Lån til studerende repræsenterer traditionelt en udgift for staten på grund af lave renter og tilbagebetalingsproblemer.
Det er derfor vigtigt at opstille regler, der sikrer den største garanti for, at studielån tilbagebetales.
I 2012 var den misligholdte studiegæld for studerende fra andre EU-lande på 217 mio.
kr., og det er som sagt steget til 426 mio.
kr.
2016.
I dag er 40 pct.
af studielån for udenlandske studerende misligholdt, og der er en samlet studiegæld på 2 mia.
kr.
For mig at se må der gælde det princip, at man ikke skal klippe naboens græsplæne, så danske skatteborgere skal selvfølgelig ikke betale for udenlandske skatteborgeres gæld, men det gør de.
Udenlandske unge får en gratis uddannelse og SU-støtte, og så kan de ovenikøbet tage et SU-lån, som de ikke behøver at betale tilbage.
Derfor kan det heller ikke undre, at de 400 mio.
kr.
kun er toppen af isbjerget.
Som det fremgår af ministerens eget svar, har udenlandske studerende optaget SU-lån for i alt 2 mia.
kr., hvoraf de 400 mio.
kr.
udgør den misligholdte gæld.
Det er vigtigt, at finansieringen af statsstøttede studielån ikke bringes i fare.
Det er der jo en reel risiko for, fordi ubetalte studielån til studerende fra andre medlemslande er støt voksende.
Det er ikke så underligt, når EU-medlemslandene har opstillet regler, der sikrer vandrende arbejdstagernes ret til SU-lån, samtidig med at EU-landene ikke kan blive enige om at ændre inddrivningsdirektivet.
Det er ministeren, der har ansvaret for udformningen af reglerne for uddannelsesstøtte og herunder reglerne vedrørende studielån.
Det er således fra ministerens ressortområde, problemerne om misligholdt studiegæld udspringer.
Hvor hurtigt kan ministeren have en redningsplan klar, så de 2 mia.
kr.
ikke går helt tabt?