Rådsmøde nr. 3628 (miljø) den 25. juni 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 25/6-18

Europaudvalget 2017-18
Rådsmøde 3628 - miljø Bilag 3
Offentligt

Samlenotat

Dato

14. juni 2018

Energieffektivitetsdirektivet

Dagsorden

Forslag til revision af energieffektivitetsdirektivet



Revideret forhandlingsoplæg

Side

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/14

www.efkm.dk

Rådsmøde nr. 3628 (miljø) den 25. juni 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 25/6-18 - pkt. 2

2. Forslag til revision af energieffektivitetsdirektivet

KOM(2016) 761

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har den 30. november 2016 offentliggjort forslag til ændring af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv, 27/2012/EU om energieffektivitet (energief-

fektivitetsdirektivet), som en del af Kommissionens såkaldte Vinterpakke. Der er

tale om en begrænset revision af energieffektivitetsdirektivet, hvor kun enkelte af

artiklerne er omfattet. Et væsentligt element i revisionen er forslaget om et nyt mål

om 30 pct. forbedring af energieffektivitet i 2030, der skal være bindende på EU-

niveau. Forslaget indeholder ikke en byrdefordeling mellem medlemslandene. Et

andet centralt element i revisionen er en forlængelse af energispareforpligtelsen til

efter 2020. Forslaget vurderes umiddelbart at ville have konsekvenser for dansk ret

samt erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Regeringen hilser Kommissionens revision af energieffektivitetsdirektivet velkom-

men og er overordnet set positiv overfor en revision af direktivet, der kan bidrage til,

at EU når sine klima- og energipolitiske mål for 2030. Forhandlingssituationen indi-

kerer klart, at det bærer mod et højere, men vejledende, EU-mål for forbedring af

energieffektivisering i 2030. Regeringens prioritet i lyset heraf er at arbejde aktivt

for et så højt vejledende EU-mål, som der kan samles flertal for i Rådet. Skulle

forhandlingerne mod forventning munde ud i et bindende mål, vil regeringen også

kunne støtte dette. Hertil støtter regeringen op om en forlængelse af energispare-

forpligtelsen efter 2020.

2. Baggrund

Kommissionen har den 30. november 2016 fremsat forslag om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 27/2012/EU om energieffektivitet (KOM(2016)

761), som er en del af Kommissionens såkaldte Vinterpakke, hvis officielle navn er

”Clean energy for all Europeans”.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel

114 og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel

294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Forslaget er oversendt til Rå-

det den 30. november 2016 i dansk sprogversion.

Baggrunden for revisionen er, at Kommissionen, jf. artikel 24 i direktivet, er forplig-

tet til at evaluere og justere en række artikler, ligesom der er behov for, at energief-

fektivitetsdirektivet opdateres i overensstemmelse med 2030-rammen

for EU’s

klima- og energipolitik. Da medlemslandene først havde frist for implementering af

direktivet i juni 2014, har Kommissionen vurderet, at det endnu er for tidligt at åbne

op for mere end en begrænset revision.

EU’s

2030-ramme blev vedtaget i oktober 2014 af Det Europæiske Råd, som lige-

ledes endosserede strategien for Energiunionen i marts 2015. Som en del af 2030-

rammen vedtog de europæiske stats- og regeringsledere, at EU skulle forbedre

Side 2/14

Rådsmøde nr. 3628 (miljø) den 25. juni 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 25/6-18 - pkt. 2

energieffektiviteten i 2030 med mindst 27 pct. Her var der imidlertid også enighed

om, at målet skulle tages op til revision senest i 2020 med udgangspunkt i et EU-

mål på 30 pct. (jf. DER-konklusioner, oktober 2014). Energiunionen udstikker lige-

ledes retningen for fremtidens europæiske energi- og klimapolitik, som skal sikre, at

EU når sin langsigtede målsætning om en fossiluafhængig økonomi i 2050. Energi-

effektivitet er én af energiunionens i alt 5 dimensioner. Tilsammen skal 2030-

rammen og Energiunionens målsætninger ifølge Kommissionen føre til forøget

forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og bæredygtighed for Europa.

I 2007 forpligtede EU sig første gang til et mål for energieffektivitet, hvor man ved-

tog et mål på 20 pct. forbedret energieffektivitet i 2020.

EU’s 2020-mål

og 2030-mål

er defineret i primærenergiforbrug, der udgør det samlede energiforbrug inkl. tab fra

produktion, konvertering og distribution, men 2020-målet i energieffektivitetsdirekti-

vet er også reflekteret ud fra endeligt energiforbrug, der er det forbrug, der leveres

til slutbrugerne. I sin konsekvensanalyse anfører Kommissionen, at EU allerede i

2014 nåede en reduktion af energiforbruget svarende til 18,7 pct. i det primære

energiforbrug og 21,8 pct. i det endelige energiforbrug. Kommissionen regner såle-

des med, at EU når sit mål for 2020, hvis det nuværende niveau for energieffektivi-

tet holdes.

Kommissionen konkluderer derimod

–

på baggrund af de seneste beregninger af

EU’s fremskridt på energieffektivitet –

at EU, med nuværende tiltag og politikker

alene, vil opnå en reduktion af energiforbruget svarende til 23,9 pct. i 2030, hvilket

betyder, at EU ikke ser ud til at nå sit nuværende mål på 27 pct. Der er således

bl.a. behov for nye tiltag med henblik på at sikre, at energieffektiviseringsindsatsen

er tilstrækkelig for perioden frem til 2030. Kommissionen anfører i sin konsekvens-

analyse, at der er et problem med, at mange omkostningseffektive investeringer i

energieffektivitet ikke foretages på grund af markeds- og reguleringsfejl, som ikke

er løst i den eksisterende lovgivning. Det er blandt andet disse problemstillinger,

der ligger bag den foreslåede revision af energieffektivitetsdirektivet, men også de

øvrige energieffektivitetselementer i Vinterpakken hhv. revisionen af direktivet for

bygningers energimæssige ydeevne (bygningsdirektivet), samt Kommissionens

initiativ om smart finansiering af smarte bygninger.

3. Formål og indhold

Direktivforslagets overordnede formål er at bidrage til øget energieffektivitet i EU

med henblik på at nå EU’s 2030-målsætning

for energieffektivitet, som vedtaget i

2014 af Det Europæiske Råd.

Det nuværende direktiv fastlægger alene

EU’s mål for energieffektivitet

frem til

2020, og Kommissionen foreslår derfor

at tilføje EU’s 2030-mål,

samt at forhøje

dette fra det nuværende vejledende mål om 27 pct. forbedring af energieffektivite-

ten til et bindende 30 pct. mål på EU-niveau. Der er således ikke lagt op til en byr-

defordeling, men et overordnet EU-mål. Kommissionen lægger også op til, at udvi-

de medlemslandenes nuværende rapporteringsforpligtelser på energiforbrug i 2020

til også at inkludere energiforbrug i 2030.

Side 3/14

Rådsmøde nr. 3628 (miljø) den 25. juni 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 25/6-18 - pkt. 2

Det andet centrale element i forslaget er, at energispareforpligtelsen, hvor med-

lemslandene årligt skal opnå nye energibesparelser på 1,5 pct. af det endelige

energiforbrug, som i det gældende direktiv udløber ved udgangen af 2020, forlæn-

ges til at gælde for perioden efter 2020. De eksisterende muligheder for at medtæl-

le op til 25 pct. af energibesparelser, der ikke er opnået i slutforbruget, fastholdes,

og der tilføjes en mulighed for at medregne lokale vedvarende energianlæg på

bygninger, som en del af denne reduktion. Kravet om nye årlige energibesparelser

på 1,5 pct. kan fortsat opfyldes via en ordning for energispareforpligtelser for distri-

butions- eller handelsselskaber, alternative foranstaltninger eller en kombination

deraf. Der ændres således ikke på medlemslandedes fleksibilitetsmuligheder i for-

hold til, hvordan energibesparelserne opnås. Kommissionen foreslår desuden, at

medlemsstaterne skal medtage krav om socialt sigte i energispareforpligtelser,

herunder ved at kræve at en del af foranstaltningerne gennemføres i husholdnin-

ger, der er berørt af energifattigdom og i socialt boligbyggeri.

Endeligt foreslår Kommissionen at ændre de nuværende bestemmelser om målere

og fakturering af energiforbrug hos slutkunder. Ændringerne omhandler fjernvarme,

fjernkøling og varmt vand, mens el- og gasdelen skal inkorporeres i anden lovgiv-

ning. For så vidt angår målere skal medlemslandene sikre, at kunder til fjernvarme,

fjernkøling og varmt vand udstyres med målere, som viser forbrugernes aktuelle

energiforbrug. Kommissionen foreslår, at ny-installerede målere skal være fjernaf-

læste fra 1. januar 2020, mens alle målere skal være fjernaflæste fra 1. januar

2027, undtaget hvor medlemslandene dokumenterer, at dette ikke er omkostnings-

effektivt. For så vidt angår faktureringsoplysninger til slutkunder af deres faktiske

forbrug lægger Kommissionen op til, at det ikke længere skal være muligt at fravige

denne forpligtelse i tilfælde, hvor det ikke anses som teknisk muligt eller økonomisk

begrundet. Det foreslås desuden, at der, hvor fjernaflæste målere er blevet installe-

rede, skal være faktureringsoplysninger til rådighed for slutkunden 12 gange årligt i

2022.

Kommissionen foreslår, at artikel 23 vedrørende delegerede retsakter tilpasses den

seneste Interinstitutionelle Aftale mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissi-

onen af 13. april 2016 om brugen af delegerede retsakter. Den involverer bl.a. at

eksperter udpeget af medlemsstaterne skal konsulteres inden en delegeret retsakt

vedtages. Beføjelserne til at vedtage delegerede retsakter kan ligeledes til enhver

tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet og Rådet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF

artikel 294) medlovgiver.

Europa-Parlamentet har den 17. januar 2018 vedtaget sin betænkning om Kom-

missionens forslag til et revideret Energieffektivitetsdirektiv. Af betænkningen frem-

går det bl.a., at Europa-Parlamentet ønsker et bindende mål for energieffektivise-

ring i 2030 på mindst 35 pct. Europa-Parlamentet støtter Kommissionens forslag

om at forlænge energispareforpligtelsen, hvor medlemslandene årligt skal opnå nye

energibesparelser på

mindst

1,5 pct. Europa-Parlamentet foreslår derudover, at det

Side 4/14

Rådsmøde nr. 3628 (miljø) den 25. juni 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 25/6-18 - pkt. 2

skal være obligatorisk for medlemslandene at medregne salg af energi anvendt til

transport i basen for energispareforpligtelsen. Europa-Parlamentet ønsker dertil, at

der skal være krav til medlemsstaterne om et socialt sigte i energispareforpligtelser

i forhold til husholdninger.

For så vidt angår bestemmelserne om målerne og fakturering af energiforbruget

hos slutkunder støtter Europa-Parlamentet Kommissionens forslag men tilføjer

også elementer herunder om oplysninger til slutkunderne via regningen.

5. Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt. Dette begrun-

des med, at målene for energieffektivitet ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af med-

lemsstaterne alene, og at der derfor er behov for en indsats på EU-plan, der kan

lette og støtte udbredelsen af aktiviteter på nationalt plan.

Derudover vurderer Kommissionen, at nærhedsprincippet overholdes, idet med-

lemslandene bevarer deres mulighed for selv at vælge deres policy-mix og tilgang,

når det kommer til at opnå de nødvendige energibesparelser frem mod 2030.

Regeringen deler Kommissionens vurdering og finder også, at nærhedsprincippet

er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Forslaget vil berøre følgende dansk lovgivning:



Lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om

varmeforsyning, lov om kommunal fjernkøling og forskelige andre love, nr. 345

af 8. april 2014

Lov om elforsyning, nr. 418 af 25. april 2014

Lov om varmeforsyning, nr. 1307 af 24. november 2014

Lov om naturgasforsyning, nr. 1331 af 25. november 2013

Bekendtgørelse om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforplig-

telser overfor slutkunder om energiforbrug og fakturering, nr. 1395 af 25. no-

vember 2016

Bekendtgørelse om individuel måling af el, gas, vand, varme og køling, nr. 563

af 2. juni 2014



7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Såfremt forslaget vedtages i sin oprindelige udformning, vil det have lovgivnings-

mæssige konsekvenser i form af en tilpasning af bekendtgørelse om energivirk-

somheder og bygningsejeres oplysningsforpligtelser overfor slutkunder om energi-

forbrug og fakturering, nr. 1395 af 25. november 2016, vedrørende hyppige fakture-

ringsoplysninger til slutkunder. Forslaget kræver blandt andet en hyppigere fakture-

ring fra 2022, hvilket vil skulle afspejles i bekendtgørelsen.

Side 5/14

Rådsmøde nr. 3628 (miljø) den 25. juni 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 25/6-18 - pkt. 2

Ligeledes kan forslaget få konsekvenser i forhold til bekendtgørelse om individuel

måling af el, gas, vand, varme og køling, nr. 563 af 2. juni 2014, dog kun hvad an-

går vand, varme og køling. Med Kommissionens forslag om en række nye tidsfri-

ster for fjernaflæste målere, vil disse skulle indsættes i bekendtgørelsen om måle-

re.

Ydermere kan forslaget om udformning og forlængelse af energispareforpligtelsen

få konsekvenser i dansk ret, da man endnu ikke har vedtaget en ordning i Dan-

mark, som gælder efter 2020. Særligt forventes et evt. krav om at inkludere sociale

formål i energispareforpligtelsen at få lovgivningsmæssige konsekvenser, hvis det

vedtages i den form, som er foreslået af Kommissionen. Den resterende del af

forslaget om at forlænge energispareforpligtelsen til efter 2020 læner sig i høj grad

op af den nuværende forpligtelse, og forventes derfor ikke at kræve større lovgiv-

ningsmæssige ændringer.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at få væsentlige statsfinansielle konsekvenser, om end

energibesparelser forventes at føre til et provenutab, der følger af færre indtægter

fra energiafgifter. For så vidt angår yderligere energieffektivitetstiltag vil det afhæn-

ge af de konkrete virkemidler i implementering, hvorvidt sådanne tiltag er forbundet

med statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

På EU-niveau vurderer Kommissionen, at forslaget om at øge energieffektivise-

ringsmålet i 2030 fra 27 pct. til 30 pct. vil føre til et forøget BNP i EU på 70 mia.

Euro og skabe 400.000 jobs i 2030, herunder særligt i byggesektoren.

Forslaget om et 30 pct. bindende mål for energieffektivitet i 2030 byrdefordeles ikke

mellem medlemsstaterne, men nås via bindende virkemidler på EU-niveau og nati-

onale indsatser. Ved at gøre målet bindende styrkes Kommissionens eksisterende

kompetence i forhold til at planlægge nye politiske forslag, såfremt der er udsigt til,

at målet for 2030 ikke nås. Underopfyldelse af det samlede EU-mål kan derfor indi-

rekte medføre konsekvenser i form af nye tiltag på området med potentielle øko-

nomiske omkostninger. Nye forslag vil skulle vedtages af Rådet og Europa-

Parlamentet. Såfremt der bliver tale om et vejledende mål vil dette alt andet lige

være mindre forpligtende, hvorfor det også vil give et svagere ophæng til Kommis-

sionen i forhold til at fremlægge nye politiske forslag, som kan bidrage til at nå må-

let.

En teoretisk beregning baseret på, at Danmark skal tage sin forholdsmæssige an-

del af det fælles mål svarende til, at Danmark skal nå en 30 pct. reduktion af ener-

giforbruget i 2030, viser (i et frozen policy scenarium), at der vil være en hypotetisk

manko på 174 PJ i 2030. Indregnes energibesparelser som følge af en fortsættelse

af energispareforpligtelsen, reduceres mankoen til ca. 102 PJ. Der vil således sta-

dig være en manko for Danmark, hvis man skulle tage en forholdsmæssig andel af

målet. En opfyldelse af regeringens mål om mindst 50 pct. VE i 2030 kan, sammen

Side 6/14

Rådsmøde nr. 3628 (miljø) den 25. juni 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 25/6-18 - pkt. 2

med udbygning med VE, ske via en reduktion i bruttoenergiforbruget i 2030, som i

så fald vil føre til en reduktion af mankoen. Det bemærkes, at et mål over 30 pct. vil

betyde, at mankoen vil være tilsvarende større.

Forslaget om installering af fjernaflæste målere vurderes ikke at få samfundsøko-

nomiske konsekvenser, da medlemslandene kan undtages kravet, hvis dette ikke

viser sig omkostningseffektivt og teknisk muligt. Forslaget vurderes ikke at have

væsentlig betydning i Danmark.

Ift. forslaget om hyppige fakturerings- og forbrugsoplysninger vurderes de sam-

fundsøkonomiske gevinster til at være 5 millioner kr. fsva. fjernvarme i parcelhuse

og 92 millioner kroner fsva. fjernvarme i etageejendomme.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Bestemmelsen om målere (artikel 9) vurderes ikke at have erhvervsøkonomiske

konsekvenser, da omkostningerne, der følger af bestemmelsen, påhviler forbruger-

ne.

Der vurderes ikke at være erhvervsøkonomiske konsekvenser forbundet med for-

pligtelsen ang. hyppige fakturerings- og forbrugsoplysninger, da kravet i dette til-

fælde vil ramme fjernvarmeselskaber, som ikke er konkurrenceudsatte.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes at have positiv virkning for Danmark ift. miljø og

sundhed, da det må forventes, at en forøget energieffektivitet vil føre til et fald i

udledning af drivhusgasser. Kommissionen vurderer, at omkostningerne ved foru-

reningsbekæmpelse og omkostningerne ved forringet sundhed vil blive reduceret

med mellem 4,5 til 8,3 milliarder Euro for hele EU. Derudover vil forsyningssikker-

heden i EU blive betydelig forbedret ved en ifølge Kommissionen forventet redukti-

on i gasimporten på 12 pct. i 2030. Ydermere må det forventes, at øget energieffek-

tivitet vil føre til en forbedret forsyningssikkerhed og begrænse energiafhængighe-

den af eksterne leverandører.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Energi, Forsyning og Kli-

mapolitik.

Der er modtaget høringssvar fra Rockwool, Dansk Byggeri, Dansk Fjernvarme, Det

Økologiske Råd, IDA, Vindmølleindustrien, Dansk Industri, Energisparerådet,

Dansk Energi, Dansk Erhverv, Bygherreforeningen, WWF, VELTEK, Landbrug &

Fødevarer, VedvarendeEnergi, Energi & Olieforum, Foreningen af Rådgivende

Ingeniører, CO-Industri, Forbrugerrådet Tænk og Danmarks Almene Boliger.

Rockwool er generelt set tilfredse med Kommissionens forslag og bifalder forslaget

om et bindende mål for 2030, men mener, at ambitionsniveauet bør hæves til 40

pct. Rockwool støtter Kommissionens forslag til forlængelse af energispareforplig-

telsen samt ambitionsniveauet, men efterlyser et mandat til Kommissionen med

Side 7/14

Rådsmøde nr. 3628 (miljø) den 25. juni 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 25/6-18 - pkt. 2

henblik på at kunne justere forpligtelsen afhængigt af medlemslandenes fremskridt.

Rockwool finder det afgørende, at forpligtelsen i videst muligt omfang realiseres

hos slutbrugerne og ser således helst, at muligheden for at medregne besparelser

uden for slutforbruget fjernes. Rockwool er positiv over for at inkludere et socialt

mål i energispareforpligtelsen. Rockwool peger ligeledes på, at der er behov for

justering af artikel 8 om energisyn, som ikke er en del af Kommissionens forslag,

og efterlyser krav om implementering af anbefalingerne fra energisynene.

Dansk Byggeri er som udgangspunkt positive over for direktivforslaget og mener, at

der generelt er behov for, at energieffektivisering og energibesparelser får en langt

mere fremtrædende rolle i energipolitikken. Dansk Byggeri støtter op om et binden-

de EU-mål og ser gerne et mere ambitiøst mål på 40 pct. energieffektivitet i 2030,

da dette vil bidrage til en mere omkostningseffektiv grøn omstilling samt gavne

vækst og beskæftigelse i Danmark. Dansk Byggeri ser ligeledes gerne, at de natio-

nale energieffektivitetsmål gøres bindende, herunder at man fjerner muligheden for

at knytte andelen af vedvarende energi til fastsættelsen af målet. Dansk Byggeri

støtter desuden op om, at medlemslandene inkluderer deres energieffektivitetsmål i

de integrerede nationale klima- og energiplaner. Dansk Byggeri støtter en forlæn-

gelse af energispareforpligtelsen, da det er afgørende med langsigtede rammebe-

tingelser og finder det positivt, at Kommissionen vil fremme de mere langsigtede

energibesparelser med lange levetider. Derimod mener Dansk Byggeri ikke, at

reduktionerne fra etableringen af VE på bygninger bør kunne indregnes i energi-

sparemålet og ser generelt gerne, at grænsen for at opnå besparelser uden for

slutforbruget sættes markant ned. Derudover ser Dansk Byggeri gerne, at regerin-

gen undersøger nærmere, hvad bestemmelsen om energifattigdom vil have af be-

tydning for den danske energispareindsats, da det er uklart, i hvor høj grad det er

en problemstilling af relevans for Danmark. Dansk Byggeri ser desuden gerne, at

regeringen arbejder for, at artikel 8 om energisyn medtages i revisionen af direkti-

vet, herunder at man arbejder for at ændre bestemmelsen, så kravet kun vedrører

virksomheder med et stort energiforbrug.

Dansk Fjernvarme har med henvisning til den korte høringsfrist givet en række

overordnede kommentarerer og forbeholder sig ret til supplerende kommentarer på

et senere tidspunkt. Dansk Fjernvarme støtter op om den generelle ambition om at

effektivisere energiforbruget og anser fjernvarme- og køling som effektivisering i sig

selv. Det er vigtigt, at man forfølger de samfundsøkonomiske billigste virkemidler

snarere end at have et ensidigt fokus på slutforbruget. Derudover mener Dansk

Fjernvarme ikke, at energifattigdom skal løses i energisektoren. Dansk Fjernvarme

finder yderligere, at energispareforpligtelsen bør give mulighed for at indregne

energibesparelser ved brændselsfri VE, da det har vist sig som et samfundsøko-

nomisk billigt instrument. Hvad angår målere, finder Dansk Fjernvarme det vigtigt at

sikre, at der ikke pålægges fjernvarmeforsyninger yderligere omkostninger i form af

bygningsintern distribution, måling eller afregning af varme.

Det Økologiske Råd (DØR) støtter et bindende 2030-mål for energieffektivitet på

EU-niveau, men ønsker et forhøjet mål på 40 pct. DØR finder ligeledes, at der bør

fastlægges bindende nationale energisparemål som supplement til direktivets bin-

Side 8/14

Rådsmøde nr. 3628 (miljø) den 25. juni 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 25/6-18 - pkt. 2

dende virkemidler. DØR peger på, at Danmark bør arbejde for at få fjernet kravet

om at medregne udviklingen i VE, når medlemslandene skal fastsætte deres natio-

nale, vejledende mål for energieffektivitet. Derudover opfordres regeringen til at

arbejde for, at Kommissionen skal kunne indlede forhandlinger med medlemslan-

dene, hvis den samlede indsats fra landene ikke ser ud til at kunne opfylde EU’s

mål for energieffektivitet. DØR så gerne et fokus på energirenovering af kommuna-

le og regionale bygninger. DØR støtter op om en forlængelse af energispareforplig-

telsen, med Kommissionens mulighed for review i 2027 og ønsker, at det klargøres,

at dette review kan justere i energisparekravet på 1,5 pct., hvis man finder det pas-

sende. DØR støtter desuden, at energiforbrugere skal have gratis adgang til data

om deres energiforbrug, og at de primære energifaktorer fortsat skal tillade med-

lemslande at tage hensyn til nationale omstændigheder. Slutteligt efterlyser DØR

en fastsættelse af en fælles europæisk definition af de virksomheder, som er omfat-

tet af energisynsforpligtelsen i artikel 8, som bør fastsættes ud fra nationale kriteri-

er, og at energisynsforpligtelsen bør tilpasses på baggrund af erfaringerne med

ordningen.

IDA

er positive over for Kommissionens fremhævning af ”energieffektivitet først”, og

mener, at energieffektivitet bør have en langt mere fremtrædende rolle i energipoli-

tikken, da dette vil åbne op for europæiske markeder, hvor danske virksomheder

har styrkepositioner. IDA støtter desuden op om et bindende 2030-mål og ønsker

det forhøjet til 40 pct.

Vindmølleindustrien støtter op om et forhøjet 2030-mål på 30 pct. energieffektivitet

på EU-niveau og bemærker, at der bør gives forrang til intelligent energieffektivitet i

form af besparelser på den mest CO2-intensive form. Vindmølleindustrien påpeger

desuden, at den primære energifaktor bør være endnu lavere end den foreslåede,

for, at en udnyttelse af den grønne strøm prioriteres i en EE-sammenhæng. Vind-

mølleindustrien mener derudover, at en klar prioritering for EE-målsætningen frem-

for et årligt mål på 1,5 pct. vil være at foretrække.

Dansk Industri (DI) har med henvisning til den omfattende Vinterpakke og korte

høringsfrist givet en række foreløbige bemærkninger. DI er overordnet set positiv

over for Kommissionens syn på EU’s klima-

og energipolitik og bakker op om

Kommissionens forslag om at hæve EU’s 2030-mål

til et bindende 30 pct. mål.

Desuden finder DI det hensigtsmæssigt at ændre EU’s nuværende energisparemål

til et såkaldt energiintensitetsmål, for at kunne måle afkoblingen mellem energifor-

brug og økonomisk output. DI bakker op om en automatisk forlængelse af energi-

spareforpligtelsen til 2050, så længe der løbende vurderes, om der fortsat er behov

for kravet, og så længe forpligtelsen fortsat har fokus på omkostningseffektive og

additionelle energieffektivitetstiltag i slutforbruget. DI er ligeledes åbne over for

muligheden for at medregne besparelser genereret fra VE på og i bygninger, så

længe det understøtter en omkostningseffektiv udrulning af VE i energisystemet. DI

kan ikke støtte op om et krav om målrettede energibesparelser i energifattige hus-

tande, da dette bør være op til det enkelte medlemsland. Hvad angår målere og

fakturering finder DI det centralt, at udrulningen af fjernaflæste målere fortsat vur-

deres i forhold til deres omkostningseffektivitet. Derudover anbefaler DI, at artikel 8

Side 9/14

Rådsmøde nr. 3628 (miljø) den 25. juni 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 25/6-18 - pkt. 2

om energisyn medtages i revisionen, da der er forskelligartet implementering blandt

medlemslandene. Slutteligt fremhæver DI artikel 14 om fremme af energieffektivitet

under opvarmning og kølig, som DI ønsker en styrket indsats på.

Energisparerådet har afgivet høringssvar, med undtagelse af Dansk Energi, KL,

Landbrug & Fødevarer, TEKNIQ og Gasselskaberne, som ikke har ønsket at delta-

ge i det fælles høringssvar. De resterende medlemmer støtter et bindende 2030-

mål for energieffektivitet på EU-niveau, herunder støtter en række af medlemmerne

et mål på 30 pct. (DI, Dansk Erhverv, EOF og Dansk Fjernvarme), mens andre

ønsker et forhøjet mål på 40. pct. (Det Økologiske Råd, Energiforum Danmark og

Dansk Byggeri). Et flertal af Energisparerådet bakker op om, at medlemslandene

fortsat skal udarbejde indikative nationale målsætninger for energieffektivitet, mens

et mindretal ønsker nationalt bindende mål (Det Økologiske Råd og Dansk Bygge-

ri). Energisparerådet opfordrer regeringen til at arbejde for, at Kommissionen sam-

mentæller de nationale indikative mål med mulighed for at initiere skærpede krav

eller fornyede forhandlinger med medlemslandene, hvis disse mål ikke forventes at

opfylde EU’s mål for energieffektivitet.

Energisparerådet støtter en forlængelse af

energispareforpligtelsen frem til 2050, med Kommissionens mulighed for i 2027 og

2037 at evaluere forpligtelsen, hvorunder der ønskes klarhed over, hvorvidt evalue-

ringen kan åbne op for en justering af energisparekravet. Direktivet bør have fokus

på de omkostningseffektive energieffektiviseringer, hvad enten disse findes hos

energifattige eller socialt boligbyggeri. Energisparerådet bakker ligeledes op om, at

varme- og køleforbrug skal ske efter individuel måling, og at energiforbrugerne skal

have gratis adgang til forbrugsoplysninger. Hvad angår den primære energifaktor,

støtter Energisparerådet, at denne fortsat skal tage hensyn til nationale situationer

og energisystemer. Slutteligt anbefales det, at der fastsættes en europæisk definiti-

on af de virksomheder, som er omfattet af det obligatoriske energisyn i artikel 8, og

at der arbejdes for fælles europæiske guidelines for minimumskrav til et energisyn.

Ligeledes bør energisynsordningen evalueres og tilpasses på baggrund af de op-

nåede erfaringer.

Dansk Energi hilser Kommissionens forslag på 30 pct. energieffektivitet i 2030 vel-

kommen og støtter generelt set op om en ambitiøs og langsigtet plan for energief-

fektivisering, hvorunder det er vigtigt, at energieffektiviseringsindsatsen er tilrette-

lagt således, at den supplerer de øvrige tiltag på området. Dansk Energi finder det

således vigtigt, at der skabes sammenhæng mellem energieffektivisering, målet for

VE og målet for CO2, således at indsatsen kan gå hånd i hånd med kvotesystemet.

Dansk Energi finder det nødvendigt, at målet for energispareforpligtelsen justeres

oftere, end Kommissionens forslag om revision i 2027 og 2037 og påpeger, at re-

guleringen af VE-udbygningen bør finde sted i VE-direktivet, hvorfor man ikke støt-

ter op om forslaget om medregning af besparelser fra VE i energispareforpligtelsen.

Dansk Energi opfordrer ligeledes til at den primære energifaktor for el bedre afspej-

ler VE-andelen i produktionsmikset, således at faktoren nærmer sig 1. Dansk Ener-

gi støtter overordnet kravet om måling og fakturering og finder det vigtigt, at der

tillades størst mulig fleksibilitet for energileverandørerne, således at markedet bliver

drivkraften for informationsservices.

Side 10/14

Rådsmøde nr. 3628 (miljø) den 25. juni 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 25/6-18 - pkt. 2

Dansk Erhverv støtter, at der på europæisk plan fastlægges et bindende mål for

energieffektivisering, og at målet fastlægges ud fra Kommissionens foreslåede

niveau på 30 pct. i 2030. Dansk Erhverv efterlyser en revision af bestemmelserne

om det obligatoriske energisyn i artikel 8 i energieffektivitetsdirektivet med henblik

på at fastsætte en fælles europæisk definition af de omfattede virksomheder base-

ret på nationale kriterier. Samtidigt lægges der vægt på, at forpligtelsen evalueres

og tilpasses på baggrund af erfaringerne med ordningen.

Bygherreforeningen ser EU-direktiverne som vigtige instrumenter i at nå de nød-

vendige resultater for CO2-reduktion og energieffektivisering i både national og

europæisk sammenhæng. Grundlæggende finder Bygherreforeningen det vigtigt, at

VE-produceret energi i energisparemålene ikke medfører en forringelse af byg-

ningsmassen og hilser en ambitiøs og øget målsætning for reduktion af energifor-

bruget velkomment.

WWF finder det positivt, at Kommissionen lægger op til en forhøjelse af 2030-målet

på energieffektivitet og anbefaler, at målet hæves yderligere fra de foreslåede 30

pct. til 40 pct. Regeringen opfordres til at arbejde for, at det fælles EU-mål udmøn-

tes i bindende nationale mål. WWF finder det fornuftigt, at Kommissionen senest i

december 2023 skal vurdere fremdriften i at nå de fastsatte mål for 2030 og finder

det positivt, at artikel 7 vedr. energispareforpligtelsen forlænges efter 2020, for at

EU når sine langsigtede klimamål. WWF finder det vigtigt at 1,5 pct. målet ikke

udvandes og ser gerne, at undtagelsesmulighederne i energispareforpligtelsen

reduceres eller helt fjernes.

VELTEK er overordnet set positiv over for Kommissionens bestræbelser for at

fremme

”energieffektivitet først”-princippet

og støtter op om et bindende 2030-mål

for energieffektivitet på EU-niveau, hvor man gerne ser, at reduktionsmålet øges til

40 pct. VELTEK støtter op om forslaget om at kunne indregne VE-produktion i de

opgjorte energibesparelser og støtter op om en forlængelse af energispareforplig-

telsen til efter 2030, da langsigtede rammebetingelser er afgørende for investorer.

Det anbefales desuden, at Kommissionens evaluering af forpligtelsen i 2027 også

bør indeholde mulighed for at justere energisparekravet på 1,5 pct. Slutteligt støtter

VELTEK op om forslaget om individuel måling samt forbrugeres ret til adgang til

egne forbrugsoplysninger.

Landbrug & Fødevarer (L&F) støtter generelt set op om indsatsen for øget energi-

effektivitet, herunder et bindende 2030-mål på EU-niveau og peger på vigtigheden

i, at det specifikke målniveau vurderes samfundsøkonomisk omkostningseffektivt

for EU. L&F støtter ikke bindende nationale mål og finder det afgørende, at danske

virksomheder har lige konkurrencevilkår med de resterende EU-medlemslande.

L&F mener, at den nationale energispareindsats bør indrettes så omkostningseffek-

tivt, fleksibelt og gennemsigtigt som muligt. L&F finder det vigtigt, at man opnår en

fælles EU-tilgang til det obligatoriske energisyn for store virksomheder, som bør

tilpasses de allerede opnåede erfaringer med ordningen, herunder at energisyns-

reglerne indrettes fleksibelt og tilpasses de enkelte virksomheders behov.

Side 11/14

Rådsmøde nr. 3628 (miljø) den 25. juni 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 25/6-18 - pkt. 2

VedvarendeEnergi støtter et bindende mål for energieffektivitet på mindst 30 pct. i

2030 og ønsker, at målet hæves til 40 pct. VedvarendeEnergi mener derudover, at

der så vidt muligt bør fastlægges bindende nationale mål, som supplement til de

bindende krav i direktiverne. Der foreslås ligeledes, at kravet om 3 pct. årlig reno-

vering af statslige bygninger udvides til at omfatte andre offentlige bygninger. Slut-

teligt anbefaler VedvarendeEnergi, at der fastsættes en fælleseuropæisk definition

af, hvilke virksomheder der er omfattede af det obligatoriske energisyn i artikel 8,

samt europæiske guidelines for minimumskravet til indholdet af et energisyn.

Energi- og Olieforum (EOF) støtter op om Kommissionens forslag til energieffektivi-

tetsmålet samt de fortsatte krav i energispareforpligtelsen. EOF finder det desuden

vigtigt med en justering af definitionen af hvilke virksomheder, der er omfattede af

ordningen for energisyn, jf. artikel 8 i energieffektivitetsdirektivet.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) finder det positivt, at Kommissionen

fremhæver energieffektivitet som en ressource i sig selv og støtter op om bindende

2030-mål på EU-niveau, med et ambitionsniveau der er samfundsøkonomisk an-

svarligt, og som løbende kan opjusteres i forhold til den teknologiske udvikling. FRI

opfordrer ligeledes regeringen til at arbejde for, at EU-kommissionen sammenlæg-

ger de nationale, vejledende mål på energieffektivitet med henblik på at kunne stille

indskærpede krav eller initiere forhandlinger med medlemslandene, hvis indsatser-

ne ikke ser ud til at opfylde EU-målet. FRI støtter derudover op om en forlængelse

af energispareforpligtelsen til efter 2030 og finder det positivt, at Kommissionen

evaluerer indsatsen i 2027 og 2037. Mht. evalueringen anbefales det at åbne op for

justering af energisparekravet på 1,5 pct. FRI støtter op om, at varme- og kølefor-

brug skal ske efter individuel måling, og at fastsættelsen af primære energifaktorer

fortsat skal tage hensyn til medlemslandenes nationale situationer og energisyste-

mer. FRI ser ligeledes gerne, at der arbejdes for inkludering af artikel 8 om energi-

synet i revisionen af direktivet, således at der fastsættes en fælles europæisk defi-

nition af de omfattede virksomheder samt guidelines for minimumskrav til energisy-

net.

CO-industri finder det positivt, at Kommissionen har fokus på en langsigtet og hold-

bar klima- og energiregulering og bakker op om et 30 pct. mål for energieffektivitet i

2030 på EU-niveau.

Forbrugerrådet Tænk (Tænk) er overordnet positiv over, at Kommissionen i sine

forslag ønsker, at sætte forbrugeren i centrum. Det er imidlertid en forudsætning

for, at energipakken kan blive en succes, at forbrugerne reelt bliver aktive og invol-

verede medspillere, der også får mærkbare fordele af pakken. Tænk mener desu-

den, at 2030-målet bør forhøjes til 40 pct. energieffektivitet i 2030. Tænk henviser

til Det Økologiske Råds høringssvar.

Danmarks Almene Boliger (BL) finder det vigtigt, at revisionen af energieffektivi-

tetsdirektivet ikke ændrer den måde, hvorpå Danmark har implementeret direktivet,

hvad angår målere og fakturering, nemlig med en skelnen mellem 1. led, som ved-

rører energiselskaber, og 2. led, som vedrører alle boligselskaber og det forhold de

Side 12/14

Rådsmøde nr. 3628 (miljø) den 25. juni 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 25/6-18 - pkt. 2

har til deres lejere. Det er afgørende for BL, at der generelt set tages udgangspunkt

i en totaløkonomisk rentabel tilgang. BL finder det positivt, at direktivets ordlyd giver

mulighed for at benytte sig af varmefordelingsmålere i de situationer, hvor individu-

elle målere ikke kan installeres. BL ønsker i den forbindelse at få afklaret, om kra-

vet om at redegøre for den tekniske mulighed/økonomiske rentabilitet kun vedrører

de situationer, hvor varmefordelingsmålere ikke kan installeres, eller om det ligele-

des gælder situationer, hvor individuelle målere ikke kan installeres, og varmefor-

delingsmålere derfor installeres i stedet. BL finder det vigtigt, at der fra dansk side

arbejdes for at få individuelle målere og varmefordelingsmålere sidestillet.

LO finder det positivt, at Kommissionen har fokus på at sikre en balanceret klima-

og energipolitik, der både tager højde for konkurrenceevnen, energiintensive ar-

bejdspladser, omkostningseffektiviseringer og udviklingen af ny grøn teknologi. LO

bakker ligeledes op om Kommissionens forslag til at øge målet for energieffektivitet

i 2030 til et 30 pct. mål på EU-niveau. Det er derudover oplagt at lægge op til langt

flere omkostningseffektive renoveringer i bygningsmassen, samt at arbejde for at

virksomheder og forbrugere sparer energi i slutforbruget, på en markedsdrevet

måde, samtidig med at medlemslandene gives fleksibilitet ift. nationale forhold.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådet blev den 26. juni 2017 enig om en generel indstilling til Kommissionens for-

slag. Den generelle indstilling lægger op til et mål for energieffektivisering i 2030 på

30 pct. Rådet tog i den forbindelse ikke stilling til, om målet skulle være bindende

eller vejledende.

Rådets generelle indstilling lægger desuden op til en forlængelse af energispare-

forpligtelsen i perioden 2021-2030, men at en forlængelse efter 2030 kræver ind-

dragelse af medlovgiverne. Samtidig lægges der op til at reducere energisparemå-

let fra 1,5 pct. til 1 pct. i den sidste halvdel af perioden dvs. fra 2026-2030. Kom-

missionen kan dog i 2024 foreslå, at målet på 1,5 pct. fastholdes, såfremt Kommis-

sionen vurderer, at dette er nødvendigt for at nå det overordnede mål for 2030.

Trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet blev påbegyndt i februar 2018 og er

relativt fremskredne. Der forventes derfor snarest landet en aftale om bl.a. det

overordnede mål og energispareforpligelsen. Internt i Rådet er der en stor gruppe

af medlemsstater, inklusive Danmark, som ønsker at udvise fleksibilitet ift. Europa-

Parlamentets ønsker, herunder et overordnet mål over 30 pct., mens andre ønsker

at fastholde Rådets generelle indstilling. På baggrund af forhandlingssituationen er

det pt. vurderingen, at det mest sandsynlige udfald vil være et ikke-bindende mål

på 31-33 pct.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag om en revision af energieffektivitetsdirek-

tivet velkommen og finder det vigtigt, at EU samlet set når sine energi- og klimapoli-

tiske målsætninger for 2030.

Side 13/14

Rådsmøde nr. 3628 (miljø) den 25. juni 2018 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 25/6-18 - pkt. 2

Forhandlingssituationen indikerer klart, at det bærer mod et højere, men vejleden-

de, EU-mål for forbedring af energieffektivisering i 2030. Regeringens prioritet i

lyset heraf er at arbejde aktivt for et så højt vejledende EU-mål , som der kan sam-

les flertal for i Rådet. Skulle forhandlingerne mod forventning munde ud i et bin-

dende mål, vil regeringen også kunne støtte dette. Regeringen lægger dog samti-

dig vægt på, at målet ikke byrdefordeles, således at det fortsat vil være op til med-

lemslandene selv at fastsætte de nationale bidrag.

Regeringen støtter ligeledes op om forslaget om en forlængelse af energisparefor-

pligtelsen med fortsatte nye, årlige besparelser på 1,5 pct. i slutforbruget frem til

2030, der sikrer, at alle medlemsstater bidrager til det fælles 2030-mål, men at

energispareforpligtelsen indeholder størst mulig fleksibilitet i forhold til medregning

af energibesparelser og virkemidler for medlemsstaterne. Regeringen finder, at en

evt. forlængelse af energispareforpligtelsen efter 2030 ikke bør vurderes af Kom-

missionen alene, men sker med inddragelse af medlemsstaterne.

Regeringen finder, at energieffektivitetsdirektivet fortsat skal give fleksibilitet og

råderum for medlemslandene, således at energibesparelser fortsat kan opnås på

den mest omkostningseffektive måde, og være forbundet med færrest mulige ad-

ministrative byrder. Regeringen lægger vægt på et slankt og effektivt EU, der ikke

regulerer unødigt, og lægger derfor vægt på, at medlemsstaterne fortsat skal have

fleksibilitet til at vælge, om der skal fastsættes krav om fjernaflæste målere, og at

man kan undlade dette, hvis det ikke vurderes at være omkostningseffektivt og

teknisk muligt.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg på mødet den 2.

juni 2017 til forhandlingsoplæg.

Side 14/14