Europaudvalget 2017-18
Rådsmøde 3627 - Udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EKN, sagsnr.: 2018-67
Den 13. juni 2018
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 25. juni 2018
SAMLENOTAT
3. EU’s globale strategi
....................................................................................................................2
4. Jordan ............................................................................................................................................5
5. Afrikas Horn / Det Røde Hav ......................................................................................................7
1
 Rådsmøde nr. 3627 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 25. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanl 25/6-18
1910998_0002.png
3.
EU’s globale strategi
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 25. juni 2018 ventes der en orientering fra udenrigsrepræsentanten om
den anden statusrapport for gennemførelsen af EU’s Globale Strategi
(EUGS). Rapporten ventes at opsummere
de opnåede fremskridt vedrørende sikkerhed og forsvar, herunder vedtagelsen af det forstærkede forsvarssamarbejde
(PESCO) og arbejdet med det forsvarsindustrielle udviklingsprogram (EDIDP) under den Europæiske
Forsvarsfond. Rapporten ventes
endvidere at fremhæve EU’s arbejde med regionale multilaterale organisationer og
international orden, herunder gennem øget samarbejde med FN. Dertil ventes den fortsatte fokus på at styrke en
integreret tilgang i krydsfeltet mellem EU’s interne og eksterne arbejde fremhævet.
2. Baggrund
Det Europæiske Råd hilste udenrigsrepræsentantens præsentation af den Globale Strategi
velkommen i juni 2016 og opfordrede med rådskonklusioner i oktober 2016
udenrigsrepræsentanten til at føre arbejdet videre. Strategien har sit opdrag i Det Europæiske
Råds konklusioner fra juni 2015.
Strategien peger
EU’s fælles udenrigs-
og sikkerhedspolitik i retning af udfordringerne mod øst
og syd med vægt på en samtænkt og bred tilgang, hvor alle EU’s eksterne instrumenter bringes i
spil i tæt koordination med medlemslandene og relevante lokale, regionale og internationale
aktører. Der er ligeledes fokus på sammenhængen mellem de interne og eksterne politikker, der
har manifesteret sig i de seneste år på særligt migrationsområdet og i forhold til terror. I lyset af
den øgede terrortrussel og det øgede konfliktniveau omkring Europa peger strategien også på en
uddybning af den forsvars- og sikkerhedspolitiske dimension af EU-samarbejdet, øget
samarbejde og koordination mellem EU og medlemslandene, øget samarbejde mellem EU og
NATO samt øget samarbejde med FN. Derudover peger
strategien på, at EU’s fælles udenrigs-
og sikkerhedspolitik skal bakke op om FN’s 2030-dagsorden
og verdensmålene.
Statusrapporten ventes at opsummere de betydelige fremskridt, der er opnået. Det er
forventningen, at særligt fremskridt inden for sikkerhed og forsvar vil blive fremhævet. Det
gælder ikke mindst vedtagelsen af det forstærkede forsvarssamarbejde, PESCO, og arbejdet med
det forsvarsindustrielle udviklingsprogram (EDIDP) under den Europæiske Forsvarsfond. Dertil
pågår der et arbejde med
at styrke også den civile del af EU’s sikkerheds-
og forsvarspolitiske
samarbejde (CSDP). EU’s udenrigsrepræsentant ventes således til efteråret at fremlægge et udkast
til en såkaldt ”civil Compact”, som skal sætte en ramme for det fremadrettede arbejde for EU’s
civile CSDP-missioner bl.a. i lyset af de mere komplekse trusler i Europas nærområder.
Statusrapporten ventes derudover at påpege, at EU har øget fokus på samarbejdet med såvel
regionale multilaterale organisationer og FN med henblik på styrkelse af den internationale
orden. Fremadrettet ventes der også et fortsat på disse tiltag med et samtidigt fokus på en styrket
integreret tilgang til krydsfeltet mellem EU’s interne og eksterne
arbejde samt på Public
Diplomacy.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 25. juni 2018 ventes der en drøftelse af
EU’s Globale
Strategi. Drøftelsen forventes at omhandle status for implementeringen af den Globale Strategi
2
 Rådsmøde nr. 3627 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 25. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanl 25/6-18
på baggrund af en statusrapport, der er den anden samlede afrapportering om status for
gennemførelsen af den Globale Strategi.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vedtog en initiativ-betænkning den 13. april 2016. Betænkningen fokuserer
på fire områder: 1) forsvar af de europæiske borgeres stater, samfund og værdier; 2) stabilisering
af EU’s brede naboområde; 3) styrkelse af den multilaterale globale governance, og 4)
engagement med EU, nationale parlamenter og de europæiske borgere.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelserne i sig selv forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller
konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller
beskyttelsesniveauet. De enkelte, kommende initiativer under implementeringsplanen vil blive
vurderet, når de konkrete forslag foreligger. Danmark deltager som følge af forsvarsforbeholdet
ikke i finansieringen af militære aktiviteter i EU-regi.
8. Høring
Sagen har ikke været i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes enighed om opbakning til den videre gennemførelse af strategien. En del lande
lægger især vægt på den fortsatte styrkelse af den fælles forsvars- og sikkerhedspolitik, hvor
Danmark ventes at stå uden for størstedelen af de nye initiativer pga. forsvarsforbeholdet.
10. Regeringens generelle holdning
Indholdet af EU’s Globale Strategi er i tråd med danske prioriteter og mærkesager. F.eks. har
strategien fokus på håndtering af udfordringerne mod Øst og Syd; imødegåelse af aktuelle
udfordringer såsom migration og terrorisme gennem bl.a. bedre kobling af interne og eksterne
politikker og håndtering af grundlæggende årsager; samtænkning af EU’s eksterne instrumenter;
fælles programmering; koblingen mellem udvikling og humanitær bistand, samt; implementering
af verdensmålene. Der lægges generel vægt på, at ikke kun de dele af strategien, der relaterer sig
til det sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde, gennemføres. Regeringen støtter derfor den
overordnede implementering af strategien. Regeringen lægger vægt på, at der skal ske en styrkelse
af
EU’s civile missioner,
samt at der opnås en så ambitiøs civil Compact som mulig til efteråret.
Danmark vil som følge af forsvarsforbeholdet ikke deltage i de elementer i en styrket sikkerheds-
og forsvarspolitik, der har indvirkning på forsvarsområdet, hvilket blandt andet er tilfældet for
det forstærkede forsvarssamarbejde, PESCO.
Der lægges generelt vægt på, at konkrete initiativer som følger af strategien finansieres via
omprioriteringer inden for
EU’s budget.
3
 Rådsmøde nr. 3627 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 25. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanl 25/6-18
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
De sikkerheds- og forsvarspolitiske elementer af den Globale Strategi blev senest forelagt
Folketingets Europaudvalg den 5. maj 2017 og den 11. maj 2017. Drøftelsen af den første
statusrapport for strategiens gennemførelse blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. juni
2017 og ved skriftlig forelæggelse den 13. juli 2017.
4
 Rådsmøde nr. 3627 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 25. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanl 25/6-18
1910998_0005.png
4. Jordan
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 25. juni 2018 ventes der en overordnet orientering ved
udenrigsrepræsentanten om Jordans aktuelle økonomiske udfordringer, den seneste tids protester samt udgifterne til
håndteringen af de syriske flygtninge. Der forventes en drøftelse af det jordanske ønske om at ændre
oprindelsesreglerne i handelsaftalen mellem EU og Jordan.
2. Baggrund
Jordan er stærkt udfordret af de ca. 1,3 mio. syriske flygtninge, der ifølge
FN’s
Flygtningeorganisation (UNHCR) befinder sig i landet. Det svarer til ca. 15 procent af landets
befolkning. Flygtningesituationen belaster de i forvejen pressede offentlige budgetter bl.a. på
skole-, sundheds-, infrastruktur- og renovationsområdet. Trods omfattende international
finansiel støtte, halter den jordanske økonomi fortsat. Benzinpriserne er femdoblet siden starten
af året, og prisen på elektricitet er steget med 55 procent siden februar. Den jordanske økonomi
var ustabil før krisen, men med flygtningesituationen er der et ekstraordinært behov for
omfattende økonomiske reformer. Den aktuelle situation i Syrien gør det usandsynligt, at de
mange flygtninge kan vende tilbage inden for en nærmere fremtid, hvorfor der er behov for en
langsigtet løsning for syrerne i Jordan, hvor jobskabelse og øget beskæftigelse er essentielt.
Den jordanske regering har igangsat flere reforminitiativer for at imødekomme de økonomiske
problemer. Senest lancerede regeringen en større skattereform, der skulle udbrede
indkomstbeskatningen, hvor der i dag kun er 5 procent af befolkningen, der betaler skat.
Reformen har mødt ekstraordinær stor modstand fra befolkningen og fagforeninger, og der har
været omfattende protester i flere byer. Hoffet har ligeledes kritiseret reformen. Protesterne fik
premierminister Hani al-Mulki til at trække sig, og Kong Abdullah har i stedet udnævnt
uddannelsesminister Omar Razzaz til at danne en ny regering. I en jordansk sammenhæng, hvor
civil deltagelse er lav, er protesterne usædvanlige, og det vil blive en stor opgave for den nye
regering at overbevise demonstranterne om, at der vil ske seriøse politikforandringer. EU anser
reformer, som den omtalte skattereform, for nødvendige for at sikre en mere stabil økonomi.
EU forsøger at bistå Jordans økonomiske situation bl.a. ved at have tildelt ca. 1 mia. euro
gennem de seneste tre år til at støtte infrastruktur, forsynings- og uddannelsessektoren. EU har
ligeledes indgået en aftale, hvor EU for en begrænset periode lemper sine oprindelsesregler for
udvalgte produkter fremstillet i Jordan ved brug af syrisk arbejdskraft, så det bliver nemmere for
Jordan at sælge til EU-markedet. Hensigten er at tiltrække investeringer til produktionsindustrien
og skabe arbejdspladser for flygtningene i regionen. Hidtil har aftalen ikke haft den forventede
effekt og Jordan har bedt om tilpasninger i aftalen. Fra dansk side støtter man tiltag, der kan bistå
den jordanske økonomi og øge beskæftigelsen af syriske flygtninge, hvorfor der er opbakning til
en opdatering af aftalen.
Danmark giver desuden en markant støtte til de sydlige nærområder, herunder Jordan. Danmark
bidrager
til EU’s regionale trustfond til afhjælpning af Syrienkrisen,
MADAD-fonden, der bl.a.
tildeler støtte til uddannelse, økonomiske levevilkår gennem jobskabelse og oprettelse af mikro-
virksomheder. Danmark biddrager desuden til Verdensbankens Global Concessional Financing
5
 Rådsmøde nr. 3627 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 25. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanl 25/6-18
Facility (GCFF), som tildeler lån på gunstige vilkår til bl.a. Jordan med henblik på at skabe
industrizoner, forbedre kommunale serviceydelser og støtte uddannelse. Desuden tildeles der
midler til den dansk-ledede europæiske nærområdeindsats (Regional Development and
Protection Program, RDPP-programmet). Der er afsat 200 mio. kr. som nyt dansk bidrag til
RDPP fase II i 2018. Dansk-Arabiske Partnerskabsprogram støtter Jordans langsigtede
reformdagsorden inden for bl.a. økonomisk udvikling og god regeringsførelse.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 25. juni 2018 ventes en drøftelse af den politiske og
økonomiske situation i Jordan, herunder hvordan EU kan understøtte Jordans aktuelle
udfordringer foranlediget af flygtningesituationen. Desuden forventes en drøftelse af jordanernes
forslag til ændring af aftalen med EU om oprindelsesregler.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen af Jordan forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser
for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred enighed blandt medlemslandene om behovet for, at EU aktivt støtter op om
Jordans fortsatte bestræbelser for at forbedre økonomien og fortsætter sin økonomiske bistand
til landet. Der forventes imidlertid uenighed om visse aspekter af aftalen vedrørende
oprindelsesregler i forhold til punktet om udvidelse af varekategorier, da særligt sydlige EU-
medlemsstater er skeptiske over for udsigten til konkurrence på produkter inden for eksempelvis
landbrug.
10. Regeringens generelle holdning
Danmark støtter en aktiv rolle for EU ift. at støtte den jordanske regerings bestræbelser på at få
en stærkere økonomi. Jordan bærer en tung byrde for Europa ved at huse de mange flygtninge,
hvorfor det er i Danmark og EU’s interesse fortsat at støtte initiativer, der forbedrer flygtninges
vilkår og beskæftigelsesmuligheder i regionen. Danmark støtter en opdatering af aftalen om
oprindelsesregler, så den bliver lettere at anvende.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Jordan har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 30. november 2011.
6
 Rådsmøde nr. 3627 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 25. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanl 25/6-18
1910998_0007.png
5. Afrikas Horn / Det Røde Hav
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 25. juni 2018 ventes en drøftelse af udfordringerne på Afrikas Horn og i
den bredere Rødehavsregion. Hovedfokus for drøftelsen ventes at være på maritim sikkerhed, migration og den
regionale økonomiske udvikling i regionen. Der ventes vedtaget rådskonklusioner.
2. Baggrund
Situationen på Afrikas Horn er præget af ustabilitet; både sikkerhedsmæssigt, politisk og
humanitært. Afrikas Horn/Rødehavsregionen har de seneste år været karakteriseret ved stigende
ekstern interesse på det politiske, sikkerhedsmæssige og religiøse område. De nye aktører,
dynamikker og alliancer har potentielle konsekvenser for bl.a.
EU’s handel samt langsigtede
investeringer i regional sikkerhed. Fraværet af et dialogforum omkring Rødehavsregionen gør det
endnu sværere at opnå reelle fremskridt på en række områder. Samtidig har Afrikas Horn både
geopolitisk og økonomisk fået større betydning, hvilket giver nye muligheder både for landene i
regionen og deres partnere. Der er på denne baggrund behov for at fremme samarbejde og
koordination i og omkring regionen, og her kan EU spille en væsentlig rolle.
3. Formål og indhold
Formålet er at drøfte udfordringerne på Afrikas Horn og i den bredere Rødehavsregion.
Hovedfokus forventes at være på maritim sikkerhed, migration og den regionale økonomiske
udvikling i regionen. Drøftelsen ventes efterfulgt af vedtagelse af rådskonklusioner med fokus på
et styrket EU-engagement i Rødehavsregionen inden for områder som maritim sikkerhed og
bekæmpelse af voldelig ekstremisme samt vigtigheden af international og regional koordination
og samarbejde i og omkring regionen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
7
 Rådsmøde nr. 3627 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 25. juni 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanl 25/6-18
Der forventes bred opbakning til behovet for at adressere den geopolitiske situation på Afrikas
Horn/i Rødehavsregionen og mobilisere øget engagement fra EU og medlemsstaterne på dette
område.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen arbejder aktivt for et fredeligt og stabilt Afrikas Horn, der er i stand til at varetage
egen sikkerhed. Dette kommer bl.a. til udtryk igennem Danmarks mange bilaterale
udviklingsengagementer i regionen samt det regionale freds- og stabiliseringsprogram, der
samtænker engagementer inden for det militære, civile, udviklingspolitiske og
stabiliseringsmæssige område. Regeringen ser gerne, at EU intensiverer sit engagement med
landene i Rødehavsregionen for at fremme regional dialog og afbøde den stærke indflydelse fra
eksterne parter, som kan have negativ indflydelse på den regionale stabilitet. Fra dansk side har
man særligt fokus på vigtigheden af maritim sikkerhed.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Den politiske og sikkerhedsmæssige situation på Afrikas Horn har senest været forelagt
Folketingets Europaudvalg på mødet den 5. maj 2017 til orientering.
8