Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27/9-18

Europaudvalget 2017-18
Rådsmøde 3638 - konkurrenceevne Bilag 2
Offentligt

SAMLENOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

27. august 2018

18/05558-2

Rådsmøde (konkurrenceevne) den 27. september 2018

Indhold

Forordning til fremme af fairness og transparens mellem

virksomhedsbrugere og online formidlingstjenester (P2B-forslaget),

KOM (2018) 238

–

Tidlig forelæggelse

..................................................... 2

Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om oprettelse af

Den Europæiske Forsvarsfond (KOM (2018) 476)

–

Tidlig

forelæggelse

............................................................................................. 16

Forslag til forordning om implementering af topdomænenavnet .eu

og dets funktion (KOM (2018) 231)

–

Tidlig forelæggelse

..................... 32

Konkurrenceevnetjek:

Den

regionale

dimension

konkurrenceevnepolitikken

–

Præsentation og politisk drøftelse

............ 39

Gentænkning af Europas industri: Kunstig intelligens og

Robotteknologi

–

Præsentation og politisk drøftelse

............................... 42

Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27/9-18

2/45

Forordning til fremme af fairness og transparens mellem virksom-

hedsbrugere og online formidlingstjenester (P2B-forslaget), KOM

(2018) 238

Revideret notat. Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotatet over-

sendt til Folketingets Europaudvalg den 22. maj 2018 er fremhævet med

fed/kursiv.

1. Resumé

Som led i strategien for det digitale indre marked har Europa-Kommissionen

den 26. april 2018 fremsat forslag til en forordning, der skal fremme fairness

og transparens i forholdet mellem online formidlingstjenester (”platforme”)

og deres erhvervsbrugere (brugere af formidlingstjenester, der udbyder varer

og tjenester i erhvervsmæssigt øjemed). Forslaget benævnes typisk platform-

to-business-forordningen eller P2B-forordningen.

Forslaget opstiller en række krav til de handelsbetingelser, som leverandører

af platforme stiller over for deres erhvervsbrugere. Kravene vedrører bl.a.

begrundelser for suspension af brugere, rangordning af fx søgeresultater,

forskelsbehandling, adgang til data og åbenhed omkring platformes vilkår,

der begrænser erhvervsbrugere i at tilbyde deres ydelser via alternative

salgskanaler (fx hvis erhvervsbrugere ikke må tilbyde billigere varer på egen

hjemmeside, end de gør via en online platform). Derudover opstiller forord-

ningen krav til leverandører af platformes interne klagesystemer og krav om

anvendelse af mæglere til at løse tvister med erhvervsbrugere. Endelig lægger

forslaget op til, at organisationer og visse offentlige instanser skal kunne ind-

bringe platformes adfærd for nationale domstole, hvis de vurderes at stride

mod forordningen.

Forslagets øgede krav til transparens skønnes at gøre brugerne - herunder

mindre erhvervsvirksomheder

–

bedre i stand til at navigere i den digitale

økonomi, og forslaget vurderes at styrke beskyttelsesniveauet for erhvervs-

brugere. Forslaget ventes at medføre visse øgede byrder for leverandører af

platforme i form af en række administrative krav. Forslaget har umiddelbart

ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget forventes at medføre

mindre statsfinansielle konsekvenser, hvis forslaget medfører til, at reg-

lerne håndhæves igennem det civilretlige system.

Regeringen støtter op om Kommissionens intention om at styrke fairness og

transparens i relationen mellem erhvervsbrugere og platforme

gennem har-

moniserede regler.

Regeringen

arbejder for,

at nye krav understøtter SMVers

adgang til platforme og at kravene kommer forbrugerne til gavn og bidrager

Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27/9-18

3/45

til fair og lige konkurrence i den digitale økonomi

uden unødvendige admi-

nistrative byrder.

Desuden er regeringen særligt opmærksom på, at der ikke

indføres særregulering som unødigt svækker mulighederne for at indføre nye,

innovative forretningsmodeller, og at vækstvilkårene for små og mellemstore

virksomheder understøttes.

Derudover er det vigtigt for regeringen, at nye

tvistbilæggelsesmekanismer bliver et effektivt alternativ til domstolsprø-

velse, og at kravene til mæglere i disse mekanismer fastlægges på en ikke-

konkurrencebegrænsende måde, samt at en offentlig myndighed kan va-

retage opgaven. Endelig skal håndhævelse af forordningens regler være

effektiv.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2018) 238 af 26. april 2018 fremsendt for-

slag om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fremme af retfær-

dighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester

(”platforme”). Forslaget er oversendt til Rådet den 4.

maj 2018 i dansk

sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om

harmonisering af medlemsstaternes lovgivninger vedr. det indre markeds

funktion og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Forslagets overordnede formål er at bidrage til at styrke det indre marked ved

at skabe mere transparens og bedre klageadgang for virksomheder, der an-

vender platforme.

Anvendelsesområde og definitioner (artikel 1-2)

Forordningen regulerer forholdet mellem platforme og deres erhvervsbru-

gere, herunder visse forhold mellem erhvervsbrugere og online søgemaski-

ner. Forordningen gælder både for virksomheder, der er etableret i EU, og

platforme, som leveres af virksomheder etableret uden for EU, men som le-

veres til virksomheder, der tilbyder varer eller tjenesteydelser til forbrugere i

EU.

Forordningen definerer

erhvervsbrugere

som enhver fysisk eller juridisk per-

son, der gennem platforme tilbyder varer og tjenesteydelser til forbrugere i

erhvervsmæssigt øjemed.

Platforme defineres i forordningen som tjenester, der opfylder følgende kri-

terier:

a. de udgør en informationstjeneste som defineret i EU-direktiv nr.

2015/1535, dvs. enhver tjeneste, der har et kommercielt sigte, og som

Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27/9-18

4/45

leveres online (ad elektronisk vej over en vis distance) på individuel

anmodning fra en tjenestemodtager;

b. de tillader erhvervsbrugere at tilbyde varer og tjenesteydelser til for-

brugere med henblik på at facilitere, at der kan tages initiativ til di-

rekte transaktioner mellem erhvervsbrugerne og forbrugere, uanset

hvor de pågældende transaktioner i sidste ende afsluttes; og

c. de leveres til erhvervsbrugere på baggrund af kontraktforhold mel-

lem, på den ene side leverandøren af tjenesten, og på den anden side

både erhvervsbrugerne og forbrugerne til hvem erhvervsbrugerne til-

byder varer og tjenesteydelser.

Online søgemaskine

definerer forordningen som en digital tjeneste, der gør

det muligt for brugere at foretage søgninger blandt (i princippet) alle hjem-

mesider på baggrund af en forespørgsel i form af et nøgleord eller andet input,

og hvor tjenesten leverer hyperlinks med relevant information.

Rangordning

definerer forordningen som den relative fremtrædende position,

der gives til varer eller tjenesteydelser, som erhvervsbrugere tilbyder forbru-

gere gennem platforme, eller til hjemmesider, der indekseres til forbrugere af

online søgemaskiner. Definitionen afgrænses ikke til bestemte teknologiske

midler til at præsentere rangordningen for forbrugerne.

Forordningen definerer

handelsbetingelser

som alle vilkår, betingelser, klau-

suler og anden information, som styrer de kontraktmæssige forhold mellem

leverandøren af platforme og deres erhvervsbrugere, og som ensidigt beslut-

tes af leverandøren af platforme.

Derudover definerer forordningen henholdsvis forbrugere, erhvervsmæssig

hjemmesidebruger og kontrol.

Generelle krav til handelsbetingelser (artikel 3)

Forordningen opstiller en række krav til handelsbetingelser, som leverandører

af platforme skal overholde. Forordningen kræver bl.a., at handelsbetingelser

skal være klare, let tilgængelige for erhvervsbrugere og indeholde objektive

begrundelser for, hvornår der kan træffes beslutninger om at suspendere eller

indstille leveringen af platformens tjenester til erhvervsbrugere.

Forordningen indfører også krav om, at erhvervsbrugere skal varsles om æn-

dringer i handelsbetingelserne mindst 15 dage før ændringerne træder i kraft.

Såfremt dette varsel ikke overholdes, er ændringerne ugyldige.

Suspension og ophør af tjenester, rangordning og forskelsbehandling (artikel

4-6)

Med forordningen får erhvervsbrugere krav på en konkret begrundelse, hvis

leverandøren af platformen har suspenderet eller ophævet erhvervsbrugerens

Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27/9-18

5/45

adgang til platforme. Begrundelsen skal indeholde de faktiske omstændighe-

der samt henvisning til de objektive grunde, der har ført til beslutningen om

suspension eller ophævelse, og som skal fremgå af handelsbetingelserne.

Leverandører af platforme og søgemaskiner skal i handelsbetingelserne op-

stille de centrale parametre for rangordning, og årsagerne til den relative

vægtning af disse parametre frem for andre. Såfremt rangordning kan påvir-

kes som følge af direkte eller indirekte betaling fra erhvervsbrugere til leve-

randøren, skal disse muligheder og betalingens effekt ligeledes fremgå af le-

verandørens handelsbetingelser fsva. erhvervsbrugere.

Leverandører af

søgemaskiner

skal endvidere gøre informationen offentligt

tilgængelig.

Forordningen stiller desuden krav om, at leverandører af platforme skal an-

føre i deres handelsbetingelser, hvis der sker eller kan ske forskelsbehandling

mellem varer eller tjenesteydelser tilbudt af leverandøren selv eller af er-

hvervsbrugere, som leverandøren kontrollerer, og varer eller tjenesteydelser,

som andre erhvervsbrugere tilbyder.

Adgang til data (artikel 7)

Forordningen indfører krav om, at handelsbetingelserne skal indeholde en be-

skrivelse af erhvervsbrugeres adgang til data, som erhvervsbrugere eller for-

brugere leverer til leverandøren, eller som genereres gennem platformen.

Begrænsninger på anvendelse af andre salgskanaler (artikel 8)

Hvis leverandører af platforme begrænser erhvervsbrugeres adgang til at til-

byde forskellige vilkår til forbrugere gennem andre kanaler end platformen,

skal leverandøren beskrive begrundelserne for begrænsningerne. Beskrivel-

sen skal fremgå af handelsbetingelserne og gøres let tilgængelige for offent-

ligheden.

Intern klagehåndtering og mægling (artikel 9-11)

Forordningen indfører krav om, at leverandører af platforme skal have et in-

ternt system til at håndtere klager fra erhvervsbrugere. Erhvervsbrugere skal

kunne klage over:

a. manglende overholdelse af forordningen;

b. tekniske emner, som relaterer sig direkte til tjenesten og som negativt

påvirker klageren på en ikke ubetydelig måde;

c. leverandørens tiltag eller adfærd, som relaterer sig direkte til tjenesten

og som negativt påvirker klageren på en ikke ubetydelig måde.

Klagehåndteringssystemet skal beskrives i leverandørens handelsbetingelser.

Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27/9-18

6/45

I handelsbetingelserne skal leverandøren af online platforme desuden identi-

ficere mæglere, som de er villige til at samarbejde med, med henblik på at

indgå en aftale med for at forsøge at nå til udenretlige løsninger af tvister med

erhvervsbrugere. Tvister omfatter i denne forbindelse også klager, som ikke

kunne løses

i regi af det interne klagesystem.

Forordningen opstiller en række krav til mæglerne, herunder at de skal være

upartiske og uafhængige samt at den gennemsnitlige erhvervsbruger skal

have råd til deres ydelser.

Kommissionen pålægges i forordningen at opfordre leverandører af platforme

m.fl. til at etablere

organisation, der kan levere mæglerydelser, der over-

holder forordningens krav.

Kollektive søgsmål (artikel 12)

Forordningen giver organisationer og foreninger, der har en legitim interesse

i at repræsentere erhvervsbrugere eller erhvervsmæssige hjemmesidebrugere

samt offentlige instanser etableret i medlemsstaterne ret til at indbringe sager

for nationale domstole i EU for at stoppe leverandører af platformes overtræ-

delse af forordningen. Der opstilles i den forbindelse en række krav, som or-

ganisationer og foreninger skal opfylde for at kunne gøre brug af denne ret,

herunder at de skal være nonprofit.

Retningslinjer (artikel 13)

Forordningen pålægger Kommissionen at opfordre leverandører af platforme

m.fl. til at udarbejde retningslinjer (Codes of Conduct) for derigennem at bi-

drage til overholdelsen af forordningen. Kommissionen pålægges også at op-

fordre leverandører af online søgemaskiner m.fl. at udarbejde retningslinjer,

der kan

bidrage til overholdelsen af visse af forordningens bestemmelser om

rangordning.

Evaluering og ikrafttrædelse (artikel 14-15)

Forordningen skal evalueres af Kommissionen tre år efter ikrafttræden, og

derefter hvert tredje år. Den første evaluering af denne art skal fokusere på

bestemmelserne om rangordning, forskelsbehandling, adgang til data og be-

grænsninger på andre salgskanaler (artikel 5-8).

Forordningen vil træde i kraft på den tyvende dag efter offentliggørelsen i

EU-Tidende og finde anvendelse fra seks måneder efter offentliggørelsen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27/9-18

7/45

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets udvalg for det indre marked og

forbrugere (IMCO) med bidrag fra udvalgene ITRE, TRAN og JURI.

Chri-

stel Schaldemose (S&D) er udpeget som ordfører.

Europa-Parlamentet for-

ventes at vedtage deres holdning i december 2018.

5. Nærhedsprincippet

Europa-Kommissionen vurderer, at online tjenesters grænseoverskridende

karakter nødvendiggør regulering på EU-niveau. Kommissionen vurderer, at

tiltag på EU-niveau udgør den eneste vej til at sikre, at fælles, passende og

effektive regler gælder for leverandører af de omfattede tjenester og brugerne

af de pågældende tjenester.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at hvis der skal ske regulering af

det pågældende område, bør det ske på EU-niveau, da ensartet regulering er

nødvendig for realiseringen af det digitale indre marked.

6. Gældende dansk ret

Aftaleforholdet mellem online platforme og deres erhvervsbrugere er ikke

specifikt reguleret i dansk ret. Generelt løses tvister om uenighed om kon-

traktvilkår ofte via en

domstol,

når der er tale om større virksomheder eller

aftaler.

Der eksisterer dog en række klagemuligheder i dag, som virksomhederne kan

anvende.

Fsva. klagemuligheder på konkurrenceområdet kan man klage til Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen. Konkurrenceloven indeholder bl.a. et forbud

mod misbrug af dominerende stilling. Forbuddet mod misbrug af domine-

rende stilling er overtrådt, når:

1. en virksomhed har en dominerende stilling på markedet; og

2. virksomheden misbruger denne stilling.

Det er lovligt for en virksomhed at have en dominerende stilling på markedet.

Det er også lovligt for en dominerende virksomhed at konkurrere og endda

konkurrere intenst for at møde konkurrencen fra konkurrenterne. En domine-

rende virksomhed har imidlertid en særlig forpligtelse til ikke at skade den

effektive konkurrence. Derfor må en dominerende virksomhed ikke agere på

en sådan måde, at det lægger hindringer i vejen for en effektiv og ufordrejet

konkurrence.

Fsva. klagemuligheder ift. markedsføring og e-handelsreglerne kan virksom-

heder henvende sig til Forbrugerombudsmanden, der via sin prioriteringsad-

gang kan afgøre, om sagen forfølges.

Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27/9-18

8/45

EU’s e-handelsdirektiv

er implementeret i dansk ret ved lov nr. 227 af 22.

april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af

elektronisk handel (e-handelsloven). Informationssamfundstjenester er defi-

neret som enhver tjeneste, der har et kommercielt sigte, og som leveres online

(ad elektronisk vej over en vis distance) på individuel anmodning fra en tje-

nestemodtager.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har umiddelbart ingen lovgivningsmæssige kon-

sekvenser, da en forordning er almengyldig og gælder umiddelbart i

hver medlemsstat.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes at ville medføre mindre statsfinansielle konsekvenser,

hvis forslaget medfører, at offentlige myndigheder kan håndhæve af reg-

lerne igennem det civilretlige system.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at medføre væsentlige administrative byrder for leve-

randører af platforme. De administrative byrder består i, at forslaget opstil-

ler en række administrative krav. Da kravene forventeligt vil omfatte en

stor gruppe af danske virksomheder, vurderes de samlede administrative

byrder at kunne have et betydeligt omfang.

De omfattede danske virksomheder vil skulle efterleve generelle krav til

handelsbetingelser samt en række mere specifikke krav, herunder krav om

beskrivelser ift. begrundelser for suspension af brugere, rangordning af fx

søgeresultater, adgang til data, og begrænsninger på vilkår, som erhvervs-

brugere tilbyder via alternative salgskanaler.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget forventes at kunne forbedre beskyttelsesniveauet

for erhvervsbrugere som følge af øget transparens i handelsbetingelserne for

deres relation med leverandører af platforme. Forslagets øgede krav til trans-

parens skønnes samtidig at gøre virksomheder og forbrugere bedre i stand til

at navigere i den digitale økonomi.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af

informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked

Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27/9-18

9/45

8. Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne, vækst

og forbrugerspørgsmål med frist den 10. maj 2018. Der er modtaget hørings-

svar fra DI og Dansk Erhverv.

DI støtter Kommissionens hensigt om at sikre rimelige vilkår og gennemsig-

tighed i markedet for platforme. Online salgs- og markedsføringsplatforme

kan være med til at sænke adgangsbarriererne til globale markeder for sær-

ligt små og mellemstore virksomheder

–

og gøre det nemmere for danske

virksomheder at øge væksten og antallet af arbejdspladser indenfor landets

grænser, på trods af et begrænset hjemmemarked. Derfor er det også vigtigt

ifølge DI at sikre, at erhvervsbrugere kan gennemskue markedet og have til-

lid til salgs- og markedsføringsplatforme på det europæiske marked. DI fin-

der det imidlertid ligeledes vigtigt, at der ikke indføres en restriktiv, omkost-

ningsdrivende regulering, der kommer til at fungere som adgangsbarriere

for etablering af nye platforme. Endelig er det afgørende for DI at undgå en

unødig indgriben i aftaleretten.

DI finder det vigtigt, at kravet om offentliggørelse af rangeringsparametre på

platforms-tjenester begrænses til en generel beskrivelse, da disse parametre

udgør kernen af platformenes værdiskabelse og dermed meget forretningsføl-

somme oplysninger. Det virker ikke nødvendigt, at platforme skal begrunde

den relative vægtning af de respektive rangeringsparametre. I forhold til at

sikre gennemsigtighed i markedet, er det først og fremmest vigtigt, at er-

hvervsbrugere kan forholde sig til de generelle rangeringsparametre. Det er

ikke nødvendigt at kende det bagvedliggende grundlag, som kan være med til

at kompromittere platformens forretningshemmeligheder. Dertil kommer, at

den relative vægtning er genstand for løbende revision som følge af blandt

andet salgs- og søgehistorik. I mange situationer vil det derfor formentlig ikke

være praktisk muligt, at rette handelsbetingelser til og overholde de 15-dages

notifikationsperiode, ligesom det vil være stærkt uhensigtsmæssigt at skulle

ændre handelsbetingelser ofte.

DI finder, at kravet om at skulle begrunde restriktioner for at tilbyde varer-

og tjenesteydelser under andre vilkår via andre salgskanaler end den pågæl-

dende platform, er unødvendig. Det afgørende er kun, at erhvervsbrugere før

indgåelse af en kontrakt med den pågældende platform, er blevet gjort be-

kendt med en eventuel begrænsning. Dernæst er det op til erhvervsbrugeren

selv at vurdere om disse vilkår er rimelige eller ej.

DI mener, at kravet om etablering af et internt og effektivt klagesystem er

fornuftigt og vil være med til at sikre rimelige vilkår for erhvervsbrugerne.

Det er imidlertid afgørende, at dette krav ikke detailreguleres yderligere i de

kommende forhandlinger. Der skal være mulighed for, at platforme selv kan

Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27/9-18

10/45

indrette klagesystemer, der fungerer så effektivt som muligt i forhold til både

sagsbehandling og omkostninger.

DI finder, at kravet om at platforme skal udpege en upartisk og uafhængig

mægler er uhensigtsmæssigt. Det kan ifølge DI ikke påhvile platformene selv

at skulle finde mæglere, der er upartiske, billige, lettilgængelige og som har

kapacitet til at reagere hurtigt. Hensigten om at håndtere uoverensstemmelser

uden at skulle indgå i lange og omkostningstunge retssager, er god, men rol-

len som upartisk mægler bør håndteres af de nationale markedsovervågnings-

myndigheder.

Dansk Erhverv deler Kommissionens opfattelse af, at der er et behov for at

gennemføre en række lovgivningsmæssige tiltag på området for platforme.

Overordnet set er Dansk Erhverv således positivt indstillet over for, at der

tages skridt til at indføre regler, der kan skabe større klarhed og gennemsig-

tighed for erhvervsmæssige brugere af platforme samt fastlægge faste syste-

mer for håndtering af tvister mellem platforme og brugere. Det kan bidrage

til udviklingen af et mere velfungerende digitalt indre marked, som i dag

hæmmes af en række forskellige uklarheder og mangelfuld regulatorisk hånd-

tering af en række væsentlige problemstillinger. I den sammenhæng finder

Dansk Erhverv det afgørende, at man finder den rette balance mellem behovet

for at stille rimelige krav til platformene for at skabe større klarhed og gen-

nemsigtighed for disses brugere overfor behovet for at sikre, at platformsøko-

nomien får mulighed for at udfolde de positive potentialer for både erhvervs-

drivende og forbrugere, som den også rummer.

Dansk Erhverv finder det samtidig positivt, at Kommissionen med forslaget

har valgt en løsning, der ikke indebærer egentlige forbud mod konkrete prak-

sisser, som Kommissionen fx har gjort i direktivforslaget

om ”Urimelig han-

delspraksis i fødevareforsyningskæden”

, men i stedet en langt mere hensigts-

mæssig løsning baseret på ønske og krav om større gennemsigtighed og etab-

lering med fokus på klage- og mæglingssystemer.

Dansk Erhverv bemærker, at forordningen er møntet på at adressere en række

praksisser, som ikke opfattes som misbrug af en dominerende stilling i kon-

kurrenceretlig forstand, men alligevel opfattes som urimelige og skadelige.

Det er imidlertid vigtigt at være meget bevidst om, at mange af de centrale

problemstillinger i den digitale økonomi, herunder i relation til digitale plat-

forme, fortsat bør håndteres direkte af konkurrencemyndighederne. Det er

derfor vigtigt, at den foreslåede forordning ikke resulterer i en uklar ansvars-

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om illoyal handelspraksis i relationer mellem

virksomheder i fødevareforsyningskæden, KOM (2018), 82.

Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27/9-18

11/45

fordeling, hvor konkurrencemyndigheder undlader at gå ind i sager med hen-

visning til, at der etableres en række klage- og mæglingsmuligheder i forord-

ningen, som man bør ty til og afvente udfaldet af.

Tværtimod ser Dansk Erhverv meget gerne, at nationale og europæiske kon-

kurrencemyndigheder fortsætter og forstærker deres aktiviteter i forhold til

det digitale område. Som eksempel peger Dansk Erhverv på en række proble-

mer i forhold til online booking-portaler. I den forbindelse påpeger Dansk

Erhverv, at det er vigtigt, at konkurrencemyndighederne styrker deres kom-

petencer til at håndtere meget specialiserede it-faglige problemer med kon-

kurrenceretlige implikationer og har blik for, at markedsdefinition og domi-

nans (i forhold til misbrug af en dominerende markedsposition) i mange til-

fælde skal forstås på en særlig måde i relation til den digitale økonomi. Dette

vil kræve en udvikling og opdatering i forhold til, hvorledes en række kon-

kurrenceretlige forhold gribes an. Blandt andet er det i mange tilfælde i rela-

tion til digitale tjenester afgørende at se på antallet af forbrugere, der benytter

tjenesten, uagtet om de betaler for det eller ej, for at kunne afgøre, hvorvidt

der reelt er tale om en form for dominerende markedsposition.

Dansk Erhverv hilser det velkomment, at forordningen, jf. særligt artikel 5,

adresserer den udfordring, som platformenes brugere kan opleve omkring ek-

sempelvis virksomheders og produkters rangering i søgeresultater. Denne

rangering er et vigtigt konkurrenceparameter for mange virksomheder, og

derfor skaber det stor usikkerhed, at den kan ændres ensidigt af platformen

eller søgetjenesten, uden at den berørte virksomhed kan forudse det eller ef-

terfølgende gennemskue, hvad der lægges til grund, herunder blandt andet

hvorvidt betalinger til platformen indgår som et særligt kriterium. Dansk Er-

hverv støtter derfor, at Kommissionen vil indføre en række bestemmelser, der

indebærer krav om, at en platform oplyser de centrale kriterier, som påvirker

rangeringen af søgeresultater. Dette vil forhåbentlig give brugerne en større

indsigt, der sætter dem i stand til bedre at vurdere, om den pågældende tjene-

ste er relevant for dem at benytte, hvilket kan modvirke urimelige praksisser

fra platformes side.

Dansk Erhverv støtter også forslagets bestemmelser om, at der skal gives bru-

gerne en frist på 15 dage ved ændring af vilkår, førend disse træder i kraft,

samt at brugerne har krav på en uddybende begrundelse, såfremt deres varer

eller tjenester fjernes fra en online-platform. I den forbindelse bemærker

Dansk Erhverv dog, at det er vigtigt, at omfanget af denne begrundelsespligt

ikke bliver så omfattende, at det kan få platforme til at afholde sig fra hurtigt

og effektivt at reagere ved at nedtage farligt eller ulovligt indhold, varer og

services der sælges via platformen, og lignende. Forslagets artikel 4 fastslår

eksplicit, at de foreslåede oplysningsforpligtelser omkring søgealgoritmer er

Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27/9-18

12/45

begrænsede af bestemmelserne i direktiv 2016/943

. Dansk Erhverv forud-

sætter i den forbindelse, at de forskellige oplysningsbestemmelser i forslaget

helt generelt er begrænset af hensynet til beskyttelse af egentlige forretnings-

hemmeligheder.

Dansk Erhverv støtter, at der med forordningen stilles krav om, at platforme

etablerer interne klagehåndteringssystemer, såvel som krav om at platforme

skal indsamle og offentliggøre statistik over indkomne klager. Disse tiltag vil

bidrage til at skabe større transparens og give vigtig information til brugere af

digitale platforme, som derved vil kunne træffe deres valg om anvendelse af

forskellige typer platforme på et mere oplyst grundlag. Så længe det sker ud

fra en rimelig sammenhæng mellem klagens karakter, virksomhedens stør-

relse og de forventninger, en virksomhed stilles overfor, herunder i forhold til

klagesagsbehandlingstid, finder Dansk Erhverv, at dette krav også bør kunne

pålægges små og mellemstore virksomheder. Derfor støtter Dansk Erhverv

ikke undtagebestemmelsen

i artikel 9 for SMV’er, så længe de konkrete krav

til online-platformes interne klagehåndteringssystem, som udspringer af for-

ordningen, er proportionelle og rimelige. I øvrigt bemærkes det, at mange

store, globale online-platforme har mulighed for at etablere sig nationalt med

et specifikt cvr-nummer, et fast driftssted og et aktivitetsniveau, som indebæ-

rer, at man i hvert enkelt land isoleret set ville komme til at optræde som en

SMV. Det er derfor væsentligt at sikre, at eventuelle SMV-undtagelser udfor-

mes med henblik på at undgå situationer, hvor en sådan konstruktion ville

medføre, at en global platform i realiteten faldt udenfor forordningens be-

stemmelser.

Dansk Erhverv støtter forslagets oplæg om oprettelse af et mæglingssystem,

hvor en uafhængig tredjemand søger at hjælpe parterne til at bilægge deres

egen konflikt i mindelighed frem for at bringe dem ind i traditionelle retssy-

stemer, hvilket ofte kan være tidskrævende, fordyrende og skade den fremti-

dige samhandelsrelation. Dette initiativ synes også at være samstemmende

med en generel opblomstring af mægling som konfliktløsningsmulighed i

mange erhvervsmæssige forhold, og kan bidrage til at konflikter løses på en

gensidigt mere fordelagtig måde.

Endelig støtter Dansk Erhverv forslagets artikel 12, der giver organisationer,

som repræsenterer erhvervsdrivendes interesser og har en legitim interesse i

en sag, mulighed for at føre sager mod platforme med henblik på at bringe en

ulovlig adfærd til ophør. Det er hensigtsmæssigt, at erhvervsorganisationer

har mulighed for at varetage ikke mindst sager af mere principiel karakter på

vegne af en række berørte virksomheder med ensartede udfordringer i relation

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/943 af 8. juni 2016 om beskyttelse af fortrolig

knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhver-

velse, brug og videregivelse.

Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27/9-18

13/45

til platforme og søgetjenester. Det vil blandt andet også bidrage til hurtigere

at sikre en ensartet fortolkning af forordningen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdning

Overordnet set støtter medlemslandene Kommissionens intentioner om et

”light touch” forordningsforslag.

Enkelte lande, der allerede har indført

national særregulering for platforme, er i udgangspunktet mere skeptiske

overfor, at de enkelte medlemslande ikke kan indføre yderligere lovgivning.

Heroverfor står en række lande, der er mere tilbageholdende i forhold til

indførelse af ny regulering. De ønsker ikke, at medlemslandene skal kunne

gå videre end, hvad forordningsforslaget foreskriver.

Det er forventningen, at det østrigske formandskab vil søge at opnå en ge-

nerel indstilling i november 2018.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen mener, at det digitale indre marked bør være åbent for digital

innovation og konkurrence. Der bør være fokus på at sikre lave adgangs-

barrierer for nye digitale virksomheder samt på at undgå protektionistiske

tiltag. Det er vigtigt for regeringen, at der sættes fokus på at skabe gode

muligheder for nye digitale forretningsmodeller, og at det gøres lettere for

virksomheder at skalere deres forretning i EU. Endvidere bør det sikres, at

der ikke indføres unødige byrder for erhvervslivet eller det offentlige i for-

bindelse med bestræbelserne på at fremme det digitale indre marked.

Online platforme er nøglespillere på internettet og giver en række fordele,

herunder fx at små og mellemstore virksomheder kan nå ud til globale mar-

keder. Samtidig kan der

–

ligesom i andre sektorer

–

være en risiko for, at

store aktører misbruger en dominerende markedsposition. Markedsfejl kan

hæmme innovation, konkurrence og forbrugervelfærd. Regulering af online

platformes forhold til deres erhvervsbrugere bør som udgangspunkt kun ind-

føres, hvis det er nødvendigt for det indre markeds funktion, og kun hvis re-

levante markedsfejl (dvs. markedsfejl som er unikke for online platforme, og

som derfor ikke bliver imødegået af den gældende regulering, som fx kon-

kurrencereglerne) kan identificeres og gøres til genstand for målrettet regule-

ring. Der skal i denne forbindelse tages højde for, at online platforme kan

være forskellige og derfor vanskelige at afgrænse som sektor.

Regeringen støtter Kommissionens intention om at styrke fairness og trans-

parens i relationen mellem erhvervsbrugere og platforme,

gennem harmoni-

serede regler, for dermed at undgå nationale særregler. Regeringen arbej-

Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27/9-18

14/45

der samtidig for, at forslaget understøtter vækstvilkårene for små og mel-

lemstore virksomheder, bl.a. ved ikke at indføre unødvendige administra-

tive byrder for onlineplatforme.

Det er vigtigt for regeringen,

at forordningens anvendelsesområde og defini-

tioner hænger sammen med eksisterende regler såsom e-handelsdirektivet og

konkurrencereglerne. Nye adgangsbarrierer indebærer en risiko for at fastlåse

markedet til fordel for de nuværende aktører, hvorved eventuelle konkurren-

ceproblemer kan forværres.

Regeringen arbejder derfor også for, at ret-

ningslinjer for overholdelse af forordningen (Codes of Conduct) er objek-

tive, ikke-diskriminerende og teknologineutrale, så de ikke bliver konkur-

rencebegrænsende.

Regeringen

vil samtidig arbejde for,

at der ikke indføres

særregulering, som unødigt svækker mulighederne for at indføre nye, inno-

vative forretningsmodeller, og at vækstvilkårene for små og mellemstore

virksomheder understøttes.

Regeringen finder, at både forbrugere og virksomheder kan lide skade, hvis

de bliver vildledt, fx

ved manglende gennemsigtighed omkring

rangordning

af søgeresultater på platforme. Regeringen

lægger vægt på,

at forordningen

fokuserer på krav til gennemsigtighed, som forventes at kunne øge konkur-

rencen mellem online platforme til gavn for virksomheder og forbrugere.

Be-

skrivelsen af parametre med betydning for rangordning og forskelsbehand-

ling skal gøres offentlig tilgængelig fremfor (alene) at fremgå af de enkelte

kontraktsvilkår.

Virksomheder, der bruger platformene,

skal

behandles fair

og kende vilkårene, som de arbejder under.

Derudover arbejder regeringen for,

at erhvervsbrugere

har

en rimelig og fair

adgang til data.

Det er vigtigt for regeringen,

at nye tvistbilæggelsesmekanismer er hurti-

gere, billigere og mere tilgængelige for virksomhederne

i forhold til

domsto-

lene, hvis nye mekanismer skal have europæisk merværdi.

I den forbindelse

arbejder regeringen for, at krav til organisationer, der leverer mæglerydel-

ser til at løse tvister mellem platforme og erhvervsbrugere bliver fastsat på

en gennemsigtig og ikke-diskriminerende vis, så de ikke begrænser konkur-

rencen, samt at rollen som mægler også kan varetages af en offentlig myn-

dighed.

Regeringen lægger yderligere vægt på, at der sikres en effektiv håndhæ-

velse af forordningens regler for at sikre platformenes efterlevelse, samt

at medlemsstaterne kan udpege en myndighed til at føre tilsyn med reg-

lerne i lighed med det tilsyn, der i dag føres på konkurrenceområdet.

Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27/9-18

15/45

Endelig bør det nærmere afklares i forhandlingerne, hvad den foreslåede

regel i artikel 12 om retslige procedurer indebærer. Med den foreslåede for-

mulering er det således uklart, om reglen vedrører, hvem der må møde som

repræsentanter for en virksomhed i retten (møderet), gruppesøgsmål, en

mandatarsituation

–

eller evt. en kombination af disse. Regeringen lægger

i den forbindelse betydelig vægt på, at forslaget ikke indebærer ændringer,

der afviger fra grundlæggende principper i dansk civilproces.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg på mødet den 25.

maj 2018 til orientering i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (Kon-

kurrenceevne) den 28. maj 2018. Samlenotat herom blev oversendt den 23.

maj 2018.

Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg til

den 22. maj 2018.

Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27/9-18

16/45

Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om oprettelse

af Den Europæiske Forsvarsfond (KOM (2018) 476)

Revideret notat. Ændringer i forhold til af grund- og nærhedsnotat over-

sendt til Folketingets Europaudvalg den 16. juli 2018 er fremhævet med

fed/kursiv.

1. Resumé

Kommissionen fremsatte den 13. juni 2018 et forslag til oprettelse af Den Eu-

ropæiske Forsvarsfond (”fonden”). Hovedformålet er at fremme

konkurren-

ceevnen, effektiviteten og innovationskapaciteten i den europæiske forsvars-

industri ved at støtte forsvarsrelaterede forsknings- og udviklingsaktiviteter,

der kan bidrage til EU’s strategiske autonomi. Det sker ved et støtteprogram,

der primært gennemføres via tilskud til konsortier givet efter indkaldelser af

projektforslag. Fondens prioriteter fastlægges i årlige eller flerårige arbejds-

programmer ud fra medlemsstaternes ønsker og behov.

For at styrke integrationen af EU’s forsvarsmarked og effektivisere

brugen

af nationale forsvarsbudgetter vægtes det i forslaget, at konsortier inkluderer

aktører fra flere medlemsstater og dokumenterer national opbakning til og

efterspørgsel efter det givne produkt.

Fonden er en del af EU’s næste flerårige

finansielle ramme (MFF) for 2021-

2027, hvor den foreslås finansieret med i alt 11,5 mia. euro. Forudsat en fi-

nansieringsandel på 2 pct. beløber Danmarks bidrag til fonden sig til ca. 230

mio. euro. Forsvarsforbeholdet omfatter ikke fonden, da den er hjemlet i trak-

tatafsnit vedr. hhv. forsknings- og industripolitik.

Der vurderes i et vist omfang at være positive erhvervs- og samfundsøkono-

miske konsekvenser forbundet med en forventet øget industriel konkurrence-

evne, et mere integreret marked og mere effektivt mellemstatsligt samarbejde

om forsvarsforskning og -udvikling. Nye produkter og teknologier udviklet

mhp. medlemsstaternes forsvarsbehov forventes herudover at medføre posi-

tive forsvarsrelaterede konsekvenser, fx via øget interoperabilitet. Da fondens

midler konkurrenceudsættes, og da medlemsstaters engagement i konsortier

kræves, afhænger potentialet for dansk hjemtag af indsatsen fra danske virk-

somheder, forskningsinstitutioner og myndigheder.

Et forsvarsmæssigt stærkt

er i Danmarks interesse, og regeringen støtter

derfor forslaget, der er i tråd med forsvarsforligets fokus på at styrke Forsva-

rets samarbejde med industri og forskningsinstitutioner om militærteknolo-

gisk forskning og udvikling.

Regeringen vil arbejde for, at fonden etableres

med enkle, attraktive og realistiske rammer for grænseoverskridende kon-

sortiedannelse med særlig vægt på mulighederne for SMV’er.

Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27/9-18

17/45

Regeringen lægger vægt på,

at drøftelser vedr. Den Europæiske Forsvars-

fond ikke foregriber forhandlingerne om den kommende finansielle

ramme, og

udgifterne i næste MFF holdes på 1 pct. af EU’s BNI, at udvik-

lingen af EU’s forsvars-

og sikkerhedspolitik sker i komplementaritet med

NATO og uden unødig duplikation, at fonden tilvirker effektiv integration af

forsyningskæder på tværs af landegrænser, samt at tredjelandsaktører på

baggrund af individuelle sikkerhedsvurderinger kan deltage på sikre og ri-

melige vilkår.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 13. juni 2018 et forslag til Europa-Parlamentet

og Rådets forordning om oprettelse af

Den Europæiske Forsvarsfond (”fon-

den”) (KOM (2018) 476). Forordningen er opfølgning på Kommissionens

meddelelse om en europæisk forsvarsfond (KOM (2017) 295), der blev frem-

sat som led i arbejdet med at implementere Kommissionens meddelelse om

en europæisk forsvarshandlingsplan (KOM (2016) 950). Sidstnævnte inde-

holdt en række tiltag for at fremme udviklingen af Unionens forsvarsteknolo-

giske og -industrielle base med fokus på forsvarsindustriens rammevilkår,

herunder særligt kapitaladgang og implementering af forsvars- og sikkerheds-

direktivet, samt på samarbejde mellem virksomheder og medlemsstaterne om

forskning, udvikling og anskaffelse af forsvarsmateriel på tværs af lande-

grænser. Overordnet er hensigten at sikre det materielle grundlag for et stær-

kere og mere selvstændigt europæisk forsvar.

Selve Forsvarsfonden er en permanent videreførelse og samling af to forbe-

redende testprogrammer for hhv. forsvarsforskning og -produktudvikling.

Testprogrammet for forsvarsforskning (”Preparatory Action for Defence Re-

search”,

PADR) i perioden 2017-2019

har et samlet budget på 90 mio. euro

og er hjemlet i

finansforordningen.

Testprogrammet for forsvarsproduktud-

vikling (”European Defence Industrial Development Programme, EDIDP) i

perioden 2019-2020 får et samlet budget på 500 mio. euro og har hjemmel i

artikel 173 om industripolitik i Traktaten om Den Europæiske Unions Funk-

tionsmåde (TEUF). Såvel PADR som EDIDP finansieres

inden for

EU’s in-

deværende MFF. PADR og EDIDP er på grund af deres hjemmel ikke om-

fattet af forsvarsforbeholdet, og Danmark har derfor deltaget i forberedelsen

og gennemførelsen af begge programmer.

Kommissionens forslag om Forsvarsfonden bygger på de foreløbige erfarin-

ger med PADR og EDIDP og tager i høj grad udgangspunkt i sidstnævnte.

Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27/9-18

18/45

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF’s afsnit om ”Industri” og ”Forsk-

ning, teknologisk udvikling og rummet” (artikel 173, 182, 183 og 188). For-

slaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF ar-

tikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Fonden har som generelt formål at styrke den europæiske forsvarsindustris

konkurrenceevne, effektivitet og innovationskapacitet. Desuden har fonden

to specifikke formål om at yde økonomisk støtte til hhv. forsvarsforsknings-

projekter, der øger fremtidige militære kapaciteters ydeevne, samt til mellem-

statslige udviklingsprojekter vedr. forsvarsprodukter og -teknologier i over-

ensstemmelse med forsvarskapacitetsprioriteter vedtaget af medlemsstaterne

inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Samlet set forventes fonden dermed at bidrage til Unionens handlefrihed og

strategiske autonomi, understøtte en mere omkostningseffektiv udnyttelse af

de nationale forsvarsbudgetter, mindske fragmentationen af det indre for-

svarsmarked, reducere risikoen for overlappende kapacitetsudviklingsprojek-

ter og i sidste ende foranledige større interoperabilitet mellem medlemsstater-

nes forsvarsmateriel.

Fonden administreres af Kommissionen.

Kommissionen bemyndiges til at

vedtage arbejdsprogrammer, hvori fondens prioriteter fastlægges, ved hjælp

af gennemførelsesretsakter i henhold til undersøgelsesproceduren. Kommis-

sionen skal ved udarbejdelsen af arbejdsprogrammer bistås af et udvalg be-

stående af medlemsstatsrepræsentanter. Det Europæiske Forsvarsagentur del-

tager i udvalget som observatør, og hvor også EU’s udenrigstjeneste bidrager.

Indholdet af fondens arbejdsprogrammer fastlægges på baggrund af med-

lemsstaternes ønsker til forsvarsteknologier og -produkter inden for ram-

merne af den fælles sikkerheds-

og forsvarspolitik (CSDP) og særligt EU’s

kapacitetsudviklingsplan (CDP). I prioriteringen inddrages også de årlige ko-

ordinerede gennemgange af medlemsstaternes forsvarskapabiliteter (CARD),

ligesom projekter gennemført i regi af det permanent strukturerede samar-

bejde (PESCO) kan få ekstra støttemidler, jf. nedenfor.

Projekter kan vedrøre udvikling af nye og opgradering af eksisterende for-

svarsteknologier og -produkter. Fonden foreslås at få et budget på i alt 11,5

mia. euro

(2018-priser)

i perioden 2021-2027 med 3,6 mia. euro øremærket

til forsvarsforskning og 7,8 mia. euro til udvikling af forsvarsprodukter. På

tværs af både forskning og udvikling sættes der 5 pct. af fondens samlede

budget af til støtte til disruptive forsvarsteknologier.

Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27/9-18

19/45

Ifølge Kommissionen vil forskningsdelen øge EU’s samlede forsvarsforsk-

ningsniveau med 28 pct. på årsbasis, mens udviklingsdelen vil øge forsvars-

udviklingsniveauet med 26 pct.

Det er Kommissionens vurdering, at disse

forøgelser er proportionale med de forsvarsmaterielle udfordringer for Eu-

ropa, såfremt industriens konkurrenceevne ikke styrkes, og medlemsstaternes

forsknings- og udviklingssamarbejde ikke intensiveres.

I forslaget fastsættes de generelle rammer og kriterier for, hvilke konsortier,

der kan modtage støtte.

Forslaget rummer en række fællesbestemmelser for

både forskning og udvikling samt særbestemmelser for hhv. forskning og ud-

vikling, der gennemgås nedenfor.

Fællesbestemmelser for både forskning og udvikling

Støtten er forbeholdt virksomheder og forskningsinstitutioner, som er etable-

ret og har deres ledelsesstruktur i EU eller et associeret land

, og som ikke

kontrolleres af et ikke-associeret tredjeland eller en enhed herfra. Enheder,

der er etableret i EU eller et associeret land, men som kontrolleres af et tred-

jeland eller en enhed herfra, kan opnå støtte, hvis de opfylder en række sik-

kerhedsmæssige krav. Støttede enheder må som udgangspunkt kun bruge un-

derleverandører, infrastruktur, faciliteter m.m., der befinder sig i EU eller i

associerede lande. Dispensation kan gives, hvis det er nødvendigt for at gen-

nemføre et projekt, og Unionen og medlemmernes sikkerhed ikke trues.

I forordningen defineres de indholdsmæssige rammer for, hvilke typer af pro-

jekter der kan opnå støtte. En del af rammerne angår tværgående aspekter

såsom frembringelse af ny viden, sikker produktion og udveksling af data,

forvaltning af kritisk teknologi samt interoperabilitet, forsyningssikkerhed,

modstandsdygtighed og effektivitet i forsvarsprodukters livscyklus. Desuden

kan projekter vedrøre udviklingsfaser fra forundersøgelser og design til pro-

totyper, test, kvalificering og certificering. Herudover kan formidlingsaktivi-

teter m.m. støttes.

For at fremme grænseoverskridende samarbejde er det et krav, at støtteberet-

tigede enheder danner et konsortium med mindst tre deltagere (fx virksomhe-

der eller forskningsinstitutioner), der er etableret i mindst tre medlemssta-

ter/associerede lande. Derudover kræves det, at mindst tre konsortiedeltagere

etableret i mindst to medlemsstater hverken kontrollerer hinanden eller kon-

trolleres af samme enhed.

Fondens midler konkurrenceudsættes ved indkaldelse af projektforslag, med-

mindre en juridisk enhed er udpeget i et arbejdsprogram, i hvilket tilfælde

Tal fra 2014 ekskl. Storbritannien, jf. Kommissionens konsekvensanalyse (SWD (2018) 345 final),

s. 25-26.

Medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), der også er medlemmer af

Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27/9-18

20/45

støttetildeling kan finde sted uden indkaldelse af forslag. Specifikt vedrørende

støtte til udviklingsprojekter bemyndiges Kommissionen til at træffe afgø-

relse ved gennemførelsesretsakter i henhold til undersøgelsesproceduren.

Vurderingen af projektforslag sker i henhold til seks tildelingskriterier: Pro-

jektets bidrag til 1) topkvalitet eller disruptive potentiale på forsvarsområdet,

2) innovation og teknologisk udvikling, 3) industriens konkurrenceevne, 4)

Unionens sikkerheds- og forsvarsinteresser, 5) grænseoverskridende samar-

bejde samt 6) kvalitet og effektivitet i udførelsen af det givne projekt.

Internationale og regionale prioriteter, inkl. NATOs, kan tages i betragtning i

vurderingen af projektforslag, hvis det ikke forårsager unødvendigt dobbelt-

arbejde og tjener Unionen og dens medlemmers sikkerheds- og forsvarsinte-

resser, og ingen medlemsstat derved udelukkes.

Selve bedømmelsen af forslag foretages af Kommissionen bistået af uaf-

hængige eksperter. Eksperterne skal være sikkerhedsgodkendte EU-borgere

og udvælges af Kommissionen på baggrund af invitationer til at tilkendegive

interesse om deltagelse henvendt til relevante organisationer såsom forsvars-

ministerier, forskningsinstitutioner, universiteter, erhvervsorganisationer og

forsvarsvirksomheder. Listen over eksperter offentliggøres ikke.

Midler fra fonden udmøntes særligt i form af tilskud, priser (præmier) og ud-

bud. Fonden kan også anvende finansielle instrumenter f.eks. i forbindelse

med blandingsoperationer, dvs. projekter, der kombinerer EU-midler til hhv.

tilbagebetaling og permanent disposition.

Fondens medfinansieringssats er generelt op til 100 pct. af projekters omkost-

ninger, dog højst 80 pct. til test, kvalificering og certificering og højst 20 pct.

til prototyper. De lavere satser skyldes, at teknologier og produkter her er tæt-

tere på den primære slutbruger (forsvarsministerier), der ifølge Kommissio-

nen selv bør bære en større andel af den finansielle risiko.

Finansieringssatserne kan øges i tre tilfælde, hvor projekterne særligt under-

støtter fondens formål. For det første kan projekter, der udvikles i regi af

PESCO, modtage en bonus på 10 pct. ekstra støtte. Hensigten er at skabe sy-

nergi mellem Fonden og det øvrige EU-samarbejde på sikkerheds- og for-

svarsområdet. Det bemærkes, at den danske stat pga. forsvarsforbeholdet ikke

kan deltage i disse projekter. Forbeholdet omfatter imidlertid ikke private

danske aktører, fx virksomheder, der derfor vil kunne deltage i projekter, der

modtager PESCO-bonussen.

Herudover foreslås to yderligere bonusser, der skal styrke integrationen af

forsvarsmarkedet ved at anspore til grænseoverskridende samarbejde. Såle-

des kan der gives bonusstøtte til konsortier, der inddrager hhv. selskaber med

Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27/9-18

21/45

mellemstor kapitaliseringsgrad (midcaps) og små og mellemstore virksomhe-

der (SMV’er) på tværs af landegrænser i et fastsat omfang. Bonusraten for

SMV’er er fire gange højere end for midcaps.

Forordningen fastsætter desuden principper for behandling af klassificerede

oplysninger, for revision, for beskyttelse af Unionens finansielle interesser og

for overvågning, rapportering og evaluering vedrørende fondens virke. Hvad

angår sidstnævnte bemyndiges Kommissionen til at udstede delegerede rets-

akter, der ændrer indikatorerne i forordningens bilag til brug for vurdering af

fondens bidrag til dens formål og eventuelt etablerer en mekanisme til at mo-

nitorere og evaluere fondens udvikling og formålsopfyldelse.

Endelig gælder en række regler vedrørende støttemodtageres finansielle ka-

pacitet, dækning af indirekte omkostninger, brug af faste engangsbeløb, støtte

til prækommercielle udbud og bidrag til forsikringsmekanisme (garantifond)

for både forsknings- og udviklingsprojekter.

Særbestemmelser for forskning

For forskning gælder et antal særbestemmelser, der regulerer adgang og ejer-

skab til forskningsresultater frembragt med fondens støtte. Selve ejerskabet

forankres som udgangspunkt hos de støttemodtagere, der har skabt resulta-

terne, mens nationale myndigheder i medlemsstater og associerede lande har

royaltyfri adgangsret til særberetningen om et givent projekt med henblik på

forsvars-, sikkerheds-, og efterretningsrelateret anvendelse. Unionen har lige-

ledes royaltyfri adgangsret til at bruge resultaterne til at gennemføre sine po-

litikker, hvis der er tale om et ikke-kommercielt og ikke-konkurrencemæssigt

sigte.

Kommissionen kan i tilskudsaftalen, hvis det er begrundet, begrænse støtte-

modtagernes brug af resultaterne på en måde, der strider mod fondens formål

samt Unionen og dens medlemsstaters forsvars- og sikkerhedsinteresser. Det

kan dels ske ved krav om, at resultater af fondens forskningsstøtte ikke må

være underlagt kontrol fra tredjelande og enheder herfra, og dels ved krav om,

at Kommissionen skal underrettes og kunne gøre indsigelse mod overførsel

af ejendomsretten til resultaterne, herunder ved licensaftale, til et tredjeland

eller en enhed herfra.

Særbestemmelser for udvikling

For udviklingsprojekter gælder særbestemmelser for ejendomsret til resulta-

ter samt supplerende kriterier for hhv. støtteberettigelse (konditionalitet) og

støttetildeling (bedømmelse).

Vedrørende ejendomsret gælder, at Unionen ikke får ejerskab over de frem-

bragte resultater af udviklingsprojekter. Resultaterne må ikke være underlagt

kontrol fra tredjelande eller enheder herfra. Kommissionen skal underrettes

Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27/9-18

22/45

om enhver overførsel af ejerskab, herunder ved licensaftaler, til tredjelande,

idet sådanne overførsler ikke må stride mod fondens formål og Unionen og

dens medlemsstaters forsvars- og sikkerhedsinteresser.

Vedrørende konditionalitetskriterier gælder, at konsortier skal påvise opbak-

ning fra medlemsstater. Generelt skal konsortier påvise, når det er relevant, at

ikke-EU-dækkede omkostninger dækkes ved andre kilder, fx medfinansie-

ring fra medlemsstater. Herudover gælder det for flere af de mulige projekt-

typer, at konsortiet over for Kommissionen skal kunne påvise, at mindst to

medlemsstater har til hensigt at købe det udviklede produkt eller anvende tek-

nologien på koordineret vis, og at produktet/teknologien er baseret på tekni-

ske krav aftalt i fællesskab af de medfinansierende medlemsstater. Formålet

er at få medlemsstaterne og deres forsvarsindustri til at bevæge sig i retning

af fælles standarder for at øge effektiviteten af samarbejde.

Vedrørende bedømmelseskriterier gælder, at der i udviklingsprojekter også

kan tages hensyn hhv. til produkternes bidrag til øget omkostningseffektivitet

i hele forsvarsmateriellets levetid og til graden af samarbejde mellem delta-

gende medlemsstater

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Forslaget behandles i udvalget for Industri,

Forskning og Energi (ITRE).

Der foreligger endnu ikke en udtalelse om forslaget. Polakken Zdzisław

Krasnodębski fra ECR er udpeget som ordfører.

5. Nærhedsprincippet

Med fondens midler kan der udvikles forsvarsteknologier og -produkter i

mellemstatslige og grænseoverskridende udviklingsprojekter af en art og

skala, der ellers ikke ville kunne gennemføres i Europa henset til omkostnin-

gerne og relaterede finansielle og teknologiske risici. Derved bidrager fonden

med europæisk merværdi ved at fremme udviklingen af strategisk priorite-

rede forsvarskapaciteter, som en enkelt medlemsstat ikke effektivt vil kunne

varetage på nationalt niveau. Følgelig vurderer regeringen, at forordningen er

i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27/9-18

23/45

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. Beslutninger

om forsvarsinvesteringer, -udviklingsprojekter og -anskaffelser forbliver

medlemsstaternes ansvar og prærogativ.

Det bemærkes, at det af forsvarsforbeholdet følger, at Danmark ikke delta-

ger i udarbejdelsen, vedtagelsen og gennemførslen af EU’s afgørelser og

aktioner, som både har hjemmel i traktatbestemmelserne angivet i forbe-

holdsprotokollen og har indvirkning på forsvarsområdet. Fordi forslaget

om fonden har hjemmel i bestemmelser, der ikke er omfattet af forbeholdet

–

artikel 173, 182, 183 og 188 i TEUF vedrørende udvikling af industri og

forskning i EU

–

vurderes fonden ikke at være omfattet af forbeholdet. Vur-

deringen forudsætter, at hjemlen fastholdes.

Det bemærkes endvidere, at forsvarsforbeholdet alene finder anvendelse

for den danske stat og ikke omfatter private danske aktører, herunder pri-

vate virksomheder. Disse kan desuagtet Danmarks forbehold deltage i fæl-

les EU-programmer.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forordningen vil medføre statsfinansielle konsekvenser via EU’s budget,

da der i alt foreslås afsat

11,5

mia. euro (i

2018-priser)

til fonden under det

nye udgiftsområde 5 ”sikkerhed og forsvar” i MFF for perioden

2021-2027.

Forudsat en finansieringsandel på

ca.

2 pct.

som i dag

beløber Danmarks

bidrag til fonden sig til ca. 230 mio. euro.

Det overordnede

udgiftsniveau,

herunder budgettet for forsvarsfonden,

forhandles særskilt i forhandlin-

gerne om næste MFF.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det vurderes, at fonden i et vist omfang vil have positive samfundsøkono-

miske konsekvenser for EU. Det gælder primært øget konkurrenceevne og

innovationskraft i europæisk forsvarsindustri samt et sekundært potentiale

for afledt civil anvendelse af forsvarsteknologier (spin-off). Desuden for-

ventes generelt en mere omkostningseffektiv udnyttelse af nationale for-

svarsudviklings- og anskaffelsesbudgetter i kraft af færre duplikationer af

materiel, øget interoperabilitet af forsvarsprodukter og et mere integreret

forsvarsmarked med en lavere grad af dobbeltarbejde.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Deltagelse i konsortier er frivillig for virksomheder. Deltager en dansk

virksomhed i et konsortium, vil det være konsortiets koordinator, der ansø-

ger om fondens midler. I det omfang en danske virksomhed påtager sig

Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27/9-18

24/45

koordinatoransvar eller skal opfylde dokumentationskrav m.m. som kon-

sortiedeltager, kan det medføre administrative konsekvenser for dansk in-

dustri, der dog vurderes at beløbe sig til mindre end 4 mio. kr. årligt og

derfor ikke kvantificeres yderligere.

Samlet set vurderes det, at fonden må forventes at have positive erhvervs-

økonomiske konsekvenser for deltagende virksomheder, da de vil få dæk-

ket en andel af deres forsknings- og udviklingsomkostninger relateret til

deres deltagelse i det pågældende konsortium.

Da fondens midler generelt konkurrenceudsættes, og da konsortiers støtte-

berettigelse på udviklingsområdet bl.a. afhænger af opbakning fra med-

lemsstater, jf. fondens konditionalitetskriterier, afhænger fondens er-

hvervsøkonomiske nytteværdi, herunder hjemtag, både af potentielle del-

tageres evne og vilje til at konkurrere om midlerne og af den nærmere myn-

dighedsmæssige understøttelse af relevante konsortier.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Det vurderes, at fonden har potentiale til at medføre positive konsekvenser

af forsvarsmæssig karakter, særligt i det omfang Forsvaret måtte vælge at

deltage i forsvarsrelaterede forsknings- og udviklingsprojekter i samar-

bejde med andre medlemsstater.

Desuden forventes generel adgang til

strategisk forsvarsmateriel med øget interoperabilitet på det europæiske

forsvarsmarked. Fordi projekter er prioriteret af medlemsstaterne og bl.a.

bedømmes ud fra deres bidrag til Unionens forsvars- og sikkerhedsinteres-

ser, vil fondens projekter også bidrage til at lukke kapacitetsmæssige huller

i Europa, give øget forsyningssikkerhed og kunne have strategisk relevans

for det danske forsvar.

Danmark deltager i EU’s industripolitik, men ikke i en

række initiativer og

enheder under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (CSDP), som er

omfattet af det danske forsvarsforbehold. En række af disse tiltag vil ifølge

forordningsforslaget bidrage til identifikation, fastlæggelse og prioritering

af fondens fokus. Danmarks fravær i de tiltag vil begrænse mulighederne for

at trække fokus i retning af danske interesser.

Specifikt drejer det sig om, at EU’s kapacitetsmæssige mangler vedrørende

forsvarsforskning og -udvikling identificeres i regi af den fælles sikkerheds-

og forsvarspolitik (CSDP) via en strategisk forskningsdagsorden (Overar-

ching Strategic Research Agenda, OSRA) og EU’s kapacitetsudviklingsplan

(Capability Development Plan, CDP), der begge udarbejdes af det Europæi-

ske Forsvarsagentur (EDA) og med deltagelse af alle øvrige medlemsstater.

Et sådant samarbejde vil have mellemstatslig karakter uafhængigt af evt. EU-støtte, hvorfor for-

svarsforbeholdet ikke aktiveres.

Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27/9-18

25/45

Ydermere ønsker både Kommissionen og de øvrige medlemsstater, at fonden

så vidt muligt skal støtte PESCO-projekter med materieludviklingsindhold og

fokusere på samarbejdsmuligheder kortlagt i forbindelse med CARD-proces-

sen (Coordinated Annual Review on Defence).

Forordningen vurderes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet i

Danmark.

8. Høring

Kommissionens forslag til forordning blev sendt i høring i EU-specialudval-

get for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål og EU-specialudval-

get for forskning den 20. juni 2018 med svarfrist den 4. juli 2018.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv (DE).

1. Overordnet position

DI støtter oprettelsen af den europæiske forsvarsfond (EDF) under den

flerårige finansielle ramme (MFF’en) for 2021-2027.

Danske virksomheder i forsvarsbranchen opererer i et EU med fravær af

et reelt indre marked for forsvarsmateriel. Danmark og virksomhederne

har derfor brug for, at der udvikles et åbent, effektivt og transparent mar-

ked på det forsvarsindustrielle område, som fremmer innovation og kon-

kurrenceevne, og hvor markedsadgang for danske virksomheder sikres.

Oprettelsen af en dedikeret fuldskala europæisk forsvarsfond er et vigtigt

initiativ til på sigt at imødekomme dette og potentielt mindske investe-

ringsgabet i forsvarsindustrien.

Det er

DI’s

vurdering, at EDF ikke i sig selv er det definitive svar på ud-

fordringerne for særligt de små landes virksomheder med at få adgang til

virksomheders leverandørkæder i de store lande. EDF ekskluderer således

ikke nødvendigheden af at have forpligtende industrisamarbejder på tværs

af landegrænser.

DI bifalder strukturelt en enkelt integreret fond, der omfatter både forsk-

ning og udvikling og baseres på en helhedsorienteret kapacitetsdrevet til-

gang, der inkluderer hele den teknologiske cyklus og har fokus på sekto-

rens særlige kendetegn. En tilgang, der giver mulighed for bedre strømli-

ning og forenkling. Det er imidlertid problematisk, grundet den stramme

tidshorisont for vedtagelsen af det næste EU budget, at forordningsforsla-

get bliver præsenteret på et tidspunkt, hvor det ikke er muligt at høste er-

faringerne fra de indledende testvinduer for henholdsvis forskning og ud-

vikling.

Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27/9-18

26/45

Det er

DI’s

vurdering, at den danske forsvarsindustris vilkår for at deltage

i projekter under EDF er afgørende for industriens fremtidige forretnings-

mæssige muligheder. For at Danmark kan få et tilfredsstillende industrielt

udbytte af EDF er en koordineret hjemtagsindsats afgørende samt at der

sikres en mellemstatslig forankring i projekterne. Projekter under EDF’en

bør derfor i udgangspunktet være efterspørgselsdrevet af medlemssta-

terne, som de primære aftagere af produkterne. Det sagt, så synes der an-

gående konkurrenceperspektivet at være et strukturelt mismatch mellem

EU-Kommissionens intentioner om, at sikre konkurrenceudsatte projekter

på den ene side og national medfinansiering på den anden side. Det er

vanskeligt at forestille sig en situation, hvor en medlemsstat vil acceptere

at medfinansiere et udviklingsprojekt uden deltagelse af den nationale in-

dustri. Dette kan skabe et kunstigt konkurrencemiljø.

finder det vigtigt, at der i gennemførelsen af EDF’en sikres sammen-

hæng og synergi med EU’s politik og initiativer på andre områder, herun-

der Horisont Europa, EU’s rumprogram og EU-initiativer

inden for cyber-

sikkerhed.

Danmark er på grund af forsvarsforbeholdet ikke med i det Europæiske

Forsvarsagentur (EDA). DI støtter på den baggrund en mere direkte udfø-

rende rolle til EU-Kommissionen

i gennemførelsen af EDF’en og med en

tilsvarende mere marginal rolle til EDA.

Udkastet til forordningen om EDF forekommer overordnet set at være ba-

seret på forordningsteksten om EDIDP’en. Dette er fornuftigt, da EDIDP-

forordningen er et udtryk for et balanceret kompromis, hvor de største

knaster i nogen grad synes inddæmmet. Imidlertid forekommer EDF-ud-

kastet på en række punkter uhensigtsmæssig tvetydig og åbner op for en

mulig fortolkning i såvel restriktiv som imødekommende retning. Dette

gælder bl.a. 3. landsdeltagelse.

2. Grænseoverskridende samarbejde

Da EDF baseres på fællesfinansiering, er det afgørende vigtigt, at alle

medlemsstaters industri har fair chancer for at deltage i projekter. Det er

et kardinalpunkt, at store lande med en stor forsvarsindustri ikke nyder

uforholdsmæssig gavn af EDF på bekostning af små lande med en for-

holdsmæssig lille forsvarsindustri. Det er afgørende for den danske for-

svarsindustris muligheder for udbytte af EDF, at der i forordningen og i

praksis sikres en reel grænseoverskridende handel og markedsadgang

–

med reelle muligheder for at indgå i projektkonsortier eller som underle-

verandører til disse. DI er tilhængere af en kontinuerlig monitorering af

det grænseoverskridende samarbejde.

Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27/9-18

27/45

DI støtter kriteriet om, at mindst 3 virksomheder fra 3 medlemslande skal

deltage i et projektkonsortium. Vi lægger imidlertid vægt på, at der sikres

en fair og lige adgang til deltagelse for hele forsyningskæden (såvel

SMV’er som Midcaps). Udgangspunktet må være, at støtte gives til de

bedste projekter med de bedste projektdeltagere uanset størrelse.

3. Tredjelandsdeltagelse

Det er vigtigt at understrege, at den danske forsvarsindustri konkurrerer

globalt, med en eksportprocent på over 80 og med en nogenlunde ligelig

fordeling mellem Europa og USA. Det er på den baggrund vitalt, at for-

ordningen ikke udformes på en måde, så det afskærer fra samarbejde med

3. lande og dermed udelukker virksomheder og institutioner, der ikke er

ejet af EU-borgere eller lokaliseret i et EU-land. Det er hverken i Dan-

marks eller industriens interesse.

Der kan eksempelvis sagtens være projekter, der vil have endog ganske

stor gavn af eksempelvis amerikansk deltagelse. DI foreslår derfor, at

man åbner op for industri og institutioner fra lande, der har tilsvarende

åbenhed for EU-baserede virksomheder og institutioners deltagelse i de-

res nationale forsknings- og udviklingsprogrammer. Det skal selvsagt

ikke betyde, at EU-midler skal flyde til 3. lande.

EDF-tekstudkastets artikel 10 om støtteberettigede enheder kan tolkes re-

striktivt i forhold til netop 3. landes deltagelse sammenlignet med

EDIDP-forordningen. Eksempelvis står der i artikel 10, stk. 2, at en ansø-

ger, der er etableret i Unionen eller i et associeret land, og som kontrolle-

res af et ikke-associeret tredjeland eller en enhed i et ikke-associeret tred-

jeland,

kan

være støtteberettiget

–

hvis dette er nødvendigt for at nå de

opstillede mål for foranstaltningen. Dette kan tolkes som en undtagelses-

bestemmelse, således at 3. landsenheder eller datterselskaber af 3. lands-

enheder kun undtagelsesvist kan deltage i projekter i forhold til fuldt EU-

ejet enheder. Dette forekommer ikke hensigtsmæssigt og giver uheldige

associationer til et indadvendt og overbeskyttende EU.

4. Eksportkontrol/IPR

DI finder det afgørende, at der skabes klarhed om rammerne for eksport

af produkter udviklet med finansiering fra EDF. Vi er meget bekymrede

over udsigten til at eksport af produkter udviklet under EDF skal underka-

stes forskellige eksportkontrolregler fra de deltagende lande. Det kan i

praksis gøre det nærmest umuligt at eksportere produkterne. Det vil være

formålstjenligt om man udviklede fælles eksportkontrolregler for sådanne

fælles udviklede produkter. Manglende ensartethed kan nemt blive den

væsentligste hindring for at EU’s forsvarsfond kan blive en succes. Ek-

Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27/9-18

28/45

sport til tredjelande bliver stedse vigtigere for den europæiske forsvarsin-

dustri

–

ikke mindst den del af industrien, der er beliggende i mindre

medlemslande uden et stort hjemmemarked, herunder Danmark.

EDF-forordningsudkastet forekommer at være betydelig mere restriktivt

end EDIDP-forordningen. I udkastet til EDF-forordningen fremgår det af

artikel 10, stk. 2c, at ”resultaterne af foranstaltningen forbliver hos støtte-

modtageren og ikke underkastes kontrol eller begrænsninger fra ikke-as-

socierede tredjelande … og for en bestemt periode efter dens afslutning”.

Dette kan reelt set begrænse eksport til både et moderselskab i et tredje-

land (inklusiv intellektuelle ejendomsrettigheder), men også en generel

eksport af det pågældende EDF-produkt til tredje-lande.

DI ser ligeledes udfordringer med forordningsudkastets afsnit 2, artikel 22

om ejendomsret til resultaterne (forskning). I denne artikel pålægger EU-

Kommissionen en begrænsning i forhold til transfer af ejendomsretten og

licenser til tredjelande, hvis det måtte stride imod EU’s forsvars-

og sik-

kerhedsinteresser. På den ene side indskrænker det medlemsstaternes su-

veræne nationale kompetence til at udføre eksportkontrol1. På den anden

side kan bestemmelsen negativt påvirke industriens konkurrenceevne.

Dette dels ved at der pålægges et ekstra lag af eksportkontrol, som øger

de administrative byrder for virksomhederne og dels ved at hæmme ek-

sportmuligheder, idet eksport af teknologiprodukter ofte og i stigende

grad kræver licenser.

Som minimum bør det overvejes, at sætte en tidsgrænse for EU-Kommis-

sionens kompetence til at udføre kontrol med eksport og transfer af pro-

dukter udviklet under EDF.

5. PESCO

Forslaget om, at aktiviteter der finder sted i konteksten af ”Permanent

Structured Cooperation (PESCO), skal kunne opnå forhøjet finansierings-

sats er efter

DI’s

opfattelse ikke i dansk interesse. Forsvarsforbeholdet

udelukker, at Danmark kan indgå i PESCO arrangementer, hvor kapaci-

tetsområder og projekter mv. defineres.

Det synes endvidere uklart, hvordan PESCO-projekter med substantiel

national finansiering fra de deltagende medlemsstater, kan konkurrence-

udsættes når de bringes ind i regi af EDF. Danske virksomheder vil for-

mentlig ikke få adgang til projekter, andre lande gennemfører under

PESCO eller når de bringes i spil under EDF.

Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27/9-18

29/45

En udelukkelse fra en fælles udvikling af fremtidens militære kapaciteter i

regi af PESCO kan have vidtrækkende konsekvenser for den danske for-

svars- og sikkerhedsindustris fremtidige muligheder på ikke blot det euro-

pæiske men også det globale marked, da disse er uadskillelige.

DE hilser Kommissionens forslag velkommen og ser positivt på, at EU

fremmer en mere konkurrencedygtig og integreret forsvarsindustri.

DE støtter at Kommissionen finansierer projekter, som svarer til de priori-

teter, som EU-landene har vedtaget som led i den fælles sikkerheds- og

forsvarspolitik og i andre regionale og internationale organisationer såsom

NATO.

I forhold til de foreslåede aktiviteter er det centralt, at der fokuseres på hele

kæden af aktiviteter ift. forsvarsmateriel

–

fra udvikling over køb til vedli-

geholdelse. DE lægger vægt på at danske virksomheder kan få adgang til

at levere varer og ydelser i hele denne kæde af aktiviteter.

Det angives også, at Den Europæiske Forsvarsfond skal supplere andre EU-

programmer, især det budget på 6,5 mia. EUR, der øremærkes i Connecting

Europe-faciliteten, for at styrke EU's strategiske transportinfrastrukturer, så

de bliver egnet til militær mobilitet, og det nye program for forskning og

innovation på 100 mia. EUR, Horisont Europa. DE støtter at man tilstræber

synergier med disse områder i videst mulige omfang.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget behandles i rådsarbejdsgruppen “Friends of the Presidency on

the European Defence Fund”.

Den indledende tekniske gennemgang af

forslaget i rådsarbejdsgruppen blev igangsat i juli 2018 og man forventer,

at kunne nå til en delvis generel indstilling i november 2018. Forhandlin-

gerne ventes at kredse om de samme emner som under de forberedende

programmer (EDIDP og PADR), hvor medlemsstaterne generelt har været

positive overfor fondens formål og principper. Det må derfor også forven-

tes, at forhandlingerne kan gå relativt hurtigt.

På baggrund af de indledende tekniske forhandlinger forventes det, at for-

handlingerne særligt vil omhandle fondens finansiering, tredjelandsaktø-

rers deltagelsesmuligheder, støtteberettigede enheder og foranstaltninger

herunder tildelingskriterier, deling og beskyttelse af fortrolig information

og immaterielle rettigheder samt forhold vedrørende ejerskabsoverførsler

relateret til de udviklede teknologier og produkter.

Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27/9-18

30/45

Særligt spørgsmålet om involvering af tredjelande kan forventes at være

genstand for uenighed idet en række medlemsstater påpeger at fonden skal

komme europæisk ejede virksomheder til gode og at der derfor bør anlæg-

ges en meget restriktiv linje overfor involvering af tredjelande.

Endeligt tager en række medlemsstater forbehold for budgettet som for-

handles andetsteds.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringens støtter overordnet ambitionen om at øge mulighederne for, at EU

kan bidrage til at håndtere Europas sikkerhedsudfordringer. På det grundlag

støtter regeringen forslaget om en europæisk forsvarsfond, fordi den kan være

med til at løse grænseoverskridende udfordringer på EU’s forsvarsmarked og

frembringe nye militære kapaciteter, der understøtter et stærkt Europa. Begge

dele er i Danmarks interesse og i tråd med forsvarsforligets fokus på at styrke

Forsvarets samarbejde med industrien og forskningsinstitutioner om militær-

teknologisk forskning og udvikling.

Regeringen lægger vægt på, at udgiftsniveauet i EU’s næste MFF samlet set

holdes på 1 pct. af EU’s BNI, og at alle EU-budgettets

udgifter skal afholdes

inden for dette loft. Inden for den ramme er det regeringens holdning, at der

skal ske en

indholdsmæssig omprioritering af EU’s udgifter, så EU-budgettet

i højere grad målrettes EU-merværdiskabende tiltag, herunder bl.a. vækst- og

konkurrenceskabende initiativer og excellencebaseret forskning. Herudover

lægger regeringen vægt på, at drøftelser vedrørende

Den Fælles Forsvars-

fond

ikke foregriber forhandlingerne om den kommende finansielle ramme,

idet regeringens hovedprioritet for MFF-forhandlingerne er at realisere et

samlet udgiftsniveau svarende til 1 pct. af EU’s BNI.

Desuden lægger regeringen

vægt på, at udviklingen af EU’s forsvars-

og sik-

kerhedspolitik bør ske i komplementaritet med og uden unødvendig duplika-

tion af NATO, bl.a. gennem fokus på interoperabilitet af produkterne gennem

fælles standarder. Vedrørende fondens indretning lægger regeringen vægt på,

at dens overordnede fokus på konkurrenceevne fastholdes, at tredjelandsak-

tører på baggrund af individuelle sikkerhedsvurderinger kan deltage i konsor-

tier på sikre og rimelige vilkår uden at modtage EU-støtte, og at fonden ge-

nerelt understøtter effektiv integration af forsyningskæder på tværs af lande-

grænser

og uafhængige retlige enheder

via relevante konditionalitetskrav,

bedømmelseskriterier og økonomiske incitamenter.

Regeringen vil arbejde for, at Danmark og danske virksomheder får størst

muligt udbytte ud af fonden. Konkret vil regeringen arbejde for, at fonden

etableres med enkle, attraktive og realistiske rammer for grænseoverskri-

dende konsortiedannelse med særlig vægt på mulighederne for SMV’er samt

Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27/9-18

31/45

størst mulig strategisk og administrativ konsistens i fondens forsknings- og

udviklingsfokus. For at understøtte enkel administration og bred deltagelse i

fonden vil regeringen også arbejde for, at klassifikationsgraden af fortrolige

oplysninger generelt holdes på lavest forsvarlige niveau, og at kommerciali-

sering af teknologier og produkter udviklet i regi af fonden ikke underlægges

unødige restriktioner ud over beskyttelsen af forsvars- og sikkerhedsinteres-

ser.

Regeringen er positivt indstillet over for den foreslåede integrerede tilgang,

der øger muligheden for synergi mellem forskning og udvikling og dermed

fondens relevans for såvel industri som forskningsmiljøer. I den sammen-

hæng støtter regeringen også, at fonden etableres og gennemføres separat fra

EU’s næste rammeprogram for forskning

og innovation (Horizon Europe)

med fokus på at undgå unødigt overlap med fonden og sikre gensidig inspi-

ration mellem civil og forsvarsrelateret forskning. Desuden støtter regeringen,

at fondens materielle prioriteter omfatter cyberforsvar og generelt fastlægges

via medlemsstaters efterspørgsel og kan omfatte opgradering af eksisterende

forsvarsmateriel, der ikke kontrolleres af tredjelande eller enheder herfra,

samt militær videreudvikling af civile produkter og teknologier (spin-in).

Regeringen vil understøtte muligheden for interessetilkendegivelser fra

danske uafhængige eksperter til udnævnelse af Kommissionen med hen-

blik på at bistå Kommissionen med evaluering af forslag til projekter.

Regeringen er opmærksom på, at opfindelser og patentansøgninger vedrø-

rende krigsmateriel af betydning for rigets sikkerhed fortsat behandles i over-

ensstemmelse med lov om hemmelige patenter.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Udvalget er blevet forelagt relaterede sager vedrørende PADR, EDIDP og

Kommissionens meddelelser om hhv. en europæisk forsvarshandlingsplan

og om oprettelse af en europæisk forsvarsfond.

Erhvervsministeren forlagde EDIDP til forhandlingsoplæg den 6. okto-

ber 2017.

Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27/9-18

32/45

Forslag til forordning om implementering af topdomænenavnet .eu

og dets funktion (KOM (2018) 231)

Revideret notat. Ændringer i forhold til opdatering af grund- og næringsnotat

oversendt til Folketingets Europaudvalg den 13. juni 2018 er fremhævet med

fed/kursiv.

1. Resumé

Kommissionen fremsatte den 27. april 2018 forslag til forordning om imple-

mentering af topdomænenavnet .eu og dets funktion og om ophævelse af for-

ordning (EF) nr. 733/2002 og Kommissionens forordning (EF) nr. 874/2004

(KOM (2018) 231).

Formålet med forslaget er at sikre, at .eu fortsat er et attraktivt og velfunge-

rende topdomænenavn, der fremmer det digitale indre marked og europæiske

virksomheders og borgeres muligheder for e-handel samt bidrager til skabel-

sen af en fælles europæisk identitet online. Med forslaget ophæves utidssva-

rende bestemmelser, og der tilvejebringes en mere enkel regulatorisk ramme,

der fastsætter de overordnede principper for administrationen af .eu-topdo-

mænet.

Forslaget forventes at have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkono-

miske konsekvenser, idet det vil gøre det nemmere og enklere for borgere og

virksomheder at registrere et .eu-domænenavn

og dermed styrke EU’s digi-

tale indre marked.

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag, idet det vurderes at

mindske administrative byrder og sikrer, at .eu-topdomænenavnet forvaltes

på baggrund af interessentinddragelse og international bedste praksis, her-

under via etableringen af Rådet for .eu-interessenter. Regeringen vil imidler-

tid arbejde for, at hensynet til sikkerhed og stabilitet i højere grad afspejles i

forslaget samt at administratoren for .eu skal være et nonprofitselskab, og at

et eventuelt overskud i højere grad skal komme internetsamfundet til gode.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 27. april 2018 forslag til forordning om imple-

mentering af topdomænenavnet .eu og dets funktion. (KOM(2018) 231). For-

slaget erstatter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 733/2002

af 22. april 2002 om implementering af topdomænet .eu samt Kommissionens

Forordning (EF) nr. 874/2004 af 28. april 2004 om generelle retningslinjer

Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27/9-18

33/45

for implementeringen af topdomænet .eu og dets funktioner samt princip-

perne for registrering. Forslaget er oversendt i dansk sprogversion den 22. maj

2018.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 172, som omhandler pro-

cedure for vedtagelse af foranstaltninger og skal behandles efter den almin-

delige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med

kvalificeret flertal.

Den eksisterende .eu-regulering blev vedtaget i 2002, og formålet var at etab-

lere et nyt fælles europæisk topdomænenavn med tilhørende infrastruktur. Si-

den dengang er der sket store forandringer på det digitale område, herunder

på domænenavnsområdet

–

både juridisk, teknisk og sikkerhedsmæssigt. I

2017 gennemførte Kommissionen en evaluering af reglerne, og på baggrund

af denne konkluderede Kommissionen, at det er nødvendigt med en revision

af reglerne. Revisionen skal sikre, at .eu fortsat er attraktivt og sikkert, og at

det kan konkurrere på markedet. Samtidig skal revisionen sikre, at forvaltnin-

gen af topdomænenavnet baseres på EU’s værdier og international bedste

praksis på området.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at sikre, at .eu fortsat er et attraktivt og velfunge-

rende topdomænenavn, der medvirker til at fremme det digitale indre marked

og europæiske virksomheders og borgeres muligheder for e-handel samt bi-

drager til skabelsen af en fælles europæisk identitet online.

Forslaget vedrører et hovedsageligt teknisk og sektorspecifikt område, der re-

laterer sig til domænenavnsindustrien og til administrationen af .eu-topdomæ-

net.

Med forslaget ønsker Kommissionen at ophæve utidssvarende bestemmelser,

og i stedet tilvejebringe en mere enkel regulatorisk ramme, der fastsætter de

overordnede principper for administrationen af .eu-topdomænet. Dette om-

fatter bl.a., hvem der kan tildeles et .eu-domænenavn, principper for topdo-

mæneadministratorens virke, registrering af domænenavne, klageprocedure

og udpegelse af topdomæneadministrator samt tilsyn.

De mere detaljerede administrative og tekniske krav til topdomæneadmini-

stratoren vil fremover blive fastsat i den aftale, der indgås mellem Kommis-

sionen og administratoren af .eu. Dette muliggør bl.a., at topdomæneadmini-

stratoren hurtigere vil kunne indføre nye internationale tekniske standarder,

herunder for sikkerhed.

Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27/9-18

34/45

Med forslaget gives Kommissionen via gennemførelsesretsakter hjemmel til

dels at kunne reservere og blokere domænenavne under .eu-topdomænenav-

net, som medlemsstater måtte ønske, dels at kunne fastsætte kriterierne og

procedurerne for udpegning af administratoren for .eu-topdomænenavnet.

Implementeringen af gennemførelsesretsakterne vil ske gennem komitépro-

ceduren i henhold (EU) 182/2011, hvormed medlemsstaterne er med til at

kontrollere Kommissionens udøvelse af beføjelserne.

De vigtigste tiltag i forslaget er følgende:

Registreringsberettigelse

Med forslaget lempes kriterierne for, hvem der kan registrere et domænenavn

under .eu, således at EU-borgere, som bor uden for EU, fremover også kan

registrere et .eu-domænenavn. For fortsat at sikre tilknytning til EU skal juri-

diske personer dog stadig være etableret i EU for at kunne få registreret et .eu-

domænenavn.

Reservering af domænenavne

Forslaget indebærer bl.a., at EU-medlemsstaterne kan meddele navne/termer,

der har geografisk eller geopolitisk relevans for den pågældende medlemsstat

til Kommissionen og som i henhold til national lovgivning ikke må registreres

som domænenavn under .eu.

Forslaget giver Kommissionen hjemmel til at vedtage de af medlemsstaterne

fremsendte lister over reserverede navne i henhold til undersøgelsesprocedu-

ren for gennemførelsesretsakter i medfør af (EU) 182/2011.

Herudover kan Kommissionen anmode administratoren om at tildele domæ-

nenavne under .eu til Kommissionen, som skal bruges af EU’s institutioner

og organer.

Udpegelse af topdomæneadministrator

Forslaget giver Kommissionen hjemmel til fortsat at stå for udpegelsen af ad-

ministratoren af .eu. Udpegelsesproceduren vil blive fastlagt i gennemførel-

sesretsakter i henhold til beslutningsproceduren i (EU) 182/2011, hvori Kom-

missionen bemyndiges til at foretage ikke-væsentlige tekniske ændringer og

tilpasninger til lovgivningen efter behandling i et embedsmandsudvalg. Til-

ladelsen til at administrere .eu vil være tidsbegrænset og vil kunne fornyes.

Topdomæneadministratorens forpligtelser

Med den nye forordning

er der ikke længere et eksplicit krav om, at topdo-

mæneadministratoren skal være en nonprofitorganisation. Det fremgår imid-

lertid, at topdomæneadministratoren må opkræve gebyrer, der er direkte for-

bundet med omkostningerne. Med de gældende regler tilfalder et eventuelt

overskud fra registrering af .eu-domænenavne

EU’s budget. Kommissionens

Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27/9-18

35/45

branchehøring viste bl.a. et ønske om, at et eventuelt overskud skal komme

EU’s internetbrugere til gode, herunder gennem støtte til aktiviteter inden for

EU’s

prioriteter på området for internetforvaltning.

Rådet for .eu-interessenter

Med forslaget vil Kommissionen etablere et såkaldt multistakeholderråd med

deltagelse af repræsentanter fra det europæiske internetsamfund i bred for-

stand, herunder fra erhvervslivet, det tekniske miljø, internationale organisa-

tioner, civilsamfundet, den akademiske verden og

EU’s medlemsstater. Kom-

missionen vil udpege medlemmerne på baggrund af en åben og gennemsigtig

proces.

Rådets hovedopgaver bliver at assistere og rådgive Kommissionen, herunder

kan Rådet udtale sig om forvaltningen, organisationen og administrationen af

.eu-topdomænet samt rådgive Kommissionen om forhold relateret til tilsynet

af administratoren af .eu.

Tilsyn

Kommissionen skal i medfør af forslaget fortsat føre tilsyn med administra-

toren af .eu-topdomænet. Tilsynet vil som noget nyt skulle ske med rådgiv-

ning fra Rådet for .eu-interessenter. Hensigten er, at forvaltningen af .eu i hø-

jere grad afspejler Kommissionens ønske om øget interessentinddragelse og

international bedste praksis på området.

WHOIS-databasen

Forslaget indebærer, at topdomæneadministratoren fortsat skal opretholde en

database med relevante oplysninger om bl.a., hvem der har registreret et spe-

cifikt domænenavn under .eu-topdomænenavnet

–

den såkaldte WHOIS-da-

tabase. WHOIS-databasen skal forvaltes i overensstemmelse med reglerne i

den generelle databeskyttelsesforordning.

Nye forretningsmodeller og fair konkurrence

Med forslaget lempes den lovgivningsmæssige begrænsning overfor admini-

stratoren af .eu om at sælge .eu-domænenavne. På den måde kan topdomæ-

neadministratoren fremover under forudsætning af, at der sikres en fair kon-

kurrence i forhold til de øvrige registratorer på markedet, selv blive registrator

(forhandler) og sælge .eu-domænenavne. Hvis man i dag ønsker at registrere

et domænenavn under .eu (fx Erhvervsstyrelsen.eu), skal dette ske via en re-

gistrator, der er akkrediteret af topdomæneadministratoren. Ifølge Kommis-

sionen vil man med forslaget i højere grad understøtte nye forretningsmodel-

ler, og sikre, at .eu kan konkurrere på lige fod med andre topdomænenavne.

Forslaget betyder, at borgere og virksomheder vil kunne registrere et .eu-do-

mænenavn direkte hos administratoren af .eu. Endvidere vil topdomænead-

ministratoren via egne kampagner mere effektivt kunne erhverve nye brugere

Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27/9-18

36/45

af .eu. Dette særligt steder, hvor .eu endnu ikke er så udbredt, idet registratorer

på tværs af EU’s medlemsstater i dag i varierende grad promoverer

.eu-top-

domænet. Rammerne for registrering af domænenavne direkte hos admini-

strator af .eu fastsættes i kontrakten mellem administratoren og Kommissio-

nen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver.

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Udvalg om Industri, Forsk-

ning og Energi (ITRE). Der foreligger endnu ikke en udtalelse

om forsla-

get.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen redegør for, at reguleringen af .eu-topdomænet ligger inden

for EU’s kompetenceområde og således

ikke kan delegeres til medlemssta-

terne. .eu-topdomænenavnet har ifølge Kommissionen per definition en

grænseoverskridende dimension og bruges som et fælles symbol for de euro-

pæiske borgeres, institutioners og virksomheders identitet online.

Kommissionen anfører videre, at ansvaret for udarbejdelse af politikker for

.eu ligger hos den Europæiske Union, som har fået topdomænet tildelt, og at

lovgivningsmæssige tiltag, herunder tilsyn og udarbejdelse af styringsmeka-

nismer mv., ikke effektivt og i tilstrækkelig grad kan opnås på medlemsstats-

niveau.

Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at forslaget er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet, idet .eu-topdomænenavnet er blevet til-

delt den Europæiske Union, og administration og håndhævelse af reglerne

mest effektivt vil ske på EU-niveau med inddragelse af internetsamfundet i

EU.

6. Gældende dansk ret

Topdomænet .eu er ikke reguleret af dansk lovgivning.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27/9-18

37/45

Forslaget har ikke konsekvenser for de nationale regler på området, da na-

tionale landekodetopdomænenavne som fx .dk og .se administreres i hen-

hold til relevante nationale regler. I Danmark reguleres administrationen af

.dk gennem Lov om internetdomæner (LOV nr. 164 af 26. februar 2014).

Forslaget vedrører et hovedsageligt teknisk og sektorspecifikt område, der

relaterer sig til domænenavnsindustrien og til administrationen af .eu-top-

domænet.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at få statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget må forventes at medføre positive samfundsøkonomiske konse-

kvenser, og understøtter det digitale indre marked og en fælles europæisk

onlineidentitet, når flere EU-borgere kan registrere et .eu-domænenavn.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det vurderes, at den foreslåede forenkling af de juridiske rammer og tek-

nikken i relation til

.eu-topdomænenavnet

kan medføre administrative let-

telser for de virksomheder, som gør brug af domænet.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet eller

andre konsekvenser for Danmark.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 9. maj 2018. Der er modtaget hø-

ringssvar fra Dansk Industri (DI).

gør ud fra en sikkerhedsbetragtning opmærksom på, at der i det videre

arbejde med registreringsprocessen skal vægtes valide identifikationsproce-

durer af registranten f.eks. med inspiration i, hvad DK-Hostmaster med stor

succes har indført, hvilket har medført et fald i falske hjemmesider under .dk-

domænenavnet. Der vil være et lignende behov for at beskytte .eu-domæne-

navnet mod misbrug.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27/9-18

38/45

Rådets arbejdsgruppe har haft en første drøftelse af forslagets bestemmel-

ser. Drøftelsen viste en meget bred tilslutning til forslaget og opbakning til

det østrigske formandskabs ønske om en hurtig vedtagelse.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt et sikkert, stabilt og åbent internet, der forvaltes

på baggrund af bred inddragelse af interessenter.

Regeringen støtter derfor Kommissionens forslag, som indeholder tiltag, der

skal sikre et fortsat attraktivt .eu-topdomæne til gavn for europæiske forbru-

gere og virksomheder.

Regeringen støtter ligeledes en forenkling af den regulatoriske ramme for .eu,

der kan medføre administrative lettelser for Kommissionen og administrato-

ren af .eu.

Desuden er regeringen positiv over for tiltag, der giver europæiske statsbor-

gere, som bor uden for EU, mulighed for fremover at få et .eu-domænenavn,

således at så mange EU-borgere og -virksomheder som muligt kan få gavn af

et .eu-domænenavn.

Endelig støtter Regeringen, at der etableres et råd for .eu-interessenter, der

skal rådgive Kommissionen om forhold, der vedrører administrationen af .eu-

topdomænet

Regeringen har tillige fokus på at sikre, at internettet er sikkert og stabilt, og

regeringen vil derfor arbejde for, at det af forslaget tydeligere fremgår, at sik-

kerhed og stabilitet er bærende principper for så vidt angår administrationen

af .eu. Endvidere vil regeringen arbejde for, at administratoren af .eu skal

være et non-profitselskab, og at et eventuelt overskud vil komme

EU’s inter-

netbrugere

til gode.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den

13. juni 2018.

Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27/9-18

39/45

Konkurrenceevnetjek: Den regionale dimension af konkurrenceevne-

politikken

Nyt notat

1. Resumé

Rådet (konkurrenceevne) vil drøfte det såkaldte konkurrenceevnetjek.

Konkurrenceevnetjekket ventes at fokusere på, hvordan regionale økono-

miske og sociale uligheder påvirker EU-landenes overordnede konkurren-

ceevne.

Formålet med konkurrenceevnetjekket er dels at skabe en mere åben og

spontan debat i Rådet og dels at give rådsmøderne et mere horisontalt

tværgående præg.

2. Baggrund

Det nuværende østrigske formandskab har sat det såkaldte konkurrenceev-

netjek på dagsordenen rådsmødet (konkurrenceevne) den 27.september

2018 til drøftelse.

Konkurrenceevnetjekket indebærer for det første, at Rådet

–

på baggrund

af en præsentation fra Kommissionen

–

drøfter den generelle økonomiske

udvikling i EU og konkurrenceevnen. Derudover kan ministrene diskutere

konkrete sager på tværs af alle politikområder, der ventes at have væsent-

lige konsekvenser for EU’s konkurrenceevne.

Debatforummet blev indført ved rådsmødet (konkurrenceevne) den 1. ok-

tober 2015 og er generelt blevet godt modtaget af medlemsstaterne.

Det ventes, at konkurrenceevnetjekket på rådsmødet den 27. september

2018 vil omhandle, hvordan økonomiske og sociale regionale uligheder på-

virker EU-landenes konkurrenceevne.

Udgangspunktet for drøftelsen ventes at være, at produktivitetsvækst er af-

gørende for vækst på lang sigt. Samtidig har de mest produktive regioner,

der ofte indeholder storbyer og hovedstæder, oftest højere produktivitets-

vækst end mindre produktive regioner. Det skyldes bl.a., at de mest pro-

duktive regioner gør brug af mere avanceret teknologi end mindre konkur-

rencedygtige regioner, og at der er en lav grad af teknologioverførsel fra de

mest produktive regioner til de mindre produktive. Forskellene i produkti-

vitetsvækst vil på længere sigt øge uligheden mellem regionerne, hvilket

mindsker sammenhængskraften både imellem og internt i medlemslande.

Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27/9-18

40/45

Omvendt er der ifølge Kommissionen evidens for, at produktivitetsvæksten

i medlemslandene vil være højere og mere robust, hvis man formår at løfte

produktivitetsvæksten i de regioner, som sakker bagud. Der vil derfor være

et stort potentiale i at løfte mindre produktive regioner.

3. Formål og indhold

Formålet med konkurrenceevnetjekket er dels at skabe en mere åben og spon-

tan debat i Rådet (konkurrenceevne) og dels at give Rådet et mere tværgående

indblik i de problemstillinger og sager, der har væsentlig betydning for kon-

kurrenceevnen i EU.

Kommissionen ventes at indlede konkurrenceevnetjekket med en præsen-

tation af den regionale dimension af konkurrenceevnepolitikken. Der ven-

tes ikke at være skriftlige diskussionsoplæg forud for drøftelsen. Ministrene

forventes derfor at reagere på præsentationerne med korte, spontane indlæg.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Konkurrenceevnetjekket har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Konkurrenceevnetjekket har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Konkurrenceevnetjekket har ingen administrative konsekvenser for er-

hvervslivet, eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen skal ikke sendes i høring.

Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27/9-18

41/45

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt har de øvrige lande været positive over for konkurrenceevnetjek-

ket som debatform.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er enig i, at Rådet (konkurrenceevne) bør spille en vigtig rolle

i forhold til at fremme EU’s indre marked og i forhold til at forbedre kon-

kurrenceevnen generelt.

Regeringen støtter en mere åben og spontan drøftelse af den generelle øko-

nomiske udvikling i EU og konkurrenceevnen på tværs af alle politikom-

råder under hensyntagen til arbejdsfordelingen i Rådet.

Regeringen er generelt positiv overfor, at Kommissionen vil øge fokus på,

hvad regionale produktivitetsforskelle betyder for konkurrenceevnen og

hvordan man kan mindske denne forskel. Dette fokus ligger i tråd med re-

geringens fokus på at skabe vækst og udvikling i hele Danmark.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Konkurrenceevnetjekket blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg

den 25. maj 2018 forud for rådsmødet den 28. maj. 2018.

Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27/9-18

42/45

Gentænkning af Europas industri: Kunstig intelligens og Robottek-

nologi

Nyt notat

1. Resumé

Som led i strategien for det digitale indre marked har Europa-Kommissionen

den 25. april 2018 fremsat en meddelelse om retningen for det fremtidige ar-

bejde med kunstig intelligens i Europa. Det forventes, at Kommissionens præ-

sentation på rådsmødet (konkurrenceevne) den 27. september 2018 vil være

en status for opfølgning på meddelelsen. Sagen er derudover sat på dagsor-

denen for rådsmødet til politisk drøftelse.

Dertil har Kommissionen den 6. juni 2018 fremsat et forslag til forordning

om programmet for

et digitalt Europa under EU’s flerårige finansielle ramme

for 2021-2027 (MFF). I udspillet lægger Kommissionen op til at afsætte ca.

2 mia. euro til udbredelsen af kunstig intelligens i Europa over perioden.

Regeringen hilser meddelelsen om kunstig intelligens velkommen og er gene-

relt positivt stemt over for Kommissionens foreslåede tilgang til området. Re-

geringen støtter endvidere Kommissionens ambition om at lave en koordine-

ret plan for arbejdet med kunstig intelligens, herunder investeringer i forsk-

ning og uddannelse på tværs af EU med henblik på at sikre EU et forspring

på globalt plan.

Regeringen er i udgangspunktet positiv over for den finansiering, der er ble-

vet foreslået i forbindelse med Kommissionens fremlæggelse af MFF’en for

2021-2027. Det er dog under forudsætning af, at medlemsstaterne får indfly-

delse på den konkrete udmøntning af midlerne.

2. Baggrund

EU-Kommissionen

offentliggjorde den 25. april 2018 meddelelsen ”Kunstig

intelligens for Europa” (KOM(2018) 237), som foreslår en trestrenget

strategi

for EU’s tilgang til kunstig intelligens.

Meddelelsen kom som opfølgning på Kommissionens tidligere meddelelse

”En strategi for et digitalt indre marked i EU” fra maj 2015

samt midtvejs-

evalueringen af strategien fra maj 2017.

Den 6. juni 2018 fremsatte Kommissionen forslag til forordning om pro-

grammet for et digitalt Europa under EU’s flerårige finansielle ramme for

2021-2027 (MFF). I udspillet lægger Kommissionen op til at afsætte ca. 9

Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27/9-18

43/45

mia. til det digitale område og herunder ca. 2 mia. euro til udbredelsen af

kunstig intelligens i Europa over perioden.

3. Formål og indhold

Kommissionen forventes at give en status for opfølgningen på meddelelsen

om kunstig intelligens. Formålet med meddelelsen er at præsentere Kommis-

sionens indledende vision for en koordineret indsats for at fremme kunstig

intelligens i EU. Visionen går under overskriften:

”Et europæisk initiativ om

kunstig intelligens”

og har følgende tre mål:

a. Øgede investeringer og bedre adgang til data

Kommissionen ønsker at styrke den teknologiske og industrielle kapacitet

samt anvendelsen af kunstig intelligens i EU. Dette indebærer øgede investe-

ringer i forskning og innovation samt bedre adgang til data.

b. Forebygge socioøkonomiske udfordringer

Kommissionen ønsker at forebygge socioøkonomiske udfordringer ved bl.a.

at tilskynde medlemsstaterne til at opkvalificere sin arbejdsstyrke og støtte

omstilling på arbejdsmarkedet med udgangspunkt i den europæiske søjle for

sociale rettigheder.

c. Sikring af en passende etisk og retlig ramme

Kommissionen vil primo 2019 fremlægge etiske retningslinjer vedrørende

udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens. Disse retningslinjer vil

blive udarbejdet på grundlag af EU's charter om grundlæggende rettigheder,

og der vil blive taget hensyn til bl.a. principperne for databeskyttelse og gen-

nemsigtighed. Derudover vil der blive bygget videre på arbejdet i Den Euro-

pæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi.

Alle relevante interessenter vil blive samlet i en europæisk alliance vedrø-

rende kunstig intelligens ("European AI Alliance") og inddraget i udarbejdel-

sen af de etiske principper.

Derudover forventes Kommissionen at give en status på arbejdet med det di-

gitale program under MFF’en for

2021-2017. Det overordnede formål med

programmet er at understøtte den digitale omstilling af de europæiske økono-

mier og samfund til gavn for borgere og virksomheder. Programmet skal

styrke EU’s kapaciteter på nøgleområder inden for digitale teknologier

gen-

nem en storstilet udrulning og anvendelse af digitale tjenester og teknologier

inden for den private sektor og områder af offentlig interesse.

Programmet har en samlet ramme på 9,194 mia. euro for perioden 2021-2027

i løbende priser, som er fordelt på følgende fem områder: højtydende databe-

Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27/9-18

44/45

handling (supercomputere), kunstig intelligens, cybersikkerhed og tillid, højt-

udviklede digitale færdigheder samt udrulning og brug af digital kapacitet

og interoperabilitet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

Økonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Ikke relevant.

8. Høring

Sagen skal ikke sendes i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionens meddelelse om kunstig intelligens er allerede blevet hilst vel-

kommen af mange medlemsstater. Desuden underskrev 25 ud af 28 medlems-

stater (herunder Danmark) Kommissionens erklæring om øget samarbejde in-

den for kunstig intelligens den 10. april 2018 i forbindelse med Digital Day

II i Bruxelles. Denne erklæring afspejler i store træk indholdet i meddelelsen.

Det er derfor forventningen, at der vil være bred støtte til den retning, som

udstikkes med meddelelsen.

Kommissionens udspil til et program for et digitalt Europa under

EU’s fler-

årige finansielle ramme for 2021-2027 er blevet positivt modtaget af de andre

Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 27/9-18

45/45

medlemsstater. Behandlingen af udspillet er dog fortsat på et indledende sta-

die, og det er derfor ikke mulige på nuværende tidspunkt at give en mere de-

taljeret oversigt over de forskellige landes positioner.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser meddelelsen om kunstig intelligens velkommen og er ge-

nerelt positivt stemt over for Kommissionens foreslåede tilgang til området.

Regeringen støtter endvidere Kommissionens ambition om at lave en koordi-

neret plan for arbejdet med kunstig intelligens, herunder investeringer i forsk-

ning og uddannelse på tværs af EU med henblik på at sikre EU et forspring

på globalt plan.

Regeringen mener, at meddelelsen er i overensstemmelse med de større linjer

i regeringens strategi for Danmarks digitale vækst, der udkom i januar 2018,

og som der blev indgået politisk aftale om i februar samme år. Dette gælder

særligt i forhold til Digital Hub Denmark, hvor der er et stort fokus på at un-

derstøtte anvendelse af kunstig intelligens i dansk erhvervsliv.

Regeringen er positiv over for fokus på dataetik og standarder som en ramme

for arbejdet med kunstig intelligens.

Regeringen er i udgangspunktet positiv overfor den finansiering der er blevet

foreslået i forbindelse med Kommissionens fremlæggelse af MFF’en for

2021-2027, under forudsætning af at medlemsstaterne får indflydelse på den

konkrete udmøntning af midlerne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.