Europaudvalget 2017-18
Rådsmøde 3629 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EKN, sagsnr.: 2018-69
Den 13. juni 2018
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 26. juni 2018
SAMLENOTAT
1. Udvidelsen.....................................................................................................................................2
2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2018 (Udkast til kommenteret
dagsorden) ........................................................................................................................................6
3. Opfølgning på møder i Det Europæiske Råd (kommenteret dagsorden) ...................................9
4. Fremskridtsrapport vedr. forhandlinger om EU’s kommende flerårige finansielle ramme
(MFF) ............................................................................................................................................. 11
5. Det Europæiske semester 2018 ................................................................................................... 25
6. Den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning (IIA) ........................................................ 27
7. Retsstatsprincipper i Polen ......................................................................................................... 29
1
 Rådsmøde nr. 3629 (almindelige anliggender) den 26. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 26/6-18
1910926_0002.png
1. Udvidelsen
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet (almindelige anliggender) den 26. juni 2018 ventes at drøfte status for EU’s udvidelse på baggrund
af
Kommissionens udvidelsespakke, der blev præsenteret den 17. april 2018, og som gør
status for EU’s forhold til
de syv udvidelseslande: Tyrkiet, Serbien og Montenegro, der er kandidatlande, der pågår optagelsesforhandlinger
med; FYROM/Makedonien, og Albanien, der er kandidatlande, der ikke er indledt optagelsesforhandlinger
med; og Kosovo og Bosnien-Hercegovina, der er potentielle kandidatlande. Rådet ventes i den forbindelse at vedtage
rådskonklusioner.
2. Baggrund
Kommissionens seneste udvidelsespakke fra april 2018 indeholder dels en meddelelse, der
opridser Kommissionens overordnede beskrivelser og konklusioner vedrørende
udvidelseslandene samt individuelle landerapporter for de syv udvidelseslande.
Udvidelseslandene består af Tyrkiet, Serbien og Montenegro, som er kandidatlande, der pågår
optagelsesforhandlinger med, FYROM/Makedonien og Albanien, som er kandidatlande, der
ikke er indledt optagelsesforhandlinger med og Bosnien-Hercegovina og Kosovo, som er
potentielle kandidatlande. Den forrige udvidelsespakke er fra november 2016.
Udvidelsespakkerne udsendes normalvis årligt, men for at få udvidelsespakken tidsmæssigt
synkroniseret med Det Europæiske Semester, blev udvidelsespakken fra efteråret 2017 udskudt
et halvt år, til foråret 2018.
I de 18 måneder, der er gået siden udvidelsespakken fra november 2016, har Rådets bevågenhed
været på håndteringen af udvidelsesprocessen med og forholdet til Tyrkiet i lyset af den negative
udvikling i landet, udviklingen i Serbien og Montenegro inden for retsstatskapitlerne, spørgsmålet
om forhandlingsåbning med henholdsvis Albanien og FYROM/Makedonien, fremdriften i den
såkaldte avis-proces med Bosnien-Hercegovina, mulig visumliberalisering for Kosovo og
udfordringerne i normaliseringsdialogen mellem Serbien og Kosovo.
I forhandlingerne om udvidelseskonklusioner er der aktuelt særlig bevågenhed omkring
spørgsmålet om forhandlingsåbning med henholdsvis Albanien og FYROM/Makedonien samt
konklusionsteksten om Tyrkiet. Af centrale elementer i konklusionsforhandlingerne kan
derudover nævnes:
Tyrkiet
Den meget kritiske landerapport om Tyrkiet beskriver bl.a. den negative udvikling inden for
menneskerettigheds- og retsstatsområderne og konstaterer, at der som situationen er nu, ikke er
udsigt til åbning af nye forhandlingskapitler. Tyrkiet opfordres til at vende den negative udvikling
begyndende med ophævelse af undtagelsestilstanden. Tyrkiets betydning som strategisk partner
og nabo anerkendes.
Serbien
Landerapporten understreger bl.a., at Serbien må styrke sin indsats og vise yderligere resultater
inden for retsstatskapitlerne (bl.a. ytringsfrihed og retsvæsenets uafhængighed) samt bekæmpelse
af korruption og organiseret kriminalitet.
2
 Rådsmøde nr. 3629 (almindelige anliggender) den 26. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 26/6-18
Montenegro
Kommissionen fremhæver bl.a. de fremskridt, der er opnået med etablering af den juridiske og
institutionelle ramme, men understreger, at der udestår fremskridt på implementeringssiden.
Behovet for synlige resultater inden for retsstatsområdet (især retsvæsenet) fremhæves.
Albanien
Landerapporten fremhæver bl.a. Albaniens fremskridt inden for de fem hovedprioriteter,
herunder i den igangsatte ”vetting-proces,” hvor hele dommer-
og anklagestanden undersøges
(for korruption mv.) og anbefaler forhandlingsåbning, samtidig med at man stærkt understreger
af behovet for fortsatte reformfremskridt.
FYROM/Makedonien
Kommissionen anbefaler forhandlingsåbning med Makedonien bl.a. på baggrund af, at landet er
kommet ud af sin dybe politiske krise, og at Przino-aftalen i store træk er implementeret.
Derudover
lægges vægt på regeringens indsats ift. gennemførelsen af ”EU’s hastende reform-
prioriteter.” Forhandlingsåbning forudsætter dog reelt stadig en løsning på navne-
uoverensstemmelsen med Grækenland.
Bosnien-Hercegovina
Kommissionens landerapport fremhæver bl.a., at Bosnien-Hercegovinas fremskridt ift.
reformdagsordenen har været langsommelige i 2017 og ser behov for en øget indsats for at
adressere de dybe strukturelle problemer i landet
Kosovo
Kommissionen konstaterer bl.a., at reformprocessen har været langsommelig bl.a. pga. den
langvarige valgproces i 2017 og de interne politiske udfordringer, bl.a. i parlamentet. Der ses
behov for en accelereret implementering af stabiliserings- og associeringsaftalen og den
tilknyttede reform-dagsorden
Rådet ventes at træffe afgørelse om udvidelseskonklusioner ved enstemmighed.
3. Formål og indhold
Rådet (almindelige anliggender) ventes at drøfte status for udvidelsen på grundlag af
Kommissionens seneste udvidelsespakke, der blev præsenteret den 17. april 2018. Der ventes
vedtaget rådskonklusioner.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres i sagen.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Vedtagelsen af rådskonklusioner om udvidelsespakken, herunder eventuel beslutning om
forhandlingsåbning indebærer ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for
3
 Rådsmøde nr. 3629 (almindelige anliggender) den 26. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 26/6-18
1910926_0004.png
EU’s budget, for samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
Der vil
dog på sigt blive tale om konsekvenser for EU’s budget og dermed også statsfinansielle
konsekvenser i forbindelse med kandidatlandes optagelse i EU, hvormed de vil tage del i EU’s
politikker på lige fod med de andre medlemslande.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
En række lande i EU-kredsen lægger vægt på, at EU må anerkende landene på Vestbalkans
reform-remskridt gennem positive signaler og ønsker generelt en hurtigere fremdrift i
udvidelsesprocessen. En anden gruppe lande fremhæver i højere grad den meritbaserede tilgang
og fastholder, at hastigheden i udvidelsesprocessen skal bestemmes ud fra landenes reform-
resultater herunder ikke mindst implementering af vedtagne reformer og lovgivning. Denne
landegruppe fokuserer på de mange udfordringer, der fortsat er gældende i landene, bl.a. inden
for retsstatsområdet, hvilket ses som et væsentligt argument for en langsommere hastighed i
udvidelsesprocessen.
Det er forventningen, at konklusionsteksten om Tyrkiet vil være kritisk, selvom det på
nuværende tidspunkt er uklart, hvor kritiske konklusioner, der vil kunne nås til enighed om.
Fsva. Serbien og Montenegro, er det forventningen, at der vil kunne opnås enighed om en
konklusionstekst, der vil fremhæve både de fremskridt, der er opnået og de udfordringer, der
fortsat gør sig gældende særligt inden for retsstatskapitlerne. I forhold til Albanien er det
forventningen, at rådskonklusionerne vil fremhæve Albaniens fremskridt inden for de fem
hovedprioriteter. Det er p.t. uklart, om der vil kunne nås til enighed om forhandlingsåbning med
Albanien, som anbefalet af Kommissionen. I forhold til FYROM/Makedonien er det
forventningen, at rådskonklusionerne vil fremhæve den makedonske regerings indsats både ift.
reform-dagsordenen (EUs hastende reformprioriteter) og ift. løsningen af den politiske krise, der
har præget landet i de seneste år. Bestræbelserne på at forbedre relationerne til nabolandene
herunder finde en løsning på navnespørgsmålet med Grækenland, ventes også fremhævet i
rådskonklusionerne. Det er på nuværende tidspunkt uklart, om der vil kunne nås til enighed om
forhandlingsåbning med FYROM/Makedonien som anbefalet af Kommissionen. Det er
forventningen, at der vil kunne nås til enighed om rådskonklusionerne vedrørende Bosnien-
Hercegovina og Kosovo og at disse vil indeholde opfordringer til landene om at øge indsatsen
ift. reformdagsordenen, der for begge landes tilfælde har været langsommelig i 2017.
Grækenland, Spanien, Rumænien, Cypern og Slovakiet anerkender ikke Kosovo, hvilket udgør
en reel forhindring for Kosovo i at kunne opnå kandidatstatus.
10. Regeringens generelle holdning
EU’s udvidelse har gennem EU’s tiltrækningskraft skabt betydelige politiske, sociale
og
økonomiske reformer i mange kandidatlande og følgelig været til gavn for freden, stabiliteten og
velstanden på det europæiske kontinent. Det er derfor en politik, man fra dansk side traditionelt
har støttet op om. Der lægges vægt på en stram, forsvarlig og meritbaseret forhandlingsproces,
hvor reformer inden for de mest fundamentale områder (menneskerettigheder, retsstat m.fl.) er i
centrum. Hastigheden i udvidelsesprocessen bør bestemmes ud fra det enkelte lands reform-
resultater og alle kandidatlande bør vurderes ud fra samme kriterier. Kandidatlande skal ikke
alene vedtage lovgivning, men også sikre implementering. Samtidig lægges vægt på, at
forhandlingernes resultat ikke er givet på forhånd. EU-samarbejdets interne sammenhængskraft
og opbakning fra såvel medlemsstaternes regeringer som befolkninger har lidt et tilbageslag de
4
 Rådsmøde nr. 3629 (almindelige anliggender) den 26. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 26/6-18
1910926_0005.png
seneste år, og der må fremadrettet derfor lægges større vægt på hensynet til EU’s evne til at
optage nye medlemmer (absorptionskapacitet). Derudover må EU-samarbejdet generelt
forventes at være mere skrøbeligt eller uforudseeligt pga. Brexit samt konsekvenserne af finans-
og migrationskriserne.
Regeringen har taget grundlæggende positivt imod Kommissionens udvidelsespakke.
Fsva. Tyrkiet mener regeringen, at optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet er udsigtsløse, i lyset
af at Tyrkiet bevæger sig længere og længere væk fra EU og derfor bør stoppes. Det er vigtigt, at
EU-enigheden over for Tyrkiet bliver fastholdt og, at der for eksempel gennem
udvidelseskonklusionerne bliver sendt et klart signal til Tyrkiet om, at udviklingen går i den helt
forkerte retning.
Fsva. Serbien må landet styrke sin indsats og vise synlige resultater inden for retsstatskapitlerne
og i normaliseringsdialogen med Kosovo. Det er bekymrende, at udviklingen inden for
grundlæggende rettigheder og særligt medie- og ytringsfrihed, er gået i den forkerte retning.
Derudover lægges vægt på, at Serbien gradvis tilpasser sig EUs fælles udenrigs- og
sikkerhedspolitik.
Fsva. Montenegro er det vigtigt, at de manglende fremskridt særligt inden for retsstats-kapitlerne
og på implementeringssiden, bestemmer udvidelsesprocessens hastighed.
Fsva. Albanien er regeringen tøvende over for forhandlingsåbning med Albanien nu, dels pga. de
fortsatte behov for fremskridt inden for de fem centrale prioritetsområder dels i lyset af de
udfordringer, EU står over for eksempelvis pga. Brexit.
Fsva. Makedonien er regeringen tøvende over for Kommissionens anbefaling om
forhandlingsåbning nu, dels pga. de fortsatte behov for reform-fremskridt dels i lyset af de
udfordringer, EU står over for eksempelvis pga. Brexit.
Fsva. Bosnien-Hercegovina bakkes op om landets europæiske integration, samtidig med at det
erkendes, at de manglende reform-fremskridt vanskeliggør fremdrift i udvidelsessporet.
Fsva. Kosovo støttes det europæiske perspektiv for Kosovo og der lægges bl.a. vægt på behovet
for en øget reformindsats inden for rammen stabiliserings- og associeringsaftalen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Udvidelsespakken 2018 har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 13. april
2018.
5
 Rådsmøde nr. 3629 (almindelige anliggender) den 26. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 26/6-18
1910926_0006.png
2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2018 (Udkast til kommenteret
dagsorden)
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 26. juni 2018 vil udkast til konklusioner for mødet i Det
Europæiske Råd den 28.-29. juni 2018 blive præsenteret. Udkastet til konklusioner foreligger endnu ikke, og
emnerne for mødet er fortsat under overvejelse. På nuværende tidspunkt forventes mødet at fokusere på migration,
herunder status på reform af det fælles europæiske asylsystem, sikkerhed og forsvar, samt eksterne relationer.
Herudover ventes den første formelle drøftelse af EU’s
flerårige finansielle rammer for 2021-2027 med fokus på
timing og proces, samt et ØMU-topmøde i inklusivt format.
Konklusionerne fra mødet forventes desuden at omfatte job, vækst og beskæftigelsesdagsordenen samt innovation og
det digitale Europa. Der vil også blive afholdt møde i art. 50-formatet.
2. Baggrund
Der afholdes møde i Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2018. I henhold til
forretningsordenen for Det Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige
anliggender) møderne i Det Europæiske Råd.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 26. juni 2018 vil der være en drøftelse af andet
konklusionsudkast forud for mødet i Det Europæiske Råd den 28-29. juni 2018. Udkastet til
konklusioner foreligger endnu ikke, og emnerne for mødet er fortsat meget flydende og under
overvejelse i Rådssekretariatet. På nuværende tidspunkt forventes mødet at fokusere på
migration, herunder status på reform af det fælles europæiske asylsystem, sikkerhed og forsvar,
samt eksterne relationer, herunder Rusland. Afhængigt af udviklingen kan der også komme en
drøftelse af handelsrelationerne til USA og andre eksterne emner. Der forventes også
konklusioner om job, vækst og beskæftigelsesdagsordenen samt innovation og det digitale
Europa. Derudover vil der være den første formelle drøftelse af EU’s flerårige finansielle rammer
for 2021-2027 med fokus på timing og proces, samt et ØMU-topmøde i inklusivt format.
Der forventes afholdt DER (art. 50) i forbindelse med Det Europæiske Råd den 28.-29. juni
2018. Der henvises til særskilt kommenteret dagsorden.
Fsva. migration, har Det Europæiske Råd tidligere tilsluttet sig, at man skulle opnå konsensus om
reform af Dublin-forordningen senest juni 2018, hvorfor mødet i Det Europæiske Råd den 28.-
29. juni var tiltænkt som deadline for at træffe endelig beslutning herom. Der er dog fortsat tale
om svære forhandlinger og det vurderes pt, at det vil være yderst vanskeligt at opnå konsensus
om en beslutning i juni. Der kan også komme en drøftelse af de eksterne dimensioner af
migration.
Fsva. forsvar og sikkerhed, forventes konklusioner på en række forsvars- og sikkerhedspolitiske
emner, herunder også en status på fremdrift på de forskellige områder. Der vil desuden være
fokus på EU-NATO-samarbejdet i lyset af NATO-topmødet den 11.-12. juli 2018. Desuden
6
 Rådsmøde nr. 3629 (almindelige anliggender) den 26. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 26/6-18
1910926_0007.png
forventes der, som opfølgning på Salisbury-hændelsen, præsenteret to rapporter om hhv.
Sikkerhedsunionen (primært fokus på indre sikkerhed samt kemiske, biologiske, radiologiske,
nukleare og eksplosivstofspecialiserede trusler (CBRN trusler)), samt imødegåelsen af hybride
trusler, herunder cyber, strategisk kommunikation og kontraspionage.
Fsva. den første formelle drøftelse af MFF-forhandlingerne, forventes stats- og
regeringscheferne alene at fremføre kerneprioriteter og holdninger. Drøftelsen ventes at fokusere
på forhandlingsprocessen, herunder muligheden for at lukke MFF-forhandlingerne forud for
Europaparlamentsvalget i maj 2019. Stats- og regeringscheferne har tidligere haft en indledende
holdningsudveksling ifm. det uformelle topmøde i februar 2018.
Fsva. job, vækst og beskæftigelse, forventes Det Europæiske Råd at endossere de landespecifikke
anbefalinger for Det Europæiske Semester. Det forventes desuden, at der vil blive vedtaget
konklusioner om beskatning af den digitale økonomi i forlængelse af drøftelsen i regi af Ledernes
Dagsorden i forbindelse med Det Europæiske Råd den 22. marts 2018.
Fsva. innovation og det digitale, forventes Det Europæiske Råd at vedtage konklusioner på
baggrund af den uformelle drøftelse i regi af Ledernes Dagsorden i forbindelse med Sofia-
topmødet den 16. maj 2018.
Fsva. eksterne relationer, forventes det, at Det Europæiske Råd vil drøfte de økonomiske
sanktioner mod Rusland mhp forlængelse. Det kan i den forbindelse ikke udelukkes, at der vil
opstå en bredere drøftelse af
EU’s forhold til Rusland, herunder
med en status for Minsk-
processen. Som følge af GAC-drøftelsen om udvidelse den 26. juni 2018, kan det ikke udelukkes,
at Det Europæiske Råd vil endossere rådskonklusionerne.
Afhængigt af udviklingen frem mod mødet i Det Europæiske Råd, kan der også komme en
drøftelse af USA, herunder handelsrelationerne.
ØMU-topmødet kommer til at foregå i inklusivt format. Hovedpunktet vil være
videreudviklingen af ØMU’en, herunder at træffe beslutning om
bankunionen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd den 28.-29. juni ventes ikke i sig selv at
indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Det
Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet,
der vil kunne få sådanne konsekvenser. Konsekvenserne af disse vil først kunne vurderes, når
der foreligger konkrete forslag.
7
 Rådsmøde nr. 3629 (almindelige anliggender) den 26. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 26/6-18
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre landes holdninger kendes ikke på nuværende tidspunkt.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ventes at hilse udkastet til konklusioner for mødet i Det Europæiske Råd den 28.-29.
juni velkommen og arbejde for at fremme velkendte synspunkter på emnerne for mødet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
8
 Rådsmøde nr. 3629 (almindelige anliggender) den 26. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 26/6-18
1910926_0009.png
3. Opfølgning på møder i Det Europæiske Råd (kommenteret dagsorden)
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
I henhold til art. 16, stk. 6. TEU er Rådet (almindelige anliggender) ansvarlig for opfølgning på møder i Det
Europæisk Råd i samarbejde med Kommissionsformanden og formanden for Det Europæiske Råd. Opfølgning
på Det Europæiske Råd forventes derfor at være på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender) den 26.
juni 2018. Det er forventningen, at formandsskabet på mødet vil gennemgå status for implementeringen af
konklusionerne fra Det Europæiske Råds seneste møder, herunder mødet den 22. 23. marts 2018.
2. Baggrund
I henhold til art. 16, stk. 6. TEU er Rådet (almindelige anliggender) ansvarlig for opfølgning på
møder i Det Europæiske Råd i samarbejde med kommissionsformanden og formanden for Det
Europæiske Råd. Endvidere var der under det nederlandske formandskab i første halvår 2016
bred opbakning til, at Rådet (almindelige anliggender) systematisk følger op på Det Europæiske
Råds beslutninger med henblik på at sikre fuld og effektiv implementering af stats- og
regeringschefernes beslutninger.
3. Formål og indhold
Det er forventningen, at Rådet (almindelige anliggender) på mødet den 26. juni vil følge op på
arbejdet med implementeringen af Det Europæiske Råds beslutninger, herunder konklusionerne
fra og drøftelserne på mødet i Det Europæiske Råd den 22.-23. marts 2018.
Dokumenterne omkring implementering af Det Europæiske Råds konklusioner er endnu ikke
modtaget. Det er forventningen, at formandsskabet vil gennemgå status for implementeringen af
Det Europæiske Råds konklusioner, herunder de igangværende og kommende initiativer. Fokus
ventes at være på Det Europæiske Råds prioriteter; migration, sikkerhed samt vækst- og
jobskabelse.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9
 Rådsmøde nr. 3629 (almindelige anliggender) den 26. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 26/6-18
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er forventningen, at der blandt medlemslandene generelt er bred opbakning til hurtig og
effektiv implementering af Det Europæiske Råds konklusioner. Der ventes endvidere at være
opbakning til, at Rådet (almindelige anliggender) følger op herpå, jf. traktatens bestemmelser
herom.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at Rådet (almindelige anliggender) systematisk følger op på møder i Det
Europæiske Råd mhp. at sikre effektiv implementering af de vedtagne konklusioner og levere
konkrete resultater til borgerne
–
ikke mindst ift. migration, sikkerhed samt vækst- og
jobskabelse.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
10
 Rådsmøde nr. 3629 (almindelige anliggender) den 26. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 26/6-18
1910926_0011.png
4. Fremskridtsrapport vedr. forhandlinger om
EU’s kommende flerårige
finansielle
ramme (MFF)
KOM-dokument foreligger ikke.
Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 14. maj 2018. Opdateringer i
forhold til samlenotat af 2. maj 2018 er markeret med streg i margin.
1. Resumé
Kommissionen offentliggjorde d. 2. maj 2018 sit forslag til EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-
2027.
På rådsmødet (almindelige anliggender) d. 26. juni 2018 forventes godkendt en fremskridtsrapport for MFF-
forhandlingerne uden egentlig drøftelse.
Det samlede udgiftsniveau i forslaget udgør 1.160 mia. euro i forpligtelsesbevillinger i faste 2018-priser, svarende
til 1,14 pct. af EU’s BNI. Forslaget vedrørende EU’s egne indtægter indeholder blandt andet en udfasning
af
rabatsystemet og nye indtægtskilder.
Kommissionens forslag vedrørende den flerårige finansielle ramme omfatter følgende elementer:
KOM (2018) 0321, KOM (2018) 0322, KOM (2018) 0323, SWD (2018) 0171 (dansk sprogversion
foreligger ikke), KOM (2018) 0325, KOM (2018) 0326, KOM (2018) 0327, KOM (2018) 0328, SWD
(2018) 0172 (dansk sprogversion foreligger ikke).
2. Baggrund
Den nuværende MFF-aftale er gældende frem til 2020, og der skal således forhandles en ny
ramme gældende fra 2021.
Det fremgår af artikel 311 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, at EU’s
budget med forbehold for andre indtægter fuldt ud finansieres af egne indtægter, samt at Rådet
efter høring af Europa-Parlamentet med enstemmighed fastlægger bestemmelser vedrørende
ordningen for Unionens egne indtægter. Det fremgår også, at der inden for denne ramme kan
indføres nye kategorier af egne indtægter, og at en eksisterende kategori kan ophæves.
Det følger af artikel 312 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, at formålet
med den flerårige finansielle ramme er at sikre en velordnet udvikling i Unionens udgifter inden
for rammerne af dens egne indtægter, at den flerårige finansielle ramme fastlægges for en periode
på mindst fem år, og at de årlige budgetter skal overholde den flerårige finansielle ramme. Den
finansielle ramme fastlægges i en forordning, som vedtages af Rådet med enstemmighed, når
Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer. Det fremgår
endvidere, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen under hele proceduren træffer de
nødvendige foranstaltninger med henblik på at lette vedtagelsen.
Forhandlingerne af den næste MFF forventes særligt komplekse og konfliktfyldte i lyset af
Storbritanniens udtræden af EU, der efterlader et betydeligt finansieringsgab.
11
 Rådsmøde nr. 3629 (almindelige anliggender) den 26. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 26/6-18
1910926_0012.png
Det bemærkes, at Kommissionen endnu ikke har fremlagt forslag til samtlige underliggende
sektorretsakter eller de nærmere beregnings- og forvaltningsmæssige forudsætninger vedrørende
nye indtægtskilder. Først når disse foreligger, vil der kunne skabes klarhed over alle relevante
aspekter af Kommissionens forslag vedrørende såvel udgifts- som indtægtssiden.
3. Formål og indhold
3.1. Udgiftssiden
Kommissionen ønsker med sit forslag til den kommende flerårige finansielle ramme et moderne,
fokuseret EU-budget, der leverer på konklusionerne fra topmødet i Bratislava den 16. september
2016 og Rom-deklarationen af 25. marts 2017.
Principper for
EU’s budget
Den flerårige finansielle ramme foreslås formet af en række principper:
Et stærkere fokus på europæisk merværdi (fx forskning, det indre marked og strategiske
investeringer)
Et mere strømlignet og gennemsigtigt budget (fx sammenlægning af finansieringselementer
i færre programmer).
Mindre bureaukrati for modtagere (fx et samlet regelgrundlag).
Et mere fleksibelt og agilt budget (fx øget fleksibilitet inden for og mellem programmer og
en EU-reserve til at håndtere nødsituationer bl.a. inden for migration og sikkerhed).
Et budget der leverer (øget fokus på resultater, herunder ved at sætte klare men færre mål)
I forslaget lægges dertil vægt på etableringen af en sammenhæng mellem EU-finansiering og
retsstatsprincipper. Elementerne heri er nærmere specificeret i Forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i
medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet. Forordningsforslaget behandles særskilt.
Udgiftsniveau
Kommissionen foreslår en flerårig finansiel ramme, som omfatter et samlet forpligtelsesniveau
på 1.160 mia. euro for
perioden 2021 til 2027 svarende til 1,14 pct. af EU’s BNI. Dette samlede
forpligtelsesniveau dækker over 1.135 mia. euro svarende til 1,11 pct. af EU’s BNI som
budgetteknisk placeres inden for den flerårige finansielle ramme, samt 26 mia. euro svarende til
0,03 pct. af BNI som teknisk placeres uden for den finansielle ramme.
Betalingsniveauet vedrørende udgifter inden for den flerårige finansielle ramme udgør 1.105 mia.
euro svarende til 1,08 pct. af EU’s BNI. Hertil kommer udgifterne uden for den flerårige
finansielle ramme som Kommissionen foreslår at være udover betalingsloftet.
Det er i forslaget forudsat, at hovedparten af Den Europæiske Udviklingsfond (EDF) placeres
under udgiftsloftet. Udgifter hertil finansieres i dag særskilt og udgør ca. 0,03 pct.
af EU’s BNI i
indeværende rammeperiode.
Det samlede foreslåede forpligtelsesniveau fremgår af
tabel 1.
12
 Rådsmøde nr. 3629 (almindelige anliggender) den 26. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 26/6-18
1910926_0013.png
Tabel 1
Kommissionens forslag (inden for og uden for den flerårige finansielle ramme), forpligtigelser
Mio. euro (2018-priser)
Samlede forpligtigelser
Andel af EU’s BNI
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
I alt
2021-27
1.160.606
1,14%
160.258 163.836 166.032 166.179 166.803 169.465 168.033
1,14%
1,15%
1,16%
1,14%
1,13%
1,14%
1,11%
Anm.: Kommissionen angiver ikke i sit forslag det samlede betalingsniveau inden for og uden for den flerårige
finansielle ramme.
Kilde: KOM (2018) 0322
Kommissionens forslag til forpligtigelsesbevillinger inden for den flerårige finansielle ramme
svarer til en realvækst på godt 2�½ pct. sammenlignet med indeværende finansielle rammeperiode,
der gælder perioden 2014 til 2020 og dækker 28 medlemslande,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Kommissionens forslag (inden for den flerårige finansielle ramme)*
Mio. euro (2018-priser)
Samlede forpligtigelser, inden for den flerårige finansielle ramme
Andel af EU’s BNI
Samlede betalinger, inden for den flerårige finansielle ramme
Andel af EU’s BNI
2014-2020
1.106.773
1,02 pct.
1.044.801
0,96 pct.
2021-2027
1.134.583
1,11 pct.
1.104.805
1,08 pct.
Ændring
27.810
0,09 pct.pt.
60.004
0,12 pct.pt.
Anm.: *Hertil kommer udgifter uden for den flerårige finansielle ramme.
Beregningerne af udgifternes andel af EU’s BNI er for 2014-2020
baseret på BNI for EU28 og for 2021-
2027 baseret på BNI for EU27.
Kilde: KOM (2018) 0322, KOM (2018) 0282
Det foreslåede udgiftsniveau inden for den flerårige finansielle ramme, herunder opdelingen på
budgetkategorier fremgår af tabel 3.
Tabel 3
Fordelingen af udgifter i Kommissionens forslag (inden for den flerårige finansielle ramme)
Mio. euro (2018-priser)
1. Det indre marked, innovation og
det digitale område
2. Samhørighed og værdier
heraf Økonomisk, social og territorial
samhørighed
3. Naturressourcer og miljø
heraf markedsordninger og direkte
betalinger
4. Migration og grænseforvaltning
5. Sikkerhed og forsvar
6. Naboområder og verden
7. Europæisk offentlig forvaltning
heraf administrative udgifter til
institutioner
Samlede forpligtigelser
Andel af EU’s BNI
2021
23.955
51.444
45.597
50.323
37.976
3.076
3.154
14.765
10.388
8.128
2022
23.918
54.171
46.091
49.580
37.441
4.219
3.229
14.831
10.518
8.201
2023
24.203
56.062
46.650
48.886
36.946
4.414
3.183
15.002
10.705
8.330
2024
23.624
56.600
47.212
48.097
36.346
4.647
3.281
15.290
10.864
8.432
2025
2026
2027
23.454
57.349
48.968
45.836
34.606
4.908
4.216
17.032
11.165
8.551
I alt
2021-27
166.303
391.974
330.642
336.623
254.247
30.829
24.323
108.929
75.602
58.547
23.505 23.644
57.148
47.776
47.326
35.756
4.719
3.517
15.711
10.910
8.412
59.200
48.348
46.575
35.176
4.846
3.743
16.298
11.052
8.493
157.105 160.466 162.455 162.403 162.836 165.358 163.960 1.134.583
1,12%
1,13%
1,13%
1,12%
1,11%
1,11%
1,09%
1,11%
Samlede betalinger
Andel af EU’s BNI
150.168 151.482 160.631 160.631 160.631 160.631 160.631 1.104.805
1,07%
1,07%
1,12%
1,10%
1,09%
1,08%
1,07%
1,08%
Anm.: Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende budgetkategorier under den
indeværende finansielle ramme, idet underprogrammer flyttes mellem kategorierne.
Kilde: KOM (2018) 0322
13
 Rådsmøde nr. 3629 (almindelige anliggender) den 26. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 26/6-18
1910926_0014.png
Det foreslåede udgiftsniveau uden for den flerårige finansielle ramme, herunder opdelingen på
programmer fremgår af
tabel 4.
Tabel 4
Fordelingen af udgifter i Kommissionens forslag (uden for den flerårige finansielle ramme)
Mio. euro (2018-priser)
Særlige instrumenter
heraf Nødhjælpsreserve
heraf Den Europæiske Fond for
Tilpasning til Globaliseringen (EGF)
heraf Den Europæiske Unions
Solidaritetsfond (EUSF)
heraf Fleksibilitetsinstrument
Den Europæiske
Investeringsstabiliseringsfunktion
1
Den Europæiske Fredsfacilitet
I alt uden for den flerårige
finansielle ramme
753
3.153
970
3.370
1.177
3.577
1.376
3.776
1.567
3.967
1.707
4.107
1.673
4.073
9.223
26.023
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
600
200
600
1.000
4.200
1.400
4.200
7.000
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
I alt
2021-27
Anm.:
1
Kommissionen har endnu ikke foreslået konkrete forpligtelsesbevillinger for så vidt angår Den Europæiske
Investeringsstabiliseringsfunktion. Fonden indgår derfor heller ikke i opgørelsen af det samlede
forpligtelsesniveau uden for den flerårige finansielle ramme.
Kilde: KOM (2018) 0321
Budgetkategorier
Kommissionen opererer i forslaget med syv budgetkategorier:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Det indre marked, innovation og det digitale område
Samhørighed og værdier
Naturressourcer og miljø
Migration og grænseforvaltning
Sikkerhed og forsvar
Naboområder og verden
Europæisk offentlig forvaltning
Opdelingen af den finansielle ramme svarer for de fleste kategoriers vedkommende i det store
hele til den nuværende struktur, idet budgetkategori 1a og 1b i den eksisterende finansielle
ramme er tildelt en kategori hver (hhv. kategori 1 og 2), samt at den hidtidige kategori 3
vedrørende sikkerhed og borgerskab er opdelt i to særskilte budgetkategorier for migration og
grænseforvaltning hhv. sikkerhed og forsvar. Det skal imidlertid bemærkes, at indholdet af
budgetkategorierne i Kommissionens forslag ikke fuldt ud svarer til indholdet af de nuværende
kategorier.
Budgetkategori 1: Det indre marked, innovation og det digitale område
Kommissionens forslag til budgetkategori 1 indeholder de såkaldt vækstskabende initiativer.
Budgetkategorien foreslås samlet at udgøre 166 mia. euro,
jf. tabel 5.
Tabel 5
Kommissionens forslag til budgetkategori 1: Det indre marked, innovation og det digitale område
Mio. euro (2018-priser)
1. Forskning og innovation
2021
13.103
2022
12.935
2023
13.226
2024
13.004
2025
2026
2027
12.849
I alt
2021-27
91.028
12.885 13.026
14
 Rådsmøde nr. 3629 (almindelige anliggender) den 26. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 26/6-18
1910926_0015.png
Tabel 5
Kommissionens forslag til budgetkategori 1: Det indre marked, innovation og det digitale område
2. Europæiske strategiske
investeringer
3. Det indre marked
4. Rummet
Margen
I alt
6.431
818
2.054
1.548
23.955
6.566
815
2.054
1.548
23.918
6.561
812
2.056
1.547
24.203
6.205
809
2.059
1.547
23.624
6.206
807
2.059
1.548
6.204
806
2.060
1.547
6.201
804
2.061
1.539
23.454
44.375
5.672
14.404
10.824
166.303
23.505 23.644
Anm.: -
Kilde: KOM (2018) 0321
Af den samlede ramme foreslås godt halvdelen allokeret til det nye forskningsrammeprogram,
Horizon Europe, 87 mia. euro, der skal støtte forskning. Som noget nyt foreslås under Horizon
Europe oprettet et europæisk innovationsråd, der skal understøtte banebrydende innovation.
Som den nuværende kategori 1a rummer budgetkategorien hertil infrastrukturinvesteringer i
transport, energi og det digitale område (CEF), den eksperimentelle fusionsreaktor ITER og det
europæiske rumprogram, samt en ny investeringsfond (InvestEU Fund) til erstatning for EFSI.
Rammen til infrastrukturinvesteringer foreslås at udgøre godt 21 mia. euro under budgetkategori
1 samt yderligere 10 mia. euro placeret under samhørighedsfonden i budgetkategori 2 og godt
5�½ mia. euro til militær mobilitet under budgetkategori 6. ITER og det europæiske rumprogram
foreslås tildelt godt 5 hhv. godt 14 mia. euro. InvestEU-fonden foreslås tildelt et budget på 13
mia. euro, hvilket Kommissionen skønner vil mobilisere yderligere 650 mia. euro i private og
offentlige investeringer.
Budgetkategori 2: Samhørighed og værdier
Kommissionen foreslår et samlet forpligtelsesniveau til budgetkategori 2 på knap 392 mia. euro,
jf.
tabel 6.
Tabel 6
Kommissionens forslag til budgetkategori 2: Samhørighed og værdier
Mio. euro (2018-priser)
5. Regional udvikling og samhørighed
6. Den Økonomiske og Monetære
Union
7. Investering i mennesker, social
samhørighed og værdier
Margen
I alt
2021
33.392
1.272
16.205
574
51.444
2022
33.756
3.375
16.466
574
54.171
2023
34.169
4.489
16.831
574
56.062
2024
34.583
4.137
17.305
574
56.600
2025
2026
2027
35.887
977
19.913
572
57.349
I alt
2021-27
242.209
22.281
123.466
4.018
391.974
35.000 35.421
3.623
17.951
575
57.148
4.409
18.795
575
59.200
Anm.: -
Kilde: KOM (2018) 0321
Med forslaget reserveres i alt ca. 331 mia. euro til initiativer under samhørighedspolitikker og
godt 61 mia. euro til de ikke-samhørighedsrelaterede politikker, herunder godt 26 mia. euro til
Erasmus+ og knap 1 mia. euro til en ny fond for retfærdighed, rettigheder og værdier.
Der lægges med forslaget op til, at samhørighedspolitikkerne fortsat primært vil blive fordelt
efter relative per capita-indkomstniveauer. Dertil foreslås bl.a. øget vægt på fordelingskriterier
som arbejdsløshed, klimaforandringer og modtagelse af migranter. Der foreslås ligeledes øget
15
 Rådsmøde nr. 3629 (almindelige anliggender) den 26. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 26/6-18
1910926_0016.png
national medfinansiering. Som i indeværende MFF foreslår Kommissionen, at en del af
samhørighedsfonden (10 mia. euro) overføres til CEF.
Kommissionen foreslår, at der etableres to nye instrumenter, der skal bidrage til en
velfungerende ØMU. For det første foreslås under budgetkategorien afsat i alt 22 mia. euro til et
støtteprogram for strukturreformer, hvor EU-landene frivilligt kan anmode om teknisk og
finansiel assistance til gennemførelsen af nationale reformer. Programmet bygger
videre på EU’s
eksisterende støtteprogram for strukturreformer. For det andet foreslås en europæisk
stabiliseringsfunktion som skal bruges til at understøtte investeringer og modgå konjunkturstød.
Efterlevelse af de fælles økonomiske regler vil være en betingelse for at få adgang til
stabiliseringsfunktionen. Der lægges i første omgang op til, at EU-budgettet kan stille
lånegarantier på op til 30 mia. euro (løbende priser), og at dette suppleres med gavebistand, der
skal dække renteudgifter og finansieres af en andel af eurolandenes monetære indkomst
(seignorage) uden for den flerårige finansielle ramme. Stabiliseringsfunktionen vil være målrettet
eurolandene, men ikke-eurolande vil have mulighed for at deltage, hvis de også bidrager til
finansiering af gavebistandsdelen.
Budgetkategori 3: Naturressourcer og miljø
Kommissionens forslag til budgetkategori 3 rummer den fælles landbrugspolitik, fiskerifonden
og miljøprogrammet LIFE. Der foreslås afsat knap 337 mia. euro til budgetkategorien,
jf. tabel 7.
Tabel 7
Kommissionens forslag til budgetkategori 3: Naturressourcer og miljø
Mio. euro (2018-priser)
8. Landbrugs- og havpolitik
9. Miljø- og klimaindsats
Margen
I alt
2021
49.506
701
116
50.323
2022
48.763
701
116
49.580
2023
48.064
706
116
48.886
2024
47.264
716
117
48.097
2025
2026
2027
44.943
777
116
45.836
I alt
2021-27
330.724
5.085
814
336.623
46.478 45.706
731
117
47.326
752
116
46.575
Anm.: -
Kilde: KOM (2018) 0321
Af budgetkategorien reserveres godt 254 mia. euro til markedsrelaterede udgifter og direkte
støtte. Hertil kommer 70 mia. euro til landdistriktsudvikling, godt 5 mia. euro til fiskeri og ca. 5
mia. euro til miljø og klima.
Kommissionens meddelelse indeholder et forslag om et endnu ikke nærmere konkretiseret loft
(”capping”)
over den direkte støtte til de største landbrug. Midlerne frigjort ved capping skal
ifølge forslaget anvendes nationalt til små og mellemstore bedrifter eller landdistriktsudvikling.
Medlemsstaterne vil fortsat kunne overføre midler i et ikke nærmere specificeret omfang fra
direkte støtte til landdistriktsudvikling og vice versa.
Kommissionen lægger i sit forslag op til en tilnærmelse af medlemsstaternes hektarstøttesats over
perioden (ekstern konvergens), således at medlemsstater med et støtteniveau (direkte betalinger),
der ligger under 90 pct. af gennemsnittet, skal have forøget deres hektarstøttesats med 50 pct. af
forskellen mellem deres nuværende niveau og 90 pct. af gennemsnittet. Alle medlemsstater vil
skulle bidrage til finansieringen af denne omfordeling.
16
 Rådsmøde nr. 3629 (almindelige anliggender) den 26. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 26/6-18
1910926_0017.png
Forslaget lægger endvidere op til, at det nuværende grønne krav til den direkte støtte
(”greening”) erstattes med en ikke nærmere angivet fleksibel og ambitiøs tilgang til miljø og klima
i landbrugspolitikken. Kommissionen foreslår som tværgående målsætning, at 25 pct. af EU-
budgettet skal bidrage til at nå klimamæssige målsætninger.
Budgetkategori 4: Migration og grænseforvaltning
Migration og grænseforvaltning foreslås fremover placeret under en særskilt budgetkategori med
et samlet budget på 31 mia. euro,
jf. tabel 8.
Tabel 8
Kommissionens forslag til budgetkategori 4: Migration og grænseforvaltning
Mio. euro (2018-priser)
10. Migration
11. Grænseforvaltning
Margen
I alt
2021
980
1.806
290
3.076
2022
1.444
2.484
291
4.219
2023
1.435
2.689
290
4.414
2024
1.546
2.811
291
4.647
2025
1.535
2.893
291
4.719
2026
1.524
3.032
290
4.846
2027
1.509
3.110
290
4.908
I alt
2021-27
9.972
18.824
2.033
30.829
Anm.: -
Kilde: KOM (2018) 0321
Kommissionen foreslår bl.a. at oprette en ny grænseforvaltningsfond, der skal hjælpe
medlemsstater med at kontrollere egne grænser, mens en styrket asyl- og migrationsfond skal
bistå myndigheder i modtagelsen og administrationen af flygtninge. Frontex foreslås styrket,
således at der rådes over en stående styrke på 10.000 grænsevagter.
Budgetkategori 5: Sikkerhed og forsvar
Kommissionen foreslår at oprette en budgetkategori til initiativer vedrørende sikkerhed og
forsvar med en samlet ramme på godt 24 mia. euro,
jf. tabel 9.
Tabel 9
Kommissionens forslag til budgetkategori 5: Sikkerhed og forsvar
Mio. euro (2018-priser)
12. Sikkerhed
13. Forsvar
14. Kriserespons
Margen
I alt
2021
511
2.236
177
230
3.154
2022
613
2.209
178
229
3.229
2023
593
2.183
178
229
3.183
2024
629
2.245
178
229
3.281
2025
631
2.478
178
229
3.517
2026
633
2.702
178
230
3.743
2027
643
3.167
178
228
4.216
I alt
2021-27
4.255
17.220
1.242
1.606
24.323
Anm.: -
Kilde: KOM (2018) 0321
Den nye budgetkategori foreslås at rumme en styrket intern sikkerhedsfond, et øget fokus på
cybersikkerhed samt et betydeligt styrket Europol. Samtidig lægges op til, at området skal rumme
den nyoprettede forsvarsfond, der forslås at få et budget på godt 11 mia. euro over perioden,
samt at der afsættes knap 6 mia. euro over perioden til at styrke militær mobilitet.
Budgetkategori 6: Naboområder og verden
Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 109 mia. euro til bud-getkategori 6,
jf. tabel 10.
17
 Rådsmøde nr. 3629 (almindelige anliggender) den 26. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 26/6-18
1910926_0018.png
Tabel 10
Kommissionens forslag til budgetkategori 6: Naboområder og verden
Mio. euro (2018-priser)
15. Foranstaltninger udadtil
16. Førtiltrædelsesbistand
Margen
I alt
2021
12.512
1.837
416
14.765
2022
12.577
1.838
416
14.831
2023
12.747
1.838
417
15.002
2024
13.035
1.838
417
15.290
2025
2026
2027
14.778
1.839
414
17.032
I alt
2021-27
93.150
12.865
2.913
108.929
13.457 14.043
1.838
417
15.711
1.838
416
16.298
Anm.: -
Kilde: KOM (2018) 0321
Inden for budgetkategoriens ramme foreslår Kommissionen bl.a. at slå en række instrumenter
sammen til et nyt instrument for naboområder, udvikling og internationalt samarbejde, der med
79 mia. euro udgør størstedelen af budgetkategorien. Heri indgår bl.a. hovedparten af Den
Europæiske Udviklingsfond (EDF). Udgifter hertil finansieres i dag særskilt uden for budgettet
og udgør ca. 0,03 pct. af EU’s BNI i indeværende rammeperiode.
Grønlandsinstrumentet er i forslaget placeret under denne budgetkategori og foreslås af
Kommissionen sammenlagt med det hidtidige instrument for EU’s oversøiske lande og
territorier. Der er samlet set afsat 444 mio. euro hertil over perioden. Det fremgår ikke af
Kommissionens forslag, hvor stor en andel af disse midler, der tilgår Grønlandsinstrumentet.
Budgetkategori 7: Europæisk offentlig forvaltning
Kommissionen foreslår, at der afsættes samlet knap 76 mia. euro til budgetkategori 7 over
perioden. Af denne ramme forslås knap 59 mia. euro afsat til institutionernes administrative
udgifter og godt 17 mia. euro til pensioner og Europaskolerne,
jf. tabel 11.
Tabel 11
Kommissionens forslag til budgetkategori 7: Administration
Mio. euro (2018-priser)
Europaskoler og pensioner
Institutionernes
administrationsudgifter
I alt
2021
2.260
8.128
10.388
2022
2.317
8.201
10.518
2023
2.375
8.330
10.705
2024
2.432
8.432
10.864
2025
2.498
8.412
10.910
2026
2.559
8.493
11.052
2027
2.614
8.551
11.165
I alt
2021-27
17.055
58.547
75.602
Anm.: -
Kilde: KOM (2018) 0321
Udgiftsposter uden for den flerårige finansielle ramme
Kommissionen foreslår at fastholde en række særlige instrumenter uden for den flerårige
finansielle ramme: Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden,
fleksibilitetsinstrumentet. Den samlede ramme til disse programmer udgør knap 17 mia. euro.
Hertil foreslås oprettet en europæisk fredsfacilitet på godt 9 mia. euro og en Europæisk
Investeringsstabiliseringsfunktion, der foreslås at yde rentetilskud baseret på eksterne
formålsbestemte indtægter, der står i forhold til de monetære indtægter, der genereres årligt inden
for rammerne af Eurosystemet.
18
 Rådsmøde nr. 3629 (almindelige anliggender) den 26. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 26/6-18
1910926_0019.png
Fleksibilitet
Forslaget til Rådets forordning for den flerårige finansielle ramme og forslag til den inter-
institutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen (IIA) indeholder en
række elementer, som vil øge fleksibiliteten i budgetanvendelsen.
Kommissionens foreslår en betydelig forøgelse af fleksibilitetsinstrumentet (fra 689 til 1.000 mio.
euro årligt). Derudover foreslås det, at tilføre fleksibilitetsinstrumentet de uudnyttede beløb
under nødhjælpsreserven, der er bortfaldet i det foregående år, som det allerede er tilfældet for
Den Europæiske Unions Solidaritetsfond og Den Europæiske Fond for Tilpasning til
Globaliseringen i den gældende forordning.
Kommissionen har endvidere til hensigt at øge fleksibiliteten i de enkelte programmer, idet der
foreslås mulighed for at afvige fra de indikativt udmeldte rammer for programmer vedtaget i
fælles beslutningstagning fra 10 til 15 pct.
Udover ovennævnte tiltag, lægger Kommissionen op til at udvide den hidtidige globale margen
for forpligtigelser, der kan anvendes til nye tiltag. Således foreslås den globale margin (”EU-
reserven”) udvidet fra i dag at bestå af de margener, der resterer under
loftet for forpligtelser i
det forudgående år (n-1), til også at indeholde annullerede forpligtigelser fra året forinden dette
(n-2).
3.2. Indtægtssiden
Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027
indeholder følgende
forslag vedrørende indtægtssiden:
En reduktion i den andel af traditionelle egne indtægter, som landene må beholde som
administrationsbidrag.
En forenkling af de momsbaserede egne indtægter.
Tre nye indtægtskilder: 1) en andel af indtægterne fra et fælles konsolideret
selskabsskattegrundlag, 2) en andel af auktionsindtægterne fra EU's emissionshandelssystem,
og 3) et bidrag beregnet på grundlag af mængden af ikke-genanvendt plastemballageaffald.
En fastsætteles af et princip om, at fremtidige indtægter, der følger direkte af EU-politikker,
tilgår EU-budgettet.
En udfasning af korrektioner (rabatter).
En forhøjelse af loftet for egne indtægter.
Reduktion af administrationsbidraget ved opkrævning af egne indtægter
Kommissionen foreslår at reducere den andel af de traditionelle egne indtægter, herunder især
told, som medlemslandene må beholde i administrationsbidrag, fra 20 pct. til 10 pct. Forslaget
begrundes i et ønske om at eliminere den budgetmæssige fordel til visse medlemslande som
følger af, at deres reelle administrationsomkostninger er væsentligt lavere. Forslaget begrundes
med, at der er tale om en tilbagevenden til situationen fra før 2000.
En forenkling af opgørelsen af momsindtægter
Under den gældende ordning for momsindtægter er alle medlemsstaternes afgiftsgrundlag
harmoniseret i overensstemmelse med EU-reglerne. Dette kræver en lang række korrektioner og
beregning af en vægtet gennemsnitsmomssats. Momsgrundlaget udjævnes derefter, således at det
19
 Rådsmøde nr. 3629 (almindelige anliggender) den 26. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 26/6-18
1910926_0020.png
højest udgør 50 pct. af BNI-grundlaget for at korrigere de regressive aspekter af de
momsbaserede egne indtægter. Endelig opkræves der en ensartet bidragssats på 0,3 pct. af hver
medlemsstats harmoniserede momsgrundlag, med undtagelse af Tyskland, Nederlandene og
Sverige, hvis bidragssats er reduceret.
Kommissionen foreslår, at den gældende ordning forenkles således, at alle medlemsstaters
afgiftsgrundlag baseres på de samlede nettoindtægter fra den moms, som medlemsstaten samme
år har opkrævet i forbindelse med momspligtige transaktioner. Dette momsgrundlag korrigeres
herefter med en tværgående faktor på 45 pct. samt den respektive medlemsstats normalsats for
moms. Endelig opkræves der en ensartet bidragssats på 1 pct. af det normalsatsberegnede
grundlag.
Kommissionen angiver i forslaget, at reformen er en reaktion på Europa-Parlamentets og Den
Europæiske Revisionsrets opfordring til at knytte en tættere forbindelse mellem egne indtægter
og det faktiske momsgrundlag samt forenkle beregningerne betydeligt. Reformen følger de
henstillinger, der er foreslået af Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter, som
offentliggjorde sin endelige rapport i december 2016.
Nye egne indtægtskilder
Kommissionen foreslår, at der indføres tre nye kategorier af egne indtægter baseret på hhv. et
fælles konsolideret
selskabsskattegrundlag, EU’s emissionshandelssystem, samt
plastemballageaffald. Forslagets formål angives at være at der indføres egne indtægter, som er
knyttet til EU-politikker, navnlig klimaforandringer, miljøpolitikken, plaststrategien, den
cirkulære økonomi og det indre marked. Kommissionen skønner, at de nye egne indtægtskilder i
gennemsnit vil kunne dække ca. 12 pct. af budgetudgifterne i perioden 2021-2027, og alt andet
lige reducere medlemsstaternes BNI-baserede bidrag tilsvarende.
Kommissionen foreslår, at der opkræves en bidragssats på 3 pct. af et fælles konsolideret
selskabsskattegrundlag når et sådan er blevet vedtaget i overensstemmelse med Kommissionens
forslag fra 2016 (KOM (2016) 0685). Skattegrundlaget er baseret på virksomhedernes overskud
på nationalt plan og skønnes af Kommissionen at kunne bidrage med gennemsnitligt ca. 12 mia.
euro om året ved den foreslåede bidragssats. Kommissionen angiver, at egne indtægter baseret på
selskabsskat kan retfærdiggøres i og med, at de multinationale selskaber nyder godt af det indre
markeds frihedsrettigheder.
Kommissionen foreslås ligeledes, at der indføres et bidrag til EU-budgettet i form af egne
indtægter baseret på EU's emissionshandelssystem. Dette vil indebære, at en andel på 20 pct. af
visse af indtægterne fra de samlede kvoter, der er til rådighed til auktionering, vil blive tildelt EU-
budgettet. Emissionshandelssystemets kvoter til luftfarten indgår i beregningsgrundlaget.
Kommissionen skønner, at de gennemsnitlige årlige indtægter kommer til at ligge i
størrelsesordenen 1,2-3,0 mia. euro afhængigt af markedsprisen for kvoter i EU's
emissionshandelssystem og den årlige auktionsmængde.
Kommissionen foreslår endelig, at der indføres et bidrag på 0,80 euro/kg fra de enkelte
medlemsstater baseret på den mængde ikke-genanvendt plastemballageaffald, der genereres i
hver enkelt medlemsstat. Der tages udgangspunkt i de statistiske data, der skal indberettes til
Eurostat hvert år. I forslaget refererer Kommissionen EU-strategi for plast i en cirkulær
økonomi af 18. januar 2018, der skal bidrage til at tackle de miljømæssige problemer, navnlig ved
20
 Rådsmøde nr. 3629 (almindelige anliggender) den 26. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 26/6-18
1910926_0021.png
at forbedre det økonomiske aspekt af genanvendelse og reducere udledningen af plastaffald i
miljøet. Kommissionen skønner, at bidraget vil kunne indbringe ca. 7 mia. euro om året.
Princip om at fremtidige indtægter fra EU tilgår EU-budgettet
Kommissionen foreslår, at der fastsættes et princip om at fremtidige indtægter, der genereres
som en direkte følge af gennemførelsen af EU's politikker og håndhævelsen af fælles EU-regler,
automatisk tilgår EU-budgettet. Det gælder således indtægter, der ikke følger af Rådets afgørelse
om egne indtægter eller om skatteharmonisering. Kommissionen angiver som eksempel
indtægter, der genereres gennem EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse
(ETIAS). Ifølge Kommissionens forslag herom (KOM (2016) 0731) skal de gebyrer, som
besøgende til Schengenområdet fra tredjelande skal betale, udgøre formålsbestemte egne
indtægter.
Formålsbestemte egne indtægter giver mulighed for at disponere tilsvarende udgifter udover de
bevilligede budgetposter. Formålsbestemte indtægter påvirker ligeledes ikke overholdelsen af
loftet for egne indtægter da de ikke tilgår budgettet på bekostning af de nationale budgetter.
Modsat formålsbestemte indtægter vil almindelige indtægter, herunder fx bøder eller morarenter,
føre til en reduktion af de BNI-baserede nationale bidrag.
Udfasning af korrektioner
Elementerne i det nuværende rabatsystem er følgende:
En tidsubegrænset rabat til Storbritannien
Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes tidsubegrænsede rabat på betalingen til
Storbritanniens rabat.
Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på deres moms-bidrag
til EU’s budget i
perioden 2014-2020.
Et fast rabatbeløb til Nederlandene, Sverige og Danmark i perioden 2014-2020 og til Østrig
i perioden 2014-2016.
Med Storbritanniens meddelelse om udtræden af EU står alle rabatter til at udløbe med den
indeværende MFF-periode. Kommissionens forslag for perioden 2021-2027 indeholder rabatter
til alle de nuværende rabatlande, dvs. Tyskland, Nederlandene, Sverige, Østrig og Danmark.
Rabatterne foreslås som faste reduktioner i landenes BNI-bidrag, der gradvist udfases frem mod
2025,
jf. tabel 1.
Tabel 1
MFF-forslagets rabatter, 2021-2027
Mio. euro, 2018-priser
Danmark
Nederlandene
Sverige
Tyskland
Østrig
2021
118
1.259
578
2.799
110
2022
94
1.007
462
2.280
88
2023
71
755
347
1.679
66
2024
47
503
231
1.119
44
2025
24
252
116
560
22
2026
-
-
-
-
-
2027
-
-
-
-
-
2021-2027
354
3.776
1.734
8.437
330
Kilde: KOM(2018) 0325
21
 Rådsmøde nr. 3629 (almindelige anliggender) den 26. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 26/6-18
1910926_0022.png
Forslaget om at udfase korrektioner begrundes af Kommissionen med, at EU-budgettet med
indførelsen af en bred vifte af egne indtægter og nye udgiftsprioriteter alt i alt vil være til gavn for
alle medlemsstater på en retfærdig måde uden at opretholde en forældet og kompleks
korrektionsordning. For at undgå en pludselig og betydelig forhøjelse af bidragene fra de
medlemsstater, der har været tildelt korrektioner, foreslås der imidlertid faste reduktioner af deres
BNI-baserede bidrag, som vil blive udfaset gradvist indtil 2025. Kommissionen angiver, at
udgangspunktet for fastsættelsen af de faste reduktioner er summen af de korrektioner, der er
indrømmet de fem medlemsstater i 2020.
Det bemærkes, at der er tale om bruttorabatter, hvilket indebærer, at rabatmodtagerne skal
bidrage til finansieringen af rabatterne. Nettorabatterne er således lavere end beløbene angivet i
tabel 1.
Forhøjelse af loftet for egne indtægter
Indtægtsloftet udgør den
øvre grænse for de årlige bidrag til EU’s egne indtægter. Udover
betalingsbehovene i den flerårige finansielle ramme skal de budgetmidler, der er nødvendige for at
dække finansielle forpligtelser i forbindelse med lån eller finansielle faciliteter, der er garanteret
under EU-budgettet, forblive under dette loft.
Indtægtsloftet er i dag fastsat til 1,29 pct. af EU’s BNI for forpligtelser og 1,23 pct. af EU’s BNI i
betalinger. Kommissionen foreslår med henvisning til stigende brug af finansielle instrumenter,
Storbritanniens udtræden af EU samt integreringen af Den Europæiske Udviklingsfond i EU-
budgettet, at loftet for egne indtægter hævet til 1,35 pct. af EU’s BNI til forpligtelser og 1,29 pct. til
betalinger.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vedtog den 30. maj 2018 en resolution vedrørende den flerårige finansielle
ramme for 2021-2027
og EU’s egne indtægter (2018/2714(RSP)). Heri udtrykkes der bl.a. skuffelse
over, at lofterne i den flerårige finansielle ramme alene udgør 1,1 billioner euro, svarende til 1,08 pct.
af EU27’s BNI når der korrigeres for Den Europæiske Udviklingsfond, samt at udgiftsniveauet
herved er lavere i reale priser end den nuværende MFF som igen er lavere end den forrige MFF for
perioden 2007-2013. I stedet fastholdes Europa-Parlamentets hidtidige position om et samlet
udgiftsniveau på 1,3 pct. af EU’s BNI.
Europa-Parlamentet udtrykker overordnet tilfredshed med retningen i forslaget til nye egne
indtægter.
I resolutionen understreges det, at Europa-Parlamentet skal godkende det endelige forslag samt at
alle dele af MFF-forslaget, herunder indtægtssiden og de overordnede MFF-lofter, bør forblive
genstand for forhandlinger indtil en samlet aftale er indgået.
5. Nærhedsprincippet
Eftersom der er tale om forslag i
relation til EU’s flerårige finansielle ramme, kan det kun
behandles på EU-niveau. Nærhedsprincippet vurderes derfor overholdt.
22
 Rådsmøde nr. 3629 (almindelige anliggender) den 26. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 26/6-18
1910926_0023.png
6. Gældende dansk ret
Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk ret. En udmøntning af den flerårige
finansielle
ramme i form af EU’s årlige budgetter vil resultere i et dansk bidrag til EU’s budget,
som skal opføres på de årlige forslag til finanslov.
Folketinget skal meddele sit samtykke til Danmarks godkendelse af Rådets afgørelse om
ordningen for EU’s egne indtægter.
7. Konsekvenser
EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027
vil være forbundet med væsentlige statsfinansielle
konsekvenser for Danmark. De nærmere specifikke konsekvenser vil afhænge af den endelige
aftale for den flerårige finansielle ramme, herunder
det overordnede udgiftsniveau, samt EU’s
egne indtægter, herunder rabatter og evt. nye indtægtskilder. Da der endnu udestår en længere
proces med Kommissionen om en nærmere afklaring af forslagets indhold, kan konsekvenserne
for det danske bruttobidrag endnu ikke fastslås.
8. Høring
Ikke relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Kommissionen præsenterede på mødet i Rådet (almindelige anliggende) den 14. maj sit forslag til
den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. Præsentationen fulgtes ikke af egentlige drøftelser.
Mange medlemslande erklærede sig dog, i varierende omfang, åbne over for et større EU-budget
målt i pct. af BNI og større nationale bidrag. Det gælder især de lande, som fortsat ventes at være
nettomodtagere, men også enkelte af de nettobetalende lande. Et udgiftsniveau på 1 pct. af BNI
vil også indebære større nationale bidrag. Blandt de nettobetalende lande lagde en gruppe af
budgetrestriktive lande stor vægt på, at udgiftsniveauet skal tilpasses et EU med 27
medlemslande.
Overordnet set ønsker modtagerlandene at bevare og evt. øge EU-støtten
til EU’s landbrugs-
og
strukturfonde og har som følge heraf støttet en stigning i EU-budgettets størrelse. Gruppen
består traditionelt af en række øst- og sydeuropæiske lande.
De nettobetalende lande har generelt, men i varierende grad, argumenteret for, at udgiftsniveauet
skal afspejle EU’s økonomiske formåen, og at der er behov for en modernisering af EU-
budgettet i retning væk fra de traditionelle politikområder, idet enkelte større medlemsstaters
positioner imidlertid ikke entydigt følger denne overordnede gruppering. Gruppen består
traditionelt af central- og nordeuropæiske lande.
Den umiddelbare statsfinansielle logik forklarer selvsagt ikke til fulde de forskellige positioner,
ligesom der er indikationer på, at de vanlige skillelinjer er mindre tydelige end traditionelt.
For så vidt angår indtægtssiden positionerede medlemsstaterne sig overordnet med
udgangspunkt velkendte synspunkter vedrørende EU’s flerårige budgetramme.
De nuværende rabatmodtagerlande har i varierende grad udtalt deres skepsis over for
Kommissionens forslag til en udfasning af de nuværende rabatter, herunder med henvisning til at
udgiftsrammerne foreslås forhøjet og Storbritanniens EU-bidrag bortfalder. Omvendt forventes
en række ikke-rabatmodtagerlande at være imod en fortsættelse af rabatter, særligt med
23
 Rådsmøde nr. 3629 (almindelige anliggender) den 26. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 26/6-18
1910926_0024.png
henvisning til udløbet af den betydelige britiske rabat som følge af Storbritanniens udtræden af
EU.
På spørgsmålet om indførelse af nye egne indtægter til EU’s budget har medlemsstaternes
tilkendegivelser været mere spredte. En række lande har udtrykt generel skepsis mod indførelsen
af en eller flere af de nye indtægtskilder, herunder med henvisning til de potentielle udfordringer
ved at justere den nuværende balance i byrdefordelingen landene imellem. Enkelte større lande
har imidlertid offentligt tilkendegivet principiel støtte til indførelsen af nye egne indtægter samt
varierende grad af støtte til de enkelte forslag. Skillelinjen mellem modstandere og fortalere for
de enkelte indtægtskilder må ventes at blive klarere i takt med, at konsekvenserne for de enkelte
landes EU-bidrag kan opgøres.
I lyset af at beslutninger vedrørende indtægtssiden skal træffes ved enstemmighed, vurderes det
ikke umiddelbart sandsynligt, at Kommissionens forslag vil kunne vedtages i den foreslåede
form.
10. Regeringens generelle holdning
Storbritanniens
udtræden af EU efterlader et betydeligt hul i EU’s budget, der skal
håndteres. EU-budgettet skal tilpasses til den nye økonomiske virkelighed i et EU bestående af
27 lande. Regeringen mener derfor, at det samlede udgiftsniveau ikke bør overstige 1,00 pct. af
EU27’s BNI og at alle EU-budgettets
udgifter skal afholdes inden for dette loft.
Inden for rammerne af målsætningen om et udgiftsniveau på 1,00 pct. af EU27’s BNI, er det
regeringens holdning, at der skal ske en indholdsmæssig omprioritering af EU’s
udgifter, så EU-
budgettet i højere grad målrettes EU-merværdiskabende tiltag. EU's budget skal i højere grad
anvendes til
håndtering af migrationsudfordringen internt i EU og i EU’s nærområder, vækst-
og
konkurrenceskabende initiativer, herunder excellencebaseret forskning og tværnationale
infrastrukturprojekter, samt klimarelaterede udgifter. Dermed kan EU-budgettet i højere grad
fokuseres på områder, hvor vi står over for fælles udfordringer, hvor der bibringes synergier og
hvor EU-budgettet leverer værdi, som ikke kan leveres af medlemsstaterne alene.
For så vidt angår fleksibilitet, finder regeringen Kommissionens forslag klart for vidtgående, idet
spørgsmålet må ses i tæt sammenhæng med det samlede udgiftsniveau.
Det er regeringens holdning, at EU’s
indtægtssystem skal være efficient, transparent og frem for
alt fair. Indtægtssystemet skal være karakteriseret ved, at medlemsstaternes finansieringsbyrde er
proportional og passende. Regeringen vil ikke kunne acceptere en uforholdsmæssig stor stigning
i det danske EU-bidrag i den kommende MFF.
Regeringen finder det endvidere afgørende at fastholde medlemslandenes eneret til
skatteopkrævning. Nye indtægtskilder må således ikke få karakter af en EU-skat.
Fra dansk side vil man under disse forudsætninger gerne drøfte reformer af indtægtssystemet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 9. maj 2018.
24
 Rådsmøde nr. 3629 (almindelige anliggender) den 26. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 26/6-18
1910926_0025.png
5. Det Europæiske semester 2018
KOM (2018) 0400-0427
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 26. juni 2018 skal de samlede landespecifikke anbefalinger for 2018
drøftes. Det forventes, at der på baggrund af Kommissionens udkast vil blive opnået politisk enighed om de
landespecifikke anbefalinger og udtalelser om EU-landenes stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale
reformprogrammer for 2018 på rådsmødet (økonomi og finans) den 22. juni 2018. De landespecifikke
anbefalinger, der vedrører arbejdsmarkedet, forventes drøftet kort på rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik,
forbrugerbeskyttelse og sundhed) den 21. juni 2018. Det Europæiske Råd forventes herefter at tilslutte sig de
samlede landespecifikke anbefalinger på mødet den 28.-29. juni 2018, hvorefter de formelt forventes vedtaget på
rådsmødet (økonomi og finans) den 13. juli 2018.
2. Baggrund
Det europæiske semester er rammen om det økonomiske samarbejde i EU. De landespecifikke
anbefalinger er som led i det europæiske semester et vigtigt instrument til at sikre en sund
økonomi i de enkelte lande og til generelt at understøtte vækst og beskæftigelse i EU.
Gennemførelsen er et nationalt anliggende. Kommissionen offentliggjorde den 23. maj 2018
udkast til Rådets
landeanbefalinger
og Rådets udtalelser om
landenes stabilitets- og konvergensprogrammer
og
nationale reformprogrammer for 2018.
3. Formål og indhold
Formålet er eventuelt kort at drøfte Kommissionens udkast til landespecifikke anbefalinger på
baggrund af drøftelser på rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, forbrugerbeskyttelse og
sundhed) den 21. juni 2018 og rådsmødet (økonomi og finans) den 22. juni 2018 og herigennem
forberede Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2018. Det Europæiske Råd forventes at tilslutte
sig landeanbefalingerne den 28.-29. juni med henblik på endelig formel vedtagelse på rådsmødet
(økonomi og finans) den 13. juli 2018.
Udkast til Rådets
anbefaling til Danmark:
Kommissionen lægger op til, at Danmark får én anbefaling, der indebærer, at Danmark for 2018-
2019 anbefales:
- At fremme konkurrencen i den indenlandsk orienterede servicesektor, herunder f.eks. i
forsyningssektoren og den finansielle sektor.
Anbefalingen ligger i forlængelse af sidste års anbefalinger om at styrke produktiviteten, herunder
gennem øget konkurrence i den indenlandsk orienterede servicesektor.
Der henvises til samlenotat vedr. rådsmødet (økonomi og finans) den 22. juni 2018 for
præsentation af rådsudtalelser vedr. Danmarks konvergensprogram samt gennemgang af
anbefalinger til de øvrige EU-lande.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
25
 Rådsmøde nr. 3629 (almindelige anliggender) den 26. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 26/6-18
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
7. Konsekvenser
Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser. Det europæiske semester og landenes efterfølgende
implementering af national økonomisk politik i lyset af Rådets anbefalinger på baggrund af
medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer vil
kunne bidrage til sikring af sunde og holdbare offentlige finanser samt velfungerende økonomier
i EU’s medlemslande og generelt understøtte vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene ventes generelt at kunne støtte Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og
anbefalinger til landenes stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side noterer man sig Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og anbefaling til
Danmark. Udkastet til anbefalingen ligger på linje med regeringens politik. Fra dansk side støttes
overordnet implementeringen af EU’s landespecifikke anbefalinger på tværs af EU-landene
for at
styrke potentialet for vækst, produktivitet og beskæftigelse og for at sikre de europæiske
økonomier mod nye kriser og ubalancer.
Fra dansk side er man generelt enig i Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og anbefalinger
til de øvrige EU-lande og kan tilslutte sig den enighed, som måtte kunne opnås i Rådet på dette
grundlag. Fra dansk side finder man, at de finanspolitiske anbefalinger bør rette sig mod
konsistent efterlevelse af kravene under Stabilitets- og Vækstpagten.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
26
 Rådsmøde nr. 3629 (almindelige anliggender) den 26. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 26/6-18
1910926_0027.png
6. Den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning (IIA)
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning trådte i kraft den 13. april 2016. På rådsmødet (almindelige
anliggender) den 26. juni 2018 forventes en orientering om status for implementeringen af aftalen i Rådet.
2. Baggrund
Den inter-institutionelle aftale imellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om bedre
lovgivning trådte i kraft den 13. april 2016. Aftalen indeholder overordnede fælles mål samt de
specifikke emner: Fast programmering (flerårlig og årlig), redskaber til bedre lovgivning, retslige
instrumenter, gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, gennemsigtighed og åbenhed i
lovgivningsproceduren, implementering samt forsimpling af lovgivning.
Det er en del af aftalen, at der gennemføres løbende monitorering af implementeringen af denne,
jf. § 50, bl.a. ved årlige drøftelser på politisk niveau.
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 26. juni 2018 forventes et overblik fra
formandskabet over arbejdet med at implementere den inter-institutionelle aftale. Sidste gang der
blev orienteret om implementeringen var ved rådsmødet (almindelige anliggender) i december
2017.
3. Formål og indhold
Det forventes, at formandskabet vil orientere Rådet (almindelige anliggender) om status for
implementeringen af alle dele af den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant for orienteringen.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Implementeringen af den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning vil i sig selv ikke have
økonomiske konsekvenser eller andre væsentlige konsekvenser. De dele af aftalen, der kan
medføre bedre EU-lovgivning, kan derimod medføre positive konsekvenser for
samfundsøkonomien og erhvervslivet, idet aftalen blandt andet sigter mod bedre regulering, som
vil reducere unødvendige byrder for myndigheder, borgere og virksomheder.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
27
 Rådsmøde nr. 3629 (almindelige anliggender) den 26. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 26/6-18
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Rådet ventes at tage orienteringen til efterretning.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at Rådet følger implementeringen af den inter-institutionelle aftale om bedre
lovgivning.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 17. november
2017.
28
 Rådsmøde nr. 3629 (almindelige anliggender) den 26. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 26/6-18
1910926_0029.png
7. Retsstatsprincipper i Polen
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 26. juni 2018 er retsstatssituationen i Polen endnu engang på
dagsordenen. Kommissionen har for nyligt anmodet om, at man går videre med næste skridt i art. 7, stk. 1,
hvilket indebærer en høring af Polen i Rådet. Pt. er timingen herfor dog ikke afklaret, så det endelige formål med
drøftelsen på Rådsmødet er endnu ikke fastlagt.
Kommissionen har siden januar 2016 haft en dialog med Polen under den såkaldte retsstatsmekanisme som følge
af, at den polske regering har gennemført tiltag, som ifølge Kommissionen udgør systemisk trussel mod
grundlæggende retsstatsprincipper. Det er første gang, at Kommissionen har igangsat retsstatsmekanismen over for
et medlemsland.
Rådet (almindelige anliggender) er seks gange blevet orienteret om Kommissionens dialog med Polen. Et stort
flertal af medlemslande bakker op om Kommissionens linje og bekymring.
2. Baggrund
Kommissionen har siden januar 2016 haft en dialog med Polen under den såkaldte
retsstatsmekanisme. Dette skyldes, at den polske regering har gennemført tiltag, som ifølge
Kommissionen udgør en systemisk trussel mod grundlæggende retsstatsprincipper. Det er første
gang, at Kommissionen har igangsat retsstatsmekanismen over for et medlemsland.
Kommissionen har gennemgået alle faser i retsstatsmekanismen og sendt den polske regering i
alt fire sæt anbefalinger.
Kritikken skyldes en række foreslåede retsreformer i Polen. Hovedpunkterne i kritikken fra
Kommissionen, som deles af et bredt flertal af medlemslandene, er dels risiko for øget politisk
indflydelse på de polske domstole, herunder bl.a. udskiftning af nuværende højesteretsdommere
gennem pensionering, dels risiko for øget politisk indflydelse på fremtidig udnævnelse af
dommere i Polen.
Kommissionen drøftede den 20. december 2017 den seneste udvikling af retsstatssituationen i
Polen. På den baggrund besluttede Kommissionen at aktivere artikel 7, stk. 1, i Traktaten om den
Europæiske Union (TEU). I samme ombæring sendte Kommissionen det fjerde sæt anbefalinger
til den polske regering. Kommissionen modtog svar fra Polen den 20. marts 2018, men indholdet
heri er ikke kendt. Den polske regering har ligeledes udarbejdet en såkaldt hvidbog om
retsreformerne.
Rådet (almindelige anliggender) er seks gange blevet orienteret af Kommissionen om status på
dialogen med Polen (16. maj 2017, 25. september 2017, 27. februar 2018, 20. marts 2018, 17.
april 2018 og 14. maj 2018). Et stort flertal af medlemslande har bakket op om Kommissionen
og tilkendegivet deres bekymring over retsstatssituationen i Polen.
På det seneste møde i Rådet (almindelige anliggender) den 14. maj d.å. orienterede
Kommissionens 1. næstformand Frans Timmermans om status. Den 7. juni d.å. oplyste
Kommissionen, at man ikke fandt, at der siden rådsmødet den 14. maj var sket fremskridt, som
29
 Rådsmøde nr. 3629 (almindelige anliggender) den 26. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 26/6-18
håndterede de systemiske trusler. Man fandt derfor, at det var tid til at tage næste skridt i
proceduren, dvs. en høring af Polen.
Artikel 7 i Traktaten om Den Europæiske Union
Proceduren er, at Rådet på begrundet forslag af en tredjedel af medlemsstaterne, Europa-
Parlamentet eller Europa-Kommissionen med et flertal på fire femtedele af sine medlemmer,
minus det pågældende land (22 medlemslande), og efter godkendelse af Europa-Parlamentet
samt høring af det berørte medlemsland kan fastslå, at der er en klar fare for en grov
overtrædelse af værdierne nævnt i TEU art. 2. Rådet kan efter samme fremgangsmåde rette
henstillinger til det berørte land. Efterfølgende kan Det Europæiske Råd ved enstemmighed på
forslag af en tredjedel af medlemslandene eller Kommissionen og efter godkendelse fra Europa-
Parlamentet fastslå, at et medlemsland groft og vedvarende overtræder værdierne nævnt i TEU
art. 2 efter at have opfordret dette medlemsland til at fremsætte sine bemærkninger. Hvis en grov
og vedvarende overtrædelse måtte blive fastslået af Det Europæiske Råd, kan Rådet med
kvalificeret flertal beslutte at suspendere visse af medlemslandets rettigheder, herunder
stemmerettigheder.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 26. juni 2018 er retsstatssituationen i Polen på
dagsordenen. Formandskabet har endnu ikke afklaret, hvorvidt der vil blive tale om drøftelse af
den videre proces eller en høring af Polen, (og i givet fald hvornår denne skal foregå).
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er forventningen, at et stort flertal af medlemslandene vil udtrykke støtte til Kommissionens
tilgang til og fortsatte dialog med Polen samt udtrykke bekymring over retsstatssituationen i
Polen. Enkelte lande forventes at være mere tilbageholdende med støtte til Kommissionen i
sagen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er bekymret over retsstatssituationen i Polen og er enig i Kommissionens
kritikpunkter af Polens retsreformer. Regeringen bakker derfor aktivt op om Kommissionens
dialog med Polen. Regeringen bakker ligeledes op om, at man tager næste skridt i art. 7, stk. 1-
proceduren og gennemfører en høring af Polen i Rådet.
30
 Rådsmøde nr. 3629 (almindelige anliggender) den 26. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 26/6-18
Fra dansk side er det afgørende, at alle medlemslande lever op
til EU’s grundlæggende værdier,
herunder ift. retsstatsprincipper og demokrati.
EU’s grundlæggende værdier
er afgørende for
legitimiteten i samarbejdet mellem EU’s medlemsstater, herunder
eksempelvis også
troværdigheden ift. beslutninger om det indre marked samt den europæiske arrestordre.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. maj 2018.
31