Rådsmøde nr. 3641 (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/10-18

Europaudvalget 2017-18
Rådsmøde 3641 - RIA Bilag 2
Offentligt

SAMLENOTAT

for rådsmøde (retlige og indre anliggender)

den 11.-12. oktober 2018

25. september 2018

S.7: Dagsordenspunkt 7: Kommissionens forslag under den flerårige finansielle ramme:

a) Forordning om oprettelse af Asyl- og Migrationsfonden (AMF)

b) Forordning om oprettelse af Grænseforvaltnings- og Visuminstrumentet

som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning (BMVI)

c) Forordning om oprettelse af Fonden for Intern Sikkerhed (ISF)

KOM(2018) 471 endelig

KOM(2018) 472 endelig

KOM(2018) 473 endelig

= Politisk drøftelse

Side

1/47

Rådsmøde nr. 3641 (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/10-18

S.16: Dagsordenspunkt 8: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

den europæiske grænse- og kystvagt (Frontex-forordningen) og om ophævelse af Rådets

(fælles aktion) nr. 98/700/RIA, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1052/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/1624

KOM(2018) 631 endelig

= Politisk drøftelse

Side

2/47

Rådsmøde nr. 3641 (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/10-18

S.23: Dagsordenspunkt 9: Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om fælles

standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af

tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (udsendelsesdirektivet) (omarbejdning)

KOM(2018) 634 endelig

= Politisk drøftelse

Side

3/47

Rådsmøde nr. 3641 (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/10-18

S.32: Dagsordenspunkt 10: Reform af det fælles europæiske asylsystem og genbosætning

a) Dublin: Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om fastsættelse af

kriterier og procedurer til afgørelse af,

hvilken medlemsstat der er ansvarlig for

behandlingen af en ansøgning om

international beskyttelse, der er indgivet af

en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i

en af medlemsstaterne (omarbejdning)

(Første gennemlæsning)

KOM(2016) 270 endelig

b) Modtagelsesforhold: Forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om

fastlæggelse af minimumsstandarder for

modtagelse

asylansøgere

medlemsstaterne

(Første gennemlæsning)

KOM(2016) 465 endelig

c) Kvalifikation:

Forslag

til

Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om

fastsættelse af standarder for anerkendelse

af tredjelandsstatsborgere eller statsløse

som

personer

med

international

beskyttelse, for en ensartet status for

flygtninge eller for personer, der er

berettiget til subsidiær beskyttelse, og for

indholdet af en sådan beskyttelse og om

ændring af Rådets direktiv 2003/109/EF af

25.

november

2003

tredjelandsstatsborgeres

status

som

fastboende

udlænding

(Første

gennemlæsning)

KOM(2016) 466 endelig

d) Procedure:

Forslag

til

Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om en

fælles

procedure

for

international

beskyttelse i EU og om ophævelse af

direktiv

2013/32/EU

(Første

gennemlæsning)

KOM(2016) 467 endelig

Side

4/47

Rådsmøde nr. 3641 (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/10-18

e) Eurodac: Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om oprettelse af

"Eurodac"

til

sammenligning

fingeraftryk med henblik på en effektiv

anvendelse af [forordning (EU) nr.

604/2013 om fastsættelse af kriterier og

procedurer til afgørelse af, hvilken

medlemsstat der er ansvarlig for

behandlingen af en ansøgning om

international beskyttelse, der er indgivet af

en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i

en af medlemsstaterne], identificering af

en tredjelandsstatsborger eller en statsløs

person med ulovligt ophold og om

medlemsstaternes

retshåndhævende

myndigheders og Europols adgang til at

indgive anmodning om sammenligning

med Eurodac-oplysninger med henblik på

retshåndhævelse (omarbejdning)

(Første

gennemlæsning)

KOM(2016) 272 endelig

f) EASO: Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om Den Europæiske

Unions Asylagentur og om ophævelse af

forordning (EU) nr. 439/2010

(Første

gennemlæsning)

KOM(2016) 271 endelig

Genbosætning: Forslag til Europa-

Parlamentet og Rådet s forordning om

indførelse af en EU-genbosætningsramme

(Første gennemlæsning)

KOM(2016) 468 endelig

= Politisk drøftelse/Fremskridtsrapport

Side

5/47

Rådsmøde nr. 3641 (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/10-18

S.46: Dagsordenspunkt 11: Migration: state of play

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

Side

6/47

Rådsmøde nr. 3641 (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/10-18

Dagsordenspunkt 7: Kommissionens forslag under den flerårige finansielle ramme:

a) Forordning om oprettelse af Asyl- og Migrationsfonden (AMF)

b) Forordning om oprettelse af Grænseforvaltnings- og Visuminstrumentet

som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning (BMVI)

c) Forordning om oprettelse af Fonden for Intern Sikkerhed (ISF)

KOM(2018) 471 endelig

KOM(2018) 472 endelig

KOM(2018) 473 endelig

= Politisk drøftelse

Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet, idet der dog er tale om en delvis udbygning af Schengen-

reglerne.

1. Resumé

EU’s kommende flerårige finansielle ramme for

perioden 2021-2027 indeholder forslag til tre

fonde på området for retlige og indre anliggender: Asyl- og Migrationsfonden, et instrument

for finansiel støtte til grænseforvaltning og visum under Fonden for Integreret

Grænseforvaltning samt Fonden for Intern Sikkerhed, der hører under Justitsministeriets

område. Forslagene skal medvirke til at styrke EU’s dagsorden for migration og sikkerhed

ved bl.a. at styrke indsatsen til bekæmpelse af irregulær migration, styrke EU’s ydre grænser

og øge det operationelle samarbejde på tværs af grænserne i forbindelse med forebyggelse,

opdagelse og efterforskning af grænseoverskridende kriminalitet. Det tre fonde har i

forslagene et samlet budget på ca. 18,5 mia. euro.

Dertil indeholder det foreslåede budget

for grænseforvaltning en post på ca. 10,6 mia. euro og det foreslåede budget for

migrationsforvaltning en post på ca. 768 mio. euro til styrkelse af decentraliserede EU-

For så vidt angår forslaget om Asyl- og Migrationsfonden, er dette fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V, artikel 78, stk. 2 og artikel 79, stk. 2 og 4 og skal behandles efter den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Ifølge artikel 1 i

protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,

tredje del, afsnit V, og ifølge artikel 2 i protokollen er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit,

bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

For så vidt angår forslaget om instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visum som en del af Fonden for

Integreret Grænseforvaltning, er dette fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmøde (TEUF),

tredje del, afsnit V, artikel 77, stk. 2, og artikel 79, stk. 2, litra d) og skal behandles efter den almindelige

lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Ifølge artikel 1 i protokollen om

Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit

V, og ifølge artikel 2 i protokollen er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for

Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”). Da forordningen imidlertid

vil udgøre en

videreudvikling af Schengen-reglerne, vil Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen skulle træffe

afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre den i dansk ret, jf. protokollens artikel 4.

For så vidt angår forslaget om Fonden for Intern Sikkerhed er dette fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V, artikel 82, stk. 1, artikel 84 og artikel 87, stk.2 skal behandles efter den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Ifølge artikel 1 i

protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,

tredje del, afsnit V, og ifølge artikel 2 i protokollen er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit,

bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Alle

tal er anført i 2018-priser.

Side

7/47

Rådsmøde nr. 3641 (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/10-18

agenturer, herunder særligt Frontex, eu-LISA og EASO. Det samlede budget på grænse-,

migrations-, og sikkerhedsområdet udgør ca. 31 mia. euro. Danmark deltager som følge af

retsforbeholdet ikke i vedtagelsen af forslagene. Forslaget vedrørende instrumentet for

finansiel støtte til grænseforvaltning og visum udgør en udbygning af Schengen-reglerne,

hvorfor Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen skal træffe afgørelse om, hvorvidt

Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret. Det er regeringens foreløbige vurdering,

at forslagene er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Såfremt Danmark vælger at

tilslutte sig forslaget til et instrument for finansiel støtte til grænseforvaltning og visum, vil

det have statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side er man overordnet set positiv over for

Kommissionens forslag til forordningerne, idet det findes vigtigt, at områderne styrkes

generelt. Dog lægger regeringen vægt på, at midlerne prioriteres til initiativer, der fjerner

incitamentet til irregulær migration. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13.

oktober 2018 ventes en politisk drøftelse af forslagene.

2. Baggrund

Den 2. maj 2018 vedtog Kommissionen et forslag til den næste flerårige finansielle ramme for

perioden 2021-2027.

I Kommissionens refleksionspapir vedrørende EU’s finansielle fremtid

konkluderes det, at der er behov for en styrkelse af budgetrammen til migrations-,

grænseforvaltnings-, og sikkerhedsinitiativer, for at EU kan modstå det fortsatte

migrationspres på EU’s ydre grænser og opretholde et højt sikkerhedsniveau inden for EU.

I lyset heraf har Kommissionen den 12.-13. juni 2018 fremsat forslag til tre forordninger med

henblik på videreførelse af den nuværende Asyl-, Migrations- og Integrationsfond (AMIF),

etablering af Fonden for Integreret Grænseforvaltning

og videreførelse af Fonden for Intern

Sikkerhed, for så vidt angår politisamarbejde.

Udover de ovennævnte tre forslag har Kommissionen stillet forslag om en horisontal retsakt,

som også gælder for de tre fonde. Den horisontale retsakt indeholder en række fælles

administrative bestemmelser, der skal mindske unødvendige administrative byrder for

støttemodtagerne og forvaltningsorganerne og samtidig opretholde en høj grad af sikkerhed

for udgifternes lovlighed og formelle rigtighed. De specifikke målsætninger og de aktiviteter,

der kan finansieres med støtte fra de tre instrumenter, er dog specificeret i de respektive

forordningsforslag for de tre instrumenter.

Hjemmelsgrundlaget og det danske retsforbehold

Forslag til forordning om Asyl- og Migrationsfonden (KOM(2018) 471 endelig) er fremsat

med hjemmel i Traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) artikel 78, stk.

2, og artikel 79, stk. 2 og 4.

Det bemærkes, at Fonden for Integreret Grænseforvaltning består af to instrumenter: Et instrument for finansiel støtte til

grænseforvaltning og visum, som behandles her, og et instrument for finansiel støtte til toldkontroludstyr, som hører under

Skatteministeriets område, hvorfor det ikke behandles yderligere i nærværende notat.

KOM(2018) 375 endelig - forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser for Den

Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond plus, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav-

og Fiskerifond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og

instrumentet under Fonden for Integreret Grænseforvaltning for finansiel støtte til grænseforvaltning og visum. Det

bemærkes, at Udenrigsministeriet er ressortansvarlig for den horisontale retsakt.

Side

8/47

Rådsmøde nr. 3641 (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/10-18

Forslag til forordning om instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visum som

en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning (KOM(2018) 473 endelig), er fremsat med

hjemmel i TEUF artikel 77, stk. 2 og artikel 79, stk. 2, litra d.

Forslag til forordning om den Interne Sikkerhedsfond (KOM(2018) 472 endelig) er fremsat

med hjemmel i TEUF artikel 82, stk. 1, artikel 84 og artikel 87, stk. 2.

Forslagene skal vedtages i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure, jf.

TEUF artikel 294, hvor der kræves enighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet.

Da forslagene er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V, vil de være omfattet af

Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Protokollen om Danmarks

stilling vil på den baggrund finde anvendelse.

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i TEUF, og ifølge protokollens artikel 2

er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller

finder anvendelse i Danmark.

I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af

Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit V i TEUF, træffer Danmark i henhold til

artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt denne

foranstaltning gennemføres i national lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil

afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater, der

er bundet af foranstaltningen.

Det fremgår af forordningsforslaget om etablering af et instrument for finansiel støtte til

grænseforvaltning og visum, at der er tale om et forslag til udbygning af Schengen-reglerne.

3. Formål og indhold

3.1. Generelt

Kommissionens overordnede formål med de tre fonde er at sikre sammenhæng mellem

udgifter og Unionens strategiske mål. Forslagene skal ses i lyset af de særlige

migrationsudfordringer, som EU har været vidne til de seneste år. Migration er et af de

vigtigste punkter på den politiske dagsorden, og

Den Europæiske Dagsorden for Migration

bekræfter det fortsatte behov for at mindske incitamentet til irregulær migration, styrkelse af

indsatsen for at redde liv i Middelhavet og en fortsat styrkelse af de ydre grænser.

Asyl- og Migrationsfonden skal overordnet bidrage til en EU-politik på migrationsområdet,

der er robust, realistisk og retfærdig. Fonden skal understøtte et effektivt fælles europæisk

asylsystem. Kommissionen har foreslået, at det samlede budget for fonden skal være ca. 9,2

mia. euro.

Instrumentet til finansiel støtte til grænseforvaltning og visum under Fonden for Integreret

Grænseforvaltning skal overordnet bidrage til en effektiv beskyttelse af EU’s ydre grænser, da

det er en forudsætning for et sikkert område, hvor personer og varer kan bevæge sig frit.

Kommissionen har foreslået, at det samlede budget for Fonden for integreret

Side

9/47

Rådsmøde nr. 3641 (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/10-18

Grænseforvaltning skal være på ca. 8,2 mia. euro, hvor ca. 7 mia. euro skal gå til instrumentet

for finansiel støtte til grænseforvaltning og visum.

Fonden for Intern Sikkerhed har til formål at bidrage til at sikre et højt sikkerhedsniveau i EU

ved navnlig at bekæmpe terrorisme og radikalisering, grov og organiseret kriminalitet og

cyberkriminalitet og ved at bistå og beskytte ofre for kriminalitet. Kommissionen har

foreslået, at det samlede budget for Fonden for Intern sikkerhed skal være på ca. 2,2 mia.

euro.

De tre fonde erstatter den nuværende Asyl-, Migrations- og Integrationsfond (AMIF), Fonden

for Intern Sikkerhed (ISF) - grænser og visum og Fonden for Intern Sikkerhed (ISF) - politi.

Med de tre fonde styrkes navnligt muligheden for at anvende midler på en mere fleksibel

måde til krisestyring. Således foreslås 40 % af fondenes midler forankret til brug for en række

definerede tematiske prioriteter, hvor midlerne løbende kan uddeles i henhold til

Kommissionens finansieringsafgørelser.

Det fremgår endvidere, at de resterende 60 % skal gå til de nationale programmer, hvor 10 %

først udbetales i forbindelse med midtvejsevalueringen i 2024. Dette gøres for at sikre, at der

også er midler til ændrede prioriteter, som kan opstå i løbet af den samlede flerårige

finansielle periode.

Ydermere afsættes der ca. 10,6 mia. euro under grænseforvaltning og ca. 768 mio. euro under

migrationsforvaltning til at styrke relevante agenturer, herunder navnlig Det Europæiske

Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex), Det Europæiske Agentur for den

Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer (eu-LISA) og Det Europæiske

Asylstøttekontor (EASO).

Det samlede foreslåede budget for grænse- og migrationsforvaltningsområdet udgør ca. 31

mia. euro, hvilket er en betydelig stigning i forhold til det nuværende budget på samlet ca.

10,6 mia. euro.

De tre fonde vil også bistå med støtte til indsatser uden for EU. Asyl- og Migrationsfonden vil

således fortsætte med at yde støtte til genbosætning fra og kapacitetsopbygning i tredjelande,

til håndtering af migrationsstrømme og beskyttelse af migranter. Derudover vil fonden fortsat

støtte implementering af tilbagetagelsesaftaler og reintegration af tilbagesendte samt

foranstaltninger, som skal bidrage til at bekæmpe irregulær migration. Instrumentet til

finansiel støtte til grænseforvaltning og visum vil fortsat støtte tiltag til styrkelse af

tredjelandes beskyttelse af deres grænser gennem træning og finansiering af udstyr. Fonden

for Intern Sikkerhed vil øge informationsudveksling med tredjelande og intensivere fælles

operationer på tvær af grænser til bekæmpelse af kriminalitet med en grænseoverskridende

dimension.

3.2. Forslag om Asyl- og Migrationsfonden

Asyl- og Migrationsfonden skal overordnet bidrage til en EU-politik på migrationsområdet,

der er robust, realistisk og retfærdig. Det skal være en politik, hvor medlemslandenes og EU-

borgernes behov anerkendes, og hvor der arbejdes tæt sammen med partnere i hele verden.

Side

10/47

Rådsmøde nr. 3641 (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/10-18

Fonden skal støtte projekter, som erstatter irregulære og ukontrollerede migrationsstrømme

med sikre og velordnede migrationsveje. Fordelingen af EU-finansieringen skal sikre, at de

medlemslande, der er mest berørt, har tilstrækkelig kapacitet til at klare de udfordringer, de

stilles overfor.

Fonden skal også understøtte den tidlige integration. Støtten skal gå til fremme af

foranstaltninger til modtagelse og tidlig integration af tredjelandsstatsborgere, der lovligt

opholder sig i EU. Den langsigtede integration skal støttes gennem fondene vedrørende

samhørighedspolitikken navnlig Den Europæiske Socialfond Plus.

Ydermere vil fonden med henblik på bæredygtige tilbagesendelsespolitikker støtte en

integreret og koordineret tilgang til forvaltning af tilbagesendelser og samarbejdet med

tredjelande om overholdelsen af deres forpligtigelser via støtte til for eksempel

kapacitetsopbygning til forvaltning af tilbagesendelser, oplysningskampagner og støtte til

reintegrationsforanstaltninger.

Der tildeles alle deltagende medlemslande et minimumsbeløb på 5 mio. euro samt et variabelt

beløb, der vil blive fordelt på grundlag af en fordelingsnøgle, som afspejler de behov og det

pres, de forskellige medlemslande oplever på tre centrale områder omfattet af fonden: Asyl,

lovlig migration og integration samt bekæmpelse af irregulær migration, herunder

tilbagesendelse.

Instrumentets totale foreslåede budgetramme udgør ca. 9,2 mia. euro, heraf reserveres ca. 900

mio. euro til fordeling på baggrund af midtvejsevalueringen i 2024.

3.3. Forslag om instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visum som en del af

Fonden for Integreret Grænseforvaltning

Instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visum under Fonden for Integreret

Grænseforvaltning skal bidrage

til en effektiv beskyttelse af EU’s ydre grænser.

Instrumentet skal bidrage til en videreudvikling af den fælles visumpolitik og sikre en

europæisk integreret grænseforvaltning ved de ydre grænser. Det omfatter håndtering af

migrationsmæssige udfordringer og potentielle fremtidige trusler og skal dæmme op for

alvorlig grænseoverskridende kriminalitet. Der er behov for, at fonden yder finansiel støtte til

medlemsstaternes kapacitetsopbygning i relation til grænseforvaltning.

Der er ydermere behov for en hensigtsmæssig fordeling af de målrettede finansielle ressourcer

fra EU for at sikre, at de medlemslande, der er mest berørt, har tilstrækkelig kapacitet til at

klare de udfordringer, de stilles overfor.

Der tildeles alle medlemslande et minimumsbeløb på 5 mio. euro samt et variabelt beløb, der

vil blive fordelt på grundlag af en fordelingsnøgle, som afspejler de behov og det pres, de

forskellige medlemslande oplever.

Instrumentets totale foreslåede budgetramme udgør ca. 7 mia. euro, heraf reserveres ca. 700

mio. euro til fordeling på baggrund af midtvejsevalueringen i 2024.

3.4 Forslag om Fonden for Intern Sikkerhed

Side

11/47

Rådsmøde nr. 3641 (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/10-18

Fonden for Intern Sikkerhed skal bidrage til at øge informationsudvekslingen mellem

myndigheder i Unionen og andre relevante EU-organer samt med tredjelande og

internationale organisationer. Fonden skal desuden bidrage til en intensivering af de fælles

operationer på tværs af grænserne mellem myndigheder i Unionen i forbindelse med grov og

organiseret kriminalitet med en grænseoverskridende dimension. Endelig skal fonden bidrage

til en styrkelse af kapaciteten til at bekæmpe og forebygge kriminalitet, herunder terrorisme,

navnlig gennem et øget samarbejde mellem offentlige myndigheder, civilsamfundet og private

partnere på tværs af medlemsstaterne.

Det foreslåede anvendelsesområde bygger i vid udstrækning på den nugældende forordning

om Fonden for Intern Sikkerhed

–

Politi. Der tages dog samtidig hensyn til den seneste

politiske udvikling i EU såsom oprettelsen af den europæiske grænse- og kystvagt og den nye

dagsorden om interoperabilitet mellem forskellige EU-informationsdatabaser.

Der tildeles alle medlemslande et minimumsbeløb på 5 mio. euro samt et variabelt beløb, der

vil blive fordelt på grundlag af en fordelingsnøgle, som består af tre kriterier:

Bruttonationalprodukt, medlemsstatens areal og befolkningsstørrelse.

Fondens totale foreslåede budgetramme udgør ca. 2,2 mia. euro, heraf reserveres ca. 200 mio.

euro til fordeling på baggrund af midtvejsevalueringen i 2024.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse i sagen.

5. Nærhedsprincippet

De foreliggende forslag til forordninger vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet.

Kommissionen har vedrørende nærhedsprincippet anført, at formålet med etableringen af

Asyl- og Migrationsfonden er at bidrage til forvaltningen af migrationsstrømmene, der ikke

kan håndteres af medlemsstaterne alene. Asyl- og Migrationsfonden forventes at skabe

merværdi gennem en styrkelse af det fælles europæiske asylsystem. I relation til den eksterne

dimension anføres det, at en samling af ressourcer til hensigtsmæssig forvaltning af

migrationsstrømme vil være en nødvendig løftestang for at få tredjelande til at indgå et

samarbejde om migrationsrelaterede spørgsmål. Nærhedsprincippet vurderes derfor opfyldt.

For så vidt angår instrumentet under Fonden for Integreret Grænseforvaltning for finansiel

støtte til grænseforvaltning og visum har Kommissionen anført, at forvaltning af de ydre

grænser er et område, hvor der er en klar merværdi ved en EU-koordineret tilgang for at skabe

helhedsorienteret varetagelse af grænseforvaltninger til sikring af området uden indre grænser.

Desuden skal fonden skabe rammerne for solidaritet inden for grænsekontrol, visumpolitik og

forvaltning af migrationsstrømme. Nærhedsprincippet vurderes derfor opfyldt.

For så vidt angår Fonden for Intern Sikkerhed anfører Kommissionen, at forvaltningen af

sikkerhedstrusler udgør udfordringer, som medlemsstaterne ikke alene kan imødegå, og hvor

det giver en tydelig merværdi at gøre en indsats på EU-plan og at udnytte EU-budgettet.

Kommissionen anfører videre for alle tre instrumenter, at forslagene overholder

nærhedsprincippet, da det meste af finansieringen vil blive gennemført ved delt forvaltning i

Side

12/47

Rådsmøde nr. 3641 (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/10-18

overensstemmelse med medlemsstaternes institutionelle kompetencer samtidig med, at det

anerkendes, at EU's rolle ikke bør gå ud over, hvad der er nødvendigt.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Da forslagene til forordninger om Asyl- og Migrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed

er omfattet af retsforbeholdet, har de ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Etableringen af et instrument for finansiel støtte til grænseforvaltning og visum under Fonden

for Integreret grænseforvaltning er ligeledes omfattet af det retlige forbehold. Instrumentet vil

imidlertid udgøre en udbygning af Schengen-reglerne, og Danmark vil derfor i henhold til

artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling inden seks måneder efter forordningens

vedtagelse skulle træffe afgørelse om, hvorvidt forordningen skal gennemføres i national

lovgivning. Såfremt Danmark beslutter sig for at gennemføre forordningen, er det

vurderingen, at dette ikke vil have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Forslagene skal finansieres over fællesskabsbudgettet. I alt afsættes der ifølge Kommissionens

forslag en budgetramme på ca. 34,7 mia. euro til migrations-, sikkerheds- og

grænseforvaltningsområdet over perioden 2021-2027.

Der forventes alene at være statsfinansielle konsekvenser forbundet med forslaget på

grænseforvaltningsområdet. Der forventes ikke statsfinansielle konsekvenser af forslagene på

migrations- og sikkerhedsområdet, da disse er omfattet af det danske forbehold. For de

forbeholdsomfattede retsakter på EU-budgettet modtager Danmark refusion svarende til

Danmarks finansieringsandel af omkostningerne ved retsakterne (administrative omkostninger

fratrukket).

På grænseforvaltningsområdet foreslås der afsat ca. 20,2 mia. euro i perioden 2021-2027.

Heraf kan ca. 8,2 mia. euro henføres til Fonden for Integreret Grænseforvaltning (ca. 7 mia.

euro til instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visum og ca. 1,2 mia. euro til

instrumentet for told-kontorludstyr), mens det resterende beløb på ca. 12 mia. euro kan

tilskrives decentrale agenturer (Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning

(Frontex) og Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer

(eu-LISA)).

Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU-budgettet. Hvis Danmark vælger at gennemføre

retsakterne i national lovgivning, vil den danske finansieringsandel udgøre ca. 3 mia. kr.

Heraf kan ca. 1,1 mia. kr. henføres til medfinansiering af instrumentet for finansiel støtte til

grænseforvaltning og visum som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning.

Det skal

i den forbindelse bemærkes, at den nye fond vil træde i stedet for det nuværende instrument

under Fonden for Intern Sikkerhed vedrørende finansiel støtte til ydre grænser og visum, som

Danmark allerede deltager i.

Derudover kan ca. 200 mio. kr. henføres til en medfinansiering af instrumentet for indkøb af toldkontoludstyr.

Side

13/47

Rådsmøde nr. 3641 (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/10-18

Endvidere kan ca. 1,6 mia. kr. henføres til en medfinansiering af de decentrale agenturer, jf.

Frontex og eu-LISA, som Danmark allerede deltager i.

8. Høring

For så vidt angår forslagene til Asyl- og Migrationsfonden og instrumentet for finansiel støtte

til grænseforvaltning og visum har de senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og

indvandringssamarbejde 4. juli 2018 til 10.august 2018.

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den 25.

september 2018.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til

sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at drøftelserne vedrørende forordningerne om de tre fonde på

grænse-, migrations- og sikkerhedsområdet ikke foregriber forhandlingerne om den

kommende overordnede finansielle ramme, idet regeringens hovedprioritet for denne er at

realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU's BNI.

Fra dansk side er man umiddelbart positiv over for forslagene, idet en prioritering af

migrations- og grænseforvaltningsindsatsen er en prioritet for regeringen.

For så vidt angår Asyl- og Migrationsfonden og instrumentet for finansiel støtte til

grænseforvaltning og visum er det dog vigtigt, at midlerne prioriteres til initiativer, der fjerner

incitamentet til irregulær migration. Indsatsen

i EU’s nærområder og i oprindelseslandene

skal derfor styrkes.

Det er ydermere vigtigt at styrke EU’s ydre grænser, men også Frontex’

mulighed for hurtigt at kunne aflaste lande, der er særligt udfordret ift. ankomster. Endvidere

bør midlerne også styrke tilbagesendelsesindsatsen, herunder særligt indsatsen i relation til

tvangsmæssige udsendelser i EU.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 12. juli 2018 for så vidt angår a) Forordning

om oprettelse af Asyl- og Migrationsfonden og b) Forordning om oprettelse af

Grænseforvaltnings- og Visuminstrumentet som en del af Fonden for Integreret

Grænseforvaltning. Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 14. august 2018 for så

vidt angår c) Forordning om oprettelse af Fonden for Intern Sikkerhed.

Side

14/47

Rådsmøde nr. 3641 (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/10-18

Dagsordenspunkt 8: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den

europæiske grænse- og kystvagt (Frontex-forordningen) og om ophævelse af Rådets

(fælles aktion) nr. 98/700/RIA, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1052/2013 og Europa-Parlamentets- og Rådets forordning nr. 2016/1624

KOM(2018) 631 endelig

= Politisk drøftelse

Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet, idet der dog er tale om en udbygning af Schengen-

reglerne.

1. Resumé

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 forventes en

indledende politisk drøftelse af forslaget. Forslaget

omfatter en markant stigning i Frontex’

budget fra ca. 211 mio. euro om året i perioden 2014-2020 til ca. 1,5 mia. euro årligt (2018-

priser). Forslaget lægger op til en markant

styrkelse af Frontex’ mandat og kapacitet og

har

til formål i endnu højere grad at sikre en integreret grænseforvaltning af EU’s ydre grænser

med henblik på effektivt at styre migrationen. Forslaget giver Frontex og Kommissionen

udvidede kompetencer, idet Frontex navnlig bliver udstyret med operativ kapacitet og

udvidede beføjelser til at støtte medlemsstaterne. Der lægges således op til et nyt stående

korps med en operativ stab på 10.000 personer med udøvende beføjelser og eget udstyr til at

gribe ind

både langs EU’s ydre grænser og

i tredjelande i samarbejde med de respektive

lande. Forslaget lægger endvidere op til, at agenturet vil få et stærkere mandat, fsva.

tilbagesendelser og samarbejdet med tredjelande samt med

EU’s nye Asylagentur.

Forslaget

er omfattet af retsforbeholdet, idet der dog er tale om en udbygning af Schengen-reglerne.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Forslaget vurderes umiddelbart ikke at nødvendiggøre ændringer i dansk lovgivning.

Forslaget ventes at få statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side er man overordnet set

positivt indstillet over for forslaget, der ses som et yderligere bidrag til at forbedre kontrollen

med de ydre grænser og højne sikkerheden på medlemsstaternes område. Det er den

umiddelbare vurdering, at forslaget respekterer medlemslandenes nationale

grænseforvaltningskompetencer og suverænitet.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2018) 631 endelig af 12. september 2018 fremsat forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den europæiske grænse- og kystvagt (Frontex-

forordningen) og om ophævelse af Rådets (fælles aktion) nr. 98/700/RIA, Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1052/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets

forordning nr. 2016/1624.

Forslaget til forordning er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til

Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for og

ikke finder anvendelse i Danmark. Da forordningen imidlertid udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, træffer

Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre

forordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4

”opt in”

Side

15/47

Rådsmøde nr. 3641 (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/10-18

Hjemmelsgrundlaget og det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde

(TEUF), tredje del, afsnit V, artikel 77, stk. 2, litra b) og d), og artikel 79, stk. 2, litra c).

Artikel 77 vedrører mål og kompetence for den fælles politik for grænsekontrol, og artikel 79

vedrører den fælles indvandringspolitik. Forslaget skal behandles efter den almindelige

lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge artikel 2 i

protokollen er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende

for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”). Da

forordningen imidlertid vil udgøre en videreudvikling af Schengen-reglerne, vil Danmark

inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen skulle træffe afgørelse om, hvorvidt

Danmark vil gennemføre den i dansk ret, jf. protokollens artikel 4.

Oprettelsen af den europæiske grænse- og kystvagt i 2016, der bestod af en videreudvikling af

det oprindelige Frontex, betød en markant ændring i medlemsstaternes muligheder for i

fællesskab at beskytte EU’s ydre grænser. Ifølge Kommissionen har bl.a.

afhængighedselementet af frivillige bidrag fra medlemsstaterne fsva. personale og udstyr

medført konstante mangler, som har påvirket effektiviteten af de fælles operationer.

Nærværende forslag om grænse- og kystvagtforordningen er derfor bl.a. en reaktion på den

vedvarende mangel i medlemslandenes frivillige bidrag. Som det fremgår af forslaget, skal

det sikres, at agenturet er i besiddelse af mandatet og ressourcerne til effektivt at kunne

bidrage til at sikre, at EU som helhed har de nødvendige midler til at beskytte de fælles

grænser, reagere på fremtidige udfordringer og sikre, at den fri bevægelighed for personer

med ret til fri bevægelighed i Schengenområdet er sikret.

Forslaget er fremsat som en del af en ”migrationspakke” bestående af fire elementer. Pakken

omfatter ud over nærværende forslag en revision af udseendelsesdirektivet, en forstærkning af

den operationelle kapacitet hos Den Europæiske Unions Asylagentur og en meddelelse om at

fremme sikre og lovlige migrationsveje til Europa.

3. Formål og indhold

3.1. Generelt

Formålet med forslaget er, at EU skal kunne forvalte sine ydre grænser mere effektivt, at

forbedre muligheden for tilbagesendelser og at sikre et højt sikkerhedsniveau i EU. Med

henblik herpå foreslår Kommissionen at udstyre den europæiske grænse- og kystvagt med den

operative kapacitet og de nødvendige beføjelser til effektivt at kunne støtte medlemsstaterne

på stedet.

Det fremgår af forslaget, at det fortsat er den europæiske grænse- og kystvagt, der består af

Frontex og medlemsstaternes grænseforvaltninger i fællesskab, der skal gennemføre den

integrerede europæiske grænseforvaltning. Det er fortsat medlemsstaterne, der som

udgangspunkt har hovedansvaret for forvaltningen af deres ydre grænser.

3.2. Elementer, der skal styrke Frontex

Side

16/47

Rådsmøde nr. 3641 (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/10-18

Med henblik på at opnå ovennævnte formål fastlægger forslaget en række elementer, som skal

styrke agenturets rolle:

3.2.1. Oprettelsen af et stående korps med en operativ stab på 10.000 personer

Der foreslås et nyt stående korps med en operativ stab på 10.000 personer allerede fra 2020

med udøvende beføjelser og eget udstyr til at sikre, at Frontex til enhver tid har de nødvendige

kompetencer til at kunne udføre sine aktiviteter. Korpset vil bestå af personale fra agenturet

samt grænsevagter og tilbagesendelseseksperter, som er udstationeret eller udsendt af

medlemsstaterne.

Som udgangspunkt skal det stående korps udgøres af tre kategorier.

a) agenturets eget personel, som vil få beføjelser til at foretage grænsekontrol og

tilbagesendelse

b) obligatorisk personelbidrag fra medlemslande udsendt i længere perioder (op til 3 år),

svarende til den nuværende frivillige ordning

c) personelbidrag fra medlemslande udsendt i kortere perioder (op til 4 måneder)

Disse kategorier vil give agenturet den nødvendige fleksibilitet til at udføre de operationelle

opgaver. Løsningen er baseret på, at alle medlemslandes deltagelse i forvaltning af de ydre

grænser skal være tilstrækkelig og skal afspejle det fælles ansvar, der ligger i, at

Schengenområdet kan fungere optimalt. Det stående korps skal være fuldt operativt senest i

2020. Det er forudsat, at puljen af nationale korttidsudsendte (c) gradvist aftager og bliver

erstattet af personale fra agenturet og personale udstationeret på langtidskontrakter (b).

Derudover er det fra Kommissionens side understreget, at det er vigtigt at sikre tilstrækkelig

planlægning og uddannelse af det stående korps. Af den grund lægger forslaget tillige op til

en midtvejsevaluering af korpset.

Ved de ydre grænser er der lagt op til, at det stående korps under værtsmedlemsstatens

myndighed og tilsyn får mulighed for at udføre grænsekontrol, herunder kontrollere en

persons identitet, give tilladelse til eller nægte indrejse, stemple rejsedokumenter, udføre

grænsepatruljering og standse personer, som har passeret grænsen ulovligt. Det stående korps

vil også få mulighed for at udføre opgaver i forbindelse med tilbagesendelse, herunder bistå

ved identifikation og tilvejebringelse af rejsedokumenter samt ledsage tredjelandsstatsborgere,

der tilbagesendes tvangsmæssigt.

3.2.2 Erhvervelse af eget udstyr

Det fremgår af forslaget, at agenturet vil få mulighed for at erhverve, vedligeholde og drive

egne fartøjer. Dette er begrundet i de udfordringer, agenturet har oplevet i forhold til

medlemsstaternes bidrag af teknisk udstyr, der hidtil har været på frivillig basis. I næste

budgetperiode for 2021-2027 er der øremærket en pulje til at sikre agenturets mulighed for

erhvervelse af eget udstyr. Der lægges endvidere op til, at agenturet i perioden indtil fuld

erhvervelse af eget udstyr får mulighed for i ekstraordinære situationer at modtage udstyr fra

medlemslande.

3.2.3. Et stærkere mandat vedrørende tilbagesendelser

Det foreslås, at agenturet skal kunne yde medlemsstater støtte vedr. procedurer for

tilbagesendelse af personer, som ikke har ret til at opholde sig i EU i forbindelse med

Side

17/47

Rådsmøde nr. 3641 (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/10-18

udarbejdelse af afgørelser om tilbagesendelse for medlemsstaterne, identifikation af migranter

uden lovligt ophold, erhvervelse af rejsedokumenter og bistand ved udvikling af nationale

systemer til styring af tilbagesendelse. Endvidere skal agenturet organisere og koordinere

aktiviteter, som gør det muligt at udveksle informationer og samle erfaringer på området for

tilbagesendelse mellem medlemsstaterne. Det bemærkes, at medlemsstaterne fortsat har

kompetencen til at træffe den endelige afgørelse om tilbagesendelse og fortsat er ansvarlig for

udsendelse.

3.2.4 Øget samarbejde med tredjelande

Agenturet vil med sit nye mandat kunne iværksætte fælles operationer i og udsende personel

til tredjelande

–

ikke kun som hidtil nabolande

–

med henblik på at yde støtte til grænse- og

migrationsforvaltning og tilbagesendelse. Det vil være omfattet af en forhåndsaftale mellem

EU og de pågældende lande.

Det fremgår af forslaget, at Kommissionens rolle i forhold til samarbejde med tredjelande

tydeliggøres, idet det fremgår, at Kommissionen skal bistå i udarbejdelsen af udkast til

bilaterale og multilaterale aftaler indgået mellem medlemsstater og tredjelande.

3.2.5 Forbedre situationskendskab og reaktionsevne

Det europæiske grænseovervågningssystem (EUROSUR) vil funktionsmæssigt blive fuldt

integreret i den europæiske grænse- og kystvagt. Dette giver mulighed for en fælles

risikoanalyse, forbedret indberetning, udveksling og konsolidering af data og tilvejebringelse

af en reaktionsmekanisme lokalt, nationalt, regionalt og på EU-plan.

3.2.6

Forbedret samarbejde med EU’s Asylagentur

Det foreslås, at Frontex

samarbejder med EU’s styrkede asylagentur,

herunder navnlig på

hotspots og i kontrollerede centre med henblik på at tilbyde integreret støtte.

3.2.7 Ændring/styrkelse af

Frontex’

administration

For at sikre, at Frontex’ styrkede mandat og udvidede

opgaver kan udføres, er det foreslået, at

der ansættes to vicedirektører ud over den nuværende ene vicedirektør. Derudover nedsættes

en komité, der bistår Kommissionen i forberedelsen af en række gennemførelsesretsakter, som

forslaget lægger op til.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vedrørende nærhedsprincippet anført, at formålet med forslaget er:

“at

sikre en integreret europæisk grænseforvaltning

af EU’s ydre grænser med henblik på

effektivt at styre migration og sikre et højt sikkerhedsniveau internt i EU samtidig med, at den

frie bevægelighed for personer opretholdes. I et område uden indre grænser påvirker

irregulær migration via en medlemsstats ydre grænser alle de andre medlemsstater. Det er

kun muligt at opretholde et område uden grænser, hvis de ydre grænser beskyttes effektivt. Da

kontrollen med EU’s ydre grænser er af fælles interesse og skal foretages i overensstemmelse

med høje og ensartede EU-standarder, kan målene for dette forslag ikke i tilstrækkelig grad

Side

18/47

Rådsmøde nr. 3641 (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/10-18

nås af medlemsstaterne; de kan lettere nås på EU-plan, og EU kan derfor vedtage

foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den

Europæiske Union”

Nærhedsprincippet vurderes derfor opfyldt.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er omfattet af Danmarks retsforbehold. Forslaget vil således ikke i sig selv have

lovgivningsmæssige konsekvenser, og ændringerne er ikke bindende for eller finder

anvendelse i Danmark.

Da der er tale om en udbygning af Schengenreglerne, vil Danmark i henhold til artikel 4 i

protokollen om Danmarks stilling inden seks måneder efter vedtagelsen af forslaget skulle

træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forslaget i dansk ret. Hvis Danmark

beslutter sig herfor, vurderes det ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Såfremt Danmark beslutter sig for at gennemføre forordningen, er den foreløbige vurdering,

at dette ikke vil have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forholdet til grundloven

Det er den foreløbige vurdering, at forslaget ikke ændrer grundlæggende ved

kompetencefordelingen mellem personel fra Frontex og de nationale myndigheder, herunder

vil en medlemsstats nationale myndigheder fortsat have instruktionsbeføjelse ift. personel

udsendt fra Frontex til medlemsstatens område. Forslaget vurderes på den baggrund foreløbigt

ikke at rejse spørgsmål i forhold til grundloven. Det bemærkes dog i den forbindelse, at

Udlændinge- og Integrationsministeriet endnu ikke har afsluttet gennemgangen af forslaget.

Økonomiske konsekvenser

Der forventes at være statsfinansielle konsekvenser forbundet med forslaget.

På det foreliggende grundlag forventes de samlede udgifter forbundet med etableringen af det

stående korps, erhvervelse af agenturets eget udstyr og varetagelse af de eksisterende og nye

opgaver at udgøre ca. 1,3 mia. euro i perioden 2019-2020. Dette svarer ca. til en fordobling af

de budgetterede udgifter ift. agenturets nuværende mandat. I den næste budgetperiode for

2021-2027 forventes de samlede udgifter til alle agenturets opgraderede opgaver og

funktioner at udgøre ca. 11,3 mia. euro. Dette svarer til knap en firdobling af det budgetterede

udgiftsniveau ift. agenturets nuværende mandat.

Danmarks finansieringsandel udgør ca. 2 pct. af de samlede udgifter svarende til ca. 195 mio.

kr. i 2019-2020 og ca. 1,7 mia. kr. i 2021-2027.

Hvis Danmark vælger at tilslutte sig forslaget, vil Danmark endvidere skulle bidrage til

agenturet i form af bl.a. udstyr og udsendt personale af langvarig og kortvarig karakter.

Medlemsstaterne forventes at have mulighed for at modtage støtte fra Fonden for Integreret

Side

19/47

Rådsmøde nr. 3641 (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/10-18

Grænseforvaltning (9,3 mia. euro), som Kommissionen har foreslået for den næste

budgetperiode 2021-2027.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den 25.

september 2018.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger

til forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at drøftelserne vedrørende Frontex ikke foregriber

forhandlingerne om den kommende overordnede finansielle ramme, idet regeringens

hovedprioritet for denne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU's

BNI.

Regeringen forholder sig overordnet positivt til forslaget, idet det umiddelbart vurderes, at

forslaget respekterer medlemslandenes nationale grænseforvaltningskompetencer og

suverænitet, samt har til formål at styrke EU’s ydre grænser. Denne vurdering forudsætter,

der ikke ændres ved det vilkår, at operative opgaver udelukkende kan gennemføres efter

instruks af myndigheder i det land, der huser operationen.

Regeringen kan endvidere støtte, at agenturet får yderligere beføjelser og mandat i forbindelse

med at assistere medlemsstater ved tilbagesendelser og mener, at Frontex kan bidrage til et

mere sammenhængende og effektivt system for tilbagesendelse. Ligeledes er regeringen

positiv over for forslaget om, at der skal etableres et meget tættere samarbejde mellem bl.a.

Frontex og EASO/EUAA bl.a. i kommende kontrollerede centre, hvor agenturet kan assistere

med identifikationen og tilbagesendelse af personer, der ikke har behov for international

beskyttelse.

Endelig er man fra dansk side positiv over for, at medlemslandene gradvist vil kunne forvente

mindre behov for kapaciteter og personel fra og med 2021, efterhånden som Frontex får

opbygget eget korps og udstyr. På den måde vil det sikre up to date udstyr, der løbende og

hurtigt kan tilpasses behovet.

Regeringen forholder sig umiddelbart mindre positivt over for forslaget om et stående korps

på 10.000 personer, da behovet for instationering af grænsevagter skal tilrettelægges og

prioriteres på den bedst mulige måde og afspejle de til enhver tid reelle operative behov med

den igangværende operationelle opgaveløsning. Dertil kommer, at det skal sikres, at der er

tilstrækkelige nationale grænsevagter til at tage sig af national grænsekontrol. Der lægges

endvidere vægt på, at antallet af grænsevagter er baseret på behovsanalyser.

Den nærmere rækkevidde og det nærmere indhold af en række bestemmelser i forslaget må

søges afklaret under de kommende forhandlinger.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere være forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side

20/47

Rådsmøde nr. 3641 (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/10-18

Dagsordenspunkt 9: Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om fælles

standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af

tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (udsendelsesdirektivet) (omarbejdning)

KOM(2018) 634 endelig

= Politisk drøftelse

Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

1. Resumé

Forslagets overordnede formål er at effektivisere de eksisterende fælles procedurer i

forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i EU.

Forslaget, der ikke ændrer det gældende direktivs anvendelsesområde, er en del af en pakke

af foranstaltninger, som Kommissionen har igangsat i overensstemmelse med Det Europæiske

Råds konklusioner fra juni 2018 for at sikre en mere effektiv håndtering af de stigende

migrations- og sikkerhedsudfordringer, som EU står overfor, herunder også ønsket om at

bekæmpe irregulære migranters sekundære bevægelser samt skabe en mere effektiv

tilbagesendelsespolitik for tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Forslaget vurderes at

være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Hvis Danmark vælger at tilslutte sig

direktivet, vurderes det at have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Fra

dansk side ser man overordnet positivt over for det nye forslag, der har til hensigt at

effektivisere EU's udsendelsesbestræbelser, herunder bl.a. i forhold til at sikre mere effektive

procedurer under hele processen, mere fokus på pligten til at samarbejde om udsendelsen

samt modvirke ulovligt ophold, ulovlig genindrejse og forhindre sekundære bevægelser.

Forslaget er omfattet af det danske retsforbehold, men da det samtidig udgør en udbygning af

Schengen-reglerne, kan Danmark tilslutte sig forslaget via den danske Schengen-protokol. På

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 forventes en indledende

politisk drøftelse af betydningen af de centrale ændringer, der indgår i Kommissionens

forslag til omarbejdning af udsendelsesdirektivet.

2. Baggrund

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2008/115/EF om fælles standarder og procedurer i

medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold blev

vedtaget i 2008 og trådte i kraft i 2010. Direktivet var et forsøg på at fastsætte klare,

gennemsigtige og retfærdige fælles standarder og procedurer med henblik på at sikre en

effektiv tilbagesendelsespolitik som en nødvendig del af en velforvaltet migrationspolitik i

fuld overensstemmelse med grundlæggende menneskerettigheder.

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V,

artikel 79, stk. 2, litra c) og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer

afgørelse med kvalificeret flertal. Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge artikel 2 i protokollen er ingen af de

foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i

Danmark (”retsforbeholdet”). Da forordningen imidlertid vil udgøre en videreudvikling af Schengen-reglerne,

vil Danmark

inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen skulle træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre den i

dansk ret, jf. protokollens artikel 4.

Side

21/47

Rådsmøde nr. 3641 (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/10-18

Det vedvarende migrationspres, som medlemsstaternes asyl- og migrationssystemer har

oplevet de seneste år, har imidlertid understreget behovet for en mere effektiv

tilbagesendelsespolitik. Samtidig med det øgede migrationspres på EU, har Kommissionens

løbende evalueringer af medlemslandene påvist en både ineffektiv og inkonsekvent

anvendelse af direktivet. EU's tilbagesendendelsespolitik er således i dag præget af store

forskelle mellem medlemslandenes nationale praksis på området, ligesom medlemslandene

ikke udnytter fleksibiliteten af de procedurer, som er fastsat i direktivet og samtidig møder

forhindringer for effektivt at fuldbyrde deres afgørelser om tilbagesendelse. På trods af

intensiverede bestræbelser fra medlemsstaterne og på EU-plan for at gennemføre den

eksisterende politik på området, herunder handlingsplaner fra Kommissionen i 2015

2017

og Kommissionens anbefalinger fra marts 2017

har fremskridtene med at forbedre

effektiviteten af tilbagesendelser været utilfredsstillende. En anden betydelig forhindring for

tilbagesendelser har været samarbejdet med oprindelseslandene. Til illustration af situationen,

viste seneste tal fra Kommissionen i 2017 således, at tilbagesendelser af

tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold alene fandt sted i 36,6 % af tilfældene mod 45,8

% i 2016.

Kommissionen har på den baggrund den 12. september 2018 fremsat et forslag til

omarbejdning af udsendelsesdirektivet (KOM (2018) 634 endelig) med henblik på yderligere

at præcisere og harmonisere de eksisterende fælles regler for tilbagesendelse for hermed at

maksimere deres effektivitet og sikre en mere konsekvent anvendelse af reglerne i

medlemsstaterne.

Forslaget skal ikke ses isoleret, men som en del af en række foranstaltninger, som

Kommissionen har foreslået som opfølgning på Det Europæiske Råds møde den 28. juni

2018, der netop understregede nødvendigheden af at øge bestræbelserne for at opnå en mere

effektiv tilbagesendelse af irregulære migranter, og som opfordrede Kommissionen til at

fremsætte forslag herom. Andre igangværende

tiltag indebærer en styrkelse af Frontex’ rolle i

forvaltningen af tilbagesendelse og et forbedret samarbejde med oprindelseslande om at

tilbagetage deres egne statsborgere via tilbagetagelsesaftaler.

Hjemmelsgrundlaget og det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde

(TEUF), tredje del, afsnit V, artikel 79, stk. 2, litra c, og skal behandles efter den almindelige

lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge artikel 2 i

protokollen er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende

for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”). Da direktivet

imidlertid vil udgøre en videreudvikling af Schengen-reglerne, vil Danmark inden seks

måneder efter vedtagelsen af direktivet skulle træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil

gennemføre det i dansk ret, jf. protokollens artikel 4.

8 COM/2015/0453 (endelig)

COM(2017) 200 (endelig)

C(2017) 1600 (endelig) COMMISSION RECOMMENDATION of 7.3.2017 on making returns more effective when

implementing the Directive 2008/115/EC of the European Parliament and of the Council

Side

22/47

Rådsmøde nr. 3641 (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/10-18

3. Formål og indhold

Forslagets overordnede formål er at præcisere, harmonisere og videreudvikle de eksisterende

fælles regler og foranstaltninger for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt

ophold i EU for at sikre en mere konsekvent og effektiv anvendelse i medlemsstaterne og

dermed modvirke sekundære bevægelser. Samtidig er det tilsigtet, at der med de forbedrede

procedurer skal skabes en bedre sammenhæng mellem asyl- og udsendelsesprocedurer.

Ændringerne tager således sigte på at løse centrale udfordringer i tilbagesendelses-

procedurerne samt mindske de hindringer, som medlemsstaterne har mødt i deres forsøg på at

tilbagesende tredjelandsstatsborgere.

De foreslåede ændringer berører ikke direktivets anvendelsesområde.

Direktivet finder således fortsat anvendelse på tredjelandsstatsborgere, som ikke længere

opfylder betingelserne for indrejse eller som af en anden grund opholder sig ulovligt på en

medlemsstats område (artikel 2, stk. 1). Med tredjelandsstatsborger forstås enhver person, der

ikke er unionsborger, og som ikke har ret til fri bevægelighed i henhold til EU-retten, som

fastsat i schengengrænsekodekset (artikel 2, punkt 5).

Ændringerne er i fuld overensstemmelse med grundlæggende rettigheder og international ret,

herunder beskyttelse af flygtninge og menneskeretlige forpligtelser, navnlig princippet om

non-refoulement.

Nedenfor følger en gennemgang af forslagets ændringer i forhold til det gældende direktiv.

3.1. Håndtering af tilbagesendelse

Kommissionen foreslår som et nyt tiltag (artikel 14), at medlemslandene skal forpligtes til at

etablere nationale datasystemer for håndteringen af tilbagesendelser, der gør det muligt at

have rettidig information om identitet og opholdsstatus for tredjelandsstatsborgere.

Kommissionen begrunder forslaget med, at sådanne systemer medfører bedre monitorering og

opfølgning af de enkelte sager og dermed vil være med til at sikre en mere effektiv håndering

af verserende sager om tilbagesendelse. Det er meningen, at systemerne skal kobles op til et

centralt system, som foreslås etableret i Kommissionens samtidige forslag til en revision af

Frontex-forordningen som led i pakken af foranstaltninger, der skal sikre en effektiv

tilbagesendelsespolitik. Kommissionen foreslår ydermere, at medlemslandene skal etablere

tilbagesendelsesprogrammer, hvormed der tilbydes logistisk, finansiel og materiel støtte i

overensstemmelse med national lovgivning med henblik på at facilitere tilbagesendelse af

tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.

3.2. Grænseprocedurer

Kommissionen foreslår indførelse af en hasteprocedure ved EU's ydre grænser og enklere

tilbagesendelsesprocedurer for afviste asylansøgere, der allerede har fået deres asylansøgning

afvist ved grænsen for at sikre, at afgørelser om tilbagesendelser hurtigt kan blive truffet og

eksekveret ved EU's ydre grænser, herunder i kontrollerede centre (artikel 22). Den enklere

tilbagesendelsesprocedure ved de ydre grænser eller i kontrollede centre indebærer korte

frister for indgivelse af klage over afgørelsen, samt at der ikke stilles krav om en forudgående

frist for frivillig udrejse, før en tilbagesendelsesprocedure indledes.

Side

23/47

Rådsmøde nr. 3641 (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/10-18

De forslåede regler til den nye grænseprocedure i udsendelsesdirektivet er i overensstemmelse

med den foreslåede grænseprocedure i forslaget til asylprocedureforordningen, som muliggør,

at asylafgørelser kan blive

truffet i EU’s ydre grænseområder.

3.3. Frihedsberøvelse med henblik på udsendelse

Frihedsberøvelse af tredjelandsstatsborgere i forbindelse med udsendelse er allerede reguleret

i det gældende udsendelsesdirektiv. Kommissionen foreslår i lyset af den forværrede

sikkerhedssituation, som migrantkrisen i EU har medført, at skærpe reglerne for

frihedsberøvelse. Kommissionen foreslår som en udbygning af eksisterende regler om

frihedsberøvelse på udsendelsesområdet (artikel 18), at tredjelandsstatsborgere med ulovligt

ophold også kan frihedsberøves, hvis de udgør en trussel mod den offentlige sikkerhed eller

orden.

Herudover lægger Kommissionen med forslaget op til, at medlemslandenes nationale

lovgivning skal sikre, at fastlæggelse af perioden for frihedsberøvelse ligger mellem 3 og 6

måneder.

Kommissionen begrunder denne præcisering med, at flere medlemslande har væsentlig

kortere perioder for frihedsberøvelse fastsat i national lovgivning, hvilket har udgjort en

hindring for effektive tilbagesendelser.

3.4 Retsmidler og klage

Adgangen til effektive retsmidler i forhold til at klage over en afgørelse om tilbagesendelse

ændres ikke med forslaget. Med forslaget introduceres som noget nyt en frist for indgivelse af

klager.

Kommissionen begrunder dette med, at praksis fra medlemslandene har vist, at klagefrister

for afgørelser om udsendelser løber fra få dage i nogle lande til flere måneder i andre. De

lange klagefrister har vist sig at lægge hindringer i vejen for en effektiv og hurtig udsendelse.

Kommissionen lægger derfor op til en klagefrist på 5 dage ved afgørelser om tilbagesendelse

efter endeligt afslag på asyl (artikel 16). Kun i de sager, hvor spørgsmålet om overholdelse af

princippet om non-refoulement endnu ikke har været prøvet af kompetente myndigheder, vil

fuldbyrdelse af afgørelsen om tilbagesendelse blive automatisk suspenderet. Kommissionen

vurderer, at klagefristen er i overensstemmelse med grundlæggende rettigheder som adgangen

til effektive retsmidler.

3.5. Indrejseforbud udstedt i forbindelse med grænsekontrol

Såfremt en tredjelandsstatsborger, der opholder sig ulovligt på en medlemsstats område,

identificeres for første gang i forbindelse med den pågældendes udrejse, kan det under visse

omstændigheder være hensigtsmæssigt at indføre et indrejseforbud for at forhindre fremtidige

indrejser.

Med kommissionens forslag gives medlemsstaterne mulighed for at meddele et indrejsebud i

denne situation uden en forudgående afgørelse om tilbagesendelse. Det fremgår endvidere, at

dette skal ske efter en konkret vurdering i den enkelte sag og under hensyntagen til

proportionalitetsprincippet (artikel 13).

Side

24/47

Rådsmøde nr. 3641 (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/10-18

3.6. Frivillig udrejse

I direktivet defineres en frivillig tilbagerejse som en tredjelandsstatsborgers opfyldelse af

forpligtelsen til at vende tilbage inden for den frist, der er fastsat herfor i afgørelsen om

tilbagesendelse.

I det gældende direktiv er der allerede fastsat udrejsefrister i forbindelse med frivillig udrejse

fra 7 til 30 dage. Det nye direktivforslag lægger op til ikke længere at have en minimumsfrist,

og i stedet lade det være op til medlemslandene at sikre en hurtigere og mere effektiv

udsendelse (artikel 8).

3.7. Afgørelse om tilbagesendelse samtidig med eller i forlængelse af afslag på ophold

Da Kommissionens evalueringer af medlemslandenes praksis på udsendelsesområdet har vist,

at medlemsstaterne ikke automatisk og systematisk knytter en afgørelse om tilbagesendelse op

til en afgørelse om afslag på ophold, hvorved udsendelsesprocedurerne bliver

uforholdsmæssigt langvarige, præciserer forslaget behovet for at udstede en afgørelse om

tilbagesendelse samtidig eller i umiddelbart forlængelse af en afgørelse om afslag på ophold

på et medlemslands område (artikel 8).

Kommissionen præciserer i sit forslag, at dette er i fuld overensstemmelse med EU-

Domstolens praksis, idet en afgørelse om tilbagesendelse først kan fuldbyrdes, når en

afgørelse om afslag på ophold er endelig.

3.8. Forpligtelse til at samarbejde

Kommissionen foreslår at indføre en særlig forpligtelse for tredjelandsstatsborgere til at

samarbejde under hele sagsforløbet, der vedrører tilbagesendelse. Kommissionen begrunder

denne forpligtelse med, at den vil hjælpe medlemsstaterne med at få oplysninger til at

kontrollere identiteten af irregulære migranter og erhverve rejsedokumenter, der er

nødvendige for udsendelsen. Denne forpligtelse til at samarbejde med de kompetente

myndigheder er i tråd med asylforslagene, der forhandles som led i reformen af det fælles

europæiske asylsystem.

3.9. Risiko for at personer forsvinder før effektuering af tilbagesendelsesafgørelsen:

Der har vist sig et stort behov for at finde fælles EU-dækkende objektive kriterier for, hvornår

der er tale om risiko for, at en tredjelandsstatsborger kan forsvinde forud for en udsendelse.

Kommissionen har i forslaget oplistet en fælles, men ikke udtømmende liste over objektive

kriterier for at fastslå risikoen for en mulig forsvinden af en tredjelandsstatsborger med

henblik på at bistå medlemslandes vurdering af de konkrete omstændigheder i den enkelte sag

(artikel 6).

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Artikel 79, stk. 2, litra c, i TEUF giver Unionen beføjelser til at træffe foranstaltninger om

"ulovlig indvandring og ulovligt ophold, herunder udsendelse og repatriering af personer med

ulovligt ophold”.

Side

25/47

Rådsmøde nr. 3641 (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/10-18

Det er Kommissionens vurdering, at forslaget ligger inden for de begrænsninger, der

fastsættes i denne bestemmelse. Formålet med forslaget er at videreudvikle, harmonisere og

forbedre reglerne i udsendelsesdirektivet, da det gældende direktiv ikke på tilstrækkelig vis

har hjulpet medlemslandene til at gennemføre en effektiv tilbagesendelsespolitik af

tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Bekæmpelsen af ulovlig indvandring og

udsendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i EU er et væsentligt element i den

europæiske dagsorden for migration og må siges at være en fælles interesse for

medlemslandene, hvorfor medlemsstaterne ikke hver for sig i tilstrækkelig grad kan nå dette

mål. Der er derfor behov for en yderligere EU-indsats for at forbedre effektiviteten af EU's

tilbagesendelsespolitik.

Det er på det foreliggende grundlag vurderingen, at nærhedsprincippet er overholdt for det

nye direktivforslag, der udgør en videreudvikling og en forbedring af reglerne for de allerede

eksisterende standarder og procedurer som fastsat i det gældende udsendelsesdirektiv.

6. Gældende dansk ret

Ved lov nr. 248 af 30. marts 2011 om ændring af udlændingeloven blev Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i

medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold

(udsendelsesdirektivet) gennemført i dansk ret.

Ved lov nr. 516 af 26. maj 2014 om ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om

afvisning m.v. til gennemførelse af direktiv 2008/115/EF om fælles standarder og procedurer i

medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold

(udsendelsesdirektivet) m.v.) blev der på baggrund af Europa-Kommissionens gennemgang af

Danmarks implementering af direktivet gennemført en række supplerende ændringer af

udlændingeloven. Endvidere blev reglerne om beregning af et indrejseforbud, der ligeledes

følger af udsendelsesdirektivet, ændret på baggrund af EU-domstolens dom i sag C-225/16

Ouhrami ved lov nr. 318 af 25. april 2018 om ændring af udlændingeloven (Indkvartering og

forsørgelse af flygtninge og asylansøgere, advisering af kommunerne om visse afgørelser i

klagesager og ændring af beregningen af varigheden af et indrejseforbud m.v.).

Afslag på opholdstilladelse, afslag på forlængelse af opholdstilladelse, beslutning om

inddragelse af opholdstilladelse, afslag på en ansøgning om udstedelse af et registreringsbevis

eller opholdskort, beslutning om inddragelse af et registreringsbevis eller opholdskort,

beslutning om udvisning efter §§ 25, 25 a eller 25 b og beslutning om udsendelse efter § 27 b

indebærer, at den pågældende udlænding ikke længere har ret til ophold her i landet, og skal

indeholde en frist for udrejse, jf. udlændingelovens § 33, stk. 1.

Efter udlændingelovens § 33, stk. 2, skal fristen for udrejse fastsættes til mellem 7 dage og 1

måned, men kan i påtrængende tilfælde fastsættes til straks. Udrejsefristen fastsættes bl.a. til

straks, når det vurderes, at der er risiko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig

udsendelse.

En afgørelse om tilbagesendelse efter udlændingelovens § 33, stk. 1, kan påklages til

Udlændingenævnet, for så vidt angår de typer af afgørelser, hvor Udlændingenævnet

er kompetent, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 1. En klage tillægges kun opsættende

Side

26/47

Rådsmøde nr. 3641 (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/10-18

virkning med hensyn til udrejsefristen, hvis særlige grund taler derfor, jf.

udlændingelovens § 33, stk. 3.

Efter udlændingelovens § 53 a, stk. 2, anses et afslag på asyl, afslag på forlængelse og

inddragelse af asyltilladelser efter udlændingelovens § 7 og 8 for automatisk påklaget til

Flygtningenævnet, og klagen over afgørelse om afslag på asyl til Flygtningenævnet har

opsættende virkning.

Påklages et afslag på opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 3, nr. 2, inden 7 dage efter, at

det er meddelt udlændingen, har den pågældende ret til at blive i landet, indtil klagen

er afgjort, jf. udlændingelovens § 33, stk. 13.

Finder Flygtningenævnet, at den pågældende ikke kan gives opholdstilladelse her i landet,

pålægger nævnet den pågældende at udrejse inden for en fastsat frist, jf. 33, stk. 1.

Udlændingestyrelsen kan efter forelæggelse for Dansk Flygtningehjælp bestemme, at

afgørelsen i en sag om opholdstilladelse efter § 7 ikke kan indbringes for Flygtningenævnet,

når ansøgningen må anses for at åbenbart grundløs, jf. udlændingelovens § 53 b, stk. 1. En

afgørelse om afslag på opholdstilladelse efter § 7, idet afgørelsen vurderes at være åbenbart

grundløs, kan dog indbringes for domstolene.

En udlænding, som pålægges at udrejse straks, eller som ikke udrejser i overensstemmelse

med den fastsatte udrejsefrist, skal som udgangspunkt udvises efter udlændingelovens § 25 b,

stk. 2. En beslutning om udvisning efter § 25 b, stk. 2 skal ledsages af et indrejseforbud efter

§ 32, stk. 1.

Der findes ikke særlige regler for udstedelse af indrejseforbud i forbindelse med

grænseovergang.

Det er et grundlæggende princip i udlændingeloven, at udlændinge, der ikke har ret til at

opholde sig her i landet, skal udrejse. Det er således den enkelte udlændings ansvar at udrejse.

Sker udrejsen ikke frivilligt, drager politiet omsorg herfor (udsendelse), jf. udlændingelovens

§ 30.

I forbindelse med udsendelsen skal en udlænding meddele de nødvendige oplysninger hertil

og medvirke til tilvejebringelse af nødvendig legitimation og visum og til udrejsen i øvrigt.

Medvirker udlændingen ikke til udrejsen, kan udlændingen frihedsberøves med henblik på at

sikre, at pågældende meddeler og tilvejebringer de nævnte oplysninger og dokumenter.

Efter udlændingelovens § 36 skal politiet så vidt muligt frihedsberøve en udlænding med

henblik på udsendelse, når pågældende ikke har ret til at opholde sig her i landet, og når

mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre muligheden for

afvisning, udvisning eller overførsel. Dette kan bl.a. være, hvis det vurderes, at der er en

væsentlig risiko for at udlændingen forsvinder, og der er reel udsigt til udsendelse.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er risiko for, at en udlænding vil forsvinde, beror på en konkret

vurdering af forholdene i den enkelte sag og er ikke nærmere reguleret i udlændingelovens

bestemmelser om frihedsberøvelse.

Side

27/47

Rådsmøde nr. 3641 (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/10-18

Danmark tilbyder hjælp til frivillig hjemrejse for afviste asylansøgere, herunder for

udlændinge med en verserende asylsag, som ønsker at frafalde ansøgningen. Danmark

deltager bl.a. i det europæiske samarbejde om etablering om reintegrationsprogrammer

ERRIN (European Return and Reintegration Network) og har i den forbindelse tilsluttet sig

flere af de konkrete reintegrationsprogrammer, som ERRIN har etableret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Såfremt Danmark beslutter sig for at gennemføre direktivet, er den foreløbige vurdering, at

forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Det vurderes, at der særligt i forhold til forslagets artikel 6, 7, 8, 9, 13, 14, 16, 18 og 22,

eventuelt vil skulle ske ændring af udlændingeloven. Dette vil blive analyseret yderligere, når

man er nærmere en vedtagelse af retsakten.

Økonomiske konsekvenser

Der forventes at være statsfinansielle konsekvenser forbundet med forslaget. På det

foreliggende grundlag forventes der at være nationale udgifter forbundet med en række af

forslagets elementer, herunder kravet om etableringen og driften af et nyt nationalt datasystem

for håndteringen af tilbagesendelse samt opkoblingen af dette system til et centralt system.

Der forventes endvidere at kunne være udgifter forbundet med etableringen af programmer

for tilbagesendelse af personer, øget anvendelse af frihedsberøvelse og sagsbehandling hos de

danske myndigheder bl.a. som følge af forslagets krav om hurtige og klare procedurer for

udstedelse af afgørelser om tilbagesendelse, udstedelse af indrejseforbud i forbindelse med

grænsekontrol mv.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den 25.

september 2018.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger

til punktet.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man generelt positiv over for tilltag, der styrker bekæmpelsen af ulovlig

indvandring og i den forbindelse en mere effektiv udsendelse af tredjelandsstatsborgere med

ulovligt ophold i EU.

Danmark deltager i det gældende udsendelsesdirektiv, der trådte i kraft i 2010. Det nye

forslag har til hensigt at effektivisere EU's udsendelsesbestræbelser, herunder bl.a. i forhold til

at sikre mere effektive procedurer under hele processen og mere fokus på pligten til at

samarbejde om udsendelsen samt at modvirke ulovligt ophold, ulovlig genindrejse og

sekundære bevægelser. Danmark ser overordnet positivt på disse ændringer samt formålet

med forslaget.

Side

28/47

Rådsmøde nr. 3641 (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/10-18

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side

29/47

Rådsmøde nr. 3641 (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/10-18

Dagsordenpunkt 10: Reform af det fælles europæiske asylsystem og genbosætning

a) Dublin: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af

kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for

behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en

tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (omarbejdning)

(Første gennemlæsning)

KOM(2016) 270 endelig

b) Modtagelsesforhold: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i

medlemsstaterne

(Første gennemlæsning)

KOM(2016) 465 endelig

c) Kvalifikation: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller

statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for

flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for

indholdet af en sådan beskyttelse og om ændring af Rådets direktiv 2003/109/EF

af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende

udlænding

(Første gennemlæsning)

KOM(2016) 466 endelig

d) Procedure: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles

procedure for international beskyttelse i EU og om ophævelse af direktiv

2013/32/EU

(Første gennemlæsning)

KOM(2016) 467 endelig

e) Eurodac: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af

"Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv

anvendelse af [forordning (EU) Nr. 604/2013 om fastsættelse af kriterier og

procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for

behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en

tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne], identificering af

en tredjelandsstatsborger eller en statsløs person med ulovligt ophold og om

medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til at

indgive anmodning om sammenligning med Eurodac-oplysninger med henblik på

retshåndhævelse (omarbejdning)

(Første gennemlæsning)

KOM(2016) 272 endelig

Side

30/47

Rådsmøde nr. 3641 (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/10-18

f) EASO: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den

Europæiske Unions Asylagentur og om ophævelse af forordning (EU) nr.

439/2010

(Første gennemlæsning)

KOM(2016) 271 endelig

g) Genbosætning: Forslag til Europa-Parlamentet og Rådet s forordning om

indførelse af en EU-genbosætningsramme

(Første gennemlæsning)

KOM(2016) 468 endelig

= Politisk drøftelse/Fremskridtsrapport

Revideret notat. Ændringer er markeret i kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

1. Resumé

Kommissionen har henholdsvis den 4. maj og 13. juli 2016 fremsat to lovpakker om reform af

det fælles europæiske asylsystem. Den første lovpakke indeholder forslag til omarbejdning af

Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen samt et forslag til forordning om Den

Europæiske Unions Asylagentur. Den anden lovpakke omfatter forslag til en

asylprocedureforordning

kvalifikationsforordning,

omarbejdning

modtagelsesdirektivet samt et forslag til forordning om en EU-genbosætningsramme. Der

ventes en statusrapport og en kort overordnet drøftelse af reformen af det fælles europæiske

asylsystem på rådsmødet. Med forslaget til omarbejdning af Dublin-forordningen præciseres

reglerne for fastlæggelse af den ansvarlige medlemsstat til behandling af en asylansøgning

indgivet i EU, og der foreslås indført en obligatorisk omfordelingsmekanisme.

Kommissionens forslag til omarbejdning af Dublin-forordningen var senest på dagsordenen

på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni med en præsentation af status. På

baggrund af drøftelserne på Det Europæiske Råds møde den 28. juni 2018 er det fortsat

ambitionen, at der skal arbejdes frem mod konsensus på forslaget. Sagen ventes endvidere på

dagsordenen til Det Europæiske Råds møde i oktober 2018. Forslaget til omarbejdning af

Eurodac-forordningen vil bl.a. indebære, at anvendelsesområdet for Eurodac-systemet

udvides med henblik på identifikation og tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere og

statsløse personer, som ikke søger asyl, men som er indrejst ulovligt og opholder sig ulovligt i

EU. Samtidig udvides kategorierne af data, som opbevares. Forslaget til en ny forordning om

asylagenturet indebærer en styrkelse af det nuværende agentur i forhold til overvågning af

medlemsstaternes overholdelse af asylreglerne og mulighed for at yde teknisk og operationel

bistand. Kommissionen har senest på baggrund af Det Europæiske Råds konklusioner fra juni

2018 fremsat et ændringsforslag til forordning om asylagenturet. Forslaget indebærer en

yderligere styrkelse af agenturets muligheder for at yde støtte til medlemsstaterne samt en

Forslagene er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V.

Ifølge protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til

TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge protokollen er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit,

bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Side

31/47

Rådsmøde nr. 3641 (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/10-18

styrkelse af samarbejdet mellem asylagenturet og Frontex. Forslagene i anden lovpakke skal i

det væsentlige sikre en øget harmonisering af standarder for asylproceduren,

modtagelsesforhold og tildeling af beskyttelse med henblik på at forebygge sekundære

bevægelser inden for EU. Formålet med forslaget om indførelse af en EU-

genbosætningsramme er at etablere en EU-ramme med fælles procedurer for genbosætning af

tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer med behov for international beskyttelse.

Samtlige forslag i de to lovpakker er omfattet af det danske retsforbehold, men Danmark har

en parallelaftale i forhold til den gældende Dublin-forordning og Eurodac-forordning. Hvis

Danmark tilslutter sig Dublin- og Eurodac-forslagene, vil det have lovgivningsmæssige

konsekvenser, ligesom Danmark vil skulle bidrage til finansieringen. Gennemførelsen af

Eurodac-forordningen forventes at være forbundet med væsentlige statsfinansielle

konsekvenser, idet tilpasning af nationale it-systemer vurderes nødvendig. Fsva. Dublin-

forordningen arbejdes der fra dansk side for etablering af en ordning, som fastholder

Danmarks deltagelse i Dublin-systemet, uden at Danmark bliver omfattet af en obligatorisk

omfordelingsordning. Fsva. Eurodac-forslaget er regeringen umiddelbart positivt indstillet,

men lægger vægt på, at forslagets fordele står mål med medlemsstaternes udgifter til

tilpasning af it-systemer mv. Forslagene vurderes at overholde nærhedsprincippet.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 4. maj 2016 sin første asylpakke med henblik på en reform af

det fælles europæiske asylsystem. Pakken omfatter forslag til omarbejdning af Dublin-

forordningen og Eurodac-forordningen samt et forslag til forordning om et europæisk

asylagentur.

Kommissionen fremsatte endvidere den 12. september 2018 på baggrund af Det Europæiske

Råds konklusioner fra juni 2018 et ændringsforslag til sit oprindelige forslag til forordningen

om et europæisk asylagentur.

Kommissionens anden lovpakke, der blev fremsat den 13. juli 2016 indeholder forslag til en

asylprocedureforordning, en kvalifikationsforordning samt en omarbejdning af modtagelses-

direktivet. Pakken omfatter endvidere et forslag til en forordning om en fælles ramme for

genbosætning.

Forslagene skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget til omarbejdning af Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen er fremsat med

hjemmel i TEUF artikel 78, stk. 2, litra e, om kriterier og procedurer til bestemmelse af,

hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om asyl eller

subsidiær beskyttelse.

Forslaget til omarbejdning af Eurodac-forordningen har endvidere hjemmel i artikel 79, stk. 2,

litra c, om ulovlig indvandring og ulovligt ophold, artikel 87, stk. 2, om indsamling, lagring,

behandling, analyse og udveksling af relevante retshåndhævelsesformål samt artikel 88, stk. 2,

om Europols arbejdsområder og opgaver.

Danmark deltager i den gældende Dublin-forordning og Eurodac-forordning via en

mellemstatslig aftale (parallelaftale), som giver Danmark mulighed for at tilslutte sig

Side

32/47

Rådsmøde nr. 3641 (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/10-18

ændringer til forordningerne på mellemstatsligt grundlag, hvis Danmark inden 30 dage efter

vedtagelsen giver meddelelse til Europa-Kommissionen om, at Danmark vil gennemføre

indholdet i national ret. Det bemærkes, at de bestemmelser af den gældende Eurodac-

forordning, som vedrører proceduren for sammenligning og videregivelse af oplysninger med

henblik på retshåndhævelse, kræver en supplerende protokol til parallelaftalen for Danmark,

idet retshåndhævelseselementet udgør et nyt formål i forhold til den oprindelige Eurodac-

forordning.

Forslagene

til forordning om et europæisk asylagentur er fremsat med hjemmel i TEUF

artikel 78, stk. 1 og 2, om den fælles asylpolitik.

Forslaget til asylprocedureforordningen er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 78, stk. 2,

litra d.

Forslaget til kvalifikationsforordningen er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 78, stk. 2,

litra a og b.

Forslaget til omarbejdning af modtagelsesdirektivet er fremsat med hjemmel i TEUF artikel

78, stk. 2, litra f.

Forslaget til forordning om en EU-genbosætningsramme er fremsat med hjemmel i TEUF,

tredje del, afsnit V, artikel 78, stk. 2, litra d.

Som følge af retsforbeholdet kan Danmark ikke deltage i asylprocedureforordningen,

kvalifikationsforordningen, modtagelsesdirektivet og forordningen om en EU-

genbosætningsramme.

Forslaget til forordning om et europæisk asylagentur er også omfattet af retsforbeholdet.

Danmark har hidtil bidraget til det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne på

asylområdet i regi af EASO. Som i den nuværende forordning fremgår det således af

forslaget, at asylagenturet fremmer det operationelle samarbejde med Danmark, og at en

dansk repræsentant inviteres til at deltage på alle bestyrelsesmøder, dog uden stemmeret.

Det

af Kommissionen fremsatte ændringsforslag af 12. september 2018 berører ikke agenturets

samarbejde med Danmark.

3. Formål og indhold

De væsentligste dele af forslagene gennemgås enkeltvis nedenfor.

Forslag til omarbejdning af Dublin-forordningen

Dublin-forordningen fastsætter kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat

der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning. De gældende kriterier for at afgøre,

hvilken medlemsstat der er ansvarlig for at behandle en asylansøgning, er i alt væsentlighed

bevaret i forslaget. Formålet med omarbejdningen er at effektivisere og forenkle disse regler.

Endvidere foreslås det at supplere det nuværende Dublin-system med en obligatorisk

omfordelingsmekanisme, som ifølge forslaget skal sikre en hensigtsmæssig ansvarsdeling

mellem medlemsstaterne. Endelig skal forslaget modvirke misbrug af systemet og modvirke

Side

33/47

Rådsmøde nr. 3641 (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/10-18

sekundære bevægelser. Disse formål er delvist understøttet gennem ændringer i de øvrige

forordninger og direktiver, som gennemgås nedenfor.

Det foreslås, at der indføres en forpligtelse for asylansøgere til at indgive deres ansøgning i

den medlemsstat, hvor den pågældende først indrejser i EU, eller i den medlemsstat, hvor den

pågældende måtte have lovligt ophold.

Inden den medlemsstat, hvori asylansøgningen er indgivet, anvender kriterierne for

vurderingen af, hvilken medlemsstat der skal behandle en asylansøgning, skal den først

kontrollere, om ansøgningen skal afvises med henvisning til, at ansøgeren kommer fra et

første asylland eller et sikkert tredjeland. Er det tilfældet, er den pågældende medlemsstat

ansvarlig for at behandle ansøgningen med henblik på at træffe afgørelse herom.

Den pågældende medlemsstat skal endvidere kontrollere, om ansøgeren kommer fra et sikkert

oprindelsesland, og om ansøgeren udgør en sikkerhedsrisiko. Er det tilfældet, er den

pågældende medlemsstat også ansvarlig for at behandle ansøgningen, som i disse tilfælde skal

behandles efter en fremskyndet procedure.

Det foreslås endvidere, at den medlemsstat, der har behandlet en asylansøgning, herunder

foretaget den indledende kontrol med henblik på afvisning eller behandling i en fremskyndet

procedure, skal anses for at være ansvarlig for at behandle alle fremtidige krav og ansøgninger

fra den pågældende ansøger, uanset at den pågældende ansøger måtte have forladt

medlemsstaten. Dette understøtter formålet med Dublin-systemet, hvorefter kun én

medlemsstat er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, ligesom det understøtter, at

kriterierne for, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning,

kun kan anvendes én gang.

Det foreslås, at der indføres en obligatorisk omfordelingsmekanisme, som aktiveres

automatisk, når en medlemsstat står over for et uforholdsmæssigt stort antal af asylansøgere,

som den er ansvarlig for at behandle efter reglerne i Dublin-forordningen.

Fordelingsmekanismen vil ifølge forslaget indebære, at hvis en medlemsstats andel af det

samlede antal ansøgninger om international beskyttelse i EU overstiger en på forhånd fastlagt

fordelingsnøgle med 150 pct., vil nye asylansøgere blive omfordelt til andre medlemsstater.

Kommissionens forslag til en omarbejdet Dublin-forordning skal med henblik på at forebygge

sekundære bevægelser også sikre, at en ansøger lader sig registrere og samarbejder med

medlemsstaternes myndigheder. Manglende efterlevelse heraf vil få konsekvenser i forhold til

modtagelsesforhold og proceduremæssige konsekvenser i form af hastebehandling af

asylansøgningen.

Det bemærkes, at definitionen af familiemedlemmer foreslås udvidet ved at medtage

ansøgerens søskende og ved at medtage familierelationer, der blev skabt, efter at ansøgeren

forlod sit oprindelsesland, men inden den pågældende ankom til medlemsstatens område.

Kommissionens forslag var senest på dagsordenen på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 4.-5. juni 2018. Der var alene tale om en statusrapport, og som på de

forudgående rådsmøder henholdsvis den 18. maj, 9. juni, 12.-13. oktober og 7. december

2017 vurderes rådsmødet ikke at have ført til fremskridt i forhandlingerne.

Side

34/47

Rådsmøde nr. 3641 (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/10-18

På baggrund af drøftelserne på Det Europæiske Råds møde den 28. juni 2018 er det fortsat

ambitionen, at der skal arbejdes frem mod konsensus på forslaget forud for Det Europæiske

Råd i oktober 2018.

Forslag til omarbejdning af Eurodac-forordningen

Forslaget til ændring af Eurodac-forordningen har til formål at understøtte den praktiske

gennemførelse af forslaget om en omarbejdning af Dublin-forordningen. Det er endvidere

formålet at styrke identifikationen af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold og

tredjelandsstatsborgere, som er indrejst ulovligt i EU ved de ydre grænser, idet disse

oplysninger kan hjælpe medlemsstaterne, når der skal udstedes nye rejsedokumenter til en

tredjelandsstatsborger med henblik på tilbagesendelse. Systemet vil således fremadrettet

kunne tjene et bredere indvandringsformål. I dag foretages ingen sammenligninger mellem

fingeraftryksoplysninger, der er optaget af migranter ved de ydre grænser, og

fingeraftryksoplysninger, der er optaget af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.

Sammenligninger mellem fingeraftryksoplysninger fra irregulære migranter og asylansøgere

holdes kun op mod asyloplysninger, idet Eurodac-systemet er en asyldatabase. Med forslaget

bliver det muligt for medlemsstaterne at lagre og søge i data om tredjelandsstatsborgere eller

statsløse personer, som ikke søger asyl, men som er indrejst ulovligt eller opholder sig

ulovligt i EU. Formålet er at bidrage til kontrollen af ulovlig migration og sekundære

bevægelser inden for EU og sikre identifikationen af tredjelandsstatsborgere uden lovligt

ophold med henblik på tilbagesendelse, idet disse oplysninger kan hjælpe medlemsstaterne,

når der skal udstedes nye rejsedokumenter til de pågældende.

Forslaget vil også give medlemsstaterne mulighed for at opbevare flere personoplysninger i

Eurodac i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne, såsom navn, fødselsdato,

nationalitet, identitetspapirer eller rejsedokumenter samt ansigtsbillede. Ved at øge mængden

af data i systemet vil medlemsstaternes myndigheder lettere kunne identificere en

tredjelandsstatsborger uden lovligt ophold eller en asylansøger uden at skulle anmode om

oplysninger fra en anden medlemsstat, som tilfældet er i dag.

Medlemsstaterne skal indføre sanktioner i overensstemmelse med national ret over for de

personer, som nægter at lade et ansigtsbillede optage, eller som ikke efterlever proceduren for

optagelse af fingeraftryk. Det præciseres, at optagelsen af fingeraftryk og ansigtsbillede af

mindreårige fra seksårsalderen skal ske på en børnevenlig måde af personale, der er uddannet

specifikt hertil.

Aldersgrænsen for at optage fingeraftryk foreslås nedsat fra 14 år til 6 år. Formålet er bl.a. at

styrke beskyttelsen af mindreårige, der er blevet adskilt fra deres familie, da forslaget giver en

medlemsstat mulighed for at spore familie, der måtte opholde sig i en anden medlemsstat,

hvis en sammenligning af fingeraftryk viser, at barnet tidligere har opholdt sig i den

pågældende anden medlemsstat.

I det foreliggende kompromisforslag til Eurodac-forordningen foreslås det endvidere, at

Eurodac-systemet også skal anvendes til brug for gennemførslen af genbosætninger efter

forslaget om en fælles EU-genbosætningsramme samt af genbosætninger i henhold til

nationale genbosætningsprogrammer. Videre foreslås det at inkludere farvekopier af pas og

Side

35/47

Rådsmøde nr. 3641 (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/10-18

ID-dokumenter i Eurodac-systemet samt at give retshåndhævende myndigheder adgang til at

foretage alfanumeriske søgninger med henblik på at støtte retshåndhævelses- og

udsendelsesformål.

Der blev indledt trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet den 6. september 2017, og

forhandlingerne

er i sin afsluttende fase.

Forslag til forordning om Den Europæiske Unions Asylagentur

Formålet med forslaget er at styrke det nuværende

EASO’s rolle og udvikle det til et fuldt

udbygget agentur og ekspertisecenter, som fremmer gennemførelsen af det fælles europæiske

asylsystem og forbedrer dets funktionsmåde.

En af agenturets væsentligste opgaver skal være at overvåge og vurdere medlemsstaternes

gennemførelse af de fælles europæiske asylregler, herunder særligt asylproceduren, Dublin-

systemet, anerkendelsesprocenter og arten og kvaliteten af den tildelte internationale

beskyttelse.

Endvidere foreslås, at agenturet skal styrkes for at yde operationel og teknisk bistand til

medlemsstaterne. Bistanden omfatter bl.a. muligheden for at stille ekspertise til rådighed i

form af asylstøttehold med henblik på identifikation og registrering af tredjelandsstatsborgere,

asylsagsbehandling, rådgivning og koordination af medlemsstatens etablering eller

tilvejebringelse af modtagefaciliteter mv. Asylstøtteholdene består af eksperter fra agenturets

egne rækker, eksperter fra medlemsstaterne eller eksperter, som disse har udstationeret til

agenturet. Bistanden omfatter også muligheden for, at agenturet efter anmodning eller på eget

initiativ indsætter eksperter fra en asylindsatspulje bestående af eksperter fra medlemsstaterne

i tilfælde, hvor en medlemsstats asyl- og modtagelsessystemer er udsat for et

uforholdsmæssigt stort pres. For at sikre, at eksperter står klar til øjeblikkelig indsættelse,

foreslås det, at asylindsatspuljen skal bestå af en reserve på mindst 500 eksperter fra

medlemsstaterne.

I tilfælde af uforholdsmæssigt pres på medlemsstaternes asylsystem kan agenturet

–

uden

anmodning fra medlemsstaterne - tilrettelægge og koordinere operationelle og tekniske

foranstaltninger. Hvis en medlemsstat i denne situation ikke anmoder agenturet om

operationel og teknisk bistand, ikke tager imod agenturets tilbud om en sådan bistand, ikke

træffer hensigtsmæssige foranstaltninger for at afhjælpe et sådant pres eller ikke efterkommer

Kommissionens henstilling om at træffe visse foranstaltninger, og derved gør asyl- eller

modtagelsessystemerne så ineffektive, at de truer det fælles europæiske asylsystems funktion,

kan Rådet efter forslag fra Kommissionen vedtage en afgørelse i form af en

gennemførelsesretsakt og udpege en eller flere foranstaltninger, som agenturet skal

gennemføre for at støtte den pågældende medlemsstat.

Der blev i juni 2017 opnået enighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet om forslaget dog

med forbehold for henvisninger til de øvrige forslag i de to lovpakker om reform af det fælles

europæiske asylsystem.

Kommissionen har imidlertid på baggrund af Det Europæiske Råds konklusioner fra juni

2018 fremsat et ændringsforslag til sit oprindelige forslag til forordningen.

Side

36/47

Rådsmøde nr. 3641 (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/10-18

Forslaget indebærer en udvidelse af agenturets kompetences, hvorefter agenturet kan yde

støtte under hele asylproceduren samt under den procedure, der følger af Dublin-

forordningen. Det følger desuden af ændringsforslaget, at indsættelse af asylstøttehold ikke er

begrænset til tilfælde, hvor en medlemsstats asyl- og modtagelsessystemer er udsat for et

uforholdsmæssigt stort pres, ligesom forslaget indebærer en yderligere styrkelse af

samarbejdet mellem EASO og Frontex. Forslaget indgår i de igangværende drøftelser af

asylpakken og ventes således vedtaget som en del af den samlede vedtagelse af reformen af

det fælles europæiske asylsystem.

Forslag til omarbejdning af modtagelsesdirektivet

Formålet med forslaget er at sikre en øget harmonisering af modtagelsesforholdene i EU bl.a.

for derved at reducere incitamentet til asylansøgeres sekundære bevægelser. Det skal bl.a. ske

ved, at medlemsstaterne får bedre muligheder for at boligplacere asylansøgere og pålægge

dem meldepligt. Det foreslås også, at kun den medlemsstat, der er ansvarlig for behandling af

en ansøgning, stiller modtagelsesforhold til rådighed, og at der indføres klarere regler for, i

hvilke tilfælde retten til materielle modtagelsesforhold kan begrænses. Endvidere foreslås det,

at asylansøgere

–

med undtagelse af dem, hvis ansøgning sandsynligvis vil blive afvist

–

hurtigt får adgang til arbejdsmarkedet for derved at reducere ansøgernes afhængighed og

forbedre mulighederne for senere at blive integreret.

På Coreper den 29. november 2017 fik formandskabet mandat til at indlede

trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet, og forhandlingerne pågår.

Forslag til kvalifikationsforordning

Det foreslås, at kvalifikationsdirektivet erstattes af en forordning. Formålet med forslaget er at

harmonisere behandlingen af asylansøgninger på tværs af medlemsstaterne. Med forslaget

præciseres en række kriterier for anerkendelse af ansøgere. Endvidere præciseres reglerne om

rettigheder i relation til bl.a. bopæl, ophold og integration samt forpligtelser for personer med

international beskyttelse. Desuden forpligtes medlemsstater til at iagttage analyser og

vejledninger fra EASO vedrørende oprindelseslande med henblik på at øge konvergens af

asylafgørelser i hele EU. Samtidig foreslås det, at medlemsstaterne forpligtes til i højere grad

at foretage løbende statusvurderinger af personer med international beskyttelse, således at der

udelukkende ydes beskyttelse, så længe beskyttelsesbehovet består. Herudover indeholder

forslaget bestemmelser med henblik på at fremme integration af personer med international

beskyttelse, herunder gennem muligheden for at gøre adgangen til visse typer social bistand,

der er fastsat i national ret, for både flygtninge og personer med subsidiær beskyttelsesstatus

betinget af deres effektive deltagelse i integrationsforanstaltninger. Endelig tager forslaget

sigte på at mindske sekundære bevægelser af personer, der har opnået international

beskyttelse.

I formandskabets seneste kompromisforslag til kvalifikationsforordningen fra 18. juni 2018

foreslås det, at personer, som opnår flygtningestatus, skal meddeles opholdstilladelse i mindst

tre år med mulighed for forlængelse, mens personer, som tildeles subsidiær beskyttelsesstatus,

meddeles opholdstilladelse i mindst et år med mulighed for forlængelse.

Side

37/47

Rådsmøde nr. 3641 (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/10-18

Trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet blev indledt den 25. september 2017 og

forhandlingerne pågår.

Forslag til asylprocedureforordning

Det foreslås, at asylproceduredirektivet erstattes af en forordning. Formålet med forslaget er

at indføre en ensartet procedure for international beskyttelse, som er effektiv, retfærdig og

afbalanceret. Forslaget indebærer bl.a. en forenkling af reglerne, hvilket skal bidrage til at

fjerne incitamenterne for asylansøgere til asylshopping og sekundære bevægelser mellem

medlemsstaterne. Det gøres tydeligt, at en asylansøger har pligt til at forblive i den

medlemsstat, der behandler ansøgningen, og til at samarbejde med myndighederne. Fristerne

harmoniseres og forkortes i forhold til de nugældende regler, og det vil blive gjort obligatorisk

for myndighederne at benytte en fremskyndet procedure for visse typer af ansøgninger f.eks.

ansøgninger, der er åbenbart grundløse, og ansøgninger, som har karakter af åbenlyst

misbrug, såsom ansøgninger med vildledende eller inkonsekvente oplysninger, eller

ansøgninger, som har til formål at forsinke eller hindre udsendelse. Endvidere præciseres

ansøgernes rettigheder og pligter. Ansøgere har ret til en personlig samtale med henblik på

afklaring af, hvorvidt ansøgningen opfylder betingelserne for at blive behandlet, ligesom

ansøgere tilbydes gratis juridisk bistand og repræsentation i løbet af alle faser af proceduren,

medmindre ansøger selv råder over tilstrækkelige midler, eller ansøgningen anses for at være

udsigtsløs. Herudover fastsættes særlige rettigheder for uledsagede mindreårige børn og andre

ansøgere med særlige behov. For uledsagede mindreårige gælder bl.a., at de hurtigt skal

tildeles en værge.

Der er fortsat ikke opnået enighed om forslaget. Forhandlingerne afventer navnlig

udarbejdelse af en fælles EU-liste over sikre tredjelande samt afklaring i forhandlingerne om

Dublin-forordningen.

Forslag til genbosætning

Forslaget har til formål at fastlægge en EU-genbosætningsramme med fælles procedurer for,

hvordan EU vil overholde sine tilsagn om genbosætning af tredjelandsstatsborgere eller

statsløse personer med behov for international beskyttelse. Genbosætningsforslaget er en

integreret del af en større EU-målsætning om at sikre, at beskyttelse kan tilbydes til de

personer, som har brug for det, samtidig med at anvendelsen af de ulovlige og farlige ruter,

som benyttes af personer på flugt, begrænses mest muligt. Genbosætning skal således tilbydes

som et legalt alternativ til menneskesmugling, således at smuglernetværk ikke kan tjene på at

smugle migranter med behov for international beskyttelse til EU. Derudover er det hensigten

at udvise solidaritet med de lande i nærområderne, som huser et stort antal personer med

behov for international beskyttelse, ved at medvirke til at lette presset på disse lande. I

henhold til forslaget bemyndiges Rådet til at udarbejde en årlig EU-genbosætningsplan, der

fastsætter det maksimale, samlede antal personer, der skal genbosættes i EU, og det antal

personer, som hver medlemsstat skal genbosætte ud af det samlede antal, samt de overordnede

geografiske prioriteter. Inden for Rådets overordnede årlige ramme bemyndiges

Kommissionen til efterfølgende at udarbejde en eller flere målrettede EU-

genbosætningsordninger.

På Coreper den 15. november 2017 fik formandskabet mandat til at indlede

trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet, og på Coreper den 14. februar 2018 fik

Side

38/47

Rådsmøde nr. 3641 (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/10-18

formandskabet et udvidet mandat til trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet, således

at mandatet også omfatter de bestemmelser i forslaget, der relaterer sig til forslaget om

omarbejdning af Eurodac-forordningen og bestemmelser vedrørende ændringer til

forordningen om oprettelse af asyl-, migrations- og integrationsfonden.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har godkendt LIBE-udvalgets betænkningsudkast på alle forslagene

bortset fra på asylprocedureforordningen. LIBE-udvalget vedtog den 25. april 2018 sin

betænkning for asylprocedureforordningen, som

fortsat

afventer Europa-Parlamentets

godkendelse. Senest godkendte Europa-Parlamentet den 16. november 2017

betænkningsudkastet på Dublin-forordningen, hvorved der blev givet mandat til at indlede

forhandlingerne med Rådet. I betænkningen foreslås der bl.a. en udvidelse af den af

Kommissionen foreslåede obligatoriske omfordelingsmekanisme, sådan at omfordeling skal

finde sted generelt for at sikre en fair fordeling af asylansøgere blandt medlemsstaterne, og

ikke alene i en situation, hvor en medlemsstat står over for et uforholdsmæssigt stort antal

asylansøgere.

5. Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt. De nævnte retsakter omhandler en

udvidelse af det fælles europæiske asylsystem, som kun kan gennemføres på EU-niveau.

6. Gældende dansk ret

Den gældende Dublin-forordning og Eurodac-forordning er gennemført i dansk ret ved lov nr.

323 af 18. maj 2005 om ændring af udlændingeloven (Tilknytning til Eurodac-forordningen

og Dublinforordningen på mellemstatsligt grundlag m.v.). Danmark indgik den 8. marts 2006

en parallelaftale med Det Europæiske Fællesskab om Dublin-forordningen og Eurodac-

forordningen og indtrådte i samarbejdet med de øvrige EU-medlemsstater samt Norge og

Island den 1. april 2006.

Senere ændringer af Dublin-forordningen er gennemført ved lov nr. 1619 af 26. december

2013 om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af den reviderede Dublinforordning af

26. juni 2013).

Eurodac-forordningen er gennemført i udlændingelovens kapitel 8 a om videregivelse af

oplysninger i medfør af reglerne i Dublinforordningen, Schengenkonventionen, VIS-

forordningen og Eurodac-forordningen m.v.

Senere ændringer af Eurodac-forordningen er gennemført ved lov nr. 1575 af 15. december

2015 om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af den reviderede Eurodac-

forordning).

Genbosætning er reguleret i udlændingelovens § 8, hvorefter der gives ophold til flygtninge,

der kommer hertil som led i en aftale med UNHCR eller lignende international aftale, og som

er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951 (§ 8, stk. 1), eller som ved en

tilbagevenden til hjemlandet risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller anden

umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (§ 8, stk. 2), eller som må antages at

Side

39/47

Rådsmøde nr. 3641 (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/10-18

ville opfylde grundprincipperne for at opnå opholdstilladelse efter en af udlændingelovens

bestemmelser, såfremt de var indrejst i Danmark som asylansøgere (§ 8, stk. 3).

De øvrige forslag giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget til Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen vil ikke i sig selv have

lovgivningsmæssige konsekvenser, og ændringerne er ikke bindende for eller finder

anvendelse i Danmark.

Da der er tale om en omarbejdning af Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen, som

Danmark har tiltrådt på mellemstatsligt grundlag i medfør af parallelaftaler, vil Danmark

imidlertid skulle meddele Kommissionen, hvorvidt Danmark ønsker at gennemføre indholdet

af ændringen i dansk ret. En gennemførelse af ændringerne i Eurodac-forordningen vil have

lovgivningsmæssige konsekvenser. En gennemførelse af ændringerne i Dublin-forordningen

kan have lovgivningsmæssige konsekvenser. Dette vil blive analyseret yderligere, når man er

kommet nærmere en vedtagelse af retsakten.

De øvrige forslag har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

For så vidt angår Dublin-forordningen, oplyser Kommissionen, at forslaget indebærer en

udgift på EU’s budget på ca. 1,83 mia. euro, svarende til ca. 13,6 mia. kr., i perioden 2017-

2020. Det dækker overførselsomkostningerne, når den korrigerende fordelingsmekanisme er

blevet iværksat til gavn for en medlemsstat, oprettelsen og driften af et IT-system for

registrering og automatisk fordeling af asylansøgere, men også støtte til opbygning af den

nødvendige modtagelseskapacitet, både hvad angår infrastruktur og driftsudgifter, navnlig i de

medlemsstater, der hidtil kun har måttet klare et begrænset antal asylansøgere.

Som anført under punkt 2 er forslaget omfattet af Danmarks retsforbehold. Derfor bidrager

Danmark ikke til finansieringen af forslaget.

Hvis Danmark vælger at tilslutte sig forslaget, vil Danmark skulle bidrage til finansieringen.

Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift på ca. 273 mio. kr. i

perioden 2017-2020. Dette vil blive analyseret yderligere, når man er nærmere en vedtagelse

af retsakten.

Kommissionen angiver, at forslaget til omarbejdning af Eurodac-forslaget indebærer en udgift

på EU’s budget på ca. 30,5 mio. euro i perioden 2017-2020.

Dette omfatter udgifter til det

centrale systems tekniske opgradering og øgede lagerplads og kapacitet. De omfatter også it-

relaterede tjenester, software og hardware og vil dække opgradering og tilpasning, således at

der kan søges på alle kategorier af oplysninger til både asyl- og indvandringsformål. De

afspejler også udgifter til det ekstra personale, som EU’s

it-agentur, eu-LISA, får brug for

samt andre administrative omkostninger.

Side

40/47

Rådsmøde nr. 3641 (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/10-18

Da forslaget er omfattet af retsforbeholdet, bidrager Danmark i udgangspunktet ikke til

finansieringen heraf. Hvis Danmark vælger at tilslutte sig forslaget, vil Danmark skulle

bidrage

til finansieringen. Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig

udgift på 4,5 mio. kr.

I lyset af, at kategorierne af data, der opbevares i Eurodac-systemet, udvides med det

fremsatte forslag, herunder ved at inddrage farvekopier af pas og ID-dokumenter i Eurodac til

udsendelsesformål, forventes det at blive nødvendigt med tilpasninger af nationale it-

systemer. Der vil blive iværksat et arbejde med henblik på en endelig vurdering af de

økonomiske konsekvenser, herunder et foreløbigt skøn over danske udgifter til udvikling af de

nationale systemer, evt. indkøb af udstyr og driftsomkostninger, til brug for Eurodac-

systemet. Niveauet for de danske udgifter forventes at være af væsentligt omfang.

De øvrige forslag giver ikke anledning til økonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde

den 25.

september

2018.

Sagen har tidligere været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den

16. marts, 23. maj, 31. maj, 26. september og 23. november 2017

samt den 22. maj 2018.

Dansk Flygtningehjælp gjorde i forbindelse med høringen den 16. marts 2017 opmærksom på

sit positionspapir af den 10. marts 2017. I positionspapiret er der identificeret fem

kerneområder, der ifølge Dansk Flygtningehjælp bør lægges vægt på i en reform af Dublin-

systemet. Ifølge Dansk Flygtningehjælps bør medlemslandene i EU udvise solidaritet og tage

ansvar for asylansøgerne for at sikre asylansøgeres rettigheder og for at etablere et

velfungerende og effektivt Dublin-system. I forlængelse heraf mener Dansk Flygtningehjælp

derfor, at det maltesiske formandskabs forslag af den 15. februar 2017 om

omfordelingsmekanismen som en separat retsakt vil forhindre et solidarisk og effektivt

Dublin-system.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger

til punktet.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side arbejdes for etablering af en ordning, som fastholder Danmarks deltagelse i

Dublin-systemet uden at blive omfattet af en tvungen omfordelingsordning. Danmark står

samtidig fast på, at asyl- og indvandringspolitikken fastlægges i Danmark.

Fsva. Eurodac-forslaget er regeringen umiddelbart positivt indstillet. Regeringen lægger vægt

på, at forslagets fordele står mål med medlemsstaternes udgifter til tilpasning af it-systemer.

Regeringen er generelt positivt indstillet over for forslaget om Den Europæiske Unions

Asylagentur og Danmarks fortsatte deltagelse i det operative samarbejde.

Side

41/47

Rådsmøde nr. 3641 (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/10-18

Danmark deltager ikke i et eventuelt EU-genbosætningsprogram på grund af retsforbeholdet.

Danmark deltager endvidere ikke i modtagelsesdirektivet, ligesom en ny

kvalifikationsforordning og en ny asylprocedureforordning heller ikke vil være bindende for

Danmark på grund retsforbeholdet. Under drøftelserne vil Danmark notere sig

Kommissionens forslag.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslagene i de to lovpakker blev senest forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den

1. juni 2018 forud for rådsmødet i juni 2018

til orientering.

Der blev sendt grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til forordning om Den Europæiske

Unions Asylagentur den 2. september 2016. Grund- og nærhedsnotater vedrørende forslag til

omarbejdning af Eurodac-forordningen og Dublin-forordningen blev sendt henholdsvis den

26. og 27. september 2016. Grund-

og nærhedsnotat om forslaget om indførelse af EU’s

genbosætningsramme blev fremsendt den 7. oktober 2016. Grund- og nærhedsnotat om

omarbejdning af modtagelsesdirektivet blev fremsendt den 1. november 2016. Grund- og

nærhedsnotater vedrørende forslag til kvalifikationsforordning og asylprocedureforordning

blev sendt henholdsvis den 19. december 2016 og den 16. januar 2017.

Side

42/47

Rådsmøde nr. 3641 (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/10-18

Dagsordenspunkt 11. Migration: state of play

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

Revideret notat. Ændringer er markeret i kursiv.

1. Resumé

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 er migration på

dagsordenen. Det er forventningen, at der vil blive gjort status på migrationssituationen på

ruterne, hvor det bl.a. forventes, at drøftelsen vil adressere den seneste udvikling på

Middelhavsruterne. Der forventes også fokus på de eksterne aspekter af migration, herunder

initiativerne om ilandsætningsplatforme og kontrollerede centre samt udsendelse. Sagen

rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Sagen giver ikke anledning til at

redegøre for lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side støttes

gennemførelsen af tiltag, der kan begrænse tilstrømningen af irregulære migranter, herunder

gennem effektiv implementering af indgåede aftaler på EU-niveau samt aftaler indgået

mellem EU og tredjelande.

2. Baggrund

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

11.-12. oktober 2018

er migration på

dagsordenen. Det er forventningen, at drøftelsen bl.a. vil fokusere på

den seneste udvikling på

den vestlige rute. Der forventes også fokus på de eksterne aspekter af migration, herunder

initiativerne om ilandsætningsplatforme og kontrollerede centre samt udsendelse.

3. Formål og indhold

3.1 Indledende betragtninger fsva. udviklingen på de tre middelhavsruter

Ifølge Frontex er tendensen pr.

31. juli

2018 med samlet set faldende ankomsttal via de tre

middelhavsruter til EU fortsat fra 2017 ind i 2018. Således oplevede EU i 2017 et samlet fald

på omtrent 60 % ift. 2016, mens ankomster pr.

31. juli

i år udgør et fald fra 2017 til 2018 på

ca. 50 %. Ifølge

Frontex er EU’s ydre grænser dog fortsat under pres, og udslagene på de

enkelte ruter viser behov for fortsat at holde et tæt fokus på udviklingen.

3.2 Udviklingen på den centrale Middelhavsrute

Ifølge de italienske myndigheder er der pr.

9. september

ankommet ca.

20.319

migranter til

Italien på den centrale Middelhavsrute i 2018, hvilket er et fald på ca.

% sammenlignet

med den samme periode i 2017. Tendensen med faldende ankomsttal i 2017 på den centrale

Middelhavsrute fortsætter dermed ind i 2018. På den centrale Middelhavsrute registrerede de

italienske myndigheder således i 2017 ca. 119.000 ankomster, hvilket var ca. 34 % lavere end

i 2016.

Desuden udgør antallet af ankomster fra Libyen nu ca.

12.322,

hvilket svarer til ca.

% af de

samlede ankomster på ruten i 2018. Til sammenligning udgjorde ankomster fra Libyen i 2017

ca. 90 % af de samlede ankomster på ruten.

Ifølge UNHCR har den libyske kystvagt pr. 6.

september 2018 afskåret ca. 13.493 migranter fra at forlade libysk territorialfarvand.

Pr.

september

er der ifølge IOM,

FN’s migrationsorganisation,

i 2018 omkommet ca.

1.130

personer på ruten. IOM oplyser endvidere, at der i 2017 omkom ca. 2.800 personer på den

Side

43/47

Rådsmøde nr. 3641 (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/10-18

centrale Middelhavsrute, hvilket er et fald i forhold til 2016, hvor ca. 4.500 personer omkom

på ruten.

Ifølge Frontex er det ikke muligt at identificere en enkelt årsag til det markante fald i antallet

af ankomster for anden halvdel af 2017 og ind i 2018. Frontex vurderer, at faldet dels skyldes

interne omstændigheder i Libyen samt at flere fælleseuropæiske tiltag er begyndt at virke,

herunder i særdeleshed kapacitetsopbygningen af den libyske kystvagt samt adfærdskodekset

for NGO’er i Middelhavet. Der var i 2017 overvejende tale

om irregulære migranter fra lande

i Vestafrika og fra Bangladesh. I 2018 har tunesere og eritreere været de primære

nationaliteter på ruten, hvor de til sammen har udgjort ca.

35 %.

3.3 Udviklingen på den vestlige Middelhavsrute

Grundet en voldsom stigning i indrejser hen over sommeren har den vestlige rute hidtil i 2018

(pr. 9. september) set det største antal af indrejste af alle de tre Middelhavsruter.

Ifølge det

spanske indenrigsministerium er ca.

36.054

migranter pr.

9. september

2018 ankommet til

Spanien via den vestlige middelhavsrute samt til de spanske enklaver Ceuta og Melilla,

hvilket er en stigning på ca.

133 %

sammenlignet med den samme periode i 2017. Det

samlede antal ankomster på den vestlige Middelhavsrute, herunder også via de spanske

enklaver Ceuta og Melilla, var for 2017 på ca. 21.400 migranter, hvilket var ca. 148 % flere

end i 2016, hvor der ankom ca. 8.600. Stigningen skyldes især øget trafik af personer, der er

kommet ad søvejen på den såkaldte atlantiske rute, der udspringer fra Marokkos vestkyst.

Sammensætningen af de irregulære migranter, der i 2017 benyttede ruten, var præget af en

stigning af marokkanere og algeriere. I sidste kvartal af 2017 skete der en stigning af

vestafrikanske migranter på ruten, hvilket ifølge Frontex kan skyldes den øgede kontrol på

den centrale Middelhavsrute.

Hidtil i 2018 (pr. 9. september) udgør Guinea, Mali og Marokko

de største indrejsenationaliteter langs ruten. Tilsammen står disse nationaliteter for 59 % af

de indrejste. Ingen af de ovennævnte nationaliteter er at finde blandt de største

asylansøgernationaliteter i Spanien, hvor sydamerikanske lande dominerer.

3.4 Implementeringen af EU-Tyrkiet erklæringen og den østlige Middelhavsrute

Efter et stort fald i antallet af ankomster i 2017 har den østlige middelhavsrute

hidtil i 2018

(pr. 9. september) oplevet en stigning i antallet af indrejste.

Således er ca.

33.470

migranter

ankommet til Grækenland mellem 1. januar og

9. september

2018, hvilket er en stigning på

ca.

73 %

sammenlignet med den samme periode i 2017.

Stigningen har været størst over

landegrænsen mellem Grækenland og Tyrkiet, hvor ca. 300 % flere er indrejst sammenlignet

med samme periode i 2017 (ca. 11.354 personer mod 2.484 personer). Den største gruppe er

tyrkiske statsborgere, der samlet i 2018 udgør 45 %. Der er hidtil i 2018 (pr. 9. september)

indrejst 24 % flere til de græske øer end samme tid sidst år. De seneste 3 måneder har

indrejsetallet imidlertid været relativt stabilt, hvilket ifølge Frontex skyldes øget patruljering

fra den tyrkiske kystvagt.

Antallet af syrere, der indrejser til de græske øer, er faldet, og de udgør nu ca. 31 % af det

totale antal indrejste, mod ca. 44 % ved udgangen af 2017. Antallet af syrere faldt markant

og pludseligt i juni, hvilket Frontex vurderer skyldes en række tiltag iværksat af de tyrkiske

myndigheder. I juli måned steg antallet af syrere igen, men det er stadig på et lavere niveau

end de foregående måneder. Det er pt. heller ingen indikationer for, at den pågående

militæroperation i Idlib, Syrien, har ført til flere forsøg på at krydse grænsen mellem Syrien

og Tyrkiet.

Side

44/47

Rådsmøde nr. 3641 (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/10-18

Antallet af afghanere, der indrejser til de græske øer, er stigende, hvilket kan relateres til det

store antal afghanere, der indrejste til Tyrkiet fra Iran i løbet af foråret 2018. Afghanere

udgør nu 19 % af det totale antal indrejste til de græske øer mod 12 % ved udgangen af 2017.

I perioden fra den 21. marts 2016 til den

september 2018 er der sendt

2.319

migranter retur

til Tyrkiet i medfør af EU-Tyrkiet-erklæringen samt den bilaterale protokol om

tilbagesendelse mellem Grækenland og Tyrkiet, heraf

339 personer

fra Syrien, herunder også

enkelte, der har søgt og fået afslag på asyl i Grækenland.

Den græske administrative højesteret afsagde den 22. september 2017 dom i den principielle

sag om, hvorvidt Tyrkiet vil kunne anses som et sikkert tredjeland i asylretlig forstand. Retten

gav de græske myndigheder medhold og fandt således, at Tyrkiet i hvert fald i de konkrete to

sager kunne anses som et sikkert tredjeland. De to sager angik to syriske mænd, og retten

foretog en konkret vurdering af de pågældendes forhold. Der blev således i dommen bl.a.

henvist til, at de begge havde familie og pårørende i Tyrkiet. Det er fortsat ikke muligt at

udtale sig om dommens rækkevide i forhold til asylsagsbehandlingen og antallet af

tilbagesendelser.

3.4.1 Vestbalkan

Styrkelsen af vestbalkanlandenes grænsekontrol har været effektiv ift. at stabilisere strømmen

af ankomster via Serbien mod Ungarn.

Presset på den nye rute over Albanien, Montenegro,

Bosnien og Kroatien til Slovenien fortsætter, men er pt. stabiliseret. Det er ligeledes mange,

der benytter ruten fra Grækenland via Makedonien og Serbien til Bosnien. Bosnien oplever

således et krydspres fra flere forskellige ruter, og hidtil i 2018 (pr. 9. september) har de

bosniske myndigheder registreret ca. 12.752

illegale grænsekrydsninger.

Pt. er antallet af

migranter, der opholder sig i Bosnien, estimeret til et sted mellem 3.500 og 4.000. Antallet af

migranter langs Vestbalkan-ruten er endvidere påvirket af, at de serbiske myndigheder det

seneste år har indgået visumlempelsesaftaler med en række oprindelseslande, herunder Iran.

EU har en stærk interesse i, at landene på Vestbalkan fortsat kontrollerer deres grænser og i et

konstruktivt samarbejde med dem på migrationsområdet. Der kan derfor være behov for at

styrke eksisterende tiltag og etablere nye tiltag langs Balkanruten. Migrations- og

politisamarbejdet mellem landene i det tidligere Jugoslavien, den såkaldte Brdo-process, kan

fra EU’s side blive relevant at støtte i forhold til sådanne nye tiltag.

3.5 Ansøgninger om international beskyttelse i EU+

I 2018 (pr.

16. september)

er der i EU+ (EU samt Norge og Schweiz)

registreret ca. 429.297

ansøgninger om international beskyttelse, herunder ca. 46.747 ansøgninger fra syrere,

efterfulgt af afghanere (29.414) og irakere (27.568).

3.6 Tilbagesendelse

Tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig ulovligt i EU, vurderes at have

stor betydning i forhold til at dæmme op for ulovlige migrantionsstrømme og opretholde

integriteten af EU’s og medlemsstaternes

migrationspolitik. Det fremgår af Malta-erklæringen

af 3. februar 2017 fra Det Europæiske Råd, at der er behov for en styrkelse af mulighederne

for at tilbagesende tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold. Kommissionens statusrapport

af 16. maj 2018 gentager budskabet om behovet for at intensivere udsendelsesarbejdet, idet

kun 36,6 % af alle udsendelsesbeslutninger i 2017 rent faktisk blev effektueret. Tilbagetagelse

og udsendelse indgik desuden, ligesom i Valletta handleplanen, som centrale elementer i den

Side

45/47

Rådsmøde nr. 3641 (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/10-18

vedtagede politiske erklæring og handleplan i Rabatprocessen den 2. maj 2018.

For at fremme

den effektive udsendelse af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig illegalt i EU, har

Kommissionen i september 2018 fremsat et forslag til et revideret udsendelsesdirektiv.

Formålet med forlaget er at gøre arbejdet med udsendelse i hele EU mere effektivt og

ensartet.

3.7 Ilandsætningsplatforme og kontrollede centre

Som opfølgning på Det Europæiske Råds konklusioner af 28. og 29. juni 2018 udsendte

Kommissionen i juli 2018 to non-papers om henholdsvis regionale ilandsætningsplatforme og

kontrollerede centre. Initiativerne skal ses som et forsøg på en overordnet plan om at fordele

ansvaret for håndteringen af migranter i det centrale Middelhav. Planen går ud på at etablere

kontrollerede centre i EU-medlemslande, der skal håndtere migranter reddet i europæiske

search and rescue (SAR)-zoner, samt regionale ilandsætningsplatforme, der skal håndtere

migranter reddet i tredjelandes SAR-zoner. Den samlede plan forudsætter derfor en

håndhævelse af eksisterende internationale regler for disse zoner. De to koncepter har været

genstand for indledende drøftelser.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været forelagt for Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde

den 25.

september 2018.

Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den

22.

maj 2018.

Sagen har tidligere været forelagt Specialudvalget for asyl-og

indvandringssamarbejde den 21. februar 2018, 26. september, 30. august, 28. juni og 23. maj

2017.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger

til punktet.

10. Regeringens generelle holdning

Det er regeringens holdning, at den aktuelle udvikling på det centrale Middelhav i øjeblikket

går i den

rigtige retning. Der er dog fortsat et stort pres på EU’s ydre grænser, hvorfor der er

behov for at opretholde et konstant fokus på migrationsstrømmene samt sikre fortsat

implementering af Malta-erklæringen af 3. februar 2017.

Side

46/47

Rådsmøde nr. 3641 (retlige og indre anliggender) den 11.-12. oktober 2018 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 11-12/10-18

Det er herudover regeringens generelle holdning, at den nuværende migrations- og

flygtningesituation kræver, at man fortsat har fokus på udmøntning af eksisterende lovgivning

og aftaler, herunder særligt en effektiv udmøntning af EU-Tyrkiet erklæringen samt sikring af

fuldt operative hotspots med henblik på identifikation, registrering og fingeraftryksoptag af

alle irregulære migranter og asylansøgere på den ydre grænse.

Endvidere støtter regeringen tiltag til effektivisering af tilbagesendelse af personer uden

lovligt ophold og uden behov for beskyttelse.

Endelig støtter Danmark aktivt op om samarbejdet og dialogen mellem EU og relevante

tredjelande om fælles migrationsudfordringer og løsninger, herunder ikke mindst i forhold til

tilbagetagelse. Danmark ønsker også øget fokus på at imødegå de grundlæggende årsager til,

at folk migrerer.

Overordnet set støtter Danmark de to initiativer om regionale ilandsætningsplatforme og

kontrollede centre, der sammen med andre EU tiltag har til formål/hensigt at reducere

antallet af spontane asylansøgere i Europa og bringe den irregulære migration til ophør. Det

skal sikres, at hverken platforme eller centre i sig selv bliver en pull-faktor og dermed

tiltrækker flere migranter til Europa. Derfor er det også vigtigt for Danmark, at hurtig

tilbagesendelse af irregulære migranter til oprindelseslande tænkes med ind i

videreudviklingen af koncepterne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den

1. juni 2018 forud for

rådsmødet i juni 2018.

Side

47/47