Spm. nr. S 281

1) Til justitsministeren af:

Peter Kofod Poulsen (DF) :

Hvad agter ministeren at gøre ved den hårde kerne af kriminelle unge, som er under den nuværende kriminelle lavalder?

Hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti. Værsgo at læse spørgsmålet op.

Tak for det. Hvad agter ministeren at gøre ved den hårde kerne af kriminelle unge, som er under den nuværende kriminelle lavalder?

Værsgo, ministeren.

Tak for spørgsmålet. Med regeringens nye udspil om ungdomskriminalitet vil vi sikre, at unge, der er i fødekæden til den hårde kerne, mærker en hurtig og tydelig konsekvens, første gang de træder ved siden af.

Jeg vil gerne understrege, at de initiativer også omfatter de unge, der desværre allerede er i den hårde kerne af kriminelle. Vi skal have styr på den hårde kerne af unge kriminelle og samtidig fremadrettet sikre, at unge slet ikke ender i den hårde kerne. Det gør vi bl.a. ved at introducere en ny ungelavalder på 12 år og et nyt ungdomskriminalitetsnævn, der træffer afgørelser, der er bindende for både den unge og for kommunen. Unge under den kriminelle lavalder, der er en del af fødekæden eller af den hårde kerne, vil blive mødt med en tydelig reaktion fra nævnet, hvis de begår alvorlig kriminalitet – først en straksreaktion og så et konkret forbedringsforløb på op til 2 år, i særlige tilfælde op til 4 år. Reaktionerne kan spænde fra milde tiltag som f.eks. at gøre rent i sit boligkvarter til mere indgribende tiltag som tvangsmæssig anbringelse på en institution, hvis det er nødvendigt for at få den unge tilbage på ret køl.

Når regeringens udspil understreger, at nævnets afgørelser er bindende, så mener vi det alvorligt. Hvis den unge ikke møder op, kan vedkommende blive afhentet af politiet. Vi vil altså følge de unge rigtig, rigtig tæt. Målet er at løfte de unge ud af deres kriminelle løbebane og ind på et nyt spor. Det er nu engang det bedste for vores samfund.

Tak. Værsgo, hr. Peter Kofod Poulsen.

Tak for det. Vi har jo også læst regeringens udspil med stor interesse, og vi er meget skuffede over regeringen i den her sag. Det er vores synspunkt, at der er tale om et meget klart løftebrud i forhold til det, som de i sin tid fire borgerlige oppositionspartier lagde frem inden sidste folketingsvalg. Det var den retspolitik, som vælgerne ønskede vi skulle føre, og det belønnede de os for ved valget, men nu er der så slået af på den kurs.

Men hvis vi nu tager fat i regeringens udspil, kan vi se, at der står i forordet – og det blev endda understreget af ministeren her i besvarelsen af spørgsmålet – at reformen skal sikre en mærkbar og hurtig konsekvens, når de unge forbryder sig mod samfundets regler. Det står på side 5 i forordet.

Når man sådan kigger de forskellige sanktionsmuligheder igennem og særlig i forhold til det her nævn, der skal behandle sagerne, så kunne vi godt i forhold til hurtigheden tænke os at finde ud af, hvilke muligheder der så er, hvis den unge siger, at det her vil man ikke, eller at det her har man ikke gjort. Er det her så i virkeligheden sidste instans? Får man lejlighed til at prøve det i retten? Får man lejlighed til at sende sagen i Ankestyrelsen? Har man mulighed for at få Ombudsmanden til at se på sagen? Og ville det så i bekræftende fald betyde, at den beslutning, der i første omgang måtte være truffet i nævnet, havde opsættende virkning? Og hvis ministeren kan bekræfte det, hvad gælder der så i forhold til den hurtighed, som jo netop var basisargumentet for, at man skulle indføre det her system, altså fordi man første gang ville sætte meget hurtigt, meget klart og meget kontant ind?

Værsgo, ministeren.

Det var godt nok mange spørgsmål, og dem kan jeg jo ikke bare lige nå at svare på her. Men hvis man kigger på det, vi foreslog i den kronik og i det beslutningsforslag, og så på det, der er her, vil man se, at der jo er mange ting, der minder om hinanden. Jeg tillader mig bare at blive klogere, og det er jeg blevet i den her proces. Og jeg har det faktisk sådan, at jeg gerne vil have en hurtig reaktion. Der er ikke nogen, der kan overbevise mig om, at et domstolssystem er hurtigt; det synes jeg ikke vi ser mange eksempler på. Derfor vil jeg hellere have et nævn, der kan træffe en hurtig afgørelse, og som kan sætte ind med nogle klare sanktioner over for den unge, i stedet for et langt og tungt system. Det her kræver meget mere tid og en samtale, men det er jo svært at nå på de her sekunder.

Værsgo, hr. Peter Kofod Poulsen.

Men netop hurtigheden er jo det, jeg spørger ind til. For hvis man har mulighed for at prøve det i retten og Ankestyrelsen og hive det for Ombudsmanden og den beslutning, man kommer til i nævnet, ikke har opsættende virkning, jamen hvor bliver hurtigheden så af? Jeg kan jo godt have den bekymring, at det lige præcis ikke vil ramme den hårde kerne, for den hårde kerne vil jo være dem, der lige fra starten vil sige, at de vil have det her prøvet, og vil gå hele vejen, altså for at undgå de her hurtige sanktioner.

Så et andet spørgsmål er måske bare: Har man mulighed for at prøve den beslutning, der bliver truffet i nævnet, ved nogle af de instanser, jeg har spurgt om?

Tak. Ministeren.

Det er sådan, at det, vi faktisk gør her, er at fortsætte med det, man allerede kan i dag, altså på det sociale område. På det sociale område er det sådan i dag, at det ikke handler om, om du er skyldig eller ej. Er der tale om en særlig risikoadfærd – jeg går ud fra, at spørgeren stiller spørgsmål til de 12-14-årige – er det jo ikke tanken, at man skal kunne prøve det hundrede sytten steder. Det har i hvert fald ikke opsættende virkning. Altså, her kommer der en afgørelse, og der bliver der en hård konsekvens med det samme. Det er den afgørelse, man går efter, og det kan man i dag, for så vidt angår de 12-14-årige, og det skal man også kunne fremadrettet.

Værsgo, hr. Peter Kofod Poulsen.

Jamen tak for det svar. Det synes jeg var interessant, altså at ministeren sagde, at det var lige præcis det, man kunne i dag. Det leder mig jo frem til mit sidste spørgsmål i den her runde, og det er, om ministeren sådan meget klart kan sige, hvad der indholdsmæssigt er forskellen på det udspil, regeringen er kommet med, og det udspil fra april 2015, altså det, som fru Karen Hækkerup og hr. Manu Sareen i sin tid fremsatte forslag om. For jeg synes jo, at forskellene er meget små, så måske ministeren kunne sige, hvor den klare, tydelige borgerlige retspolitik, hvor den konservative jernnæve er henne.

Ministeren.

Det ville jo kræve, at jeg havde læst det udspil fra den tidligere regering fra 2015. Det har jeg ikke brugt tid på, det skal jeg ærligt indrømme.

Men ellers er jernnæven der jo. Det handler om hurtig konsekvens, at vi skal nogle unge mennesker ud at have et meget bedre liv. En del af retspolitikken er vel også, at de ikke skal straffes for at straffes, men at de skal ud at have et bedre liv, og det opnår vi med den her reform. Jeg glæder mig til, at vi skal snakke meget mere om det, for nu har vi jo sat penge af til det i en finanslov, og så skal vi jo til at udmønte det bagefter.

Tak for det.

Så er der et nyt spørgsmål til justitsministeren, også fra hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti.