EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Kopi af UUI alm. del - svar på spm.18 om ministeren vil oplyse, hvad Danmark har forpligtiget sig til ift. migration med udgangspunkt i Cotonouaftalen samt oplyse, hvilke tiltag skiftende regeringer har taget i forlængelse heraf, fra udviklingsministeren

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 100
Offentligt

Udenrigsministeriet

Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Bilag

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2018-831

HMC

1. november 2018

UUI alm. del

–

svar på spørgsmål 18 vedr. Cotonou-aftalen

stillet af fra MF Martin Henriksen (DF) den 8. oktober 2018.

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvad Danmark har forpligtiget sig til ift. migration

med udgangspunkt i Cotonouaftalen samt oplyse, hvilke tiltag skiftende

regeringer har taget i forlængelse heraf?

Svar

Cotonou-aftalen blev underskrevet den 23. juni 2000 af EU og landene i

Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene). Aftalen, der er retsligt

bindende, udløber i 2020 og har overordnet tre dimensioner

én for det

politiske samarbejde, én for det økonomiske og handelsmæssige

samarbejde og én for udviklingssamarbejdet. Gruppen af AVS-lande

består i dag af 79 lande. Forhandlinger om post-2020 samarbejdet mellem

EU og AVS-landene indledtes den 28. september 2018 i Bruxelles.

Migration behandles i Cotonou-aftalens artikel 13. Heraf fremgår det

indledningsvist, at aftalens parter forpligter sig til at sikre ikke-

diskrimination af migranter med oprindelse i et af aftaleparternes lande,

som opholder sig lovligt på et af de andre aftaleparters territorium.

Endvidere forpligter parterne sig til i forbindelse med

udviklingssamarbejdet at tage hensyn til grundlæggende årsager til

irregulær migration og støtte uddannelsesindsatser for studerende fra

AVS-landene. Endelig forpligter parterne sig til inden for rammerne af den

politiske dialog at tilbagetage egne borgere, som opholder sig irregulært på

andre medlemslandes territorier, samt sikre deres værdighed og

overholdelse af grundlæggende rettigheder i tilbagetagelses-processen.

Fra EU’s side

er EU-kommissionen og Den Fælles Udenrigstjeneste

drivende for implementeringen af Cotonou-aftalen.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Kopi af UUI alm. del - svar på spm.18 om ministeren vil oplyse, hvad Danmark har forpligtiget sig til ift. migration med udgangspunkt i Cotonouaftalen samt oplyse, hvilke tiltag skiftende regeringer har taget i forlængelse heraf, fra udviklingsministeren

Fsva. aftalens forpligtelser vedr.

ikke-diskrimination,

går disse ikke

videre, end hvad samtlige EU-lande allerede er juridisk forpligtet til at

overholde iht. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt

FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder.

Udviklingssamarbejdet

med AVS-landene, der tager afsæt i Cotonou-

aftalen, finansieres primært med midler fra den Europæiske

Udviklingsfond, der samtidig har været den væsentligste kilde til

finansiering

af EU’s trustfond for Afrika, der blev oprettet i forbindelse

med Valletta-erklæringen i 2015. Hermed ydes bl.a. bidrag til at imødegå

de grundlæggende årsager til irregulær migration. Fra dansk side har man

løbende arbejdet for, at der er blevet tilført de nødvendige midler til

trustfonden, og Danmark er pt. den fjerde største bidragsyder til fonden.

Støtte til uddannelsesindsatser sker bl.a. igennem EU’s

uddannelsesprogram Erasmus+, der muliggør at unge fra AVS-landene

kan komme til Europa og studere.

På

tilbagetagelsesområdet

lykkedes det i forbindelse med

forhandlingerne af Valletta-handlingsplanen EU

–

også med aktiv

deltagelse fra Danmark

–

netop med udgangspunkt i Cotonou-aftalens

artikel 13, at få de afrikanske lande til at anerkende deres pligt til at

tilbagetage egne statsborgere og at acceptere samarbejde herom som ét af

fem nøglepunkter i handlingsplanen. I opfølgning på Valletta-

handlingsplanen indledte EU i juni 2016 forhandlinger om

migrationspartnerskaber med en række afrikanske lande, bl.a. med det

formål at fremme tilbagetagelse. På baggrund af denne indsats er det

lykkedes EU at indgå tilbagetagelsesaftaler med Guinea, Elfenbenskysten

og Etiopien, mens en aftale med Gambia vil træde i kraft i november 2018,

og en aftale med Nigeria forventes færdigforhandlet inden årets udgang.

Det bemærkes, at Danmark pga. retsforbeholdet ikke er omfattet af EU’s

aftaler med ovenstående lande. Ikke desto mindre forbedrer EU’s

tilbagetagelsesaftaler i praksis både Danmarks muligheder for at kunne

udsende til de pågældende lande og for at kunne indgå tilsvarende

bilaterale tilbagetagelsesaftaler med de pågældende lande.

Med venlig hilsen

Ulla Tørnæs