Tak for det.
Tak til ministeren for en god og grundig redegørelse, som gav et rigtig godt blik på status lige nu og det meget, meget spændende år, som venter os i forhold til den her dagsorden.
Tak for nogle gode taler rundt omkring.
Befriende ærlighed fra ordføreren for Dansk Folkeparti.
Det her er ganske rigtigt ikke nødvendigvis det sådan mest kulørte emne, men det er jo sådan set rigtigt, som ordføreren for Alternativet til gengæld sagde, nemlig at det jo burde være noget, der fik journalisterne til at falde over hinanden i iver for at dække det.
Men det er jo ikke helt det, der er tilfældet.
Så er det jo lidt pudsigt, at vi lige har den her debat i dag på Strømmens Dag, som også ordføreren for Liberal Alliance var inde på.
Det er jo en meget god påmindelse, som vi også har fået fra Dansk Energi i dag, om, at vi har meget at være stolte af i Danmark.
I kender sikkert alle sammen den her kliché med, at man skal leve i nuet.
I har sikkert også selv brugt den.
Lad være med at bekymre dig om i morgen, men lev i nuet.
Det kan der også være meget sandhed i.
Det går, når man kommer hjem fra arbejde og bare smækker benene op og lever i nuet med sine unger, eller hvad man laver, men i politik er det svært at bruge udtrykket:
at man skal leve i nuet.
For når vi laver politik, er vi nødt til at leve i fortiden, nutiden og fremtiden, for vi er hverken Danmarks første eller Danmarks sidste generation.
Nogle er gået forud for os, og vi skal give Danmark videre til nye generationer.
Det skal være et Danmark og en verden i mindst lige så god stand som den, vi overtog.
Det skylder vi dem, der gik forud, og det skylder vi de kommende generationer.
Det er den kontrakt, vi Konservative kalder for generationskontrakten, som er så vigtig for os.
Dagens debat er et forsøg på at tage hånd om fremtiden og ikke stirre sig blind på nutiden og være i god tid, og derfor er debatten i dag så vigtig.
For det er svært at forestille sig en meget mere vigtig dagsorden end klimadagsordenen.
Man kan sådan lidt groft og firkantet spørge sig selv, hvad det hjælper at løfte mennesker ud af fattigdom og skabe fred i verden eller noget helt andet, hvis vi samtidig ødelægger vores klode, for så kan det jo et eller andet sted være lige meget det hele.
Desværre er det ikke altid det lange lys, der er på, hos os politikere.
Det er fristende at fokusere sin energi på de problemer, vi står midt i, og som vi mærker lige nu og her, og ikke se ud i fremtiden.
I USA ser vi desværre en præsident, der sætter hele verdens klimaindsats på spil af hensyn til nogle meget kortsigtede indenrigspolitiske forhold.
Det er et godt eksempel på at tænke mere på nuet end på fremtiden.
Når det kommer til grøn omstilling, er vi nødt til at have det lange lys tændt – det lys, der rækker ud over næste folketingsvalg, næste økonomiske opsving eller økonomiske krise og ud over næste generation.
Derfor er jeg også både glad og stolt over de fine initiativer, der er taget af regeringen i det forgangne år.
Det var vigtigt for os Konservative at få skrevet ind i regeringsgrundlaget, at mindst 50 pct.
af vores energibehov skal dækkes af vedvarende energikilder i 2030, og at vi i 2050 skal være et lavemissionssamfund.
Derfor har Danmark også presset på internationalt.
For en ting er, at vi har fine nationale målsætninger, men der skal presses på i verdenssamfundet.
Det nytter ikke noget, hvis ikke resten af verden følger trop.
Derfor har vi presset på i EU for mere ambitiøse niveauer dér, men desværre har det været en hård kamp.
Men jeg er glad og stolt over, at vi har en dansk minister, som har været med til at kæmpe kampen og på samme måde en kamp for en reformation af EU's kvotesystem.
Herhjemme har vi også flere ting, vi kan være stolte af.
Vi skabte energipolitisk danmarkshistorie ved at lave en stor aftale, hvor solceller og vindmøller konkurrerede.
Vi leverede maksimalt strøm for en milliard kroner i 2018 og 2019.
Vi har omlagt PSO-afgiften ved en bred aftale i Folketinget – tak til alle de partier, der tog ansvar i den henseende – og vi er generelt i gang med at styrke hele elektrificeringen af vores samfund.
I marts sidste år lavede vi en bred aftale om at udvide de nationale testcentre for vindmøller.
Det understøtter ambitionen om, at Danmark skal være førende inden for produktion af vindenergi.
Der er mange arbejdspladser knyttet til det og vel at mærke arbejdspladser, der ligger fordelt over hele landet, også nogle af de steder, hvor det ellers kan være svære tider – så det er værd at glæde sig over.
Men vi må ikke hvile på laurbærrene.
Der er stadig væk meget, der skal gøres.
I de seneste 17 år er varmerekorden blevet slået de 16 år.
Temperaturen stiger og stiger, og i de kommende årtier vil vi opleve migrationsproblemer i en skala, som vi slet ikke er vant til.
Det her begreb klimaflygtninge er noget, vi kommer til at skulle stifte bekendtskab med på en helt ny måde.
Det er ikke nok, at vi kun taler om at bekæmpe klimaforandringer; vi er også nødt til i højere grad at begynde at tale om klimatilpasninger, fordi det er en kæmpe udfordring, der venter os.
Danmark kan ikke løse det hele alene, men vi skal tage vores del som ansvarligt land.
I Danmark er det en ambition, at vi skal bevæge os væk fra støtteordninger.
Energiteknologi skal kunne konkurrere om at levere den mest optimale, grønne strømløsning til forbrugerne.
Som på alle andre områder tror vi at konkurrence skaber det bedste produkt til den bedste pris, men også med forståelse for, at de frie markedskræfter ikke kan klare det alene, når det kommer til energipolitikken.
Bæredygtig energi skal leveres på et bæredygtigt marked.
Hvis staten er for flittig til at holde hånden under energiproduktionen med unaturlige støtteordninger, bliver markedet aldrig bæredygtigt.
Det er jo fantastisk inspirerende lige nu at kigge rundt omkring i Europa, hvor man begynder at se de første store parker blive besluttet uden støtte.
Det vidner jo om, at fremtiden er lys, når det kan gøres på en så omkostningseffektiv måde.
Regeringen fortsætter med at klø på.
Jeg ser frem til det kommende år, og jeg ser særligt frem til den ny energiaftale, vi skal lave.
Der skal vi virkelig som politikere vise, at vi er kompromisvillige alle sammen, at vi er villige til strække os mod hinanden, også selv om det betyder, at vi ikke alle sammen får indfriet alle vores ambitioner.
Der bliver sat mange tal på i den her diskussion.
Vi kan ikke alle sammen få vores ønsker helt indfriet, men jeg synes virkelig, at vi skal anstrenge os hårdt for at få en bred aftale.
Det håber jeg virkelig at alle parter vil gøre.
Vi skylder det af hensyn til danskerne, vi skylder det af hensyn til de kommende generationer.
Vi skylder det af hensyn til et stort erhverv, som er afhængig af stabile rammevilkår, og som er afhængig af, at det, vi vedtager her i Folketinget, altså også står ved magt 5 og 7 år ud i fremtiden, og at der er stabilitet på det her område.
Så vi kan godt stå her og bruge en masse tid på at diskutere, om det skal hedde 55 eller 57 eller 60 pct., men det, der virkelig batter noget, er, at vi står sammen, og at vi får vedtaget en energiaftale med konkrete projekter, som rækker ud i fremtiden, og som bidrager til fremskridt, der bringer os tættere på.
Så det var bare sådan et sidste lille håb om, at vi kan få lavet en bred aftale.
Det er i hvert fald vigtigt for os i Det Konservative Folkeparti.
Og det tror jeg var det, jeg havde at sige.
Tak.