Rådsmøde nr. 3631 (økonomi og finans) den 13. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-18

Europaudvalget 2017-18
Rådsmøde 3631 - økofin Bilag 1
Offentligt

28. juni 2018

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2018

1) Præsentation af østrigsk formandskabsprogram

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Skatteministeriet, Erhvervsministeriet og Finansmi-

nisteriet

2) Opfølgning på det Europæiske Råd, 28.29. juni 2018

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

3) Forberedelse af G20-finansministermøde i Buenos Aires, 21.-22. juli 2018

Vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Rådsmøde nr. 3631 (økonomi og finans) den 13. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-18

Dagsordenspunkt 1:

Præsentation af østrigsk formandskabsprogram

1. Resume

Østrig varetager EU-formandskabet i 2. halvår af 2018. Det østrigske formandskab ventes på

ECOFIN 13. juli 2018 at præsentere sit arbejdsprogram. Der ventes på den baggrund en over-

ordnet drøftelse af de væsentligste sager på ECOFIN’s dagsorden i efteråret.

Fra dansk side venter man generelt at kunne støtte formandskabets prioriteter. Regeringens hold-

ning til de enkelte sager fastlægges i den hjemlige EU-beslutningsprocedure.

2. Baggrund

Østrig har EU-formandskabet i 2. halvår af 2018. Det østrigske formandskab ventes

på ECOFIN 13. juli 2018 at præsentere sit arbejdsprogram og prioriteter. Præsen-

tationen vil være en lejlighed til at drøfte de vigtigste sager på ECOFIN i efteråret.

3. Formål og indhold

Østrig ventes som formandskab for ECOFIN at prioritere en række finansielle,

økonomiske og skatte- og afgiftssager. Der henvises til

bilag 1

for en oversigt over

aktuelt igangværende sager i ECOFIN.

På det økonomiske område ventes formandskabet bl.a. at prioritere arbejdet med

udviklingen af

Den Økonomiske og Monetære Union

(ØMU) med udgangspunkt i resul-

tatet fra ØMU-topmødet 28.-29. juni 2018. Arbejdet med ØMU'en ventes at lægge

vægt på bankunionen og videreudvikling af eurolandenes lånefond (ESM). Arbejdet

vil evt. også kunne omfatte drøftelser af, hvorvidt man skal have en form for fælles

finanspolitik eller udvikle instrumenter til styrkelse af økonomierne inden for ram-

merne af EU's budget og flerårige finansielle ramme. Formandskabet ventes også

at prioritere opstarten af det

europæiske semester

for 2019 på baggrund af Kommissi-

onens årlige vækstundersøgelse og analyser af makroøkonomiske ubalancer samt

anbefalinger til euroområdet som helhed, som ventes offentliggjort i slutningen af

2018. Der ventes også løbende opfølgning på implementeringen af

Stabilitets- og

Vækstpagten,

herunder efterlevelse af eksisterende henstillinger/pålæg og krav om

fremskridt mod mellemfristede mål for den strukturelle saldo m.v.

På det finansielle område ventes en hovedprioritet for formandskabet at være ar-

bejdet med

styrkelse af bankunionen.

Drøftelserne af bankunionen tager udgangspunkt i den køreplan for færdiggørelse

af bankunionen, som ECOFIN vedtog 17. juni 2016. Det forventes, at EU-landene

på udvidet eurotopmøde (alle EU-lande med undtagelse af UK) 28.-29. juni 2018

vil nå til enighed om en erklæring om et første trin i styrkelsen af bankunionen og

retningslinjer for et videre arbejde mhp. nye beslutninger i december 2018. Det før-

ste trin ventes at indebære beslutninger om tiltag til at reducere risici i den finansielle

sektor, og fremskridt med risikodeling i form af en principbeslutning om en finans-

politisk neutral offentlig bagstopper for den fælles sektorfinansierede afviklings-

fond (SRF), som er baseret på den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM), samt

Rådsmøde nr. 3631 (økonomi og finans) den 13. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-18

beslutning om, at der skal udarbejdes en køreplan mhp. at starte politiske forhand-

linger om en fælles indskydergaranti i bankunionen (EDIS).

Formandskabet ventes at prioritere opfølgningen på det udvidede eurotopmøde.

Formandskabet vil således bl.a. fortsætte arbejdet med

risikoreduktionstiltag,

dvs. til-

tag til at reducere risici for kriser i den finansielle sektor. Det gælder navnlig

forslagene

til tilpasninger af den finansielle regulering,

hvor der blev vedtaget en generel henstilling

på ECOFIN den 25. maj 2018. Pakken af lovgivningsforslag vedrører ændring af

kapitalkravsdirektivet (CRD IV) og kapitalkravsforordningen (CRR), ændring af di-

rektivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD), samt ændring af

forordningen om den fælles afviklingsmekanisme i bankunionen (SRM). Det østrig-

ske formandskab ventes at føre trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet om

pakken med et mål om vedtagelse af pakken i 1. halvår 2018.

Formandskabet vil tilsvarende fortsætte arbejdet med

risikodelingstiltag,

særligt den

fælles indskyderforsikringsordning

i bankunionen (EDIS), dels fortsatte tekniske drøftel-

ser og dels den ventede køreplan for forhandlinger om EDIS. Der ventes også en

videreførelse af det tekniske arbejde med en

permanent offentlig bagstopper

for den fæl-

les sektorfinansierede afviklingsfond (SRF).

Som led i arbejdet med bankunionen og risikoreduktion er der desuden fokus på

det videre arbejde med at håndtere problemer med misligholdte lån (non-performing

loans,

NPL) i EU. Kommissionen har i foråret 2018 fremsat en pakke af forslag med

forskellige tiltag på området.

Formandskabet ventes derudover at prioritere det fortsatte arbejde med

kapitalmar-

kedsunionen

med en række fremlagte og kommende initiativer med det overordnede

formål at fremme vækst og jobskabelse ved at styrke kapitalmarkederne i EU. Der

er tale om et langsigtet projekt med en række delforslag, der løbende fremsættes og

behandles. Projektet omfatter også en række høringer.

Som en del af kapitalmarkedsunionen er der fremsat et

lovforslag om såkaldte dækkede

obligationer (’covered bonds’), herunder danske realkreditobligationer,

som i vid udstrækning

er baseret på erfaringer fra allerede velfungerende nationale markeder, såsom den

danske realkreditmodel. Derudover er en pakke af forslag vedr. bæredygtig finan-

siering blevet offentliggjort i maj 2018. Bæredygtig finansiering vedrører overvejel-

ser om, hvordan den finansielle sektor kan bidrage til at kanalisere private investe-

ringer til den grønne omstilling og understøtte økonomiens robusthed over for kli-

marelaterede risici.

Formandskabet forventes også at prioritere forslaget om

markedsinfrastruktur og tilsyn

med centrale modparter

(ændring i EMIR-forordningen fsva. tilsyn og 3. lande) og for-

slaget om

afvikling og genopretning af centrale modparter.

Derudover forventes formand-

skabet at prioritere forhandlingerne i Rådet om revision af forordningerne for de

europæiske tilsynsmyndigheder (ESA’erne).

Rådsmøde nr. 3631 (økonomi og finans) den 13. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-18

På selskabsskatteområdet ventes formandskabet at prioritere forslagene om

beskat-

ning af den digitale økonomi,

herunder Kommissionens forslag om en midlertidigskat

af omsætningen af visse digitale ydelser og forslaget om såkaldte digitale faste drifts-

steder. Herudover ventes formandskabet bl.a. at fortsætte drøftelserne af forslaget

en fælles selskabsskattebase (CCTB).

Arbejdet med det forstærkede EU-samarbejde

om en

afgift på finansielle transaktioner (FTT)

ventes også fortsat af de 10 deltagerlande

(heriblandt Østrig) i løbet af det østrigske formandskab.

På momsområdet ventes formandskabet at arbejde videre med

Kommissionens moms-

handlingsplan og bekæmpelse af momssvig,

jf. rådskonklusionerne fra ECOFIN 25. maj

2016. En væsentlig prioritet bliver at nå til enighed om den tekniske udmøntning af

det såkaldt

endelige momssystem

og en mulig overgangsordning til dette, hvor der gæl-

der særlige lempelige ordninger for såkaldt

godkendte afgiftspligtige personer.

Da en færdig implementering af det endelige momssystem har lange udsigter, vil

der formentlig også være fokus på midlertidige forbedringer af det nuværende

momssystem. Derfor ventes det østrigske formandskab at arbejde videre med de

såkaldte quick fixes på momsområdet, som præciserer, hvilke grænseoverskridende

leveringer mellem virksomheder, der er omfattet af momsfritagelse, og dermed sik-

rer, at man ifm. grænseoverskridende varehandel mindsker risikoen for ingen be-

skatning eller dobbeltbeskatning. Derudover ventes tillige drøftelser af to forslag,

som Kommissionen fremsatte 18. januar 2018. Det drejer sig om dels en reform af

systemet for momssatser, dels et forslag til forenklinger af momssystemet for små

og mellemstore

virksomheder (SMV’er).Endvidere

ventes formandskabet at priori-

tere en række EU-budgetsager. Der ventes bl.a. enighed om en aftale om

EU’s 2019-

budget

samt en præsentation af revisionsrettens årsrapport om

implementering af EU-

budgettet i 2017.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ingen formel rolle ift. præsentationen af formandskabspro-

grammet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivningsmæs-

sige konsekvenser for Danmark.

7. Økonomiske konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

De konkrete sager på ECOFIN’s

dagsorden i 2. halvår 2018 vil imidlertid kunne have statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Rådsmøde nr. 3631 (økonomi og finans) den 13. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-18

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landenes nærmere holdning til formandskabets arbejdsprogram kendes endnu

ikke. EU-landene ventes generelt at kunne støtte det østrigske formandskabs ar-

bejdsprogram og prioriteter for ECOFIN i 2. halvår 2018, som i høj grad ligger i

forlængelse af arbejdet under de foregående formandskaber.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ventes at kunne støtte det østrigske formandskabs arbejdsprogram og

prioriteter. Derudover vil regeringens holdning til de enkelte sager fastlægges i den

hjemlige EU-beslutningsprocedure.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3631 (økonomi og finans) den 13. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-18

Bilag 1: Oversigt over igangværende ECOFIN-sager

Økonomisk-politiske sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

Det europæiske semester Formålet med det Europæiske Semester er at styrke ko-

ordination og drøftelsen af EU-landenes prioriteter for

den økonomiske politik forud for vedtagelsen af natio-

nale finanslove o.l.

Det Europæiske Semester 2019 ventes indledt under

østrigsk formandskab med Kommissionens årlige vækst-

undersøgelse i november 2018 som basis for horisontale

drøftelser af de økonomiske udfordringer frem til det år-

lige økonomiske topmøde på Det Europæiske Råd

(DER) i foråret 2019.

Kommissionen ventes ligeledes i november 2018 som led

i makroubalanceproceduren at offentliggøre den såkaldte

varslingsrapport (’Alert Mechanism Report’), som skal

vurdere udviklingen i en række makroøkonomiske og fi-

nansielle indikatorer i landene og identificere lande, som

har ubalancer eller er i fare for at opbygge ubalancer.

Endvidere ventes Kommissionen at offentligøre udkast

til økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som

helhed i november 2018 som input til eurolandenes re-

form- og stabilitetsprogrammer i 2019.

Styrkelse af det økono-

miske samarbejde i EU

(styrkelse af ØMU’en)

Det Europæiske Råd (DER) og ECOFIN har i de senere

år løbende haft drøftelser af yderligere styrkelser af

ØMU’en.

Aktuelt vedrører drøftelserne særligt bankuni-

onen, videreudvikling af eurolandenes krisefond, ESM og

fælles finanspolitik.

På et udvidet eurotopmøde 28.-29. juni ventes statsle-

derne at nå til enighed om en erklæring med en køreplan

for den kommende tids drøftelser med fokus på bankuni-

onen og ESM. Arbejdet vil evt. også kunne omfatte drøf-

telser af, hvorvidt man skal have en form for fælles fi-

nanspolitik eller udvikle instrumenter til styrkelse af øko-

nomierne inden for rammerne af EU's budget og fler-

årige finansielle

ramme. Videreudvikling af ØMU’en ven-

tes bl.a. behandlet på ECOFIN i juli som opfølgning på

ØMU-topmødet.

Udgangspunktet for drøftelserne er bl.a. Kommissionens

ØMU-refleksionspapir fra maj 2017, Kommissionens

ØMU-pakke af 6. december 2017 og Kommissionens

Rådsmøde nr. 3631 (økonomi og finans) den 13. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-18

forslag om en fælles investeringsstabiliseringsfunktion

(EISF) og et strukturreformstøtteprogram af 31. maj

2018. ØMU-pakken af 6. december indeholder mere eller

mindre konkrete forslag om bl.a. videreudvikling af ESM

(med en rolle ift. bankunionen), integrering af finanspag-

ten i EU-retten, et fælles budget for eurolandene og en

fælles finansminister.

Implementering af Stabi- ECOFIN foretager løbende vurderinger af landenes ef-

litets- og Vækstpagten

terlevelse af Stabilitets- og Vækstpagten, herunder lande-

nes henstillinger.

Kun Spanien har fortsat en henstilling (konkret et pålæg)

under EU’s procedure for uforholdsmæssigt store under-

skud (EDP) med frister i 2018.

Efter offentliggørelsen af Kommissionens efterårsprog-

nose (november) med skøn for den budgetmæssige ud-

vikling i EU-landene ventes vurderinger af landenes im-

plementering af eksisterende henstillinger og pålæg. Det

kan give anledning til rådsbeslutninger om fristforlængel-

ser, hvis betingelserne er opfyldt, eller optrapning af pro-

ceduren, hvis landenes indsats vurderes mangelfuld.

Henstillinger kan kun

ophæves

på baggrund af forårsprog-

nosen (maj) året efter, at underskuddet er bragt under 3

pct. af BNP.

Der kan desuden løbende blive tildelt nye EDP-henstil-

linger til lande, som vurderes at overtræde Stabilitets- og

Vækstpagtens grænser for underskud og gæld.

Udover opfølgningen på EDP-henstillinger, overvåger

Kommissionen løbende, om de lande, som ikke har hen-

stillinger, lever op til de

forebyggende regler

i Stabilitets- og

Vækstpagten. Ifølge disse regler skal landene overholde

deres mellemfristede mål for den strukturelle balance på

de offentlige finanser (MTO) eller sikre en vis tilpasning

imod MTO. Rumænien og Ungarn har aktuelt en MTO-

henstilling for at

overskride EU’s forebyggende finans-

politiske regler og skal rapportere om tiltag til efterlevelse

af henstillingen 15. oktober 2018.

Kommissionens vurde-

ring af landenes imple-

mentering af finanspag-

ten i national lov.

Kommissionen påbegyndte i starten af 2015 en vurdering

af implementeringen af finanspagtens artikel 3(1) (om at

indskrive en strukturel budgetbalanceregel i national lov)

i de lande, som deltager i og er bundet af pagten (herun-

der Danmark). Danmark har implementeret artikel 3(1) i

national lov, bl.a. i budgetloven.

Rådsmøde nr. 3631 (økonomi og finans) den 13. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-18

Kommissionen fremlagde i februar 2017 sin vurdering af

landenes implementering (hvor Danmarks implemente-

ring godkendtes), og der pågår nu en landegennemgang

på teknisk niveau, som muligvis vil munde ud i en afrap-

portering og evt. drøftelse på ECOFIN.

Europæisk Investerings- Kommissionen fremlagde 31. maj 2018 forslag om en eu-

stabiliseringsfunktion

ropæisk investeringsstabiliseringsfunktion (EISF). EISF

(EISF)

gælder for eurolandene og EU-lande, der deltager i det

europæiske valutakurssamarbejde ERMII (aktuelt kun

Danmark).

Med forslaget vil EU-lande, der rammes af et stort kon-

junkturstød (målt ved ledighedsudviklingen), kunne an-

mode om støtte i form af lån og rentesubsidier. Det er et

krav, at lånet bruges til kvalificerede offentlige investerin-

ger.

Lånene garanteres af EU-budgettet med en ramme på op

til 30 mia. euro. En ny stabiliseringsstøttefond yder ren-

tesubsidier til at dække modtagerlandenes rentebetalinger

på lånene. Fonden skal finansieres af bidrag fra eurolan-

dene og ERM II-landene.

Adgang til støtte fra EISF er betinget af efterlevelse af de

fælles EU-regler på det økonomiske og finanspolitiske

område.

Europæisk Reformstøt-

teprogram (ERSP)

Kommissionen fremlagde 31. maj 2018 et forslag om op-

rettelse af et europæisk reformstøtteprogram (ERSP).

Forslaget skal ses i sammenhæng med de igangværende

drøftelser af videreudviklingen af den Økonomiske og

Monetære Union (ØMU) og Kommissionens forslag fra

maj 2018 til EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for

2021-2027.

Med forslaget lægger Kommissionen op til at oprette tre

instrumenter mhp. fremme af reformer i EU-landene:

II.

III.

Et reformleveringsinstrument (’Reform Delivery

Tool’, RDT) for alle EU-lande.

Et instrument til teknisk støtte til reformgennem-

førelse (’Technical Support Instrument’, TSI) for

alle EU-lande.

En konvergensfacilitet med målrettet støtte til re-

formgennemførelse i EU-lande udenfor euroom-

rådet (’Convergence Facility’ CF), som har gjort

tiltag mhp. at indføre euroen som valuta.

Rådsmøde nr. 3631 (økonomi og finans) den 13. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-18

Det vil kun være EU-lande, der anmoder om assistance,

der vil modtage støtte fra programmet. Støtten er således

efterspørgselsdrevet og baseret på frivillighed.

Reformstøtteprogrammet vil træde i kraft fra 2021 og fo-

reslås finansieret over EU-budgettet. Den samlede finan-

sieringsramme for gennemførelsen af reformstøttepro-

grammet er for perioden fra 2021 til 2027 på 25 mia.

EUR (22 mia. EUR til RDT, 840 mio. EUR til TS og 2

mia. EUR til CF)

Der ventes påbegyndt indledende forhandlinger af forsla-

get under østrigsk formandskab.

Finansielle sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

Pakke af risikoredukti-

onsforslag

–

forslag til

revision af kapitalkravs-

reglerne (CRR/CRD IV)

og afviklingsreglerne

(BRRD/SRM)

Kommissionen fremsatte 23. november 2016 en pakke af

lovgivningsforslag vedr. regulering af kreditinstitutter i

EU. Pakken af lovgivningsforslag består i en revision af

EU’s kapitalkravsregler (CRD IV/CRR), forslag til æn-

dring af direktivet om genopretning og afvikling af kre-

ditinstitutter (BRRD), samt forslag til ændring af forord-

ningen om den fælles afviklingsmekanisme i bankunio-

nen (SRM). Forslagene skal behandles og vedtages i regi

af ECOFIN (alle EU-lande). Forslagene indgår samtidig

som risikoreduktionstiltag i arbejdet med at styrke bank-

unionen, jf. ECOFIN’s køreplan af 17. juni 2016.

Forslagene gennemfører bl.a. resterende Basel III-stan-

darder i form af særligt et gearingskrav og krav om stabil

finansiering (NSFR), samt en Basel-standard om revision

af markedsrisikoreglerne. Desuden gennemføres en stan-

dard om nedskrivningsegnede passiver i de største globalt

systemiske vigtige kreditinstitutter (TLAC). Der foreslås

også ændringer for at sikre større proportionalitet i reg-

lerne, fx ved at lette kravene til rapportering fra mindre

institutter til myndighederne. Der foreslås også ændrin-

ger af aflønningsreglerne. Derudover foreslås en vis har-

monisering af den fleksibilitet, som reglerne giver EU-

landene. Det gælder fx i fastsættelsen af institutternes

søjle II-krav (individuelle solvensbehov), som fastsættes

af tilsynsmyndigheden i dialog med de enkelte institutter.

Desuden foreslås ændringer i kapitalkravene for at under-

støtte finansiering til små- og mellemstore virksomheder

og i infrastruktur.

Rådsmøde nr. 3631 (økonomi og finans) den 13. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-18

Der blev på ECOFIN den 25. maj 2018 opnået enighed

om pakken.

Under østrigsk formandskab ventes der indledt trilogfo-

rhandlinger med Europa-Parlamentet mhp. at opnå enig-

hed om pakken.

Pakke af forslag vedr.

Kommissionen præsenterede 14. marts 2018 en pakke af

misligholdte lån (NPL

–

forslag møntet på at håndtere NPL, bl.a. som opfølgning

Non Performing Loans) på NPL-handlingsplan vedtaget på ECOFIN 11. juli

2017. Pakken indeholder et forslag til direktiv, forslag til

forordning om ændring af kapitalkravsforordningen

(CRR) samt en skabelon (et såkaldt "blue print") til etab-

lering af selskaber til håndtering af nødlidende lån (så-

kaldte ”Asset Management Companies (AMC)”).

Forslaget til direktiv har til formål at udvikle rammerne

for handel med NPL, således at banker bedre kan komme

af med misligholdt gæld, der vægter negativt på balan-

cerne. Forslaget til ændring af CRR angår krav til mini-

mumsdæk af tab misligholdte eksponeringer og skal sikre,

at kreditinstitutter kan håndtere de mængder af NPL, de

måtte opbygge på balancen, og samtidigt mindske risi-

koen for fremtidig opbygning af NPL. Forslaget vil alene

være gældende for nye NPL.

Den sidste del af pakken,

AMC blue printer

fremlagt som

en frivillig skabelon bygger på best practice fra EU. For-

målet er at hjælpe EU-landene til hvordan, hvornår og i

hvilke situationer man etablerer en såkaldt ”dårlig bank”,

som kan anvendes til at håndtere NPL, både med og uden

involvering af staten.

Det østrigske formandskab ventes at fortsætte arbejdet

mhp. at forsøge at opnå enighed om disse forslag.

Fælles indskyderforsik- Kommissionen fremsatte 24. november 2015 forslag om

ringsordning i bankunio- en fælles indskyderforsikringsordning (European Depo-

nen (EDIS)

sit Insurance Scheme

–

EDIS) og -fond for landene i

bankunionen. EDIS skal omfatte de lande, som deltager

i bankunionen, herunder eventuelle deltagende ikke-eu-

rolande, og skal reducere det negative samspil mellem

banker og stater, som sås under krisen, hvor skrøbelige

banksystemer og svage offentlige finanser påvirkede hin-

anden negativt. EDIS drøftes aktuelt på teknisk niveau.

Den fælles indskyderforsikringsordning er en del af det

igangværende arbejde med at styrke bankunionen. ECO-

FIN vedtog 17. juni 2016 en køreplan (”road-map”) for

dette arbejde. ECOFIN’s køreplan indebærer,

at EU-lan-

Rådsmøde nr. 3631 (økonomi og finans) den 13. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-18

dene fortsætter det tekniske arbejde med EDIS og indle-

der de politiske drøftelser, når der er gjort tilstrækkelig

fremskridt med risikoreduktion (jf. nedenfor). Det er mu-

ligt, at EU-landene frem mod juni 2018 vil forhandle en

opdatering af køreplanen.

Endnu udestår drøftelse og enighed om alle væsentlige

emner af EDIS-forslaget, herunder udformningen og

indfasningen af EDIS, samt om hvorvidt der skal benyt-

tes en mellemstatslig aftale (IGA) for etablering af dele af

EDIS, fx selve fonden.

Kommissionen fremlagde 11. oktober 2017 en medde-

lelse om styrkelse af bankunionen. Meddelelsen indehol-

der bud bl.a. på mulige kompromiser om EDIS, herunder

en gradvis etablering af EDIS, hvor delingen af indsky-

dergarantirisici kan øges gradvist, såfremt nogle betingel-

ser er opfyldte.

Det østrigske formandskab ventes at fortsætte tekniske

forhandlinger om den fælles indskyderforsikringsord-

ning. Det er muligt, at man i 2. halvår 2018 vil lave en

køreplan for at indlede politiske drøftelser om EDIS.

Permanent offentlig bag- EU-landene har aftalt, at der senest i 2024 skal etableres

stopper for den fælles af- en permanent fælles offentlig bagstopper (midlertidige

viklingsfond

offentlige lån) knyttet til den fælles afviklingsfond (Single

Resolution Fund

–

SRF), der omfatter landene i bankuni-

onen.

Bagstopperen skal kunne yde midlertidig offentlig finan-

siering, hvis nedskrivning af aktionærer og kreditorer

(bail-in) og de sektorfinansierede midler i SRF ikke er til-

strækkelige til at håndtere et nødlidende institut. Bagstop-

peren skal være finanspolitisk neutral på mellemlang sigt,

dvs. den skal ikke indebære omkostninger for deltager-

landene over tid. Landene støtter, at eurolandenes låne-

fond, ESM, bliver basis for bagstopperen.

Arbejdet med den fælles bagstopper er indledt november

2016 og vil fortsætte også i 2. halvår 2018, hvor en ram-

meaftale for bagstopperen ventes udarbejdet.

Spørgsmålet om bagstopper indgår i forslaget om videre-

udvikling af ESM.

Basel-komitéen har 7. december 2017 offentliggjort sine

nye standarder for kreditinstitutters kapitalkrav (omtalt

som Basel IV-standarder).

Basel-komitéens standarder indeholder bl.a. et kapital-

gulv, der skal sikre et minimum af kapital i institutter, som

Basel IV

Rådsmøde nr. 3631 (økonomi og finans) den 13. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-18

benytter interne modeller til at opgøre deres kapitalkrav.

Kapitalgulvet vil betyde et højere kapitalkrav for de dan-

ske penge- og realkreditinstitutter. Regeringen har nedsat

en ekspertgruppe, hvis beregninger viser, at de nye stan-

darder fra Basel-komitéen vil forhøje kapitalkravene i de

danske institutter med ca. en tredjedel i forhold til de gæl-

dende kapitalkrav vedtaget med CRR/CRD IV i 2013,

når fuldt indfasede.

Kommissionen skal nu tage stilling til, hvordan og hvor-

når standarderne skal foreslås gennemført i EU-lovgiv-

ningen. Forslagene fra Kommissionen vil vedrøre og om-

fatte alle EU-lande og vil skulle forhandles og besluttes

af Rådet og Europa-Parlamentet i den normale lovgiv-

ningsprocedure. Det er uvist, hvornår forslag fra Kom-

missionen vil blive fremsat og drøftet på ECOFIN. Det

ventes dog ikke at ske i 2. halvår 2018.

Kommissionen fremsatte 28. november 2016 forslag til

forordning om genopretning og afvikling af centrale

modparter (CCP’er).

En CCP er en enhed, som stiller sig mellem køber og sæl-

ger i en værdipapirhandel. Formålet med CCP’er er at

overtage risikoen fra markedsdeltagerne i tilfælde af, at

den ene part går konkurs inden handlen er afviklet. Det

er særligt vigtigt ved handel med såkaldte derivater (opti-

oner, futures mv.), hvor forpligtelserne mellem køber og

sælger består over en længere periode.

CCP’er er reguleret på europæisk plan gennem forord-

ningen om europæisk markedsinfrastruktur (EMIR). Der

findes dog endnu ikke EU-regler for genopretning og af-

vikling af CCP’er, således som der gør for kreditinstitut-

ter i kraft af BRRD.

Forslaget

indebærer bl.a., at CCP’erne skal udarbejde

genopretningsplaner, tilsynsmyndighederne skal udar-

bejde afviklingsplaner, at tilsynsmyndighederne får sær-

lige beføjelser til at intervenere i CCP’ers aktiviteter, hvis

deres levedygtighed er i fare, samt at en CCP kan blive

afviklet, hvis den er nødlidende eller forventes at blive

det.

Det østrigske formandskab forventes at forsøge at opnå

enighed i Rådet om forslaget samt indlede trilogforhand-

linger med Europa-Parlamentet.

Genopretning og afvik-

ling af centrale modpar-

ter (CCP’er)

Rådsmøde nr. 3631 (økonomi og finans) den 13. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-18

Revision af forordning

om OTC-derivater, cen-

trale modparter og trans-

aktionsregistre (EMIR)

(EMIR tilsynsforslaget)

Kommissionen fremsatte 13. juni 2017 et forslag til æn-

dringer af EMIR med det formål at styrke tilsynet med

centrale modparter (CCP’er) grundet deres grænseover-

skridende aktiviteter og indvirkning på den finansielle

stabilitet på europæiske markeder, idet brugen af CCP’er

er obligatorisk for såkaldte OTC-derivater (som handles

direkte mellem sælger og køber og ikke via fx børser).

Forslaget indeholder 1) justeringer af de lovgivningsmæs-

sige rammer for den europæiske tilsynsmyndighed for

værdipapirer og markeder (ESMA) for at tildele øgede di-

rekte tilsynsbeføjelser til ESMA med CCP’er både inden

for og uden for EU og 2) ændret metode til at vurdere og

håndtere tredjelandes CCP’er og

tilknyttede ækvivalens-

vurderinger af tredjelande, dvs. spørgsmål om i hvilket

omfang tredjelande har lignende regler som i EU som

forudsætning for at få adgang til det europæiske marked.

Forslaget skal ses i lyset af Brexit-forhandlingerne idet en

stor del af clearing af transaktioner denomineret i euro i

dag sker i UK.

Det østrigske formandskab forventes at forsøge at opnå

enighed i Rådet om forslaget samt indlede trilogforhand-

linger med Europa-Parlamentet.

Kommissionen fremsatte 29. juni 2017 et lovforslag om

et fælleseuropæisk pensionsprodukt med formål om at

øge den grænseoverskridende aktivitet for simple pensi-

onsprodukter. Kommissionen finder, at pensionskapital

er velegnet som langsigtet investeringskapital. Forslaget

er en del af det videre arbejde med kapitalmarkedsunio-

nen.

Pan-europæisk pen-

sionsprodukt (PEPP)

Der blev opnået politisk enighed om forslaget i Rådet un-

der bulgarsk formandskab. Det østrigske formandskab

forventes at indlede trilogforhandlinger med Europa-

Parlamentet.

Revision af de europæi- Kommissionen fremsatte 20. september 2017 forslag til

ske finansielle tilsyns-

revision af kompetencerne i de europæiske finansielle til-

myndigheder (ESA’erne) synsmyndigheder (ESA’erne –

EBA (tilsynsmyndighed

for kreditinstitutter), ESMA (tilsynsmyndighed for vær-

(ESA-review)

dipapirer og markeder) og EIOPA (tilsynsmyndighed for

forsikring og pension)).

Forslaget skal styrke ESA’ernes evne til at udføre effek-

tivt tilsynsmæssigt arbejde og dermed bidrage til velfun-

gerende kapitalmarkeder. Forslaget

styrker ESA’ernes

beføjelser mhp. yderligere tilsynsmæssig ensretning i EU.

Rådsmøde nr. 3631 (økonomi og finans) den 13. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-18

Konkret foreslås det at centralisere en række tilsynskom-

petencer direkte hos ESA’erne og ændre ESA’ernes in-

terne organisering for at styrke den fælles EU-beslut-

ningstagning.

Derudover

foreslås finansieringen af ESA’erne ændret i

retning af direkte opkrævning fra den finansielle sektor

frem for bidrag fra de nationale tilsynsmyndigheder.

Det østrigske formandskab ventes at fortsætte arbejdet i

Rådet med forslaget mhp. at opnå enighed i Rådet.

Revideret ramme for in- Kommissionen fremsatte 20. december 2017 et forslag til

vesteringsselskaber

en revideret ramme for regulering af investeringsselska-

ber (i Danmark fondsmæglerselskaber). Investeringssel-

skaber tilbyder investeringsydelse til deres kunder, fx køb

og salg af værdipapirer på en børs. Investeringsselskaber

må ikke yde lån. De er i udgangspunktet underlagt samme

kapitalkrav som kreditinstitutter. Forslaget indfører bl.a.

proportionalitet for selskaber, der ikke er systemiske eller

som ikke har en forretningsmodel der ligner kreditinsti-

tutter.

Det østrigske formandskab forventes at forsøge at opnå

enighed i Rådet om forslaget.

Forslag om en europæisk Kommissionen fremsatte i foråret 2018 forslag til en eu-

ramme for regulering af ropæisk ramme for regulering af dækkede obligationer

dækkede obligationer

(herunder dansk realkredit). Forslaget er en del af kapital-

markedsunionen og bygger på velfungerende nationale

modeller som fx den danske. Forslaget specificerer bl.a.

kerneelementer af covered bonds og skaber derved en

definition, som kan benyttes på tværs af den finansielle

regulering i EU.

Det østrigske formandskab forventes at forsøge at opnå

enighed i Rådet om forslaget.

Forslag vedr. bæredygtig Kommissionen præsenterede henholdsvis den 8. marts

finansiering

2018 en handlingsplan og den 24. maj 2018 konkrete for-

slag mhp. at fremme bæredygtig og grøn finansiering

(”sustainable finance”). Det skal bl.a. sikre, at den finan-

sielle sektor bidrager til at kanalisere investeringer i den

grønne omstilling, og at det finansielle system er robust

over for klimarelaterede risici.

Forslagene omhandler 1) inkorporeringen af særligt mil-

jøhensyn i kapitalforvalteres investeringsmandater, 2) et

klassifikationssystem for graden af bæredygtighed i spe-

Rådsmøde nr. 3631 (økonomi og finans) den 13. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-18

cifikke økonomiske aktiviteter, 3) etablering af bench-

markindeks for CO2-aftryk i de underliggende aktiver i

en investering.

Det østrigske formandskab ventes at indlede forhandlin-

gerne om disse forslag.

Forslag vedr. grænse-

Kommissionen præsenterede den 12. marts 2018 forslag

overskridende distribu- til revision af UCITS-direktivet og FAIF-direktivet samt

tion af investeringsfonde forslag til ny forordning om markedsføringsforhold og

gennemsigtighed om opkrævede gebyrer i relation til

grænseoverskridende investeringsfonde i EU.

Forslagene skal styrke gennemsigtigheden vedr. regler i

investeringsfondsområdet ved at kodificere regler for

præ-markedsføringsaktiviteter, fastsætte regler for at op-

høre med at markedsføre sig i et EU-land og sikre let in-

formationsadgang om regler og gebyrer på nationale

hjemmesider og i en central europæisk database.

Der blev opnået politisk enighed om forslaget i Rådet un-

der bulgarsk formandskab. Det østrigske formandskab

forventes at indlede trilogforhandlinger med Europa-

Parlamentet.

Crowdfunding (inklusiv Kommissionen præsenterede 8. marts 2018 et forslag til

henvisning til handlings- forordning om crowdfunding i forbindelse med en hand-

plan for fintech)

lingsplan for finansiel teknologi (fintech) i EU.

Forslaget skal hjælpe til at udbrede crowdfunding i EU

som en alternativ kilde til investeringer, og Kommissio-

nen forslår derfor en fælles EU-tilladelse for crowdfun-

ding virksomheder, der udbyder investerings- og låneba-

serede crowdfunding-ydelser. Tilladelsen skal ikke er-

statte, men supplere nationale regler om crowfunding, og

gøre det nemmere at udbyde disse servicer på tværs af

landegrænser.

Der opstilles en række krav til virksomheder, der får til-

ladelse, herunder til organisation, investorbeskyttelse, fit-

and-proper krav, mm.. Tilsynet med disse tilladelser for-

slås tillagt Den Europæiske Værdipapir- og Markedstil-

synsmyndighed (ESMA).

Forhandlingerne af forslaget er endnu ikke indledt. Det

ventes at ske under østrigsk formandsskab.

Kommissionen præsenterede den 14. maj 2018 forslag til

forordning om værdipapirer med sikkerhed i statsobliga-

tioner. Formålet med forslaget er at skabe en lovgivnings-

mæssig ramme, der kan understøtte et marked for værdi-

Forslag til forordning

om værdipapirer med

sikkerhed i statsobligati-

oner (SBBS)

Rådsmøde nr. 3631 (økonomi og finans) den 13. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-18

papirer med sikkerhed i statsobligationer fra euro-lan-

dene, og på den måde styrke den finansielle integration

og finansiel stabilitet. Forslaget sætter rammerne for,

hvordan finansielle virksomheder kan udstede disse vær-

dipapirer. Der lægges op til, at værdipapirerne får samme

lovgivningsmæssige behandling som de bagvedliggende

aktiver (statsobligationer fra eurolandene), der i udgangs-

punktet anses for risikofrie og hvorfor der derfor ikke

stilles krav til kapital til disse eksponeringer.

Forhandlingerne om forslaget er endnu ikke indledt. Det

ventes at ske under østrigsk formandskab.

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ/hjemmel

Forløb/status

Beskatning af den digi-

tale økonomi

Kommissionen har 21. marts 2018 stillet to forslag om

beskatning af den digitale økonomi i EU. Det første er en

midlertidig skat på 3 pct. af omsætningen af visse digitale

ydelser. Det andet er et langsigtet forslag om såkaldte di-

gitale faste driftssteder, som betyder, at en virksomhed

kan blive selskabsskattepligtigt i et land, hvis det har salg

af digitale ydelser i landet

–

også selvom virksomheden

ikke er fysisk til stede i landet.

Det bulgarske formandskab har under de tekniske for-

handlinger primært fokuseret på forslaget om en midler-

tidig skat af omsætningen. Det ventes, at det østrigske

formandskab vil fortsætte arbejdet med begge forslag, og

at der på ECOFIN vil være drøftelser herom i 2. halvår

2018.

Fælles (konsolideret) sel- Kommissionen fremsatte 25. oktober 2016 to forslag om

skabsskattebase

hhv. en fælles selskabsskattebase (Common Corpo-rate

(CC(C)TB)

Tax Base (CCTB)) og en fælles konsolideret skattebase

(Common Consolidated Corporate Tax Base (CCCTB)).

En fælles selskabsskattebase (CCTB) vil medføre, at de

omfattede virksomheder skal opgøre deres skattepligtige

indkomst på samme måde i alle EU-lande. Koncerner vil

fortsat skulle opgøre sine skattepligtige indkomster sepa-

rat i hvert enkelt land, som den har aktiviteter i, men nu

efter samme metode. Reglerne er obligatoriske for kon-

cerner med en samlet årlig omsætning på over 750 mio.

euro (ca. 5,6 mia. kr.), og frivillige for øvrige koncerner.

Konsolidering (CCCTB) betyder, at en virksomhed eller

koncern med aktivitet i flere lande kun vil skulle opgøre

Rådsmøde nr. 3631 (økonomi og finans) den 13. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-18

én samlet indkomst for hele virksomheden eller koncer-

nen, og ikke længere en indkomst for de forskellige en-

heder i hvert enkelt land.

CCCTB indeholder endvidere en fordelingsnøgle til for-

deling af den samlede (”konsoliderede”) skattepligtige

indkomst på de enkelte EU-lande, hvor koncernen har

aktiviteter og selskaber. Fordelingsnøglen vil afhænge af

koncernens fordeling af hhv. aktiver, ansatte og omsæt-

ning. Hvert EU-land kan så opkræve selskabsskat efter

sin selskabsskattesats for den andel af den skattepligtige

indkomst, der efter fordelingsnøglen skal beskattes i det

pågældende land.

ECOFIN havde en overordnet drøftelse af forslagene i

maj 2017. CCTB-forslaget er blevet behandlet på teknisk

niveau under hhv. det maltesiske, estiske og bulgarske

formandskab. Forslaget ventes fortsat behandlet under

det østrigske formandskab. Formandskabet ventes at give

ECOFIN en status på sagen i 2. halvår 2018.

Kommissionen fremsatte 14. februar 2013 forslag til for-

stærket samarbejde om beskatning af finansielle transak-

tioner (FTT) i lyset af, at der ikke kunne opnås den nød-

vendige (enstemmige) tilslutning til Kommissions forslag

fra 2011 om en FTT for alle EU-lande. Forslaget skal ind-

føre en harmoniseret FTT blandt de 10 EU-lande, der

deltager i det forstærkede samarbejde (Tyskland, Frank-

rig, Belgien, Portugal, Østrig, Grækenland, Slovenien,

Italien, Spanien og Slovakiet).

De deltagende lande drøfter aktuelt det forstærkede sam-

arbejde om FTT. De ikke-deltagende lande, herunder

Danmark, deltager i nogle drøftelser af FTT sammen

med de deltagende lande, men har ikke stemmeret.

Sagen er senest drøftet på ECOFIN 6. december 2016.

Deltagerlandene har aftalt overordnede principper for af-

giften, men det er fortsat uklart, hvilken form for FTT

der evt. vil kunne opnås endelig enighed om. Formand-

skabet ventes at give ECOFIN en status på sagen i 2.

halvår 2018.

Forslag om fastlæggelse Kommissionen har 8. juni 2018 fremsat forsalg til Eu-

af "Fiscalisprogrammet" ropa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering af

for samarbejde på be-

”Fiscalisprogrammet” for samarbejde på området for be-

skatningsområdet

skatning. Programmet, som foreslås at gælde i perioden

1. januar 2021 til 3. december 2027, skal erstatte og vide-

reudvikle det gældende Fiscalis program.

Afgift på finansielle

transaktioner (FTT)

Rådsmøde nr. 3631 (økonomi og finans) den 13. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-18

Programmet har til formål at sikre mulighed for hurtig og

effektiv fælles indgreb mod opstående problemer som

svig og unddragelse på skatteområdet samt udvikling af

tidssvarende løsninger indenfor digitalisering og nye for-

retningsmodeller. Derudover skal programmet sikre, at

der ikke skabes unødige byrder for erhvervslivet og for-

brugerne i forbindelse med grænseoverskridende handel.

Forslaget er endnu ikke behandlet på teknisk niveau og

forventes behandlet under det østrigske formandskab.

Forslag til fastlæggelse af Kommissionen har 25. maj 2018 præsenteret et forslag,

de nærmere tekniske be- der skal fastlægge de nærmere tekniske bestemmelser, der

stemmelser, der er nød-

er nødvendige for indførelse af det såkaldte ’endelige

vendige for indførelse af

momssystem’. Forslaget skal ses i sammenhæng med en

det endelige momssy-

lovpakke på momsområdet, som skal introducere det en-

stem samt forslag om

delige momssystem for grænseoverskridende handel med

indførelse af begrebet

varer mellem virksomheder i EU.

godkendte afgiftspligtige per-

Formålet med forslaget er at gennemføre de nærmere

soner

tekniske bestemmelser vedrørende grænseoverskridende

handel med varer mellem virksomheder i EU, der er nød-

vendige for indførelse af det endelige momssystem.

Kommissionen har 4. oktober 2017, som en del af nedfor

beskrevne lovpakke, fremsat forslag om at introducere

begrebet

godkendt afgiftspligtig person,

som skal fungere som

en akkreditering af virksomheder, der anses som særligt

pålidelige skattebetalere, og som derfor får adgang til sær-

ligt lempelige administrative ordninger i overgangen til

det endelige momssystem.

Forslagene er således i forhandlingerne blevet koblet

sammen og forventes behandlet under det østrigske for-

mandskab.

Forslag om quick fixes

Kommissionen fremsatte 4. oktober 2017 en lovpakke,

på momsområdet og

der introducerer grundlæggende elementer i det endelige

grundlæggende elemen- momssystem og en række forbedringer af det nuværende

ter i det endelige moms-

momssystem på udvalgte områder, såkaldte ”quick fi-

system

xes”.

Kommissionen forslår bl.a., at det endelige momssystem

baseres på det generelt gældende princip om beskatning i

forbrugslandet, og at leverandøren er betalingspligtig for

momsen. Det skal være muligt at foretage momsbetalin-

gen gennem One-Stop-Shop-systemet, så virksomheder

undgår at skulle momsregistreres i alle de EU-lande,

hvortil de eksporterer deres varer.

Rådsmøde nr. 3631 (økonomi og finans) den 13. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-18

Forslagene til quick fixes skal gøre det nuværende moms-

system mere velfungerende i perioden, indtil det endelige

momssystem måtte blive gennemført.

Forslagene er blevet behandlet på teknisk niveau under

det maltesiske og bulgarske formandskab. ECOFIN

drøftede sagen på ECOFIN 22. juni, hvor man ikke op-

nåede enighed, fordi visse lande betingede sig at indføre

et femte quick fix, som hverken Kommissionen eller en

række andre lande, herunder Danmark, kunne acceptere.

Det femte quick fix sikrer grænseoverskridende moms-

fritagelse for selvstændige grupper i den finansielle sektor

Det forventes, at det østrigske formandskab vil arbejde

videre med forslaget.

Kommissionen fremsatte 18. januar 2018 et forslag, der

skal reducere momsforpligtelser og efterlevelsesomkost-

ninger for SMV’er, herunder særligt de små virksomhe-

der.

Forslaget består overordnet af fire elementer for små

virksomheder: i) fastsættelse af maksimalt niveau for na-

tionale momsfritagelsestærskler, ii) mulighed for, at små

virksomheder kan benytte de nationale moms-fritagelser

for små virksomheder, uanset om de er etableret i en an-

den medlemsstat end dér, hvor momsfritagelsen er til-

gængelig, iii) indførsel af en overgangsperiode, hvori små

virksomheder, som midlertidigt overskrider momsfrita-

gelsestærsklen, kan fortsætte med at gøre brug af fritagel-

sen og iv) indførelse af forenklede momsforpligtelser for

både fritagne små virksomheder og ikke-fritagne små

virksomheder.

Forslaget er blevet behandlet på teknisk niveau under det

bulgarske formandskab, og forventes drøftet under det

østrigske formandskab.

Forslag om reform af sy- Kommissionen fremsatte 18. januar 2018 forslag om re-

stemet for momssatser

form af systemet for momssatser. Med forslaget vendes

princippet for anvendelse af de reducerede satser om. I

dag har EU-landene mulighed for at anvende reducerede

momssatser på varer og ydelser, som fremgår af en posi-

tiv oplistning af varer og ydelser, hvor det er

tilladt

at an-

vende reducerede satser. Reglerne ændres således, at EU-

landene får mulighed for at anvende reducerede moms-

satser på

samtlige

varer og ydelser bortset fra de, som

fremgår af en negativ oplistning af varer og ydelser, hvor

det er

ikke er tilladt

at anvende reducerede satser, og hvor

normalsatsen altså skal anvendes, medmindre varen eller

ydelsen er fritaget for moms. Dette medfører, at alle EU-

Forslag om særordnin-

gen for små virksomhe-

der

Rådsmøde nr. 3631 (økonomi og finans) den 13. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-18

lande som udgangspunkt kan fastholde deres nuværende

anvendelse af reducerede satser, men samtidig kan udvide

anvendelsen af reducerede satser til andre varer og ydel-

ser.

Forslaget er blevet behandlet på teknisk niveau under det

bulgarske formandskab, og forventes drøftet under det

østrigske formandskab.

Forslag om reducerede Kommissionen fremsatte 1. december 2016 et forslag om

momssatser på elektroni- moms på bøger, aviser og tidsskrifter. Der har siden 1.

ske bøger, aviser og tids- halvår af 2017 foreligget et kompromisforslag om, at EU-

skrifter

landene, der pr. 1. januar 2017 anvendte en nedsat sats på

trykte bøger, aviser eller tidsskrifter, ligeledes kan vælge

at anvende reducerede momssatser for elektroniske bø-

ger, aviser eller tidsskrifter, således at disse momsmæssigt

kan sidestilles med fysiske bøger, aviser eller tidsskrifter.

Forslaget blev behandlet på ECOFIN 1. halvår 2017 og

igen 1. halvår 2018. Det har ikke været muligt at opnå

enstemmighed. Det er uvist om forslaget vil blive be-

handlet igen i 2. halvår 2018.

Forslag om omvendt be- Kommissionen fremsatte 21. december 2016 et forslag

talingspligt for moms

vedr. mulighed for i enkelte EU-lande at indføre generel

omvendt betalingspligt for moms. Forslaget indebærer

bl.a., at EU-lande, der er særligt ramt af momssvig, vil

kunne ansøge Kommissionen om tilladelse til midlerti-

digt at indføre omvendt betalingspligt for moms på alle

indenlandske leverancer mellem virksomheder på over

10.000 euro pr. faktura.

Forslaget blev behandlet på ECOFIN 1. halvår 2017 og

igen 1. halvår 2018. Det har ikke været muligt at opnå

enstemmighed. Det er uvist om forslaget vil blive be-

handlet igen i 2. halvår 2018.

Sager vedr. EU-budgettet

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

EU’s budget for 2019

På baggrund af Kommissionens fremsatte forslag af 23.

maj om EU’s 2019-budget

indledes der under Østrigsk

formandskab forhandlinger mellem Rådet og Europa-

Parlamentet. Der stiles mod en aftale på ECOFIN-Bud-

get 16. november 2018.

Revisionsretten forventes i november 2018 at præsentere

sin årsrapport om implementeringen af EU-budgettet i

Decharge for EU-

budgettet 2017

Rådsmøde nr. 3631 (økonomi og finans) den 13. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-18

2017. Rapporten danner grundlag for decharge-procedu-

ren, hvor Europa-Parlamentet, efter henstilling fra Rådet,

meddeler Kommissionen decharge for budgetgennemfø-

relsen.

Processen vedr. decharge for 2017- ventes endeligt af-

sluttet på ECOFIN i februar 2019.

Andre sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

IMF/G20-møder

ECOFIN ventes løbende at forberede fælles EU-hold-

ninger til og følge op på IMF- og G20-møder, særligt

IMF’s årsmøde 12.-14.

oktober 2018.

Det er også muligt, ECOFIN vil drøfte aktuelle gover-

nance-spørgsmål i relation til IMF, herunder fx status for

forpligtelserne om at reducere de udviklede europæiske

landes repræsentation i IMF til fordel for udviklings- og

vækstøkonomier.

Rådsmøde nr. 3631 (økonomi og finans) den 13. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-18

Dagsordenspunkt 2:

Opfølgning på mødet i Det Europæiske Råd 28.-29. juni

2018

1. Resume

ECOFIN vil muligvis have en drøftelse om opfølgning på mødet i Det Europæiske Råd (DER)

28.-29. juni 2018, herunder eurotopmødet i udvidet format (alle EU-lande på nær UK), som

afholdes i forlængelse af DER-mødet.

Ift. de økonomiske emner ventes DER/eurotopmødet at enes om første trin i styrkelsen af bank-

unionen og videreudvikling af eurolandenes lånefacilitet ESM på baggrund af drøftelserne i udvidet

eurogruppe (alle EU-lande på nær UK) siden det udvidede eurotopmøde i december 2017. Der

ventes også være en drøftelse om, hvorvidt der skal udvikles en form for fælles finanspolitik eller

udvikles instrumenter til styrkelse af økonomierne inden for rammerne af EU's budget og flerårige

finansielle ramme (MFF), herunder i lyset af Kommissionens forslag af 31. maj 2018 om bl.a.

en investeringsstabiliseringsfunktion for euro- og ERM2-lande samt et tysk-fransk udspil af 19.

juni 2018.

2. Baggrund

Drøftelser om yderligere styrkelser af den Økonomiske og Monetære Union

(ØMU’en) har fundet sted i de senere år i lyset af en række ØMU-rapporter

fra

institutionerne, senest rapporten af juni 2015 fra de fem formænd, samt udspil fra

Kommissionen, herunder ØMU-pakken af 6. december 2017.

Der blev i forbindelse med det udvidede eurotopmøde i december 2017 givet man-

dat til eurogruppen i udvidet format om frem til et nyt udvidet eurotopmøde i juni

2018 at drøfte første trin i styrkelsen af bankunionen og videreudvikling af eurolan-

dene lånefacilitet ESM. Der har i udvidet eurogruppe været arbejdet på mulige kom-

promiser herom, senest på et møde den 21. juni. Tyskland og Frankrig fremlagde

19. juni 2018 et fælles udspil om bl.a. videreudvikling af ØMU’en.

Mødet i DER og det tilknyttede eurotopmøde i udvidet format 28.-29. juni 2018

ventes på den baggrund at drøfte styrkelse af ØMU’en. Drøftelserne ventes at ved-

røre første trin i styrkelsen af bankunionen og videreudvikling af eurolandenes lå-

nefond (ESM). Drøftelserne ventes også at handle om, hvorvidt man skal have en

form for fælles finanspolitik eller udvikle instrumenter til styrkelse af økonomierne

inden for rammerne af EU's budget og flerårige finansielle ramme (MFF).

3. Formål og indhold

DER-formanden ventes på baggrund af drøftelserne i udvidet eurogruppe at lægge

op til en erklæring fra det udvidede eurotopmøde. Erklæringen ventes at redegøre

for det første trin i styrkelsen af bankunionen, herunder lægge vægt på videre ar-

bejde med risikoreduktion og risikodeling på basis af køreplanen vedtaget på ECO-

FIN 17. juni 2016. Erklæringen ventes også at lægge op til snarlig enighed med

Europa-Parlamentet om bankpakken (med styrkelse af kapitalkrav mv. for kredit-

institutter, som Rådet nåede til enighed om på ECOFIN 25. maj 2018), samt en

køreplan for start af politiske drøftelser om fælles indskydergaranti i bankunionen

Rådsmøde nr. 3631 (økonomi og finans) den 13. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-18

(EDIS). Erklæringen ventes derudover at støtte en styrkelse af eurolandenes krise-

fond, ESM, herunder brug af ESM som basis for en finanspolitisk neutral offentlig

bagstopper for den sektorfinansierede afviklingsfond i bankunionen. Erklæringen

vil evt. også referere til andre elementer i ØMU-debatten, herunder drøftelser om

hvorvidt der skal udvikles en form for fælles finanspolitik eller udvikles instrumen-

ter til styrkelse af økonomierne inden for rammerne af EU's budget og flerårige

finansielle ramme (MFF), herunder i lyset af Kommissionens forslag af 31. maj 2018

om bl.a. en investeringsstabiliseringsfunktion for euro- og ERM2-lande samt et

tysk-fransk udspil af 19. juni 2018. Videre arbejde ventes at pågå i 2. halvår 2018

mhp. nye beslutninger på et nyt topmøde i december 2018.

Der henvises til

bilag 1

for nærmere detaljer om styrkelsen af bankunionen.

ECOFIN vil den 13. juli muligvis drøfte det videre arbejde med styrkelse af

ØMU’en i lyset af

beslutningerne fra DER/eurotopmødet.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ingen formel rolle i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generel enighed om det kompromis om første trin i styrkelsen af bank-

union og om ESM, som er blevet udarbejdet af eurogruppen i udvidet format, og

om at arbejde videre med styrkelsen af ØMU’en på basis af retningslinjerne i top-

møde-erklæringen.

Der er omvendt delte meninger om behovet for en fælles finanspolitik, og hvilken

størrelse, form og finansiering en sådan i givet fald skal have.

10. Regeringens generelle holdning

I dansk perspektiv er prioriteterne for ØMU-drøftelsen: 1. Styrkelse af bankunio-

nen i forlængelse af kompromiset udarbejdet i den udvidede eurogruppe, 2. lavere

underskud og gældskvoter i landene på basis af ambitiøse fælles regler, som bør

understøtte bedre konsolidering i gode tider, og 3. stærkere fremskridt med natio-

nale strukturreformer mhp. velfungerende økonomier.

Rådsmøde nr. 3631 (økonomi og finans) den 13. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-18

Det er derudover vigtigt for Danmark, at ØMU-drøftelserne fortsætter i udvidet

format (EU27), og at der generelt er åbenhed for ikke-eurolande til at deltage i nye

ØMU-tiltag i det omfang, de hver især måtte ønske det.

Danmark vil uao. indgå konstruktivt i drøftelserne af opfølgningen på DER/euro-

topmødet mhp. at sikre, at ØMU’en og eurosamarbejdet er velfungerende.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Europaudvalget blev 20. juni 2018 i forbindelse med forelæggelsen af ECOFIN-

mødet 22. juni 2018 orienteret mundtligt om status for drøftelserne i regi af den

udvidede eurogruppe om første trin af styrkelsen i bankunionen.

Rådsmøde nr. 3631 (økonomi og finans) den 13. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-18

Bilag 1: Styrkelse af bankunionen

EU-landene arbejder på at styrke bankunionen, som aktuelt består af det fælles til-

syn (SSM) under ECB og den fælles afviklingsmyndighed (SRM), herunder en sek-

torfinansieret afviklingsfond (SRF). Bankunionen omfatter alle eurolandene, men

er åben for deltagelse for de ikke-eurolande, der måtte ønske det. Aktuelt deltager

ingen ikke-eurolande. Fokus i arbejdet med styrkelsen af bankunionen er på, hvor-

dan den nuværende køreplan for bankunionen vedtaget på ECOFIN 17. juni 2016

kan udvikles. Der arbejdes både på tiltag, hvor de deltagende lande i højere grad

forsikrer sig imod risici i fællesskab (”risikodelingstiltag”) samt på tiltag, som skal

reducere risikoen for nye finansielle kriser (”risikoreduktionstiltag”).

Risikodelingstiltag

omfatter forslag om en

fælles indskydergarantiordning (EDIS),

herunder en fælles sektorfinansieret indskydergarantifond (DIF). Kommissionens

EDIS-forslag fra 2015 indebærer en gradvis og automatisk overgang til en fuldstæn-

dig deling af indskydergarantirisici i bankunionen. Kommissionen foreslog i okto-

ber 2017 i lyset af delte meninger om forslaget blandt landene mulige kompromiser,

bl.a. at EDIS ikke nødvendigvis skal indebære en fuld deling af indskydergarantiri-

sici som slutmål, og at graden af risikodeling kan afhænge af betingelser vedrørende

risikoreduktion. Betingelserne kan fx vedrøre gennemførelse af en ny aktivgennem-

gang i kreditinstitutterne for at adressere misligholdte lån (”Non-Performing

Lo-

ans”, NPL).

Betingelserne kan også vedrøre andre risikoreduktionstiltag. Det er af-

talt i køreplanen fra juni 2016, at der først skal ske politiske drøftelser om EDIS,

når det er besluttet, at der er sket tilstrækkeligt fremskridt med risikoreduktionstil-

tag. En sådan beslutning er ikke truffet endnu.

Risikodelingstiltag omfatter også en

fælles offentlig bagstopper

for den fælles

sektorfinansierede afviklingsfond (SRF). Den skal som en sidste udvej kunne yde

midlertidig offentlig finansiering, hvis nedskrivning af aktionærer og kreditorer

(bail-in) i en nødlidende bank samt midlerne i den sektorfinansierede SRF ikke er

tilstrækkelige. Det er aftalt, at bagstopperen senest skal være operationel i 2024,

være finanspolitisk neutral på mellemlang sigt (dvs. lån fra bagstopperen skal altid

tilbagebetales fuldt), og at der skal sikres ligebehandling af alle deltagerlande under

bagstopperen. Bagstopperen kan ifølge køreplanen fra juni 2016 etableres før 2024,

hvis der er sket tilstrækkelig risikoreduktion.

Ligebehandling af deltagende ikke-eurolande ventes sikret via parallelle kreditlinjer

fra hvert deltagende ikke-euroland til SRF (proportionalt med eurolandes finansie-

ring via ESM), som sammen med ESM vil udgøre bagstopperen. Der arbejdes også

på at sikre ligebehandling mht. beslutningstagning, så alle deltagerlande deltager i

beslutninger om aktivering af bagstopperen. Det kan fx ske via en bagstopperko-

mité, hvor eurolande og deltagende ikke-eurolande kan koordinere beslutninger om

aktivering af bagstopperen mv.

EDIS og bagstopperen vil omfatte lande i bankunionen.

Rådsmøde nr. 3631 (økonomi og finans) den 13. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-18

Risikoreduktionstiltag

skal styrke den finansielle regulering og kreditinstitutters ro-

busthed med det formål at modvirke nye finansielle kriser. Risikoreduktionstiltag

gælder som udgangspunkt for alle EU-lande. Et risikoreduktionstiltag er fx bank-

pakken (revision af kapitalkravsregler

–

CRR/CRD IV

–

og afviklingsregler

–

BRRD), hvor der blev opnået enighed i ECOFIN 25. maj 2018 og hvor der nu skal

forhandles med Europa-Parlamentet.

Der arbejdes sideløbende hermed på indikatorer for kreditinstitutters robusthed,

som skal måle fremskridt med at reducere institutters risiko. Den europæiske bank-

sektor er blevet markant styrket efter krisen, men formålet er at opnå stadig større

sikkerhed for, at sektoren selv kan bære omkostningerne ved bankkriser. Indikato-

rer kan blive kapitalprocenter (dvs. kapital ift. risikovægtede aktiver), gearingsgrad

(dvs. kapital ift. ikke-risikovægtede aktiver), likviditetsberedskab (LCR), graden af

stabil finansiering af udlån mv. (NSFR), omfanget af NPL, herunder mindstehen-

sættelser til NPL, samt institutternes opfyldelse af tilsynsmæssigt fastsatte krav om

tilstrækkeligt nedskrivningsegnede passiver (MREL). Mulige yderligere indikatorer

kan være kreditinstitutters eksponeringer mod stater samt vurdering af effektivite-

ten af nationale insolvensregimer.

Rådsmøde nr. 3631 (økonomi og finans) den 13. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-18

Dagsordenspunkt 3:

Forberedelse af G20-finansministermøde i Buenos Aires,

21.-22. juli 2018

1. Resume

ECOFIN vil fastlægge den fælles EU-holdning til G20-mødet for finansministre og centralbank-

chefer i Buenos Aires, Argentina, 21.-22. juli 2018.

Fra EU’s

side lægges bl.a. vægt på, at det

økonomiske opsving bør benyttes til at genopbygge finanspolitiske råderum, at G20 skal fremme

åbne markeder og regelbaseret multilateralisme, og at der skal sikres fremskridt i færdiggørelsen

og implementeringen af reformerne af den finansielle regulering og det styrkede internationale skat-

tesamarbejde, som bør forblive højt prioriterede for G20.

2. Baggrund og indhold

Argentina overtog 1. december 2017 det roterende formandskab for G20 fra Tysk-

land. Der afholdes topmøde for G20-landenes stats- og regeringschefer 30. novem-

ber og 1. december i Buenos Aires, Argentina.

Hovedprioriteterne for det argentinske G20-formandskab er fremtidens arbejds-

marked i lyset af teknologiske forandringer samt mobilisering af private investerin-

ger i infrastruktur via udvikling af infrastruktur som finansiel aktivklasse. Derud-

over ventes under argentinsk G20-formandskab generelt fokus på fortsatte frem-

skridt i G20 på de områder, der har været prioriteret højt under tidligere G20-for-

mandskaber, herunder færdiggørelse og implementering af reformer af den finan-

sielle regulering, fortsatte fremskridt i forhold til implementering af landenes til-

sagn om bekæmpelse af skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning inden

for selskabsbeskatningen (”Base Erotion and Profit Shifting”

- BEPS) samt imple-

mentering af partnerskabet med afrikanske lande inden for rammerne af G20-ini-

tiativet ”Compact with Africa”.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes at fastlægge den fælles EU-holdning (Terms of Reference) til G20-

mødet for finansministre og centralbankchefer 21.-22. juli. EU ventes på G20-mø-

det bl.a. at lægge vægt på følgende:

Økonomisk-politiske prioriteter for G20-landene

Fremgangen i den globale økonomi er fortsat stærk, selvom de negative risici er

steget. Fokus for den økonomiske politik bør være på genopbygning af finanspoli-

tiske råderum, samtidig med at grundlaget for den langsigtede vækst styrkes og gø-

res mere inklusiv via bedre sammensætning og kvalitet af de offentlige udgifter og

indtægter, samt på gennemførelsen af strukturelle reformer.

Fra EU’s side

lægges vægt på, at G20 fortsat skal fremme åbne markeder, be-

kæmpe alle former for protektionisme, samt fremme regelbaseret multilateralisme

og lige konkurrencevilkår for handel, investeringer og intellektuelle rettigheder.

EU arbejder for internationalt samarbejde om at modernisere Verdenshandelsor-

ganisationen WTO, adressere bl.a. ikke-markedsorienterede politikker og praksis

Rådsmøde nr. 3631 (økonomi og finans) den 13. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-18

fra visse lande, samt afvise landes unilaterale handelstiltag, som ikke er i overens-

stemmelse med WTO-reglerne. På den baggrund beklager EU de seneste import-

toldstiltag fra USA, som tvinger EU til at reagere på en passende, proportional og

retvis måde i fuld overensstemmelse med WTO-reglerne.

Infrastruktur

EU støtter G20-formandskabets prioritet i forhold til infrastruktur, herunder sær-

ligt udviklingen af infrastruktur som en aktivklasse, med henblik på at øge private

investeringer. Det er vigtigt at arbejdet fortsætter i henhold til den aftalte arbejds-

plan, særligt i forhold til styrket projektforberedelse og håndtering af risici og data-

mangler. EU er parat til at dele erfaringerne fra implementeringen af Investerings-

planen for Europa, som foreløbigt har genereret samlede investeringer for 287

mia. euro.

Internationalt skattesamarbejde

EU finder det vigtigt, at der findes globale løsninger til beskatning af den digitale

økonomi, og man ser frem til ambitiøse, effektive og fungerende løsninger, som

kan vedtages senest i 2020. På den baggrund ser EU frem til

OECD’s

input i

2019, som kan skabe vej for enighed om en konsistent global tilgang. Selvom en

global løsning foretrækkes, er mange lande interesserede i midlertidige tiltag. På

den baggrund har Kommissionen fremsat forslag vedr. beskatning af den digitale

økonomi i EU med henblik på at sikre en samhørig EU-tilgang og bidrage til de

globale løsninger.

G20-arbejdet til sikring af skattegennemsigtighed bør intensiveres, herunder ved

at overveje obligatoriske indberetningsregler for rådgivere og andre mellemmænd

på skatteområdet,

opdatere OECD’s liste over ikke-samarbejdsvillige

jurisdiktio-

ner og overveje defensive tiltag, samt ved nøje at overvåge landenes implemente-

ring af tilsagn i forhold til BEPS og de internationalt aftalte standarder for auto-

matisk informationsudveksling.

Finansiel regulering

Reformer af den finansielle regulering skal forblive en prioritet for G20. EU er

forpligtet til at sikre fuld, rettidig og konsistent færdiggørelse og implementering

af de aftalte

reformer. Fra EU’s side

hilses den seneste aftale om færdiggørelse af

Basel III (”Basel IV”) velkommen. For at sikre lige vilkår for banker på globalt

plan, og for at understøtte den finansielle stabilitet, bør alle de største jurisdiktio-

ner rettidigt implementere aftalen, og der ønskes

fra EU’s side

større fremskridt i

arbejdet i disse jurisdiktioner med at sikre robuste afviklingsrammer for centrale

modparter. EU finder det derudover vigtigt, at der sikres fremskridt i arbejdet

med cybersikkerhed og det internationale samarbejde om de finansielle udfordrin-

ger relateret til teknologiske forandringer (FinTech), herunder i forhold til kryp-

tovalutaer. EU støtter arbejdet i forhold til bæredygtig finansiering.

Rådsmøde nr. 3631 (økonomi og finans) den 13. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-18

IMF og global finansiel governance

EU-landene støtter et stærkt, kvotebaseret og velfinansieret IMF i centrum for det

globale finansielle sikkerhedsnet. EU-landene er forpligtede til at arbejde for en

rettidig aftale i forbindelse med IMF-forårsmødet i april 2019, og senest i forbin-

delse med årsmødet

i oktober 2019, om tilpasning af IMF’s permanente kvoteres-

sourcer (15. kvotegennemgang), herunder en mulig ny formel til fastlæggelse af

landenes kvote- og stemmeandele. Det skal betragtes som en integreret pakke, der

omfatter aftaler om IMF’s samlede ressourcebehov,

tilpasning af kvoteandele lan-

dene imellem samt drøftelser om kvoteformlen. EU lægger vægt på, at forhandlin-

gerne skal være forankret i IMF’s egne organer. Perspektiverne i en mulig for-

øgelse af IMF’s permanente kvoteressourcer bør fastlægges hurtigst

muligt.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Overordnet ventes G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomi-

ske konsekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk vækst og be-

skæftigelse samt finansiel og økonomisk stabilitet.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at kunne støtte den fælles EU-linje til det kommende G20-

møde.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ventes at kunne støtte den fælles EU-holdning til det kommende G20-

møde.

Rådsmøde nr. 3631 (økonomi og finans) den 13. juli 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/7-18

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.