrådet og

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen). Særligt de indenlandsk orienterede

dele af servicesektoren har været præget af svag produktivitetsvækst, og re-

geringen gennemførte i 2017 kun begrænsede tiltag mhp. at øge konkur-

rencen i denne sektor, herunder i realkreditsektoren, som ikke udsættes for

udenlandsk konkurrence. Svag konkurrence i flere indenlandsk orienterede

service sektorer (fx detailhandel, finans, forsyningssektoren og netværksin-

dustrien, transport og engros-lægemidler) hæmmer fortsæt produktivteten,

investeringerne og jobskabelsen.



Der er efter en årrække med betydelige husprisstigninger opstået risici for

overvurderinger på boligmarkedet, herunder særligt i byområder. Det Eu-

ropæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) udstedte 28. november

2016 en advarsel om sårbarheder på boligmarkedet som følge af stigende

huspriser og høj husholdningsgæld til otte EU-lande, herunder Danmark.

De danske husholdninger fortsatte med at reducere gæld i 2017, men hus-

holdningernes gæld i Danmark er fortsat blandt de højest i EU (målt som

pct. af BNP) og ligger over, hvad der kan forklares af udviklingen i andre

økonomiske variable og Kommissionens tilsynsmæssige grænseværdier og

modeller. Endvidere har andelen af realkreditlån, hvor lån-til-

indkomstforholdet er højt, været stærkt stigende siden 2013, herunder sær-

ligt i Københavnsområdet. De danske myndigheder har gennemført man-

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

ge nye makroprudentielle tiltag mhp. yderligere at begrænse risikofuld lån-

tagning (træder i kræft i hhv. 2018 og 2021), og introduceret en ejendoms-

skattereform (træder i kraft fra 2021) mhp. at adressere regionale ubalancer

i huspriserne. Ikke desto mindre øger kombinationen af meget høje lån-til-

indkomstforhold, høj gæld med høj rentefølsomhed og potentielt overvur-

derede boligpriser risiko for en priskorrektion, der kan skade realøkonomi-

en og banksektoren.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres om landeanbefalingerne.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. EU-landenes implemente-

ring af national økonomisk politik i lyset af Rådets anbefalinger på baggrund af

EU-landenes stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformpro-

grammer ventes at have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske

konsekvenser, i det omfang implementeringen bidrager til at understøtte makro-

økonomisk stabilitet, og reformer rettet mod velfungerende arbejds-, produkt- og

servicemarkeder styrker potentialet for vækst og beskæftigelse i EU-landene.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generel enighed om udtalelser om landenes programmer og landean-

befalinger på linje med de foreliggende udkast fra Kommissionen

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side noterer man sig Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og

anbefaling til Danmark. Udkastet til anbefalingen ligger generelt på linje med rege-

ringens politik.

Fra dansk side støttes overordnet implementeringen af EU’s landeanbefalinger på

tværs af EU-landene for at styrke potentialet for vækst, produktivitet og beskæfti-

gelse og for at sikre de europæiske økonomier mod nye kriser og ubalancer.

Fra dansk side er man generelt enig i Kommissionens udkast til Rådets udtalelser

og anbefalinger til de øvrige EU-lande og kan tilslutte sig den enighed, som måtte

kunne opnås i Rådet på dette grundlag.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

For indholdet af Danmarks NRP og KP henvises til de konkrete programmer

oversendt til udvalget 23. april 2018.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

Bilag 1

–

EU-Kommissionens konklusion i de dybdegående analyser 2018

EU-lande med makroøkonomiske ubalancer, marts 2018

Lande

Cypern

Kategorisering

Alvorlige ubalancer

Beskrivelse af ubalancer

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Banksek-

tor udfordret af en stor andel misligholdte lån. Relativt

høj ledighed og lav potentiel vækst.

Høj offentlig gæld, svag udvikling i produktivitet. Højt

niveau af misligholdte lån. Høj ledighed.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland, særligt i

udenlandsk valuta. Lav potentiel vækst og høj ledig-

hed.

Sårbar finansiel sektor samt høj gældsætning og man-

ge misligholdte lån hos private virksomheder. Høj

ledighed blandt unge og mismatches på arbejdsmar-

kedet.

Italien

Alvorlige ubalancer

Kroatien

Alvorlige ubalancer

Ubalancer

Bulgarien

Proceduren er nedtrappet

ift. sidste år med henvisning

til en gunstig økonomisk situation og gennemførte tiltag

(bl.a. reduktion af potentielle makro-finansielle risici i

banksektoren samt fremskridt med konkurslovgivning).

Høj offentlig gæld, lav produktivitetsvækst og svag

konkurrenceevne.

Frankrig

Ubalancer

Proceduren er nedtrappet

ift. sidste år med henvisning

til en gunstig økonomisk situation og en styrket reform-

indsats (bl.a. tiltag mhp. et mere velfungerende ar-

bejdsmarked og lavere skat på virksomheder og kapi-

tal).

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Andelen

af misligholdte lån høj, men dog faldende.

Stort overskud på betalingsbalancen. Høj privat gæld

og stigende gældssætning i husholdningerne.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland og lav

produktivitetsvækst. Banksektor udfordret af en høj

andel misligholdte lån, der dog er faldende.

Irland

Ubalancer

Nederlandene

Ubalancer

Portugal

Ubalancer

Proceduren er nedtrappet

ift. sidste år med henvis-

ning til en gunstig økonomisk og finansiel situation

samt gennemførte tiltag (bl.a. en strategi for mislighold-

te lån samt reduktion af administrative byrder).

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Høj

ledighed.

Høj og voksende gæld blandt husholdningerne. Over-

vurderede boligpriser.

Højt og vedvarende overskud på betalingsbalancen

som følge af lavt investeringsniveau i den private og

offentlige sektor.

Spanien

Ubalancer

Sverige

Ubalancer

Tyskland

Ubalancer

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

Bilag 2

–

Kategorisering af landespecifikke anbefalinger til de enkelte lande

Tabel 1

Oversigt over fokusområder i de landespecifikke anbefalinger 2018-2019

Finanspolitik og finanspolitisk forvaltning

Holdbarhed af offentlige finanser

Skattebyrde på arbejdskraft

Udvidelse af skattebase

Reducér gælds-incitamenter

Bekæmpelse af skatteunddragelse

Finansielle tjenester

Boligmarked

Adgang til finansiering

Privatgæld

Arbejdstagerbeskyttelse

Arbejdsløshedsunderstøttelse

Aktiv arbejdsmarkedspolitik

Incitament til at arbejde, jobskabelse

Løn og lønfastsættelse

Børnepasning

Sundhedsområdet

Bekæmpelse af fattigdom og social inklusion

Uddannelse

Kompetenceudvikling og livslang læring

Forskning og innovation

Konkurrence og erhvervsregulering

Konkurrence i servicesektoren

Telekommunikation, post, lokal offentlig service

Energi, ressourcer og klimaforandring

Transport

Erhvervsklima

Rammer for insolvens

Offentlig administration

Statsejede virksomheder

Retssystem

Skyggeøkonomi og korruption

BG CY

DK EE

HU IE

MT NL

PT RO

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

Bilag 3

–

landeanbefalinger 2018

Belgien

1. Belgien anbefales at sikre, at væksten i de primære offentlige nettoudgifter ikke

overstiger 1,8 pct. i 2019, svarende til en årlig strukturel tilpasning på 0,6 pct.

af BNP. Belgien bør desuden anvende ekstraordinære indtægter ved f.eks. salg

af aktiver til at fremskynde gældsreduktion. Belgien anbefales at gennemføre

de planlagte pensionsreformer og holde de projicerede stigninger i udgifterne

til plejesystemer under kontrol. Belgien bør sikre enighed om en forpligtende

fordeling af finanspolitiske mål på tværs af alle niveauer i den offentlige sek-

tor. Belgien anbefales at forbedre sammensætningen og effektiviteten af de of-

fentlige udgifter, herunder vha. budgetanalyser, så der skabes rum til investe-

ringer i infrastruktur.

2. Belgien anbefales at styrke incitamenterne for at arbejde og styrke effektivite-

ten af den aktive arbejdsmarkedspolitik, herunder særligt ift. udsatte grupper.

Derudover bør Belgien gennemføre de planlagte uddannelsesreformer, herun-

der mhp. fremme af lige adgang til uddannelse samt at sikre en højere andel af

færdiguddannede inden for naturvidenskabelige fag.

3. Belgien anbefales at reducere reguleringsmæssige og administrative byrder

mhp. at fremme iværksætteri og at øge konkurrencen i servicesektoren, her-

under inden for bl.a. detailhandel og byggeriet. Belgien bør endvidere fremme

investeringer i infrastruktur samt øge incitamenterne til at bruge grøn og kol-

lektiv transport.

Bulgarien:

1. Bulgarien anbefales at styrke skatteopkrævning og effektiviteten i de offentlige

udgifter, herunder ved at styrke håndhævelsen af regler mhp. bekæmpelse af

skyggeøkonomi. Derudover anbefales Bulgarien at sikre bedre rammer for

forvaltning af statsejede selskaber.

2. Bulgarien anbefales at følge op på de gennemførte vurderinger af den finan-

sielle sektors virke og sundhed og implementere den tilsynsmæssige hand-

lingsplan, herunder mhp. at styrke sektorens stabilitet. Bulgarien anbefales at

fremme korrekt værdiansættelse af bankers aktiver ved at styrke vurderings-

og revisionsprocesser. Yderligere anbefales det, at Bulgarien reducerer andelen

af bankernes misligholdte lån, herunder ved at reformere insolvenslovgivnin-

gen og styrke sekundære markeder for misligholdte lån.

3. Bulgarien anbefales at øge udsatte gruppers beskæftigelsesegnethed vha. op-

kvalificering og aktivering. Bulgarien anbefales også at styrke kvaliteten i

grunduddannelserne, herunder særligt for udsatte grupper. Bulgarien anbefales

endvidere at forbedre adgangen til sundhedsydelser og adressere mangel på

sundhedsfagligt personale. Det anbefales endvidere at etablere en regelmæssig

og transparent ordning for revision af minimumslønnen samt øge minimums-

lønnens tilstrækkelighed.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

Cypern:

1. Cypern anbefales at implementere lovgivningsmæssige reformer mhp. at for-

bedre effektiviteten i den offentlige sektor, herunder særligt den offentlige

administration samt forvaltningen af statsejede selskaber og lokale myndighe-

der.

2. Cypern anbefales at effektivisere det juridiske system ved at modernisere de

civilretslige procedurer, styrke domstolenes specialisering samt øge digitalise-

ringen i det juridiske system. Derudover anbefales Cypern at sikre fuld imple-

mentering af reglerne for behandling af insolvens samt sikre pålidelige og hur-

tige procedurer for udstedelse af skøder og overførsel af ejerskab til fast ejen-

dom.

3. Cypern anbefales at fremme reduktionen af bankernes andel af misligholdte

lån, herunder ved at styrke muligheden for håndhævelse af fordringer og vide-

resalg af lån.

Derudover bør Cypern integrere og styrke tilsynet med forsikrings-

og pensionsselskaber

4. Cypern anbefales at fremme handlingsplanen for vækst, herunder særligt ift. at

fremskynde investeringer og forbedre adgangen til finansiering for små og

mellemstore virksomheder. Derudover bør Cypern styrke driften af de stats-

ejede selskaber, herunder ved at fortsætte med privatiseringer.

5. Cypern anbefales at gennemføre reformer, der styrker de offentlige

jobformidlings- og aktiveringstilbud, herunder til unge mennesker, der ikke er

i beskæftigelse, uddannelse eller lære. Derudover anbefales Cypern at

færdiggøre reformen af uddannelsessystemet, herunder øget evaluering af

lærerene samt tiltag mhp. at øge erhvervsuddannelsernes kapacitet. Ydermere

anbefales Cypern at sikre implementering af det nye sundhedssystem inden

2020 som planlagt.

Estland:

1. Estland anbefales at sikre, at væksten i de primære offentlige nettoudgifter

ikke overstiger 4,1 pct. i 2019, svarende til en årlig strukturel tilpasning på 0,6

pct. af BNP. Estland anbefales endvidere at sikre øget tilstrækkelighed af det

sociale sikkerhedsnet særligt for ældre og invalide. Derudover bør Estland øge

ligestilling på arbejdsmarkedet, herunder ved at sikre løngennemsigtighed i

den private sektor.

2. Estland anbefales at fremme forskningen og innovationen.

Finland:

1. Finland anbefales at overholde det mellemfristede budgetmål i 2019, dog un-

der hensyntagen til de midlertidige afvigelser fra målet, som der er givet tilla-

delse til ifm. implementering af strukturreformer. Det anbefales endvidere at

gennemføre planlagte reformer, der tilsigter at øge omkostningseffektiviteten

og sikre lige adgang til social- og sundhedssystemerne.

2. Finland anbefales at øge incitamenterne til at arbejde samt sikre tilstrækkelig

understøttelse til arbejdsløse.

3. Desuden anbefales Finland at styrke overvågningen af husholdningernes gæld

ved at etablere et kreditregister.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

Frankrig:

1. Frankrig skal sikre, at væksten i de primære offentlige nettoudgifter ikke over-

stiger 1,4 pct. i 2019, svarende til en strukturel tilpasning på 0,6 pct. af BNP.

Frankrig bør desuden anvende ekstraordinære indtægter ved fx salg af aktiver

til at fremskynde gældsreduktion. Frankrig anbefales at gennemføre besparel-

ser på det offentlige budget i 2018 og præcisere besparelser og mål for budget-

tet i 2019, som er nødvendige for at indfri planen for den offentlige sektor,

Public Action 2022.

Endvidere anbefales Frankrig, at samordne reglerne i de

forskellige pensionssystemer mhp. at øge systemernes rimelighed og holdbar-

hed.

2. Frankrig anbefales at reformere erhvervs- og efteruddannelserne mhp. at

styrke uddannelsernes relevans på arbejdsmarkedet samt forbedre adgangen til

uddannelsessystemerne for lavtuddannede. Endvidere anbefales det at

forbedre jobsøgendes adgang til arbejdsmarkedet, herunder særligt

lavtuddannede, personer med indvandrerbaggrund samt personer fra udsatte

områder. Desuden bør Frankrig sikre at udviklingen i minimumslønningerne

sker i overensstemmelse med jobskabelse og konkurrenceevne.

3. Frankrig anbefales at simplificere skattesystemet ved at begrænse brugen af

skattefradrag, fjerne inefficiente skatter samt reducere beskatningen af pro-

duktion. Frankrig anbefales at reducere reguleringsmæssige byrder mhp. at øge

konkurrencen i servicesektoren og understøtte virksomhedernes vækst. End-

videre anbefales Frankrig at effektivisere de offentlige

innovationsstøtteordninger ved at forbedre samt styrke videndelingen mellem

offentlige forskningsenheder og erhvervslivet.

Ungarn:

1. Ungarn anbefales at føre finanspolitik i overensstemmelse med Rådets henstil-

ling fra juni 2018 mph. at korrigere den signifikante afvigelse fra tilpasningen

mod det mellemfristede budgetmål. I 2019 skal Ungarn sikre, at væksten i de

primære offentlige udgifter ikke overstiger 3,9 pct. svarende til en strukturel

tilpasning på 0,75 pct. af BNP.

2. Ungarn anbefales at simplificere skattesystemet ved bl.a. at reducere sektor-

specifikke skatter. Ungarn anbefales at forbedre kvaliteten og gennemsigtighe-

den i beslutningsprocesserne ved bl.a. at styrke den sociale dialog og inddrage

relevante interessenter. Ungarn anbefales at forbedre rammerne for bekæm-

pelse af korruption, styrke indsatsen med retsforfølgelse, øge transparens og

konkurrence i offentlige indkøb, herunder ved at gøre data vedr. offentlige

indkøb offentligt tilgængeligt. Ungarn bør endvidere øge konkurrencen i ser-

vicesektoren, herunder særligt i detailsektoren.

3. Ungarn anbefales at øge arbejdsudbuddet ved at forbedre kvaliteten af den

aktive arbejdsmarkedspolitik. Ydermere anbefales Ungarn at forbedre uddan-

nelsessystemet og øge udsatte gruppers deltagelse i grunduddannelse, herun-

der romaer. Desuden anbefales Ungarn at forbedre tilstrækkeligheden og øge

dækningsgraden af sociale ydelser.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

Irland:

1. Irland anbefales at overholde det mellemfristede budgetmål i 2019. Irland bør

desuden anvende ekstraordinære indtægter ved f.eks. salg af aktiver til at frem-

skynde gældsreduktion. Irland bør reducere antallet af skattefradrag og skatte-

rabatter samt udvide skattebasen. Endvidere anbefales Irland at øge omkost-

ningseffektiviteten i sundhedssektoren samt reformere pensionssystemet mhp.

at dæmme op for de ventede aldringsrelaterede stigninger i de offentlige udgif-

ter.

2. Irland anbefales at sikre en effektiv implementering af den nationale udvik-

lingsplan, herunder elementerne vedr. vedvarende energi, transport, boligbyg-

geri, vandforsyning og børnepasning. Herudover bør Irland fokusere på op-

kvalificering af arbejdsstyrken med særlig fokus på at styrke digitale færdighe-

der.

3. Det anbefales at Irland styrker irske virksomheders produktivitetsvækst, her-

under særligt små og mellemstore virksomheder ved at fremme forskning og

innovation og samarbejde med multinationale selskaber og universiteter, samt

sikre bedre adgang til finansiering. Irland anbefales at sikre en hurtigere og

mere varig reduktion i restancer, herunder bl.a. vha. tilskyndelse til gældsned-

skrivninger.

Italien:

1. Italien skal sikre, at væksten i de primære offentlige nettoudgifter ikke oversti-

ger 0,1 pct. i 2019, svarende til en strukturel tilpasning på 0,6 pct. af BNP.

Ita-

lien

bør desuden anvende ekstraordinære indtægter ved fx salg af aktiver til at

fremskynde gældsreduktion. Italien anbefales at flytte skattebyrden væk fra ar-

bejde, herunder ved at begrænse brugen af visse typer skattefradrag og -

rabatter. Endvidere anbefales Italien at styrke kampen mod skyggeøkonomi

ved bl.a. at udvide brugen af obligatorisk elektronisk fakturering og betaling.

Italien anbefales også at reducere andelen af de offentlige udgifter, der går til

offentlige pensioner for at skabe rum til at prioritere andre sociale ydelser.

2. Italien anbefales at reducere sagsbehandlingstiderne ved civilretlige domstole.

Desuden anbefales Italien at styrke bekæmpelsen af korruption ved at reduce-

re tiden for behandling af strafferetlige korruptionssager samt implementere

de nye rammer for korruptionsbekæmpelse. Italien anbefales at sikre håndhæ-

velse af de nye rammer for drift af statsejede selskaber samt øge effektiviteten

og kvaliteten af lokale offentlige servicetilbud. Samtidig bør Italien fremme

konkurrencen, herunder i servicesektoren.

3. Italien anbefales at reducere bankernes andel af misligholdte lån samt tilskyn-

de omstrukturering og konsolidering af bankernes balancer. Italien anbefales

at implementere reformen for behandling af insolvens samt forbedre virk-

somhedernes adgang til likviditet på markederne.

4. Italien anbefales at implementere iværksatte reformer vedr. den aktive ar-

bejdsmarkedspolitik for at sikre lige adgang til jobsøgning og aktivering. Itali-

en bør øge tilskyndelsen til at arbejde for kvinder, herunder ved at forbedre

understøttelse til familier samt øge udbuddet af børnepasningstilbud. Endvi-

dere anbefales Italien at fremme forskning, innovation, digitale kompetencer

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

og styrke infrastrukturen vha. målrettede investeringer og øget optag på er-

hvervsuddannelserne.

Kroatien:

1. Kroatien anbefales at styrke de finanspolitiske rammer, herunder ved at styrke

det finanspolitiske råds uafhængighed og mandat. Det anbefales, at Kroatien

introducerer løbende ejendomsbeskatning.

2. Kroatien anbefales at reducere incitamenter for tidlig tilbagetrækning, indføre

senere lovpligtig tilbagetrækningsalder samt tilpasse pensionsregler og -praksis

i specifikke brancher til de generelle regler. Kroatien anbefales at forbedre ud-

dannelsessystemet ved at styrke kvaliteten og uddannelsernes relevans på ar-

bejdsmarkedet for unge og voksne. Kroatien bør ydermere konsolidere de so-

ciale ydelser og forbedre deres evne til at reducere fattigdom.

3. Kroatien anbefales at reducere regionale forskelle i den offentlige administra-

tion, sikre en klarere kompetencefordeling samt forbedre kapaciteten til at ud-

arbejde og implementere nye politiske forslag. Kroatien anbefales i samarbejde

med arbejdsmarkedets parter at harmonisere overenskomstprocesserne i den

offentlige sektor.

4. Kroatien anbefales at accelerere frasalget af statsejede virksomheder og aktiver

og forbedre styring og ledelse af statsejede virksomheder. Desuden anbefales

Kroatien at reducere reguleringsmæssige og administrative byrder for er-

hvervslivet. Kroatien bør fremme konkurrencen i serviceerhvervene og i regu-

lerede erhverv. Kroatien anbefales ydermere at øge effektiviteten af domstole-

ne ved at reducere sagsbehandlingstiderne samt fremme digitalisering ved

domstolene.

Letland:

1. Letland anbefales at overholde det mellemfristede budgetmål i 2019 dog un-

der hensyntagen til de midlertidige afvigelser fra målet, som der er givet tilla-

delse til på baggrund af strukturreformer. Det anbefales, at Letland flytter bes-

skatning af lavindkomstgrupper over på andre skattekilder, der har mindre ne-

gativ virkning på væksten som f.eks. kapital og ejendom, samt at forbedre ef-

terlevelse af skattereglerne.

2. Letland anbefales at øge tilstrækkeligheden af minimumsunderstøttelsen gene-

relt, herunder alders- og førtidspensioner. Endvidere anbefales Letland at

styrke relevansen af erhvervsuddannelserne og praktik og fremme opkvalifice-

ring af jobsøgende og lavtuddannede. Derudover anbefales det, at Letland

styrker adgangen, kvaliteten og omkostningseffektiviteten af sundhedssyste-

met.

3. Letland anbefales at styrke effektiviteten i den offentlige sektor, herunder sær-

ligt fsva. lokale myndigheder og statsejede selskaber. Desuden anbefales det at

styrke troværdigheden af den offentlige administration ved at styrke beskyttel-

sen af whistle-blowere og styrke procedurerne for håndtering af offentligt an-

sattes interessekonflikter, herunder i forbindelse med behandling af insolvens.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

Litauen:

1. Litauen anbefales at styrke efterlevelsen af skattereglerne samt på vækstvenlig

vis sikre en bredere skattebase. Litauen anbefales endvidere at sikre langsigtet

holdbarhed af pensionssystemet under hensyntagen til tilstrækkelighed af pen-

sionsydelserne.

2. Litauen anbefales at forbedre kvaliteten, effektiviteten og relevansen af ud-

dannelsessystemet, herunder voksenuddannelserne. Endvidere anbefales det at

øge effektiviteten i sundhedssystemet ved at mindske antallet af hospitalsind-

læggelser og styrke ambulantbehandlingen. Derudover anbefales det at styrke

sygdomsforebyggelsen på lokal plan, samt sikre at sundhedsydelser er tilstræk-

kelige og udbydes til overkommelige priser. Litauen anbefales, at forbedre de-

signet af skatte- og understøttelsessystemet mhp. af reducere fattigdom og

indkomstulighed.

3. Litauen anbefales at fremme produktivitetsvækst, herunder ved at styrke ef-

fektiviteten og kvaliteten af offentlige investeringer, styrke sammenspillet mel-

lem innovations- og forskningspolitikken samt fremme arbejdet mellem

forskningsinstitutioner og erhvervslivet.

Luxembourg:

1. Luxembourg anbefales at sikre den langsigtede holdbarhed af pensionssyste-

met, begrænse muligheden for tidlig tilbagetrækning og øge beskæftigelsen

blandt ældre.

2. Luxembourg anbefales at fjerne reguleringsmæssige restriktioner i servicesek-

toren.

Malta:

1. Malta anbefales at sikre effektive rammer for tilsyn af finansielle institutioner,

der opererer internationalt, herunder en effektiv håndhævelse af regler til be-

kæmpelse af hvidvaskning samt fortsat at prioritere korruptionsbekæmpelse.

2. Derudover anbefales Malta at sikre holdbarheden af sundhedssektoren og

pensionssystemet, herunder ved at øge den lovpligtige pensionsalder og be-

grænse muligheden for tidlig tilbagetrækning.

Nederlandene:

1. Nederlandene anbefales under hensyntagen til det mellemfristede budgetmål,

at benytte finans- og strukturpolitiske tiltag til at fremme offentlige og private

investeringer i udvikling, forskning og innovation. Nederlandene anbefales

endvidere at reducere de tilbageværende forvridninger på boligmarkedet og

gælds-favoriseringen for husholdninger, herunder særligt ved at fremme ud-

viklingen af det private udlejningsmarked.

2. Nederlandene anbefales at fjerne incitamenter for virksomhederne til at benyt-

te midlertidige ansættelser og incitamenterne for at være selvstændige er-

hvervsdrivende uden ansatte samt fremme bedre social beskyttelse for selv-

stændige erhvervsdrivende. Derudover anbefales det, at Nederlandene skaber

rammer for reallønsfremgang i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Ne-

derlandene anbefales også at gøre pensionssystemet mere transparent, mere

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

retfærdigt (mellem generationer) og mere modstandsdygtigt over for konjunk-

turer og stød.

Portugal:

1. Portugal anbefales at sikre, at væksten i de primære offentlige nettoudgifter

ikke overstiger 0,7 pct. i 2019, svarende til en strukturel tilpasning på 0,6 pct.

af BNP.

Portugal

bør anvende ekstraordinære indtægter ved f.eks. salg af akti-

ver til at fremskynde gældsreduktion. Portugal anbefales at styrke kontrollen

med udgifterne, omkostningseffektiviteten og budgetteringen, herunder sær-

ligt i sundhedssektoren. Portugal bør styrke den finansielle holdbarhed af

statsejede virksomheder, herunder ved at tilskynde gældsreduktion.

2. Portugal anbefales at iværksætte tiltag i samarbejde med arbejdsmarkedets

parter, der fremmer benyttelsen af ikke-tidsbegrænsede ansættelseskontrakter.

Endvidere anbefales Portugal at opkvalificere arbejdsstyrken, herunder særligt

ved at styrke kvaliteten af voksenuddannelser og øge digitale færdigheder

blandt voksne. Derudover anbefales Portugal at forbedre kvaliteten af de vide-

regående uddannelser inden for videnskab og teknologi.

3. Portugal anbefales at styrke effektiviteten af procedurerne for behandling af

insolvens og styrke det sekundære marked for misligholdte lån. Det anbefales

desuden at forbedre virksomhedernes adgang til kapital. Endvidere bør Portu-

gal generelt reducere administrative byrder for virksomheder og borgere, her-

under implementere en plan for yderligere at reducere reguleringsmæssige

byrder for regulerede erhverv. Derudover anbefales Portugal, at reducere

sagsbehandlingstider og øge domstolenes effektivitet.

Polen:

1. Polen anbefales at sikre, at væksten i de primære offentlige nettoudgifter ikke

overstiger 4,2 pct. i 2019, svarende til en strukturel tilpasning på 0,6 pct. af

BNP. Polen anbefales at forbedre effektiviteten af offentligt forbrug.

2. Polen anbefales at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen, herunder ved at forbedre

tilgængeligheden af børnepasningstilbud samt ved at styrke arbejdsstyrkens

færdigheder og fjerne barrierer for permanent beskæftigelse. Endvidere anbe-

fales det at sikre holdbarheden af pensionssystemet, herunder vha. tiltag der

øger den effektive tilbagetrækningsalder samt reformer af særligt gavnlige pen-

sionsordninger for visse faggrupper.

3. Polen anbefales at styrke innovationskapaciteten i økonomien, herunder ved

at fremme et tættere samarbejde mellem erhvervslivet og forskningsinstitutio-

nerne. Derudover anbefales Polen, at styrke erhvervsreguleringen generelt ved

at benytte høringer og inddrage interessenter og sociale parter i lovgivnings-

processen.

Rumænien:

1. Rumænien anbefales at føre finanspolitik i overensstemmelse med Rådets

anbefalinger fra juni 2018, mph. at korrigere den signifikante afvigelse fra til-

pasningen mod det mellemfristede budgetmål. Endvidere anbefales Rumænien

at tilrettelægge finanspolitikken inden for de finanspolitiske rammer og styrke

skatteopkrævningen.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

Rumænien anbefales at implementere planlagte tiltag mhp. at forbedre tilstrække-

lighed og dækning af social understøttelse og generelt styrke den sociale dialog.

Rumænien bør sikre, at minimumslønnen fastsættes pba. objektive kriterier.

End-

videre anbefales Rumænien at styrke udbuddet af kvalitets grunduddannelse,

herunder for romaer og børn i udkantsområder. Derudover anbefales det, at

Rumænien styrker adgangen til sundhedssystemet, herunder ved at øge udbud

af ambulantbehandling.

3. Rumænien anbefales at øge forudsigeligheden i den politiske beslutningstag-

ning bl.a. ved at inddrage relevante interessenter i udarbejdelsen og implemen-

teringen af reformer. Rumænien anbefales endvidere at sikre bedre forvaltning

af store infrastrukturprojekter, herunder særligt inden for transport, affalds-

håndtering og vandrensning. Endvidere anbefales Rumænien, at sikre gen-

nemsigtighed og effektivitet i procedurerne for offentlige indkøb samt styrke

driften og forvaltningen af statsejede selskaber.

Slovakiet:

1. Slovakiet anbefales at sikre, at væksten i de primære offentlige nettoudgifter

ikke overstiger 4,1 pct. i 2019, svarende til en strukturel tilpasning på 0,5 pct.

af BNP. Slovakiet anbefales desuden at forbedre omkostningseffektiviteten i

sundhedssektoren samt udarbejde en strategi for en mere effektiv arbejdsstyr-

ke i sundhedssektoren.

2. Slovakiet anbefales at forbedre mulighederne for aktivering og opkvalificering

for langtidsledige og andre udsatte grupper. Derudover anbefales det at frem-

me erhvervsdeltagelsen blandt kvinder, herunder særligt ved at øge udbuddet

af børnepasningstilbud. Endvidere bør uddannelseskvaliteten forbedres og

deltagelsen af romaer i folkeskolen bør øges.

3. Det anbefales at Slovakiet forbedrer procedurerne for offentlige indkøb samt

styrker kampen mod korruption vha. styrket håndhævelse af eksisterende love

og fremme af tillid til politi og myndigheder. Endvidere anbefales det at for-

bedre effektiviteten af det juridiske system, herunder ved at sikre uafhængig-

hed i retslige ansættelsesprocedurer. Slovakiet anbefales også, at styrke ram-

merne for offentlig forskning samt fremme innovation i erhvervslivet.

Slovenien:

1. Slovenien anbefales at sikre, at væksten i de primære offentlige nettoudgifter

ikke overstiger 3,1 pct. i 2019, svarende til en strukturel tilpasning på 0,65 pct.

af BNP. Endvidere anbefales Slovenien at implementere planlagte reformer af

pleje- og sundhedssektoren. Der bør endvidere vedtages foranstaltninger mhp.

at sikre langsigtet holdbarhed og tilstrækkelighed af pensionssystemet, herun-

der ved at forøge pensionsalderen. Slovenien anbefales at øge beskæftigelses-

egnetheden af ældre og ufaglærte vha. aktivering og opkvalificering.

2. Slovenien anbefales at udvikle alternative finansieringsmuligheder for hurtigt

voksende virksomheder. Derudover bør Slovenien mindske adgangsbarrierer

ved at forbedre reguleringen af produktmarkeder og mindske administrative

byrder. Endvidere bør Slovenien fremme konkurrence i og forvaltning af pro-

cedurer for offentlige indkøb samt gennemføre planlagte privatiseringer af of-

fentlige virksomheder.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

Spanien:

1. Spanien anbefales at overholde Rådets pålæg af 8. august 2016 under procedu-

ren for uforholdsmæssigt store underskud, herunder ved at styrke proceduren

for offentlige indkøb på alle niveauer af den offentlige sektor. Derefter skal

Spanien sikre, at væksten i de offentlige udgifter ikke overstiger 0,6 pct. i 2019,

svarende til en strukturel tilpasning på 0,65 pct. af BNP. Spanien bør desuden

anvende ekstraordinære indtægter ved fx salg af aktiver til at fremskynde

gældsreduktion.

2. Spanien anbefales at sikre, at arbejdsformidlingen og sociale myndigheder har

kapaciteten til at tilbyde en effektiv beskæftigelsesindsats, herunder i form af

bedre koordinering med arbejdsgivere. Endvidere bør Spanien fremme brugen

af permanent ansættelse. Spanien anbefales også, at forbedre understøttelsen

af familier og udligne regionale forskelle i understøttelsestilbud. Spanien bør

derudover adressere regionale forskelle i uddannelseskvaliteten.

3. Spanien anbefales at fremme investeringer i forskning og innovation og sy-

stematisk evaluere effektiviteten af disse investeringer. Endvidere bør Spanien

styrke samarbejdet mellem uddannelsessektoren og arbejdsmarkedet mhp. at

sikre bedre overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel af kompetencer.

Spanien bør også sikre fortsat implementering af loven om et indre marked i

Spanien.

Storbritannien:

1. Storbritannien anbefales at sikre, at væksten i de primære offentlige udgifter

ikke overstiger 1,6 pct. i perioden 2019-2020, svarende til en årlig strukturel

tilpasning på 0,6 pct. af BNP.

2. Storbritannien anbefales at fremme udbuddet af boliger, herunder gennem

reformer af regler vedr. byggeplanlægning.

3. Storbritannien anbefales at fremme arbejdsstyrkens færdigheder og læring ved

at sætte resultatmål for kvaliteten og effektivteten af lærepladser og ved at in-

vestere mere i opkvalificering.

Sverige:

1. Sverige anbefales at adressere risici relateret til husholdningernes gæld ved

gradvist at reducere rentefradraget eller ved at øge ejendomsbeskatningen.

Sverige anbefales at fremme investeringer i opførelse af boliger, hvor efter-

spørgslen er størst, herunder særligt ved at reducere strukturelle barrierer for

byggeri og ved at styrke effektiviteten på boligmarkedet, herunder ved at øge

fleksibiliteten i reglerne for huslejefastsættelse samt revurdere designet af be-

skatningen af realiserede gevinster ved hussalg.

Tjekkiet:

1. Tjekkiet anbefales at sikre den langsigtede holdbarhed af de offentlige finan-

ser, herunder særligt holdbarheden af pensionssystemet. Desuden anbefales

Tjekkiet at sikre mere effektive procedurer for offentlige indkøb, herunder

særlig ved at styrke konkurrencen ved offentlige udbud og bekæmpe korrupti-

on.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

2. Tjekkiet anbefales endvidere at reducere administrative byrder ifm. investerin-

ger, herunder ved at sikre hurtigere behandlingstid for tilladelser til infrastruk-

turprojekter. Tjekkiet anbefales endvidere, at reducere flaskehalse, der hæm-

mer forskning, udvikling og innovation, herunder særligt ved at styrke innova-

tionskapaciteten hos indenlandske virksomheder. Tjekkiet anbefales også at

styrke uddannelsessystemets kapacitet til at levere inkluderende kvalitetsud-

dannelse, herunder ved at styrke lærererhvervet. Endvidere anbefales Tjekkiet

at fremme beskæftigelsen blandt kvinder samt lavtuddannede og handicappe-

de, herunder ved at styrke den aktive arbejdsmarkedspolitik.

Tyskland:

1. Tyskland anbefales under hensynstagen til det mellemfristede budgetmål at

benytte finanspolitikken samt strukturelle tiltag til at fremme offentlige og pri-

vate investeringer, herunder særligt investeringer i uddannelse, forskning og

innovation på alle niveauer i den offentlige sektor. Yderligere anbefales det at

styrke indsatsen med at sikre landsdækkende bredbåndsinfrastruktur. Tyskland

anbefales endvidere, at sikre et mere investeringsvenligt skattesystem og øge

konkurrencen i servicesektoren.

2. Tyskland anbefales at styrke incitamenterne for at arbejde mere, herunder ved

at mindske skattekilen generelt og for lavindkomstgrupper i særdeleshed.

Tyskland anbefales endvidere tiltag mhp. at forlænge arbejdslivet samt fremme

en højere reallønsvækst under hensyntagen til arbejdsmarkedets parter.

Østrig:

1. Østrig anbefales at overholde det mellemfristede budget mål i 2019, dog under

hensyntagen til de midlertidige afvigelser fra målet, som der er givet tilladelse

til på baggrund af uforudsete hændelser. Østrig anbefales at sikre holdbarhe-

den af landets sundhedssystem samt pensionssystem, herunder ved at hæve

den lovbestemte pensionsalder og begrænse muligheden for tidlig tilbagetræk-

ning. Desuden anbefales Østrig at afstemme forskellige niveauer i den offent-

lige sektors ansvar for finansiering og udgiftshåndtering.

2. Østrig anbefales at reducere beskatningen af lavindkomstgrupper, ved at flytte

skattebyrden over på kilder, der er mindre væksthæmmende. Østrig anbefales

at øge kvinders erhvervsdeltagelse samt at forbedre uddannelsesniveauet

blandt udsatte unge og personer med indvandrerbaggrund. Derudover anbefa-

les Østrig at styrke produktivitetsvæksten ved at fremme digitalisering i er-

hvervslivet og reducere administrative byrder og regulering samt lette mar-

kedsadgang i servicesektoren.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

Dagsordenspunkt 5:

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

KOM(2018)428, KOM(2018)429, KOM(2018)430, KOM(2018)431, KOM(2018)432,

KOM(2018)433

1. Resume

Frankrig har fået bragt sit offentlige underskud under 3 pct. af BNP i 2017. Kommissionen

har derfor fremlagt forslag til Rådet om at ophæve Frankrigs henstilling under proceduren for

uforholdsmæssigt store underskud (EDP).

Derudover har Kommissionen stillet forslag til Rådet om, at Ungarn (som i dag ikke har nogen

henstilling) tildeles en MTO-henstilling pga. væsentlige afvigelser fra Stabilitets- og Vækstpag-

tens forebyggende regler (dvs. reglerne om efterlevelse af og tilpasning hen imod mellemfristede mål

for struktursaldoen

–

MTO).

Rumænien har en MTO-henstilling fra december 2017. Kommissionen vurderer ikke, at Ru-

mænien har levet op til denne henstilling og stiller derfor forslag til Rådet om en beslutning om, at

Rumænien ikke har gennemført tilstrækkelige tiltag. Kommissionen stiller også forslag til Rådet

om en revideret MTO-henstilling til Rumænien med et krav om en forbedring af den strukturelle

saldo på 0,8 pct. af BNP i både 2018 og 2019.

Kommissionen har derudover udarbejdet rapporter om Belgien og Italien, som ikke har henstil-

linger, men som er på kant med Stabilitets- og Vækstpagtens gældsregel. Kommissionen finder i

rapporterne, at Belgien og Italien ikke har nedbragt gælden tilstrækkeligt hurtigt, men at de ud

fra en samlet vurdering af alle relevante faktorer efterlever reglerne. Kommissionen lægger derfor

ikke op til, at de to lande tildeles henstillinger. Man vil foretage nye vurderinger i foråret 2019.

Der ventes at være støtte til Kommissionens forslag. Landene ventes desuden at kunne acceptere

Kommissionens overordnede konklusioner vedr. Belgien og Italien.

Regeringen støtter de konkrete forslag om MTO-henstillinger til Ungarn og Rumænien samt om

ophævelse af Frankrigs EDP-henstilling. Regeringen kan principielt acceptere, at Belgien og

Italien ikke tildeles henstillinger på nuværende tidspunkt. Det er dog afgørende, at konsolide-

ringsindsatsen styrkes, og at gældsreglens krav til budgetforbedringer gennemføres i takt med

bedringen af den økonomiske situation.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde 23. maj 2018, som led i den løbende overvågning

af landenes finanspolitik, en pakke med vurderinger og forslag til skridt under

Stabilitets- og Vækstpagten (SGP). Kommissionen fremsætter i pakken fire kon-

krete forslag (ét om Frankrig, ét om Ungarn og to om Rumænien), som skal be-

handles i ECOFIN 22. juni 2018.

Forslag under Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del

Kommissionen foreslår at ophæve

Frankrigs

EDP-henstilling. Frankrig har en

EDP-henstilling fra 2015 med frist for at bringe det nominelle underskud under 3

pct. af BNP senest i 2017. Frankrigs underskudsprocedure blev åbnet med en

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

henstilling i 2009 og er blevet forlænget tre gange siden. Betingelsen for at ophæve

en henstilling fra

før

styrkelsen af Stabilitets- og Vækstpagten ("six-pack") i

2011

(dvs. de regler der gælder for Frankrig) er, at underskuddet er bragt under 3 pct. af

BNP til fristen (det skal bekræftes af regnskabstal), og at der er tale om en

varig

korrektion (dvs. at underskuddet ventes at forblive under 3 pct. af BNP i hele

Kommissionens prognoseperiode). For underskudsprocedurer åbnet

efter 2011

gælder der desuden et krav om, at gæld over 60 pct. af BNP samtidig nedbringes i

et passende tempo, hvis henstillingen skal ophæves.

Udover Frankrig er

Spanien

det eneste land, som fortsat er i underskudsprocedu-

ren (Spanien har et pålæg, som er en skærpet EDP-henstilling). Spanien har dog

først frist i 2018 (regnskabstal, som er nødvendige for ophævelse af en henstilling,

ventes først tilgængelige i maj 2019). Kommissions pakke indeholder

ikke

nogen

forslag om Spanien, idet de indtil videre vurderes at være på rette spor ift. opfyl-

delse af kravene til den nominelle saldo.

Forslag under Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del

Efterhånden som flere og flere EDP-henstillinger ophæves, er de fleste EU-lande

nu underlagt Stabilitets og Vækstpagtens

forebyggende

regler og skal således sikre

tilpasning hen imod deres individuelt fastsatte mellemfristede mål for den struktu-

relle saldo og sikre en offentlig nettoudgiftsvækst (målt ved EU’s udgiftsregel

som er i overensstemmelse med den pågældende tilpasning af struktursaldoen.

Kommissionen foretager løbende vurderinger af, om disse krav er efterlevet. Der

er tale om en helhedsvurdering, som både omfatter struktursaldoen og udgiftsreg-

len samt evt. andre relevante forhold. Med styrkelsen af EU’s finanspolitiske reg-

ler i 2011 (”six-packen”) blev det muligt for Rådet at åbne en procedure for væ-

sentlige afvigelser (”significant deviation procedure” –

SDP) og tildele særlige

forebyggende henstillinger (”MTO-henstillinger” ) til lande, som vurderes at have

en "væsentlig overskridelse" af de forebyggende regler

. Sådanne henstillinger kan

kun tildeles "ex post", dvs. på baggrund af observerede overskridelser i de to se-

nest afsluttede år.

Rådet tildelte 16. juni 2017

Rumænien

en MTO-henstilling om at forbedre den

strukturelle saldo med mindst 0,5 pct. af BNP i 2017 mhp. at sikre hurtig tilbage-

venden til Rumæniens mellemfristede mål for struktursaldoen (MTO), som er på -

1 pct. af BNP. Den 5. december 2017 traf Rådet en beslutning om, at Rumænien

ikke havde gjort nok for at efterleve den oprindelige henstilling. Rumænien blev

samtidig tildelt en revideret MTO-henstilling med krav om en forbedring af den

strukturelle saldo på 0,8 pct. af BNP i 2018. Kommissionen vurderer nu, at Ru-

mænien heller ikke har gjort nok for at efterleve denne reviderede MTO-

Udgiftsreglen sætter et benchmark for den vækst i et konkret mål for de offentlige udgifter (bl.a. justeret for renteudgifter

og konjunkturbetingede ledighedsudgifter) som er muligt, hvis der samtidig skal sikres tilpasning mod MTO. Hvis et land

gennemfører diskretionære tiltag, som øger indtægterne, kan udgifterne øges yderligere og fortsat være forenelige med

tilpasningen i struktursaldoen.

Der foreligger en "væsentlig afvigelse" (”significant deviation")”,

hvis der afviges mindst �½ pct. af BNP i et enkelt år eller

sammenlagt over to år fra MTO, fra tilpasningen hen imod MTO eller fra udgiftsbenchmarket.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

henstilling og stiller derfor forslag om en beslutning om manglende efterlevelse

samt tildeling af en revideret henstilling.

Kommissionens har også stillet forslag om, at der tildeles en MTO-henstilling til

Ungarn,

som ikke tidligere har haft en MTO-henstilling, men som vurderes at

afvige væsentligt fra kravene under de forebyggende regler.

Rapporter om efterlevelse af gældsreglen

Kommissionen har også udarbejdet rapporter om

Belgien

Italien,

som ikke

har henstillinger, men som er underlagt Stabilitets- og Vækstpagtens gældsregel,

som kræver passende nedbringelse af gæld over 60 pct. af BNP.

Hjemmel og stemmeregler

Forslag under Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del (herunder forslag

vedr. MTO-henstillinger) har hjemmel i TEUF artikel 121. I sager om utilstrække-

lige tiltag til efterlevelse af MTO-henstillinger og tildeling/revidering af MTO-

henstillinger under artikel 121 træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslag under Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del (herunder ophævelse

af Frankrigs henstilling) har hjemmel i TEUF artikel 126. I sager om ophævelse af

henstillinger under artikel 126 træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal.

I sager under Stabilitets- og Vækstpagten (både artikel 121 og 126) stemmer lan-

dene ikke i deres egne sager. Desuden er det kun eurolande, der stemmer i sager,

som vedrører eurolande. Danmark har således stemmeret i sagerne om Rumænien

og Ungarn, men ikke i sagen om Frankrig.

3. Formål og indhold

Rumænien

–

Manglende efterlevelse af MTO-henstilling og tildeling af revideret henstilling

Kommissionen har stillet forslag om en rådsbeslutning om, at

Rumænien

ikke

har gennemført tilstrækkelige tiltag mhp. efterlevelse af Rumæniens MTO-

henstilling fra december 2017. Grunden er, at Rumænien i 2018 baseret på seneste

skøn ventes at

svække

struktursaldoen med 0,4 pct. af BNP imod et krav i MTO-

henstillingen om at

forbedre

struktursaldoen med 0,8 pct. af BNP. Nettoudgifts-

væksten skønnes samtidig til 10,4 pct. i 2018, og den ligger således et godt stykke

over MTO-henstillingens krav om en nettoudgiftsvækst på højst 3,3 pct.

Kommissionen stiller også forslag til Rådet om en revideret MTO-henstilling til

Rumænien. Den reviderede MTO-henstilling indebærer krav om en forbedring af

den strukturelle saldo på 0,8 pct. af BNP i både 2018 og 2019, hvilket svarer til, at

nettoudgiftsvæksten ikke må overstige 3,3 pct. i 2018 og 5,1 pct. i 2019.

Det bemærkes, at Kommissionens prognose peger på en risiko for, at Rumænien

overskrider 3 pct.-grænsen for den faktiske saldo i år og næste år. Kommissionen

har dog ikke udarbejdet nogen rapport om dette.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

Tabel 1

Rumæniens offentlige finanser

Pct. af BNP

Nominel saldo

Strukturel saldo

Ændring i strukturel saldo

- Krav i henstilling af juni 2017

- Krav i henstilling af december 2017

- Krav i forslag til ny revideret henstilling

Nominel nettoudgiftsvækst

(pct.)

- Krav i henstilling af juni 2017

- Krav i henstilling af december 2017

- Krav i forslag til ny revideret henstilling

2016

-3,0

-2,1

13,9

2017

-2,9

-3,3

-1,2

min. 0,5

15,3

maks. 3,3

2018

-3,4

-3,8

-0,4

min. 0,8

10,4

maks. 3,3

2019

-3,8

-4,2

-0,4

min 0,8

8,8

maks. 5,1

Anm.: Afrunding kan gøre, at tallene ikke summerer.

Kilde: Kommissionens forårsprognose 2018 og Kommissionens rapport om Rumænien (SWD(2018)366)

Ungarn

–

Tildeling af MTO-henstilling

Ungarn har aktuelt ikke en MTO-henstilling og er underlagt de normale regler om

fremskridt hen imod MTO. Ifølge disse regler skulle Ungarn i 2017 fastholde

struktursaldoen på -1,8 pct. af BNP, idet Ungarn i reglernes forstand havde opnå-

et sit MTO på -1,5 pct. af BNP (Ungarn har i henhold til reglerne om uforudsete

hændelser fået tilladelse til midlertidigt at afvige 0,25 pct. af BNP grundet udgifter

forbundet med terrortruslen og usædvanlig høj migration, og samtidig indeholder

reglerne en bagatelgrænse for afvigelser fra MTO, som ligeledes er på 0,25 pct. af

BNP). Struktursaldoen blev imidlertid svækket med 1,4 pct. af BNP i 2017 til ca.

-3,1 pct. af BNP i 2017. Struktursaldokravet om at fastholde den strukturelle saldo

på -1,8 pct. af BNP svarer til, at nettoudgiftsvæksten i reale termer (renset for

engangsudgifter) højst må være 1,5 pct. af BNP.

Nettoudgiftsvæksten i reale

termer (renset for engangsudgifter) er i 2017 opgjort til 7,7 pct., og er dermed

langt højere end tilladt.

Struktursaldokravet er således overskredet med 1,4 pct. af BNP, hvilket er over

reglernes væsentlighedsgrænse på 0,5 pct. af BNP. Udgiftsreglen er ligeledes over-

skredet væsentligt.

Kommissionen vurderer, at der samlet set er tale om en

signifikant

afvigelse fra de

forebyggende regler. Kommissionen stiller derfor forslag om, at Ungarn tildeles

en MTO-henstilling under proceduren for signifikante afvigelser. MTO-

henstillingen indebærer krav om en forbedring af den strukturelle saldo på 1,0 pct.

af BNP i 2018, hvilket svarer til, at nettoudgiftsvæksten ikke må overstige 2,8 pct.

i 2018.

Når et land ikke er underlagt en MTO-henstilling er kravet til nettoudgiftsvæksten i den forebyggende del af Stabilitets-

og Vækstpagten opgjort, så det er renset for inflation (dvs. realvækst) og engangsudgifter. Når et land derimod har en

MTO-henstilling er kravet af tekniske årsager opgjort nominelt.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

Der lægges op til et højere tilpasningskrav til Ungarn end til Rumænien, da den

økonomiske situation i Ungarn er bedre, og da Ungarn, modsat Rumænien, har en

gæld over 60 pct. af BNP, som giver behov for hurtigere forbedring af saldoen.

Til gengæld er Ungarns henstilling ét-årig, mens Rumæniens er to-årig.

Tabel 2

Ungarns offentlige finanser

Pct. af BNP

Nominel saldo

Strukturel saldo

Ændring i strukturel saldo

- Krav i forslag til henstilling

Real nettoudgiftsvækst

(pct.)

Nominel nettoudgiftsvækst

(pct.)

- Krav i forslag til henstilling

2016

-1,7

-1,8

0,3

3,3

6,0

2017

-2,0

-3,1

-1,4

7,7

10,5

2018

-2,4

-3,6

-0,5

1,0

4,0

7,4

2,8

2019

-2,1

-3,3

0,3

2,6

5,7

Anm.: Afrunding kan gøre, at tallene ikke summerer.

Kilde: Kommissionens forårsprognose 2018 og Kommissionens rapport om Ungarn (SWD(2018)368)

Frankrig

–

Ophævelse af EDP-henstilling

Kommissionen har stillet forslag om, at Rådet ophæver

Frankrigs

EDP-

henstilling. Regnskabstal for 2017 (hvor Frankrig havde frist) viser, at underskud-

det er bragt ned på 2,6 pct. af BNP, og det er dermed bragt under 3 pct. af BNP

til fristen. Kommissionen vurderer desuden, at korrektionen er

varig,

idet under-

skuddet skønnes at forblive under 3 pct. af BNP i de kommende år,

jf. tabel 3.

Be-

tingelserne for at ophæve Frankrigs henstilling er dermed opfyldt. Når Frankrigs

henstilling ophæves, underlægges Frankrig de forebyggende regler om tilpasning

hen imod MTO og gældsreglen om nedbringelse af gæld over 60 pct. af BNP.

Selvom Frankrig har nedbragt den faktiske saldo, har de strukturelle budgetfor-

bedringer været mere begrænsede, ligesom Frankrig fortsat har høj gæld.

Tabel 3

Frankrigs offentlige finanser

Pct. af BNP

Nominel saldo

Strukturel saldo

Bruttogæld

2015

-3,6

-2,7

95,6

2016

-3,4

-2,6

96,6

2017

-2,6

-2,1

97,0

2018

-2,3

-2,1

96,4

2019

-2,8

-3,1

96,0

Kilde: Kommissionens forårsprognose 2018

Belgien

–

Rapport om efterlevelse af gældskravet

Belgien har ikke en henstilling, men er i fare for at overtræde Stabilitets- og

Vækstpagtens gældsregel. Reglen kræver overordnet, at gælden årligt nedbringes

med 1/20 af overskridelsen af 60 pct.-grænsen set over rullende treårige perioder.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

Kommissionen skønner i sin analyse, at Belgien ikke har reduceret og ikke har

planlagt at reducere sin gæld tilstrækkeligt i 2017-2019 i henhold til denne regel.

Kommissionens analyse tager dog udgangspunkt i en helhedsvurdering, som også

inddrager andre relevante faktorer i overensstemmelse med reglerne. Kommissio-

nen peger her bl.a. på, at det er formildende omstændigheder, at det ikke kan siges

med sikkerhed, at Belgien ikke overordnet overholder MTO-reglerne, og at Belgi-

ens har gennemført og fortsat planlægger ambitiøse strukturreformer. Den ugun-

stige økonomiske situation i de senere år er en formildende faktor ift. 2017, men

økonomien ser i dag pænere ud og er ikke en faktor for de øvrige år.

Den samlede vurdering er, at Belgien ikke med sikkerhed kan siges ikke at over-

holde gældsreglen og derfor ikke skal tildeles en henstilling. Det slås dog fast, at

yderligere budgetforbedringer vil være nødvendige i 2018 for at efterleve MTO-

reglerne, som Kommissionen anser for at være en central relevant faktor for hel-

hedsvurderingen. Kommissionen vil foretage en ny vurdering af Belgien i foråret

2019.

Tabel 4

Kommissionens skøn for Belgiens offentlige finanser

Pct. af BNP

Faktisk saldo

Strukturel saldo

Strukturel budgetforbedring

Krævet strukturel forbedring

Bruttogæld

Underefterlevelse af

gældsreduktionskravet

2015

-2,5

-2,2

0,7

2,2*

106,1

2016

-2,5

-2,1

0,1

3,2*

105,9

2017

-1,0

-1,3

0,8

103,1

0,9

2018

-1,1

-1,4

-0,1

101,5

0,9

2019

-1,3

-1,7

-0,3

100,2

0,9

Anm.: Afrunding kan gøre, at tallene ikke summerer.

* Inkl. akkumuleret underefterlevelse.

Kilde: Kommissionens forårsprognose 2018, Kommissionens rapport om Belgien, COM(2018)429

Italien

–

Rapport om efterlevelse af gældskravet

Italien har ikke en henstilling, men er i fare for at overtræde Stabilitets- og Vækst-

pagtens gældsregel. Kommissionen skønner i sin analyse, at Italien ikke har redu-

ceret og planlagt at reducere sin gæld tilstrækkeligt i 2017-2019 i henhold til gælds-

reglen. Kommissionen peger dog på, at det er formildende omstændigheder, at

Italien overordnet overholdt MTO-reglerne i 2017, og at Italien gør fremskridt

med at gennemføre strukturreformer. Den økonomiske situation udgør omvendt

ikke længere en formildende omstændighed, idet økonomien på det seneste er

forbedret. Den samlede vurdering er, at Italien aktuelt overholder gældsreglen og

ikke skal tildeles en henstilling. Det slås dog fast, at yderligere budgetforbedringer

vil være nødvendige i 2018 for at efterleve MTO-reglerne, som Kommissionen

Hvis et lands gæld overstiger 60 pct. af BNP, skal den mindskes tilstrækkeligt og nærme sig referenceværdien med en

tilfredsstillende hastighed (det vil som udgangspunkt sige, at overskridelsen skal mindskes med 1/20 årligt). For lande, som

har fået ophævet en henstilling fra før november 2011, gælder en overgangsordning i de første tre år efter ophævelsen, som

indebærer at landet skal gennemføre

strukturelle

budgetforbedringer af en vis størrelse, som sikrer overholdelse af gældsreg-

len i slutningen af treårsperioden. Belgien var underlagt overgangsordningen i 2014-16.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

anser for at være en central relevant faktor for helhedsvurderingen af gældsreglen.

Kommissionen foretager en ny vurdering af Italien i foråret 2019.

Tabel 5

Kommissionens skøn for Italiens offentlige finanser

Pct. af BNP

Faktisk saldo

Strukturel saldo

Strukturel budgetforbedring

Krævet strukturel forbedring

Bruttogæld

Underefterlevelse af

gældsreduktionskravet

2015

-2,6

-0,6

0,2

3,4*

131,5

2016

-2,5

-1,4

-0,8

132,0

5,9

2017

-2,3

-1,7

-0,3

131,8

5,1

2018

-1,7

0,0

130,7

5,1

2019

-1,7

-2,0

-0,3

129,7

5,1

Anm.: Afrunding kan gøre, at tallene ikke summerer.

* Inkl. akkumuleret underefterlevelse.

Kilde: Kommissionens forårsprognose 2018, Kommissionens rapport om Italien, COM(2018)428

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunder

efterlevelse af landenes henstillinger og dermed lavere underskud, gæld og renter,

vil understøtte stabilitet, vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

Andre EU-landes sikring af sunde og holdbare offentlige finanser har positive

effekter på den samlede økonomiske udvikling i Europa og dermed Danmark,

herunder tilliden til finanspolitikken.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generel støtte til beslutningerne vedr. Rumænien og Ungarn. Landene

ventes også at støtte ophævelsen af Frankrigs EDP-henstilling og at kunne accep-

tere Kommissionens overordnede konklusioner vedr. Belgien og Italien, omend

lande som traditionelt lægger stor vægt på sunde offentlige finanser generelt gerne

Se forrige fodnote. Italien var underlagt overgangsordningen i 2013-15.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

så, at Frankrig, Belgien og Italien havde gjort mere for at sikre strukturelle budget-

forbedringer og en mere varig styrkelse af de offentlige finanser, herunder sikring

af en mere holdbar gældsnedbringelse.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at EU-landene

lever op til EU’s fælles regler om fi-

nanspolitik, herunder at landene efterlever deres konkrete henstillinger, således at

der sikres en sund økonomisk udvikling i de enkelte lande og i EU som helhed,

mhp. at fastholde lave renter og forebygge nye gældskriser.

Regeringen støtter ophævelsen af Frankrigs EDP-henstilling, idet betingelserne

for en ophævelse er opfyldt. Man havde dog gerne set større strukturelle budget-

forbedringer på linje med henstillingens krav. Det er nu vigtigt, at Frankrig efter-

følgende sikrer hurtige fremskridt imod sit MTO og nedbringelse af gælden.

Regeringen støtter forslagene om Rumænien og Ungarn, som overskrider MTO-

reglerne betydeligt. Regeringen havde desuden gerne set, at Kommissionen havde

udarbejdet en rapport om, hvorvidt Rumænien bør tildeles en EDP-henstilling på

baggrund af den skønnede overskridelse af 3 pct.-grænsen for det faktiske under-

skud.

Regeringen kan principielt acceptere, at Italien og Belgien på nuværende tidspunkt

ikke tildeles EDP-henstillinger for brud på Stabilitets- og Vækstpagtens gældsre-

gel. Det er dog afgørende, at begge lande styrker indsatsen med at forbedre de

offentlige finanser, herunder efterlevelse af gældsreglen, mhp. at undgå nye gælds-

kriser og skabe rammerne for vækst og jobskabelse.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sager under dagsordenspunktet

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

er løben-

de forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN-møderne. De eksiste-

rende henstillinger, der behandles på dette ECOFIN er tildelt og behandlet i peri-

oden 2015-17.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

Dagsordenspunkt 6:

Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter 2018

KOM(2018)370

1. Resume

Kommissionen og ECB ventes at orientere om konvergenssituationen i lande med dispensation

for deltagelse i ØMU’ens tredje fase, dvs. eurosamarbejdet. Kommissionen og ECB vurderer

deres konvergensrapporter, at ingen af de vurderede lande opfylder kravene til euromedlemskab.

2. Baggrund

I henhold til TEUF artikel 140 stk. 1 skal Kommissionen og ECB mindst hvert

andet år, eller på anmodning fra et land med dispensation fra eurosamarbejdet,

aflægge beretninger til ECOFIN (konvergensrapporter), der blandt andet under-

søger, hvorvidt landene eller landet med dispensation opfylder adgangskravene

vedrørende konvergenskriterierne og lovgivningens forenelighed med TEUF og

statutten for Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og ECB.

Indholdet af konvergensrapporterne er underlagt TEUF artikel 140 stk. 1. Denne

artikel kræver, at det undersøges, hvorvidt hver af de pågældende EU-

medlemslandes nationale lovgivning, herunder den nationale centralbanks statut,

er forenelig med TEUF artikel 130 og 131 (om ECB og de nationale centralban-

kers uafhængighed m.v.), samt med statutten for ESCB og ECB. Dette aspekt

vedrører den såkaldte juridiske konvergens.

Konvergensrapporterne skal også indeholde en vurdering af, hvorvidt det enkelte

land med dispensation har opnået en høj grad af økonomisk konvergens, der kan

betragtes som vedvarende og ikke blot midlertidig.

De økonomiske konvergenskriterier indebærer, at et EU-land som betingelse for

optagelse i euroen, skal



udvise en høj grad af prisstabilitet.

Dette kræver en gennemsnitlig inflationstakt

over 12 måneder, som ikke overstiger med mere end 1,5 procentpoint den

gennemsnitlige inflationstakt i de højst tre lande, der har opnået de bedste

resultater med hensyn til prisstabilitet. Den 12-måneders referenceperiode

løber aktuelt fra april 2017 til marts 2018, og referenceværdien er beregnet

til 1,9 pct. Referenceværdien for inflationstakten er beregnet som det ikke-

vægtede gennemsnit af den gennemsnitlige 12-måneders inflationstakt i

Cypern (0,2 pct.), Irland (0,3 pct.) og Finland (0,8 pct.) plus de 1,5 pro-

centpoint.



opnå holdbare offentlige finanser.

Dette kræver, at medlemslandet har opnået en

offentlig budgetstilling, der ikke udviser et uforholdsmæssigt stort under-

skud som fastslået i TEUF artikel 126 stk. 6. Det indebærer, at det pågæl-

dende land på tidspunktet for undersøgelsen ikke er omfattet af en rådsbe-

slutning om, at landet har et uforholdsmæssigt stort underskud. Landet

kan være omfattet af en sådan beslutning, hvis det ikke overholder refe-

jf.

artikel 1 til 4 i Protokol 13 om konvergenskriterierne

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

renceværdierne på 3 pct. for det offentlige budgetunderskud og 60 pct. af

BNP for den offentlige gæld i TEUF og Stabilitets- og Vækstpagten. Det

offentlige budgetunderskud må ikke overstige referenceværdien med min-

dre underskuddet er faldet væsentligt og vedvarende, og har nået et niveau

tæt på 3 pct., eller underskuddet er exceptionelt og midlertidigt, og ligger

tæt på 3 pct. Endvidere må den offentlige gæld ikke overstige 60 pct. af

BNP, med mindre gældskvoten mindskes tilstrækkeligt og nærmer sig 60

pct. af BNP med en tilfredsstillende hastighed.



overholde de normale udsvingsmarginer i det europæiske monetære systems valutakurs-

mekanisme (ERM II) i mindst to år

forud for undersøgelsen uden devaluering

over for euroen og forekomsten af særlige spændinger i øvrigt. Den be-

tragtede periode hvori ovennævnte skal være opfyldt løb fra 24. april 2016

til 23. april 2018.

dokumentere den varige karakter af den konvergens,

medlemsstaten med dispen-

sation har opnået, samt af dens deltagelse i valutakursmekanismen, som

afspejlet i de gennemsnitlige nominelle langfristede rentesatser. Dette kræ-

ver en lang rente, som over 12 måneder ikke overstiger med mere end 2

procentpoint den tilsvarende gennemsnitlige rente i de højst tre lande, der

har opnået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet. I referencepe-

rioden fra april 2017 til marts 2018 er referenceværdien beregnet til 3,2

pct. Referenceværdien er beregnet som det ikke-vægtede gennemsnit af

den gennemsnitlige lange rente i Cypern (2,2 pct.), Irland (0,8 pct.) og Fin-

land (0,6 pct.) plus de 2 procentpoint.



Der tages som beskrevet i TEUF artikel 140 stk. 1 også andre relevante faktorer i

betragtning når EU-landenes opfyldelse af konvergenskriterierne vurderes, herun-

der forhold som niveauet af markedsintegration, udviklingen i betalingsbalancens

løbende poster samt enhedslønomkostninger og andre prisindeks.

På nuværende tidspunkt udgøres gruppen af lande med dispensation fra deltagelse

i ØMU’ens tredje fase af Bulgarien, Kroatien, Polen, Rumænien, Sverige, Tjekkiet

og Ungarn. Disse

lande er forpligtigede til at træde ind i eurosamarbejdet, forudsat

at de opfylder adgangskravene i Traktaten.

Danmark har en undtagelse

, og er

derfor ikke genstand for evaluering i konvergensrapporterne og er ikke forpligtet

til at træde ind i eurosamarbejdet, når adgangskravene er opfyldt.

Storbritannien

har også en undtagelse

3. Formål og indhold

Kommissionen og ECB ventes på ECOFIN-mødet at redegøre for konvergenssi-

tuationen

i landene med dispensation for deltagelse i ØMU’ens tredje fase, dvs.

eurosamarbejdet.

Det er Kommissionens

og ECB’s

vurderinger, at der ikke er nogen af de vurdere-

de lande, som opfylder alle konvergenskriterierne for eurooptagelse,

jf. tabel 1.

jf.

Protokol 16 om visse bestemmelser vedrørende Danmark,

Protokol 15 om visse bestemmelser vedrørende Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

Kommissionen ventes på den baggrund ikke at fremsætte forslag om optagelse af

nye lande i eurosamarbejdet.

Tabel 1

Oversigt over landenes opfyldelse af konvergenskriterierne

Inflation

(pct.)

Bulgarien

Kroatien

Polen

Rumænien

Sverige

Tjekkiet

Ungarn

Referenceværdi

1,4

1,3

1,4

1,9

2,2

1,9

Offentlig

saldo¹

0,9

0,8

-1,7

-2,9

1,3

1,6

-2,0

-3,0

Offentlig

gæld¹

25,4

78,0

50,6

35,0

40,6

34,6

73,6

60,0

Lang rente

(pct.)

1,4

2,6

3,3

4,1

0,7

1,3

2,7

3,2

Opfyldelse

af ERM II-

kriteriet

Deltager ikke

Lovgivning-

ens forene-

lighed

Nej

Anm.: Grøn markering betyder at kriteriet er opfyldt.

Pct. af BNP i 2017.

12 måneders gennemsnit, april 2017 til marts 2018.

Rumæniens gennemsnitlig inflationsrate over 12 måneder er lig referenceværdien på 1,9 pct, men den vurde-

res at stige væsentligt over referenceværden i de kommende måneder.

Kilde: Kommissionens Konvergensrapport, maj 2018 og ECBs Konvergensrapport, maj 2018.

Næste konvergensvurdering af EU-landene med dispensation fra eurosamarbejdet

ventes at finde sted i 2020.

Om end Danmark ikke er genstand for en konvergensvurdering fra Kommissio-

nen i denne sammenhæng, vurderes Danmark at opfylde betingelserne for euro-

deltagelse. Inflationen i Danmark lå i den pågældende referenceperiode på 1,0 pct.

og den lange rente på 0,6 pct., hvilket er under referenceværdierne på hhv. 1,9 pct.

og 3,2 pct. Den offentlige saldo udviste et overskud på 1,0 pct. af BNP i 2017 og

den offentlige bruttogæld udgjorde 36,4 pct. i 2017. Danmark har endvidere delta-

get i ERM II siden 1. januar 1999 og ført en stabil fastkurspolitik.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for Danmark.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes enighed om Kommissionens og ECB’s vurdering af, at der ikke er

nogen af de vurderede lande med dispensation, som opfylder de nødvendige betin-

gelser for deltagelse i euroen

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens

og ECB’s vurdering af, at der ikke er nogen af de

vurderede lande med dispensation, som opfylder de nødvendige betingelser for del-

tagelse i euroen.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

De aktuelle konvergensrapporter har ikke tidligere været forelagt for Folketingets

Europaudvalg. Den seneste sag om konvergensrapporter, blev forelagt Folketin-

gets Europaudvalg forud for ECOFIN 12. juli 2016.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

Dagsordenspunkt 7: Paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP)

KOM(2017)343 og C(2017)4393

1. Resumé

Rådet ventes inden for nær fremtid at vedtage forslag til en forordning vedr. et paneuropæisk

personligt pensionsprodukt (PEPP), som Kommissionen fremsatte 29. juni 2017. Herefter vil

forhandlingerne med Europa-Parlamentet kunne indledes. Forslaget er fremsat som en del af

kapitalmarkedsunionen (CMU) og har til formål at styrke det indre marked for personlige

pensionsprodukter i EU og derved i sidste ende at bidrage til vækst og velstand i EU.

Med forslaget defineres et PEPP-produkt med specifikke produktegenskaber samt krav til in-

formationer til opspareren, investeringsregler, skift af udbyder og mulighed for overflytning (porta-

bilitet) på tværs af grænser. PEPP-produktet kan udbydes af såvel banker, forsikringsselskaber,

kapitalforvaltere, erhvervspensionskasser og investeringsselskaber. Kommissionen offentliggjorde

sammen med forslaget en ikke-bindende henstilling til EU-landene om den skattemæssige be-

handling af PEPP-produkter, hvor Kommissionen anbefaler samme behandling som for sam-

menlignelige nationale produkter.

Formandskabet har 30. maj 2018 fremsat et kompromisforslag, der fastholder det overordnede

indhold af Kommissionens forslag, men som indeholder en række tilpasninger. Regeringen støtter

generelt formålet med PEPP og vil kunne støtte et kompromis på linje med det foreliggende.

2. Baggrund

I EU-landene sparer personer, som ønsker at supplere deres offentlige pension,

op til pensionisttilværelsen på mange forskellige måder, f.eks. gennem investering

i fast ejendom, livsforsikringer og andre langsigtede investeringsprodukter, herun-

der specialiserede pensionsprodukter. Der findes i dag ikke et europæisk indre

marked for sådanne pensionsprodukter, herunder pga. forskellige pensions- og

skatteregimer i de forskellige EU-lande.

Denne segmentering af markedet gør det vanskeligt for pensionsudbydere at opnå

stordriftsfordele og hæmmer konkurrencen mellem udbydere. Det gør det også

vanskeligt for privatpersoner at medtage deres pension, hvis de flytter fra ét EU-

land til et andet. Kommissionen vurderer, at det giver højere omkostninger for

pensionsopsparerne, en mere fragmenteret pensionssektor i EU og i sidste ende

færre investeringer i realøkonomien.

Derudover har opsparere i en række EU-lande begrænset adgang til velfungerende

pensionsmarkeder. Det kan indebære, at der ikke spares nok op, eller at der spares

op i form af fx bankindskud, og ikke i langsigtede investeringer til gavn for pensi-

onsopsparere og samfundet som helhed.

Kommissionen har derfor 29. juni 2017 fremsat et forslag til forordning om et

paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt). Forslaget skal styrke

det indre marked for personlige pensionsprodukter i EU. Sammen med forslaget

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

offentliggjorde Kommissionen en (ikke-bindende) henstilling nr. 4393/2017 til

EU-landene om den skattemæssige behandling af PEPP-produkter.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om den Europæiske

Union (TEUF) og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294, hvor Rådet og Europa-Parlamentet er medlovgivere. Henstil-

lingen er fremsat med hjemmel i artikel 292 TEUF og skal ikke behandles videre.

Henstillinger er ikke juridisk bindende for EU-landene, jf. TEUF art. 288(5).

3. Formål og indhold

Forslagets overordnede formål er at sikre udvikling af et stort, konkurrencedygtigt

indre marked for private pensioner i EU. Det skal bl.a. sikres ved, at privatperso-

ner gives adgang til omkostningseffektive og sikre pensionsprodukter, at de kan

tage disse med sig, når de flytter til et andet EU-land, og at pensionsudbydere

gives gode muligheder for at udbyde sådanne pensionsprodukter i alle EU-

landene. Det skal bidrage til at sikre tilstrækkelig pensionsopsparing og til at

fremme langsigtede investeringer i realøkonomien. Forslaget supplerer de nuvæ-

rende eksisterende nationale personlige pensionssystemer og har ikke til formål at

erstatte eller harmonisere disse.

Med forslaget defineres en række produktegenskaber, som skal være til stede ved

et pensionsprodukt for, at det kan defineres som et PEPP-produkt. Derudover

opstiller forslaget bl.a. en række regler for, hvordan der kan skiftes mellem udby-

dere og for mulighederne for at tage produktet med på tværs af EU-landene samt

for tilsynet med produktet. Forslagets væsentligste elementer gengives overordnet

nedenfor.

Grundlæggende

Et PEPP-produkt er en kontrakt, som indgås mellem en PEPP-udbyder og en

opsparer, som ønsker at benytte sig af et PEPP-produkt. Produktet skal bidrage til

at de investerede midler opbygges frem til opsparerens pensionering. Tidspunktet

for pensionering afhænger af den nationalt fastsatte pensionsalder, som forslaget

ikke ændrer ved. Ved pensionering skal PEPP-produktet give opspareren en ydel-

se, der kan have form af livsvarige udbetalinger, udbetalinger i en midlertidig peri-

ode, engangsbeløb eller en kombination heraf. Det skal kun i særlige tilfælde være

muligt at indløse midlerne forud for pensionering.

Godkendelse af, og tilsyn med, PEPP-produkter og

–udbydere

Kommissionen foreslår, at PEPP-produkter skal kunne udbydes af forskellige

typer af finansielle institutioner, der alle i et vist omfang er reguleret af regler på

EU-niveau. Det drejer sig bl.a. om pensionsselskaber, forsikringsselskaber, banker,

investeringsfonde og investeringsselskaber.

Kommissionen foreslår, at en udbyder skal have godkendt sit PEPP-produkt af

Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings-og Arbejdsmarkedspensions-

ordninger (EIOPA). EIOPA skal godkende produktet, hvis produktet og udbyde-

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

ren overholder de relevante krav i forordningen. Derefter skal udbyderen kunne

tilbyde produktet i alle EU-landene.

Kommissionen foreslår, at det derefter er de nationale tilsynsmyndigheder, der

skal føre tilsyn med de pågældende nationale PEPP-udbydere. Det danske finans-

tilsyn vil således skulle føre tilsyn med danske PEPP-udbydere, selvom disse fx

primært udbyder PEPP-produkter i andre lande. Det angives i forslaget, at hjem-

og værtslande bør arbejde tæt sammen om at håndhæve forpligtelserne i forord-

ningerne. Samtidig vil EIOPA koordinere med henblik på at sikre tilsynskonver-

gens, hvorfor der vil være et samarbejde mellem de nationale tilsyn og EIOPA.

Det seneste kompromisforslag begrænser EIOPA’s rolle ift. godkendelse af

PEPP-produkter. EIOPA vil alene skulle føre et centralt register over registrerede

PEPP-produkter. Det er derimod de nationale tilsynsmyndigheder, som skal vur-

dere og godkende, hvorvidt den potentielle PEPP-udbyder lever op til alle krave-

ne i forordningen og dermed kan registrere sit PEPP-produkt. Således vil fx det

danske finanstilsyn skulle godkende danske PEPP-udbyderes PEPP-produkter der

udbydes i Danmark eller i andre EU-lande, mens PEPP-produkter der udbydes i

Danmark af PEPP-udbydere fra andre EU-lande vil skulle være godkendt af de

kompetente myndigheder i de andre EU-lande og ikke i Danmark.

Hertil er der dog i kompromisforslaget tilføjet en mulighed for såkaldt produktin-

tervention, hvor nationale tilsynsmyndigheder kan gribe ind og stoppe eller be-

grænse distribution eller salg af et PEPP-produkt i eget land, hvis tilsynsmyndig-

heden vurderer, at produktet ikke overholder de i forordningen stillede krav hertil.

Mindst én måned før, vil den nationale tilsynsmyndighed skulle have informeret

PEPP-udbyderens primære tilsynsmyndighed i dennes hjemland samt EIOPA om

det forventede indgreb. EIOPA vil skulle udtale sig om tilsynsmyndighedens vur-

dering og om indgrebet er berettiget og proportionalt, samt generelt sikre koordi-

nation mellem tilsynsmyndighederne. Hvis den nationale myndigheds indgreb

afviger fra EIOPA’s udtalelse,

vil tilsynsmyndigheden skulle forklare grundene

herfor, efter et såkaldt følg-eller-forklar princip.

Krav til investeringer

Kommissionen foreslår, at PEPP-udbydere skal have en investeringspolitik der

følger det såkaldte prudent person-princip. Princippet kendes fra den eksisterende

regulering af forsikrings- og pensionsområdet, og har til formål at sikre, at selska-

bernes investeringsstrategi afspejler det, som kunderne er stillet i udsigt fx ift.

ydelser eller risikoprofil, og dermed at sikre opsparerne tilstrækkelig beskyttelse.

Kommissionen foreslår, at et PEPP-produkt vil kunne indeholde op til fem for-

skellige investeringsprofiler. PEPP-udbydere forpligtes til altid at udbyde en stan-

dardinvesteringsmulighed, som vil være udgangspunktet for kundens investe-

ringsprofil, medmindre kunden aktivt vælger en anden. Standardinvesteringsmu-

ligheden skal være så tilpas sikker, at kunden kan få sin investerede kapital tilbage.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

Kommissionens forslag til investeringskrav er således principbaserede, og forsla-

get indeholder ikke detaljerede krav til fx hvilken type aktiver PEPP-udbydere bør

investere i eller i hvilket omfang. Det svarer generelt til de investeringskrav, der

stilles til forsikrings- og pensionsselskaber i dag. Der er tale om mindstekrav

–

hvis en PEPP-udbyder af anden lovgivning er underlagt strengere krav, vil disse

være gældende.

Kommissionens forslag giver yderligere kunden en række muligheder for at skifte

mellem de forskellige investeringsprofiler og opsætter endvidere krav til processen

forbundet hermed. Der foreslås fuld gennemsigtighed i forhold til omkostninger

forbundet med de konkrete investeringer i et PEPP-produkt.

Med det seneste kompromisforslag kan standardinvesteringsmuligheden enten

indebære en garanti på det investerede kapital som i Kommissionens forslag, eller

være en såkaldt livcyklus investeringsstrategi. En livcyklus investeringsstrategi

indebærer, at risikoen ved kundens investeringer nedtrappes jo ældre personen

bliver, men kunden er ikke garanteret et bestemt afkast på de investerede midler.

Med det seneste kompromisforslag sikres således en vis fleksibilitet ift. hvordan

standardinvesteringsmuligheden skal indrettes. Det er væsentlig især for udbydere

uden for forsikrings- og pensionsområdet, at standarden ikke nødvendigvis skal

være et produkt med garanteret afkast, da det ofte for sådanne udbydere er svært

foreneligt med deres forretningsmodel, at udbyde produkter med et garanteret

afkast. Generelt har der for pensionsudbydere de seneste år været en gradvis

overgang fra garanterede til ugaranterede produkter, da det i det nuværende lav-

rentemiljø ikke er muligt at garantere et særlig højt afkast.

Distribution, herunder information og rådgivning

Kommissionen foreslår, at kunderne skal sikres lettilgængelig information om

produktet og dets egenskaber, bl.a. ved at udbydere ifm. salg af et PEPP-produkt

skal

udlevere et lettilgængeligt standarddokument med en række nøgleinformatio-

ner om produktet. Tilsvarende standarddokumenter findes andre steder i den fi-

nansielle lovgivning.

Kommissionen foreslår, at

udbydere ved salg af PEPP-produkter altid skal handle

ærligt, retfærdigt og professionelt i overensstemmelse med deres kunders interes-

ser,

og at udbyderen her skal foretage en egnethedstest af kunden, medmindre

kunden frasiger sig dette. Testen skal sikre, at produktet egner sig til den specifik-

ke kundes behov.

Kommissionen foreslår, at udbyderen i løbet af opsparingsperioden, løbende skal

sende en personlig pensionsoversigt til kunden (opspareren), der bl.a. skal inde-

holde oplysninger om de tilskrevne renter, akkumuleret kapital og prognoser for

opsparingen. Når kunden nærmer sig pensionsalder, skal udbyderen oplyse kun-

den om valgmuligheder for udbetalingen, og under udbetalingen skal kunderne

også regelmæssigt modtage oplysninger om eventuel udvikling i deres ydelser.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

Med det seneste kompromisforslag fastlægges der bestemmelser for det lettilgæn-

gelige standarddokument i selve PEPP-forordningen i stedet for en henvisning til

andre EU-retsakter. Derudover skal udbyderen ikke foretage en egnethedstest af

kunden, hvilket er et koncept, som kendes primært fra forsikrings- og pensions-

området. I stedet skal rådgivning før indgåelse af kontrakten være obligatorisk,

med mindre PEPP-kunden selv afslår det. Kompromisforslaget præciserer derud-

over, hvilken information den løbende personlige pensionsoversigt skal indeholde.

Skift af udbyder og portabilitet

Kommissionen foreslår, at PEPP-opsparere skal have ret til at skifte udbyder un-

der optjenings- såvel som udbetalingsfasen, og forslaget fastlægger hurtige, klare

og sikre procedurer for skift af udbyder. Målet er bl.a. at fremme konkurrencen

mellem udbydere.

Det seneste kompromisforslag lægger op til, at skift mellem udbydere højest kan

foretages hvert femte år. Det præciseres, at et skift betyder en overførsel af den

indestående værdi i kontanter. Overførsel af aktiver kan kun ske, hvis der er tale

om skift mellem to udbydere, som begge forvalter individuelle investeringer, og

den modtagende PEPP-udbyder giver skriftligt samtykke herpå. Det præciseres i

kompromisforslaget, at kapitalbeskyttelsen for standardinvesteringsmuligheden

ikke gælder ved skift mellem udbydere, men at PEPP-opspareren selv skal bære

risikoen for et finansielt tab opstået ifm. et skifte.

Kommissionen foreslår endvidere, at efter en indfasningsperiode på 3 år vil alle

PEPP-udbydere være forpligtet til at tilbyde PEPP-produkter med afdelinger for

hvert EU-land. En PEPP-opsparer der flytter til et andet EU-land sikres dermed

mulighed for at beholde sit PEPP-produkt, og vil alene blive tilknyttet en anden

afdeling af samme selskab.

Det seneste kompromisforslag indfører en række lempelser af denne leveringspligt

for PEPP-udbydere, idet en PEPP-udbyder ikke er direkte forpligtet til at tilbyde

PEPP-produkter med afdelinger i alle EU-lande. Hertil indføres der mulighed for

at udbyde afdelinger i andre EU-lande ved at indgå partnerskaber med andre

PEPP-udbydere. Såfremt en PEPP-opsparer ønsker at flytte til et EU-land, hvor

PEPP-udbyderen ikke tilbyder en afdeling, forslås det, at PEPP-opspareren skal

have mulighed for at skifte til en ny PEPP-udbyder uden betaling.

Skattemæssig behandling af PEPP-produkter

Kommissionen offentliggjorde sammen med forslaget en (ikke-bindende) henstil-

ling om den skattemæssige behandling af personlige pensionsprodukter, herunder

PEPP-produkter. I Kommissionens henstilling opfordres EU-landene til at ind-

rømme PEPP’er den samme

skattemæssige behandling som den, der indrømmes

nationale pensionsprodukter.

Kommissionens henstilling har ikke været behandlet

i forhandlingerne. Det seneste kompromisforslag indebærer, at det i forordnin-

gens præambel fastslås, at EU-landene ikke forpligtes til at give PEPP-produkter

samme skattemæssige behandling som nationale personlige pensionsprodukter.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke vedtaget sin holdning til sagen, men ventes

overordnet at være positiv over for formålet med forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Forslaget uddyber det indre marked for personlige pensionsprodukter, og bidrager

derved til vækst og velstand i EU-landene. Nationale tiltag vil ikke i samme om-

fang kunne mindske den eksisterende fragmentering af EU-landenes markeder for

personlige pensionsprodukter. Det formål kan bedst opfyldes ved EU-regulering.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ifølge forslaget skal det være muligt for forskellige finansielle virksomheder at

udbyde PEPP-produkter. Udgangspunktet vil være, at en udbyder fortsat er un-

derlagt det regelsæt, som er gældende for den konkrete type virksomhed, som

udbyderen allerede har tilladelse til, idet udbyderen dog derudover vil skulle leve

op til nærværende forslags krav for at kunne udbyde PEPP-produkter.

Der henvises til Grund- og Nærhedsnotat om sagen som blev sendt til Folketin-

gets Europaudvalg 27. september 2017 for en gennemgang af den gældende ret

for de forskellige typer udbydere, der med forslaget vil kunne udbyde PEPP-

produkter.

Skattemæssig behandling af PEPP-produkter

Efter gældende dansk ret er det allerede muligt for indbetalinger til en pensions-

ordning i et andet EU-land at opnå den samme lempelige skattemæssige behand-

ling som indbetalinger på danske pensionsordninger.

Det er således muligt for et pensionsinstitut i et andet EU-land at få godkendt en

pensionsordning og udbyde den til danske pensionsopsparere. At ordningen er

godkendt medfører, at pensionsopspareren får fradragsret for indbetalingerne til

pensionsordningen i sin danske indkomst efter samme regler som for tilsvarende

danske ordninger, at pensionsopspareren bliver berettiget til den lempelige be-

skatning af afkastet på ordningen med 15,3 pct. efter reglerne i pensionsafkastbe-

skatningsloven, og at pensionsopspareren bliver indkomstbeskattet eller skal beta-

le afgift, når ordningen bliver udbetalt.

En udenlandsk PEPP vil potentielt kunne opnå godkendelse efter pensionsbe-

skatningsloven som beskrevet ovenfor. Der vil imidlertid være tale om en konkret

vurdering fra PEPP-institut til PEPP-institut, og fra PEPP-produkt til PEPP-

produkt. Efter pensionsbeskatningsloven stilles der således en række krav til pen-

sionsordningen, som også vil skulle overholdes af PEPP-produkter, hvis de skal

kunne godkendes i Danmark. Et konkret PEPP-produkt vil således

ikke

opnå

godkendelse, medmindre følgende betingelser er opfyldt:



PEPP-udbyderen skal forpligte sig til at indeholde og indbetale A-skat og

pensionsafgift af pensionsudbetalinger, til at foretage indberetning til

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18



SKAT om ind- og udbetalinger og til at beregne, indeholde og indbetale

pensionsafkastskat til SKAT

–

helt på linje med de krav, der stilles til dan-

ske pensionsinstitutter.

PEPP-udbyderen skal enten være en bank, pensionskasse eller forsikrings-

selskab. Et investeringsselskab eller en investeringsfond, som forslaget

lægger op til også skal kunne udbyde PEPP-produkter, vil ikke kunne bli-

ve skattemæssigt godkendt i Danmark.

PEPP-kunden skal indvillige i at lade sig beskatte af udbetalinger fra pen-

sionsordningen, i det omfang Danmark ville kunne have beskattet udbeta-

lingen, hvis udbyderen havde haft hjemsted her i landet. Dermed indvilli-

ger kunden bl.a. i at lade sig beskatte af udbetalinger, der modtages efter

kunden er fraflyttet Danmark og dermed typisk ikke længere er fuldt skat-

tepligtig til Danmark. Ellers ville der kunne opstå en situation, hvor Dan-

mark har givet fradrag for indbetalingerne i hele opsparingsperioden, men

til sin tid ikke får andel i skatten af udbetalingerne.

De nødvendige lovgivningsmæssige ændringer i Danmark er under afklaring, men

vurderes foreløbigt at være meget begrænsede. Det kan bl.a. kræve ændring i lov

om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger, lov om forvaltere af al-

ternative investeringsforeninger m.fl. for at sikre Finanstilsynet hjemmel til at føre

tilsyn med overholdelsen af forordningen.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at medføre nævneværdige statsfinansielle konsekvenser,

idet opsparingsomfanget i Danmark ikke forventes at blive påvirket nævneværdigt

som følge af forordningen. PEPP-produkter vil kun kunne opnå samme lempelige

skattemæssige behandling som indbetalinger på danske pensionsordninger, hvis de

lever op til de samme krav og godkendes af SKAT, jf. ovenfor.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen skønner, at forslaget vil indebære positive samfundsøkonomiske

konsekvenser på europæisk plan som følge af forøget pensionsopsparing, bedre

konkurrence på det europæiske pensionsmarked samt mere kapital til langsigtede

investeringer.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke i sig selv at have væsentlige erhvervsøkonomiske konse-

kvenser, idet der er tale om produktregulering, hvor kravene kun vil gøre sig gæl-

dende for udbydere, som vælger at udbyde et PEPP-produkt.

Danmark har en relativt veludviklet pensionssektor, og forslaget kan forbedre den

danske pensionssektors muligheder for at udvide forretningen til andre EU-lande.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sek-

tor. Der henvises til Grund- og Nærhedsnotatet, oversendt til Folketinget 27. sep-

tember 2017 for et referat af høringssvarene.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene har hidtil generelt støttet formålet med forslaget, som led i arbejdet

med kapitalmarkedsunionen og uddybningen af det indre marked på det finansiel-

le område generelt. Kravet om, at PEPP-udbydere skal være forpligtede til at til-

byde PEPP-produkter med afdelinger for hvert EU-land er dog blevet mødt af

bekymring fra flere EU-lande, da det potentielt kan gøre det vanskeligt for mindre

pensionsselskaber og finansielle virksomheder at udbyde PEPP-produkter. Der-

udover har EIOPA’s rolle ift. tilsyn med PEPP-udbydere

også været genstand for

forhandlinger, hvilket bl.a. skal ses i lyset af de igangværende forhandlinger om

Kommissionens forslag til ændringer i forordningerne om Det Europæiske Fi-

nanstilsynssystem (ESFS). På begge punkter indeholder det seneste kompromis-

forslag ændringer ift. Kommissionens forslag, og det forventes, at Rådet vil kunne

nås til enighed om et kompromis på linje med det beskrevne inden for kort tid.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil kunne støtte et kompromis på PEPP-forslaget på linje med det

beskrevne, da forslaget bidrager til at uddybe det indre marked for personlig pen-

sionsopsparing, og derved bidrager til vækst og velstand i EU-landene.

Regeringen finder imidlertid, at forslaget med fordel kan udformes, så det i højere

grad åbner muligheder for nationale aktører, der ikke allerede er etablereret med

distributionsnet i EU. Leveringspligt i alle EU-landene kan i praksis gøre det van-

skeligt for mindre pensionsselskaber og finansielle virksomheder, herunder de

danske, at udbyde et PEPP-produkt. Forslaget bør således understøtte lige kon-

kurrencevilkår for kommende udbydere af PEPP-produkter, herunder mellem

store og små udbydere. Dette vurderes imødekommet i kompromisforslaget.

Regeringen støtter, at der i kompromisforslaget er valgfrihed mellem, at standard-

investeringsmuligheden udformes som en garanti på det investerede kapital eller

en såkaldt livcyklus investeringsstrategi. Derudover støtter regeringen, at kom-

promisforslaget indeholder en mere hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem de nati-

onale tilsyn og EIOPA. Regeringen kan acceptere kompromisforslaget, men vil i

de videre forhandlinger arbejde for en nedtoning af EIOPA’s rolle i forhold

til

produktintervention.

Fsva. henstillingen om den skattemæssige behandling af PEPP-produkter vil rege-

ringen i udgangspunktet fastholde de eksisterende danske skatteregler på området,

idet en lempelse af godkendelsesreglerne vil sætte Danmarks skatteindtægter fra

pensionsordninger under pres.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt for Folketingets Europaudvalg. Grund- og Nær-

hedsnotat om sagen blev sendt til Folketingets Europaudvalg 27. september 2017.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

Dagsordenspunkt 8: Grænseoverskridende distribution af investeringsfonde

KOM(2018)92 og KOM(2018)110

1. Resumé

Rådet ventes inden for nær fremtid at vedtage kompromisforslag til revision af UCITS-

direktivet, der indeholder regler om kollektive investeringsinstitutter (fx investeringsforeninger), og

revision af FAIF-direktivet, der indeholder regler for forvaltere af alternative investeringsfonde

(fx hedge-, private equity- og ejendomsfonde), samt forslag til ny forordning om markedsførings-

forhold og gennemsigtighed om gebyrer for sådanne investeringsfonde i EU. Kommissionen frem-

satte forslagene 12. marts 2018, hvorefter der er pågået tekniske drøftelser i Rådet.

Formålet med forslagene

(herefter blot ’forslaget’)

er at mindske de lovgivningsmæssige barrierer

for distribution af fonde på tværs af grænserne i EU ved bl.a. at fjerne unødvendigt komplicerede

og byrdefulde krav vedr. markedsføring, administration og underretning af myndigheder.

Regeringen støtter generelt formålet med forslaget, og har under forhandlingerne arbejdet for, at de

nye regler og procedurer bliver enkle og med reel merværdi, at de ikke unødigt hæmmer velfunge-

rende markedspraksis, samt at de sikrer fortsat høj investorbeskyttelse for detailinvestorer.

Kompromisforslaget imødekommer i tilstrækkelig høj grad regeringens prioriteter, og regeringen

vil derfor kunne støtte et kompromisforslag på linje hermed.

Sagen er ikke på dagsordenen for det kommende ECOFIN. Kompromisforslaget ventes vedtaget

i Coreper. Herefter skal forslaget forhandles med Europa-Parlamentet.

2. Baggrund

Forslaget er fremsat som et led i arbejdet med kapitalmarkedsunionen, der vedrø-

rer alle EU-lande og omfatter en lang række forskellige tiltag på det finansielle

område, som har til formål at skabe mere velfungerende og integrerede kapital-

markeder i EU til gavn for vækst og beskæftigelse.

I EU kan investeringsfonde være kategoriseret enten som investeringsinstitutter

(fx investeringsforeninger) eller som alternative investeringsfonde (fx hedge-, pri-

vate equity- og ejendomsfonde). Investeringsinstitutter er omfattet af UCITS-

direktivet (UCITS

–

Undertakings for the Collective Investment of Transferable

Securities), mens forvaltere af alternative investeringsfonde er omfattet af FAIF-

direktivet (på engelsk Alternative Investment Fund Managers Directive, AIFM),

suppleret af fire retsakter om specifikke typer af alternative fonde, herunder bl.a.

europæiske venturekapitalfonde

(EuVECA) og sociale iværksætterfonde

(Eu-

SEF).

Investeringsfonde går i Danmark under betegnelsen danske UCITS (fx danske

investeringsforeninger)

og alternative investeringsfonde (AIF’er)

(fx danske hed-

Forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde

Forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske sociale iværksætterfonde.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

ge-, private equity- og ejendomsfonde).

En dansk UCITS må markedsføre sine

andele (fx investeringsbeviser) i Danmark, når den har opnået tilladelse som

UCITS. En udenlandsk UCITS, der har tilladelse i medfør af UCITS-direktivet,

kan markedsføre sig i Danmark, når Finanstilsynet har modtaget meddelelse her-

om fra de kompetente myndigheder i den udenlandske UCITS’ hjemland.

En dansk alternativ investeringsfond skal ikke have tilladelse, før den udbyder sine

andele (i fx hedge-, private equity- eller ejendomsfonde) i Danmark, medmindre

forvalteren ønsker at markedsføre sig over for detailinvestorer. Ligeledes kan en

alternativ investeringsfond fra et land inden for EU eller et tredjeland, som EU

har indgået aftale med, markedsføre sig over for professionelle investorer i Dan-

mark, når aktiviteten er blevet anmeldt til Finanstilsynet.

Ved udgangen af 2017 havde danske UCITS samlet ca. 920 mia. kr. under forvalt-

ning og danske alternative investeringsfonde havde ca. 1.400 mia. kr. under for-

valtning.

Både UCITS- og FAIF-direktivet indeholder bestemmelser om grænseoverskri-

dende markedsføring og om kravene til det materiale, der skal sendes til et andet

EU-lands tilsynsmyndigheder i forbindelse med grænseoverskridende markedsfø-

ring (også kaldet anmeldelsesmateriale). I dag kan det enkelte EU-land fastsætte

nationale regler om markedsføringen, herunder også om gebyrer og afgifter til

tilsynsmyndighederne forbundet med godkendelsen eller registrering og for tilsy-

net med investeringsfonde. Dette har medført en uigennemsigtig og uensartet

praksis EU-landene imellem.

Kommissionens forslag baserer sig i vid udstrækning på kortlægningen af barrierer

for et integreret europæisk kapitalmarked, der blev foretaget i forbindelse med

udarbejdelse af en grønbog om kapitalmarkedsunionen i 2015

, EU-landenes

tilbagemelding på opfordring om indsendelse af dokumentation

på EU’s regelsæt

for finansielle tjenesteydelser

, en offentlig høring

på området og særligt arbej-

det i en ekspertgruppe bestående af Kommissionen og EU-landene om kortlæg-

ning af nationale barrierer for grænseoverskridende kapitalstrømme

Retsgrundlaget for de foreslåede direktivændringer (vedr. revision af UCITS- og

FAIF-direktiverne) er artikel 53, stk. 1, i Traktat om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF), mens retsgrundlaget for den foreslåede forordning (om

markedsføringsforhold og gennemsigtighed om gebyrer mv.) er artikel 114 i

TEUF. Kommissionens forslag behandles og vedtages af Rådet og Europa- Par-

Danske UCITS omfatter udover danske investeringsforeninger også selskaber for investering med kapital der er variabel

(SIKAV’er), eller værdipapirfonde. Der er pt. ingen danske SIKAV’er.

Grønbog

–

Etablering af en kapitalmarkedsunion (KOM(2015)63 final).

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Øko- nomiske og Sociale Udvalg og

Regionsudvalget: Opfordring til indsendelse af dokumentation

—

EU's regelsæt for finansielle tjenesteydelser (KOM(2016)

855 final).

https://ec.europa.eu/info/publications/consultation-cross-border-distribution-investment-funds_en.

Rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om fremskyndelse af kapitalmarkedsunionen: tackling af

nationale hindringer for kapitalstrømme, KOM(2017)147, offentliggjort den 24. marts 2017

(https://eurlex.europa.eu/legal- content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52017DC0147&from=DA)

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

lamentet efter den almindelige EU-beslutningsprocedure, hvor Rådet træffer afgø-

relse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formålet med det samlede forslag (forslag til direktiv til ændring af UCITS- og

FAIF-direktiverne og forslaget til ny forordning) er at gøre distribution af investe-

ringsfonde mv. på tværs af grænserne lettere, samtidig med at der sikres et højt

niveau af investorbeskyttelse.

Sigtet er således, at mindske omkostningerne ved at udøve aktiviteter på tværs af

EU’s grænser og derigennem understøtte

et bedre integreret europæisk marked

for investeringsfonde, herunder øge konkurrencen og give investorerne flere og

bedre valgmuligheder ift. investeringsprodukter mv.

De væsentligste elementer i det samlede forslag er:

Krav til

markedsføringsaktiviteter

ensrettes (forordningen)

Fælles principper for rimelige

gebyrer

(forordningen)

Ændring af reglerne vedr.

hjælp til investorer

(direktivet)

Harmonisering af procedurer vedr.

grænseoverskridende markedsfø-

ring

(direktivet)

5) Definition og rammer for

præ-markedsføring

(direktivet), der omhand-

ler markedsføringsaktiviteter, inden en investeringsfond er etableret

Forslaget indeholder herudover krav til de nationale myndigheder om offentliggø-

relse af oplysninger og indberetning til den europæiske tilsynsmyndighed for vær-

dipapirer og markeder (ESMA). Ligeledes får ESMA mandat til at udstede vejled-

ninger, udarbejde tekniske standarder, offentliggøre oplysninger mv. Kommissio-

nen får beføjelser til at vedtage forslag fra ESMA til tekniske standarder.

Nedenfor gennemgås de væsentligst elementer af henholdsvis forordnings- og

direktivforslaget.

Ad 1: Markedsføringsaktiviteter (forordningsforslaget)

Forordningsforslaget indeholder bestemmelser, der skal gøre det lettere for inve-

steringsfonde at yde grænseoverskridende tjenester inden for EU, herunder ved at

forbedre gennemsigtigheden med hensyn til nationale markedsføringskrav og en

mere klar formulering af processen med kontrol af markedsføringsmateriale.

Det foreslås, at forvaltere af alternative investeringsfonde og de investeringsfor-

valtningsselskaber, der forvalter UCITS, skal sikre, at alt markedsføringsmateriale

rettet mod investorer i forbindelse med salg af andele eller aktier i alternative inve-

steringsfonde og UCITS præsenteres på en fair, tydelig og ikke-vildledende måde.

Forslaget er i store træk baseret på gældende regler i UCITS-direktivet, men an-

vendelsesområdet udvides til også at omfatte FAIF-direktivet.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

Det foreslås endvidere, at de nationale kompetente myndigheder (i Danmark Fi-

nanstilsynet) på deres hjemmeside skal offentliggøre alle gældende nationale love

og administrative bestemmelser om markedsføringsbestemmelser for alternative

investeringsfonde og UCITS og sammenfatninger heraf. Disse oplysninger skal

også sendes til ESMA, der ligeledes vil skulle offentliggøre og ajourføre oplysnin-

gerne på sin hjemmeside via en central database oprettet til formålet. ESMA gives

bemyndigelse til at udarbejde gennemførelsesmæssige tekniske standarder med

henblik på at strømline informationerne. ESMA pålægges også med forslaget at

offentliggøre, ajourføre og vedligeholde en central database med lister over alle

fonde og forvaltere, samt de EU-lande, hvori de pågældende fonde markedsføres.

Hvis et EU-land kræver systematisk underretning om markedsføringsmateriale for

at kontrollere, at sådant materiale er i overensstemmelse med de relevante natio-

nale bestemmelser om markedsføringskrav, indføres der et forbud mod, at kon-

trollen kan udgøre en forhåndsbetingelse for markedsføring. Der foreslås indført

en 10 dages frist for en sådan kontrol og krav om udførelse på gennemsigtig og

ikke-diskriminerende vis samt indberetning om beslutninger til ESMA. Formålet

er at undgå, at kontrollen bliver en (teknisk) barriere for fondenes aktiviteter.

For at sikre en ensartet behandling af detailinvestorer foreslås det, at kravene ved-

rørende kontrol af markedsføring også finder anvendelse for forvaltere af alterna-

tive investeringsfonde, hvis EU-landene tillader dem at markedsføre andele eller

aktier i alternative investeringsfonde til detailinvestorer på deres område.

Kompromisforslaget fastholder kravene til markedsføringsmateriale rettet mod

investorer i forbindelse med salg af andele eller aktier i alternative investerings-

fonde og UCITS, men kravet til de oplysninger, de kompetente myndigheder skal

offentliggøre på deres hjemmeside, foreslås begrænset til at skulle omfatte kom-

plette oplysninger om gældende regler vedrørende markedsføring af alternative

investeringsfonde og UCITS (tidligere alle gældende nationale love og administra-

tive bestemmelser). Ligeledes foreslås kravet til de oplysninger, som de kompeten-

te nationale myndigheder skal sende til ESMA ændret til kun at omfatte hyper-

links til relevante steder på de kompetente nationale myndigheders hjemmeside

fremfor hele dokumenter.

Ad 2: Principper og gennemsigtighed vedrørende gebyrer eller afgifter (forordningsforslaget)

Det foreslås at indføre et princip om, at de gebyrer eller afgifter, som de kompe-

tente myndigheder opkræver for at føre tilsyn med UCITS og forvaltere af alter-

native investeringsfonde, skal stå i et rimeligt forhold til de omkostninger, der er

forbundet med udførelsen af tilsynsopgaverne. I Danmark betales tilsynsopgaver-

ne af branchen, idet der er tale om markedsfinansiering af Finanstilsynet. Ligele-

des foreslås der indført krav om, at de kompetente myndigheder skal offentliggøre

og ajourføre centrale databaser om afgifter eller gebyrer eller relevante bereg-

ningsmetoder på deres hjemmeside, ligesom de skal underrette ESMA herom.

ESMA foreslås bemyndiget til at strømline informationerne fra de nationale kom-

petente myndigheder og offentliggøre og ajourføre en interaktiv onlinedatabase

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

med oversigter over gebyrer eller afgifter, der gør det muligt for brugeren at udfø-

re beregninger online.

Med kompromisforslaget ændres kravet til de oplysninger, som de kompetente

nationale myndigheder skal sende til ESMA vedrørende gebyrer, til kun at omfatte

hyperlinks til relevante steder på de kompetente nationale myndigheders hjemme-

side med oplysninger om afgifter og gebyrer. ESMA forventes fortsat at oprette

en interaktiv database over gebyrer og beregninger heraf, ligesom de kompetente

nationale myndigheder pålægges udvidet og hurtigere rapporteringskrav til ESMA

af alle oplysninger, som ESMA måtte vurdere nødvendige til brug for en central

database over investeringsfonde i EU.

Ad 3: Etablering af faciliteter til støtte for investorer ved grænseoverskridende markedsføring

(direktivet)

Kommissionen foreslår at ændre de eksisterende regler i UCITS-direktivet ved at

indføre et forbud mod krav om, at investeringsinstitutter skal være fysisk til stede i

hvert EU-land, hvor investeringsinstituttet markedsføres (dvs. værtslande), og i

stedet give mulighed for at anvende elektroniske eller andre midler til fjernkom-

munikation med investorerne med henblik på at lette den grænseoverskridende

distribution. Forslaget indeholder endvidere krav til hvilke andre faciliteter, der

skal være til rådighed i værtslande såsom oplysninger om investeringsfonden, ind-

løsningsprocedurer mv., således at investorbeskyttelsen sikres.

Kommissionen foreslår samtidig, at forvaltere får mulighed for at anvende elek-

troniske eller andre midler til fjernkommunikation med investorer.

For at sikre en konsekvent behandling af detailinvestorer, uafhængigt af den

fondstype de beslutter at investere i, foreslås der indført en tilsvarende bestem-

melse i FAIF-direktivet, således at forvaltere af alternative investeringsfonde der

kan markedsføre andele eller kapitalandele i deres fonde til detailinvestorer, også

omfattes af kravene.

Kompromisforslaget foreslår præcisering af, at UCITS eller forvalteren af en al-

ternativ investeringsfond skal stille faciliteter til rådighed til at kunne hjælpe inve-

storer med forklaring af markedsføringsmateriale i hvert af de EU-lande, som de

ønsker at markedsføre sig i, ligesom de skal sørge for at være tilgængelig for

kommunikation med nationale kompetente myndigheder.

Ad 4: Anmeldelsesprocedure i forbindelse med markedsføring (direktivet)

For at ensarte nationale regler på tværs af fondstyper og EU-landene, foreslås det

at ændre reglerne i UCITS-direktivet, så oplysninger, der ligger til grund for un-

derretninger om grænseoverskridende markedsføring, som tidligere er anmeldt til

nationale kompetente myndigheder skal opdateres ved ændringer.

Der foreslås, at UCITS skriftligt skal advisere de kompetente myndigheder i dets

hjemland om en tiltænkt ændring af oplysninger vedr. grænseoverskridende mar-

kedsføring mindst en måned før ændringen iværksættes. Det forslås, at de kompe-

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

tente myndigheder får 10 dage til at reagere, såfremt en ændring medfører, at in-

vesteringsinstituttet ikke længere overholder direktivets regler. For investerings-

fonde iht. FAIF-direktivet er fristen 20 dage.

Endvidere foreslås klare betingelser og tærskler for, hvornår investeringsinstitutter

kan ophøre med deres markedsføringsaktiviteter i et EU-land. Markedsføring er til

gavn for investorerne, idet de får et bredere udvalg af investeringsmuligheder.

Større konkurrence på investeringsprodukter kan medføre bedre og billigere pro-

dukter til investorerne. Ophør af markedsføringsaktivitet i et givet land kan med-

deles, hvis der er højst 10 investorer, der besidder op til 1 pct. af de forvaltede

aktiver i investeringsinstituttet.

Med kompromisforslaget forslås fristen for de kompetente myndigheder til at

reagere på en underretning om ændringer i oplysninger ændret til 15 dage, både

fsva. UCITS- og FAIF-direktivet, som dermed bliver ens på tværs af områderne.

Tærskelværdierne i forbindelse med anmeldelse af ophør af markedsføring fore-

slås ændret, så der tages hensyn til de forskellige typer af fonde som hhv. UCITS

og FAIF-direktivet opererer med. Afmelding vil kunne ske ved tilstedeværelse af

højst 50 investorer (før 10) i et værtsland for UCITS og kravet fjernes helt for

alternative investeringsfonde, dvs. en lempelse af disse krav. Kravet om mængden

af forvaltede aktiver i investeringsinstituttet forslås forhøjet fra 1 pct. til 5 pct. for

alternative investeringsfonde, uændret 1 pct. for UCITS. Det er også forslået, at

lukkede AIF’er undtages fra forpligtelse til at tilbyde tilbagekøb af kapitalandele,

da fondsstrukturen ikke tillader tilbagekøb, og det ville derfor udgøre et ulovligt

krav for disse fonde. .

Ad 5: Præ-markedsføring

af investeringsfonde (AIF’er, EuVECA og EuSEF)

(direktivet)

Det er praksis i dag, at forvaltere af investeringsfonde kan søge at afdække, om

der er interesse for en type af investeringsfonde, inden fonden fuldt etableres og

markedsføres. Det kaldes præ-markedsføring. Med henblik på at ensrette forståel-

sen af præ-markedsføring og betingelser for denne aktivitet, foreslås det at indføre

en definition af præ-markedsføring samt regler om anvendelsen i FAIF-direktivet

såvel som i forordningerne for EuVECA og EuSEF. Denne ændring skal gøre det

tydeligt, at forvaltere af fonde, som har tilladelse til at forvalte de nævnte fondsty-

per, ikke vil være i tvivl om, at de må henvende sig målrettet til investorer for at

afprøve deres interesse for kommende investeringsmuligheder eller -strategier

inden etableringen af fonden.

For at sikre mod omgåelse af kravene om markedsføring foreslås det, at præ-

markedsføring kun må udføres, når 1) fonden ikke allerede er etableret og 2) inve-

storers efterfølgende tegning af andele eller kapitalandele i en investeringsfond,

der sker som resultat af præ-markedsføring, før fonden blev etableret, vil kræve

anmeldelse af fonden til den kompetente myndighed i hjemlandet for at kunne

udbyde kapitalandelene på lovlig vis og notifikation af påtænkt grænseoverskri-

dende markedsføringstiltag i det eller de pågældende EU-land(e) (værtslandene).

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

Med kompromisforslaget præciseres definitionen af præ-markedsføring, således at

den på mere hensigtsmæssig vis kan favne eksisterende praksis ved at tillade disse

aktiviteter ifm. f.eks. juridisk etablerede enheder (dvs. oprettede investeringsfonde,

men endnu uden aktivitet) og nye afdelinger i eksisterende alternative investe-

ringsfonde. Ligeledes præciseres det, at man i sin præ-markedsføring må anvende

bl.a. udkast til stiftelsesdokumenter, prospekt og udbudsdokumenter for en endnu

ikke etableret alternativ investreringsfond, som der også er praksis for at anvende i

dag, således at investorer kan blive fuldt ud oplyst, men dog uden at de kan eller

må forpligtes til tegning af investeringsandele.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget og har endnu ikke fastlagt sin

holdning til forslaget. Det er umiddelbart forventningen, at Europa-Parlamentet

generelt vil være positiv over for Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at hensigten med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan

opfyldes af EU-landene, hvis de handler uafhængigt af hinanden, da de identifice-

rede forskelle i praksis, processer og begrebsforståelse ikke vil blive tilstrækkeligt

adresseret eller belyst. Kommissionen fremhæver, at et tiltag på europæisk plan vil

sikre, at de identificerede barrierer for grænseoverskridende aktivitet fjernes med

henblik på at sikre lige konkurrencevilkår og øget valgmulighed for investorer.

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Det vurderes at være væsentligt at sikre ensartet forståelse af

begreber og anvendelse af reglerne samt gennemsigtighed i tilladte nationale regler

for at nedbringe omkostninger for investorer og investeringsfonde samtidig med

at investorbeskyttelsen sikres. Det formål kan bedst opfyldes ved EU-regulering.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

UCITS er reguleret i lov om investeringsforeninger mv. (LIF), der implementerer

UCITS-direktivet. En UCITS kan alene være administreret af et investeringsfor-

valtningsselskab. Alternative investeringsfonde er ikke reguleret eller under tilsyn,

men skal have en forvalter, som har tilladelse i medfør af lov om forvaltere af

alternative investeringsfonde mv. (FAIF-loven). FAIF-loven implementerer

FAIF-direktivet. Det er således forvalteren, der er under tilsyn og pålagt pligter i

henhold til FAIF-loven. Til begge love er der udstedt bekendtgørelser, der inde-

holder regler vedrørende grænseoverskridende markedsføring.

EuVECA og EuSEF er reguleret direkte i form af forordninger uden yderligere

implementering i dansk ret.

Vedtagelse af forslaget forventes at medføre ændringer i lov om investeringsfor-

eninger mv. og lov om forvaltere af alternative investeringsfonde mv. og tilhøren-

de bekendtgørelser vedrørende grænseoverskridende markedsføring.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ikke direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har til hensigt at understøtte et effektivt kapitalmarked og kan have po-

sitive samfundsøkonomiske konsekvenser gennem afledte konsekvenser af større

konkurrence og bedre muligheder for stordriftsfordele. Det kan ligeledes forven-

tes at have positive effekter, at reglerne bliver mere gennemskuelige og tilgængeli-

ge for investorer såvel som fonde.

En øget grænseoverskridende distribution på tværs af EU kan således bidrage til at

mindske markedsfragmenteringen, øge konkurrencen og forbedre investeringsmu-

lighederne til gavn for investorerne.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har til hensigt at gøre distribution af investeringsinstitutter på tværs af

grænserne lettere, hvilket forventes at have positive erhvervsøkonomiske konse-

kvenser. UCITS er i dag bredt anvendt, og der udøves allerede op til 30 pct. græn-

seoverskridende aktivitet i EU på investeringsfondsområdet.

Kommissionen bemærker, at forslaget også har til hensigt at reducere administra-

tive omkostninger ved bl.a. at ensarte procedurer, fremme gennemsigtighed af

regler og gebyrniveauer samt fjerne kravet om fysisk tilstedeværelse i værtslande.

Der må dog forventes visse omstillingsbyrder. Kommissionen vurderer, at de

samlede byrder vil blive begrænsede.

Der må forventes visse udgifter og omstillingsbyrder i forbindelse med udvikling

af IT-systemer i forbindelse med øgede offentliggørelses- og rapporteringskrav,

som i vidt omfang foreslås fastlagt ved regulatoriske og implementeringstekniske

standarder. Henset til usikkerheden om omfanget af disse forpligtelser kan disse

udgifter ikke kvantificeres nærmere på nuværende tidspunkt.

Overordnet forventes de administrative konsekvenser af forslaget for investe-

ringsfonde i Danmark at være ubetydelige.

8. Høring

Kommissionens forslag har været i høring i EU-specialudvalget for den finansielle

sektor. Der henvises til grund- og nærhedsnotatet oversendt til Folketingets Eu-

ropaudvalg 14. maj 2018 for et referat af høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget er i forhandlingerne blevet generelt godt modtaget af EU-landene, der

generelt finder det hensigtsmæssigt at regulere de omhandlede områder. Landene

ventes generelt at støtte kompromisforslaget.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

10. Regeringens generelle holdning

Kompromisforslag imødekommer i tilstrækkelig høj grad regeringens prioriteter

som beskrevet herunder, og regeringen vil derfor kunne støtte et kompromisfor-

slag på linje hermed.

Regeringen støtter målet med forslaget og således ambitionen om at reducere om-

kostningerne for investeringsfonde og deres forvaltere samt fremme øget gen-

nemsigtighed om regler og procedurer i EU. I den forbindelse støtter regeringen i

videst mulig omfang brug af digitale løsninger uden at der gås på kompromis med

en stærk investorbeskyttelse.

Regeringen vil arbejde for, at nye regler ikke unødigt hæmmer velfungerende mar-

kedspraksis eller fratager forvalterne deres forretningsmæssige skønsmuligheder.

Det gælder bl.a. i forhold til kravene til præ-markedsføring, der ikke må fratage

forvalterne deres muligheder for realistiske og nødvendige sonderingsaktiviteter i

forhold til etableret markedspraksis.

Regeringen arbejder for, at tærsklerne for ophør af markedsføring i et værtsland

bliver tilpas rummelige således, at beslutningsgrundlaget for forvalterne af investe-

ringsfondene i videst mulige omfang fortsat hviler på et kommercielt grundlag.

Regeringen lægger desuden vægt på, at forslaget ikke begrænser de eksisterende

muligheder for at regulere markedsføring over for detailinvestorer. I den forbin-

delse vil regeringen arbejde for at sikre tilstrækkelig høj investorbeskyttelse, særligt

i forhold til markedsføring af alternative investeringsfonde til detailinvestorer.

Regeringen arbejder for, at procedurer, offentliggørelses- og rapporteringskrav

skal være enkle og proportionale, herunder i forhold til omfang og frekvens, samt

begrundet i en reel merværdi.

Regeringen arbejder for, at der afsættes tilstrækkelig tid til at udarbejde hensigts-

mæssige rapporteringsformater såvel som IT-løsninger, herunder både ift. tekni-

ske standarder såvel som IT-strukturer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Grund-

og nærhedsnotat om sagen er sendt til Folketingets Europaudvalg 14. maj 2018.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

Dagsordenspunkt 9:

EU’s budget for 2019

SEC (2018) 250

1. Resume

Kommissionen har fremlagt forslag til EU's budget for 2019.

Kommissionens forslag til EU's 2019-budget indebærer et niveau for forpligtigelsesbevillinger

(forpligtelser) på 165,6 mia. euro. Det foreslåede forpligtigelsesniveau svarer til 1,00 pct. af

EU's BNI. I forhold til 2018-budgettet er der tale om en stigning på 3,1 pct. svarende til 4,9

mia. euro.

Betalingsbevillingerne (betalinger) er i Kommissionens forslag fastsat til 148,7 mia. euro. Det

foreslåede betalingsniveau svarer til 0,90 pct. af EU's BNI og ligger 19,3 mia. euro under beta-

lingsloftet for 2019, heraf kan 7,5 mia. euro henføres til den globale betalingsmargen. I forhold

til budgettet for 2018 er der tale om en stigning i betalingsbevillingerne på 2,7 pct., svarende til

3,9 mia. euro.

Det er lagt til grund, at det danske EU-bidrag i 2019 vil blive ca. 21,9 mia. kr. Der vil kun-

ne komme ændringer til estimatet, når der er mere sikker viden om det endelige EU-budget for

2019.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde d. 23. maj 2018 sit forslag til EU's budget for 2019, der

skal behandles i henhold til budgetproceduren vedtaget med Lissabon-traktaten.

Hjemmelsgrundlaget er traktatens artikel 314 (beslutningsprocedure for budget-

tet).

Forslaget til EU’s budget for 2019 behandles af Rådet i løbet af juli. Europa-

Parlamentet forventes at behandle forslaget i efteråret 2018. Hvis der er uoverens-

stemmelse mellem Rådet og Europa-Parlamentet, indledes herefter en 21 dage

lang forligsprocedure med Kommissionen i rollen som mægler. Der stiles mod en

aftale om det endelige budget på ECOFIN-budget i november 2018.

Kommissionens

forslag til EU’s budget for 2019 er fastlagt inden for rammerne af

forordningen om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 (MFF).

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag til EU's 2019-budget er opsummeret i tabel 1.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

Tabel 1

Kommissionens forslag til 2019-budgettet

Mia. euro, løbende

priser

2018-budget

2019 budgetforslag

Forskel i euro

Forskel i pct.

For-

pligtelser Betalinger pligtelser Betalinger pligtelser Betalinger pligtelser Betalinger

1a. Vækstpolitikker

1b. Samhørighed

2. Landbrug

3. Sikkerhed & Borger

4. Globale Europa

5. Administration

I alt budgetkategori 1-5

Heraf fleksibilitetsinstru-

mentet

Heraf globale for-

pligtelsesmargen

22,0

55,5

59,3

3,5

10,1

9,7

160,0

0,8

1,4

20,1

46,5

56,1

3,0

8,9

9,7

144,3

0,7

22,9

57,1

60,0

3,7

11,4

10,0

165,0

1,0

1,3

20,5

47,1

57,8

3,5

9,5

10,0

148,3

0,9

1,6

0,7

0,2

1,3

0,3

5,0

0,2

0,4

0,5

1,7

0,5

0,6

0,3

4,0

0,2

3,9

2,8

1,2

6,7

13,1

3,0

3,1

15,3

-0,6

1,8

1,1

3,0

17,0

6,8

3,0

2,8

-32,6

Andre særlige fleksi-

bilitetsinstrumenter

I alt

I alt som pct. af BNI

Udgiftsloft

Margen

0,7

160,7

1,02

159,5

1,3

0,5

144,8

0,92

154,6

11,0

0,6

165,6

1,00

164,1

1,1

0,4

148,7

0,90

166,7

19,3

-0,1

4,9

-0,02

-0,1

3,9

-0,02

-13,1

3,1

-2,0

-20,4

2,7

-2,0



Anm.: 1) 2018-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.

2) Ifølge Kommissionens fortolkning af MFF-forordningen finansieres betalingerne til de særlige fleksibili-

tetsinstrumenter udover betalingsloftet. Gruppen af Danmarks ligesindede lande finder, at alle betalinger

skal finansieres inden for betalingsloftet. Lægges gruppen af Danmarks ligesindede landes fortolkning af

MFF-forordning til grund for beregning af margen til betalingsloftet, vil denne reduceres til 18,0 mia. euro i

2019. Ifølge Kommissionen udregnes margen på baggrund af totalen for budgetkategori 1-5 eksklusiv de

særlige fleksibilitetsinstrumenter, der ligger ud over loftet.

3)De globale margener for betalinger viderefører de ubrugte margener fra tidligere år, og muliggør en for-

øgelse af lofterne. Af de 19,3 mia. euro i betalingsmargen, kan 7,5 mia. euro henføres til den globale beta-

lingsmargen.

Kilde: Kommissionens forslag til EU’s budget for 2019.

Udgiftslofterne, som er fastsat i MFF-forordningen for 2014-2020, udgør i 2019

164,1 mia. euro i forpligtigelser og 166,7 mia. euro i betalinger. Det bemærkes, at

loftet for betalinger i 2019 er opjusteret med 7,5 mia. euro fra oprindelige 159,2

mia. euro til 166,7 mia. euro som følge af den globale margen for betalinger. Op-

justeringen pba. af den globale margen for betalinger følger af MFF-forordningen,

som muliggør en videreførelse af de ubrugte margener fra tidligere år, og som

herved forøger lofterne ud i tid. Herudover er der en række særlige fleksibilitetsin-

strumenter

, som ifølge Kommissionen kan aktiveres udover både forpligtelses-

og betalingslofterne. En gruppe medlemslande, herunder Danmark, mener imid-

lertid, at de særlige fleksibilitetsinstrumenter kun kan aktiveres udover forpligtigel-

sesloftet, men skal afholdes inden for det aftalte betalingsloft.

Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden og Fleksibilitetsinstrumentet.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

I sit budgetforslag for 2019 har Kommissionen foreslået, at Fleksibilitetsinstru-

mentet aktiveres for samlet set 966 mio. euro i forpligtelser og 900 mio. euro i

betalinger, som primært skal finansiere migrations- og sikkerhedsrelaterede udgif-

ter under budgetkategori 3,

Sikkerhed og borgerskab.

Kommissionen foreslår desuden at anvende 1.350 mio. euro fra den globale mar-

gen for forpligtigelser

til finansiering af Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (233,3

mio. euro) samt migrationsrelaterede tiltag under budgetkategori 4,

Globale Europa

(1,226 mio. euro). Det bemærkes, at merbevillingen til Ungdomsbeskæftigelsesini-

tiativet er som følge af aftalen om midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle

ramme (MFF).

3.1 Uddybning af de enkelte budgetkategorier

3.1.1 Budgetkategori 1a

–

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Kategori 1a omfatter en række nøglepolitikområder i Europa 2020-strategien,

herunder bl.a. forskning, uddannelse og infrastrukturinvesteringer. Over halvdelen

af udgifterne under kategori 1a går til forskningsprogrammet Horizon 2020.

Kommissionens budgetforslag for kategori 1a indebærer samlede forpligtelser for

22.860 mio. euro svarende til en stigning på 859 mio. euro eller 3,9 pct. ift. 2018-

budgettet. Det efterlader en margen op til forpligtigelsesloftet for kategori 1a på

222 mio. euro.

Forslaget indeholder betalinger for 20.467 mio. euro svarende til en stigning på

370 mio. euro eller 1,8 pct. ift. 2018,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Kommissionens forslag til 2019-budgettet for kategori 1a

–

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Mio. euro

løbende priser

2018-budget

For-

pligtelser

2019 budgetforslag

For-

pligtels

1.956

144

187

12.162

374

362

2.555

130

135

3.750

103

Forskel i euro

For-

pligtelser

142

-1.851

949

240

-2

1.002

Betalin-

ger

332

-656

-2

269

-0,5

178

-149

Forskel i pct.

Forplig-

telser

7,8

2,0

-90,8

8,5

5,0

2,3

10,4

-1,5

0,1

36,4

0,0

141,1

Betalin-

ger

18,2

3,8

-35,9

0,4

17,3

-0,6

12,5

-0,4

7,6

11,7

-71,0

165,1

Betalinger

1.826

152

1.828

10.902

316

254

2.146

119

125

1.523

210

Betalinger

2.158

158

1.172

10.942

370

252

2.415

118

134

1.701

Store Infrastrukturprojekter

Nuklear sikkerhed

EFSI

Horizon 2020

Euroatom

COSME

Erasmus+

Beskæftigelse og social

innovation

Told, Fiscalis etc.

CEF

Genopretningspakken

Europæisk solidaritetskorps

1.814

141

2.038

11.212

356

354

2.315

132

135

2.748

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

Forsvarsindustrielle udvi-

klingsprogram

Andet

Særlige KOM projekter

Pilotprojekter

Agenturer

I alt

Heraf anvendelse af den

globale margen for forpl.

Margen

176

129

316

22.002

763

153

117

318

20.097

245

194

131

408

22.860

222

147

165

116

407

20.467

245

-67

859

147

-1

-14

370

10,0

1,3

-72,7

29,1

3,9

8,0

-0,8

-18,2

27,9

1,8

Anm.: 1) 2018-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.

Kilde: Kommissionens forslag til 2019-budgettet.

Den samlede stigning i forpligtelser skyldes især øgede tilsagn om midler til Hori-

zon2020, CEF, Erasmus+ og Solidaritetskorpset, samt oprettelsen af det forsvars-

industrielle udviklingsprogram. Stigningen i betalinger kan særligt henføres til de

store infrastrukturprojekter, Euroatom, Erasmus+, CEF og solidaritetskorpset,

samt også oprettelsen af det forsvarsindustrielle udviklingsprogram.

Over halvdelen af bevillingerne under kategori 1a er afsat til Horizon 2020, hvilket

afspejler Kommissionens prioritering af forskning, teknologisk udvikling og inno-

vation som drivkraft til at skabe vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne. Dan-

mark har traditionelt betragtet Horizon2020 som et af de EU-programmer, der er

forbundet med størst EU-merværdi, idet forskningsmidler samles på EU-niveau

og fordeles efter et excellenceprincip. Programmet står til en stigning på hen-

holdsvis 949 og 40 mio. euro i forpligtelser og betalinger ift. 2018.

I 2019-budgetforslaget er der afsat 187 mio. euro i forpligtelser og 1.172 mio. euro

i betalinger til Den Europæiske Strategiske Investeringsfond (EFSI). Formålet

med EFSI var at mobilisere nye private investeringer i perioden 2015-2018 via

garantier fra bl.a. EU-budgettet for på den måde at bidrage til at skabe øget vækst

i Europa. Det bemærkes, at tilsagn om midler til EFSI er faldet 90,8 pct. i forplig-

telser og 35,9 pct. i betalinger fra 2018-budgettet. Faldet i forpligtelser skyldes, at

den aftalte bevilling til skabelsen af en EFSI-garantifond nu er opnået

, ligesom

faldet i betalinger følger den oprindeligt planlagte indfasningsprofil.

En del af den samlede stigning i udgifterne under kategori 1a skyldes udgifterne til

infrastrukturfaciliteten (CEF), som stiger med 1.002 mio. euro i forpligtelser, sva-

rende til 36,4 pct., og 178 mio. euro i betalinger, svarende til 11,7

pct. CEF’en skal

understøtte implementeringen af infrastrukturprojekter inden for transport, energi

og telekommunikation.

Erasmus+ vedrører en række programmer rettet mod uddannelse, jobtræning,

ungdom og sport. Budgettet for 2019 står til en stigning på hhv. 240 mio. euro,

COM (2016) 597

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

svarende til 10,4 pct. i forpligtelser og 269 mio. euro, svarende til 12,5 pct. i beta-

linger.

Kommissionen lægger op til en betydelig styrkelse af det Europæiske Solidaritets-

korps, som blev oprettet ifm. 2018-budgettet. Formålet med solidaritetskorpset er

at engagere unge i aktiviteter, der vurderes at styrke solidaritet og sammenhørig-

hed på tværs af EU-medlemsstaternes grænser. Kommissionen foreslår et budget

til solidaritetskorpset i 2019 på 103 mio. euro i forpligtelser og 88 mio. euro i beta-

linger, svarende til stigninger på hhv. 141,1 pct. og 165,1 pct. i forhold til 2018-

budgettet.

Kommissionen har fremsat forslag til oprettelsen af et forsvarsindustrielt udvik-

lingsprogram (EDIDP), som aktuelt forhandles i Rådet. Kommissionen foreslår at

finansiere EDIDP med 245 mio. euro i forpligtelser og 147 mio. euro i betalinger i

2019-budgettet. Programmet skal have til formål at udvikle konkurrence- og inno-

vationskapaciteten i den europæiske forsvarsindustri. Programmet understøtter

ligeledes samarbejde mellem europæiske virksomheders udvikling af forsvarspro-

dukter- og teknologier.

3.1.2 Budgetkategori 1b

–

Økonomisk, social og territorial samhørighed

Kategori 1b indeholder særligt udgifter til Den Europæiske Regionale Udviklings-

fond, Samhørighedsfonden samt Den Europæiske Socialfond

–

også kaldet EU's

samhørighedspolitik. Formålet med EU's samhørighedspolitik er at styrke øko-

nomisk, social og territorial samhørighed mellem regioner og medlemsstater i EU.

I flere mindre velstående medlemsstater udgør EU's strukturfonde en betydelig

del af de offentlige investeringer.

I den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 er EU's strukturfonde målrettet

EU's 2020 strategi, og skal bidrage til opfyldelse heraf. Der er desuden et fokus på

resultatorientering, bl.a. i kraft af en såkaldt resultatreserve, der tilbageholder 6

pct. af midlerne indtil en resultatevaluering er gennemført i 2019.

Budgettet til samhørighedspolitikken i 2019

Budgetforslaget til kategori 1b indeholder samlede midler til samhørighedspolitik-

ken på 57.113 mio. euro i forpligtelser og 47.051 mia. euro i betalinger. Det svarer

til en stigning i forpligtelser på 1.581 mio. euro eller 2,8 pct. og en stigning i beta-

linger på 524 mio. euro eller 1,1 pct. ift. 2018,

jf. tabel 3.

EU's samhørighedspolitik

udgør ca. 1/3 af hele EU's budget.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

Tabel 3

Kommissionens forslag til 2019-budgettet for kategori 1b

–

Økonomisk, social og territorial samhørighed

Mio. euro,

løbende priser

2018-budget

2019 budgetforslag

Forskel i euro

Forskel i pct.

Forpligt-

Betalinger

elser

Mindst udv. regioner

Transitionsregioner

Mest udv. regioner

Perifere regioner

Samhørighedsfonden

CEF- bidrag fra Sam-

hørighedsfonden

Territorialt samarbejde

Teknisk assistance

Ungdomsarbejdsløs

Støtte til socialt udsatte

Pilotprojekter

I alt

Heraf anvendelse af

fleksibilitetsinstrumentet.

Heraf anvendelse af den

globale margen for forpl.

Margen

351

0,0

Betalinger

24.042

4.370

7.442

176

7.706

852

1.191

230

632

401

47.051

Forpligt-

Forplig-

Betalinger

elser

telser

863

110

222

4,5

360

-117

-8

1.581

655

330

7,4

-750

226

-44

-9

524

3,2

1,9

2,6

2,0

3,8

2,7

2,0

22,2

-33,3

2,0

-100,0

2,8

8,2

0,6

4,4

-8,9

36,1

-3,6

15,2

5,3

0,0

-49

1,1

27.012

5.739

8.427

227

9.394

1.655

1.934

230

350

557

55.532

23.388

4.041

7.394

169

8.456

626

1.235

200

600

401

46.527

27.875

5.849

8.649

231

9.754

1.700

1.973

281

233

568

57.113

233

0,0

Anm.: 1) 2018-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.

Kilde:

Kommissionens forslag til EU’s budget for 2019.

Forpligtigelsesbevilliger og udgiftsmål

I modsætning til de fleste andre budgetkategorier udgør den flerårige finansielle

ramme for samhørighedspolitikken udgiftsmål og ikke udgiftslofter fsva. forpligtel-

serne. Derfor er forpligtigelserne i budgetforslaget også identiske med udgiftsmå-

let for 2019. Det er ligeledes årsagen til, at margenen for kategori 1b typisk er nul

eller tæt på nul.

Betalingsbevillinger til samhørighedspolitikken

Der afsættes primært betalinger til programmer, der er startet op i indeværende

MFF-periode (2014-2020). Kommissionen forventer således, at størstedelen af de

gamle (2007-2013) strukturfondsprogrammer bliver afsluttet i 2018, men at der

dog fortsat vil være et betalingsbehov relateret til den tidligere MFF-periode i

2019. På baggrund heraf foreslår Kommissionen et betalingsniveau på 47.051 mio.

euro.

Kommissionen forventer en stigning i betalingerne til strukturfondsprogrammer

på 7,3 pct. Det fremføres, at stigningen i betalingerne til samhørighedspolitikken

skyldes en forventning om, at nye strukturfondsprogrammer vil opnå fuld imple-

menteringshastighed i 2019, efter en meget langsom opstart.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

3.1.3 Budgetkategori 2

–

Bæredygtig vækst, naturressourcer

Budgetkategori 2 vedrører EU-budgettets

landbrugsudgifter. Formålet med EU’s

landbrugspolitik for 2014-2020 er:

Fremme af en bæredygtig fødevareproduktion

Bæredygtig forvaltning af naturressourcer

Geografisk balanceret udvikling af landdistrikterne i hele EU

Formålene med landbrugspolitikken understøttes af de to søjler i landbrugsbud-

gettet; Søjle 1, der indeholder den direkte landbrugsstøtte og markedsordningerne

og søjle 2, der indeholder udgifter til EU’s landdistriktspolitik.

Kommissionens budgetforslag til kategori 2 for 2019 indebærer samlede bevillin-

ger på 59.999 mio. euro i forpligtelser, svarende til stigning på 1,2 pct. og 57.790

mio. euro i betalinger, svarende til en stigning på 3,0 pct. ift. 2018-budgettet,

jf.

tabel 4.

Tabel 4

Kommissionens forslag til 2019-budgettet for budgetkategori 2

–

Bæredygtig vækst, naturressourcer

Mio. euro,

løbende priser

2018-budget

2019 budgetforslag

Forskel i euro

Forpligt-

Betalinger

elser

379

306

-16

714

349

1.279

-6

-5

1.707

Forskel i pct.

Forpligt-

Betalinger

elser

0,9

2,1

0,9

6,0

-100,0

7,7

1,2

0,8

10,8

10,9

8,1

-100,0

-27,4

7,7

3,0

Forpligt-

Betalinger

elser

Direkte landbrugsstøtte

Landdistriktsstøtte

Fiskeri

Miljø og klima

Andet

Pilotprojekter

Agenturer

I alt

Margen

Betalinger

43.538

13.131

571

342

57.790

43.235

14.381

933

523

59.285

982

43.189

11.852

515

316

56.084

43.613

14.687

942

554

59.999

345

Anm.: 1) 2018-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.

Kilde:

Kommissionens forslag til EU’s budget for 2019.

75 pct. af betalingerne (43,5 mia. euro) i budgetkategori 2 vedrører landbrugsstøt-

ten i søjle 1 (markedsudgifterne og direkte støtte), mens landdistriktsstøtte (søjle

2) med 23 pct. af de samlede bevillinger udgør den anden større udgiftspost.

Landbrugsudgifterne i søjle 1 stiger fra 2018 til 2019 med 379 mio. euro i forplig-

telser, svarende til 0,9 pct. og 349 mio. euro i betalinger, svarende til 0,8 pct.

Kommissionen foreslår, i henhold til MFF-aftalen, at aktivere mekanismen for

finansiel disciplin for at etablere en reserve til eventuelle kriser i landbrugssekto-

ren. Reserven, der finansieres gennem den direkte landbrugsstøtte, vil kunne brin-

ges i anvendelse ved større kriser i EU’s landbrugs-

og fødevaresektor. Kommis-

sionen foreslår en reserve på 469 mio. euro i 2019. Eventuelt ubrugte midler fra

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

reserven vil blive tilbageført til den direkte støtte i 2020, og udbetalt til landmæn-

dene.

For så vidt angår

markedsstøtte

i landbrugssektoren, skønner Kommissionen, at der

vil være en reduktion i behovet for markedsinventioner ift. 2018. Det faldende

behov begrundes med, at en række ekstraordinære tiltag relateret til handel med

Rusland, ikke bliver forlænget. I lyset heraf foreslår Kommissionen brutto at an-

vende 2.613 mio. euro til markedsinterventioner i 2019. Dette svarer til et fald på

145 mio. euro ift. 2018.

Den direkte støtte

stiger i 2019 samlet set med 313 mio. euro ift. 2018. Stigningen

dækker over en række forskellige og modsatrettede tendenser, hvoraf den vigtigste

er et fald i niveauet for formålsbestemte indtægter (-627 mio. euro) ift. 2018.

Formålsbestemte indtægter dækker hovesagligt over overensstemmelses- og regn-

skabsmæssige korrektioner ifbm. udbetaling af den direkte støtte, som regnskabs-

teknisk modregnes i opgørelsen af bevillingsbehovet. Et fald i de formålsbestemte

indtægter medfører således en tilsvarende stigning i bevillingsbehovet.

For så vidt angår

landdistriktsstøtten,

ses en stigning i forpligtelser på 306 mio. euro

svarende til 2,1 pct. fra 2018 til 2019. På betalingssiden forventer Kommissionen

udgifter til landdistriktspolitikken på 13.131 mio. euro, svarende til en stigning på

10,8 pct.

Forpligtigelserne til

miljø- og klimaområdet

stiger med 31 mio. euro fra 2018 til 2019

svarende til 6,0 pct. Betalingerne stiger med 26 mio. euro, svarende til 8,1 pct. ift.

2018. Stigningerne kan henføres til, at der under LIFE-programmet er blevet op-

rettet et underprogram til støtte for miljøtiltag, som indebærer en stigning i udgif-

ter til projekter vedr. naturbevarelse og biodiversitet.

Det forventes, at Kommissionen i lighed med tidligere år vil fremlægge et æn-

dringsbrev til budgetforslaget for landbrugsområdet i oktober, hvor evt. ændringer

i forventningerne til priserne på landbrugsprodukter, valutakurser og bødeindtæg-

ter vil blive indarbejdet.

3.1.4 Budgetkategori 3

–

Sikkerhed og borgerskab

Budgetkategori 3 indeholder udgifter vedrørende retlige og indre anliggender,

grænsekontrol, migration og asylpolitik samt folkesundhed, forbrugerbeskyttelse

og kultur.

Kommissionens budgetforslag for budgetkategori 3 indebærer samlede forpligtel-

ser for 3.729 mio. euro svarende til en stigning på 235 mio. euro eller 6,7 pct. ift.

2018-budgettet. Kommissionen lægger desuden op til at aktivere Fleksibilitetsin-

strumentet for 928 mio. euro, hvilket medfører en tilsvarende forøgelse af forplig-

telsesloftet for budgetkategorien. Der efterlades ingen margen op til det opjuste-

rede forpligtelsesloft.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

Forslaget indeholder betalinger for 3.486 mio. euro svarende til en stigning på 506

mio. euro eller 17,0 pct. ift. 2018,

jf. tabel 5.

Kommissionen anfører, at stigningerne

i betalingsniveauet skyldes lav implementering i tidligere år, som nu er kommet op

i fart.

Tabel 5

Kommissionens forslag til 2019-budgettet for budgetkategori 3

–

Sikkerhed og Borgerskab

Mio. euro

løbende priser

2018-budget

2019 budgetforslag

Forskel i euro

Forskel i pct.

Forpligtel-

Forplig-

Forpligtel-

Betalinger

ser

telser

ser

Asyl- og migrationsfonden

Intern sikkerhedsfond

IT systemer

Justits

Rettigheder og borgerskab

Civilbeskyttelse

Europa for borgerne

Fødevareprogram

Sundhed

Forbrugerprogram

Kreativt Europa

Intern nødhjælp

Særlige KOM projekter

Pilotprojekter

Agenturer

I alt

Heraf fleksibilitetsinstru-

mentet

Margen

719

720

280

230

200

940

3.493

837

594

481

248

181

221

908

2.981

1.121

529

150

298

242

103

1.050

3.729

928

953

664

246

195

100

958

3.486

402

-191

-26

-3

116

-200

-13

110

235

358

183

-13

-3

-151

-7

506

55,9

-26,6

-99,6

-5,4

3,7

349,8

4,1

6,3

2,9

4,6

5,0

-99,9

4,1

-100,0

11,7

6,7

60,3

37,9

-100,0

6,3

24,4

138,3

2,1

-1,0

9,6

2,2

7,8

-68,5

8,9

-40,2

5,4

17,0

Anm.: 1) 2018-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.

Kilde: Kommissionens forslag til 2019-budgettet.

Både forpligtelser og betalinger stiger i Kommissionens forslag til 2019-budgettet i

forhold til 2018-budgettet. Særligt stiger betalingsbevillingerne betydeligt til migra-

tionsindsatsen.

Hvad angår Asyl- og Migrationsfonden, der bidrager til at sikre en effektiv styrring

af migrationsstrømme i EU, stiger forpligtelserne med 402 mio. euro, svarende til

55,9 pct. og betalingerne med 358 mio. euro, svarende til 60,3 pct. Kommissionen

anfører, at stigningen kan henføres til hhv. de budgetmæssige implikationer af den

nye Dublinforordning, som forventes vedtaget i 2018, samt øget støtte til migrati-

onsindsatsen i Grækenland for i alt 175 mio. euro, som skal ses i lyset af udfasnin-

gen af det interne nødhjælpsinstrument, der tidligere har finansieret migrations-

indsatsen internt i EU.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

Forpligtelserne til Den Interne Sikkerhedsfond, der bidrager til at forebygge og

bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme og sikre ensartet og

effektiv kontrol af EU’s eksterne grænser, falder med 192 mio. euro, svarende til

26,6 pct. Kommissionen anfører, at faldet er i tråd med den finansielle program-

mering, og at der ikke eksisterer et behov for yderligere bevillinger til programmet,

samt at vurderingen ifm. midtvejsevalueringen af MFF-en var, at midler under

budgetkategori 3 særligt skulle målrettes migrationsdagsordenen gennem en styr-

kelse af Asyl- og Migrationsfonden. Modsat forpligtelserne, der falder med 192

mio. euro svarende til 26,6 pct., stiger betalingerne med 183 mio. euro, svarende

til 37,9 pct. Kommissionen peger på den lave implementering af midler i de senere

år som værende den primære grund til stigningen i betalingsniveauet.

Civilbeskyttelsesmekanismen, som har til formål at koordinere det fælles europæi-

ske nødhjælpsberedskab ifm. natur- og menneskeskabte katastrofer, foreslås opju-

steret med 116 mio. euro i forpligtelser og 47 mio. euro i betalinger, svarende til

hhv. 349,8 pct. og 138,3 pct. ift. 2018-budgettet. Opjusteringen er som følge af en

for nyligt vedtaget ændring af forordningen om civilbeskyttelsesmekanismen

som særligt tilser oprettelsen af en dedikeret europæisk beredskabsreserve.

Udgiften til rammeprogrammet Et Kreativt Europa, der yder bistand grænseover-

skridende kulturelle og kreative initiativer, stiger i Kommissionens budgetforslag

til 2019. Forpligtelserne stiger med 12 mio. euro, svarende til 5,0 pct., og betalin-

gerne stiger med 14 mio. euro, svarende til 7,8 pct.

Det bemærkes, at en række af initiativerne inden for budgetkategori 3 er omfattet

af det danske forbehold på området for retlige og indre anliggender. For initiativer

omfattet af det retlige forbehold vil Danmark modtage en refusion af det danske

EU-bidrag svarende til en forholdsmæssig andel af udgifterne på ca. 2 pct.

3.1.5 Budgetkategori 4

–

Globale Europa

Budgetkategori 4 dækker alle tiltag, som iværksættes uden for EU, herunder ud-

viklingshjælp, humanitær nødhjælp og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Flere af programmerne under budgetkategori 4 bidrager til at takle eksterne aspek-

ter af den europæiske migrationsdagsorden.

Kommissionens budgetforslag for budgetkategori 4 indebærer samlede forpligtel-

ser for 11.384 mio. euro, svarende til en stigning på 1.315 mio. euro eller 13,1 pct.

Forslaget indeholder betalinger for 9.508 mio. euro, svarende til en stigning på

602 mio. euro eller 6,8 pct. ift. 2018,

jf. tabel 6.

Der efterlades ikke en margen un-

der forpligtelsesloftet for budgetkategori 4.

KOM (2017) 772

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

Tabel 6

Kommissionens forslag til 2019-budgettet for budgetkategori 4

–

Globale Europa

Mio. euro

løbende priser

2018-budget

Forplig-

tigelser

Betalin-

ger

1.452

2.278

2.735

101

169

325

1.095

292

138

8.906

2019 budgetforslag

Forskel i euro

Forplig-

tigelser

413

214

182

566

-0

-90

7,4

-1

-2

-9

1.315

Betalin-

ger

346

-218

-1

-10

-4

508

-4

-0

-90

5,2

-1

-2

-9

602

Forskel i pct.

Forplig-

tigelser

19,2

9,0

6,1

9,9

2,0

1,8

52,2

2,1

2,0

-0,2

-65,0

46,1

-3,9

0,0

-2,2

1,5

-100,0

2,2

13,1

Betalin-

ger

23,8

-9,6

2,3

-1,1

-5,9

-1,2

46,4

4,6

-8,8

-0,2

-65,0

33,6

-4,9

0,0

-2,6

9,1

-65,6

2,2

6,8

Forpligti-

gelser

2.562

2.580

3.158

154

197

377

1.652

335

11.384

1.116

Betalin-

ger

1.798

2.060

2.796

100

159

321

1.603

306

9.508

Før-tiltrædelsesstøtte

Naboskabsprogram

Udviklingssamarbejde

Partnerskabsinstrument

Demokrati og mennes-

kerettigheder

Stabilitetsinstrument

Humanitær hjælp

Fælles udenrigs- og

sikkerhedspolitik

Nuklear sikkerhed

Makrofinansiel assis-

tance

EU's lånegarantier

Civilbeskyttelse

Frivillig humanitær hjælp

Europæisk fond for

bæredygtig udvikling

Andet

Særlige KOM projekter

Pilotprojekter

Agenturer

I alt

Heraf globale margen

for forpligtelser

Margen

2.149

2.367

2.976

140

193

370

1.085

328

138

10.069

244

Anm.: 1) 2018-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.

Kilde: Kommissionens forslag til 2019-budgettet.

De største poster i budgetkategori 4 udgøres af Udviklingssamarbejdet, Humani-

tær hjælp, Naboskabsinstrumentet og Førtiltrædelsesstøtte. Midlerne til disse fire

programmer udgør tilsammen knap 90 pct. af budgetkategori 4.

Humanitær hjælp står for den mest betydelige stigning i både forpligtelser og beta-

linger, idet forpligtelserne stiger med 566 mio. euro, svarende til 52,2 pct. og beta-

lingerne med 508 mio. euro, svarende til 46,4 pct. Stigningen dækker over løfter

om støtte ifbm. indsatsen i Syrien samt den videre finansiering fra EU-budgettets

andel af EU’s flygtningefacilitet i Tyrkiet.

På lige vis med den humanitære hjælp foreslår Kommissionen at opjustere Før-

tiltrædelsesstøtten betydeligt. Kommissionen lægger op til en stigning i forpligtel-

ser på 413 mio. euro, svarende til 19,2 pct. og betalinger på 346 mio. euro, svaren-

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

de til 23,8 pct. Kommissionen anfører, at stigningen dækker over den videre fi-

nansiering af EU’s flygtninge facilitet i Tyrkiet,

idet 850 mio. euro fra Førtiltrædel-

sesstøtten vil gå til den videre finansiering af flygtningefaciliteten i 2019. Det be-

mærkes, at den generelle Før-tiltrædelsesstøtte til Tyrkiet, som har til formål at

understøtte økonomisk, social og territorial udvikling mhp. fremtidig optagelse i

den Europæiske Union, er reduceret med 253 mio. euro i Kommissionens forslag

som følge af den negative politiske udvikling i landet.

Naboskabsinstrumentet, som er EU’s primære instrument til støtte af EU’s nabo-

lande, foreslås opjusteret med 214 mio. euro i forpligtelser, svarende til 9,0 pct. og

nedjusteret med 218 mio. euro i betalinger, svarende til 9,6 pct. Styrkelsen i for-

pligtelserne dækker over løfter om støtte ifbm. indsatsen i Syrien samt en styrkelse

af migrationsindsatsen på den centrale middelhavsrute.

Udgiftsniveauet for udviklingssamarbejdet opjusteres i Kommissionens forslag

med 182 mio. euro i forpligtelser og 62 mio. euro i betalinger. Opjusteringen af

udgiftsniveauet for udviklingssamarbejdet vedrører primært et ønske om en øget

europæisk indsats i Mellemøsten pba. konklusionerne fra midtvejsevalueringen af

den flerårige finansielle ramme (2014-2020) i 2017.

3.1.6 Budgetkategori 5

–

Administration

Budgetkategori 5 dækker over de administrative udgifter til alle EU-

institutionerne, pensioner og Europaskolerne.

Kommissionens budgetforslag for 2019 indebærer et niveau for forpligtigelser på

9.666 mio. euro til administrative udgifter, hvilket er en stigning på 3,0 pct. i for-

hold til 2018. Det bemærkes, at budgetkategori 5 er karakteriseret ved, at forplig-

telserne i høj grad svarer til betalingerne, idet langt størsteparten af udgifterne er

ét-årige. Kommissionen opgør derfor kun forpligtelsesniveauet for budgetkategori

5 i budgetforslaget. Den samlede margen til forpligtelsesloftet er på 575 mio. euro,

jf. tabel 7.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

Tabel 7

Kommissionens forslag til 2019-budgettet for budgetkategori 5

–

Administration

Mio. euro,

løbende priser

Pensioner og eu-

ropæiske skoler

Heraf pensioner

Heraf europæiske skoler

2018-budget

2.086

1.893

193

7.580

3.566

1.950

573

410

146

136

679

9.666

-318

363

2019 budgetforslag

Forskel i euro

116

117

-1

175

291

Forskel i pct.

5,6

6,2

-0,4

2,3

2,0

2,5

1,8

4,9

0,8

2,3

2,9

6,4

16,0

2,2

3,0

2.202

2.010

192

7.755

3.637

1.999

583

430

147

139

694

9.957

-254

575

EU-institutionernes

administrative udgifter

Heraf Kommissionen

Heraf Europa-Parlamentet

Heraf Rådet

Heraf EU-Domstolen

Heraf Revisionsretten

Heraf Det Økonomiske og

Sociale Udvalg

Heraf Regionsudvalget

Heraf Ombudsmanden

Heraf Tilsynsførende for

Databeskyttelse

Heraf Udenrigstjenesten

I alt

Aktivering af margenen til

uforudsete udgifter

Margen

Anm.: 1) 2018-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.

Kilde:

Kommissionens forslag til EU’s budget for 2019.

De samlede udgifter til EU-institutionerne stiger gennemsnitligt med 3,0 pct. Der

er særligt store stigninger i de administrative udgifter til Europa-Parlamentet (2,5

pct.), EU-domstolen (4,9 pct.) og Den Europæiske Tilsynsførende for Databe-

skyttelse (16,0 pct.).

Fsva. Europa-Parlamentet angiver Kommissionen, at udgiftsstigningen særligt

skyldes det kommende EP- valg i 2019 (25 mio. euro), leje af Adenauer bygningen

der bruges

af EP’s generalsekretariat (13 mio. euro), og øget sikkerhed (9,6 mio.

euro).

Fsva. EU-domstolen angiver Kommissionen, at udgiftsstigningen skyldes byg-

ningsprojekter (7,8 mio. euro), ændring i sammensætningen af domstolens med-

lemmer (3,2 mio. euro) og øget sikkerhed (1,3 mio. euro).

Fsva. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse angiver Kommissio-

nen, at udgiftsstigningen skyldes et behov for øget kapacitet i lyset af nye databe-

skyttelsesregler (1,6 mio. euro).

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

3.1.7 Særlige Fleksibilitetsinstrumenter

En række såkaldte særlige fleksibilitetsinstrumenter er placeret uden for forpligti-

gelsesloftet i den flerårige finansielle ramme. En række medlemslande (herunder

Danmark) er af den opfattelse, at instrumenterne skal finansieres inden for beta-

lingsloftet. Kommissionen er af den opfattelse, af instrumenterne kan finansieres

udover både forpligtigelses- og betalingslofterne. De særlige fleksibilitetsinstru-

menter kan kun aktiveres, hvis der er et særligt behov. Det foreslås desuden at

aktivere den globale forpligtelsesmargen,

jf. tabel 8.

Tabel 8

Kommissionens forslag til 2019-budgettet for særlige fleksibilitetsinstrumenter

Mio. euro

løbende priser

2018-budget

Forplig-

telser

Nødhjælpsreserven

Globaliseringsfonden

Solidaritetsfonden

Fleksibilitetsinstrumentet

I alt særlige fleksibilitetsinstru-

menter

Global forpligtelsesmargen

Margen til uforudsete udgifter

I alt

345

172

148

837

1.502

1.358

-318

2.541

Beta-

linger

345

148

678

1.196

2019 budgetforslag

Forskel i euro

Forplig-

tigelser

-98

128

774

-8

Beta-

linger

-15

-98

221

-154

115

Forskel i pct.

Forpligti-

gelser

2,0

-61,1

15,3

68,3

-0,6

-20,2

3,8

Beta-

linger

2,0

-60,0

-61,1

32,6

-10,7

0,0

9,6

Forplig-

telser

352

175

966

1.543

1.350

-254

2.638

Beta-

linger

352

900

1.311

Anm.: 1) 2018-budget inkl. det vedtagne ændringsbudget 1 og forslag om ændringsbudget 2 og 3.

Kilde: Kommissionens forslag til EU’s budget for 2019.

Nødhjælpsreserven har som primært formål at yde humanitær nødhjælp til tredje

lande som følge af begivenheder, der ikke kan forudses ved budgettets fastlæggel-

se. Fra og med 2014 blev fonden også anvendt til at håndtere migrationsstrømme

ved EU's eksterne grænser. Kommissionen foreslår, i tråd med aftalen omkring

midtvejsevalueringen af den Flerårige Finansielle Ramme, at hele forpligtigelses-

loftet inklusiv forøgelsen af nødhjælpsreserven fra midtvejsevalueringen udnyttes i

2019, og at der dermed afsættes 352 mio. euro i forpligtelser og 352 mio. euro i

betalinger til nødhjælpsreserven.

Globaliseringsfonden har til formål at hjælpe arbejdstagere med at finde nyt arbej-

de og udvikle nye kompetencer, når de har mistet jobbet på grund af ændringer i

det globale handelsmønster

–

eksempelvis når en stor virksomhed lukker eller en

fabrik flytter ud af EU. Ligesom for nødhjælpsreserven foreslår Kommissionen, at

hele forpligtigelsesloftet til Globaliseringsfonden udnyttes i 2019, hvorved der

foreslås afsat 176 mio. euro i forpligtigelser og 10 mio. euro i betalinger.

Solidaritetsfonden er etableret for, at EU kan reagere hurtigt med finansiel støtte

til medlemsstater, der har været udsat for større naturkatastrofer. Der kan gives

støtte fra Solidaritetsfonden til EU-medlemsstater og ansøgerlande. Kommissio-

nen foreslår at afsætte samlet set 50 mio. euro i forpligtelser og 50 mio. euro i

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

betalinger til Solidaritetsfonden, hvilket svarer til et fald på 66,1 pct. for hhv. for-

pligtelserne og betalingerne. Den årlige konvolut til Solidaritetsfonden beløber sig

til i alt 586 mio. euro, som Kommissionen anser som værende en reserve, som

kan mobiliseres i det øjeblik, der træffes beslutning herom. Kommissionen angi-

ver, at formålet med denne nye konstruktion er at reducere behovet for ændrings-

budgetter i løbet af året og sikre hurtig mobilisering af Solidaritetsfondens midler.

Fleksibilitetsinstrumentet kan anvendes til at finansiere udgifter, der ikke kan fi-

nansernes inden for én eller flere lofter for udgiftsområder. Kommissionen ønsker

at aktivere fleksibilitetsinstrumentet til at finansiere asyl- og migrationstiltag under

budgetkategori 3 for i alt 928 mio. euro i forpligtigelser samt finansiere det nye

strukturreformsprogram under budgetkategori 1b for i alt 38 mio. euro i forplig-

telser. Det bemærkes, at de tilgængelige midler i Fleksibilitetsinstrumentet øges

med midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme. Den foreslåede akti-

vering af Fleksibilitetsinstrumentet er således 225 mio. euro højere end det gæl-

dende loft for Fleksibilitetsinstrumentet.

Den globale margen for forpligtigelser

Det fremgår af MFF-forordningens art. 14, at forskellen mellem anvendte forplig-

tigelser og forpligtigelseslofterne for 2014-2017 skal udgøre en såkaldt global mar-

gen for forpligtigelser. Denne globale margen for forpligtigelser kan anvendes

udover forpligtigelseslofterne for årerne 2016-2020 til politikområder, der relaterer

sig til vækst og beskæftigelser, herunder særligt ungdomsarbejdsløshed. Som følge

af aftalen om midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme, kan den

globale margen for forpligtelser også blive anvendt til områder, der relaterer til

migration og sikkerhed.

Kommissionen har beregnet den globale margen for forpligtigelser til at udgøre

1.474 mio. euro, som kan anvendes udover forpligtigelsesloftet i 2019. Kommissi-

onen foreslår, at 1.350 mio. euro af den globale margen for forpligtelser skal akti-

veres i 2019, hvoraf 233 mio. går til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og 1.116 skal

bidrage til EU-budgettets

finansiering af EU’s flygtningefacilitet i Tyrkiet.

Margen til uforudsete udgifter

Margenen til uforudsete udgifter kan ifølge MFF-forordningen kun aktiveres som

en sidste udvej i tilfælde af, at der opstår uforudsete udgifter. Der kan maksimalt

aktiveres midler svarende til 0,03 pct. af EU’s samlede BNI. Margenen til uforud-

sete udgifter kan aktiveres udover de årlige udgiftslofter, men skal modsvares af

tilsvarende reduktioner af udgiftslofterne i fremtidige budgetår eller på tværs af

budgetkategorier. En aktivering af margenen til uforudsete udgifter svarer derfor

til en fremrykning af udgifter eller om-allokering mellem budgetkategorier.

Kommissionen lægger ikke op til at aktivere margenen til uforudsete udgifter i

2019. Dog reduceres loftet for udgiftsområde 5 Administration med 254 mio.

euro i 2019, som følge af den tidligere anvendelse af Margenen til uforudsete ud-

gifter i 2017.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning. Europa-Parlamentet

ventes at fastlægge sin holdning i efteråret.

5. Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behand-

les på EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Når der er opnået enighed om EU's budget for 2019, vil det få betydning for ni-

veauet for det danske EU-bidrag i 2019, der vil blive opført på finansloven for

2019.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det er Finansministeriets foreløbige vurdering, at det danske bidrag til EU’s bud-

get i 2019 vil være 21,9 mia. kr.

Forslaget til EU’s budget for 2019 behandles af

Rådet i løbet af juli. Europa-Parlamentet forventes at behandle forslaget i efteråret

2018. Der stiles mod en aftale om det endelige budget på ECOFIN-budget i no-

vember 2018, som vil lægge udgiftsniveauet for 2019 fast.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Afhængig af det samlede udgiftsniveau på EU-budgettet og fordelingen af udgif-

terne på de forskellige udgiftsområder, vurderes forslaget til EU’s 2019-budget

have afledte konsekvenser for dansk erhvervsliv i form af fx støtte til danske

landmænd, forskningsmidler til danske forskningsinstitutioner, strukturfondsmid-

ler til vækstfora, støtte til små og mellemstore danske virksomheder mv. De sam-

lede erhvervsøkonomiske konsekvenser kan dog ikke kvantificeres, men afhænger

især af hvor stor en andel af budgettet, der tildeles vækstpolitikker.

8. Høringer

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række budgetansvarlige lande ventes at argumentere for, at EU’s budget skal

være retvisende og afspejle det faktiske udgiftsbehov. Endvidere ventes samme

gruppe af lande at argumentere for, at der er behov for en skarp prioritering af

EU’s udgifter på lige vis med den prioritering medlemslandene foretager i deres

nationale budgetter.

En anden gruppe af lande forventes at lægge vægt på, at bevillinger til samhørig-

hedspolitikken prioriteres, da dette ses som en forudsætning for vækst og beskæf-

tigelse i disse lande.

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side lægges der betydelig vægt på, at EU's budget afspejler de konsoli-

deringsbestræbelser og løbende prioriteringer, som udgør rammerne for den nati-

onale budgetlægning i EU’s medlemsstater.

Danmark finder overordnet set, at Kommissionens budgetforslag er et fornuftigt

udgangspunkt for forhandlingerne om EU’s 2019-budget.

Fra dansk side finder man det positivt, at Kommissionen har valgt at efterlade en

margen til betalingsloftet på 19,3 mia. euro, hvorved anvendelsen af den globale

betalingsmargen ikke bliver aktuel. Dette sikrer råderum til uforudsete udgifter,

der måtte opstå i løbet af budgetåret, og bidrager til at sikre den flerårige finansiel-

le rammes holdbarhed.

Fra dansk side er det vurderingen, at betalingsniveauet kan nedjusteres, idet der

vurderes at være en risiko for, at det foreslåede betalingsniveau ikke er retvisende.

Dette skal ses i lyset af lav implementering og absorbering ift. især samhørigheds-

politikken (budgetkategori 1b), som i tidligere budgetår har medført store efterføl-

gende tilbagebetalinger til medlemsstaterne. Sammen med andre budgetsansvarlige

lande vil Danmark arbejde for, at betalingsniveauet afspejler et retvisende og reali-

stisk niveau, samtidig med at der skabes rum til eventuelle uforudsete udgifter i

fremtiden.

Fra dansk side lægges der, sammen med andre budgetsansvarlige lande, betydelig

vægt på, at forpligtelsesniveauet understøtter finansiel holdbarhed og at der sikres

en tilstrækkelig margen til, at der kan tages højde for uforudsete udgifter. Dan-

mark finder ikke, at Kommissionens foreslåede forpligtigelsesniveau i tilstrækkeli-

ge grad overholder disse kriterier, idet der kun efterlades en begrænset margen til

uforudsete udgifter og da der ikke er foretaget en tilstrækkelig skarp prioritering af

udgifterne.

Fra dansk side lægges i lighed med tidligere år afgørende vægt på overholdelse af

de udgiftslofter, der er fastsat i den flerårige finansielle ramme.

Inden for ovennævnte ramme vil regeringen arbejde for følgende mere specifikke

prioriteter:



Angående

budgetkategori 1a vækstpolitikkerne

arbejdes der fra dansk side for, at

der sikres en tilstrækkelig margen til at tage højde for uforudsete udgifter.

Under hensynstagen til dette, og inden for en samlet set reduceret ramme,

vil regeringen arbejde for at prioritere udgifterne til vækstpolitikkerne. Det

gælder særligt forskning, energi, uddannelse, innovation og transportinfra-

struktur.



Angående

budgetkategori 1b samhørighedspolitik

arbejdes der for, at budgetkate-

gorien også bidrager til en samlet reduktion i forhold til Kommissionens

forslag. I lyset af de seneste års betydelige fejlskøn fra Kommissionens side i

relation til opstarten af nye strukturfondsprogrammer, vil regeringen sam-

Rådsmøde nr. 3635 (økonomi og finans - budget) den 24. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 22/6-18 og rådsmøde økofin - budget 24/7-18

men med andre ligesindede lande arbejde aktivt for, at der sikres retvisende

budgettering.



Med hensyn til

budgetkategori 2 landbrugspolitik

arbejdes der for, at der afsættes

realistiske bevillinger til landbrugspolitikken. Danmark anerkender, at langt

hovedparten af udgifterne til landbrugspolitikken i form af direkte støtte er

fastlagt i forordningen herom. Fra dansk side vil man dog afsøge mulighe-

derne for, at de øvrige udgifter i budgetkategorien kan bidrage til at tilpasse

det overordnede udgiftsniveau.

For så vidt angår

budgetkategori 3 sikkerhed og borgerskab

lægger regeringen

vægt på, at migrations- og flygtningerelaterede udgifter prioriteres. Fra

dansk side kan en prioritering af EU’s grænsehåndteringsindsats og admini-

stration af migrantankomster særligt støttes.

For

budgetkategori 4 globale EU

støtter regeringen den betydelige stigning i

bevillingerne til humanitær hjælp og lægger generelt vægt på, at EU’s huma-

nitære hjælp og civile krisestyringsindsatser prioriteres, og at der er råderum

til at øge bevillingerne hertil, hvis der opstår behov herfor. Derfor arbejder

regeringen på baggrund af tidligere års erfaringer også for, at der for denne

budgetkategori sikres tilstrækkelige margener til uforudsete udgifter i løbet

af året. Regeringen finder det på den baggrund problematisk at Kommissio-

nens budgetforslag ikke indeholder i margen under budgetkategori 4. Dan-

mark vil desuden arbejde for, at finansieringen af Grønlandsinstrumentet

fastholdes.

Med hensyn til

budgetkategori 5 administration

vægtes en stram og budgetan-

svarlig linje. Fra dansk side

arbejdes der således for, at udviklingen i EU’s

administrationsudgifter afspejler situationen i mange medlemslande, hvor

der er et betydeligt fokus på at reducere administrationsudgifterne. Det gæl-

der også for de administrationsudgifter, som er budgetteret under de øvrige

budgetkategorier, herunder især agenturer. Der lægges derfor vægt på, at der

tilvejebringes effektiviseringsgevinster i institutionerne bl.a. som følge af nye

IT-løsninger, øget samarbejde på tværs af institutionerne og strukturelle re-

former.

Vedrørende

de særlige fleksibilitetsinstrumenter

finder regeringen, at aktiveringen

af disse til enhver tid skal være retfærdiggjort, og at afsættelse af reserver til

disse i forbindelse med det årlige budget bør reduceres til et minimum. Re-

geringen lægger desuden betydelig vægt på, at de særlige fleksibilitetsinstru-

menter finansieres inden for EU's betalingslofter.



11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.