Europaudvalget 2017-18
Rådsmøde 3638 - konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt
1938267_0001.png
Notat
Modtager(e)
> Folketingets Europaudvalg
Samlenotat: Konkurrenceevnerådsmøde den 28. september 2018 (forsknings-
delen)
FORSKNING
1. Horisont Europa-pakken: Rammeprogrammet for forskning og innovation
2021-2027 (1. læsning)
a) Rammeprogrammet og dets regler for deltagelse og deling
b) Særprogrammet for implementering af Horisont Europa
-
-
Fremskridtsrapport
Udveksling af synspunkter
13. september 2018
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Jura og Internationale forhold
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
[email protected]
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Sagsbehandler
Mette Mørk Andersen
Tel. 72 31 95 11
[email protected]
Ref.-nr.
18/045839-01
KOM (2018) 435
KOM (2018) 436
2. Strategisk planlægning i relation til Horisont Europa rammeprogrammet
for forskning og innovation 2021-2027
-
Udveksling af synspunkter
KOM (2018) 435
KOM (2018) 436
Side 1/7
Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27-28/9-18 - forskningsdelen
1938267_0002.png
1. Horisont Europa-pakken: Rammeprogrammet for forskning og innovation
2021-2027 (1. læsning)
a) Rammeprogrammet og dets regler for deltagelse og deling
b) Særprogrammet for implementering af Horisont Europa
Nyt notat.
1. Resumé
Formandskabet forventes på konkurrenceevnerådsmødet den 28. september at
fremlægge sin fremskridtsrapport om de igangværende forhandlinger om Horisont
Europa med henblik på en policy-drøftelse herom.
På nuværende tidspunkt er formandskabets fremskridtsrapport ikke fremlagt, og
den første gennemgang af hovedforordningen for Horisont Europa og det underlig-
gende særprogram for forskning og innovation er stadig i gang. Formandskabets
fremskridtsrapport forventes at nævne de elementer, der har været mest i fokus
under den første gennemgang af Europa-Kommissionens forslag. Det er ikke for-
ventningen, at formandskabet vil præsentere et kompromisforslag på rådsmødet.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen fremsatte den 7. juni 2018 sit forslag til en forordning for et
kommende rammeprogram for forskning og innovation for perioden 2021-2027
KOM (2018) 435, herunder en afgørelse om et særprogram KOM (2018) 436. For-
slaget følger Kommissionens forslag til en kommende flerårig finansiel ramme
(MFF), som fremlagt den 2. maj 2018.
Ministerrådet er i gang med sin første gennemgang af forslaget til hovedforordning
og afgørelse om særprogrammet for forskning og innovation. Gennemgangen er
præget af opklarende spørgsmål fra medlemsstaterne til Europa-Kommissionen
og foreløbige holdninger til dele af forslaget. Samlenotatet baserer sig på forvent-
ningerne til formandskabets fremskridtsrapport på baggrund af den første gen-
nemgang.
3. Formål og indhold
Formålet med formandskabet fremskridtsrapport er at pege på de elementer, der
har været flest bemærkninger og spørgsmål til under den endnu igangværende
første gennemgang af Kommissionens programforslag. En fremskridtsrapport er
sædvanligvis en nøgtern gennemgang af væsentlige dele under forhandlinger.
Formandskabets fremskridtsrapport for hovedforordningen for Horisont Europa og
det underliggende særprogram for forskning og innovation forventes ikke at være
omfattende, da forhandlingerne i Rådet ikke er fremskredne.
Forslaget til et nyt rammeprogram opstiller prioriteter og deltagelsesregler for
forskning og innovation for perioden 2021-2027. Overordnet består programmet af
tre søjler. Den første søjle har fokus på grundforskning, forskermobilitet og forsk-
ningsinfrastruktur, herunder kendte aktiviteter som Det Europæiske Forskningsråd
og Marie Skłodowska-Curie
Aktiviteter. Den anden søjle har fokus på strategisk
forskning inden for de store globale udfordringer, herunder Sundhed, Inklusive og
sikre samfund, Det digitale område og industri, Klima, energi og transport/mobilitet
samt Fødevarer og naturressourcer. Den tredje søjle fokuserer på innovation,
særligt disruptiv og banebrydende innovation.
Formandskabets fremskridtsrapport vil muligvis pege på temaer, som med fordel
kunne være genstand for en drøftelse på ministerniveau. Disse temaer kunne
være spørgsmålet om geografiske kriterier og excellence-princippet, forslaget til
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 2/7
Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27-28/9-18 - forskningsdelen
1938267_0003.png
Det Europæiske Innovationsråd, missioner eller oprettelse af nye
”temaklynger” in-
den for den strategiske forskning. Fremskridtsrapporten vil give en indikation af fo-
kus i de fortsatte forhandlinger under det østrigske formandskab.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget til rammeprogrammet.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at Unionen har behov for at investere i forskning og
innovation for at opnå stordriftsfordele samt øget rækkevidde og effekt. EU-
finansierede forsnings- og innovationsaktiviteter frembringer som nævnt i forslaget
påviselig merværdi sammenlignet med national og regional støtte.
Rammeprogrammets aktiviteter skaber en kritisk masse til at imødegå globale
udfordringer, styrker Unionens videnskabelige topkvalitet gennem
konkurrenceudsatte midler, skaber tværfaglige netværk på tværs af grænser, øger
Unionens konkurrenceevne og skaber nye markedsmuligheder.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at forslaget om rammeprogram-
met er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Formanskabets fremskridtrapport har ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske
eller erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark.
Europa-Kommissionen forslag til et kommende rammeprogram for forskning og inno-
vation for perioden 2021-2027 vurderes at have følgende konsekvenser:
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes at have erhvervsøkonomiske, samfundsøkonomiske og statsfi-
nansielle konsekvenser for Danmark.
Hvad angår de erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderer Kommissionen, at for-
slaget vil bidrage til at fremme en øget konkurrenceevne. Forslaget retter sig bl.a.
mod SMV'er og deres bidrag til forskning og innovation. Ligeledes vurderer Kom-
missionen, baseret på midtvejsevalueringen af Horisont 2020, at rammeprogram-
met har gavnlig virkning på vækst, handel og investeringsstrømme samt på kvali-
tetsjob og international mobilitet for forskere.
Hvad angår de samfundsøkonomiske konsekvenser vurderer Kommissionen, at
videreførelsen af rammeprogrammet for forskning og innovation højner kvalitet og
effekt af forskning og innovation, støtter tværnational mobilitet og tiltrækker de
største talenter. Ligeledes anfører Kommissionen, at programmet kan bidrage til at
mobilisere yderligere offentlige og private investeringer i forskning og innovation.
Kommissionen anslår bl.a., at rammeprogrammet medfører en direkte gevinst på
op til 100.000 arbejdspladser inden for forskning og innovation i perioden 2021-
2027.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 3/7
Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27-28/9-18 - forskningsdelen
1938267_0004.png
Hvad angår de statsfinansielle konsekvenser foreslår Kommissionen, at
finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027
fastlægges til 83,5 mia. EUR (2018 priser).
Den vejledende for fordelingen af budgettet i løbende priser anføres som:
(a)
Søjlen "Åben videnskab": 25,8 mia. EUR
(b)
Søjlen "Globale udfordringer og industriel konkurrenceevne": 52,7 mia. EUR
(c)
Søjlen "Åben innovation": 13,5 mia. EUR
(d)
"Styrkelse af det europæiske forskningsrum": 2,1 mia. EUR
Forudsat en dansk finansieringsandel på 2 pct. vil det danske bidrag til Horisont
Europa udgøre ca. 1,882 mia. EUR eller ca. 269 mio. EUR årligt i perioden, sva-
rende til ca. 2 mia. kr. årligt (såfremt budgetforslaget fastholdes).
8. Høring
Udkast til samlenotat om punktet har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for
Forskning den 10. september 2018 med høringsfrist den 12. september 2018. Der
blev ikke modtaget bemærkninger.
I øvrigt henvises til grund- og nærhedsnotat oversendt den 4. juli 2018 for eks-
terne høringssvar vedrørende Europa-kommissionens forslag til det kommende
rammeprogram.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Formandskabets fremskridtsrapport er endnu ikke fremlagt, men som udgangs-
punkt forventes der generel opbakning til formandskabets opsummering af for-
handlingerne, der udgør fremskridtsrapporten.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen forventer at kunne byde formandskabets fremskridtsrapport velkom-
men.
Regeringen byder overordnet forslaget til Horisont Europa velkommen, herunder
at der bygges videre på det eksisterende programs søjlestruktur og deltagelses-
regler.
Det er en helt central prioritet for regeringen, at excellence-princippet fastholdes
dvs. at midlerne tildeles de bedste projektforslag.
Regeringen vil arbejde for et større fokus på grundforskning og forskermobilitet,
herunder særligt Det Europæiske
Forskningsråd og Marie Skłodowska-Curie
Akti-
viteter i søjle I. Regeringen støtter generelt de nye instrumenter i søjle III, der in-
troduceres for at fremme innovation. Europa skal blive bedre til at omsætte frem-
ragende forskning til innovative løsninger, der skaber nye markeder og vækst. Re-
geringen vil lægge vægt på, at innovationsinstrumenter er simple, fleksible og let
tilgængelige for mindre aktører, herunder SMV'er. Det er vigtigt for regeringen, at
der ikke sker en budgetforskydning til fordel for innovation (søjle III) på bekostning
af grund- og strategisk forskning i søjle I og søjle II.
Regeringen forholder sig positivt til de foreslåede klynger inden for den udfor-
dringsrevne forskning, om end prioritering inden for de individuelle klynger og
overlappende aktiviteter bør finjusteres. Regeringen forholder sig ligeledes positivt
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 4/7
Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27-28/9-18 - forskningsdelen
1938267_0005.png
til forslaget om missioner. Medlemsstaters inddragelse i identificering og formule-
ring af konkrete missioner vurderes væsentligt for deres succes.
Regeringen lægger desuden vægt på, at drøftelser vedrørende Horisont Europa
ikke foregriber forhandlingerne om den kommende flerårige finansielle ramme
(MFF). Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at udgiftsniveauet i næste
MFF samlet set holdes på 1 pct. af EU27’s BNI, og
at alle EU-budgettets udgifter
skal afholdes inden for dette loft. Inden for disse rammer er det regeringens hold-
ning, at der skal ske en indholdsmæssig omprioritering af EU’s udgifter, så EU-
budgettet i højere grad målrettes EU-merværdiskabende tiltag, herunder bl.a.
vækst- og konkurrenceskabende initiativer og excellencebaseret forskning.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 5/7
Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27-28/9-18 - forskningsdelen
1938267_0006.png
2. Strategisk planlægning i relation til Horisont Europa rammeprogrammet
for forskning og innovation 2021-2027
Nyt notat.
1. Resumé
Europa-Kommissionen har som del af forberedelsen til implementering af ramme-
programmet foreslået at lancere en såkaldt strategisk planlægningsproces. For-
mandskabet ønsker med policy-drøftelsen at identificere en model for den strategi-
ske planlægningsproces, der har medlemsstaternes opbakning.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen har foreslået, at der parallelt med de politiske forhandlinger
om forslaget til Horisont Europa vil blive introduceret et uformelt, strategisk forbe-
redelsesled kaldet den strategiske planlægningsproces. Formålet med den strate-
giske plan er at forberede implementering af programmet startende i 2021.
Medlemsstaterne
har kritiseret oplægget til en ”uformel” proces og anmodet om
større inddragelse af medlemsstaterne, herunder at medlemsstaterne træffer be-
slutning om modellen for den strategiske planlægningsproces, deltager i udarbej-
delsen af den strategiske plan samt godkender denne i sidste ende.
3. Formål og indhold
Formålet med policy-drøftelsen er, at medlemsstaterne når til enighed om en fore-
trukken model for strategisk planlægningsproces. Formandskabets oplæg til po-
licy-drøftelsen er på nuværende tidspunkt ikke kendt. Det er forventningen, at for-
mandskabet vil foreslå et par konkrete forslag til modeller.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant i forhold til udvekslingen af synspunkter.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant i forhold til udvekslingen af synspunkter.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant i forhold til udvekslingen af synspunkter.
7. Konsekvenser
Formandskabets diskussionsoplæg har ikke statsfinansielle, samfundsøkonomi-
ske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark.
8. Høring
Udkast til samlenotat om punktet har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for
Forskning den 10. september 2018 med høringsfrist den 12. september 2018. Der
blev ikke modtaget bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Formandskabets oplæg er på nuværende tidspunkt ukendt, men som udgangs-
punkt forventes der generel opbakning til formandskabets oplæg til policy-drøftel-
sen. Det er derudover forventningen, at medlemsstaterne vil støtte en model for
den strategiske planlægningsproces, der sikrer medlemsstatsindflydelse og samti-
dig giver mulighed for fleksibilitet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen forventes at kunne støtte formandskabets oplæg til policy-drøftelsen.
Fra dansk side er det vigtigt, at modellen for strategisk planlægningsproces sikrer
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 6/7
Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27-28/9-18 - forskningsdelen
1938267_0007.png
medlemsstatsindflydelse og samtidig giver mulighed for fleksibilitet. Regeringen
kan konkret støtte en model, hvor større elementer såsom missionsområder og
partnerskaber inkluderes i lovgivning, men hvor resten af særprogrammets ele-
menter vil godkendes via komitologi (gennemførelsesretsakter).
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 7/7