S 61 - 2017-18 - Endeligt svar på S 61: Kan ministeren bekræfte Klimarådets formand Peter Birch Sørensens udlægning af de reelle reduktionsforpligtelser i forbindelse med 2030-klimamålet fra EU, når formanden til Energiwatch.dk den 5. oktober 2017 i artiklen »Danmark kan køre CO2-friløb frem mod 2030« udtaler: »På grund af blandt andet forventning om større kulstofoptag i landarealer og skove står Danmark til at kunne modregne 14,6 mio. ton CO2 i såkaldte LULUCF-kreditter (land use, land use change and forestry). Mens der i forhandlingerne med EU lægges op til, at 8 mio. ton CO2 af det danske reduktionskrav kan opfyldes ved at sælge færre CO2-kvoter til virksomhederne inden for kvotesektoren. Dermed skal der reelt kun skæres 5,6 mio. ton uden for kvotesektoren i næste årti, hvis regeringens forhandlinger med EU ender som det nuværende oplæg. Hvilket de facto vil betyde, at både biler og bønder kan slippe for at skære yderligere, mens boligerne blot skal fortsætte sin nuværende udviklin

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
S 61
Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

24. oktober 2017

J nr. 2017-3241

Folketingsmedlem Rasmus Nordquist (ALT) har den 16. oktober 2017 stillet mig

følgende spørgsmål S 61, som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål nr. S 61:

"Kan ministeren bekræfte Klimarådets formand Peter Birch Sørensens udlægning

af de reelle reduktionsforpligtelser i forbindelse med 2030-klimamålet fra EU, når

formanden til Energiwatch.dk den 5. oktober 2017 i artiklen »Danmark kan køre

CO -friløb frem mod 2030« udtaler:

»På grund af blandt andet forventning om større kulstofoptag i landarealer og

skove står Danmark til at kunne modregne 14,6 mio. ton CO

i såkaldte LULUCF-

kreditter (land use, land use change and forestry). Mens der i forhandlingerne med

EU lægges op til, at 8 mio. ton CO

af det danske reduktionskrav kan opfyldes ved

at sælge færre CO

-kvoter til virksomhederne inden for kvotesektoren. Dermed skal

der reelt kun skæres 5,6 mio. ton uden for kvotesektoren i næste årti, hvis

regeringens forhandlinger med EU ender som det nuværende oplæg. Hvilket de

facto vil betyde, at både biler og bønder kan slippe for at skære yderligere, mens

boligerne blot skal fortsætte sin nuværende udvikling.«?

Svar

Der blev på miljørådsmødet den 13. oktober 2017 indgået aftaler i Rådet om

forslagene om hhv. byrdefordeling af EU-målet for de ikke-kvotebelagte sektorer og

LULUCF i perioden 2021-2030. Det sidste skridt, før lovgivningen er endeligt på

plads, er trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet og Kommissionen.

Trilogforhandlingerne påbegyndes i oktober.

Ifølge beslutningen på miljørådsmødet får Danmark tildelt et reduktionsmål på 39

pct. i 2030 i forhold 2005 for de ikke-kvotebelagte sektorer. Målet tildeles blandt

andet på baggrund af BNP, og det danske mål er et af de højeste mål i EU.

Danmark får i indfrielsen af reduktionsmålet mulighed for at medregne forbedringer

i optaget i og udledninger fra jord og skov gennem den såkaldte LULUCF-

fleksibilitet. Det betyder, at vi kan tælle forbedringer af kulstofbalancen i jord og

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/2

www.efkm.dk

S 61 - 2017-18 - Endeligt svar på S 61: Kan ministeren bekræfte Klimarådets formand Peter Birch Sørensens udlægning af de reelle reduktionsforpligtelser i forbindelse med 2030-klimamålet fra EU, når formanden til Energiwatch.dk den 5. oktober 2017 i artiklen »Danmark kan køre CO2-friløb frem mod 2030« udtaler: »På grund af blandt andet forventning om større kulstofoptag i landarealer og skove står Danmark til at kunne modregne 14,6 mio. ton CO2 i såkaldte LULUCF-kreditter (land use, land use change and forestry). Mens der i forhandlingerne med EU lægges op til, at 8 mio. ton CO2 af det danske reduktionskrav kan opfyldes ved at sælge færre CO2-kvoter til virksomhederne inden for kvotesektoren. Dermed skal der reelt kun skæres 5,6 mio. ton uden for kvotesektoren i næste årti, hvis regeringens forhandlinger med EU ender som det nuværende oplæg. Hvilket de facto vil betyde, at både biler og bønder kan slippe for at skære yderligere, mens boligerne blot skal fortsætte sin nuværende udviklin

skove med i vores klimaindsats. Konkret betyder det, at Danmark kan medregne

klimaforbedringer på op til 14,6 mio. ton samlet i perioden 2021-2030.

Den nuværende danske LULUCF-fremskrivning viser, at Danmark kan udnytte

adgangen til at medregne LULUCF-kreditter uden yderligere tiltag. Der er dog store

usikkerheder forbundet med denne fremskrivning, og det kan derfor ikke tages for

givet, at Danmark kan udnytte potentialet i fleksibilitetsmekanismen fuldt ud uden

yderligere tiltag.

Danmark får desuden mulighed for at kunne anvende op til ca. 8 mio. kvoter fra

EU’s kvotehandelssystem til at indfri reduktionsmålet. Dette sker konkret ved at

annullere kvoter, som Danmark ellers sætter til salg i EU’s kvotehandelssystem.

Det overordnede reduktionsbehov i forpligtelsesperioden 2021-2030 vurderes ud

fra drivhusgasfremskrivninger. Ifølge Energistyrelsens seneste basisfremskrivning

forventes et reduktionsbehov på mellem 21 og 38 mio. ton CO

-ækv. med et

centralt skøn på ca. 28 mio. ton i hele perioden. Det skal understreges, at dette

skøn er baseret på en fremskrivning og derfor vil være behæftet med betydelig

usikkerhed. Det er derfor svært at sætte et meget præcist tal på reduktionsbehovet

allerede nu.

Regeringen vil fremlægge en strategi for opfyldelsen af det kommende klimamål for

de ikke-kvotebelagte sektorer. Her vil regeringen forholde sig nærmere til

mulighederne for målopfyldelse.

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt

Side 2/2