Spm. nr. S 231

4) Til forsvarsministeren af:

Kenneth Kristensen Berth (DF) :

Mener ministeren, at et EU-forsvar uden deltagelse fra USA eller England vil føre til et »EU der kan klare mere selv« som udtalt af den tyske kansler, Angela Merkel?

Hr. Kenneth Kristensen Berth, værsgo til at læse op.

Tak for det. Og det lyder: Mener ministeren, at et EU-forsvar uden deltagelse fra USA eller Storbritannien vil føre til et »EU der kan klare mere selv« som udtalt af den tyske kansler, Angela Merkel?

Værsgo.

Vi skal huske at holde fast i, at EU ikke har et forsvar, men at EU har et sikkerheds- og forsvarspolitisk samarbejde. Her samarbejder EU's medlemslande om alt fra iværksættelse af civile og militære operationer og missioner til forskning og udvikling på forsvarsområdet.

Som bekendt er der i de seneste år iværksat en række initiativer, der har til formål at styrke dette samarbejde set i lyset af det stigende konfliktniveau i og omkring Europa. Ønsket er, at EU i højere grad end tidligere skal kunne bidrage til håndteringen af de sikkerhedspolitiske udfordringer, som Europa står over for i dag.

Som sagt tidligere er der ingen, der seriøst taler om et EU-forsvar som en modsætning eller en konkurrent til NATO. I den forstand ser regeringen ikke en modsætning i ambitioner om, at EU skal kunne klare mere selv. Der er ikke en modsætning mellem EU og NATO.

I forhold til betydningen af Storbritanniens udtræden af EU er det jo for tidligt at sige noget om, hvordan det vil påvirke udviklingen i det sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde. Det vil jo afhænge af udkommet af forhandlingerne om Storbritanniens fremtidige tilknytning til EU.

Men det, Storbritannien giver udtryk for, er jo, at man lægger vægt på forsvarssamarbejdet i Europa. Og man kan sige, at USA jo som bekendt aldrig har været en del af EU's sikkerheds- og forsvarssamarbejde, men har været – og vil fortsat være – en vigtig partner for Europa i rammen af NATO.

Tak. Så er det spørgeren. Værsgo.

Altså, jeg synes bare, det virker lidt som en besværgelse, når forsvarsministeren hele tiden siger, at der ikke er nogen modsætning mellem at udvikle EU-samarbejdet og udvikle NATO-samarbejdet, og at der ikke er nogen, der mener, at EU skal have sit eget forsvar.

Men hvis man følger debatterne i eksempelvis Europa-Parlamentet, må man jo konstatere, at det er der ganske mange, der mener. Altså, der er ganske mange, der mener, at EU skal udstyres med sin egen hær og ikke bare sådan en kampstyrke, som vi har i øjeblikket, der kan indsættes, men som aldrig er blevet indsat, altså at EU skal militariseres – for nu at sige det, som det er.

Jeg synes jo også, de bemærkninger, som Angela Merkel kom med i foråret, klart er udtryk for det samme, altså en ambition om, at EU skal kunne klare sig selv. Og der siger jeg så bare, at der er meget, meget langt. Altså, nu nævner forsvarsministeren selv spørgsmålet om forskning og udvikling, og det er sådan, at Det Europæiske Forsvarsagentur har et budget til forskning og udvikling i 2012 på 8 mio. euro. Til sammenligning har man i Storbritannien til forskning og udvikling inden for forsvarsområdet i deres 10-årsplan afsat 178 mio. pund. Det er altså 60 mio. kr. om året i EU-regi over for 1,5 mia. kr. på en 10-årsbasis i et enkelt land, nemlig Storbritannien. Og det sætter jo ligesom tingene i perspektiv efter min mening.

Det er jo også derfor, det virker absurd, at vi nu står og diskuterer, om EU skal fylde mere forsvarspolitisk i en situation, hvor det land, som i virkeligheden er bedst rustet inden for det militære samarbejde, nemlig Storbritannien, udtræder. Altså, i min optik hænger det ganske enkelt ikke sammen. Der er en kæmpestor forskel på den ambition, som EU udtalt siger at man har, og så det, man i virkeligheden er parat til – om man så må sige – at smide i butikken, altså betale for.

Men hvordan ser forsvarsministeren egentlig på det? Er forsvarsministeren ikke enig i, at der tales med meget store ord, men i virkeligheden er situationen den, at pengene ikke er der?

Værsgo. Ministeren.

Men det taler jo ikke imod, at de europæiske lande skal arbejde sammen på forsvars- og sikkerhedspolitikkens område. Det taler jo netop for, at vi skal prøve, om vi i fællesskab kan gøre noget af det, som vi i Europa er gode til, og som en militæralliance som NATO ikke er god til.

I EU er vi gode til at stabilisere, til at bringe nødhjælp ind, til at lave økonomiske programmer, der kan øge den økonomiske aktivitet i nordafrikanske lande og på den måde forebygge, at de udvikler sig til de rene røverstater uden lov og regulering. Jeg synes faktisk, det er en kerneting for Europa, at vi også på den måde med andre end militære midler kan styrke vores egen sikkerheds- og forsvarssituation.

Når jeg er lidt uopmærksom, er det, fordi der er lidt uro ved udgangen, som vi lige skal have styr på. Derfor fik ministeren meget længere taletid, end han egentlig var berettiget til.

Værsgo.

Det kan jo være, at ministeren havde behov for det. Hvem ved? Det er jo sådan efter min bedste overbevisning, at hvis ministeren har ret i alt det, ministeren siger, om, at der er en masse ting, som EU er gode til, hvorfor er det så, at vi taler om militært isenkram nu? Hvorfor er det så, at vi taler om alle de ting, som EU dybest set ikke er god til, og som EU jo dybest set har haft – reelt sagt – fiasko med, når man har forsøgt det selv? Det mest eklatante eksempel var jo situationen i Bosnien, hvor vi måtte ringe efter amerikanerne for at få orden i den butik. For mig at se virker det bare, som om ambitionerne ikke tilsvarer det, som man rent faktisk har at putte i det, f.eks. økonomi.

Tak. Ministeren.

Men det er jo også derfor, at en række EU-lande har besluttet at styrke det samarbejde, fordi det, man har oplevet før i tiden, nemlig at alle render i hvert sit hjørne, er klart utilfredsstillende. Det er afgørende for mig at få slået fast, at der ikke er en EU-hær, og der er ikke ambitioner om at lave en EU-hær, der er ikke ambitioner om, at man skal konkurrere med NATO. Det kan jeg sige med sikkerhed, da jeg jo både følger forsvars- og sikkerhedsdebatten i NATO-sammenhæng og i rådssammenhæng i Bruxelles. Der er ikke den ambition om, at vi skulle trænge amerikanerne ud. Tværtimod er alle enige om, at amerikanerne er en hjørnesten i Europas sikkerhed.

Spørgeren.

Der er heller ikke nogen tvivl om, at vi sandelig også mener det i Dansk Folkeparti. Det er jo også derfor, at vi ikke forstår retorikken fra den tyske kansler. Jeg bliver nødt til igen at forholde mig til det, der bliver sagt, altså at vi ikke kan forlade os på, at andre kommer og hjælper os. Hvis det ikke er begyndelsen til en undergravning af NATO-samarbejdet, så ved jeg ikke, hvad det er. Jeg kan simpelt hen ikke begribe, hvad Angela Merkel ellers skulle mene med den sætning. Så sent som i går eller i dag – jeg tror, det var i går – var Rex Tillerton ude at sige igen, at USA står fuldstændig op om NATO. Så for mig at se må der være en eller anden form for forventningsafstemning mellem de europæiske politikere, for jeg har svært ved at se det, som Angela Merkel siger, på anden måde end som udtryk for, hvad jeg forestiller mig om det, nemlig at hun ønsker, at EU skal klare mere selv.

Ministeren, sidste svar.

Men det er jo ikke noget, der er givet udtryk for i NATO-sammenhæng eller i EU-sammenhæng, altså at der skulle være en ambition om, at Europa skulle erstatte USA. Der er almindelig bred enighed om, at USA er hjørnestenen. Vi kan konstatere i de faktiske forløb, at USA har bevilget et gigantisk milliardbeløb til Europas sikkerhed, og det viser jo alliancens store holdbarhed. Men derfor kan der da være god ræson i at styrke samarbejdet, prøve at få europæisk industri udviklet, så vi ikke altid er nødt til at købe udstyret af amerikanerne, men vi kunne måske producere noget af det selv i Europa og dermed skaffe arbejdspladser i Europa.

Tak. Spørgsmålet er afsluttet.

Så er det fru Karina Due, Dansk Folkeparti, til udlændinge- og integrationsministeren.

Tak. Spørgsmålet er afsluttet.

Så er det fru Karina Due, Dansk Folkeparti, til udlændinge- og integrationsministeren.