Spm. nr. S 359

5) Til justitsministeren af:

Peter Kofod Poulsen (DF) :

Hvad er ministerens begrundelse for, at unge fra 12 til 14 år udelukkende skal i ungdomskriminalitetsnævnet, når unge fra 15 til 17 år både skal i retten og derefter i ungdomskriminalitetsnævnet?

Værsgo til at læse det op.

Tak for det. Hvad er ministerens begrundelse for, at unge fra 12 til 14 år udelukkende skal i ungdomskriminalitetsnævnet, når unge fra 15 til 17 år både skal i retten og derefter i nævnet?

Værsgo.

Som spørgeren helt rigtigt er inde på, har regeringen lagt op til, at unge mellem 12 og 14 år i modsætning til unge mellem 15 og 17 år alene skal have deres sag behandlet ved ungdomskriminalitetsnævnet. Det hænger sammen med, at regeringen ikke har lagt op til at sænke den kriminelle lavalder.

Ungdomskriminalitetsnævnet er jo ikke en domstol, og der er ikke tale om en strafferetlig proces, hvor der skal tages stilling til, om den unge er skyldig. Behandlingen i ungdomskriminalitetsnævnet handler om at fastlægge håndfaste reaktioner, som retter sig mod den unges kriminelle adfærd, og som kan hjælpe den unge ind på et nyt spor i retning af et liv uden kriminalitet.

Unge over den kriminelle lavalder, som begår kriminalitet, vil skulle have deres sag behandlet ved domstolene, hvor der vil blive taget stilling til skyld og straf. Er den unge skyldig, vil domstolene med regeringens udspil som led i straffen kunne bestemme, at den unge også skal have sin sag behandlet i ungdomskriminalitetsnævnet, der, ligesom det gælder for de 12-14-årige, vil have fokus på reaktioner, der kan hjælpe den unge i den rigtige retning.

Dermed sikrer vi for de 12-14-årige et langt smidigere system, der kan pålægge den unge en straksreaktion, en reaktion, som klart og tydeligt indikerer, at det har en konsekvens at træde ved siden af. De 15-17 årige får deres straf, og så kan der i ungdomskriminalitetsnævnet være et tilrettelagt forbedringsforløb.

For vi – spørgeren og jeg – har vel egentlig det samme mål, nemlig at vi vil have flest mulige unge mennesker stoppet så tidligt som muligt og have dem ud af kriminalitet. Det er jo sådan ambitionen, vi deler, og det er også derfor, at vi nu skal i gang med de her forhandlinger. For vi kan jo ikke forhandle pakken på plads her under onsdagsspørgsmålene. Vi skal jo ind i et lokale, hvor vi kan snakke om de her ting. Nu er vi i hvert fald enige om at sætte nogle penge af i fællesskab, og derfor skal vi jo have en bred forhandling om det her, hvor vi gerne skal nå frem til en aftale, hvor Dansk Folkeparti i hvert fald som minimum skal være med, fordi man også er med til at finansiere pakken, og det vil jeg se frem til.

Tak for det. Spørgeren.

Når jeg stiller spørgsmålet, er det, fordi jeg ikke kan forstå, hvorfor folk, der er under 15 år, skal have en dårligere retssikkerhed end folk, der er over 15 år. Der er jo en meget stor forskel på at få en sag prøvet i en rigtig retssag, hvor der er en dommer, der ud fra nogle paragraffer bestemmer, hvordan det er, og hvordan det så skal være i et nævn. Så den forskel vil jeg egentlig gerne have regeringens begrundelse for, altså hvorfor man har valgt det her system, den her model, som jeg ikke nødvendigvis synes er specielt fornuftig.

Så siger ministeren – og det er jeg jo egentlig glad for – at man ikke vil lave så vidtgående om, som vi vil, fordi man ikke vil skabe et langsommeligt system og man skal sætte ind hurtigt og konsekvent. Der vil jeg da egentlig gerne spørge om noget. For tilbage i 2016 spurgte jeg social- og indenrigsministeren om, hvor lang ventetid der var, hvis man inden for det sociale system ønskede at anke en anbringelse i retten, og nu læser jeg bare op fra svaret på spørgsmål nr. 225:

»På baggrund af registrerede oplysninger i sager afgjort i byretten i 2015 forløber der i gennemsnit 205 dage fra, at børn og unge-udvalget træffer en afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet uden samtykke, og indtil byretten afgør sagen.«

Det er så 205 dage, det vil tage. Det er jo ikke hurtigt og konsekvent. I den forbindelse vil jeg bare vide, om det nye system rummer de samme muligheder for at anke en afgørelse, som det sociale system gør i dag. For det synes jeg faktisk er væsentligt at få afdækket. For hvis det er de her 205 dage, vi skal regne med, afhængigt af, om der er opsættende virkning eller ej, så vil det jo have en kæmpe betydning for, hvor hurtigt og konsekvent man kan sætte ind i de her sager, hvor det jo netop er den hårde kerne, som man vil ramme, og som man kan formode kunne have lyst til at forsøge at få de her sager prøvet. Så der vil jeg spørge ministeren til sidst: Hvordan vil ankemulighederne være i ministerens system? Vil det have opsættende virkning eller ej?

Værsgo.

Ja, og det har jeg så ca. 20 sekunder til at redegøre for. Altså, nu skal vi passe på, at vi ikke blander æbler og bananer her. For det system, som spørgeren henviser til, er jo et andet system, hvor vi taler om tvangsanbringelser. Hele ideen med det her – det, jeg i hvert fald gerne vil med det – er, at systemet hurtigt og effektivt tager fat i sagerne og man med nogle klare tidsfrister får sagerne behandlet i ungdomskriminalitetsnævnet. Der er i udspillet også henvist til en række tidsfrister. Så er det så tanken, at ungdomskriminalitetsnævnet bliver ledet af en dommer, og den unge har ret til at blive hørt og tale sin sag. Den unge vil også have ret til en bisidder eller en advokat – det kan være forskelligt – og hvis man er uenig i nævnets afgørelse, kan den indbringes for domstolene, og, hvis afgørelsen indebærer frihedsberøvelse, også for Ankestyrelsen, og man vil også kunne klage til Folketingets Ombudsmand. Så der er nogle klageorganer, men alt andet lige vil man kunne agere hurtigt.

Tak. Spørgeren.

Det er jeg glad for, for det spurgte jeg allerede om inden jul. Nu ved jeg altså, at der er de samme muligheder for at anke. Når jeg så bruger de her tal fra Socialministeriet, de 205 dage – og det er sådan konservativt sat, man kan også klage til andre myndigheder, og så bliver fristen noget længere – så er det jo, fordi det ikke nødvendigvis er en forbedring, fordi det jo lige præcis er den hårde kerne, som regeringen sagde at man ville gribe ind over for, som lige præcis vil kunne bruge de her muligheder, og så er det jo ikke sikkert, at man bygger et nyt og hurtigere og mere konsekvent system. Så bygger vi bare et system, der løber parallelt med det sociale system, hvor tidsfristerne stadig væk vil være uendelig lange. Er det ikke rigtigt forstået?

Værsgo.

Nej, det er bestemt ikke intentionen. Det er også derfor, vi skal sætte os ned og tale om, hvordan vi gør det bedst muligt. Vi har vel en fælles interesse i, at det her kommer til at gå så hurtigt, som det overhovedet kan. Spørgeren ved lige så godt som jeg, at hvis der skal en masse snak og sagsbehandling, og jeg ikke hvad, til, når en ung gut laver noget kriminelt og er kommet ud i noget skidt, så bliver det ikke bedre. Det, man har brug for, er en hurtig og klar reaktion. Og så synes jeg, at vi skal mødes i forhandlingslokalet og tale om, hvordan vi så gør det endnu bedre, for jeg vil da ikke udelukke, at regeringens forslag kan forbedres. Det vil jeg ikke udelukke at det kan.

Sidste spørgsmål.

Det kan jeg heller ikke. Vi kunne starte med at gennemføre det, vi har lovet vælgerne inden sidste valg. Men altså, det var jo så bare en anden konstatering. Jeg vil slutte af med et lidt nemt spørgsmål. Jeg vil høre ministeren – og det spurgte jeg også om inden jul: Der er det her forslag fra den tidligere regering, det var fru Karen Hækkerup og hr. Manu Sareen, der i sin tid lavede det, og så er der den nuværende regerings forslag, og der vil jeg da bare høre, om ministeren sådan kan komme med den væsentligste forskel på de her to udspil.

Værsgo til svar fra ministeren.

Tak. Nu var jeg jo lidt forberedt, fordi spørgsmålet netop blev stillet sidste gang. Det er ikke, fordi jeg har botaniseret meget i det forslag, for jeg bruger mest tid på vores egne, men der er væsentlige forskelle. Hvis jeg bare skal nævne tre, så foreslår vi at indføre en ungelavalder på 12 år. Det var ikke en del af det. For det andet foreslår vi at oprette et ungdomskriminalitetsnævn med en dommer i spidsen. Det var heller ikke en del af det. Og der vil også være kommuner, der vil være forpligtet til at iværksætte de indsatser, som kriminalitetsnævnet siger. Det var heller ikke en del af forslaget fra SR-regeringen. Og så foreslår vi at oprette en ungekriminalforsorg, det var heller ikke en del af det. Så jeg mener, at der er store forskelle, og jeg glæder mig til, at vi skal til at forhandle det her.

Tak for det. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er til finansministeren af hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet.