Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

Europaudvalget 2017-18
Rådsmøde 3639 - økofin Bilag 1
Offentligt

20. september 2018

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 2. oktober 2018

1) Forslag om quick fixes på momsområdet og grundlæggende elementer i det endelige

momssystem

Generel indstilling

KOM(2017)569 og KOM(2017)568

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Forslag om generel omvendt betalingspligt for moms

Generel indstilling

KOM(2016)811

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

3) Direktivforslag om nedsatte momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter

Politisk enighed

KOM(2016)758

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

4) Forslag og meddelelse vedr. bekæmpelse af hvidvask

Præsentation

KOM(2018)646, KOM(2018)645

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

5) Evaluering af det europæiske semester 2018

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Forberedelse af IMF- og G20-møder i Washington, 11.-13. oktober 2018

Vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Forslag til ændring af forordning om grænseoverskridende betalinger

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet 2. oktober 2018, men forventes sat på

dagsordenen for et kommende rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM(2018)163

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

8) Revision af forordning om Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB)

Tidlig forelæggelse

KOM(2017) 538

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

Dagsordenspunkt 1: Quick fixes på momsområdet og grundlæggende elementer

i det endelige momssystem

KOM(2017) 569 og KOM(2017) 568

1. Resume

Kommissionen præsenterede 4. oktober 2017 en lovpakke, der introducerer grundlæggende ele-

menter i det endelige momssystem og en række forbedringer af det nuværende momssystem på

udvalgte områder

(såkaldte ”quick fixes”).

I den aktuelle lovpakke foreslår Kommissionen, at det endelige momssystem baseres på det gene-

relt gældende princip om beskatning i forbrugslandet, og at leverandøren er betalingspligtig for

momsen. Det er især ved grænseoverskridende leverancer mellem virksomheder, at det nuværende

momssystem afviger fra disse generelle principper. Det skal være muligt at foretage momsbetalin-

gen gennem One-Stop-Shop-systemet, så virksomheder undgår at skulle momsregistreres i alle de

EU-lande, hvortil de eksporterer deres varer.

Den aktuelle lovpakkes fire konkrete quick fixes skal gøre det nuværende momssystem mere

velfungerende i perioden indtil det endelige momssystem måtte blive gennemført.

Som en del af lovpakken foreslår Kommissionen at introducere

konceptet ”godkendt afgiftspligtig

person”, som

skal fungere som en akkreditering af virksomheder, der anses som særligt pålidelige

skattebetalere, og som derfor får adgang til særligt lempelige administrative ordninger i overgan-

gen til det endelige momssystem samt mulighed for at anvende visse af de nævnte quick fixes. I

forbindelse med forhandlingerne har der blandt EU-landene vist sig enighed om i første omgang

ikke at medtage dette element om godkendte afgiftspligtige personer. De nævnte quick fixes vil

dermed gælde alle virksomheder, hvilket har medført behov for visse tekniske justeringer af selve

ordningerne i forhold til det af Kommissionen foreslåede.

I forhandlingerne har en gruppe EU-lande foreslået, at der medtages endnu et quick fix (dvs. et

femte quick fix), som muliggør momsfritagelse af selvstændige grupper i fx den finansielle sektor.

Regeringen vurderer, at forslaget, som ikke været undergivet en konsekvensanalyse fra Kommissi-

onens side, blandt andet vil have betydelige negative konsekvenser for det danske provenu. På

ECOFIN 22. juni 2018 var det ikke muligt at opnå enighed om kompromisforslaget, som

indeholdt forslaget om det femte quick fix.

Regeringen støtter, at det endelige momssystem skal være baseret på forbrugslandsbeskatning,

samt at leverandøren er betalingspligtig for momsen og kan gøre brug af One-Stop-Shop-systemet.

Regeringen støtter generelt de af Kommissionen foreslåede quick fixes. Regeringen støtter, at be-

grebet godkendte afgiftspligtige personer tages ud af forslaget, da det er administrativt byrdefuldt

og øger risikoen for fejl og svig. Regeringen kan ikke acceptere, at momsfritagelse for selvstændige

grupper inkluderes i forslaget, medmindre det inkluderes i en form, der sikrer, at forslaget ikke

har nævneværdige negative provenuvirkninger for Danmark. Regeringen vil kunne acceptere, at

forslaget om momsfritagelen for selvstændige grupper tages ud af forslaget, og der samtidig afgives

en erklæring, hvori Rådet opfordrer Kommissionen til at analysere momsforholdende for den

finansielle sektor med henblik på eventuelt at fremsætte forslag til ændringer af momsdirektivet.

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede 7. april 2016 en momshandlingsplan

, i hvilken man

fremlagde sine planer for et endeligt momssystem for grænseoverskridende handel

i EU. Kompleksiteten i det nuværende momssystem, særligt for grænseoverskri-

dende transaktioner, begrænser ifølge Kommissionen grænseoverskridende han-

del, ligesom det øger risikoen for svig. Det endelige momssystem skal baseres på

princippet om forbrugslandsbeskatning for alle typer transaktioner både inden-

landske og grænseoverskridende transaktioner og har til hensigt sikre et solidt,

fælles momsområde i EU med mindre kompleksitet og mindre risiko for svig.

Kommissionen har til hensigt at introducere det endelige momssystem i flere trin,

i første trin på vareområdet, og i sidste trin på serviceområdet, jf. bilag 1.

Kommissionen har desuden i dialog med Rådet, Europa-Parlamentet og andre

interessenter identificeret et behov for at introducere en række forbedringer af

momssystemet på den korte bane for at adressere forskellige uhensigtsmæssighe-

der og gøre det nuværende momssystem mere velfungerende.

3. Formål og indhold

Kommissionen fremsatte 4. oktober 2017 en pakke med forslag, som introducerer

grundlæggende elementer i det endelige momssystem og begrebet

godkendte afgifts-

pligtige personer

samt fire konkrete quick fixes i det nuværende momssystem. De

grundlæggende elementer i det endelige momssystem, begrebet godkendte afgifts-

pligtige personer og tre af de fire quick fixes foreslås gennemført ved ændring af

momsdirektivet (forslag KOM(2017)569), mens den fjerde quick fix foreslås gen-

nemført ved ændring af gennemførselsforordningen (forslag KOM(2018)568).

Forslagene er fremsat med hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions funk-

tionsmåde (TEUF) artikel 113, der kræver høring af Europa-Parlamentet og Det

Økonomiske og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse af EU-landene.

Grundlæggende elementer i det endelige momssystem

I det eksisterende momssystem opdeles grænseoverskridende handel mellem virk-

somheder i to separate transaktioner. Den første transaktion er en momsfritaget

leverance i det EU-land, hvorfra varen sælges, mens den anden er en erhvervelse

inden for EU, som er momspligtig i bestemmelseslandet,

jf. figur 1.

Den aftagende virksomhed (erhververen) indberetter erhvervelsesmoms og får

samtidig fradrag for denne, hvorfor handelen effektivt er momsfritaget. Først idet

erhververen videresælger varen opkræves og indbetales en salgsmoms. Systemet er

sårbart overfor svig, idet erhververen kan forsvinde, fx erklære sig konkurs, inden

denne salgsmoms (som således er moms for hele værdikæden indtil da) indbetales

til myndighederne.

KOM (2016) 148, Mod et fælles europæisk momsområde

–

De svære valg.

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

Figur 1

Det nuværende momssystem ved grænseoverskridende varehandel mellem virksomheder

Kilde: Kommissionens forslag

Kommissionens mål om det endelige momssystem indebærer, at de to transaktio-

ner erstattes af én levering, hvis leveringssted er det EU-land, hvortil varerne an-

kommer. Systemet vil indebære, at leverandøren ved et grænseoverskridende salg

til en virksomhed er betalingspligtig for momsen,

jf. figur 2.

Det vil således i ud-

gangspunktet ikke være muligt at foretage et momsfritaget varesalg til en virksom-

hed i et andet land. Dette svarer til det gældende princip for salg af varer til for-

brugere.

Hvis leverandøren, som er betalingspligtig for momsen, ikke er etableret i det EU-

land, hvor momsen skal betales, vil systemet indebære, at der kan gøres brug af

One-Stop-Shop-systemet, som gør det muligt for leverandøren at afregne al

moms på grænseoverskridende handel i EU i én fælles ordning. Herefter vil de

nationale skattemyndigheder afregne momsen internt, og leverandøren undgår

således at skulle lade sig momsregistrere i samtlige af de EU-lande, hvortil dennes

varer sælges.

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

Figur 2

Kommissionens forslag til det endelige momssystem

Kilde: Kommissionens forslag

Der vil senere skulle fremsættes konkrete forslag om det endelige momssystem,

som indeholder den tekniske udmøntning af systemet, og som vil indebære, at det

nuværende midlertidige momssystem erstattes eller afskaffes. Desuden vil der

være behov for ændring af reglerne om administrativt samarbejde samt for at til-

passe eller udvikle IT-redskaber til understøttelse af det endelige momssystem.

Kommissionen har den 25. maj 2018 fremsat forslag om første fase af det endeli-

ge momssystem (KOM(2018) 329). Dette forslag drøftes ikke på det kommende

ECOFIN og behandles derfor ikke yderligere her.

Godkendte afgiftspligtige personer

Som en del af lovpakken fremsat af Kommissionen foreslås at introducere kon-

ceptet

godkendt afgiftspligtig person,

der skal fungere som en akkreditering af virk-

somheder, der anses som pålidelige skattebetalere. Det foreslås, at alene virksom-

heder, som tildeles denne status, har mulighed for at anvende nogle af de foreslå-

ede quick fixes, og at der i en overgangsperiode til det endelige momssystem ind-

føres en regel, hvorefter en erhverver, som er en

godkendt afgiftspligtig person,

bliver

betalingspligtig for momsen af et køb fra et andet EU-land i stedet for leverandø-

ren. Det svarer i princippet til at bevare det nuværende momssystem for grænse-

overskridende transaktioner for de godkendte afgiftspligtige personer.

Drøftelser af forslaget har vist, at der er bred enighed blandt EU-landene om, at

de foreslåede forenklede regler bør gælde for alle afgiftspligtige personer, således

at der i forbindelse med dette forslag ikke er brug for at introducere begrebet

god-

kendt afgiftspligtig person.

En stillingtagen til, hvorvidt begrebet godkendte afgifts-

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

pligtige personer skal indføres, ventes således udskudt til senere drøftelser i for-

bindelse med Kommissionens forslag om første fase af det endelige momssystem

af 25. maj 2018, hvor Kommissionen foreslår, at godkendte afgiftspligtige perso-

ner anvendes i en overgangsperiode, før det endelige momssystem indfases helt.

Quick fixes i det nuværende momssystem

Kommissionens forslag introducerer desuden fire quick fixes, der sikrer fælles

regler for 1) konsignationslagre og 2) kædetransaktioner, 3) gør momsregistre-

ringsnumre til en væsentlig betingelse for momsfritagelse ved grænseoverskriden-

de handel og 4) ensretter bevisbyrden i forbindelse med momsfritagelse af græn-

seoverskridende handel.

Konsignationslagre

Nogle varesalg sker gennem såkaldte konsignationslagre. Et konsignationslager er

et lager i et andet land, som kan bruges til at levere varer til dette land uden samti-

dig også at overdrage ejendomsretten til varerne til en erhverver. Så længe varerne

befinder sig på konsignationslageret, har leverandøren fortsat ejendomsretten.

Først idet varerne afhentes af en erhverver, overdrages ejendomsretten til erhver-

veren, og leveringen af varerne anses for at have fundet sted. Leverandøren kan

eksempelvis være en tøjproducent i Spanien, der overfører sine produkter til et

konsignationslager i Danmark med henblik på at sælge tøjet videre til detailfor-

handlere.

Ifølge de gældende momsregler betragtes ordningen som to separate transaktio-

ner. Den første transaktion mellem leverandøren og konsignationslageret anses

som en grænseoverskridende levering af varer. Det betyder, at leveringen af varer-

ne er momsfritaget i afgangslandet. Leverandøren, som fortsat har ejendomsretten

over varen, er betalingspligtig for erhvervelsesmoms og må derfor være momsre-

gistreret i ankomstlandet. Når varerne tages ud af lagret og afleveres til erhverve-

ren, anses dette for at udgøre en anden transaktion med leveringssted i det EU-

land, hvor lageret er beliggende,

jf. figur 3.

Transaktionen er momspligtig, så er-

hververen indbetaler salgsmoms på sit videresalg af varen og får samtidig fradrag

for købsmomsen på købet fra lageret. I eksemplet ovenfor betyder det, at transak-

tionen mellem den spanske producent og dennes danske lager ikke anses for at

være en transaktion i momsmæssig henseende, mens transaktionen mellem den

spanske producents lager og den danske erhverver betragtes som et momspligtigt

indenrigssalg, hvorfor den spanske producent er momspligtig og skal momsregi-

streres i Danmark.

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

Figur 3

Nuværende regler for grænseoverskridende salg via konsignationslagre

Kilde: Kommissionens forslag

For at undgå det administrative besvær med at indberette og indbetale moms for

to handler, anvender nogle EU-lande forenklede foranstaltninger, idet der fx ses

bort fra leverandørens grænseoverskridende levering til konsignationslageret. Det

betyder, at de to transaktioner de facto behandles som ét grænseoverskridende

salg mellem leverandør og erhverver, som først finder sted, når erhververen over-

tager varen fra lageret. I Danmark anvendes der ikke forenklede regler med hen-

syn til konsignationslagre. Det forhold, at der er forskel mellem landenes tilgang,

er til hinder for en ensartet anvendelse af momsreglerne i det indre marked.

Kommissionens quick fix-forslag på dette område indebærer, at alle lande skal

anse transaktionerne for at udgøre én grænseoverskridende levering mellem leve-

randøren og kunden,

jf. figur 4.

Dermed behandles det grænseoverskridende salg

på samme måde, uanset om leverandøren gør brug af et konsignationslager eller

ej. Forslaget er på linje med målet for det endelige momssystem, idet leverandøren

således ikke vil skulle momsregistreres i de EU-lande, hvor vedkommende har

konsignationslagre, idet handlen vil kunne ske momsfrit fra leverandøren til er-

hververen, der betaler erhvervelsesmoms. Det svarer i praksis til, at den forenkle-

de tilgang, som nogle EU-lande anvender, gøres til normen i EU-reglerne.

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

Figur 4

Kommissionens forslag til regler for grænseoverskridende salg via konsignationslagre

Kilde: Kommissionens forslag

Kædetransaktioner

En kædetransaktion indebærer et gentaget grænseoverskridende salg inden for EU

af den samme vare, som dog kun er genstand for én enkelt transport inden for

EU, nemlig mellem den første leverandør og den endelige erhverver,

jf. figur 5.

eksempel på en kædetransaktion er, hvis en vare sælges fra en virksomhed i Tysk-

land til en virksomhed i Frankrig. Virksomheden i Frankrig sælger umiddelbart

efter varen videre til en svensk virksomhed, som igen umiddelbart sælger videre til

en dansk virksomhed. Varen sendes direkte fra Tyskland til Danmark (uden stop

hos den franske eller svenske virksomhed). Der er tale om én fysisk forsendelse af

varerne, men der er juridisk set tale om tre leveringer.

Reglerne dikterer, at der i forbindelse med kædesalg kun kan være én momsfrita-

get transaktion, hvorfor transporten af varen i henhold til EU-Domstolens praksis

skal henføres til én enkelt levering i kæden med henblik på at fastslå, hvilken

transaktion der er omfattet af momsfritagelsen. De øvrige transaktioner i kædesal-

get er momspligtige.

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

Figur 5

Kædetranskationer

Hvis den første leverandør i kæden er betalingspligtig for transporten, kan denne

(og momsfritagelsen) kun henføres til det første salg. Tilsvarende vil transporten

(og momsfritagelsen) kun kunne henføres til det sidste salg, hvis den endelige

erhverver er betalingspligtig for denne.

Er det derimod en mellemhandler, som foretager transporten eller er betalings-

pligtig for denne, varierer praksis mellem EU-landene. Den uens fortolkning af

reglerne giver tilfælde, hvor sælgervirksomheder indberetter en intra-EU handel,

men køberen ikke indberetter købet. Det skaber problemer for skattemyndighe-

dernes kontrol og erhvervslivets efterlevelse af reglerne. I yderste konsekvens kan

der opstå tilfælde af ikke-beskatning eller dobbeltbeskatning af kædetransaktioner.

Med henblik på at ensrette praksis på området og sikre, at der ikke bliver tale om

mere end én momsfritaget transaktion forbundet med kædesalget, foreslår Kom-

missionen, at transport, som en mellemhandler i kæden foretager eller er beta-

lingspligtig for, skal henføres til salget til den pågældende mellemhandler, som

således momsfritages, hvis denne er momsregistreret i et andet EU-land end leve-

ringslandet og har meddelt sin leverandør, hvilket EU-land varerne vil ankomme

til.

Hvis mellemhandleren i Sverige i eksemplet varetager transporten eller er beta-

lingspligtig for denne og ikke er momsregistreret i Danmark og har meddelt mel-

lemhandleren i Frankrig, at varerne sendes til Danmark, er det altså det grænse-

overskridende salg mellem mellemhandleren i Frankrig og mellemhandleren i Sve-

rige, som er momsfritaget. Opfyldes disse betingelser ikke, fx hvis mellemhandle-

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

ren i Sverige

momsregistreret i Danmark, henføres transporten (og momsfrita-

gelsen) til salget fra mellemhandleren i Sverige til erhververen i Danmark.

Dette giver entydige regler for, hvor i kædetransaktionen momsfritagelsen kan

henføres, hvilket minimerer risikoen for ikke-beskatning (flere led i kæden gør

krav på momsfritagelsen) eller dobbeltbeskatning (ingen led i kæden får bevilget

momsfritagelsen) osv.

Betingelser for momsfritagelse

Et grænseoverskridende salg til en forbruger (og andre ikke-afgiftspligtige, uden

momsnummer), anses som én transaktion, hvor sælger altid skal pålægge salget

moms og sørge for angivelse og indbetaling af momsen. Omvendt er grænseover-

skridende salg til afgiftspligtige virksomheder omfattet af momsfritagelse.

Det er i henhold til EU-Domstolens praksis alene en

formel betingelse

og ikke en

væsentlig betingelse

for momsfritagelse, at leverandøren undersøger, om erhververen

er en afgiftspligtig person. Skattemyndighederne i de enkelte EU-lande kan ikke

nægte leverandøren selve momsfritagelsen i forbindelse med manglende opfyldel-

se af

formelle

betingelser, men alene pålægge bøder eller administrative sanktioner,

mens myndighederne kan nægte momsfritagelse ved manglende overholdelse af

væsentlige

betingelser. Leverandøren kan undersøge om erhververen er momspligtig

ved at slå op i VIES-systemet

for at se, om erhververen har et gyldigt momsregi-

streringsnummer.

Ligeledes er det i henhold til EU-Domstolens praksis alene en

formel betingelse

for

momsfritagelsen, at leverandøren indsender en såkaldt VIES-oversigt over sine

grænseoverskridende varesalg til andre virksomheder i EU. Oplysningerne ud-

veksles i VIES-systemet, og skattemyndighederne i det land, hvor erhververen har

hjemme, underrettes herved om, at varer, der beskattes som en erhvervelse inden

for EU, er ankommet til deres område. Forsømmer leverandøren at indsende

momsoversigten, vil det alene kunne medføre bøder eller administrative sanktio-

ner, og skattemyndigheden har ikke mulighed for at nægte momsfritagelsen.

Kommissionen foreslår, at det skal være en

væsentlig betingelse

for momsfritagelsen,

at erhververen skal være momsregistreret i et andet EU-land end det, hvor for-

sendelsen eller transporten påbegyndes, og at en retvisende VIES-oversigt ind-

sendes. Leverandøren vil som i dag skulle kontrollere kundens status i VIES-

systemet, før fritagelsen anvendes. Forslaget vil således formelt ikke ændre på de

krav, som leverandøren skal opfylde, men idet betingelsen gøres

væsentlig,

udvides

skattemyndighedernes beføjelser, idet de herefter vil kunne nægte momsfritagel-

sen for grænseoverskridende salg af varer, hvis erhververen ikke er momsregistre-

ret i et andet land end det, hvor forsendelsen eller transporten påbegyndes, eller

hvis VIES-oversigten ikke er udfyldt korrekt. Pointen er, at myndighederne skal

kunne nægte momsfritagelsen, hvis en virksomhed forsøger at sælge momsfrit til

VAT Information Exchange System. VIES bruges af virksomheder til at kontrollere momsnumre, og skattemyndigheder-

ne anvender systemet til at foretage kontrol.

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

en ikke-afgiftspligtig person, som ikke er momsregistreret og altså ikke har gyldigt

momsnummer, fx en forbruger.

Ensretning af bevisbyrden i forbindelse med momsfritagelse af grænseoverskridende handel

I det nuværende momssystem er der ikke fælles EU-regler for hvilket dokumenta-

tionskrav, der kan stilles i forhold til, om der er sket forsendelse eller transport af

varer til et andet EU-land i forbindelse med momsfri varehandel mellem virksom-

heder i EU. Det har ført til, at der er forskelle mellem praksis i de enkelte EU-

lande, hvilket medfører øgede administrative byrder for virksomheder, der opere-

rer i flere EU-lande.

Kommissionens forslag indebærer i to tilfælde, at der indføres en simpel formod-

ningsregel, der skal gøre det klart, hvilke beviser, der skal fremlægges for at opfyl-

de betingelserne for at få momsfritaget vareleveringer inden for EU.

I det første tilfælde, hvor varerne er blevet transporteret eller forsendt af leveran-

døren (dvs. at leverandøren er betalingspligtig og ansvarlig for transporten), indfø-

res en formodning om, at varerne er blevet transporteret fra afgangslandet til et

andet EU-land, såfremt leverandøren er besiddelse af to beviser, der ikke er ind-

byrdes modstridende, og som bekræfter transporten. Hermed gives der leverandø-

ren sikkerhed for, at hvis beviserne er til stede, kan reglen om grænseoverskriden-

de momsfri levering anvendes. Det vil dog være muligt for en skattemyndighed at

afvise denne formodning, hvis myndighederne kommer i besiddelse af beviser for,

at varerne ikke er blevet transporteret fra afgangslandet til et andet EU-land, og

leverandørens fremlagte beviser fx er forfalskede.

I det andet tilfælde, hvor varerne er blevet transporteret eller forsendt af erhverve-

ren (dvs. at erhververen er betalingspligtig og ansvarlig for transporten), indføres

en formodning om, at varerne er blevet transporteret, hvis leverandøren er i be-

siddelse af dels en skriftlig erklæring fra erhververen om, at varerne er blevet

transporteret af erhververen eller på dennes vegne med angivelse af varernes an-

komstland, dels to beviser, der ikke er indbyrdes modstridende, og som bekræfter

transporten. Også denne formodning kan afvises af myndighederne.

Forslaget ensarter således bevisbyrden i forbindelse med momsfritagelsen af græn-

seoverskridende handel på tværs af landene og mindsker dermed de administrative

byrder.

Momsfritagelse for selvstændige grupper i den finansielle sektor

En gruppe EU-lande har undervejs i forhandlingerne af nærværende forslag fore-

slået, at der udover Kommissionens forslag til quick fixes, medtages endnu et

quick fix (dvs. et femte quick fix), som har betydning for momsfritagelse i den

finansielle sektor.

Virksomheder kan i udgangspunktet ikke fradrage moms på de indkøb, som an-

vendes i forbindelse med de momsfritagne aktiviteter. Hvis en sådan virksomhed

udliciterer en momspligtig aktivitet, som anvendes i forbindelse med den moms-

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

fritagne aktivitet, vil virksomheden derfor ikke kunne fradrage momsen på indkø-

bet af den udliciterede ydelse. Momsen udgør således en omkostning for virk-

somheden, som ikke kan fradrages. Dette er bl.a. relevant for den finansielle sek-

tor, hvis ydelser i stort omfang er momsfritagne, og hvor evt. moms på input eller

udliciterede aktiviteter således generelt ikke kan fradrages.

Særlige momsregler for såkaldt selvstændige grupper mellem virksomheder, der

kan oprettes på baggrund af en række kriterier, gør det muligt for disse at levere

momsfritagne ydelser til deres medlemmer, selvom ydelsen egentlig i udgangs-

punktet er momspligtig. En bank og nogle IT-konsulenter kan fx danne en selv-

stændig gruppe med det formål at gøre brug af momsfritagelse for selvstændige

grupper i forbindelse med udlicitering af administrative IT-opgaver til konsulen-

terne.

EU-Domstolen afgjorde 21. september 2017, at denne form for momsfritagelse

for selvstændige grupper ikke kan anvendes af fx banker og forsikringsselskaber,

men udelukkende kan anvendes af selvstændige grupper, hvis medlemmer yder

momsfritagne aktiviteter af almen interesse (fx grupper, der udfører administrative

opgaver for læger, tandlæger mv. i lægehuse). Afgørelsen indebærer, at momsfrita-

gelsen for sådanne selvstændige grupper ikke vil kunne anvendes af virksomheder

i fx den finansielle sektor. Folketinget har 6. september 2018 vedtaget ændringer

af bl.a. momslovgivningen (L 237 A), som gennemfører EU-Domstolens afgørel-

se, hvorefter momsfritagelsen udelukkende kan anvendes af selvstændige grupper,

hvis medlemmer yder momsfritagne aktiviteter af almen interesse.

Det nævnte foreslåede femte quick fix fra en gruppe lande vil betyde, at momsfri-

tagelsen for selvstændige grupper fremover kan anvendes i den finansielle sektor,

herunder at reglen kan bruges grænseoverskridende. Forslaget fra disse lande er

således at ændre reglerne, så virkningen af domstolsafgørelsen i praksis annulleres.

4. Europa-Parlamentets holdning

Kommissionens forslag kræver høring af Europa-Parlamentet. Udtalelse angående

forslag om quick fixes i det nuværende momssystem, grundlæggende elementer i

det endelige momssystem og begrebet

godkendte afgiftspligtige personer

forventes at

foreligge 2. oktober 2018, mens der endnu ikke er fastsat tidspunkt for forslaget

om ensretning af bevisbyrden i forbindelse med momsfritagelse af grænseover-

skridende handel.

5. Nærhedsprincippet

Grænseoverskridende momssvig bekæmpes bedst ved fælles aftaler i EU eller

internationalt. De administrative forenklinger og harmonisering af momsreglerne

kan alene opnås ved fælles regulering. Regeringen vurderer derfor, at forslagene er

i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Momsområdet er EU-harmoniseret, og implementeringen af de fælles EU-regler

findes i den danske momslov samt momsbekendtgørelsen. Det vurderes, at den

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

danske lovgivning og praksis på de områder, som forslaget berører, er i overens-

stemmelse med gældende EU-regler.

En vedtagelse af forslaget vil kræve ændringer af den danske momslov og eventu-

elt momsbekendtgørelsen således, at de danske regler bringes i overensstemmelse

med de nye EU-regler.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionen vurderer, at forslaget vil reducere grænseoverskridende momssvig

i EU fra ca. 50 mia. euro til ca. 10 mia. euro om året, hvorfor forslaget vil have

positive statsfinansielle konsekvenser for EU-landene. Fra dansk side vurderer

man dog umiddelbart ikke, at forslaget vil have væsentlige positive statsfinansielle

konsekvenser for Danmark, da det danske momssvigproblem vurderes at have et

relativt beskedent omfang.

Det foreslåede femte quick fix om momsfritagelse for selvstændige grupper i den

finansielle sektor vil kunne afstedkomme betydelige statsfinansielle konsekvenser

for Danmark i form af provenutab. Dette opstår, hvis der i stort omfang dannes

grupper, der momsfrit kan levere administrationsydelser, it-ydelser mv. til fx den

finansielle sektor fra andre EU-lande uden betaling af den danske lønsumsafgift.

Momsfritagelsen vil således kunne betyde, at der flyttes aktivitet væk fra Danmark,

som ellers før var en del af den finansielle sektor i Danmark og derfor omfattet af

dansk lønsumsafgift. Alt efter forslagets konkrete udformning og omfanget af

flyttede aktiviteter vil det medføre et betydeligt provenutab for staten. En meget

foreløbig beregning viser, at for hver 10 pct. af den finansielle sektors aktiviteter,

der flytter ud til momsfri grupper i andre EU-lande, vil staten potentielt kunne

tabe i omegnen af 600 mio. kr. i provenu af lønsumsafgift. Ud over provenutabet

vil dette også føre til tab af danske arbejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

De samfundsøkonomiske konsekvenser vil forventeligt samlet set være positive,

da forslaget medvirker til at mindske grænseoverskridende momssvig uden at ska-

be uforholdsmæssigt store erhvervsøkonomiske eller administrative byrder. Et

simplere momssystem, som fjerner den kompleksitet, der i det nuværende moms-

system dæmper den grænseoverskridende handel, vil alt andet lige øge samhandlen

i det indre marked og dermed skabe vækst.

Den del af forslaget, som introducerer begrebet

godkendte afgiftspligtige personer,

som ventes ikke at være en del af det endelige forslag, vil medføre væsentlige ad-

ministrative omkostninger for SKAT, idet hver enkelt virksomhed skal vurderes

med henblik på at afklare, om de kan opnå status som

godkendt afgiftspligtig person

efterfølgende løbende overvåges med henblik på en vurdering af, om godkendel-

sen kan opretholdes. SKAT vurderer med væsentlig usikkerhed, at indførslen af

ordningen med

godkendte afgiftspligtige personer

vil medføre engangsomkostninger på

ca. 84 mio. kr., hvoraf ca. 2 mio. kr. vil gå til systemtilretninger og ca. 82 mio. kr.

vil gå til administration i relation til godkendelsesproceduren svarende til ca. 106

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

årsværk. Derudover vil der være varige omkostninger på ca. 132 mio. kr. svarende

til ca. 175 årsværk til den løbende administration af ordningen.

For så vidt angår det endelige momssystem vil anvendelsen af den nuværende

One-Stop-Shop skulle udvides, således at salg af alle varer og ydelser, som en leve-

randør i et EU land sælger til en virksomhed i et andet EU-land, skal indberettes

og afregnes i den allerede eksisterende One-Stop-Shop. Således forventes det, at

der vil være tale om tilpasninger af eksisterende systemer og ikke udvikling af nye

systemer. Hvorvidt det nuværende system kan optimeres til at håndtere langt flere

transaktioner end i dag skal afklares. En afklaring heraf vil først kunne foreligge,

når den nærmere tekniske udmøntning af det endelige system er drøftet i forbin-

delse med det forslag, som Kommissionen fremsatte 25. maj 2018.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har foretaget en vurdering af

de administrative konsekvenser for erhvervslivet af lovpakken. TER vurderer, at

den del af nærværende forslag, som vedrører godkendte afgiftspligtige personer,

og som ventes ikke at blive en del af det endelige forslag, medfører administrative

konsekvenser for mindre end 4 mio. kr. årligt.

TER vurderer, at forslaget om skærpelse af bevisbyrden i forbindelse med moms-

fritagelse af grænseoverskridende handel medfører positive administrative konse-

kvenser, der udgør mindre end 4 mio. kr. årligt. TER bemærker, at de administra-

tive lettelser består i, at reglerne for, hvilken dokumentation sælger skal fremlægge

for, at en vare faktisk er transporteret eller forsendt til et andet EU-land, harmoni-

seres på tværs af EU.

TER vil i forbindelse med implementering af direktivet foretage en nærmere vur-

dering af de administrative konsekvenser.

Forslagets del om betingelser for momsfritagelse kan få økonomiske konsekven-

ser for de virksomheder, som i dag handler med virksomheder i andre EU-lande,

der ikke har gyldigt momsnummer, idet disse kan nægtes momsfritagelse for deres

leveringer. Forslagets dele om kædetransaktioner og konsignationslagre vil udgøre

administrative lettelser for virksomhederne.

8. Høring

Lovpakken er sendt i høring 3. oktober 2017. Der henvises til kommende revide-

rede grund- og nærhedsnotat for en nærmere gennemgang af høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der vil være bred enighed om, at det endelige momssystem skal

baseres på momsbetaling i kundens land og med dette lands momssats. Der for-

ventes derudover overordnet bred opbakning til Kommissionens quick fix-forslag

(fire quick-fixes), som skal forbedre det nuværende momssystem.

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

Drøftelser på teknisk niveau viser særligt, at nogle EU-lande generelt er kritiske

overfor indførslen af ordningen med

godkendte afgiftspligtige personer

både på grund af

store administrative omkostninger for skattemyndighederne, og risiko for, at to

parallelle systemer vil skabe flere fejl og nye svigmuligheder. Andre lande støtter

indførelsen af begrebet

godkendte afgiftspligtige personer

og en overgangsordning med

to parallelle systemer.

Pba. forhandlingerne er der bred enighed om at udskyde drøftelser af eventuel

brug af

godkendte afgiftspligtige personer

samt de fleste grundlæggende elementer i det

endelige momssystem til drøftelserne af Kommissionens forslag til teknisk gen-

nemførelse af det endelige momssystem (KOM(2018) 329 af 25. maj 2018). Her-

med vil nærværende forslags ændringer af det nuværende momssystem skulle gæl-

de for alle afgiftspligtige personer, og ikke, som foreslået af Kommissionen, i visse

tilfælde kun for

godkendte afgiftspligtige personer.

Flere EU-lande, herunder Danmark, har givet udtryk for skepsis over for forslaget

om at lade selvstændige grupper i den finansielle sektor være omfattet af momsfri-

tagelse (det femte quick fix). Da forslaget ikke var med i Kommissionens oprinde-

lige forslag, og det derfor ikke har været genstand for en konsekvensanalyse, er

der fortsat mange uafklarede spørgsmål. Hertil kommer, at forslaget kan afsted-

komme væsentlige provenutab i visse lande. Det forventes, at et begrænset antal

lande vil modsætte sig direktivændringen vedr. selvstændige momsgrupper på

grund af manglende konsekvensanalyse af forslaget, fordi de har høj momssats,

eller fordi de har eller planlægger at indføre en lønsumsafgift lignende den danske.

Herudover har Kommissionen i forbindele med ECOFIN 22. juni 2018 oplyst, at

Kommissionen vil trække hele forslaget (KOM(2017)569) tilbage, såfremt EU-

landene vil medtage forslaget om selvstændige grupper, da dette vil kompromitte-

re Kommissionens initiativret.

Der kan eventuelt opnås enighed om accept af forslaget, hvis forslaget om moms-

fritagelsen for selvstændige grupper (det femte quick fix) tages ud af forslaget, og

der samtidig afgives en erklæring, hvori Rådet opfordrer Kommissionen til at ana-

lysere momsforholdende for den finansielle sektor med henblik på eventuelt at

fremsætte forslag til ændringer af momsdirektivet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det positivt, at Kommissionen foreslår at indføre et endeligt

momssystem baseret på at det generelle princip om forbrugslandsbeskatning ud-

bredes til alle transaktioner. Regeringen er af den opfattelse, at det endelige

momssystem skal være ét system, hvor leverandøren er betalingspligtig og kan

bruge One-Stop-Shop-systemet, hvilket bør afspejles i direktivteksten, der fast-

lægger principperne for det endelige system. Regeringen støtter generelt, at det

nuværende momssystem forbedres på de foreslåede områder, så reglerne bliver

mere enkle og klare, hvorved retssikkerheden for virksomheder øges.

Regeringen er ligesom øvrige lande skeptisk overfor Kommissionens forslag om

at indføre begrebet

godkendte afgiftspligtige personer,

som i overgangen mod det ende-

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

lige momssystem skal tildeles særligt lempelige regler. Det vil indebære to parallel-

le systemer, hvilket øger risikoen for fejl og svig. Regeringen er derfor positiv

overfor at lade denne del af forslaget udgå til senere drøftelse.

Regeringen er meget skeptisk overfor at inkludere et forslag om at ændre momsdi-

rektivets regel om momsfritagelse for selvstændige grupper, således at muligheden

for at anvende momsfritagelsen går videre end EU-Domstolens fortolkning af

den nuværende momsfritagelse i direktivet. Regeringen finder, at der er så mange

ubesvarede spørgsmål i relation til anvendelsen af en udvidet momsfritagelse, især

når fritagelsen bliver anvendt grænseoverskridende, at det unødigt vil sinke vedta-

gelsen af de andre ændringer af det nuværende momssystem

–

ændringer, der

overordnet er bred enighed om på nuværende tidspunkt i forhandlingerne, og

som er efterspurgt af erhvervslivet. Desuden vil et sådant forslag potentielt have

væsentlige negative provenumæssige konsekvenser for Danmark, hvis momsfrita-

gelsen kan bruges grænseoverskridende. Provenutabet opstår ved, at den finansiel-

le sektor flytter aktiviteter til andre EU-lande, og dermed undgår betaling af løn-

sumsafgift i relation til disse aktiviteter.

Man har i forhandlingerne drøftet et muligt kompromis, som begrænser momsfri-

tagelsen til kun at kunne anvendes nationalt og på frivillig basis. Rådets Juridiske

Tjeneste og Kommissionen har taget foreløbigt forbehold, idet en begrænsning af

momsfritagelsen til nationalt brug, er diskriminerende for så vidt angår nationalitet

og må anses for værende i strid med princippet om den fri etableringsret. Det må

derfor forventes, at vedtagelse af en bestemmelse, hvor momsfritagelsen ikke kan

bruges grænseoverskridende vil blive underkendt af EU-Domstolen. På denne

baggrund finder regeringen ikke, at det er et anvendeligt kompromis at begrænse

bestemmelsen til nationalt brug, da risikoen for underkendelse af begrænsningen

er stor.

Regeringen kan, hvis forslaget vedr. momsfritagelsen af selvstændige grupper i

den finansielle sektor tages ud, eller indarbejdes i en form, hvor der er sikkerhed

for, at forslaget ikke har nævneværdige negative provenuvirkninger for Danmark,

støtte, at forslagene i nærværende lovpakke vedtages. Regeringen vil endvidere

kunne acceptere, at forslaget om momsfritagelsen for selvstændige grupper tages

ud af forslaget, og der samtidig afgives en erklæring, hvori Rådet opfordrer

Kommissionen til at analysere momsforholdende for den finansielle sektor med

henblik på eventuelt at fremsætte forslag til ændringer af momsdirektivet.

Regeringen kan støtte, at quick fix-ændringerne af det nuværende system gælder

alle, og ikke kun

godkendte afgiftspligtige personer,

og at drøftelser om eventuelt intro-

duktion af begrebet

godkendte afgiftspligtige personer

i en overgangsfase til det endelige

system udskydes.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der henvises til grund- og nærhedsnotater om sagen oversendt til Folketingets

Europaudvalg 13. november 2017. Folketingets Europaudvalg fik forelagt sagen

til forhandlingsoplæg 12. juni 2018 forud for ECOFIN 22. juni 2018.

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

Bilag 1: Kommissionens tidsplan for indfasning af det endelige momssystem

For at give skatteforvaltningerne og virksomhederne en glidende overgang til det

endelige momssystem, foreslår Kommissionen, at ændringerne bør ske gradvist i

to etaper,

jf. figur 6.

I første etape (etape 1) skal det fastlægges, hvordan leveringen af varer mellem

virksomheder inden for EU skal behandles med hensyn til moms. Implementerin-

gen af dette første skridt vil blive opdelt i to deletaper.

Det foreliggende forslag udgør første deletape (etape 1.1), hvor Kommissionens

oprindelige forslag var at introducere begrebet

godkendt afgiftspligtig person

og de

grundlæggende elementer af det endelige momssystem for handel med varer mel-

lem virksomheder inden for EU. Denne del af forslaget vil udgøre en principaftale

mellem EU-landene om at bevæge sig fra den nuværende overgangsordning til et

endeligt momssystem. Kommissionen forventer, at dette forslag vil kunne træde i

kraft i 2019.

Man har i behandlingen af forslaget ikke kunnet opnå enighed om, hvorvidt der i

et eventuelt overgangssystem skal anvendes

godkendte afgiftspligtige personer,

og der er

bred enighed om at udskyde disse drøftelser til de kommende drøftelser af de

tekniske forslag vedrørende det endelige system,

jf. nedenfor.

I anden del af første etape (etape 1.2) vil Kommissionen fremsætte et forslag til

fastlæggelse af de nærmere tekniske bestemmelser, der er nødvendige for, at den

første etape mod det endelige momssystem kan fungere. Dette forslag er fremsat

den 25. maj 2018

. Kommissionen foreslår, at erhververen i denne etape, som en

undtagelse til det generelle princip, skal være betalingspligtig for momsen, såfremt

kunden er en

godkendt afgiftspligtig person.

I øvrige handler vil leverandøren være

betalingspligtig for momsen, som kan betales ved brug af One-Stop-Shop-

systemet. Kommissionen forventer, at disse ændringer vil kunne træde i kraft i

2022.

I anden etape (etape 2) skal de nye regler for momsbehandlingen udvides til at

omfatte alle grænseoverskridende leveringer, dvs. også levering af ydelser, og leve-

randøren, dvs. ikke erhververen, vil skulle svare moms af alle varer og ydelser, der

købes i andre EU-lande. Initiativerne i anden etape vil blive foreslået, når Kom-

missionen har foretaget en evaluering fem år efter at reglerne i første etape er trådt

i kraft. Derefter vil det endelige momssystem være gennemført fuldt ud.

KOM(2018) 329

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

Figur 6

Tidsplan

Kilde: Kommissionens forslag

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

Dagsordenspunkt 2:

Forslag om mulighed for at indføre indenlandsk ge-

nerel omvendt betalingspligt som en midlertidig und-

tagelse fra EU’s momssystem

KOM(2016) 811

1. Resume

På ECOFIN sigtes der efter politisk enighed om direktivforslaget om mulighed for at indføre

indenlandsk generel omvendt betalingspligt for moms for leverancer mellem virksomheder over en

vis værdi. Det østrigske formandsskabs nylige kompromisforslag, som bygger videre på det tidli-

gere maltesiske formandsskabs kompromis fra juni 2017, indebærer, at EU-lande med særligt

store problemer med såkaldt momskarruselsvig midlertidigt kan indføre indenlandsk generel

omvendt betalingspligt (for leverancer mellem virksomheder på over 15.000 euro pr. transaktion

–

også opdelte betalinger). Forslaget indebærer ikke ændringer i forhold til momsreglerne for

leverancer mellem virksomheder på under 15.000 euro pr. transaktion, eller ændringer i, hvor-

dan den endelige forbruger betaler moms.

En række lande har i tidligere drøftelser af forslaget været imødekommende overfor ønskerne fra

især Tjekkiet om at indføre generel omvendt betalingspligt for moms i forsøget på at imødekomme

landets problemer med momssvig. Andre lande har været mere skeptiske og bl.a. bekymrede for

virkninger på det indre marked og risikoen for, at svigen flytter til andre lande. Formandskabets

kompromisforslag indebærer bl.a. yderligere oplysningskrav til de lande, som ønsker at indføre

generel omvendt betalingspligt.

Kompromisforslaget blev drøftet på ECOFIN 16. juni 2017, 25. maj 2018 og 13. juli 2018,

men blev ikke vedtaget, selvom hovedparten af EU-landene var indstillet på at vedtage det. For-

slaget er efterfølgende ikke revideret eller forhandlet på teknisk niveau.

Regeringen er som udgangspunkt skeptisk overfor brugen af generel indenlandsk omvendt beta-

lingspligt, da det vurderes, at der er en række negative erhvervs- og samfundsøkonomiske konse-

kvenser ved dette system. Regeringen lægger vægt på, at forslagets anvendelsesområde på hensigts-

mæssig vis er begrænset til lande, som har store problemer med momskarruselsvig. Regeringen

lægger betydelig vægt på at fastholde, at tilladelser om generel omvendt betalingspligt skal kunne

trækkes tilbage, og at der etableres sikkerhedsmekanismer, som sikrer, at virkningerne for det

indre marked og momssvig i andre EU-lande overvåges.

2. Baggrund

Rådet vedtog 25. maj 2016 konklusioner vedr. Kommissionens handlingsplan for

momsområdet, som bl.a. opfordrer Kommissionen til at undersøge såkaldt inden-

landsk generel omvendt betalingspligt for moms. Kommissionen præsenterede på

ECOFIN 17. juni 2016 en analyse heraf. Kommissionen fremsatte 21. december

2016 et forslag, som vil give EU-landene mulighed for midlertidigt at indføre

indenlandsk generel omvendt betalingspligt på leveringer mellem virksomheder af

ydelser og varer over en vis grænse,

jf. nedenfor.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113 og kan vedtages af Rådet

med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet samt Det Økonomiske og

Sociale Udvalg.

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

I det nuværende momssystem opkræver virksomheder moms af deres salg og har

fradrag for den moms, der er betalt af relevant indkøb (dvs. indkøb til

virksomhedens momspligtige aktivitet). Dette er forsimplet beskrevet i figur 1,

hvor den sælgende virksomhed (virksomhed 1) opkræver moms for sine salg og

indbetaler salgsmomsen til skattemyndighederne. Den købende virksomhed

(virksomhed 2) har fradrag for momsen på indkøbet, som virksomheden

modregner i salgsmomsen opkrævet af den endelige forbruger.

Figur 1. Illustration af det nuværende momssystem for indenlandske handler

Omvendt betalingspligt indebærer,

jf. figur 2,

at den sælgende virksomhed

(virksomhed 1) ikke længere opkræver moms ved sit salg til den købende

virksomhed (virksomhed 2)

. Den købende virksomhed (virksomhed 2) opgør i

stedet salgsmomsen (på 20 kr.) for sit køb fra virksomhed 1 samtidig med, at

virksomheden tager fradrag for købsmomsen (ligeledes 20 kr.). Herved udligner

salgs- og købsmomsen hinanden. Der er således igennem momskæden ikke et

økonomisk udestående fsva. moms mellem virksomheder eller mellem

virksomheder og stat. Generelt vil der først være et økonomisk udestående til

staten fsva. moms, når en virksomhed sælger til ikke-momspligtige, fx privatfor-

brugere, offentlige myndigheder, den finansielle sektor mv.

I et system med generel omvendt betalingspligt vil virksomhederne fortsat skulle registrere moms ved køb og salg og

angive moms til skattemyndighederne. Det er alene, hvem der står for indbetalingen af momsen, som ændres fra at være

den sælgende virksomhed til den købende virksomhed.

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

Figur 2. Illustration af generel indenlandsk omvendt betalingspligt

Når virksomhed 2 videresælger varen til en endelig forbruger, opkræver

virksomhed 2 moms af forbrugeren som i det normale momssystem mhp.

indbetaling til myndighederne. Det samlede momsprovenu til skattemyndigheden

er uændret.

Det nuværende momssystems robusthed består bl.a. i, at det har en indbygget

registrering af alle handler gennem kæden. I det nuværende system indebærer det,

at det er forskellige virksomheder, som står for henholdsvis indbetalingen og

fradraget af momsen. Hvis en virksomhed fx udeholder en del af sin omsætning

fra momsregnskabet, skabes der et misforhold mellem salgs- og købsmoms, når

virksomheden sammenlignes med andre lignende virksomheder. Dette giver

skattemyndighederne en indikation af, at virksomheden skal kontrolleres og

begrænser muligheden for svig. Det nuværende momssystem er dog sårbart over

for svig ved salg mellem erhverv. Det gælder fx såkaldt ”Missing Trader Intra-

Community fraud” (MTIC), hvor moms på indkøb fradrages, mens den

tilhørende salgsmoms aldrig indbetales.

I et momssystem med generel omvendt betalingspligt udlignes salgs- og

købsmomsen ved handel mellem virksomheder, idet den købende virksomhed

foretager fradraget med det samme i forbindelse med købet. Den samlede

momsbetaling for hele den foregående handelskæde sker således først, når varen

sælges med almindelig betalingspligt, fx når salget sker til forbrugere. I et system

med omvendt betalingspligt er det således nemmere for virksomheden at

forsvinde med hele momsindbetalingen end i det nuværende momssystem. I figur

2 afhænger hele momsindbetalingen således udelukkende af virksomhed 2.

Virksomhed 2 kan fx begå momssvig ved at opkræve momsen fra sin kunde, men

undlade at indbetale momsen til skattemyndighederne.

Enkelte EU-lande har udtrykt stort ønske om at få mulighed for at afprøve

generel omvendt betalingspligt for moms på indenlandske handler mellem

virksomheder for at bekæmpe momssvig mellem virksomheder i en kæde (såkaldt

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

momskarruselsvig). Omvendt betalingspligt for moms er i dag alene mulig på

udvalgte sektorer i en midlertidig periode frem til 31. december 2018.

Ønsket skal ses i lyset af, at generel omvendt betalingspligt udelukker MTIC-svig.

Den sælgende virksomhed ligger således ikke inde med momsbetalinger, som kan

forsvinde uafhængigt af, at den købende virksomhed opnår fradrag herfor.

Omvendt er et system med generel omvendt betalingspligt forbundet med en

række negative effekter. Fx er mulighederne for svindel ved at sælge varer og

ydelser til endeligt forbrug uden moms (sort økonomi) større. Dertil kommer, at

momssystemet bliver mere kompliceret både for erhvervslivet og

skattemyndighederne, hvis der sideløbende eksisterer både normal og omvendt

betalingspligt indenfor ét land (fx transaktioner under hhv. over 15.000 euro) eller

på tværs af lande. Omvendt betalingspligt indebærer, at en sælgende virksomhed i

højere grad skal kende og evt. undersøge køberens forhold, idet der skal opkræves

moms, hvis køber er en forbruger, men ikke hvis køber er en anden virksomhed.

Samtidig må det forventes, at den sælgende virksomhed i visse tilfælde kan

komme til at hæfte for momsen, såfremt køberen ikke er identificeret korrekt, og

salget dermed ikke pålægges moms korrekt. Med normal betalingspligt skal sælger

opkræve moms ved alle salg, uanset om køber er forbruger eller virksomhed.

Kommissionen fremsatte sit forslag om generel omvendt betalingspligt på

baggrund af drøftelser i ECOFIN i løbet af 2016, hvor enkelte EU-lande udtrykte

et stort politisk ønske om, at Kommissionen skulle fremsætte et sådant forslag. I

Kommissionens handlingsplan for momsområdet har Kommissionen derimod

foreslået, at momssystemet ændres mere grundlæggende

(”det endelige

momssystem”),

således at grænseoverskridende leveringer mellem virksomheder

behandles momsmæssigt på samme vis som indenlandske handler mellem

virksomheder.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag

Formålet med forslaget er at give EU-lande med særligt store problemer med

momskarruselsvig en mulighed for at afprøve generel omvendt betalingspligt for

moms som et værn mod svindlen. Kommissionens forslag har i hovedtræk føl-

gende elementer:



Kommissionens forslag giver EU-lande mulighed for at ansøge Kommissi-

onen om tilladelse til midlertidigt at indføre

generel

omvendt betalingspligt

for moms på leverancer (både varer og ydelser) mellem virksomheder, der

overstiger

10.000 euro pr. faktura. Grænsen på 10.000 euro er ifølge Kommis-

sionen sat for at ramme de højværditransaktioner, der er mest udsatte for

karusselsvig, og samtidig friholde de mindste virksomheder fra administrati-

ve byrder ved forslaget. Den konkrete grænse svarer desuden til den tærskel,

bl.a. Tjekkiet oprindeligt har anmodet om. Forslaget giver ikke mulighed

for, at et land kan udvælge sektorer eller enkelte varegrupper/tjenester til

omvendt betalingspligt, mens andre varer og tjenester følger det normale

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18



momssystem

. For leverancer mellem virksomheder

under

10.000 euro pr.

faktura vil momsreglerne være uændrede. Forslaget indebærer heller ikke

ændringer i, hvordan den endelige forbruger betaler moms.

Det vil som udgangspunkt kun være muligt at indføre midlertidig generel

omvendt betalingspligt i EU-lande, som er særligt ramt af momskarrusel-

svig. Kommissionens forslag indebærer, at lande på basis af følgende krite-

rier vil kunne ansøge: 1) landet har et momsgab

, som er mindst 5 pct. point

højere end det gennemsnitlige momsgab blandt EU-landene

, 2) momskar-

ruselsvig udgør mindst 25 pct. af landets samlede momsgab, og 3) øvrige

kontrolforanstaltninger som værn mod momskarruselsvig er konstateret in-

effektive.

Kommissionens forslag giver også EU-lande, der ikke opfylder ovenstående

kriterier, mulighed for at indføre generel omvendt betalingspligt, hvis 1)

landet grænser op til et land, der har valgt at indføre midlertidig generel om-

vendt betalingspligt, 2) der er konstateret en høj risiko for, at svigen flytter

fra landet, der har indført generel omvendt betalingspligt til det pågældende

naboland og 3) øvrige kontrolforanstaltninger som værn mod momssvig er

konstateret ineffektive.

Kommissionens forslag medfører en række rapporteringsforpligtelser frem

til 2022, både for de lande, som vælger at indføre generel omvendt beta-

lingspligt, og for de lande, som ikke indfører generel omvendt betalingspligt.

EU-lande, som indfører omvendt betalingspligt for moms, skal ifølge for-

slaget etablere elektroniske rapporteringskrav til alle momspligtige personer.

Kommissionens forslag indebærer, at det er muligt at trække tilladelser til-

bage, såfremt det viser sig, at generel omvendt betalingspligt i et EU-land

har en betydelig negativ effekt på det indre marked, idet momssvigen kan

flytte til andre lande, som ikke har indført omvendt betalingspligt.

Kommissionen har pligt til at overveje at trække en tilladelse tilbage, hvis to

EU-lande informerer Kommissionen om, at momssvigen er øget som følge

af indførslen af generel omvendt betalingspligt i et EU-land.

Kommissionens forslag indebærer, at muligheden for at anvende generel

omvendt betalingspligt for moms er en midlertidig ordning, som skal udlø-

be 30. juni 2022.

Det er et krav i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde

(TEUF), at en undtagelsesbestemmelse af denne karakter skal være midlertidig og

medføre mindst mulige forstyrrelser af det indre marked.

På de tekniske møder har der særligt været uenighed om, 1) hvilke betingelser

landene skal opfylde for at indføre generel omvendt betalingspligt, 2) hvem der

skal have kompetence til at indrømme og tilbagetrække tilladelser til lande, der

Dog med undtagelse af de muligheder, der i forvejen eksisterer for at indføre omvendt betalingspligt for bestemte sekto-

rer og varegrupper fx tablets og pc’er.

Momsgabet opgøres som forskellen mellem den moms, der faktisk opkræves og det samlede forventede momsgrundlag.

Et momsgab kan bl.a. skyldes virksomhedskonkurs, fejlrapportering, momsundgåelse og svig mv.

Kommissionen skønner i en analyse fra 2016, at det gennemsnitlige momsgab for EU27 er 10,4 pct. i 2014 samt at 11

lande (Bulgarien, Tjekkiet, Grækenland, Italien, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Portugal og Slovaktiet) umiddelbart

har et momsgab, som er mindst 5 pct.point større end EU-gennemsnittet i 2014.

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

ansøger om at indføre generel omvendt betalingspligt samt 3) i hvilket omfang

direktivet skal være tidsbegrænset,

jf. nedenfor.

Formandskabets kompromisforslag

I forlængelse af det maltesiske formandsskabs kompromisforslag fra juni 2017

præsenterede det østrigske formandskab et nyt kompromisforslag i september

2018.

1. Transaktioner, som er omfattet af generel omvendt betalingspligt

Kompromisforslaget giver EU-lande mulighed for at ansøge Kommissionen om

tilladelse til midlertidigt at indføre generel omvendt betalingspligt for moms på

leverancer (både varer og ydelser) mellem virksomheder, der overstiger 15.000

euro pr. transaktion (mod Kommissionens forslag om leverancer, der overstiger

10.000 euro pr. faktura). Dermed vil også opdelte betalinger i henhold til kom-

promisforslaget være omfattet af generel omvendt betalingspligt.

2. Betingelser for at kunne indføre generel omvendt betalingspligt

I henhold til kompromisforslaget skal vurderingen af omfanget af momssvig tage

udgangpunkt i Kommissionens opgørelse fra 2016 af EU-landenes momsgab i

2014. Dette var i juni 2017 ifølge Kommissionen de senest opgjorte skøn.

Derudover er det uddybet, hvordan et land skal dokumentere, at øvrige

kontrolforanstaltninger, som værn mod momskarruselsvig, er konstateret ineffek-

tive.

Der er i kompromisforslaget indsat et proportionalitetskrav, der består af to ele-

menter. For det første skal det land, som ønsker at indføre generel omvendt beta-

lingspligt, kunne påvise, at den estimerede øgede regelefterlevelse og opkrævning

af moms (gevinster) er mindst 25 pct. større end de forventede øgede byrder, som

virksomheder og skatteadministrationen pålægges. Det er i kompromisforslaget

ikke specificeret, hvordan gevinster og byrder konkret skal opgøres. For det andet

er det foreslået som et krav, at generel omvendt betalingspligt ikke må medføre

højere omkostninger for virksomheder og skatteadministrationer, end der er for-

bundet med andre kontrolforanstaltninger.

Kompromisforslaget fjerner muligheden for, at andre EU-lande midlertidigt kan

indføre generel omvendt betalingspligt, hvis landet bl.a. deler grænser med et land,

der midlertidigt indfører generel omvendt betalingspligt. Dette skyldes en vurde-

ring fra Rådets Juridiske Tjeneste, der ikke finder denne mulighed i overensstem-

melse med proportionalitetsprincippet og kriteriet om, at forslaget skal medføre

mindst mulig forstyrrelse af det indre marked.

Kompromisforslaget indeholder yderligere oplysningskrav (i forhold til

Kommissionens forslag) til de lande, som ønsker at anvende generel indenlandsk

omvendt betalingspligt. De nye krav indebærer, at lande som indfører generel

omvendt betalingspligt løbende skal udlevere en række data om personer, der er

blevet strafforfulgt for momssvig, personer som er blevet afregistreret for moms,

og personer som ikke rettidigt har indgivet en momsangivelse i to perioder.

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

3. Kompetencen til at indrømme og tilbagetrække tilladelser

Kompromisforslag lægger op til, at det er Rådet, der på baggrund af en indstilling

fra Kommissionen med enstemmighed kan give et EU-land tilladelse til at indføre

generel omvendt betalingspligt (fremfor at det er Kommissionen som kan

indrømme tilladelser, som foreslået i Kommissionens oprindelige forslag).

For så vidt angår muligheden for at trække tilladelser tilbage, er det blevet

foreslået, at Kommissionen, senest tre måneder efter at have modtaget alle

nødvendige oplysninger, indstiller til Rådet, at tilladelserne skal trækkes tilbage.

Kommissionens indstilling vil herefter blive tiltrådt af Rådet, medmindre Rådet

enstemmigt afviser Kommissionens indstilling inden for 30 dage (fremfor at det er

Kommissionen som har kompetencen til at trække tilladelser tilbage, som

foreslået i Kommissionens oprindelige forslag).

Derudover indgår det i kompromisforslaget, at Kommissionen har pligt til at

overveje at trække en tilladelse tilbage, hvis blot ét EU-land informerer

Kommissionen om øget momssvig som følge af indførslen af generel omvendt

betalingspligt (fremfor to EU-lande, som foreslået af Kommissionen). Dertil

kommer, at de lande, der indfører generel omvendt betalingspligt, foreslås at

skulle afrapportere til Kommissionen efter ét år, hvor ordningen er afprøvet

(fremfor to år som Kommissionen har foreslået).

4. Tidsbegrænsning af direktivet

Kommissionen og formandskabet har lagt op til, at forslaget skal være

tidsbegrænset frem til 30. juni 2022 (dvs. oprindeligt ca. fem år). Nogle lande

ønsker dog, at direktivet skal være gældende i en kortere periode (fx to til tre år),

mens enkelte lande ventes at ønske en længere periode (mere end fem år).

4. Europa-Parlamentets holdning

Forslaget skal i høring ved Europa-Parlamentet. Oprindeligt forventedes Europa-

Parlamentet at komme med en udtalelse 29. november 2017. Siden forslaget blev

blokeret på ECOFIN i juni 2017 har der i Europa-Parlamentet ikke været yderli-

gere drøftelser, ligesom der heller ikke foreligger en ny dato for, hvornår man kan

forvente en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at momsdirektivet forhindrer EU-landene i at kunne

anvende generel indenlandsk omvendt betalingspligt. Det er kun muligt at give

EU-lande mulighed for at anvende generel omvendt betalingspligt ved et lovgiv-

ningsinitiativ på EU-plan, som ændrer direktivet.

Kommissionen anser derfor forslaget for at være i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet. Regeringen er enig i vurderingen.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

I det nuværende momssystem er momsbetalingspligten i forbindelse med inden-

landske handler mellem to virksomheder som udgangspunkt pålagt den sælgende

virksomhed, som opkræver moms for sine salg og afregner momsen til skatte-

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

myndighederne. Den købende virksomhed kan fradrage den købsmoms, som

virksomheden har betalt for sine køb, når den indbetaler salgsmoms.

Momsdirektivet giver mulighed for at indføre omvendt betalingspligt på inden-

landske handler mellem virksomheder på bestemte områder. I Danmark er der i

forskelligt omfang omvendt betalingspligt på guld, gas, elektricitet, CO2-kvoter,

CO2-kreditter, gas- og elektricitetscertifikater, metalskrot, mobiltelefoner, compu-

terchips, spillekonsoller, tablet-pc’er

og bærbare computere. Der blev indført om-

vendt betalingspligt på disse områder, da der blev konstateret omfattende organi-

seret svig med disse varegrupper. Kommissionen fremsatte 25. maj 2018 forslag

om, at ovennævnte mulighed forlænges frem til, at reglerne for det endelige

momssystem træder i kraft.

En vedtagelse af nærværende forslag har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser,

idet forslaget blot giver visse EU-lande mulighed for at indføre generel omvendt

betalingspligt midlertidigt. Danmark opfylder ikke de af formandskabet foreslåede

betingelser vedrørende momsgab og momskarruselsvig for at indføre generel om-

vendt betalingspligt.

7. Økonomiske konsekvenser

Forslaget vil ikke i sig selv have erhvervsøkonomiske konsekvenser for virksom-

heder i Danmark. Såfremt andre EU-lande vælger at indføre generel omvendt

betalingspligt vil det dog få erhvervsøkonomiske konsekvenser for virksomheder

etableret i disse lande.

Kommissionen anfører i sin konsekvensanalyse til forslaget, at et momssystem

med omvendt betalingspligt kan øge eksisterende svigformer, som forventes at

blive mere udbredt i detailledet af handelskæden. Muligheden for at købe varer og

tjenesteydelser med omvendt betalingspligt (og dermed i praksis uden moms) for-

ventes at øge incitamentet til at misbruge andres momsnumre. Herved kan virk-

somheder eller personer, som ellers ikke er berettiget til at købe varer eller tjene-

steydelser med omvendt betalingspligt, få mulighed for i praksis at erhverve disse

varer og tjenesteydelser uden moms.

I det nuværende momssystem sker grænseoverskridende handler mellem virk-

somheder med omvendt betalingspligt. Det har medført, at der er opstået et svig-

koncept, hvorved virksomheder kan købe varer fra andre lande uden moms og

sælge disse varer videre med moms. Virksomheden forsvinder dog uden at indbe-

tale den opkrævede salgsmoms til skattemyndighederne. Kommissionen anfører,

at dette koncept vil kunne overføres på nationalt niveau i de lande, der indfører

generel omvendt betalingspligt. Kommissionen anfører ligeledes, at incitamentet

til at sælge varer videre uden moms på det sorte marked vil øges.

Erfaringerne fra at indføre omvendt betalingspligt på bestemte sektorer viste, at

svigen blot flyttede til andre sektorer eller EU-lande, som endnu ikke havde ind-

ført omvendt betalingspligt. Kommissionen anfører, at der er risiko for, at det

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

samme vil ske i forbindelse med, at enkelte lande indfører generel omvendt beta-

lingspligt for moms.

Endelig må det forventes, at de, der vil omgå systemet, kunstigt vil opdele transak-

tioner, så de kommer under 15.000 euro.

På denne baggrund kan det ikke udelukkes, at forslagets gennemførelse kan få

statsfinansielle konsekvenser for Danmark, såfremt andre EU-lande indfører ge-

nerel omvendt betalingspligt.

8. Høring

For høringssvar henvises til samlenotat oversendt ifm. ECOFIN 21. marts 2017.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Hovedparten af EU-landene har siden ECOFIN 16. juni 2017 været indstillet på

at vedtage kompromisforslaget, men der er endnu ikke opnået enstemmighed.

Forslaget er efterfølgende blevet lettere revideret. Der ventes en ny drøftelse på

ECOFIN 2. oktober 2018 mhp. på politisk enighed.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er det vigtigt, at momssystemet tilrettelægges, så momsprovenuet

sikres, og det indebærer færrest muligt administrative byrder for virksomheder,

samt at risikoen for svindel minimeres.

Regeringen er som udgangspunkt skeptisk overfor brugen af generel indenlandsk

omvendt betalingspligt. Fra dansk side har man derfor heller ikke et ønske om at

indføre generel omvendt betalingspligt for moms i Danmark. Det skyldes bl.a., at

erfaringerne fra at indføre omvendt betalingspligt på bestemte sektorer viste, at

svigen blot flyttede til andre sektorer. Systemet vurderes at indebære en række

negative erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser, herunder bl.a. øgede

administrative byrder, jf. høringssvarene, og nye former for svig. Hvis generel

omvendt betalingspligt indføres i nogle lande, vil der være en risiko for, at svigen

flytter til andre EU-lande.

Formålet med forslaget er at give EU-lande, der har særligt store problemer med

momssvig mulighed for at afprøve generel indenlandsk omvendt betalingspligt.

Regeringen lægger vægt på, at forslagets anvendelsesområde på hensigtsmæssig vis

er begrænset til lande, som har store problemer med momskarruselsvig og evt.

andre lande, der påvirkes af, at der indføres generel omvendt betalingspligt. Rege-

ringen ser positivt på, at muligheden for at nabolande kan indføre generel om-

vendt betalingspligt er udgået i det seneste kompromisforslag henset til de juridi-

ske indvendinger herom.

Regeringen kan acceptere en løsning på linje med kompromisforslaget fra juni

2017, og finder det vigtigt at fastholde, at tilladelser skal kunne trækkes tilbage, og

at der etableres sikkerhedsmekanismer, som sikrer, at virkningerne for det indre

marked og momssvig i andre EU-lande overvåges.

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om forudgående drøftelser af omvendt

betalingspligt for moms, herunder i forbindelse med ECOFIN 15. januar 2016,

25. maj 2016 og 17. juni 2016. Udvalget blev orienteret om forslaget i forbindelse

med præsentationen på ECOFIN 27. januar 2017 og i forbindelse med ECOFIN

21. marts 2017. Der er oversendt grund- og nærhedsnotat om forslaget 9. februar

2017. Folketingets Europaudvalg blev forelagt det maltesiske formandskabs kom-

promisforslag 14. juni 2017 forud for ECOFIN 16. juni 2017, 18. maj 2018 forud

for ECOFIN 25. maj 2018 og 5. juli 2018 (skriftlig forelæggelse) forud for ECO-

FIN 13. juli 2018.

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

Dagsordenspunkt 3:

Direktiv om nedsatte momssatser for bøger, aviser

og tidsskrifter

KOM(2016) 758

1. Resume

På ECOFIN sigtes der efter politisk enighed om direktivforslaget om ændring af momssystemdi-

rektivet for så vidt angår momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter.

Det er med de nuværende momsregler muligt for de enkelte EU-lande at indføre en nedsat moms-

sats (minimum 5 pct.) på trykte bøger, aviser og tidsskrifter. Dertil kommer, at nogle EU-lande

har mulighed for at indføre såkaldt stærkt nedsatte momssatser (lavere end 5 pct.) eller nulmoms

på visse trykte medier. Derimod skal elektroniske bøger, aviser og tidsskrifter efter de gældende

regler belægges med standardmomssatsen i de enkelte EU-lande (minimum 15 pct.).

Forslaget skal give EU-landene større frihed til at nedsætte momssatserne på elektroniske udgi-

velser og dermed fjerne eksisterende begrænsninger for at pålægge samme momssats på hhv. trykte

og elektroniske bøger, aviser og tidsskrifter. I det seneste kompromisforslag er der lagt op til, at

alle EU-lande får mulighed for at anvende nedsat momssats (minimum 5 pct.) for elektroniske

bøger, aviser og tidsskrifter. Derudover får EU-landene mulighed for at anvende samme stærkt

nedsatte satser (under 5 pct.) og nulsatser for elektroniske bøger, aviser og tidsskrifter, som de

måtte have anvendt på trykte versioner pr. 1. januar 2017.

EU-Domstolen har 7. marts 2017 afsagt en dom om den momsmæssige forskelsbehandling af

elektroniske og trykte bøger. Rådets Juridiske Tjeneste har efterfølgende afgivet en skriftlig udta-

lelse om dommens konsekvenser. I henhold til den skriftlige udtalelse vil det efter direktivforsla-

gets vedtagelse fortsat være muligt for EU-landene at behandle trykte og elektroniske publikatio-

ner momsmæssigt forskelligt, såfremt det kan begrundes objektivt.

Kompromisforslaget blev drøftet på ECOFIN 16. juni 2017, 25. maj 2018 og 13. juli 2018,

men blev ikke vedtaget, selvom hovedparten af EU-landene var indstillet på at vedtage det. For-

slaget er efterfølgende ikke revideret eller forhandlet på teknisk niveau

Danmark arbejder generelt for, at området for nedsatte momssatser ikke udvides eller alterna-

tivt, at en udvidelse begrænses mest muligt, da det bl.a. medfører konkurrenceforvridning mellem

EU-landene, ligesom det gør momssystemet mere kompliceret for erhvervslivet. Samtidig ønskes

det ikke, at momssystemet i et yderligere omfang end nu anvendes til selektiv erhvervsstøtte gen-

nem nedsatte momssatser. Regeringen er dog åben for at give de enkelte EU-lande mulighed for

at ligestille elektroniske bøger, aviser og tidsskrifter med trykte publikationer og kan derfor støtte

en løsning på linje med det seneste kompromisforslag.

2. Baggrund

Kommissionen har 1. december 2016 fremsat forslag om ændring af momssy-

stemdirektivet (direktiv 2006/112/EF) for så vidt angår momssatser for bøger,

aviser og tidsskrifter. Forslaget blev fremlagt sammen med en pakke af forslag om

modernisering af momsreglerne for e-handel mellem virksomheder og forbrugere

på tværs af grænserne (KOM(2016) 755, KOM(2016) 756 og KOM(2016) 757).

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113 og kan vedtages af Rådet

med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

I henhold til det gældende momsdirektiv skal

elektroniske

bøger, aviser og tidsskrif-

ter belægges med den normale momssats (mindst 15 pct.) i de enkelte EU-lande.

De gældende regler giver alle EU-landene mulighed for at anvende en nedsat

momssats (mindst 5 pct.) på alle former for

trykte

medier. Derudover har nogle

EU-lande mulighed for at anvende såkaldte stærkt nedsatte satser (lavere end 5

pct.) og nulsatser (momsfritagelse med ret til fradrag for moms på indkøb) på

visse trykte medier

. Fx er der i Danmark nulmoms på trykte aviser.

Ifølge de gældende regler må EU-landene anvende op til to nedsatte momssatser,

som mindst skal være på 5 pct. I tillæg hertil har nogle EU-lande yderligere und-

tagelser, der indebærer, at der er stærkt nedsatte momssatser på bestemte varer

(dvs. under 5 pct. og nulmoms). Disse yderligere undtagelsesmuligheder for stærkt

nedsatte momssatser og nulmoms tælles ikke med i opgørelsen af et lands samlede

antal nedsatte momssatser.

Der gøres opmærksom på, at Kommissionen 18. januar 2018 fremsatte et andet

forslag, som øger EU-landenes fleksibilitet i forhold til generelt at anvende nedsat-

te satser, stærkt nedsatte satser og nulsatser. Kommissionens forslag rummer, hvis

det vedtages uændret, bl.a. tilsvarende (og yderligere) frihedsgrader ift. fastsættel-

sen af momssatser på elektroniske udgivelser, som det aktuelle forslag, og vil såle-

des overflødiggøre dette, såfremt det pågældende forslag vedtages. Det pågælden-

de forslag behandles stadig på arbejdsgruppeniveau. Der henvises til Skattemini-

steriets reviderede grund- og nærhedsnotat om det pågældende forslag, som er

oversendt til Folketinget 11. april 2018.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at give alle EU-lande mulighed for at anvende de sam-

me momssatser på både elektroniske og trykte udgaver af hhv. bøger, aviser og

tidsskrifter.

Kommissionens oprindelige forslag indebar, at alle EU-lande fik mulighed for frit

at fastsætte momssatser på bøger, aviser og tidsskrifter, uanset om de er trykte

eller elektroniske. Dvs. at alle EU-lande vil kunne anvende nedsatte satser (mindst

5 pct.), stærkt nedsatte satser (under 5 pct.) og nulmoms på

elektroniske

bøger, avi-

ser og tidsskrifter, og at alle EU-lande (og ikke længere kun de EU-lande, der hav-

de en særlig undtagelse) ville få mulighed for at anvende stærkt nedsatte momssat-

ser (under 5 pct.) og nulsats for alle former for

trykte

bøger, aviser og tidsskrifter,

jf. tabel 1.

I det maltesiske formandskabs kompromisforslag fra juni 2017 er der lagt op til, at

alle EU-lande får mulighed for at anvende nedsat momssats (minimum 5 pct.) for

elektroniske

bøger, aviser og tidsskrifter. Derudover kan de EU-lande, der pr. 1.

Disse særlige undtagelser er af historiske årsager, som skyldes, at en række lande ved indtræden i det europæiske fællesskab

havde stærkt nedsatte momssatser eller nulmoms, som de har bibeholdt.

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

januar 2017 anvendte en stærkt nedsat sats (under 5 pct.) og nulsatser i forbindelse

med levering af

trykte

bøger, aviser og tidsskrifter, også kunne anvende disse

stærkt nedsatte satser og nulsatser, når de samme varer leveres

elektronisk.

Kom-

promisforslaget vil således fjerne de eksisterende begrænsninger for at pålægge

samme momssats på hhv. trykte og elektroniske bøger, aviser og tidsskrifter.

Kompromisforslaget indebærer til forskel fra Kommissionens forslag ikke mulig-

heden for, at alle EU-lande (og ikke kun de EU-lande, der har særlig undtagelse

hertil) frit kan anvende stærkt nedsatte momssatser eller nulsats på trykte bøger,

aviser og tidsskrifter. Forslaget ændrer således ikke på de historisk betingede særli-

ge undtagelser for stærkt nedsatte momssatser og nulmoms, som visse EU-lande

benytter.

Tabel 1

Sammenligning af gældende ret og forslaget om momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter

Nugældende

regler

Minimum 5 pct.

og særlige

undtagelser

Minimum 15 pct.

Kommissionens

forslag

Intet minimum.

Seneste kompromisfor-

slag

Ingen ændring af regler.

Trykte bøger, aviser og tidsskrifter

Elektroniske bøger aviser og tidsskrifter

Intet minimum.

Minimum 5 pct.

Lavere sats og nulsats

er mulig, hvis det blev

anvendt for trykte versi-

oner pr. 1. januar 2017,

jf. særlige undtagelser.

Anm.: 1) Bulgarien er det eneste EU-land, som anvender standardmomssatsen på både trykte bøger, aviser og

tidsskrifter. Øvrige EU-lande anvender under visse betingelser en nedsat sats (mindst 5 pct.) på trykte aviser,

bøger og/eller tidsskrifter. I tillæg hertil anvender nogle EU-lande yderligere stærkt nedsatte satser og

nulmoms på trykte bøger, aviser og/eller tidsskrifter,

jf. anmærkning 2).

2) En række lande har særlige undtagelser, som tillader en stærkt nedsat sats (mindre end 5 pct.) eller

nulmoms på trykte bøger, aviser og tidsskrifter. Frankrig har stærkt nedsat sats (2,1 pct.) på trykte aviser og

tidsskrifter. Estland og Italien har en stærkt nedsat sats (4 pct.) på trykte bøger, aviser og tidsskrifter.

Luxembourg har en stærkt nedsat sats (3 pct.) på trykte bøger, aviser og tidsskrifter. Følgende lande har

nulmoms: Belgien (trykte aviser og tidsskrifter), Danmark (trykte aviser), Irland (trykte bøger), Storbritaninen

(trykte bøger, aviser og tidsskrifter).

3) Frankrig og Italien har i strid med reglerne nedsatte momssatser på elektroniske bøger, aviser og

tidsskrifter.

Kilde:

”VAT

rates applied in the Member States of the European Union

– situation at 1st January 2017”

Kommissionens konsevensanalyse af direktivforslaget.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har 1. juni 2017 udtalt sig om Kommissionens forslag, hvortil

der blandt medlemmerne var bred tilslutning. Europa-Parlamentet påpeger, at

forslaget skal sikre et forenklet momssystem, som er resistent overfor svig, og

som tilgodeser erhvervslivet, og at den fleksibilitet, som forslaget indebærer, på

ingen måde foregriber det endelige momssystem.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at der i momsdirektivet er fastsat harmoniserede be-

stemmelser om anvendelse af momssatser på elektroniske bøger, aviser og tids-

skrifter, som forhindrer EU-landene i at belægge disse med de samme lave moms-

satser som dem, der i øjeblikket anvendes på trykte bøger, aviser og tidsskrifter.

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

Disse bestemmelser kan kun ændres ved et lovgivningsinitiativ på EU-plan, som

ændrer direktivet. Kommissionen anser derfor forslaget for at være i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet. Regeringen er enig i vurderingen.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Bøger og tidsskrifter belægges i Danmark med 25 pct. moms, uanset om der er

tale om fysiske eller elektroniske bøger og tidsskrifter.

Trykte aviser belægges i Danmark med såkaldt nulmoms. Det betyder, at en trykt

avis er fritaget for moms ved salget, men virksomheden har ret til fradrag for den

moms, der er betalt ved indkøb, der er anvendt til at producere avisen. Elektroni-

ske aviser belægges med den danske normalsats på 25 pct. i overensstemmelse

med direktivets gældende regler.

Hensigten med direktivforslaget er at give de enkelte EU-lande en

mulighed

for at

ændre momssatserne på bøger, aviser og tidsskrifter i elektronisk form.

EU-Domstolens dom af 7. marts 2017 vedr. moms på bøger

EU-Domstolen har 7. marts 2017 afsagt en dom i sag C-390/15 om den moms-

mæssige forskelsbehandling af elektroniske og fysiske bøger. Dommen vedrører

en polsk sag om muligheden for momsmæssigt at forskelsbehandle fysiske og

elektroniske bøger. Dommen fastslår, at fysiske og elektroniske bøger er sammen-

lignelige, og at det derfor kun er muligt at forskelsbehandle fysiske og elektroniske

bøger, såfremt forskelsbehandlingen beror på et lovligt formål.

EU-Domstolen kommer i den konkrete sag frem til, at henset til at alle elektroni-

ske ydelser i dag behandles momsmæssigt ens, hvilket skaber klare, enkle og ens

regler, er det et lovligt formål at forskelsbehandle fysiske og elektroniske bøger.

Forskelsbehandlingen var derfor i den konkrete sag lovlig.

Rådets Juridiske Tjeneste er, bl.a. på opfordring af Danmark, kommet med en

skriftlig udtalelse om dommens konsekvenser. Rådets Juridiske Tjeneste vurderer,

at det fortsat er muligt for EU-landene at behandle trykte og elektroniske publika-

tioner momsmæssigt forskelligt, såfremt den forskellige behandling kan begrundes

objektivt.

Det vides dog ikke, hvordan EU-Domstolen konkret vil forholde sig til en fortsat

opretholdelse af differentierede satser, herunder hvilke objektive begrundelser der

kan begrunde differentierede satser, såfremt direktivforslaget vedtages.

7. Økonomiske konsekvenser

For det oprindelige forslag fra Kommissionen blev det vurderet, at forslaget kun-

ne få statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser. Dette skyldtes, at

forslaget indebar, at momssatserne på både

trykte

elektroniske

bøger, aviser og

tidsskrifter kunne nedsættes frit. Levering af trykte bøger, aviser og tidsskrifter

anses som levering af varer. Når virksomheder, hjemhørende i andre EU-lande,

leverer varer til Danmark, belægges de med dansk moms, når virksomheden sæl-

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

ger varer til danske forbrugere over den danske fjernsalgsgrænse (280.000 kr. år-

ligt). Det oprindelige forslag bevirkede således, at der var risiko for, at danske

virksomheder i endnu højere grad blev udsat for en konkurrenceforvridning (sær-

ligt fsva. bøger i trykt form) fra virksomheder etableret i EU-lande med lavere

momssatser, der sælger for en samlet værdi

under

den danske fjernsalgsgrænse. Det

bemærkes dog, at der i mellemtiden, i december 2017, er vedtaget en revision af

momsreglerne, der bl.a. indebærer en harmonisering til en fælles, relativt lav fjern-

salgsgrænse på 10.000 euro for grænseoverskridende salg af varer eller ydelser

indenfor EU. Når disse reviderede regler er implementeret, mindsker det alt andet

lige risikoen for konkurrenceforvridning ved andre landes brug af nedsatte moms-

satser, inkl. på fysiske udgivelser.

Ydermere bemærkes, at idet formandskabets seneste kompromisforslag indskræn-

ker forslagets anvendelsesområde, således at EU-landene blot får mulighed for at

ændre momssatserne på

elektroniske

bøger, aviser og tidsskrifter vurderes forslaget

ikke at få statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.

Det skyldes, at bøger, aviser og tidsskrifter i

elektronisk

form betragtes som elek-

troniske ydelser, som allerede i dag skal belægges med dansk moms, når de sælges

til danske forbrugere, uanset om virksomheden sælger elektroniske ydelser under

den danske fjernsalgsgrænse (på 280.000 kr.) og er hjemhørende i et andet EU-

land med andre og evt. lavere satser end i Danmark.

8. Høring

Der henvises til samlenotatet af 6. juni 2017 om sagen til Folketingets Europaud-

valg for gengivelse af danske høringssvar om Kommissionens oprindelige forslag.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Hovedparten af EU-landene har siden ECOFIN 16. juni 2017 været indstillet på

at vedtage kompromisforslaget, men der har ikke kunnet opnås enstemmighed.

Forslaget er efterfølgende ikke revideret eller forhandlet på teknisk niveau, men

formandskabet sigter efter politisk enighed på ECOFIN 2. oktober 2018.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark arbejder generelt for, at området for nedsatte momssatser ikke udvides

eller alternativt, at en udvidelse begrænses mest muligt, da det bl.a. medfører kon-

kurrenceforvridning mellem EU-landene, ligesom det gør momssystemet mere

kompliceret for erhvervslivet. Det bemærkes dog, at vedtagelsen i december af

forslaget om revision af momsreglerne alt andet lige mindsker risikoen for kon-

kurrenceforvridning ved andre landes anvendelse af nedsatte momssatser. Samti-

dig ønskes det ikke, at momssystemet i et yderligere omfang end nu anvendes til

selektiv erhvervsstøtte gennem nedsatte momssatser.

Regeringen er dog åben for at give enkelte EU-lande mulighed for at indføre ned-

satte og stærkt nedsatte momssatser på elektroniske bøger, aviser og tidsskrifter

og kan støtte en løsning på linje med kompromisforslaget. Det skal ses i lyset af,

at gældende regler sikrer, at elektroniske bøger, aviser og tidsskrifter som ud-

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

gangspunkt altid skal belægges med dansk moms, når de sælges til danske forbru-

gere, samt at der vil være mulighed for at ligestilling af digitale og trykte aviser mv.

i Danmark, da nulmomsordningen for trykte aviser vil kunne udvides til digitale

aviser.

Regeringen er positiv overfor den indskrænkning af mulighederne for at anvende

stærkt nedsatte satser eller nulsatser på elektroniske bøger, aviser og tidsskrifter,

som kompromisforslaget indebærer ift. Kommissionens oprindelige udspil.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om det forventede forslag i forbindelse

med orienteringen om Kommissionens handlingsplan på momsområdet, og Rå-

dets konklusioner herom, i forbindelse med rådsmødet (ECOFIN) 25. maj 2016

og i forbindelse med rådsmødet (ECOFIN) 21. marts 2017. Der blev oversendt

grund- og nærhedsnotat om forslaget 21. december 2016. Folketingets Europaud-

valg blev forelagt forslaget 14. juni 2017 forud for ECOFIN 16. juni 2017 med

henblik på forhandlingsoplæg og til orientering 18. maj 2018 forud for ECOFIN

25. maj og 5. juli 2018 (skriftlig forelæggelse) forud for ECOFIN 13. juli 2018.

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

Dagsordenspunkt 4: Forslag og meddelelse vedr. bekæmpelse af hvidvask

KOM(2018)646 og KOM(2018)645

1. Resume

Kommissionen ventes på ECOFIN 2. oktober 2018 at præsentere forslag og meddelelse vedr.

styrkelse af de fælles europæiske rammer for bekæmpelse af hvidvask fremsat 12. september

2018. Initiativet skal ses i lyset af seneste hvidvasksager, der vedrører flere europæiske kreditin-

stitutter. Forslaget indebærer bl.a. en styrkelse af den europæiske banktilsynsmyndigheds (EBA)

kompetencer og ressourcer.

Forslaget indgår som en ændring af Kommissionens forslag til revision af de europæiske tilsyns-

myndigheder (ESA-review), som skal vedtages af både Rådet og Europa-Parlamentet.

Regeringen lægger stor vægt på en styrket bekæmpelse af hvidvask og vil gå aktivt og positivt ind

i drøftelserne om nye europæiske initiativer til bekæmpelse af hvidvask mhp. at styrke integritet,

stabilitet og effektivitet i det finansielle system. Regeringen ser frem til et videre arbejde herom.

Hensigten med Kommissionens forslag ligger i forlængelse af de nylige initiativer til at styrke

bekæmpelsen af hvidvask, som den finansielle forligskreds præsenterede 19. september 2018.

Notatet giver en prioriteret beskrivelse af Kommissionens forslag og meddelelse. Regeringen vil

udarbejde grund- og nærhedsnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg.

2. Baggrund

Kommissionen har 12. september 2018 præsenteret en meddelelse

(KOM(2018)645) om en styrkelse af de fælles europæiske rammer for tilsyn med

hvidvask i finansielle institutioner og fremsat et lovforslag (KOM(2018)646) om at

tildele styrkede beføjelser på hvidvaskområdet til Den Europæiske Banktilsyns-

myndighed (EBA), hvor alle EU-landes nationale tilsynsmyndigheder (i Danmark

Finanstilsynet) er repræsenteret.

Meddelelsen og lovforslaget skal ifølge Kommissionen ses i lyset af en række

skandaler på hvidvaskområdet i flere EU-lande det seneste stykke tid.

Forslaget ændrer det forordningsforslag til revision af kompetencerne for De Eu-

ropæiske Finansielle Tilsynsmyndigheder (ESA’erne), som Kommissionen frem-

satte 20. september 2017 og som aktuelt forhandles i Rådet og Europa-

Parlamentet.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF) og behandles efter den almindelige lovgivnings-

procedure, hvor Rådet og Europa-Parlamentet er medlovgivere.

EU-landene har i dag med hvidvaskdirektivet (Anti-Money Laundering Directive

–

AMLD) en fælles lovgivningsmæssig ramme for bekæmpelse af hvidvask. Hvid-

Forslaget og meddelelsen har til formål at bekæmpe både hvidvask og terrorfinansiering. I notatet refereres alene til

bekæmpelse af hvidvask i lyset af at forslaget har baggrund i de seneste hvidvasksager.

Der henvises i den forbindelse til grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 15. december 2017.

Der henvises også til samlenotat vedr. ECOFIN 7. november 2017

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

vaskdirektivet er blevet opdateret flere gange de seneste år, bl.a. som opfølgning

på en række terrorangreb i Europa. Rådet og Europa-Parlamentet

vedtog EU’s

fjerde hvidvaskdirektiv i 2015 med implementeringsfrist 26. juni 2017 og femte

hvidvaskdirektiv blev vedtaget i 2017 med implementeringsfrist 10. januar 2020.

Hvidvaskdirektivet er et minimumsharmoniseringsdirektiv, der gør det muligt for

EU-landene at have strammere regler nationalt. Tilsynet med hvidvask sker i dag

primært på nationalt niveau i alle EU-lande.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag til forordning vedr. bekæmpelse af hvidvask

Kommissionens forslag til forordning indeholder en række elementer, der beskri-

ves overordnet nedenfor.

EBA’s anti-hvidvask

beføjelser foreslås styrket på følgende områder:



De begrænsede beføjelser på hvidvask-området der i dag er tildelt den euro-

pæiske tilsynsmyndighed for værdipapirer/markeder (ESMA) og forsik-

ring/pension (EIOPA), foreslås fremover varetaget af EBA.



EBA skal bidrage til at udarbejde fælles standarder og vejledninger for de

nationale anti-hvidvask myndigheder, foretage regelmæssige evalueringer af

nationale anti-hvidvaskmyndigheder, samt lave analyser af risikobilledet på

hvidvaskområdet.



EBA skal kunne indsamle information, bl.a. vedr. svagheder i finansielle

virksomheders interne procedurer, governance, forretningsmodeller mv.

fsva. hvidvask. EBA skal bidrage til at fremme udvekslingen af sådan in-

formation mellem EU-landenes nationale anti-hvidvask myndigheder.



Hvis EBA har indikationer på, at der i en situation er sket en overtrædelse

af hvidvaskreglerne, skal EBA kunne påbyde den nationale anti-hvidvask

myndighed at iværksætte en undersøgelse heraf og overveje målrettede til-

tag, herunder sanktioner.



Som sidste udvej, i tilfælde af, at den nationale anti-hvidvaskmyndighed ikke

i tilstrækkeligt omfang griber ind, skal EBA kunne give påbud direkte til fi-

nansielle virksomheder fsva. hvidvask.



EBA skal bidrage til at facilitere samarbejdet med anti-hvidvask myndighe-

derne i lande uden for EU (tredjelande).



I regi af EBA vil der blive etableret en ny permanent Anti-Hvidvask Komi-

té, bestående af de nationale anti-hvidvask myndigheder og EBA.

Kommissionens meddelelse vedr. bekæmpelse af hvidvask

Ifølge Kommissionen rejser en række skandaler på hvidvaskområdet spørgsmålet

om, hvorvidt der er mangler i EU’s rammer for tilsyn med hvidvask. Bl.a. rejser

sagerne ifølge Kommissionen spørgsmål om manglende samspil mellem de pru-

dentielle tilsynsmyndigheder (dvs. den tilsynsmyndighed som fører tilsyn med et

instituts efterlevelse af kapitalkrav mv.) og anti-hvidvask tilsynsmyndighederne

(dvs. tilsynsmyndigheden med ansvar for tilsynet med hvidvask) og ift. generel

mangel på informationsudveksling mellem de relevante myndigheder, nationalt og

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

internationalt.

Kommissionen foreslår derfor en strategi for et bedre samarbejde

mellem disse tilsynsmyndigheder.

Kommissionen fremhæver, at to lovgivningsmæssige tiltag er relevante på

kort sigt.

For det første et forslag til styrkelsen af EBA’s beføjelser på hvidvaskområdet, jf.

ovenfor. For det andet et ændringsforslag fra Europa-Parlamentet fremsat i for-

bindelse med forhandlingerne om revisionen af kapitalkravsdirektivet (CRDIV),

hvor Rådet vedtog en generel indstilling 25. maj 2018. Europa-Parlamentet har

foreslået ændringer, der indebærer krav om styrket informationsudveksling og

samarbejde mellem prudentielle og anti-hvidvask myndigheder. Kommissionen

støtter disse ændringer.

Kommissionen fremhæver derudover en række relevante ikke-lovgivningsmæssige

tiltag på kort sigt. Det drejer sig primært om en række initiativer, som EBA opfor-

dres til at tage. EBA opfordres bl.a. til at identificere og udforme fælles vejlednin-

ger vedr. de problemer inden for hvidvask, som de prudentielle tilsynsmyndighe-

der også bør tage højde for i deres tilsynsarbejde. EBA opfordres også til at fore-

tage en analyse af konsekvenserne af rollefordelingen mht. prudentielt tilsyn og

hvidvask-tilsyn. Derudover anbefales EBA bl.a. at overvåge implementeringen af,

samt evt. foreslå tilføjelser til, den eksisterende vejledning til nationale anti-

hvidvask myndigheder fsva. risikobaseret tilsyn, dvs. hvor tilsynsintensiteten til-

passes den forventede hvidvaskrisiko i de enkelte virksomheder. Det anbefales

også bl.a., at den fælles tilsynsmyndighed i bankunionen (SSM) og de nationale

anti-hvidvask tilsynsmyndigheder senest i januar 2019 får færdiggjort en aftalepro-

tokol fsva. informationsudveksling i hvidvasksager.

Kommissionen opfordrer Rådet og Europa-Parlamentet til at vedtage det fremsat-

te forslag senest i starten af 2019.

Kommissionen varsler derudover mulige kommende initiativer på

længere sigt,

der

skal sikre bedre håndtering af hvidvaskrisici i EU. Kommissionen vil gøre sig

overvejelser herom i den rapport om implementeringen af hvidvaskdirektivet,

som Kommissionen iht. direktivet senest skal udgive i sommeren 2019. Kommis-

sionen fremhæver, at man bl.a. forventer at overveje at gøre hvidvaskdirektivet til

en forordning, samt at tilføre specifikke tilsynsbeføjelser på hvidvaskområdet til

en institution på europæisk niveau.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning til forslaget og meddelelsen foreligger endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at formålet med forslaget om at forbedre tilsyn, tilskynde

til samarbejde mellem kompetente myndigheder og øge effektiviteten i anvendte

Den prudentielle tilsynsmyndighed for kreditinstitutter er i Danmark Finanstilsynet. I Danmark er anti-hvidvask myndig-

heden Finanstilsynet, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), Advokatsamfundet og

Spillemyndigheden.

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

kompetencer og ressourcer til bekæmpelse af hvidvask og derigennem styrke det

indre marked ikke kan nås af EU-landene på egen hånd.

Regeringen vil foretage en vurdering af nærhedsprincippet og redegøre herfor i

kommende grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen til revision af

kompetencerne for ESA’erne vil være direkte gælden-

de i EU-landene. Der udestår en nærmere vurdering af forslagets konsekvenser

for gældende dansk ret.

Fjerde hvidvaskdirektiv er implementeret i dansk ret i

Lov om forebyggende for-

anstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) af 8. juni

2017. Femte hvidvaskdirektiv har implementeringsfrist i EU-landene den 10. ja-

nuar 2020 og er endnu ikke implementeret i dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Der udestår en nærmere vurdering af forslagets statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Der udestår en nærmere vurdering af forslagets samfunds- og erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser. Forslaget kan have positive samfunds- og erhvervsøkonomiske

konsekvenser, i det omfang det mindsker risikoen for hvidvask og øvrig kriminali-

tet og styrker integritet, stabilitet og effektivitet i det finansielle system. Forslaget

kan samtidig indebære administrative byrder for erhvervslivet.

8. Høring

Forslaget og meddelelsen er sendt i høring i EU-specialudvalget for den finansielle

sektor med frist 27. september 2018. Høringssvarene vil indgå i regeringens

grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landenes holdninger til forslaget og meddelelsen kendes endnu ikke. EU-

landene ventes bredt at støtte formålet med forslaget om bekæmpelse af hvidvask.

Nogle EU-lande ventes samtidig er at være forbeholdne over for at give den eu-

ropæiske finansielle tilsynsmyndighed, EBA, øgede kompetencer, herunder fordi

hvidvask er et problem, der også angår andre områder end kreditinstitutter. Fokus

ventes at være på, at eventuelle nye kompetencer til EBA på området skal være

velbegrundede og give merværdi.

EU-landene ventes bl.a. at fokusere på behovet for at styrke samarbejdet mellem

kompetente myndigheder, håndhævelse af eksisterende regler og inddragelse af

erfaringer med den EU-lovgivning, som allerede er vedtaget de senere år på om-

rådet, hvor national implementering af det femte hvidvaskdirektiv først skal ske

senest 10. januar 2020.

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder, at bekæmpelse af hvidvask er et grænseoverskridende problem,

hvorfor regeringen er positiv overfor forslaget om at styrke EU's indsats.

Regeringen lægger stor vægt på en styrket bekæmpelse af hvidvask og vil gå aktivt

og positivt ind i drøftelserne om nye europæiske initiativer til bekæmpelse af

hvidvask mhp. at styrke integritet, stabilitet og effektivitet i det finansielle system.

Regeringen ser frem til et videre arbejde herom med udgangspunkt i Kommissio-

nens forslag. Hensigten med Kommissionens forslag ligger i forlængelse af de

initiativer til at styrke bekæmpelse af hvidvask, som den finansielle forligskreds

præsenterede 19. september 2018.

Regeringen lægger vægt på, at der sikres implementering og håndhævelse af allere-

de vedtagne tiltag. Regeringen støtter et fokus på at styrke samarbejdet mellem

relevante myndigheder på området, herunder i grænseoverskridende tilfælde.

Regeringen lægger vægt på, at arbejdet prioriterer tiltag, som har størst mulig ef-

fekt i bekæmpelse af hvidvask. Regeringen er åben for at drøfte at give europæiske

myndigheder, herunder den europæiske banktilsynsmyndighed, EBA, øgede kom-

petencer til bekæmpelse af hvidvask, hvor det er velbegrundet, skaber merværdi

og er baseret på erfaringer med eksisterende EU-lovgivningsmæssige tiltag på om-

rådet. Tiltag skal rettes mod at bekæmpe hvidvask i den finansielle sektor såvel

som i andre sektorer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Regeringen

vil udarbejde grund- og nærhedsnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

Dagsordenspunkt 5:

1. Resume

Evaluering af det europæiske semester 2018

På ECOFIN 2. oktober 2018 ventes en evaluering af det europæiske semester 2018.

Det europæiske semester 2018 blev afsluttet med den formelle vedtagelse af landespecifikke anbe-

falinger på ECOFIN 13. juli 2018. Landeanbefalingerne udpeger de enkelte EU-landes mest

presserende økonomisk-politiske reformudfordringer. Det europæiske semester 2019 ventes ind-

ledt med offentliggørelsen af Kommissionens vækstundersøgelse og varslingsrapport vedr. makro-

økonomiske ubalancer i november 2018. Vækstundersøgelsen og varslingsrapporten vil være

udgangspunkt for de økonomisk-politiske drøftelser og anbefalinger under det europæiske seme-

ster i 2019.

Det europæiske semester er løbende blevet udviklet siden dets introduktion i 2011. De landespe-

cifikke anbefalinger er blevet færre og mere fokuseret på de mest centrale udfordringer, den løben-

de bilaterale dialog mellem Kommissionen og EU-landene vedr. udfordringer og behov for refor-

mer er blevet forbedret, og senest har Kommissionen gjort tiltag mhp. at integrere den europæiske

søjle for sociale rettigheder i det europæiske semester.

Drøftelsen på ECOFIN forventes at fokusere på, hvordan semesteret bedst muligt kan bidrage

til at styrke reformindsatsen fremadrettet.

2. Baggrund

Det europæiske semester er den årlige ramme for drøftelser af de enkelte EU-

landes økonomiske politik og de økonomisk-politiske udfordringer for euroområ-

det og EU som helhed. Semesteret er endvidere rammen om proceduren for

makroøkonomiske ubalancer, som skal identificere lande med ubalancer i form af

tab af konkurrenceevne, uholdbare løn- og prisudviklinger, for høj privat og of-

fentlig gæld mv.

I forbindelse med afviklingen af det europæiske semester de seneste år, er der

generelt blevet introduceret flere tiltag mhp. at forbedre processen og øge det

nationale ejerskab i forhold til Kommissionens analyser og anbefalinger. Dialogen

og informationsudvekslingen mellem Kommissionen og EU-landene er bl.a. for-

søgt styrket, herunder gennem bilaterale kontakter mellem Kommissionen og de

enkelte lande og drøftelser af centrale elementer af landerapporterne inden offent-

liggørelsen. Kommissionen har også lagt op til stadig mere fokuserede landespeci-

fikke anbefalinger, således at anbefalingerne vedrører de mest presserende og al-

vorlige økonomisk-politiske udfordringer i de enkelte EU-lande.

Kommissionen har endvidere som opfølgning på Rådets tiltrædelse af søjlen for

sociale rettigheder i november 2017 taget tiltag mhp. at afspejle prioriteterne i

søjlen i det europæiske semester. Dette har bl.a. medført et styrket fokus på EU-

landenes socialøkonomiske udfordringer i Kommissionens landerapporter og

udkast til landespecifikke anbefalinger.

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

Det europæiske semester 2018 blev afsluttet med de landespecifikke anbefalingers

formelle vedtagelse på ECOFIN 13. juli 2018. Det europæiske semester 2019 ven-

tes indledt med offentliggørelsen af Kommissionens årlige vækstundersøgelse og

varslingsrapport vedr. makroøkonomiske ubalancer i november 2018, som indle-

der drøftelserne af landenes økonomiske politik i løbet af 2019, og som ECOFIN

vil vende tilbage til løbende over det kommende år.

3. Formål og indhold

På ECOFIN 2. oktober 2018 ventes en evaluering af det europæiske semester for

2018 samt en generel drøftelse af, hvordan det europæiske semester kan forbedres

fremadrettet mhp. at styrke reformimplementeringen og sikre nationalt ejerskab til

reformdagsordenen. Der kan i drøftelsen bl.a. blive lagt vægt på nogle af følgende

temaer og spørgsmål:



Den generelt høje kvalitet i Kommissionens analyser og løbende dialog med

EU-landene medvirker til at skabe nationalt ejerskab til landeanbefalingerne

og en fælles forståelse for EU-landenes respektive udfordringer og reform-

behov. Processerne kan dog fortsat forbedres, herunder bl.a. ved at Kom-

missionen sikrer rettidig offentliggørelse af analyser og anbefalinger, så der

bliver tilstrækkelig tid til politikdrøftelserne internt nationalt og efterfølgen-

de multilateralt med de øvrige EU-lande og Kommissionen.

Fokuseringen af landeanbefalingerne har bidraget til at skabe forståelse for

og fokusere drøftelserne på de mest presserende udfordringer i de enkelte

lande, men har også medført udeladelse af nogle reformområder i anbefa-

lingerne, herunder anbefalinger hvor der fortsat er behov for en indsats og

kan være samfundsøkonomiske gevinster at hente (fx energiområdet).

Nogle anbefalinger, herunder nogle anbefalinger vedr. makroøkonomiske

ubalancer, synes at være bortfaldet som følge af konjunkturforbedringer og

ikke strukturelle reformer, hvilket er uhensigtsmæssigt i de tilfælde, hvor

forbedrede realøkonomiske konjunkturer maskerer fortsatte strukturelle ud-

fordringer, som kan være skadelige for økonomierne, når konjunkturerne

vender igen.

Generelt bør Kommissionens sikre øget transparens om kriterierne for be-

slutninger om at optrappe og nedtrappe makroubalanceproceduren.

Kommissionen har inddraget den europæiske søjle for sociale rettigheder i

landerapporterne på en måde, der har sikret fortsat fokus på makroøkono-

miske ubalancer og de vigtigste reformprioriteter.

Der er fortsat forskellige meninger om, hvorvidt skattepolitiske udfordrin-

ger, herunder risiko for aggressiv skatteplanlægning, bør afspejles i Kom-

missionens rapporter og anbefalinger under det europæiske semester, eller

behandles i andre arbejdsspor under Rådet.

Der er også forskellige meninger om, hvor konkrete landeanbefalingerne

skal være mht. finanspolitiske stramningskrav og gældskrav.



4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet høres ikke om evalueringen af det europæiske semester 2018.

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Evalueringen af det europæiske semester har ikke i sig selv samfundsøkonomiske,

erhvervsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.

Det europæiske semester og den fremadrettede udvikling heraf kan påvirke EU-

landenes arbejde med økonomiske reformer, der bidrager til sikring af holdbare

offentlige finanser samt velfungerende økonomier i landene og generelt understøt-

ter vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generelt en positiv vurdering af gennemførelsen af det europæiske

semester 2018. Der ventes også generel enighed om, at der løbende skal arbejdes

med yderligere at forbedre semestret ift. at styrke reformgennemførelsen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen deler den generelt positive vurdering af gennemførelsen af det euro-

pæiske semester 2018.

Det er en central prioritet for regeringen, at implementeringen af EU’s landespeci-

fikke anbefalinger styrkes for dermed at styrke potentialet for produktivitet, be-

skæftigelse og vækst og for at gøre de europæiske økonomier mere robuste over-

for nye kriser og ubalancer. Regeringen kan derfor generelt støtte tiltag under det

europæiske semester, der styrker EU-landenes gennemførelse af reformer på linje

med de landespecifikke anbefalinger.

Det er vigtigt, at den seneste positive økonomiske udvikling i EU ikke fjerner fo-

kus fra strukturelle udfordringer, men derimod bruges til strukturelle reformer,

adressering af ubalancer og opbygning af finanspolitiske buffere. Regeringen fin-

der generelt, at vurderinger af og anbefalinger til EU-landenes økonomier skal

bero på analyser af strukturelle forhold og udfordringer og ikke afhænge af den

aktuelle konjunktursituation.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

Dagsordenspunkt 6:

Forberedelse af G20- og IMF-møder på Bali, Indone-

sien, 11.-13. oktober 2018

1. Resume

ECOFIN vil fastlægge den fælles EU-holdning til G20-mødet for finansministre og central-

bankchefer 11.-12.

oktober 2018 og EU’s fælles skriftlige erklæring til mødet i IMF’s mini-

sterkomité, IMFC, 12.-13. oktober 2018. Møderne afholdes i forbindelse med IMF- og Ver-

densbankens årsmøder på Bali, Indonesien, 12.-14. oktober

2018. Fra EU’s side lægges bl.a.

vægt på, at det økonomiske opsving bør benyttes til at genopbygge finanspolitiske råderum og

gennemføre reformer der øger den langsigtede vækst, og gør den mere inklusiv. G20 skal fremme

åbne markeder og bekæmpe protektionisme og unfair handelspraksis. På det finansielle område

skal der sikres fremskridt i færdiggørelsen og implementeringen af de aftalte reformer, og det

styrkede internationale skattesamarbejde bør forblive højt prioritet for G20. EU ventes at lægge

vægt på, at EU-landene

har bidraget betydeligt til IMF’s udlånskapacitet under krisen, og at

der skal tages højde for landes frivillige bidrag til IMF i forbindelse med den kommende reform

af IMF’s kvoter og stemmer.

2. Baggrund

Argentina overtog 1. december 2017 det roterende formandskab for G20 fra

Tyskland. Der afholdes topmøde for G20-landenes stats- og regeringschefer 30.

november og 1. december i Buenos Aires, Argentina. Japan har formandskabet

for G20 i 2019.

Hovedprioriteterne for det nuværende argentinske G20-formandskab er fremti-

dens arbejdsmarked i lyset af teknologiske forandringer samt mobilisering af pri-

vate investeringer i infrastruktur via udvikling af infrastruktur som finansiel aktiv-

klasse. Derudover søger det argentinske G20-formandskab at fremme løbende

G20-prioriteter, herunder færdiggørelse og implementering af reformer af den

finansielle regulering, fortsatte fremskridt i forhold til implementering af landenes

tilsagn om bekæmpelse af skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning inden

for selskabsbeskatningen samt implementering af partnerskabet med afrikanske

lande inden for rammerne af G20-initiativet

”Compact with Africa”.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes at fastlægge den fælles EU-holdning (Terms of Reference) til

G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 11.-12. oktober 2018 og den

fælles skriftlige EU-erklæring

(statement) til mødet i IMF’s ministerkomité, IMFC,

12.-13. oktober 2018. EU ventes på G20- og IMF-møderne at lægge vægt på føl-

gende:

Global økonomi og økonomisk-politiske prioriteter

Fremgangen i den globale økonomi er fortsat stærk, selvom de negative risici er

steget. Fokus for den økonomiske politik bør være på genopbygning af finanspoli-

tiske råderum og reduktion af globale ubalancer, samtidig med at grundlaget for

den langsigtede vækst styrkes og gøres mere inklusiv via bedre sammensætning og

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

kvalitet af de offentlige udgifter og indtægter, samt på gennemførelsen af struktu-

relle reformer.

Fra EU’s side ser man med bekymring på risikoen for eskalerende handelskonflik-

ter, som kan have store negative konsekvenser for sikringen af en stærk, inklusiv,

holdbar og balanceret vækst. G20 bør bekræfte forpligtelsen til at fremme åbne

markeder, bekæmpe protektionisme og unfair handelspraksis, samt fremme regel-

baseret multilateralisme og lige konkurrencevilkår for handel, investeringer og

intellektuelle rettigheder. Der er behov for styrket internationalt samarbejde, og

EU opfordrer G20-landene til at støtte en modernisering af Verdenshandelsorga-

nisationen WTO.

Infrastruktur

EU støtter G20-formandskabets prioritet i forhold til infrastruktur, herunder sær-

ligt udviklingen af infrastruktur som en aktivklasse, med henblik på at øge private

investeringer. Det er vigtigt at arbejdet fortsætter i henhold til den aftalte arbejds-

plan, særligt i forhold til styrket projektforberedelse og -standardisering samt

håndtering af risici og datamangler. Mens offentlig finansiering af infrastrukturin-

vesteringer fortsat er essentielt, er mobilisering af privat finansiering kritisk i for-

hold til at opnå holdbar infrastrukturudvikling. EU er parat til at dele erfaringerne

fra implementeringen af Investeringsplanen for Europa, som foreløbigt har gene-

reret samlede investeringer for 335 mia. euro.

Internationalt skattesamarbejde

EU finder det vigtigt, at der findes globale løsninger til beskatning af den digitale

økonomi, og man ser frem til ambitiøse, fair, effektive og fungerende globale løs-

ninger, som kan vedtages senest i 2020. På den baggrund ser EU frem til OECD’s

input i 2019, som kan skabe vej for enighed om en konsistent global tilgang. Selv-

om en global løsning foretrækkes, er mange lande interesserede i midlertidige til-

tag, som tager højde for relevante fremskridt i OECD-arbejdet. På den baggrund

har Kommissionen fremsat forslag vedr. beskatning af den digitale økonomi i EU

med henblik på at sikre en samhørig EU-tilgang og bidrage til de globale løsnin-

ger.

G20-arbejdet til sikring af skattegennemsigtighed bør intensiveres, herunder ved

at overveje obligatoriske indberetningsregler for rådgivere og andre mellemmænd

på skatteområdet, opdatere OECD’s liste over ikke-samarbejdsvillige

jurisdiktio-

ner og overveje defensive tiltag, samt ved nøje at overvåge landenes implemente-

ring af tilsagn i forhold til BEPS og de internationalt aftalte standarder for auto-

matisk informationsudveksling.

Finansiel regulering og Fintech

Reformer af den finansielle regulering skal forblive en prioritet for G20. EU er

forpligtet til at sikre fuld, rettidig og konsistent færdiggørelse og implementering

af de aftalte reformer. For at sikre lige vilkår for banker på globalt plan, og for at

understøtte den finansielle stabilitet, bør alle de største jurisdiktioner rettidigt im-

plementere aftalen om færdiggørelse af Basel III (”Basel IV”), og der ønskes fra

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

EU’s side fremskridt

i arbejdet i disse jurisdiktioner med at sikre robuste afvik-

lingsrammer for centrale modparter.

EU finder det derudover vigtigt, at der sikres fremskridt i arbejdet med at fremme

mulighederne og håndtere udfordringer og risici ved fintech, herunder relateret til

kryptovalutaer og cybersikkerhed, særligt med henblik på at fastlægge hvilken

form for internationalt samarbejde og multilaterale løsninger, der er nødvendig. I

den forbindelse støttes IMF’s og Verdensbankens

Bali Fintech Agenda,

som udgør

et nyttigt fælles grundlag for at vurdere behovet for

–

hvor nødvendigt

–

at kali-

brere nationale og multilaterale tiltag til at forbedre det finansielle systems funkti-

on og sikkerhed. EU støtter arbejdet i forhold til bæredygtig finansiering.

IMF og global finansiel governance

EU-landene støtter et stærkt, kvotebaseret og velfinansieret IMF i centrum for det

globale finansielle sikkerhedsnet. EU-landene er forpligtede til at arbejde for en

rettidig aftale i forbindelse med IMF-forårsmødet i april 2019, og senest i forbin-

delse med årsmødet i oktober 2019, om tilpasning af IMF’s permanente kvoteres-

sourcer (15. kvotegennemgang), herunder en mulig ny formel til fastlæggelse af

landenes kvote- og stemmeandele. Det skal betragtes som en integreret pakke, der

omfatter

aftaler om IMF’s samlede ressourcebehov, tilpasning af kvoteandele lan-

dene imellem samt drøftelser om kvoteformlen, og der lægges vægt på, at for-

handlingerne forankres i IMF’s egne organer. En forudsætning for fremskridt i

forhandlingerne er, at perspektiverne

i en forøgelse af IMF’s permanente kvote-

ressourcer klarlægges så hurtigt som muligt.

Fra EU’s side bemærkes det, at EU-landene

har bidraget betydeligt til at forøge

IMF’s udlånskapacitet under krisen, herunder via bilaterale lån til IMF. EU-

landene betoner vigtigheden af fair global byrdefordeling i sikringen af et velkapi-

taliseret IMF og lægger vægt på, at der skal tages højde for landes frivillige finan-

sielle bidrag til IMF i forbindelse med den kommende reform af IMF’s kvoter og

stemmer.

EU støtter arbejdet i IMF, Verdensbanken og G20 med at fremme gældsholdbar-

hed og -gennemsigtighed i lavindkomstlande. Det er afgørende, at både officielle

og private kreditorer tager højde for IMF’s og Verdensbankens gældsholdbar-

hedsvurderinger og respekterer de af IMF fastsatte gældslofter, når der træffes

beslutning om udlån til lavindkomstlande. EU opfordrer alle G20-lande til at im-

plementere de operative retningslinjer for holdbar finansiering, som G20 nåede til

enighed om i marts 2017, og at alle lande støtter selvevaluering af G20-landenes

opfyldelse af disse retningslinjer.

Endelig ventes EU at byde den kommende rapport fra G20’s særlige højniveau-

gruppe

for global finansiel governance velkommen. Rapporten ventes at inde-

holde konkrete forslag til

hvordan de internationale finansielle institutioners

arbejde kan styrkes og bedre samtænkes for at opnå større globalt udviklingsresul-

G20 Eminent Persons Group on Global Financial Governance

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

tat;

hvordan det globale finansielle sikkerhedsnet kan styrkes for at sikre forde-

lene ved åbenhed og international finansiel integration; samt

G20’s fremtidige

rolle i den globale finansielle governance. EU lægger vægt på strukturerede og

inklusive drøftelser af forslagene i G20 og i de øvrige relevante globale fora, her-

under især IMF og Verdensbanken.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Overordnet ventes IMF- og G20-arbejdet som helhed at have positive samfunds-

økonomiske konsekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk vækst

og beskæftigelse samt finansiel og økonomisk stabilitet.

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at kunne støtte den fælles EU-holdning til G20-mødet

11.-12. oktober og den fælles EU-erklæring til IMFC-mødet 12.-13. oktober.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ventes at kunne støtte den fælles EU-holdning til G20-mødet og den

fælles EU-erklæring til IMFC-mødet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

Dagsordenspunkt 7: Gebyrer for grænseoverskridende betalinger og veksel-

gebyrer

KOM(2018)163

1. Resume

Den 27. juni 2018 blev EU-landene på teknisk niveau enige om en generel indstilling om

Kommissionens forslag fremsat 28. marts 2018 til ændring af forordningen om grænseoverskri-

dende betalinger. Regeringen tog i den forbindelse et parlamentarisk forbehold. Forhandlingerne

med Europa-Parlamentet vil kunne indledes, når Europa-Parlamentet har vedtaget sin holdning

til forslaget.

Kommissionens forslag indeholder overordnet to dele, dels vedr. gebyrer for grænseoverskridende

betalinger i euro inden for EU, dels vedr. gennemsigtighed om valutavekslingsomkostninger.

Formålet med første del af Kommissionens forslag er at opnå et mere integreret indre marked ved

at harmonisere gebyrer for grænseoverskridende betalinger i euro med gebyrer for tilsvarende in-

denlandske betalinger i national valuta. Denne gebyrharmonisering gælder i dag primært for

eurolande, og udvides med forslaget til at gælde for alle EU-lande uanset valuta. Derved forven-

tes forbrugere og virksomheder i ikke-eurolande at kunne foretage grænseoverskridende eurobeta-

linger til lavere omkostninger. Kompromiset fastholder generelt denne del af forslaget.

Formålet med anden del af Kommissionens forslag er at forbedre forbrugernes information om

omkostningerne ved valutaveksling. Det skal bidrage til, at de kan træffe tilstrækkelig oplyste

valg vedr. veksling af betalinger i fremmed valuta. Kommissionen foreslår således at indføre regler

for, hvilke oplysninger en forbruger skal modtage i forbindelse med betalinger i udlandet, konkret

ved en delegeret retsakt fra Kommissionen på baggrund af reguleringsmæssige tekniske standar-

der fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA). Med kompromiset fastsættes disse

regler i stedet i selve forordningsteksten. Reglerne målrettes med kompromiset udbydere af såkaldt

dynamisk valutaveksling, dvs. når en forbruger i en betalingssituation vælger at betale i sin egen

valuta fremfor i den lokale valuta. Ifølge Kommissionens forslag skulle disse regler om styrket

gennemsigtighed implementeres senest tre år efter forordningens vedtagelse. I mellemtiden skulle

der indføres et midlertidigt loft over omkostninger forbundet med valutaveksling. Med kompromi-

set skal reglerne implementeres senest efter ét år, og det midlertidige loft er fjernet.

Regeringen støtter formålet med forslaget om at sikre lave priser for grænseoverskridende betalin-

ger og er generelt positiv over for tiltag, som kan bidrage til udviklingen af et velfungerende og

effektivt indre marked for betalinger. Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at Kommissionen

har valgt alene at inkludere grænseoverskridende betalinger i euro, hvor der allerede i dag er en

relativt velfungerende og veludbygget betalingsinfrastruktur. Regeringen finder på den baggrund,

at balancen i forslaget er fornuftig og kan støtte, at Kommissionens forslag på dette punkt er

opretholdt i kompromiset.

Endvidere finder regeringen det positivt, at der bliver skabt mere gennemsigtighed for betalinger i

fremmed valuta inden for EU. Regeringen finder det imidlertid vigtigt, at merværdien ved de

skærpede gennemsigtighedskrav står mål med de administrative byrder for de omfattede virksom-

heder. Regeringen finder det i den forbindelse positivt, at kompromiset fjerner Kommissionens

mandat til fastsættelse af regler om forbrugeroplysning og erstatter dette med nærmere regler i selve

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

forordningsteksten. Endelig kan regeringen støtte, at et midlertidigt loft over valutakonverterings-

gebyrer (i modsætning til Kommissionens forslag) ikke indgår i kompromiset.

Regeringen finder på den baggrund, at der er sket en række forbedringer af teksten, og kan der-

for støtte det opnåede kompromis.

2. Baggrund

Kommissionen stillede 28. marts 2018 forslag til ændring af forordningen om

grænseoverskridende betalinger (forordning (EF) nr. 924/2009). Forslaget er

fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om den Europæiske Unions Funk-

tionsmåde (TEUF) og behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294, hvor Rådet og Europa-Parlamentet er medlovgivere.

Forslaget er et led i Kommissionens arbejde med at fremme det indre marked.

Forslaget er fremsat på baggrund af en grønbog og en handlingsplan vedr.

finan-

sielle tjenesteydelser i detailledet fra hhv. 2015 og 2017, samt en

høring

i 2017, der

viste et fragmenteret marked for grænseoverskridende betalinger i EU.

Gebyrer ved grænseoverskridende betalinger

Betalingstjenesteudbydere (fx banker) opkræver generelt en række gebyrer ifm.

betalinger. Disse gebyrer har historisk været højere ifm. grænseoverskridende be-

talinger end ved indenlandske betalinger. Dette har ifølge Kommissionen udgjort

en barriere for grænseoverskridende økonomisk aktivitet, da forbrugere og virk-

somheder dermed har svagere incitament til at handle på tværs af grænserne. Der-

for har der løbende været interesse for at reducere sådanne gebyrer inden for EU.

Både indirekte ved at opbygge en effektiv grænseoverskridende betalingsinfra-

struktur, der mindsker omkostningerne for banker mv. ved at foretage internatio-

nale betalinger, men også ved direkte regulering af gebyrerne.

Således har

gebyrer ifm. grænseoverskridende betalinger i euro og inden for EU

været underlagt et europæisk regelsæt siden 2001. Det seneste tiltag på området

stammer fra 2009. Generelt pålægges udbydere af betalingstjenester i hele EU i

dag at opkræve samme gebyrer for grænseoverskridende betalinger i euro som for

tilsvarende indenlandske betalinger i euro. Med betalinger forstås bl.a. bankover-

førsler, betalinger med betalingskort, hævning i pengeautomat mv.

Kunderne vil

ofte skulle betale gebyrer både som afsender og modtager af en betaling.

I praksis er reguleringen i udgangspunktet således primært relevant for eurolande-

ne, da det i ikke-eurolande typisk er meget dyrt eller umuligt at foretage inden-

landske betalinger i euro. Det er dog frivilligt for ikke-eurolande at lade deres na-

tionale valuta være omfattet af regelsættet. Hvis et ikke-euroland vælger at være

omfattet, skal gebyrerne ved grænseoverskridende betalinger fra dette land i dets

nationale valuta være de samme som ved tilsvarende indenlandske betalinger i

valutaen. Indtil videre har kun Sverige valgt at anvende denne mulighed. Ifølge

Kommissionen har dette i Sverige haft den indirekte effekt, at gebyrer ved græn-

seoverskridende betalinger i euro er blevet markant reduceret.

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

Den nuværende situation medfører ifølge Kommissionen, at forbrugere og virk-

somheder i de øvrige EU-lande i dag betaler relativt høje gebyrer ifm. grænseover-

skridende betalinger,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Gebyrer i dag ved grænseoverskridende betalinger i euro

Betaling fra

Betaling til

Eurolandene + Sverige

Øvrige EU-lande

Eurolandene + Sverige

Ingen ekstra gebyrer

Ekstra gebyrer

Øvrige EU-lande

Ekstra gebyrer

Anm.: Ekstra gebyrer er i forhold til de gebyrer, der betales ved indenlandske betalinger i national valuta. Disse kan

variere fra land til land, hvorfor gebyrer for grænseoverskridende betalinger i euro også med forslaget stadig

vil kunne variere fra land til land. Med gebyrer menes alle gebyrer ifm. de fleste grænseoverskridende

betalinger, med undtagelse af gebyrer specifikt til valutaveksling.

Kilde: Kommissionen.

Gebyrer ved valutaveksling

Alle gebyrer på grænseoverskridende betalinger er i udgangspunktet omfattet de

nævnte regler om gebyrer ved grænseoverskridende betalinger i euro med undta-

gelse af gebyrer specifikt på valutaveksling. Banker mv. vil typisk opkræve et så-

dant specifikt gebyr, når modtager og afsender af betalingen benytter forskellig

valuta, fx når en dansk forbruger foretager en kortbetaling i Tyskland. I Danmark

tager dette gebyr ofte form af et fast valutavekslingstillæg, der lægges oveni den

gældende valutakurs.

Sådanne gebyrer på valutaveksling er således i dag primært omfattet af regler om

transparens, der skal sikre forbrugeren mulighed for at træffe et informeret valg.

Forbrugeren skal oplyses om alle gebyrer og det skal generelt være klart, hvilken

valutakurs der anvendes. Forbrugeren vil generelt blive informeret om gebyrer og

valutakurser i sin rammeaftale med sin bank. Disse vil typisk også fremgå af kun-

dens kontoudskrift efter en betaling. I udgangspunktet vil forbrugeren dog ikke

blive orienteret herom umiddelbart før en betaling i en anden valuta udføres.

En undtagelse for dette findes dog ved såkaldt dynamisk valutaveksling, en ydelse

der i stigende grad udbydes, når en forbruger ønsker at foretage en kortbetaling i

en valuta, der ikke er forbrugeres nationale valuta (typisk en betaling foretaget i

udlandet). Udbydere af denne ydelse vil i samarbejde med banken for betalings-

modtageren (fx en butik eller en restaurant) bank tilbyde forbrugeren alligevel at

betale i sin nationale valuta. I disse tilfælde skal forbrugeren i købssituationen in-

formeres om omkostningerne herved.

I praksis præsenteres forbrugeren dog ofte med mangelfuld information eller in-

formation leveret på utransparent vis. Dynamisk valutaveksling kan således i visse

tilfælde indebære relativt høje priser for forbrugeren, uden at dette altid er til-

strækkeligt klart i betalingssituationen.

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

Alternativt vil forbrugeren kunne betale i den lokale valuta ved hjælp af sin banks

traditionelle grænseoverskridende betalingsydelser. Efterfølgende vil forbrugeren

på sin kontoudskrift kunne se det af banken hævede beløb i sin egen valuta, og

den anvendte valutakurs.

Tabel 2

giver en oversigt over de to valutavekslingsfor-

mer.

Tabel 2

Typiske betalingsmuligheder ved betalinger der kræver valutaveksling

Forbruger betaler i

Valutarisici

Transparens om gebyrer

Gebyrer og valutakurser skal

ikke

oplyses

i betalingssituationen. Kunden er informe-

ret herom før, i rammeaftalen med sin

bank, og efter på sin kontoudskrift.

Traditionel

betaling

Sælgers valuta

Begrænset valutarisiko for

forbrugeren

Dynamisk

valutaveksling

Egen valuta

Ingen valutarisici for forbruge-

ren

Gebyrer og valutakurser skal oplyses i

betalingssituationen. I praksis er informa-

tionen ofte mangelfuld eller leveret på

utransparent vis.

Anm.:

: Forbruger påtager sig en vis valutarisici, da der kan være udsving i valutakursen mellem den dag hvor

betalingen udføres og den dag, hvor banken selv udfører valutavekslingen og hæver beløbet på forbrugerens

bankkonto (typisk dagen efter).

Kilde: Kommissionen og egen tilvirkning.

Ifølge Kommissionen får en forbruger således ikke i dag nok information til at

træffe et tilstrækkeligt oplyst valg mellem at betale i sælgerens valuta (traditionel

betaling) eller at betale i sin egen valuta (dynamisk valutaveksling).

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag indeholder to hovedelementer:



Harmonisering af gebyrer ved grænseoverskridende betalinger i euro med

gebyrer på indenlandske betalinger i lokal valuta



Styrket gennemsigtighed ved valutaomregning

Harmonisering af gebyrer ved grænseoverskridende betalinger

Med Kommissionens forslag må gebyrer på en grænseoverskridende betaling i

euro inden for EU ikke være højere end gebyrer på en tilsvarende indenlandsk

betaling i den lokale valuta,

jf. tabel 3.

Det vil fx sige, at en dansk betalingstjeneste-

udbyder (fx en bank) ikke må opkræve et større gebyr for at gennemføre en græn-

seoverskridende betaling i euro end det gebyr, der kræves for gennemføre en til-

svarende indenlandsk betaling i danske kroner. Kommissionens forslag til gebyr-

harmonisering omfatter ikke gebyrer relateret til valutaveksling.

Formålet er, at forbrugere og virksomheder uden for euroområdet (samt Sverige)

får adgang til billigere grænseoverskridende betalinger i euro. Dermed vil Kom-

missionen fjerne en barriere for grænseoverskridende økonomisk aktivitet, samt

fremme lige konkurrencevilkår på tværs af det indre marked.

Kommissionen an-

slår, at ca. 60 pct. af grænseoverskridende betalinger fra EU-lande uden for euro-

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

området er i euro. Disse vil blive dækket af forordningen og må således ikke blive

pålagt et gebyr, som er højere end en indenlandsk betaling i lokal valuta.

Kompromiset indeholder en række tekniske justeringer men ændrer ikke grund-

læggende ved Kommissionens forslag på dette punkt.

Tabel 3

Gebyrer ved grænseoverskridende betalinger i euro med kompromiset

Betaling fra

Betaling til

Eurolandene + Sverige

Øvrige EU-lande

Eurolandene + Sverige

Ingen ekstra gebyrer

Øvrige EU-lande

Ingen ekstra gebyrer

Anm.: Med gebyrer menes alle gebyrer ifm. de fleste grænseoverskridende betalinger, med undtagelse af gebyrer

specikt til valutaveksling. For betalinger i betalerens nationale valuta vil situationen lovgivningsmæssigt være

uændret ift. i dag, afspejlet i tabel 1.

Kilde: Kommissionen

Styrket gennemsigtighed ved valutaveksling

Kommissionens forslag lægger op til at forbrugernes information om de fulde

omkostninger ved valutaveksling af EU-valutaer inden for EU skal styrkes, så der

sikres gennemsigtighed og prissammenlignelighed. Kommissionens forslag inde-

holder ikke præcise regler herfor. I lyset af den meget tekniske karakter af valuta-

veksling i et marked under hurtig udvikling foreslår Kommissionen, at denne styr-

kelse af informationen udmøntes gennem en delegeret retsakt fra Kommissionen,

som vil blive udarbejdet på baggrund af tekniske standarder udarbejdet af Den

Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA). Mandatet til EBA er formuleret åbent

og omfatter alle typer betalinger, der kræver valutakonvertering. Disse regler for

styrket transparens skal med Kommissionens forslag implementeres senest tre år

efter forordningens vedtagelse.

Derudover foreslår Kommissionen også under den treårige implementeringsperi-

ode et midlertidigt loft for de samlede omkostninger forbundet med valutaveks-

ling. Dette loft for overgangsperioden foreslås ligeledes nærmere fastsat gennem

en delegeret retsakt fra Kommissionen på baggrund af tekniske standarder udar-

bejdet af EBA.

Formålet med den styrkede information til forbrugerne er, at de skal have den

nødvendige information til at træffe et tilstrækkeligt oplyst valg i situationer, der

kræver valutaveksling, særligt ift. om forbrugeren ønsker at betale i sælgerens valu-

ta (traditionel betaling) eller at betale i sin egen valuta (dynamisk valutaveksling).

Målet med det midlertidige loft er, at der ikke fastsættes for høje gebyrer, før bru-

gerne har bedre gennemsigtighed om prisen. Forslaget skal således sikre, at beta-

lingstjenesteudbydere ikke øger deres gebyrer ifm. valutaveksling som følge af

harmoniseringen af de øvrige gebyrer på grænseoverskridende betalinger med

forslaget.

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

I kompromiset er de styrkede informationskrav nærmere fastlagt i forordningstek-

sten, og der skal derfor ikke foretages yderligere præciseringer i en delegeret rets-

akt. De styrkede informationskrav er målrettet udbydere af dynamisk valutaveks-

ling. Disse vil fremover skulle opgive det pågældende beløb, der omveksles i for-

brugerens nationale valuta, samt den meromkostning, forbrugeren vil have ved at

anvende ydelsen, ift. hvis valutavekslingen fandt sted ved den senest tilgængelige

valutakurs hos Den Europæiske Centralbank (ECB). Disse oplysninger skal frem-

vises i købsøjeblikket på en objektiv, klar og forståelig måde. Kompromiset inde-

holder ikke yderligere krav til bankerne om oplysning vedr. traditionel valutaveks-

ling ift. gældende EU-ret.

Ved brug af dynamisk valutaveksling vil forbrugeren i praksis i dag ofte kun blive

informeret om den anvendte valutakurs, der ofte vil være en del over markedskur-

sen og således kan indebære relativt høje gebyrer. Med kompromiset bør forbru-

geren således nu også blive oplyst om den meromkostning der vil være, ift. hvis

valutavekslingen fandt sted ved den senest tilgængelige valutakurs hos ECB.

I kompromiset er det midlertidige prisloft fjernet, og der er i stedet fastsat en im-

plementeringsperiode på ét år frem for den oprindelige implementeringsperiode

på tre år. Kompromiset giver også EBA til opgave at analysere området nærmere

med henblik på at tilvejebringe nærmere information til brug for et muligt opføl-

gende forslag fra Kommissionen på et senere tidspunkt.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har endnu

ikke udtalt sig om Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen fremfører, at forslaget er nødvendigt for at sikre et stærkere indre

marked for betalinger. Kommissionen fremhæver, at da kun ét EU-land uden for

euroen har valgt at tilslutte sin valuta til forordningen, må det forventes, at man

kun gennem fælles tiltag på europæisk plan kan opnå tilstrækkeligt hurtige frem-

skridt med at nå fuld udbredelse af forordningen. Kommissionen fremfører desu-

den, at et forslag på EU-plan vil øge omfanget af handelen inden for EU mellem

landene, fremme konkurrencen og yderligere integrere økonomierne i EU.

Det er regeringens vurdering, at Kommissionens forslag er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet, da det vurderes nødvendigt for at opnå formålet om at

skabe harmonisering af gebyrer for grænseoverskridende euro-betalinger i EU og

derved sikre samme konkurrencevilkår for virksomheder på tværs af EU-landene.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Dansk lovgivning regulerer ikke i dag gebyrer pålagt grænseoverskridende betalin-

ger.

Hvad angår oplysningsforpligtelser for

udbydere af dynamisk valutaveksling,

stiller

betalingsloven allerede krav om oplysning af de enkelte gebyrers størrelse, veksel-

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

kursen og anvendte referencekurser senest i forbindelse med indgåelse af en aftale

om at udføre en betaling. I praksis præsenteres forbrugeren dog ofte med mangel-

fuld information eller information leveret på utransparent vis. Betalingsloven in-

deholder ikke krav om, at den meromkostning, forbrugeren vil have ved at bruge

ydelsen, skal oplyses med reference til den senest tilgængelige valutakurs fra ECB.

Hvad angår oplysningsforpligtelser for

betalerens betalingstjenesteudbyder

(typisk beta-

lerens bank), stiller betalingsloven allerede krav om oplysning af de enkelte geby-

rers størrelse og anvendte referencekurser i forbindelse med indgåelse af en ram-

meaftale om brug af et betalingsinstrument. Betalingsloven indeholder dog ikke

krav om, at alle valutavekslingsomkostninger skal specificeres forud for en kon-

kret betaling, idet kunden først efterfølgende skal oplyses om de faktisk anvendte

valutakurser.

Forordningen vil få direkte virkning i alle EU-lande og skal dermed ikke imple-

menteres i dansk ret. Med den generelle indstilling vil det ikke være muligt frem-

over at fastsætte nationale særregler for grænseoverskridende betalinger i euro.

Det vil være muligt at fastsætte nationale særregler for betalinger i danske kroner.

Det bemærkes, at Danmark stadig kan vælge at tilslutte den danske krone til for-

ordningen, således at gebyrer på grænseoverskridende betalinger

i danske kroner

ikke må overstige gebyret på en tilsvarende indenlandsk betaling i danske kroner.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes i udgangspunktet at indebære en besparelse for forbrugere og

ikke-finansielle virksomheder som følge af lavere gebyrer, men alt andet lige lige-

ledes et indtægtstab for finansielle virksomheder. Ligeledes må lavere gebyrer for-

ventes at skabe bedre eksportvilkår for erhvervslivet generelt. Det forventes sær-

ligt at gælde for små- og mellemstore virksomheder, da større virksomheder typisk

har større forhandlingskraft ift. danske banker eller direkte aftaler med udenland-

ske banker og dermed allerede betaler lavere gebyrer.

Den nedadgående effekt på gebyrerne kan potentielt aftage, såfremt forordningen

medfører lavere konkurrence på betalingsmarkedet ved at svække incitamentet for

nye aktører til at gå ind på markedet pga. gebyrbegrænsninger.

Den forbedrede forbrugerinformation kan omvendt bidrage til at sikre mere ef-

fektiv priskonkurrence i markedet for valutaveksling. I dag kan forbrugere have

svært ved at gennemskue, hvordan man opnår den bedste pris på sådanne ydelser.

Der foreligger ikke nærmere estimater af økonomiske konsekvenser af gennemsig-

tighedskravene vedr. valutaveksling.

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

De potentielle administrative byrder består i de krav, der stilles til betalingstjene-

steudbydere, der skal give forbrugeren yderligere oplysninger ved valutaveksling,

der kan medføre et behov for udvikling af betalingsinfrastrukturen. Efterlevelse

heraf må forventes at være forbundet med omkostninger, som ikke på nuværende

tidspunkt kan vurderes. Det vurderes dog, at kompromiset samlet set forventeligt

vil medføre færre administrative byrder, da kompromisset vedr. gennemsigtighed

om valutaveksling (modsat Kommissionens forslag) ikke pålægger yderligere krav

ift. hvad der gælder i dag til udbydere af traditionelle betalingsformer (fx banker).

Det er kun krav til udbydere af dynamisk valutaveksling, der skærpes.

8. Høring

Kommissionens forslag er sendt i høring i EU-specialudvalget for den finansielle

sektor med høringsfrist 18. april 2018. Der henvises til Grund- og Nærhedsnota-

tet, oversendt til Folketingets Europaudvalg 22. maj 2018 for et referat af hørings-

svarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene blev 27. juni 2018 på teknisk niveau enige om en generel indstilling

uden indsigelser fra nogen lande. Enkelte lande, inklusiv Danmark, tog dog par-

lamentarisk forbehold. En række lande, inklusiv Danmark, havde gerne set, at der

var foretaget yderligere analyser af de potentielle effekter af forslaget, herunder

hvad angår efterlevelsesomkostninger for virksomhederne samt forbrugernes mu-

ligheder for at afkode og bruge de krævede oplysninger.

10. Regeringens generelle holdning

Begrænsning på gebyrer ved grænseoverskridende betalinger

Regeringen støtter generelt formålet med forslaget om at sikre lave og fornuftige

priser for grænseoverskridende betalinger. Regeringen er derfor også positiv over

for tiltag, som kan bidrage til udviklingen af et velfungerende og effektivt indre

marked for betalinger.

Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at lovgivningstiltag tilfører reel mer-

værdi og er proportionale, herunder at fordelene for forbrugere og virksomheder

overstiger omkostningerne forbundet herved. Regeringen hæfter sig i den forbin-

delse ved, at den foreslåede model for harmonisering af gebyrer på grænseover-

skridende betalinger i euro med indenlandske betalinger i national valuta vil inklu-

dere hovedparten af de grænseoverskridende betalinger, der i dag ikke er omfattet

af forordningen. Samtidig begrænses omkostningerne for banker og andre beta-

lingstjenesteudbydere ved alene at inkludere grænseoverskridende betalinger i eu-

ro, hvor der allerede i dag eksisterer en relativt velfungerende og veludbygget be-

talingsinfrastruktur. Regeringen finder på den baggrund, at balancen i forslaget er

fornuftig, og at kompromiset kan støttes.

Forpligtelser til gennemsigtighed ved valutaomregning

Hvad angår forslagets forpligtelser til gennemsigtighed ved valutaveksling støtter

regeringen, at der er gennemsigtighed for forbrugerne om omkostninger i forbin-

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

delse med dynamisk valutaveksling. Det er dog væsentligt, at forbrugerne modta-

ger målrettet information, som tilskynder til at foretage oplyste valg, så de ikke

bebyrdes med unødig information. I forlængelse heraf finder regeringen det vig-

tigt, at merværdien ved de skærpede gennemsigtighedskrav står mål med de admi-

nistrative byrder for de omfattede virksomheder.

Regeringen finder det i den forbindelse positivt, at de nærmere gennemsigtigheds-

regler nu er fastsat i selve forordningsteksten og ikke skal fastsættes af EBA, hvis

mandat i Kommissionens forslag er formuleret åbent. Det vurderes, at kompro-

miset på dette punkt forventeligt medfører færre byrder for erhvervslivet. Rege-

ringen finder dette positivt, om end man gerne havde set, at der var foretaget

yderligere analyser af de mulige effekter af forslaget, herunder både hvad angår

efterlevelsesomkostninger for virksomhederne samt forbrugernes muligheder for

at afkode og bruge de påkrævede oplysninger. På dette punkt er det positivt, at

kompromiset giver EBA til opgave at analysere området nærmere med henblik på

at tilvejebringe nærmere information til brug for et muligt opfølgende forslag fra

Kommissionen.

Regeringen finder, at indførslen af et midlertidigt loft over omkostninger forbun-

det med valutaomregning i overgangsperioden ikke er hensigtsmæssig, idet det

kan bevirke, at prisen for en valutaveksling ikke kan afspejle omkostningen her-

ved. Det kan reducere tilskyndelsen til at udbyde valutavekslingstjenester og have

uhensigtsmæssige konsekvenser for konkurrencen på markedet. Samtidig kan et

loft medføre, at dette niveau bliver anset som ”rimeligt”,

og eksisterende udbydere

af disse tjenester kan være mindre tilbøjelige til at sænke deres priser. Regeringen

finder det derfor positivt, at det midlertidige loft udelades i kompromiset.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Grund- og

Nærhedsnotatet om sagen blev oversendt til Folketinget 22. maj 2018.

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

Dagsordenspunkt 8:

Revision af forordning om Det Europæiske Udvalg

for Systemiske Risici (ESRB)

KOM(2017) 538

1. Resume

Kommissionen foreslog 20. september 2017 en ændring af rammerne for Det Europæiske Udvalg

for Systemiske Risici (ESRB), der blev etableret i 2010. Forslaget reviderer forordningen om

ESRB og har til formål at effektivisere udvalget og tilpasse det til de seneste års institutionelle udvik-

linger i EU.

Kommissionen foreslår bl.a. at gøre formanden for Den Europæiske Centralbank, ECB, der er

fungerende formand for ESRB, til permanent formand for ESRB, styrke ESRB's sekretariat samt

gøre den fælles tilsynsmyndighed (SSM) og den fælles afviklingsmyndighed (SRM) i bankunionen

(det styrkede banksamarbejde) til permanente, stemmeberettigede medlemmer af ESRB’s øverste

besluttende organ

–

Det Almindelige Råd. Derudover foreslås det at styrke inddragelsen af interes-

senter i ESRB’s arbejde.

Formandskabets kompromisforslag viderefører i det væsentlige Kommissionens forslag, idet der dog

lægges op til at styrke ESRB’s

uafhængighed yderligere, ligesom SSM og SRB af hensyn til at sikre

en balance mellem lande inden for og uden bankunionen alene deltager i Det Almindelige Råd uden

stemmeret.

Regeringen støtter generelt forslaget om at tilpasse og effektivisere ESRB samt styrke udvalgets effek-

tivitet. Regeringen støtter overordnet set kompromisforslaget, herunder at der med kompromisforslaget

fastholdes ligebehandling i ESRB mellem de EU-lande, der deltager i bankunionen og de EU-

lande, der ikke deltager i samarbejdet.

Revisionen af ESRB-forordningen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 2. oktober 2018, men

det er muligt, at Rådet opnår enighed om sagen i nærmeste fremtid. Derefter skal forslaget forhandles

med Europa-Parlamentet.

Det bemærkes, at revisionen af ESRB-forordningen er en del af en pakke af ændringsforslag, der

vedrører Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS). I denne pakke indgår også forslag om

revision af de tre europæiske tilsynsmyndigheder for henholdsvis banker (EBA), forsikring og pensi-

on (EIOPA) og værdipapirer og markeder (ESMA). Forhandlingerne herom er ikke så frem-

skredne som forhandlingerne om ESRB-forordningen og drøftes ikke på ECOFIN 2. oktober

2018.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 20. september 2017 en pakke af ændringsforslag til Det

Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS). ESFS består af Det Europæiske Udvalg for

Systemiske Risici (ESRB) og de tre europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'erne) for

banker (EBA), forsikring og pension (EIOPA) og værdipapirer og markeder (ES-

MA) samt de nationale tilsynsmyndigheder.

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

ESRB blev oprettet i 2010 i lyset af erfaringerne fra den finansielle krise og er ansvar-

lig for det

makroprudentielle

tilsyn i EU. Dvs. overvågningen af det finansielle system i

EU generelt. ESRB har til opgave at bidrage til at forebygge eller reducere systemiske

risici for den finansielle stabilitet i EU (makroprudentielle risici), f.eks. risici vedr.

boligmarkederne i EU-landene, og bidrage til et velfungerende indre marked.

ESA'erne har omvendt et ansvar ift. det

mikroprudentielle

tilsyn i EU, hvor ESA’erne

bl.a. bidrager til en ensartet anvendelse af den finansielle regulering og tilsyn i EU-

landene og til at understøtte udformning af den finansielle regulering og tilsyn i EU.

ESA’erne har deltagelse af alle EU-landes

nationale tilsynsmyndigheder, dvs. i Dan-

mark Finanstilsynet.

Det øverste organ i ESRB er Det Almindelige Råd, der drøfter aktuelle emner og

udsteder advarsler og henstillinger, når det er nødvendigt. Henstillinger kan rettes til

hele EU, de enkelte EU-lande, Kommissionen, ESA'erne eller de nationale tilsyns-

myndigheder.

ESRB's Almindelige Råd består af en række medlemmer med stemmeret:



Formand og næstformand for ECB



Nationale centralbanker



Repræsentanter fra Kommissionen og de tre ESA’er



Formændene for ESRB’s

tekniske og videnskabelige komité, jf. nedenfor

Derudover er en række medlemmer repræsenteret uden stemmeret:



Nationale tilsynsmyndigheder



Formanden for Det Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC), der er en

komité under Rådet med deltagelse af alle EU-lande



Repræsentanter fra EØS-landene Norge, Island og Lichtenstein

Danmark er repræsenteret i ESRB's Almindelige Råd ved Nationalbanken (med

stemmeret) og Finanstilsynet (uden stemmeret).

Derudover består ESRB af:



En Styringskomité, der forbereder møderne i Det Almindelige Råd



Det Rådgivende Tekniske Udvalg, der leverer teknisk rådgivning og assi-

stance til ESRB



Det Rådgivende Videnskabelige Udvalg, der udarbejder analyser og rappor-

ter om makroprudentielle forhold



ESRB-sekretariatet, der varetager den daglige drift af ESRB, herunder koor-

dinering af arbejdet i en række arbejdsgrupper.

Retsgrundlaget for forslaget til forordning om ændring af ESRB er artikel 114 i Trak-

taten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), hvilket er samme rets-

Se sammensætning på:

https://www.esrb.europa.eu/about/orga/steercomm/html/index.en.html

Se sammensætning på:

https://www.esrb.europa.eu/about/orga/atc/html/index.en.html

Se sammensætning på:

https://www.esrb.europa.eu/about/orga/asc/html/index.en.html

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

grundlag som den eksisterende forordning. Europa-Parlamentet og Rådet er med-

lovgivere. Rådet træffer beslutning ved kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formålet med revisionen af ESRB-forordningen er at tilpasse ESRB til flere insti-

tutionelle ændringer, der har ændret rammerne for ESRB siden etableringen i

2010. Det drejer sig særligt om etableringen af bankunionen (det styrkede bank-

samarbejde) og arbejdet med at opbygge en kapitalmarkedsunion i EU. Derudover

er formålet at styrke effektiviteten i ESRB.

I det følgende gennemgås de centrale dele af Kommissionens forslag samt for-

mandsskabets seneste kompromisforslag på de områder, hvor dette adskiller sig.

Styrkelse af ESRB’s organisation

Siden etableringen i 2010 har ECB's formand i praksis fungeret som formand for

ESRB. Det, vurderer Kommissionen, har været med til at styrke ESRB’s autoritet

og troværdighed. Derfor foreslår Kommissionen, at formanden for ECB perma-

nent gøres til formand for ESRB.

Det foreslås ligeledes at styrke lederen af ESRB-sekretariatet, så vedkommende i

højere grad kan varetage officielle opgaver og dermed skabe større synlighed om

ESRB, herunder at give formanden mulighed for at uddelegere opgaven med at

repræsentere ESRB til sekretariatslederen. Samtidig foreslås det at indføre en hø-

ringsprocedure i forbindelse med ansættelse af sekretariatslederen, hvor Det Al-

mindelige Råd vurderer kandidater, som ECB har foreslået til stillingen og orien-

tere Rådet og Europa-Parlamentet om proceduren. Sekretariatslederen udpeges i

dag af ECB efter konsultation

af ESRB’s Almindelige Råd.

Formandskabets kompromisforslag fastholder generelt Kommissionens forslag.

Kompromisforslaget indebærer, at det vil være muligt for eksterne kandidater at

søge stillingen som sekretariatsleder, ligesom sekretariatslederen vil få mulighed

for at repræsentere ESRB eksternt ifm. f.eks. præsentation af arbejdsprogram.

Tilpasninger i forlængelse af etableringen af bankunionen

Kommissionen foreslår at opdatere sammensætningen af ESRB’s Almindelige

Råd, så det tager højde for etableringen af bankunionen. Det betyder konkret, at

man foreslår at indlemme den fælles tilsynsmekanisme (SSM) og den fælles Afvik-

lingsinstans (SRB) som stemmeberettigede medlemmer af Det Almindelige Råd.

Aktuelt er alene de nationale tilsynsmyndigheder repræsenteret uden stemmeret.

De nationale afviklingsmyndigheder er ikke repræsenteret.

Kommissionens forslag giver derudover mulighed for, at ESRB kan adressere

advarsler og henstillinger direkte til SSM, hvor det i dag kun er muligt at adressere

disse til nationale tilsynsmyndigheder. Kommissionen vurderer, at denne ændring

er nødvendig, da SSM som følge af etableringen af bankunionen har overtaget det

direkte tilsyn med de største kreditinstitutter i EU (aktuelt deltager kun eurolande i

bankunionen, mens ikke-eurolande kan vælge at deltage).

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

Kompromisforslaget fastholder Kommissionens forslag, herunder at SSM og SRB

tildeles en plads i Det Almindelige Råd, men i modsætning til Kommissionens

forslag bliver dette uden stemmeret. Formålet med denne ændring er at fastholde

ligebehandling mellem landene inden for og uden for bankunionen. Kommissio-

nens forslag ville indebære, at landene uden for bankunionen (foruden deres re-

spektive centralbanker) alene ville være repræsenteret af deres tilsynsmyndigheder

uden

stemmeret, mens landene inden for samarbejdet herudover ville være repræ-

senteret af SSM

med

stemmeret.

Repræsentation i ESRB

Der lægges i Kommissionens forslag op til, at de nationale repræsentanter i Det

Almindelige Råd uden stemmeret enten kan komme fra de nationale tilsynsmyn-

digheder (i Danmark Finanstilsynet), som det er tilfældet i dag, eller fra den

makroprudentielle myndighed (i Danmark som hovedregel erhvervsministeren),

dvs. den myndighed som træffer beslutning om brug af makroprudentielle instru-

menter, f.eks. den kontracykliske kapitalbuffer. Ændringerne foreslås også at gæl-

de for de to underudvalg, Det Rådgivende Tekniske Udvalg og Styringskomitéen.

Kompromisforslaget fastholder dette og lægger yderligere op til, at EU-landene

skal have fleksibilitet til at vælge, om den nationale centralbank eller den makrop-

rudentielle myndighed skal have stemmeret i Det Almindelige Råd. Det indskær-

pes dog, at den nationale valgfrihed mht. stemmeret kræver, at den makropruden-

tielle myndighed ikke er tilknyttet landets regering (som det f.eks. er tilfældet i

Danmark).

Styrkelse af ESRB’s uafhængighed

fra ECB

Kompromisforslaget styrker ESRB’s uafhængighed fra ECB gennem en række

ændringer. Denne uafhængighed skal ses i lyset af, at bankunionens tilsynsmeka-

nisme (SSM) er etableret i regi af ECB. Hvis ESRB på troværdig vis skal kunne

adressere advarsler og henstillinger direkte til SSM, har EU-landene fundet behov

for en større grad af uafhængighed af ESRB fra ECB. Konkret består ændringerne

bl.a. i, at næstformanden for ESRB skal vælges blandt de nationale stemmeberetti-

gede medlemmer af Det Almindelige Råd frem for som i dag, hvor næstforman-

den skal være medlem af ECB’s Generelle Råd (bestående af ECB's formand og

næstformand samt formændene for de nationale centralbanker i de 28 EU-lande).

Ydermere lægges der op til, at ECB’s næstformand ikke, som

det er tilfældet i dag,

skal være medlem af ESRB’s Styringskomité. I stedet skal medlemmerne af Sty-

ringskomitéen bestå af formanden for ESRB, sekretariatschefen og fire repræsen-

tanter fra EU-landene, som er stemmeberettigede i Det Generelle Råd.

Involvering af interessenter mv.

Endelig foreslås det at styrke involveringen af interessenter som f.eks. markeds-

deltagere, forbrugerorganisationer og eksperter i ESRB’s arbejde. Det indebærer

konkret, at interessenterne inddrages på et tidligt stadie, når ESRB udarbejder

betænkninger, anbefalinger og beslutninger. Det præciseres samtidig, at betænk-

ninger, anbefalinger og beslutninger også oversendes til Europa-Parlamentet, når

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

det oversendes til Rådet og Kommissionen.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag og lægger yder-

mere op til, at ESRB kan vælge at offentliggøre drøftelser i Det Almindelige Råd

inden for en periode på fire uger for at sikre øget gennemsigtighed. Denne mulig-

hed gælder ikke i dag, hvor der er begrænset åbenhed.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget og har endnu ikke vedtaget sin

holdning til forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Forslaget søger ifølge Kommissionen at bidrage til at afhjælpe de svagheder i det

finansielle tilsyn, som blev blotlagt med finanskrisen. Det sker ved at øge effektivi-

teten af ESRB og styrke den makroprudentielle koordination i EU uden at ændre

ved, at det daglige (mikroprudentielle) tilsyn med de finansielle institutter forbliver

hos SSM og de nationale tilsynsmyndigheder.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant. Kommissionens forslag ændrer ESRB-forordningen. Idet der er tale

om en forordning vil ændringerne være direkte gældende i EU-landene.

7. Økonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser. I det omfang forslaget bidrager

til et mere effektivt makroprudentielt tilsyn på europæisk plan, ventes forslaget at

have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for den finansielle sektor sammen

med de øvrige forslag til revision af Det Europæiske Finansielle System, med frist

for bemærkninger 11. oktober 2017. Der er ikke indkommet bemærkninger relate-

ret til revisionen af ESRB.

9. Andre landes holdninger

Forslaget er blevet drøftet i rådsarbejdsgruppen for finansielle tjenesteydelser,

hvor der generelt har været bred tilfredshed med forslaget.

På seneste møde i rådsarbejdsgruppen støttede stort set samtlige lande kompro-

misforslaget, men fandt, at det ville gavne med yderligere tiltag, der kunne sikre

ESRB’s uafhængighed af ECB.

Det bemærkes, at mens der er bred opbakning til revisionen af ESRB, er der stor

modstand mod andre dele af Kommissionens ESFS-pakke, hvor Kommissionens

Rådsmøde nr. 3639 (økonomi og Finans) den 2. oktober 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 2/10-18

forslag til revision af de tre europæiske tilsynsmyndigheder (EBA, ESMA og EI-

OPA) ikke har bred opbakning i Rådet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt forslaget til ændringerne i ESRB. Regeringen finder, at

forslaget overordnet opfylder formålet om at tilpasse udvalget til de ændrede insti-

tutionelle forhold samt styrke dets effektivitet. Tilpasningerne vurderes at være

målrettede, velbegrundede og ventes at føre til et mere effektivt udvalg.

Regeringen støtter inddragelsen af interessenterne på et tidligt stadie, når ESRB

udarbejder betænkninger, anbefalinger og beslutninger.

Regeringen støtter, at der med kompromisforslaget lægges op til at fastholde lige-

behandling i ESRB mellem de EU-lande, der deltager i bankunionen og de EU-

lande, der ikke deltager i samarbejdet, herunder i forhold til repræsentation i

ESRB’s Almindelige Råd.

Regeringen støtter, at ESRB gøres mere uafhængig af ECB.

Regeringen finder, at disse prioriteter er imødekommet med kompromisforslaget.

Regeringen støtter på den baggrund en løsning på linje med kompromisforslaget.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget er forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering sammen med de

øvrige forslag til revision af Det Europæiske Finansielle System forud for ECOFIN

7. november 2017.