Spm. nr. S 173

9) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Jan Erik Messmann (DF) :

Mener ministeren, det er et problem, at udenlandske studerende har misligholdt gæld for 426 mio. kr. i 2016, som det fremgår af ministeriets egne tal, og hvad agter ministeren at gøre ved det?

Værsgo for oplæsning.

Tak, fru formand. Mener ministeren, det er et problem, at udenlandske studerende har misligholdt gæld for 426 mio. kr. i 2016, som det fremgår af ministeriets egne tal, og hvad agter ministeren at gøre ved det?

Værsgo, ministeren.

Det er korrekt, at udenlandske studerende i 2016 har misligholdt SU-gæld for 426 mio. kr., og det er naturligvis uacceptabelt. Jeg kan i øvrigt oplyse, at danske studerende som sådan har misligholdt SU-gæld for 3,7 mia. kr. i 2016. Begge tal dækker både skyldnere bosat i udlandet og herhjemme, og begge tal er jo alt for høje.

Vi arbejder på flere fronter for at få pengene ind igen fra de udenlandske skyldnere. Vi skal være bedre til at opkræve gælden, før de studerende misligholder, og til at inddrive gælden, når den først er misligholdt. Det gør vi f.eks. ved at gøre det lettere at melde sig til betalingsservice eller sætte betalingen op som en fast kontooverførsel fra udlandet.

Samtidig har regeringen fokus på at skabe bedre balance, så vi begrænser optaget på de engelsksprogede uddannelser. Der er mange udlændinge, der ikke bliver og arbejder i Danmark efter endt uddannelse. Derfor ser vi kritisk på de engelsksprogede uddannelser, vi tilbyder, og om de i tilstrækkelig grad er fokuseret på et efterfølgende job på det danske arbejdsmarked.

Vi ved, at vi har haft problemer på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Jeg har derfor sammen med institutionerne taget konsekvensen og i år reduceret optaget på de engelsksprogede uddannelser med 25 pct. I forlængelse heraf er vi nu i gang med at se på de engelsksprogede bachelor- og kandidatuddannelser på universitetet samt på diplomingeniøruddannelserne.

Tak, og så er det hr. Jan Erik Messmann.

Lån til studerende repræsenterer traditionelt en udgift for staten på grund af lave renter og tilbagebetalingsproblemer. Det er derfor vigtigt at opstille regler, der sikrer den største garanti for, at studielån tilbagebetales. I 2012 var den misligholdte studiegæld for studerende fra andre EU-lande på 217 mio. kr., og det er som sagt steget til 426 mio. kr. 2016. I dag er 40 pct. af studielån for udenlandske studerende misligholdt, og der er en samlet studiegæld på 2 mia. kr.

For mig at se må der gælde det princip, at man ikke skal klippe naboens græsplæne, så danske skatteborgere skal selvfølgelig ikke betale for udenlandske skatteborgeres gæld, men det gør de. Udenlandske unge får en gratis uddannelse og SU-støtte, og så kan de ovenikøbet tage et SU-lån, som de ikke behøver at betale tilbage. Derfor kan det heller ikke undre, at de 400 mio. kr. kun er toppen af isbjerget.

Som det fremgår af ministerens eget svar, har udenlandske studerende optaget SU-lån for i alt 2 mia. kr., hvoraf de 400 mio. kr. udgør den misligholdte gæld. Det er vigtigt, at finansieringen af statsstøttede studielån ikke bringes i fare. Det er der jo en reel risiko for, fordi ubetalte studielån til studerende fra andre medlemslande er støt voksende. Det er ikke så underligt, når EU-medlemslandene har opstillet regler, der sikrer vandrende arbejdstagernes ret til SU-lån, samtidig med at EU-landene ikke kan blive enige om at ændre inddrivningsdirektivet.

Det er ministeren, der har ansvaret for udformningen af reglerne for uddannelsesstøtte og herunder reglerne vedrørende studielån. Det er således fra ministerens ressortområde, problemerne om misligholdt studiegæld udspringer. Hvor hurtigt kan ministeren have en redningsplan klar, så de 2 mia. kr. ikke går helt tabt?

Tak. Og så er det ministeren. Værsgo.

Som bekendt er det jo ikke mit ministerium, der forestår selve inddrivelsen, og det vil også være bekendt, at vi helt generelt har store inddrivelsesproblemer i staten, hvorfor også danske studerendes pengebeløb udgør et meget stort beløb i forhold til den udfordring, som staten har. Jeg er enig i, at der bør være fælles EU-regler på det her felt. Det er jo ikke ret lang tid siden, at vi havde en afstemning, en afstemning, som bl.a. handlede om Europol, men som jo også handlede om danske virksomheders mulighed for at inddrive deres gæld i udlandet, og hvor spørgerens parti jo modsatte sig, at vi stemte for det.

Jeg kan sige, at regeringen og jeg er for, at vi har et fælles regelsæt, når vi får den her problemstilling, fordi det er meget vanskeligt at forestille sig individuelle løsninger for alle lande. Derfor har vi så også taget kontakt til Europa-Kommissionen, jeg selv og skatteministeren, med henblik på at se, hvordan dette problem kan løses. Der er også yderligere kommet en information ... Ja, jeg vender tilbage.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Det er altid vigtigt for regeringer at handle proaktivt. Når embedsværket bliver opmærksomt på huller i skattesystemet, skal regeringen udvise handlekraft. Det er særlig vigtigt i en tid, hvor danskernes tillid til skattesystemet skal genopbygges helt fra bunden. Problemet opstår som følge af SU-reglerne, der, som vi er blevet mindet om til hudløshed, skal følge EU-lovgivningen, også selv om der er hul i EU-lovgivningen. Har ministeren selv en fornemmelse for, at sådan som SU-reglerne er skruet sammen i dag, bidrager dette til at underminere danskernes opbakning til udenlandske studerende?

Værsgo til ministeren.

Det er sådan set af selv samme årsag, at jeg understreger, at vi har en generel gældsinddrivelsesudfordring. Det her er ikke kun et problem i forhold til udenlandske studerende, det er faktisk også et problem i forhold til danske på grund af de enorme vanskeligheder, SKAT har været stillet over for, ikke mindst på inddrivelsessiden. Og det er jo alvorligt nok i sig selv, kan man sige, for staten går glip af store tilgodehavender i den sammenhæng.

Men jeg er enig i, at vi skal søge at tilvejebringe et bedre system, og jeg håber bl.a., at man som led i den kommende SU-reform kan se på at skabe en mere hensigtsmæssig retsstilling, samtidig med at vi altså arbejder med problemstillingen i EU-sammenhæng.

Tak. Spørgeren.

Jeg håber virkelig, at vi kan finde ud af en eller anden løsning, for det er jo sådan, at alle de udenlandske studerende ønsker at komme til Danmark, fordi det er et dejligt sted at være, men vi danskere studerer ikke lige så meget i Polen eller Rumænien eller andre lande. Tak.

Værsgo til ministeren.

Ja, altså, det er der en udfordring i. Jeg er for nylig blevet bekendt med f.eks. en diplomingeniøruddannelse i Horsens, hvor over 80 pct. ikke bliver i Danmark efter afsluttet uddannelse. Og det er klart, at den form for spekulation skal vi sætte en stopper for, og det gør vi også. Jeg har tilsendt den pågældende bestyrelsesformand, som også er borgmester, et brev i den sammenhæng, og vi er ved at lave en gennemgang på det felt.

Tak for det. Spørgsmålet er afsluttet.

Der er et nyt spørgsmål til uddannelses- og forskningsministeren, også af hr. Jan Erik Messmann, Dansk Folkeparti.