EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalget møde 26/10-18

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 129
Offentligt

Europaudvalget

Referat

Af 5. europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 26. oktober 2018

kl. 10.00

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen

Berth (DF), næstformand, Erling Bonnesen (V), Jan E.

Jørgensen (V), Lars Aslan Rasmussen (S), Peter Hum-

melgaard Thomsen (S), Søren Søndergaard (EL), Ras-

mus Nordqvist (ALT) og Holger K. Nielsen (SF).

miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Kommissionens forslag til direktiv om reduktion af visse

plastprodukters miljøpåvirkning



Tidlig forelæggelse

KOM (2018) 0340

–

bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (18)

–

bilag 55 (kommenteret dagsorden)

KOM (2018) 0340

–

bilag 3 (henvendelse af 25/10-18 fra

Bryggeriforeningen, Dansk Industri og DI Fødevarer)

KOM (2018) 0340

–

bilag 4 (henvendelse af 25/10-18 fra Landbrug

& Fødevarer)

EU-note (17)

–

E 29 (EU-note af 1/6-18)

Miljø- og fødevareministeren:

Jeg vil forelægge forslaget om engangsplast.

Sagen forelægges til forhandlingsoplæg, da det østrigske formandskab allerede

den 31. oktober vil søge opbakning i Rådet til et mandat til forhandlinger med

Europa-Parlamentet.

Forslaget blev fremlagt af Kommissionen i maj i år. Forhandlingerne er forløbet

hurtigt under det østrigske formandskab. Der tegner sig bred opbakning til for-

slaget fra medlemslandene. Europa-Parlamentet støtter ligeledes forslaget.

Formålet med forslaget er at reducere mængden af henkastet plastikaffald. Det

udgør et stort problem i Europa.

Side 129

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalget møde 26/10-18

5. Europaudvalgsmøde 26/10 2018

Kommissionens forslag indebærer:



Indførelse af et forbud mod salg af visse engangsplastikprodukter. Dette

gælder forbud mod salg af engangsbestik og tallerkener, sugerør, bal-

lonpinde og vatpinde fremstillet af plastik. For disse produkter er der al-

ternative produkter på markedet.

Krav om nationale initiativer til væsentlig reduktion af forbruget af visse

engangsplastprodukter til mad og drikkevarer. Det er f.eks. visse føde-

varebeholdere til fastfood og takeaway samt drikkebægre.

Krav om separat indsamling af minimum 90 pct. af alle plastikflasker til

drikkevarer.

Designkrav om, at plastlåg på drikkevarebeholdere skal fastgøres, så

de ikke kan adskilles fra emballagen.

At visse engangsplastprodukter, herunder vådservietter, bind, tamponer

og balloner, skal mærkes med information om bl.a. miljøpåvirkning ved

henkastning i naturen.

Og som et sidste krav indføres, at medlemslandene skal sikre, at der

etableres et udvidet producentansvarssystem for en række produkter.

Det gælder for fiskeredskaber med komponenter af plastik

–

herunder

garn

–

og for cigaretfiltre, engangsbægre, fødevarebeholdere, engangs-

service, indpakningsposer, drikkevarebeholdere, vådservietter, hygiej-

nebind, balloner og letvægtsbæreposer. Producentansvaret indebærer,

at den markedsføringsansvarlige skal finansiere indsamling af plastikaf-

faldet, behandling heraf og oprydning af henkastet affald. Dog pålæg-

ges producenter af fiskeredskaber ikke en oprydningsforpligtelse.



Forhandlingssituationen i Rådet og i Europa-Parlamentet er som nævnt, at der

tegner sig et flertal for alle dele af forslaget.

Side 130

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalget møde 26/10-18

5. Europaudvalgsmøde 26/10 2018

Regeringen støtter, at der tages et ambitiøst skridt i Europa med henblik på be-

kæmpelsen af plastikforurening.

Regeringens overordnede holdning er således, at Danmark samlet set støtter

forslaget, herunder forbuddet mod salg af forskellige typer af engangsplast, idet

regeringen dog særlig vil arbejde aktivt for at justere forslaget på to punkter:



For det første at forslaget om udvidet producentansvar alene omfatter

produkter, hvor sådanne krav ligger i forlængelse af den tilgang til udvi-

det producentansvar, som allerede finder anvendelse i Europa. Forsla-

get bør kun omfatte udvidet producentansvar for emballageprodukter og

øvrige produkter, hvor der er et egentligt perspektiv for genanvendelse.

For det andet at det ændres, at drikkevarebeholdere skal konstrueres

således, at plastlåg ikke kan adskilles fra beholderen. Det er unødven-

digt i Danmark, da både flasker og låg effektivt indsamles gennem det

danske pantsystem. Forslaget angår både plastikflasker og papkartoner

med plastikbelægning, som f.eks. mælke- og juicekartoner. Forslaget

vurderes at indebære en væsentlig meromkostning for producenterne.

Derfor arbejder regeringen sammen med andre medlemslande med

pantsystemer for at få indføjet en undtagelse for medlemslande med ef-

fektive pant- og retursystemer.



Det er de to store knaster i forhandlingerne, hvor vi i Rådet forsøger at få opbak-

ning til ændringer af forslaget. Derefter skal der så forhandles et kompromis på

plads med Europa-Parlamentet.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man støtter behovet for ind-

satser på plastområdet og deler ambitionen om at mindske mængden af henka-

stet plastaffald, idet man bifalder, at der tages ambitiøse tiltag for at mindske

mængden af henkastet plastaffald. Man finder det overordnet set vigtigt, at der

er sammenhæng mellem forslagets forventede positive effekter og økonomiske

konsekvenser, herunder at der sikres en realistisk tidsplan for indfasningen.

Fra dansk side lægges vægt på,



at der ikke indføres producentansvar på produkter, der ikke har per-

spektiv for genanvendelse,

at man opnår en fleksibel model for producenters oprydningsansvar, der

åbner for nationale modeller til fordeling af ansvaret for oprydning af

henkastet affald,

Side 131

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalget møde 26/10-18

5. Europaudvalgsmøde 26/10 2018



at der ikke stilles krav om fastgørelse af låg på drikkevarebeholdere,

idet et sådant krav vurderes overflødigt i medlemslande med effektive

pantsystemer.

at et eventuelt udvidet producentansvar tidligst træder i kraft den 31. de-

cember 2024 ved ikrafttrædelsen af producentansvaret i emballagedi-

rektivet.

at der med forslaget ikke skabes utilsigtede negative konsekvenser for

beskyttelsesniveauet, f.eks. ved, at produkter, løsninger og materialer

erstattes med andre mere miljøbelastende alternativer, og at

at det bør undersøges nærmere, om der er plastprodukter, som skaber

andre miljøudfordringer, som ikke nødvendigvis findes henkastet på eu-

ropæiske strande, der bør medtages i direktivet.

Jeg vil runde af med at sige, at det generelt vil være meget ambitiøst med en

vedtagelse af dette forslag. Det vil kunne rykke dagsordenen ikke bare i EU,

men også globalt.

Søren Søndergaard

mente, at regeringen her lod sin grønne farve falme.

Kunne ministeren bekræfte, at hvis forhandlingsoplægget gik igennem, ville der

være mere plastik i omgivelserne de kommende år, end hvis Kommissionens

forslag blev vedtaget? Regeringens oplæg forekom ham at være en udhuling af

Kommissionens forslag.

Kenneth Kristensen Berth

var med på, at plastikforurening er et vigtigt emne,

men håbede, at folk også gik op i merværdi. Det havde f.eks. vist sig, at plastik-

poser er fornuftige at anvende, fordi posernes samlede genanvendelse er me-

get bedre end for produkter af andre materialer. Det handlede altså om at for-

bedre miljøet mest muligt. Vendettaen mod låg på plastikflasker forekom ham

dog besynderlig. I mange andre lande smider man flasker i skraldespanden, og

selv ville han skrue låget på flasken inden udsmidning. Hvis låget sad fastmon-

teret på flasken, ville det samlede produkt vel i øvrigt ikke være nemmere at

genanvende, specielt hvis låget er af et andet materiale? Omkostningen ved at

producere et låg, der sidder fast, ville formentlig også være stor. Han bakkede

op om regeringens oplæg, men kunne ikke greje, om den talte for en generel

undtagelse for fastgjorte låg, eller om det kun gjaldt produkter, der ikke indgår i

retursystemer såsom mælkekartoner og drikkeyoghurt.

Rasmus Nordqvist

sagde i en kommentar til Kenneth Kristensen Berth, at det

også handlede om at udvikle fremtidens emballage til drikkevarer. Ministeren

havde talt om at justere, men hvor justerede regeringen op, så regeringens am-

bitioner samlet set ikke var lavere end Kommissionens? Handlede det ikke om

at nå dertil, hvor alle produkter er genanvendelige? Som det forholdt sig nu,

burde cigaretskodder være forbundet med et producentansvar, fordi de sviner i

Side 132

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalget møde 26/10-18

5. Europaudvalgsmøde 26/10 2018

naturen. Man må finde på andre typer produkter. Vidste ministeren i øvrigt, hvor

mange drikkeflasker der bliver indsamlet i andre lande i forhold til de 90 pct. i

Danmark?

Peter Hummelgaard Thomsen

syntes, at Kommissionens forslag trak tingene

mærkbart i den rigtige retning. Det gjaldt sådan set også regeringens

–

selv med

de ændringer, den lagde op til, men kunne ministeren forklare, hvorfor det salgs-

forbud, der var lagt op til, ikke også udgjorde et produktionsforbud? Det burde

være sådan, at produkterne heller ikke kunne sælges i andre dele af verden.

Jan E. Jørgensen

nævnte, at han havde besøgt en iværksættervirksomhed i

New York, der var begyndt at fremstille sugerør af tang. I øvrigt forholdt det sig

sådan, at langt størstedelen af drikkevareemballagen i Danmark bliver samlet

ind gennem Dansk Retursystem

–

et system, som mange andre lande misun-

der. Mælkeemballage udgør et hygiejneproblem og kan ikke indsamles via pant-

systemet, men ryger til almindelig dagrenovation, brændes og bliver til ny

energi. Plast brænder godt, og røgen bliver renset, men det er selvfølgelig

endnu bedre at genanvende og lave den til ny plast. Det gjorde man også flere

steder med systemer for indsamling af blød og hård plastik i de samme behol-

dere. Det forekom ham overflødigt med krav om fastgørelse af låg i et land som

Danmark, hvor de ikke ender i naturen, for hvem tager en mælkekarton med på

skovtur og smider låget væk? Kommissionens forslag med moderationerne fra

regeringen ville gavne miljøet betragteligt.

Holger K. Nielsen

sagde, at den ønskede undtagelse for låg vel forudsætter

velfungerende retursystemer. Hvem skulle bestemme, hvad der er velfunge-

rende? Ville det ikke være bedre at kræve pantsystemer for at fastholde undta-

gelsen?

Miljø- og fødevareministeren

forklarede, at der bag Kommissionens udspil lå

en undersøgelse, hvor man havde været rundt på strande i EU og lavet en top

10-liste over henkastede produkter.

Det var ikke korrekt, at regeringen var mindre ambitiøs end Kommissionen. Re-

geringens tilgang var:

”If

it ain’t broke, don’t fix it.” I Danmark har 90 pct. af de

flasker, der indleveres i flaskeautomater, låg på. Med en genanvendelsespro-

cent på 90, hvoraf 90 pct. af dem har låg på, og hvor der ikke et problem med

henkastede låg, er det at betegne som et effektivt system. Der var altså ikke

grund til at gøre tilværelsen træls for lågproducenterne.

På Søren Søndergaards spørgsmål om, hvorvidt regeringen ville forhale frem-

skridt i en årrække ved at gå ind for en ikrafttrædelsesperiode, svarede han, at

der gjaldt to hensyn: Hvis man koblede emballagedirektivet med den 1. januar

Side 133

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalget møde 26/10-18

5. Europaudvalgsmøde 26/10 2018

2025 som skæringsdato sammen med forslaget om engangsplast ville det være

mere effektivt. Der skulle også være tid til at udvikle og producere tilstrækkelige

mængder af de produkter, der skal bruges. Regeringen ville altså gerne omstil-

lingen, men samtidig sørge for, at der var god tid til at gøre den køreklar i stedet

for at forhaste sig ud i at erstatte med ordninger, der kan vise sig at være dårli-

gere. Ministeren ville lægge vægt på, at gamle produkter skal erstattes af noget

bedre. Det var DTU i gang med at undersøge.

At Kenneth Kristensen Berth smed flasker i skraldespanden med låg på i udlan-

det, skyldtes nok, at han som dansker var vant til at sætte låget på. Det gør man

typisk ikke i andre lande, hvor låg er på en top 10-liste over plastikprodukter på

strandene. Han bekræftede, at regeringen mente, at der skulle være en generel

undtagelse for emballage med låg og ikke kun for flasker med pant. Mælk i mæl-

kekartoner er primært et produkt, man anvender i køkkenet, og som hænger

sammen med køleskabet. Det var altså ikke et problem, når mejeriproduktem-

ballage hører under husholdningsskraldet, og andre flasker med låg kommer i

pantautomaten. Regeringen mente derfor, at det var rimeligt med en undtagelse

for lande med et velfungerende pantsystem.

Han gav Rasmus Nordqvist ret i, at man burde udvikle nye typer af emballage

der, hvor den eksisterende emballage udgør et problem. Det var noget, der rela-

terede sig både til direktivforslaget om engangsplast og til emballagedirektivet.

Ministeren kunne i øvrigt tilføje, at han havde foreslået Kommissionen også at

inddrage en udfasning af haglskåle fra haglpatroner. De bliver blæst ud igen-

nem et gevær og ligger derefter i naturen. Tidligere var blyhagl, der gør skade

på naturen, blevet udfaset. Ministeren var i dialog med Danmarks Jægerfor-

bund, der var indstillet på at se på, hvordan man ellers kan producere haglskåle.

Så jo, regeringen bragte de ting til bordet, der fyldte noget i Danmark. Der var

de samme ambitioner som hos Kommissionen, bare nogle andre virkemidler.

Der var udfordringer forbundet med at skulle genanvende alt og erstatte det, der

ikke kan genanvendes. Det gav mening at samle plastikprodukter ind, men ikke

så gerne for at brænde dem. Man var ikke god nok til at samle plastik generelt,

men god til det, hvad angår drikkevareemballage. Regeringen mente, at der

skulle være et genanvendelsespotentiale for, at der også skulle være et produ-

centansvar. F.eks. gav det ikke mening at pålægge producenter af cigaretfiltre

og vådservietter at genanvende, når disse produkter ikke kan genanvendes.

Producenter af den type produkter skulle dog stadig være med til at løfte om-

kostningerne for oprydning. Det kunne nemlig udgøre et incitament til at finde

produkter, der ikke udgør det samme problem på badestrandene i EU.

Side 134

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalget møde 26/10-18

5. Europaudvalgsmøde 26/10 2018

Til Holger K. Nielsen sagde ministeren, at han ikke var i besiddelse af tal for,

hvor mange drikkebeholdere der indsamles i EU. I Danmark, Tyskland og Fin-

land var tallet 90 pct., og de lande blev betegnet som lande med velfungerende

pantsystemer. Til Peter Hummelgaard Thomsen sagde ministeren, at et produk-

tionsforbud ikke var en del af Kommissionens udspil, men at Peter Hummel-

gaard Thomsen havde en god pointe. Den gav dog nogle udfordringer: På hos-

pitaler er man nødt til at bruge plastsugerør og plastikvatpinde. Ergo skulle man

fortsat bruge nogle af produkterne, om end i stærkt reducerede mængder. Men

ministeren ville tage ideen op og høre, om det var noget, de andre EU-lande

havde tænkt på.

Søren Søndergaard

takkede ministeren for at anerkende, at regeringens

grønne farve var ved at falme, for det fremlagte var mindre ambitiøst end Kom-

missionens forslag. Det var pudsigt at konstatere, at bliver der fremlagt forslag i

Danmark, som betyder, at Danmark skal gå enegang, er beskeden, at de ikke

kan gennemføres. Man skal vente på resten af EU, ellers går det ud over kon-

kurrenceevnen. Når Kommissionen så præsenterede et ambitiøst forslag, bad

regeringen om et udvandende mandat, bl.a. med henvisning til konkurrenceev-

nen.

Søren Søndergaard mente, at det var katastrofalt, at 10 pct. af plastikflaskernes

ikke returneres, men forsvinder. Han ville have mere forståelse for regeringens

ønske om en undtagelse, hvis den f.eks. foreslog at indføre enten 1. et nationalt

system, hvor man accepterer flasker med låg 2. en selvstændig returordning for

låg eller 3. en differentieret retur, alt efter om der er låg på flaskerne eller ej.

Kunne ministeren oplyse, hvor mange ton der forsvandt uden om retursystemet

–

og som ville fortsat ville gøre det, hvis regeringen fik undtagelsen igennem?

Rasmus Nordqvist

forstod på samlenotatet, at man ikke var klar over, hvor me-

get drikkevareemballage der indsamles ud over det med pant. Kunne ministeren

bekræfte, at det var et problem? Der var tale om en stor opgave, og det var

synd, at regeringen ønskede at udvande direktivet.

Om det udvidede producentansvar sagde han, at der i samlenotatet stod, at det

var baseret på princippet om, at forurener (producenten) betaler. Var det ikke et

rimeligt princip? Han forstod ikke, at regeringen ikke ville støtte det udvidede an-

svar for en række produkter. Kunne ministeren i øvrigt pege på det sted, hvor

regeringen var mere ambitiøs end Kommissionen? Her tænkte han ikke på hagl-

skåle; det var noget sideløbende.

Jan E. Jørgensen

påpegede, at industrien selvfølgelig har en interesse i at

nedbringe forureningen. Mælkekartoner er mere miljøvenlige end nogensinde,

Side 135

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalget møde 26/10-18

5. Europaudvalgsmøde 26/10 2018

og mængden af aluminium i leverpostejsbakker bliver mindre og mindre. Det er

klart bedst at genanvende, men ikke katastrofalt at smide et låg i skraldespan-

den, som Søren Søndergaard mente. Det bliver til fjernvarme. De foreslåede til-

pasninger fra regeringens side ville give et forslag, der tillod de enkelte lande at

skræddersy modellen. Metoden er vigtig, men resultatet endnu vigtigere, og hvis

andre lande havde gode systemer, burde man være fleksible. Han tilføjede, at

Socialistisk Folkeparti også burde kunne støtte forhandlingsoplægget.

Holger K. Nielsen

ville gerne have en afklaring af, om der var lagt op til, at

lande skulle have undtagelse for fastgørelse af låg inden for retursystemer og

ikke pantsystemer.

Miljø- og fødevareministeren

bekræftede dette.

Holger K. Nielsen

sagde, at der måtte være en præcis måde at opgøre effekti-

vitet på. Man kunne ikke bare tage udgangspunkt i, hvad der gælder for Dan-

mark. Hvis der skulle være en undtagelse fra Kommissionens forslag, skulle den

være begrænset til pantsystemet.

Kenneth Kristensen

Berth støttede forhandlingsoplægget.

Peter Hummelgaard Thomsen

foreslog ministeren at imødekomme Alternati-

vet og Socialdemokratiet ved at gøre det til en del af mandatet, at regeringen

ville ”arbejde for”, at et

salgsforbud blev efterfulgt af et producentforbud.

Miljø- og fødevareministeren

sagde til Søren Søndergaard, at det ikke var ka-

tastrofalt, at der røg nogle plastiklåg i skraldespanden. Han mente, at det var im-

ponerende, at 90 pct. af flasker i Danmark returneres, og at 90 pct. af dem har

låg på. Hvor mange ton plastik de 10 pct. udgjorde, var han ikke klar over, men

man skulle også overveje, at der ikke vil være et øget forbrug af plastik, hvis

man skal ændre på lågs konstruktion, så de sidder fast på flasken. I høringssvar

fra Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Affaldsforening og Økologisk var

det også blev påpeget, at der på den måde ville blive brugt uforholdsmæssigt

mere plastik i forhold til, hvad man kratte ind. Man kunne konstatere, at kun en

lille andel af de 10 pct. låg, man ikke ved, hvor bliver af, ligger i naturen.

Rasmus Nordqvist mente, at regeringen udvandede forslaget. Dertil sagde mini-

steren, at hans europæiske kolleger misundte det danske pantsystem.

Det fremgik muligvis ikke tydeligt nok af samlenotatet, men i det udvidede pro-

ducentansvar lå der en forpligtelse til at indsamle og genanvende. Den idé

skulle man støtte dér, hvor det gav mening. Det gav dog ikke mening med ciga-

Side 136

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalget møde 26/10-18

5. Europaudvalgsmøde 26/10 2018

retskodder og vådservietter, der ikke er genanvendelige. Derfor mente regerin-

gen, at forpligtelse til at genbruge var vanskelig at pålægge i de tilfælde. Det

gjorde ikke regeringen mindre ambitiøs, regeringen tog bare virkeligheden i be-

tragtning.

På spørgsmålet fra Rasmus Nordqvist om, hvor regeringen var mere ambitiøs,

sagde han, at hvis det ikke var nok med forslaget om haglskåle, fremgik regerin-

gens ambitioner også af samlenotatet: en del af forhandlingsoplægget var,

”at

det bør undersøges nærmere, om der er plastprodukter, der skaber andre miljø-

udfordringer, som ikke nødvendigvis findes henkastet på europæiske strande,

som bør medtages i direktivet.” Regeringen lagde altså op til at gå ud over de

10 produkter.

Holger K. Nielsen havde helt ret i, at ministeren havde fået blandet rundt på

pantsystem og retursystem. Holger K. Nielsen mente, at man ikke bare kunne

tage udgangspunkt i Danmark og bede om undtagelser. Det handlede ikke om,

at regeringen var uambitiøs, men om, at hvis der ikke er et problem, bør man

håndtere det på den måde, der allerede virker. Landene kan lære noget af hin-

anden, men hvis der ikke et problem, bør man ikke ændre på løsningsmodellen,

fordi den skal være den samme alle steder.

Til Peter Hummelgaard Thomsen sagde ministeren, at han på rådsmødet gerne

ville tage hans forslag op og høre, om det var noget, der kunne undersøges.

Søren Søndergaard

var enig i, at det ikke var en optimal løsning at påhæfte

plastikdimser på flaskerne, men på dåser var det alligevel lykkedes at finde en

god løsning. Enhedslisten var betænkelig ved regeringens ønske om en undta-

gelse og havde lagt op til forskellige slags retursystemer for plastiklåg. Regerin-

gens position skulle ændre sig for at få Enhedslistens støtte: Regeringen brugte

formuleringen,

at ”den

bifalder, at der tages ambitiøse tiltag for at mindske

mængden at henkastet plastikaffald.”

Det skulle regeringen

lægge

”afgørende

vægt”

på, ligesom der også skulle lægges

”afgørende

vægt” på et producentan-

svar. Regeringen skrev endvidere, at den finder, at

”det

er vigtigt, at der i forsla-

get sikres tid til gennemførelse.” Her mente Enhedslisten, at der burde lægges

”afgørende

vægt” på, at det foreslåede forbud træder i kraft senest i 2021. En-

hedslisten mente desuden, at regeringen burde lægge

”afgørende

vægt” på pro-

duktionsforbuddet, men også på et forbud mod salg af produkterne. Der burde

også lægges

”afgørende

vægt” eller

”vægt”

på en informationskampagne for for-

brugerne og ”afgørende vægt” på,

at standardplasttyper ikke kan erstattes af

andre miljømæssigt tvivlsomme produkter. Hvis Enhedslisten blev imødekom-

met på de punkter, kunne de støtte forhandlingsoplægget.

Side 137

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalget møde 26/10-18

5. Europaudvalgsmøde 26/10 2018

Rasmus Nordqvist

spurgte, om ideen ikke var, at der skulle laves genanvende-

lige produkter. Man skulle stille krav om det, ellers ville det ikke ske. Han forstod

ikke, at regeringen var imod det udvidede producentansvar for alle produkter,

for det var ikke bare et spørgsmål om genbrug. Man talte om grundmaterialer i

produkterne, som der skulle stilles krav til producenterne om at udvikle på en

måde, så de kan genanvendes. Der var sket en hvis produktudvikling, så mon

ikke der kunne udvikles en klog løsning for fastmonterede låg, så det ikke blev

en kæmpe klods? Man skulle sætte turbo på udviklingen for at komme af med

den store mængde plastaffald i naturen. Han var enig med Peter Hummelgaard

Thomsen og Søren Søndergaard i, at der var behov for, at ministeren kom ud-

valget i møde for at opnå støtte til forhandlingsoplægget. Der var behov for, at

det var noget, at regeringen ville sætte afgørende ind over for i forhandlingerne i

Rådet. Det var prisværdigt med det danske forslag om haglskåle, men der burde

også være andre elementer af afgørende betydning.

Jan E. Jørgensen

sagde, at man nogle steder havde sat engangsaskebægre

på strandene for at undgå cigaretskodder i havene. Der var altså mulighed for at

få indsamlet dem ved at tænke kreativt.

Han var i øvrigt i tvivl om, hvad regeringen arbejdede på angående undtagelsen

for låg. Som han forstod det, arbejdede man sammen med andre medlems-

lande, der også har pantsystemer, om en undtagelse for medlemslande med ef-

fektive pant- og retursystemer. Var det kun lande med pantsystemer, der kunne

undtages? Det var uklart formuleret, så alternativt kunne man måske skrive

”medlemslande,

der har dokumenterbart effektive retursystemer, der er mindst

lige så effektive, som de pantsystemer, vi har.”

Peter Hummelgaard Thomsen

fortalte, at erhvervsministeren på et udvalgs-

møde ugen inden var kommet med en hensigtserklæring om noget, han ville

tage op på rådsmødet. Udvalget havde ikke fulgt grundigt nok op på det og blev

efterfølgende klar over, at det ikke betød, at ministeren ville gøre det til en del af

mandatet. Derfor ville han gerne være sikker på, hvad miljø- og fødevaremini-

sterens intention var. Selv ville han gerne støtte forhandlingsoplægget, hvis re-

geringen

kunne ”arbejde

for”, at et salgsforbud også ville blive fulgt af et produk-

tionsforbud af de nævnte produkter. Betød det, ministeren sagde, at regeringen

ville skrive det ind i mandatet?

Miljø- og fødevareministeren

sagde henvendt til Søren Søndergaard, at han

ikke kom til at ændre forhandlingsoplægget i retning af, at der skal laves et nyt

retursystem for plastikkapsler. P.t. var han i gang med at udvide pantsystemet til

at omfatte yderligere 52 millioner flasker hvert år. På den måde kunne man få

indsamlet mere plastik, men han kom ikke til at udvide det til låg for at få de sid-

ste 10 pct. med. Undersøgelserne viste jo netop, at låg ikke ligger henkastet i

Side 138

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalget møde 26/10-18

5. Europaudvalgsmøde 26/10 2018

naturen. Både Søren Søndergaard og Rasmus Nordqvist var inde på at lægge

”afgørende

vægt” på flere forskellige elementer. Det ville betyde, at regeringen

skulle stemme imod forslaget, hvis forhandlingerne ikke endte præcis, som den

ville have det. Ministeren ville på Danmarks vegne ikke stemme imod et meget

ambitiøst forslag om at nedbringe plastikforurening i EU. Rasmus Nordqvist

sagde, at det ikke var nok at

”bifalde”

ambitiøse tiltag for at mindske mængden

af henkastet plastaffald,

men ”bifalde” betyder,

at man klapper og jubler. Han

forstod ikke, at det ikke var tilstrækkeligt. Ved at lægge

”afgørende

vægt på”

dette og hint ville han komme til at blive stopklods for, at et samlet EU endelig

tog fat i problemet. Det ønskede han ikke at være.

Man kunne formentlig finde en god løsning med hensyn til låg, men de udgjorde

ikke problemet. Det forekom ham at være ambitiøst at spille andre elementer ind

og ikke lægge afgørende vægt på, at det blev taget med, for ikke at spænde

ben for det hele.

Til Jan E. Jørgensen sagde han, at regeringen lagde

”vægt”

på, at der ikke blev

stillet krav om fastgørelse af låg på drikkevarebeholdere, fordi kravet var over-

flødigt i medlemslande med effektive pantsystemer. Hvis landene kan godtgøre,

at de 90 pct. krattes ind, betyder det ikke så meget, om de gør det på den ene

eller den anden måde.

Det var ikke godt, at Peter Hummelgaard Thomsen havde oplevet at blive hevet

i fletningerne af en af ministerens kolleger. Ministeren var glad for, at Peter

Hummelgaard Thomsen ikke bad ham lægge

”afgørende

vægt” på et produkti-

onsforbud. Han ville rigtig gerne tage forslaget med til rådsmødet og høre, om

man ikke skulle undersøge nærmere, om man kunne indføre et forbud også

mod produktion af visse engangsplastikprodukter. Det lovede han. Det var så

langt, han kunne forpligte sig

–

også fordi han ikke havde et overblik over, hvad

et produktionsforbud ville betyde for produkter til medicinsk brug.

Formanden

ville gerne have afklaret, om ministeren dermed bekræftede, at

hans løfte ville blive en del af mandatet, eller om det betød, at ministeren under

drøftelserne ville nævne det.

Miljø- og fødevareministeren

lovede at bringe det op og drøfte det med kolle-

ger fra andre EU-lande. Han mente ikke, at det betød, at det var en del af man-

datet.

Peter Hummelgaard Thomsen

satte pris på, at ministeren ville tage forslaget

op, men udvalgets medlemmer havde det ene redskab at bede ministeren enten

”arbejde for”, ”lægge vægt” på eller ”lægge afgørende vægt”

på noget. Samlet

set kunne partierne så vælge at vende tommelfingeren op eller ned til mandatet.

Side 139

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalget møde 26/10-18

5. Europaudvalgsmøde 26/10 2018

Det var baggrunden for, at han bevidst valgte at spørge, om ministeren kunne

lade sin intention indgå i mandatet ved at skrive det ind i

sin mildeste form: ”ar-

bejde for”.

Hvorfor kunne det ikke blive en del af mandatet, for det var dybest

det, ministeren sagde, at han ville, når han var enig i, at det var en god idé at

rejse spørgsmålet?

Rasmus Nordqvist

sagde, at ministeren ikke udtrykte sig, som man normalt

gør i forhandlingsoplæg. Der stod, at ”man

bifalder”

–

og han ville efterfølgende

gerne høre om, hvordan ministeren havde rejst sig op og klappet under punktet

– og ”man

undersøger”

etc., men der var ikke lagt vægt på noget. Alting frem-

stod derfor mindre vigtigt. Det var fantastisk, at ministeren havde bragt hagl-

skåle på banen, men hvad med alle de andre ambitioner?

Søren Søndergaard

forklarede, at udvalgets firkantethed også hang sammen

med afstemningen blandt ministerens partifæller og regeringspartiernes med-

lemmer af Parlamentet. Det gav ham ikke grund til optimisme.

Miljø- og fødevareministeren

svarede Peter Hummelgaard Thomsen, at han

tog det standpunkt, fordi det forhandlingsoplæg, han havde præsenteret, var

blevet drøftet med og godkendt af kolleger i regeringen. Der var ræson bag Pe-

ter Hummelgaard Thomsens forslag, og det var noget, som ministeren ikke selv

havde tænkt ind. Han ville altså tage det op, men kunne ikke ændre forhand-

lingsoplægget og dermed mandatet uden først at tage en tur forbi regeringen.

Det skulle udvalget ikke vente på, så han gjorde det, at han lovede at tage det

op på mødet. Mandatet forblev dog det samme. Peter Hummelgaard Thomsens

forslag var relevant, man der var flere uafklarede spørgsmål, f.eks. brug til sund-

hedsformål. Han ville tage det med og håbede, at Peter Hummelgaard Thomsen

var glad og tilfreds med det.

Til Rasmus Nordqvist sagde ministeren, at man udtrykker det

”at

bifalde” ver-

balt, så man slipper for at bryde ud i jubelscener. I samlenotatet var udtrykket

”lægge

vægt på” måske ikke brugt i tilstrækkelig grad, men det var brugt i for-

handlingsoplægget

–

herunder at

”lægge

vægt på” at undersøge, om der er

plastprodukter, der skaber andre miljøudfordringer, så man skaber utilsigtede

negative konsekvenser ved at erstatte med andre ordninger, der er dårligere.

Det bakkede han helhjertet op omkring, men der var nogle hensyn og danske

forhold at tage i betragtning, hvor regeringen mente, at man skulle blive ved

med at håndtere det på den samme gode måde uden at skulle opfinde den dybe

tallerken forfra.

Formanden

understregede, at hvis mødet skulle give mening, måtte det være

sådan, at hvis der kom nye argumenter og forslag på bordet, som ministeren

Side 140

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalget møde 26/10-18

5. Europaudvalgsmøde 26/10 2018

fandt fornuftige, kunne de imødekommes ved en justering af forhandlingsoplæg-

get og dermed mandatet. Hvis ikke det var proceduren, kunne udvalget lige så

godt modtage det skriftlige forhandlingsoplæg og så sige ja eller nej til det. For-

manden bad ministeren uddybe om det, som Peter Hummelgaard Thomsen bad

om at få skrevet ind i mandatet, blev en del af mandatet. Han ønskede ikke, at

udvalget havnede i samme situation som ugen inden, hvor flere havde opfattel-

sen af, at en minister havde tilpasset et mandat, men hvor det ikke var sket.

Kunne han få en klar tilkendegivelse om, hvorvidt Peter Hummelgaard Thom-

sens forslag blev en del af mandatet?

Miljø- og fødevareministeren

sagde, at det klare svar var, at nej, han kunne

ikke ændre forhandlingsoplægget til, at Danmark ville

”arbejde

for” et produkti-

onsforbud. Det kunne have nogle implikationer, som ministeren ikke kendte nok

til. Men han ville foreslå sine kolleger det. Det levnede plads til, at han muligvis

kunne blive belært om, at han som ny minister ikke var klar over, at det allerede

var blevet drøftet og ikke kunne lade sig gøre af forskellige årsager.

Jan E. Jørgensen

havde forståelse for, at det kunne være svært at improvisere,

men sagde, at det er yderst relevant for regeringer at imødekomme Europaud-

valget og ændre i forhandlingsoplæg. Man kunne måske forestille sig, at mini-

steren her fik et betinget mandat med en forpligtelse om at melde tilbage til ud-

valget

–

eventuelt på skrift

–

for at give besked om, hvorvidt der kunne ændres i

det. Møderne i udvalget skulle ikke blive en skueproces, hvor det hele var afkla-

ret på forhånd.

Peter Hummelgaard Thomsen

havde tiltro til, at ministeren mente, hvad han

sagde om at bringe sagen op. Det forholdt sig dog sådan, at udvalget formelt

har meget magt og stor betydning, men i sin forvaltning meget få værktøjer. Der

var muligheden for få regeringen til at

”arbejde

for”,

”lægge

vægt på” og

”lægge

afgørende vægt”

på noget. Og så kunne man samlet set sige ja eller nej til for-

handlingsoplægget. Her havde det været sjovere, hvis Dansk Folkeparti ikke var

startet med at bakke op om forhandlingsoplægget, for så var der noget på spil

for ministeren, og udvalget kunne have presset ham til at ændre forhandlingsop-

lægget. Det var et aktivt politisk valg af ministeren ikke at ville tage den mindst

vidtgående formulering om

”at

arbejde for” med. Han konkluderede, at der sam-

let set var så mange positive elementer i forslaget, at Socialdemokratiet også

ønskede at give mandat. Til gengæld ville han holde ministeren op på, at han

ville fremlægge forslaget på rådsmødet, og han ville allerede nu tale med sekre-

tariatet om, hvordan man kunne stille nogle af de spørgsmål, som ministeren

mente skulle afklares.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet havde

Side 141

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 129: Offentligt referat af Europaudvalget møde 26/10-18

5. Europaudvalgsmøde 26/10 2018

udtrykt sig imod det. Radikale Venstre havde forud for mødet skriftligt udtrykt

deres opbakning til forhandlingsoplægget.

Mødet sluttede kl. 12.01

Side 142