Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 127
Offentligt
1970499_0001.png
Den 15. november 2018
MFVM 691
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALGET
om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 396/2005 med hensyn til maksimalgrænseværdier for azoxystrobin,
bicyclopyron, chlormequat, cyprodinil, difenoconazol, fenpropimorph,
fenpyroximat, fluopyram, fosetyl, isoprothiolan, isopyrazam, oxamyl,
prothioconazol, spinetoram, trifloxystrobin og triflumezopyrim i eller på
specifikke produkter (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om ændringer vedrørende maksimalgrænseværdier i bilag II og
III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for 16 aktivstoffer i en række
afgrøder og i produkter af animalsk oprindelse (komitésag). Forslaget vedrører ændringer af
maksimalgrænseværdier på baggrund af tilpasning af EU-grænseværdier til grænseværdier fastsat
i Codex Alimentarius samt på baggrund af nye anvendelser for stoffet fosetyl. Ændringerne betyder,
at der er maksimalgrænseværdier, der sættes op, og nye maksimalgrænseværdier, der etableres.
Der er gennemført risikovurderinger af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) for de
anførte stoffer, og ændringerne vurderes at være sundhedsmæssigt acceptable af DTU
Fødevareinstituttet. DTU Fødevareinstituttet har også foretaget en vurdering af eventuelle
kombinationseffekter, som ikke giver anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder. Forslaget
forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF)
den 26. - 27. november 2018. En vedtagelse af forslaget vurderes at betyde et uændret
beskyttelsesniveau i Danmark. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget. Det bemærkes,
at regeringens holdning til forslaget ligger inden for de retningslinjer, som den tidligere regering i
2012 forelagde Folketingets fødevareordførere for behandling af komitésager om fastsættelse af
maksimalgrænseværdier for pesticidrester.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller
på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF
(herefter pesticidrammeforordningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 14, stk. 1, litra a, i pesticidrammeforordningen.
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 127: Notat om komitésag om maksimalgrænseværdier for azoxystrobin, bicyclopyron, chlormequat m.v.
1970499_0002.png
Forslaget behandles i en forskriftsprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Planter, Dyr,
Fødevarer og Foder (SCoPAFF). Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen
forslaget for Rådet og Europa-Parlamentet, med henblik på legalitetskontrol, der udtaler sig med
henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager forslaget,
såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget, eller ikke har udtalt sig inden for
tidsfristen. Opnås der ikke kvalificeret flertal i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og
Foder (SCoPAFF), forelægger Kommissionen sagen for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler sig
med henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for 2 måneder. Kommissionen vedtager forslaget,
såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for
tidsfristen.
Forslaget forventes at komme til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og
Foder (SCoPAFF) den 26.
27. november 2018.
Formål og indhold
Generelt om ændringer af maksimalgrænseværdier for pesticidrester
Maksimalgrænseværdier for pesticidrester i fødevarer er fastsat i pesticidrammeforordningens bilag II
for de aktivstoffer, der allerede er fuldt evaluerede i forbindelse med godkendelse eller ikke-
godkendelse af pesticidaktivstoffer (Europa Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009).
Maksimalgrænseværdier er fastsat i bilag III for de aktivstoffer og afgrøder, der endnu ikke er
færdigevaluerede med hensyn til alle anvendelser og resulterende restindhold; der er dog foretaget en
sundhedsmæssig vurdering af alle maksimalgrænseværdier i bilag III.
For nogle pesticider vurderes det ikke nødvendigt at fastsætte maksimalgrænseværdier, fordi et
eventuelt restindhold efter anvendelse af pesticiderne ikke vurderes at have en sundhedsmæssig risiko.
Disse stoffer opføres på en liste i pesticidrammeforordningens bilag IV. Pesticider, hvor alle
maksimalgrænseværdier fastsættes på detektionsgrænsen, opføres på bilag V.
Når der er indgivet en ansøgning om en konkret anvendelse af et pesticid i EU, gennemføres der i EU
en konkret risikovurdering. På den baggrund fastlægges specifikke maksimalgrænseværdier for
pesticidrester i bestemte afgrøder. Så længe der ikke er fastlagt en maksimalgrænseværdi på baggrund
af konkrete anvendelser af et pesticid, gælder den automatisk fastsatte analytiske detektionsgrænse på
0,01 mg/kg for afgrøde-pesticid-kombinationen. Dette er udtryk for en 0-tolerance, idet det
pågældende pesticid ikke må kunne måles i afgrøden. Undtagelsen for dette generelle princip, er
pesticider, som opføres på bilag IV.
Ansøgninger om fastsættelse af en ny maksimalgrænseværdi på baggrund af anvendelse i EU eller
import af fødevarer, der indeholder rester af stoffet, bliver i første omgang evalueret af en medlemsstat
i EU. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) foretager herefter en videnskabelig
sundhedsmæssig vurdering af disse forslag til ændringer af maksimalgrænseværdier.
En maksimalgrænseværdi for pesticidrester kan, efter den fornødne konkrete risikovurdering i EU,
indføres eller ændres på baggrund af:
1) Nye anvendelser af pesticidmidler i EU, for eksempel anvendelse af nye pesticider, udvidet
anvendelse til andre afgrøder af et allerede godkendt pesticid eller ændret anvendelse af et pesticid
på en afgrøde.
2) Importtolerancer, ansøgninger fra tredjelande for fødevarer, der indføres til EU, og hvor der ikke
allerede er fastsat en dækkende EU-grænseværdi for restindholdet af pesticider.
3) Revurdering af maksimalgrænseværdierne på baggrund af for eksempel planlagt revurdering af
pesticidet, nye oplysninger om toksikologi eller en tilbagekaldelse af eksisterende godkendelser.
2
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 127: Notat om komitésag om maksimalgrænseværdier for azoxystrobin, bicyclopyron, chlormequat m.v.
1970499_0003.png
4) Implementering af Codex-grænseværdier i EU - tilpasning af EU-maksimalgrænseværdier til de
maksimalgrænseværdier, der er fastsat af Codex Alimentarius (FAO
Food and Agriculture
Organization/WHO
World Health Organization).
5) Andre særlige forhold (for eksempel at stoffet forekommer som miljøforurening).
Kommissionens forslag
Kommissionen foreslår på baggrund af videnskabelige risikovurderinger fra EFSA, at bilag II og III
ændres med hensyn til maksimalgrænseværdier for stofferne azoxystrobin, bicyclopyron, chlormequat,
cyprodinil, difenoconazol, fenpropimorph, fenpyroximat, fluopyram, fosetyl, isoprothiolan,
isopyrazam, oxamyl, prothioconazol, spinetoram, trifloxystrobin og triflumezopyrim.
De væsentligste ændringer af maksimalgrænseværdier i forslaget og baggrunden for disse fremgår af
nedenstående skema.
I skemaet nedenfor refereres der i kolonnen ”Baggrund for ændring” til ovenstående
liste over
baggrund for ændring af maksimalgrænseværdier for pesticidrester.
Pesticid
Produkter
Foreslåede ændringer
Baggrund
for
ændring
4
Azoxystrobin
Sukkerrør og kaktusfigner.
Bicyclopyron
Sukkermajs og byg.
Chlormequat
Chlormequat
Cyprodinil
Cyprodinil
Difenoconazol
Difenoconazol
Druer til vinfremstilling,
lever fra fjerkræ og andre
opdrættede landdyr
Muskel, fedt, nyre, lever og
andre spiselige
slagtebiprodukter fra svin,
kvæg, får, ged og hest samt
muskel, fedt, nyre og andre
spiselige slagtebiprodukter
fra fjerkræ og andre
opdrættede landdyr samt æg,
rug og hvede.
Trænødder undtaget
mandler, kokosnødder og
pistacienødder samt guavaer
og artiskokker.
Bladselleri
Jordbær, blåbær,
kaktusfigner, artiskokker og
ærter.
Okra og enkelte andre
frugtgrønsager.
Ny maksimalgrænseværdi foreslås
fastsat. Maksimalgrænseværdien har
hidtil ligget på detektionsgrænsen.
Ny maksimalgrænseværdi foreslås
fastsat. Maksimalgrænseværdien har
hidtil ligget på detektionsgrænsen.
Ny maksimalgrænseværdi foreslås
fastsat. Maksimalgrænseværdien har
hidtil ligget på detektionsgrænsen.
Maksimalgrænseværdien foreslås sat op
4
4
4
Ny maksimalgrænseværdi foreslås
fastsat. Maksimalgrænseværdien har
hidtil ligget på detektionsgrænsen.
Maksimalgrænseværdien foreslås sat op
Maksimalgrænseværdien foreslås sat op
4
4
4
Ny maksimalgrænseværdi foreslås
fastsat. Maksimalgrænseværdien har
hidtil ligget på detektionsgrænsen.
4
3
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 127: Notat om komitésag om maksimalgrænseværdier for azoxystrobin, bicyclopyron, chlormequat m.v.
1970499_0004.png
Pesticid
Produkter
Foreslåede ændringer
Baggrund
for
ændring
Fenpropimorph
Fenpropimorph
Muskel, nyre, lever og andre
spiselige slagtebiprodukter
fra svin samt nyre fra kvæg,
får, ged, hest og andre
opdrættede landdyr.
Sukkerrør og fedt fra svin.
Maksimalgrænseværdien foreslås sat op
4
Fenpyroximat
Fenpyroximat
Fluopyram
Te og trænødder undtaget
kokosnødder, avocado,
kartofler.
Auberginer
Hovedparten af citrusfrugter,
mangoer, dild og bomuldsfrø
Kirsebær, stængelfrugter,
brombær, korbær og
hindbær, blåbær, solbær og
ribs, hyben, morbær og
hyldebær, kartofler,
forårsløg, sød peberfrugt,
basilikum og spiselige
blomster, jordnødder,
solsikkefrø, sojabønner, rug,
hvede, humle, muskel, fedt,
nyre, lever og andre spiselige
slagtebiprodukter fra svin,
kvæg, får, ged, hest, fjerkræ
og andre opdrættede landdyr
samt æg.
Brombær og hindbær.
Blåbær, solbær og ribs,
stikkelsbær og hyldebær.
Fluopyram
Ny maksimalgrænseværdi foreslås
fastsat. Maksimalgrænseværdien har
hidtil ligget på detektionsgrænsen.
Ny maksimalgrænseværdi foreslås
fastsat. Maksimalgrænseværdien har
hidtil ligget på detektionsgrænsen.
Maksimalgrænseværdien foreslås sat op
Ny maksimalgrænseværdi foreslås
fastsat. Maksimalgrænseværdien har
hidtil ligget på detektionsgrænsen.
Maksimalgrænseværdien foreslås sat op
4
4
4
4
4
Fosetyl
Fosetyl
Maksimalgrænseværdien foreslås sat op
Ny maksimalgrænseværdi foreslås
fastsat. Maksimalgrænseværdien har
hidtil ligget på detektionsgrænsen.
Ny maksimalgrænseværdi foreslås
fastsat. Maksimalgrænseværdien har
hidtil ligget på detektionsgrænsen.
1
Fosetyl
Fosetyl
Mandler, cashewnødder,
hasselnødder, macademia,
pistacienødder og valnødder,
Azarolhvidtjørn,
daddelblommer, nyre, lever
og andre spiselige
slagtebiprodukter fra svin,
kvæg, får, ged, hest og andre
opdrættede landdyr og mælk.
Jordbær, agurker,
courgetter, havesalat og
humle.
Ris.
4
Maksimalgrænseværdien foreslås sat
op.
4
Isoprothiolan
Maksimalgrænseværdien foreslås sat
op.
4
4
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 127: Notat om komitésag om maksimalgrænseværdier for azoxystrobin, bicyclopyron, chlormequat m.v.
1970499_0005.png
Pesticid
Produkter
Foreslåede ændringer
Baggrund
for
ændring
Isopyrazam
Oxamyl
Azarolhvidtjørn,
daddelblommer, fedt, nyre,
lever og andre spiselige
slagtebiprodukter fra svin,
kvæg, får, ged, hest og andre
opdrættede landdyr.
Meloner og vandmeloner.
Ny maksimalgrænseværdi foreslås
fastsat. Maksimalgrænseværdien har
hidtil ligget på detektionsgrænsen.
4
Prothioconazol
Spinetoram
Spinetoram
Bomuldsfrø, muskel og fedt
fra svin, kvæg, får, ged, hest
og andre opdrættede landdyr
samt lever, nyre og andre
spiselige slagtebiprodukter
fra fjerkræ.
Solbær og ribs.
Spiseoliven og
passionsfrugter.
Spinat og bomuldsfrø.
Ny maksimalgrænseværdi foreslås
fastsat. Maksimalgrænseværdien har
hidtil ligget på detektionsgrænsen.
Ny maksimalgrænseværdi foreslås
fastsat. Maksimalgrænseværdien har
hidtil ligget på detektionsgrænsen.
4
4
Trifloxystrobin
Triflumezopyrim
Produkter af animalsk
oprindelse.
Triflumezopyrim
Ris.
Maksimalgrænseværdien foreslås sat op
Ny maksimalgrænseværdi foreslås
fastsat. Maksimalgrænseværdien har
hidtil ligget på detektionsgrænsen.
Ny maksimalgrænseværdi foreslås
fastsat. Maksimalgrænseværdien har
hidtil ligget på detektionsgrænsen.
Maksimalgrænseværdien, der er sat på
detektionsgrænsen, justeres, så den
svarer til, hvad man teknisk kan måle i
laboratoriet.
Ny maksimalgrænseværdi foreslås
fastsat. Maksimalgrænseværdien har
hidtil ligget på detektionsgrænsen.
4
4
4
4
4
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt sagen som et led i forskriftsproceduren med kontrol med henblik på
legalitetskontrol.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Forslaget vedrører ændring af bilag til pesticidrammeforordningen. Ændringen vil være direkte
gældende i Danmark.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har heller ingen
væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller for EU´s budget.
Forslaget skønnes heller ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser. Ligeledes
medfører forslaget ingen nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
5
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 127: Notat om komitésag om maksimalgrænseværdier for azoxystrobin, bicyclopyron, chlormequat m.v.
1970499_0006.png
Forslaget er udarbejdet på baggrund af videnskabelige vurderinger fra EFSA, som har vurderet, at de
foreslåede ændringer vedrørende maksimalgrænseværdier er sundhedsmæssigt acceptable for
forbrugerne.
DTU Fødevareinstituttet er anmodet om en vurdering af forslaget, og vurderer, at der ikke vil være
sundhedsmæssige problemer som følge af de foreslåede ændringer vedrørende
maksimalgrænseværdier. DTU Fødevareinstituttet bemærker, at EFSA ikke har foretaget en vurdering
af eventuelle kombinationseffekter, idet der endnu ikke foreligger en harmoniseret metode til dette.
Der arbejdes i EFSA målrettet på at udvikle en sådan metode.
Det fremgår af pesticidrammeforordningens artikel 14, stk. 2, at eventuelle kombinationseffekter skal
indarbejdes i vurderingen af pesticidrester i fødevarer, når der findes en egnet metode.
I fravær af en harmoniseret metode til vurdering af mulige kombinationseffekter har DTU
Fødevareinstituttet - på grundlag af den nuværende viden om kombinationseffekter og indtag af
pesticidrester hos den danske befolkning - foretaget en overslagsmæssig vurdering af risikoen for
indtaget af pesticider, hvor der tages højde for kombinationseffekter. På baggrund heraf vurderes de
foreslåede maksimalgrænseværdier ikke at give anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder.
En vedtagelse af forslaget vurderes på den baggrund at betyde et uændret beskyttelsesniveau i
Danmark.
Høring
Forslaget har været i høring på høringsportalen. Der er indkommet følgende høringssvar:
Biodynamisk Forbrugersammenslutning har indsendt høringssvar med det hovedbudskab, at alle
fødevarer skal være biodynamiske eller økologiske for at undgå gift i fødevarer.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre
medlemsstater. Baseret på afstemningerne fra tidligere lignende forslag vurderes der at være
kvalificeret flertal for forslaget.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Alle pesticider der anvendes i EU, skal gennem en grundig sundhedsmæssig vurdering, som fører til
fastsættelse af en maksimalgrænseværdi for restindholdet i fødevarerne (bilag II og III), eller som
fører til den beslutning, at det ikke er nødvendigt at fastsætte maksimalgrænseværdier (optagelse på
bilag IV). Stoffer, hvor alle maksimalgrænseværdierne sættes ned til detektionsgrænsen, overføres til
bilag V. Pesticidrammeforordningen, og de deraf afledte forordninger, er derfor vigtige elementer i
beskyttelsen af de danske forbrugeres sikkerhed. Regeringen kan alene støtte forslag, der vurderes at
være sundhedsmæssigt acceptable.
Det er højt prioriteret fra dansk side, at pesticidrammeforordningen kan virke med henblik på fuld
harmonisering af reglerne vedrørende fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester i
fødevarer i EU. For at dette kan lade sig gøre, skal rammeforordningens bilag løbende ændres,
herunder bilag II, III, IV og V.
Det er vurderingen, at de foreslåede ændringer vil medføre en tilstand på fødevareområdet, der er
sundhedsmæssigt acceptabel.
6
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 127: Notat om komitésag om maksimalgrænseværdier for azoxystrobin, bicyclopyron, chlormequat m.v.
Regeringen agter på denne baggrund at støtte forslaget.
Det bemærkes, at regeringens holdning til forslaget ligger inden for de retningslinjer, som den tidligere
regering i 2012 forelagde Folketingets fødevareordførere for behandling af komitésager om
fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
7