Rådsmøde nr. 3633 (udenrigsanliggender) den 16. juli 2018 - Bilag 3: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde udenrigsanliggender 16/7-18

Europaudvalget 2017-18
Rådsmøde 3633 - udenrigsanliggender Bilag 3
Offentligt

Udenrigsministeriet

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

Kopi: UPN

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Girokonto 3 00 18 06

Kontor

Bilag

Sagsnummer

2018-3671

EKN

11. juli 2018

SKRIFTLIG FORELÆGGELSE

Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 16. juli 2018

Dagsordenen for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 16. juli 2018 om-

fatter:

Libyen, Nordkorea, Marokko

–

Rådsbeslutning om aftale om ændring af

protokoller til Associeringsaftalen samt

EU’s

Østlige Partnerskab.

Alle punkter

forelægges hermed Folketingets Europaudvalg til orientering. Der henvi-

ses i øvrigt til samlenotatet for rådsmødet, som er oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg den 5. juli 2018 samt det supplerende samlenotat

oversendt den 10. juli 2018.

Dagsordenspunkt 1: Libyen

Rådet forventes at have en drøftelse af den seneste udvikling i Libyen,

herunder den politiske situation i lyset af Libyen-mødet i Paris den 29.

maj 2018 og migrationsaspekter.

Sikkerhedssituationen er fortsat skrøbelig med konfrontationer mellem

forskellige grupperinger. Premierminister Fayez Sarrajs internationalt

anerkendte samlingsregering i Tripoli har kun meget begrænset kontrol

og er bl.a. under pres fra general Khalifa Haftar og hans styrker i øst, der

ikke anerkender samlingsregeringen. Den 28. juni d.å. erklærede Haftar at

have taget kontrollen med Derna, som efter det oplyste skulle have været

den sidste østlige by ikke underlagt Haftars kontrol. Også terrorgrupper

som IS opererer fortsat i Libyen, som illustreret ved angrebet den 2. maj

d.å. på den nationale valgkommission, hvor 13 personer omkom.

Som led i FN’s

bestræbelser på at finde en politisk løsning på krisen lan-

cerede FN’s særlige repræsentant for Libyen, Ghassan Salamé, i septem-

ber 2017 en handlingsplan, der skal bane vej for en forfatningsafstem-

ning samt præsident- og parlamentsvalg. Der har imidlertid været meget

begrænsede fremskridt i processen. Et centralt element i planen var end-

videre forhandlinger om en revidering af den Libyske Politiske Aftale

(LPA) fra 2015. I lyset af manglende fremdrift i forhandlingerne oriente-

Rådsmøde nr. 3633 (udenrigsanliggender) den 16. juli 2018 - Bilag 3: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde udenrigsanliggender 16/7-18

rede Salamé den 21. maj d.å. FN’s

Sikkerhedsråd om, at en revision af

LPA’en ikke længere har prioritet, og at fokus nu i højere grad er på af-

holdelsen af valg i år.

For at forsøge at skabe fornyet momentum var Frankrigs præsident

Emmanuel Macron den 29. maj d.å. vært for et højniveaumøde, der bl.a.

havde deltagelse af fire af Libyens tungeste politiske aktører

–

premier-

minister Sarraj, general Haftar, formand for repræsentanternes hus Agui-

la Saleh og formand for statsrådet Khalid Meshri. Nødvendigheden af at

invitere hele fire libyske aktører illustrerer den fragmenterede natur af det

libyske politiske landskab. Mødet resulterede i en erklæring, ifølge hvil-

ken den fornødne lovgivning for afholdelse af valg skal være på plads

inden den 14. september 2018, og parlaments- og præsidentvalg skal fin-

de sted den 10. december 2018. Erklæringen blev dog ikke underskrevet

af parterne. Den 6. juni d.å. noterede Sikkerhedsrådet i en formandser-

klæring sig de libyske lederes forpligtelse til at fremme disse mål.

EU har de seneste år haft fokus på forholdene for irregulære migranter i

Libyen.

Senest konkluderede EU’s stats-

og regeringschefer i forbindelse

med Det Europæiske Råd den 28. juni d.å., at bestræbelserne på at stand-

se smuglere, der opererer fra Libyen, bør intensiveres, ligesom EU bl.a.

vil øge støtten til Libyens kystvagt samt til humane modtagelsesforhold,

frivillige tilbagesendelser og frivillig genbosætning.

Som led i de generelle bestræbelser på at fjerne incitamentet til at begive

sig ud på farefulde rejser, opfordres der i konklusionerne fra mødet i Det

Europæiske Råd den 28. juni d.å. endvidere til hurtigt at undersøge kon-

ceptet med regionale landgangsplatforme i tæt samarbejde med relevante

tredjelande og UNHCR og IOM.

Den danske støtte til migrationshåndteringen er bl.a. kanaliseret gennem

EU’s trustfond

for Afrika, oprettet som opfølgning på Valletta-

handlingsplanen fra 2015 til håndtering af irregulær migration og fordri-

velseskriser i Afrika. Med støtte fra trustfunden er over 28.000 irregulære

migranter blevet hjulpet tilbage til deres hjemlande fra Libyen siden

2017. Antallet af frivillige hjemsendelser er steget kraftigt siden etablerin-

gen af en trilateral taskforce (EU, AU og FN) i november 2017, som har

fokus på at afhjælpe situationen for irregulære migranter og flygtninge i

Libyen.

Med et nyt bidrag på 75. mio. kr. annonceret i juni d.å. fordoblede rege-

ringen sit bidrag til trustfonden, og Danmark er nu den fjerdestørste bi-

dragsyder. En stor del af det nye danske bidrag vil gå til beskyttelsesind-

satser i Libyen samt til bæredygtig reintegration af migranter i deres

hjemlande. Ifølge trustfondens seneste årsrapport står to

danske NGO’er

(Dansk Flygtningehjælp og Folkekirkens Nødhjælp) for implementerin-

Rådsmøde nr. 3633 (udenrigsanliggender) den 16. juli 2018 - Bilag 3: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde udenrigsanliggender 16/7-18

gen af 13,7 % af NGO-andelen af fondens midler, der udgør 22 % af

hele trustfonden. Derudover har Danmark bidraget til humanitære ind-

satser i Libyen gennem UNHCR og International Røde Kors, der inklu-

derer forebyggende og responderende indsatser rettet mod flygtninge og

migranter.

Gennem en række indsatser støtter Danmark endvidere demokratiop-

bygning i Libyen. Regeringen støtter således fuldt op om FN’s bestræbel-

ser på at nå en politisk løsning på konflikten. Regeringen bakker ligeledes

op om en aktiv EU-rolle i Libyen-kvartteten, der består af EU, FN, AU

og den Arabiske Liga. Endvidere arbejder Danmark for at mindske risi-

koen for fornyet konflikt i Libyen gennem støtte til forskellige stabilise-

ringsindsatser, herunder EU’s grænsemission i Libyen, EUBAM Libya,

der har til formål at hjælpe de libyske myndigheder inden for grænsefor-

valtning, retshåndhævelse og det strafferetlige system.

Dagsordenspunkt 2: Nordkorea

Rådet forventes at have en frokostdrøftelse af den seneste udvikling på

den koreanske halvø efter Singapore-topmødet og i den forbindelse

drøfte, hvordan EU bedst støtter op om den nuværende udvikling.

EU’s Nordkoreapolitik har fokus på at bidrage til

målet om afnuklearise-

ring og Nordkoreas overholdelse af diverse resolutioner fra FN’s sikker-

hedsråd, inkl. også ballistiske tests og andre hensyn. EU har på den bag-

grund anlagt en tilgang, hvor EU aktivt støtter det internationale pres på

Nordkorea, herunder gennem støtte til FN sanktioner og gennemførslen

af demarcher over for en række tredjelande, hvis implementering af FN-

sanktionerne ikke er tilfredsstillende samt i tillæg hertil vedtaget egne

skrappe sanktioner, alt imens kanaler for dialog og anden kommunikati-

on holdes åbne.

Udenrigsrepræsentanten ventes på rådsmødet at give en status for pro-

cessen efter Singapore-topmødet og senest den amerikanske udenrigsmi-

nister Pompeos besøg i Nordkorea [den 6.-7. juli], og dertil en status for

EU's engagement på området, inkl. hvordan man bedst vil kunne støtte

op om eventuel positiv fremdrift i processen inden for de nuværende

politiske rammer.

Blandt EU-medlemslandene generelt er der enighed om at hilse Singapo-

re-topmødet velkommen som et skridt til en politisk løsning og de-

eskalering, samt at fastholde EU’s politik på området, særligt at

det på

nuværende tidspunkt først og fremmest handler om at fastholde presset

og sanktionerne, indtil Nordkorea har taget reelle skridt mod atom-

afrustning, og fortsætte dialogen med centrale partnere.

Rådsmøde nr. 3633 (udenrigsanliggender) den 16. juli 2018 - Bilag 3: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde udenrigsanliggender 16/7-18

Dagsordenspunkt 3: Marokko

–

Rådsbeslutning om aftale om æn-

dring af protokoller til Associeringsaftalen

Europa-Kommissionen har den 11. juni 2018 fremlagt forslag til rådsbe-

slutning om aftale i form af brevveksling mellem EU og Marokko om

ændring af protokollerne 1 og 4 til associeringsaftalen mellem EU og

Marokko, således at produkter fra Vestsahara igen kan nyde de handels-

præferencer, som er indeholdt i EU-Marokko-associeringsaftalen og dens

protokoller på linje med tidligere praksis. Der er alene tale om at sikre et

juridisk grundlag for at give handelspræferencer til produkter fra Vestsa-

hara, som det de facto var praksis før EU-Domstolens afgørelse af 21.

december 2016 (C-104/16 P). Der lægges ikke op til yderligere handels-

præferencer.

Forslaget udspringer af ovennævnte afgørelse fra EU-Domstolen, hvoraf

det fremgår, at associeringsaftalen og landbrugsaftalen mellem EU og

Marokko ikke omfatter Vestsahara. Med afgørelsen er der ikke længere

basis for, at produkter fra Vestsahara kan nyde de samme toldpræferen-

cer som produkter fra Marokko.

En beslutning om at indgå en aftale om tilpasning af protokoller til asso-

cieringsaftalen mellem EU og Marokko kræver et kvalificeret flertal i

Rådet og Europa-Parlamentets samtykke. Der forventes opbakning i

Rådet til en tilpasning af associeringsaftalen. Aftalen træder i kraft dagen

efter den dato, hvor de kontraherende parter oplyser hinanden om gen-

nemførelsen af deres respektive interne procedurer.

Danmark har støttet, at der blev forhandlet med Marokko med henblik

på at sikre handelspræferencer til produkter fra Vestsahara (alene et land

stemte i EU-kredsen imod). Fra dansk side er der lagt vægt på, at der

opnås en aftale, der lever op til EU-Domstolens afgørelse, herunder at

Rådets Juridiske Tjeneste bekræfter, at aftalen er i overensstemmelse

med afgørelsen fra EU-Domstolen.

Forhandlingsdirektiverne af maj 2017, der bemyndiger Kommissionen til

at indlede forhandlinger med Marokko om tilpasning af protokoller til

associeringsaftalen, indeholdt en forpligtigelse for Kommissionen til at

sikre, at de berørte personer har været tiltrækkeligt inddraget. Kommissi-

onen skulle desuden vurdere den potentielle indvirkning af aftalen, navn-

lig med hensyn til fordelene for de berørte personer. Kommissionen har

i forslaget til rådsafgørelsen vedlagt en rapport, hvori der redegøres for

de konsultationer, som Kommissionen og den Fælles Udenrigstjeneste

(FUT) har afholdt med relevante politiske og socioøkonomiske aktører

fra Vestsahara med henblik på inddragelse og med henblik på at redegøre

for fordelene for de berørte personer.

Rådsmøde nr. 3633 (udenrigsanliggender) den 16. juli 2018 - Bilag 3: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde udenrigsanliggender 16/7-18

Til Kommissionens forslag til rådsbeslutning er vedlagt en begrundelse,

der gennemgår den konsultationsproces, som Kommissionen og FUTen

har gennemført. Af begrundelsen fremgår, at forslaget er udarbejdet med

henblik på at respektere Domstolens afgørelse i sag nr. C-104/16 P. I

denne dom fastslås, at omfattelsen af Vestsahara til denne aftale forud-

sætter, at der indhentes samtykke fra ”the people of Western Sahara”.

Det har på baggrund af begrundelsen til Kommissionens forslag givet

anledning til tvivl, hvorvidt den ovennævnte konsultationsproces af EU-

Domstolen ville blive vurderet at leve op til kravet om indhentelse af

samtykke fra ”the people of Western Sahara” som fastlagt i ovennævnte

dom. Det har derfor været væsentligt for medlemslandene

–

herunder

ikke mindst Danmark, jf. ovenfor

–

at Rådets Juridiske Tjeneste vurderer

aftaleudkastets forenelighed med EU-retten.

Rådets Juridiske Tjeneste har på den baggrund den 2. juli 2018 i en vur-

dering af aftaleudkastets forenelighed med dels forhandlingsdirektiverne,

dels EU-Domstolens afgørelse fundet, at det fremgår af Kommissionens

rapport, der ledsager forslaget til rådsafgørelsen, at alle rimelige og gen-

nemførlige skridt er taget for at fastslå Vestsaharas befolknings (”the

people of Western Sahara”) samtykke til aftaleudkastet gennem konsulta-

tioner med dets repræsentanter.

I forbindelse med Rådets beslutning om aftale i form af brevveksling

mellem EU og Marokko om ændring af protokollerne 1 og 4 til associe-

ringsaftalen mellem EU og Marokko afgiver Danmark erklæring om, at

dansk tilslutning sker henset til Rådets Juridiske Tjenestes vurdering.

Dagsordenspunkt 4:

EU’s østlige partnerskab

Rådet forventes at drøfte status for EU’s østlige partnerskab i opfølgning

af Østpartnerskabstopmødet i november 2017 og forud for det kom-

mende EU-udenrigsministermøde med partnerlandene den 15. oktober

2018.

Der ventes på mødet udtrykt bred opbakning til det østlige partnerskab,

der udgør rammen for EU’s forhold til Ukraine, Georgien, Moldova,

Hviderusland, Armenien og Aserbajdsjan. Fra dansk side lægges stor

vægt på Partnerskabet og på udviklingen af EU’s

forhold til landene, sær-

ligt til Ukraine, men også til Georgien og Moldova, som alle har indgået

omfattende frihandelsaftaler med EU. Der ventes afholdt et særligt han-

delsministermøde med disse lande i september med fokus på implemen-

teringen af disse aftaler. Det er også lande, der er udsat for et stort rus-

sisk pres, og som søger stabilitet, sikkerhed og udvikling gennem samar-

bejdet med EU. Relationerne til Hviderusland, Armenien og Aserbajd-

sjan er mindre udviklede. Der ventes desuden udtrykt bekymring over en

stigende russisk indflydelse i Moldova.

Rådsmøde nr. 3633 (udenrigsanliggender) den 16. juli 2018 - Bilag 3: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde udenrigsanliggender 16/7-18

For Danmark er det vigtigt, at EU’s høje ambitionsniveau for regionen

fastholdes. Partnerskabet skal vedblive med at være en attraktiv samar-

bejdsramme

–

for partnerlandene og for EU. Danmark lægger derfor

vægt på, at de lande, der er længest fremme og har største ambitioner i

EU-tilnærmelsen, også gives størst opmærksomhed i samarbejdet ud fra

en ”more for more”-tilgang. Gennemførelsen af EU’s associeringsaftaler

og omfattende frihandelsaftaler med Ukraine, Georgien og Moldova og

EU-støtte hertil tillægges særlig stor vigtighed.

Anders Samuelsen