Spm. nr. S 139

8) Til sundhedsministeren af:

Rasmus Prehn (S) :

Mener ministeren, at der er behov for nationale tiltag, herunder optag af flere danske medicinstuderende, for at løse problemerne med manglende sprogkvalifikationer på danske sygehuse?

Værsgo.

Tak, formand. Og jeg vil læse mit spørgsmål op:

Mener ministeren, at der er behov for nationale tiltag, herunder optag af flere danske medicinstuderende, for at løse problemerne med manglende sprogkvalifikationer på danske sygehuse?

Værsgo, ministeren.

Tak for spørgsmålet. Regeringen indgik i februar 2017 en politisk aftale med Folketingets øvrige partier om bedre lægedækning, som også følger op på en række af anbefalingerne fra Lægedækningsudvalget. En af anbefalingerne fra udvalget var netop at øge optaget af medicinstuderende i Aalborg – som jeg ved er spørgeren meget bekendt – og det har vi fra regeringens side sikret og også implementeret. Det er gjort her fra andet halvår af 2017, hvor vi har hævet optaget på medicinuddannelsen i Aalborg med 50 studerende.

Så synes jeg måske også, det er en lejlighed til at minde om, at antallet af udenlandske studerende på de danske medicinstudier faktisk har været faldende over de seneste år. Noget af den bekymring, der har været tidligere, har jo også været, at vi måske uddannede lige lovlig mange læger, som så tog tilbage til nogle af vores nordiske søster- og broderlande.

Så ja, der er behov for nationale tiltag for at styrke lægedækningen. Dem tager vi meget alvorligt fra regeringens side, og dem løfter vi med den lægedækningsaftale, som vi har indgået med Folketingets partier. De ting, der ligger direkte på regeringens bord, prioriterer vi, og det, der kræver lovgivning, har vi allerede førstebehandlet her i salen. Det, der kræver initiativer enten fra regionerne eller fra anden side, følger vi op på. Og vi kommer også til at følge op på det her ved årsskiftet i den kreds, hvor vi har aftalt det.

Der er det vigtigt at sige, at det at øge optaget i Aalborg, som nu er ført ud i livet, jo bare er et af de mange initiativer, der skal til for at sikre en bedre lægedækning, og som jo også alt andet lige skal være med til at sikre, at man netop kan rekruttere dansk uddannede læger, som har et tilstrækkeligt sprog, og man derfor kan undgå nogle af de sprogudfordringer, vi kan se at vi har nogle steder på landets sygehuse.

Så er det spørgeren. Værsgo.

Først og fremmest mange tak til ministeren for svaret her, også for, at ministeren anerkender, at der er et behov på det her område.

Det er rigtigt, at der er sket tiltag i form af, ja, i første omgang jo etablering af en lægeuddannelse i Aalborg og så også flere pladser på lægestudiet. Det er noget, som os, der er lokalt valgt i Nordjylland, har kæmpet for i mange år. Det er rigtig, rigtig positivt, og vi har også store forventninger til, hvordan det kommer til at afhjælpe det her problem. Det, vi konkret oplever, er, at der er mange af vores sygehuse i Nordjylland, hvor man jo, fordi man ikke har kunnet få danske læger, har ansat læger fra andre lande. Det er sådan set enormt positivt, at der er læger andre steder fra, der gerne vil løfte den opgave og rejse her til Danmark for at hjælpe os. Det er vi både glade og taknemmelige over.

Men udfordringen og problemet opstår altså, når det er sådan, at man som patient oplever, at man bliver mødt af en læge, som taler et meget ringe dansk, og der simpelt hen opstår et kommunikationsproblem. Altså, vi ved alle sammen, hvor vigtig kommunikation er i sundhed, og hvis ikke man forstår sin læge – og det kan man jo have problemer med selv med en læge, der taler dansk – så kan man måske ikke få det optimale ud af sin behandling, eller man kan måske gøre noget, der direkte er kontraproduktivt i forhold til ens eget helbred. Der er det altså problematisk, at der er læger, der ikke taler dansk.

Det, jeg godt kunne tænke mig at høre, er, om det er tilfredsstillende, når nu vi står med tal fra Sundhedsstyrelsen, der viser, at 20 pct. af lægerne bare i Nordjylland kommer fra lande uden for Danmark, og om ministeren har ideer til, hvad vi kan gøre ekstra for at sikre, at dem, der så er her, også får den sprogundervisning, der skal til, eller om vi er nødt til at optage endnu flere for at sikre, at der er danske læger nok.

Værsgo, ministeren.

Tak. Det er et meget relevant spørgsmål, som optager mig rigtig meget. Så sent som tidligere i den her uge var jeg faktisk på Mors og i Thy for at besøge alle de praktiserende læger, som netop har den her udfordring i forhold til rekruttering. Jeg har også godkendt forsøg, som Region Nordjylland har ansøgt om, i forhold til at prøve at skabe en anden type konstruktion for at sikre en bedre lægedækning. Så jeg tror ikke, det er ét initiativ, der skal til. Jeg tror, det er en lang række af initiativer, og vi har sådan set i den aftale, som vi indgik i februar måned, taget hånd om nogle af dem, og her ved årsskiftet kommer vi til at gøre status over dem.

Der indgår også i vores aftale netop det her fokus på sproget og behovet for, at regionerne som ansættende myndighed, hvis det handler om sygehuslæger, er langt mere opmærksomme på, at man som læge kan tale det danske sprog og kan kommunikere. Det er også blevet indskærpet over for regionerne fra ministeriets side her i foråret. Der er også lavet vejledningsmateriale om området, herunder at man skal afbryde ansættelsesforholdet, hvis vedkommende sundhedsperson ikke taler et tilstrækkeligt dansk.

Så det er noget af det, der skal følges op på, og jeg tror, at svaret både er vores meroptag i Aalborg, aftalen mellem regionerne og den nye aftale med PLO, hvor man også sikrer en bedre honorering nogle steder, altså en lang række tiltag. Det kommer jeg til at følge meget tæt, fordi det at sikre lægedækning i hele landet er en vigtig prioritet for mig som sundhedsminister.

Værsgo til spørgeren.

Tak igen for besvarelsen. Skal jeg forstå sundhedsministeren derhen, at ministeren er enig med mig i, at det naturligvis er uacceptabelt, hvis en patient oplever at blive mødt af en læge, der ikke taler et tilstrækkeligt dansk?

Jeg har et konkret eksempel med en moden kvinde, lidt over 70 år, som er på hospitalet – det er godt nok i Region Sjælland – og der bliver hun så mødt af en svensk læge. Hun har simpelt hen svært ved at forstå lægen, og da hun gør det til et problem, får hun at vide: Jamen du må da kunne forstå det, for det er på svensk. Altså, der er også en arrogance forbundet med det her. Det er jo ikke alle, der har lige godt sprogøre.

Er ministeren enig i, at det er uacceptabelt, når man byder patienter sådan nogle situationer?

Værsgo, ministeren.

Det fremgår jo sådan set rigtig klart af den fælles aftale, som vi lavede i foråret, at der skal være et tilstrækkeligt sprog, og det er da en opgave at sikre det fra regionernes side, hvis det handler om sygehuslæger. Når det handler om almen praksis, skal der være et helt særligt øje på det, for der er det endnu mere overladt til den enkelte borger med lægen på den anden side af bordet, hvor man nogle gange i sygehussituationer kan have sundhedspersoner, der måske ikke har den direkte borgerkontakt, og hvor sproget kan spille en lidt mindre rolle, men stadig væk spiller en stor rolle. Så sprog er en kompetence på linje med andre kompetencer.

Så det er ikke acceptabelt, hvis der ikke er et tilstrækkeligt sprogniveau, og det gælder sådan set, uanset om sundhedspersonen er fra Sverige eller fra et andet EU-land. Det er vigtigt, at der er fokus på danskkundskaberne i kontakten med patienterne.

Værsgo til sidste spørgsmål.

Jamen mange tak til ministeren. Jeg er glad for, at ministeren deler min bekymring på det her område, og jeg er også enig i, at der skal ske noget på området. Og jeg anerkender, at man har sat noget i gang, men går det hurtigt nok? Altså, er det tilfredsstillende, når der stadig væk et sted som i Nordjylland er 20 pct. af lægerne, som ikke er fra Danmark? Og der er enkelte hospitaler, f.eks. Hjørring sygehus, hvor det jo er en langt større andel end 20 pct., som er udenlandske. Altså, går det så hurtigt nok med de ting, man har sat i gang, eller skal der gøres noget yderligere? Skal der flere ressourcer til, at f.eks. regionerne kan give intensive kurser i dansk til de læger, der er ansat?

Værsgo til ministeren for det sidste svar.

Jeg synes sådan set, og det sagde spørgeren også selv i starten, at det er godt, at der er udenlandske læger, der vil komme til Danmark og dække nogle af de funktioner, vi desværre ikke kan rekruttere til. Lægedækningsudvalgets rapport pegede jo på, at vi faktisk har en del læger i Danmark. De har bare klumpet sig sammen omkring de store byer, og der synes jeg ikke, at man skal skælde ud på nogle af de udenlandske læger, der kommer til Danmark.

Det, der kan være udfordringen, er dem, der ikke taler et tilstrækkeligt dansk. Det har vi fokus på, og vi kommer til at evaluere her ved årsskiftet, også sammen med spørgerens parti, om der er taget tilstrækkelige initiativer på det her område. For det siger sig selv, at når det handler om kontakten og kvaliteten i behandlingen, er dansk en vigtig forudsætning. Så ja, det har vi opmærksomhed på, også at det skal gå hurtigt.

Tak, og spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er til kulturministeren af hr. Henrik Brodersen, Dansk Folkeparti.