Spm. nr. S 147

10) Til kirkeministeren af:

Christian Langballe (DF) :

Vil ministeren forklare, hvilke bevæggrunde ministeren har for at kalde et burkaforbud eller maskeringsforbud, som regeringen selv tilslutter sig, for »tåbeligt«?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Mette Bocks kritik af egen regerings burkaforbud vækker undren« i Kristeligt Dagblad den 1. november 2017.

Værsgo til at læse spørgsmålet op.

Tak, formand. Spørgsmålet lyder: Vil ministeren forklare, hvilke bevæggrunde ministeren har for at kalde et burkaforbud eller maskeringsforbud, som regeringen selv tilslutter sig, for »tåbeligt«?

Værsgo til ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er nogle bemærkninger, som er faldet på et møde i Aalborg, som pressen så har taget op, og det er selvfølgelig helt i orden. Når jeg kalder et burkaforbud for tåbeligt – ikke et maskeringsforbud, men et burkaforbud, hvis der var nogen, der måtte have et sådant – så er det af den ene grund, at jeg tror, der er nogle problemstillinger, som vi er helt enige om eksisterer, og som vi skal tage hånd om, men at jeg ikke tror på, at et burkaforbud er løsningen på det. Det er den ene ting, jeg mener med det.

Den anden ting er, at der for mig er en principielt helt afgørende forskel på, om man laver et burkaforbud, eller om man laver et maskeringsforbud. For et burkaforbud går ind og rører ved en grundlovssikret religionsfrihed, mens et maskeringsforbud rækker bredere ud.

Værsgo til spørgeren.

Ja, kært barn har mange navne. Altså, det synes jeg godt nok var noget af en søforklaring, undskyld mig. Men det, vi taler om, er et burkaforbud og et maskeringsforbud, som ministeren går ud og kalder tåbeligt, og det står selvfølgelig for ministerens egen regning, om ministeren så at sige vil tage afstand fra regeringen, der har tilsluttet sig. Jeg synes bare, det er en besynderlig fremgangsmåde, og der er så også noget i det saglige, som jeg simpelt hen ikke er enig med ministeren i.

For vi har lagt vægt på, at det er et burkaforbud, hvilket det er. Altså, når vi har diskuteret det, både med repræsentanter for regeringen og forskellige ordførere, så har vi jo diskuteret burka og niqab. Det er det, det hele har drejet sig om, og sagligt set mener jeg simpelt hen at der er noget, ministeren har misforstået. For burkaen og niqabben er udtryk for shariaens spydspids, og når man på den måde opbygger en parallel retsorden igennem shariaen ved bl.a. at gøre burkaen og niqabben til en spydspids, så mener jeg, at det er alarmerende, fordi det i sig selv skaber parallelsamfund og simpelt hen er en trussel mod et frit og åbent Danmark. Det forhold, at vi kan se hinanden i øjnene, det forhold, at vi kan kende hinanden på gaden, tager burka- og niqabbærerne jo afstand fra.

Så jeg synes simpelt hen, der her er en saglig diskussion, som jeg ikke forstår at ministeren overhovedet ikke forstår eller har sat sig ind i eller i det mindste anerkender, og det er et burkaforbud. Så kan regeringen kalde det noget andet, når de tilslutter sig det, men det er det, vi har diskuteret.

Værsgo til ministeren.

Jeg indgår altid gerne i en både saglig og politisk diskussion, også med spørgeren. Jeg har intet godt at sige om burkaerne, hvilket også fremgik af det avisreferat, som spørgeren henviser til. Jeg har overhovedet intet godt at sige om burkaerne, men hvis vi gerne vil have burkaerne væk fra vores samfund – hvis det var lige præcis det, man ville – så tror jeg, at den rigtige vej ville være, at man faktisk forsøgte at overholde den lovgivning, som vi har i dag. Og det vil være at sige, at hvis man er indhyllet i en burka, så står man de facto ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, og det vil sige, at der dermed bliver lukket for alle offentlige kasser. Dermed ville man få løst den problemstilling, som jeg tror spørgeren og jeg er enige om at der er, uden at gå ind og røre ved den religionsfrihed, som jeg mener er en af de bærende søjler i et frit samfund som det danske.

Spørgeren, værsgo.

Altså, når vi diskuterer – og det er det, vi gør med det her burkaforbud – den islamisme, som viser sit hæslige ansigt overalt i Europa, så er det faktisk ikke kun religion, vi diskuterer, det er politik. Det er en politisk bevægelse, som bruger religionen som dække for at fremføre nogle synspunkter i forhold til et frit og åbent samfund, som de overhovedet ikke vedkender sig. Der synes jeg så bare, at man, når man diskuterer det her, burde gå et spadestik dybere og så sige, at det her er en trussel mod det åbne samfund, og det er derfor, vi har rejst det her burkaforbud. Det er faktisk af politiske grunde.

Værsgo til ministeren.

[Lydudfald] ... deltager jeg også rigtig gerne i, og jeg ønsker ikke burkaer på gaden i vores samfund. Det, som den politiske uenighed går på, er jo, hvordan man kommer de her ting til livs. Vi skal bekæmpe islamismen med alle de midler, som vi overhovedet kan, i et frit samfund. Men når spørgeren dermed netop flytter det fra at være en religionsdiskussion til en politisk diskussion, så er vi jo også i det spor, som jeg gerne ser den her diskussion blive ført i, nemlig at sige: Hvordan lever vi vores liv i Danmark? En af de helt fundamentale præmisser, der f.eks. er for at få adgang til de offentlige kasser, er, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet. Du står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis du ifører dig beklædningsgenstande som det her. Jeg er sikker på, at det, hvis man taler om reelle virkemidler i forhold til at gå ind i den her politiske diskussion, vil være et langt stærkere middel at lukke for de offentlige kasser end at gøre det til noget, som man nu kan læne sig op ad i symbolske kampe – og det er der nogle i disse parallelsamfund som vil gøre – og føle sig forurettet over, at der kommer et beklædningsforbud i stedet for et forbud, som retter sig mod arbejdsmarkedet.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jeg er simpelt hen lodret uenig i, at det her burkaforbud ikke er, som det skal være. Det er helt, som det skal være. Jeg havde bare foretrukket, at man kaldte det, hvad det var, nemlig et burkaforbud.

Der er tre ting, som vi kommer til at kæmpe med de næste år her. Det første er forsvaret for det åbne samfund. Det kan virke paradoksalt, at et burkaforbud faktisk fremmer det åbne samfund, men det mener jeg at det gør. Det andet er kvindernes rettigheder. Jeg mener simpelt hen, det er en undertrykkelse af alt, hvad jeg mener er værdifuldt i forhold til kønnenes ligestilling. Det tredje er islamismen, hvor burkaen spiller en afgørende rolle i den islamiske vækkelse, der udgår fra Mellemøsten og også er kommet her til Danmark. Der skal vi jo kæmpe med næb og kløer i forhold til at tage den debat og indføre den lovgivning, som skal til i et forsvar for Danmark.

Tak. Så er det ministeren.

Tak for det. Vi er jo enige om, at der er nogle ting, vi skal kæmpe imod i vores samfund. Den grundlæggende uenighed er, hvilke redskaber det er vi skal tage i brug. Jeg tilhører et liberalt parti. Vi går ind for at sikre grundlæggende frihedsrettigheder og at bekæmpe ting med de rigtige redskaber. En af de grundlæggende rettigheder, vi har i vores samfund, er jo religionsfriheden. Nu har vi så valgt at sige, at vi laver et maskeringsforbud. Det er der et massivt flertal for i det danske Folketing. Regeringen støtter dette maskeringsforbud, og jeg kommer selv til at stemme for det. Jeg vil bare sige, at jeg så håber på, at vi kan holde op med at diskutere beklædning og så begynde at diskutere de reelle problemer, som jeg tror at spørgeren og jeg er enige om at vi har i vores samfund.

Tak. Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål er til transport-, bygnings- og boligministeren af hr. Kaare Dybvad, Socialdemokratiet.