EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Notat om den styrkede danske EU-debat om EU's fremtid

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 131
Offentligt

Den styrkede danske EU-debat

om EU’s fremtid

Danmark har en stærk tradition for at debattere EU-spørgsmål. Regeringen har i 2018 besluttet yderligere

at styrke debatten i samarbejde med Folketinget og civilsamfundet, således at regeringen har det bedst

mulige grundlag for at spille danskernes holdninger ind i den bredere debat på EU-niveau om EU’s

fremtid.

Den styrkede danske EU-debat er foregået i tæt samarbejde med både Folketinget og civilsamfundet.

Folketinget har afholdt fire dialogmøder og en folkehøring om forskellige aspekter af EU-samarbejdet

og om

EU’s fremtid. Civilsamfundets

indsats er styrket via en særbevilling på 1 mio. kr. til debataktiviteter

i hele Danmark.

Arrangementerne har fundet sted i alle dele af landet, hvor interesserede borgere, poli-

tikere, ministre og erhvervsledere har været repræsenteret.

Selvom der er gjort en stor indsats for at sprede debatten ud til alle dele af Danmark og for at sikre, at

danskerne har haft mulighed for at deltage, giver debatterne i sagens natur ikke et eksakt eller statistisk

repræsentativt billede af, hvad den danske befolkning som helhed mener.

Men debatterne har givet et

indtryk af, hvilke synspunkter, der gør sig gældende, når danskerne debatterer EU.

Debatten har været karakteriseret ved en mangfoldighed af holdninger og synspunkter. På tværs af de

mange debatter tegner sig dog et billede af, at mange danskere er enige om nogle helt grundlæggende

synspunkter:



For det første står det klart, at EU ikke er svaret på alle spørgsmål

–

men det er svaret på mange

spørgsmål. EU’s kræfter bør fokuseres på de største og vigtigste sager, hvor løsningerne primært

kan findes i fællesskab, og hvor medlemsstaterne ikke lige så godt eller bedre selv kunne finde

løsninger. Med andre ord støtter danskerne, at EU skal sikre fælles løsninger på de helt store

sager, hvor løsningerne i sagens natur må være fælles. Blandt de udfordringer, der ofte er blevet

fremhævet er klimaforandringer, migration og terrorisme.

For det andet skal der være plads til national forskellighed. Selvom EU er et fællesskab, består

samarbejdet af 28 medlemsstater med forskellige traditioner og historier. Danskerne anerkender

generelt, at der kan være behov for samarbejde på mange områder, men værdsætter samtidig den

danske måde at gøre tingene på

–

især på områder, hvor særligt stærke nationale traditioner gør

sig gældende, som for eksempel den danske arbejdsmarkedsmodel.

For det tredje er oplysning til borgerne om EU essentielt. Der er generelt brug for mere viden

om EU’s politikområder, og om hvordan samarbejdet fungerer i praksis. Der er både brug for at



Yderligere informationer om de fem organisationer og deres aktiviteter i forbindelse med den styrkede danske EU-debat

kan findes her:

- Den Danske Europabevægelse:

https://europabevaegelsen.dk/

- DEO-Oplysningsforbundet Demokrati i Europa:

http://deo.dk/

- Europa NU:

https://fuau.dk/om-folkeuniversitetet/foreningen-europa-nu/

- Fagbevægelsen mod Unionen FMU:

https://eufagligt.dk/

- Nyt Europa.

http://nyteuropa.dk/

Nærværende afrapportering bygger på mere end 100 debatarrangementer afholdt rundt om i Danmark. Arrangementerne

omfatter arrangementer som 1) de fem civilsamfundsorganisationer har afholdt; 2) Folketinget har afholdt i form af borger-

dialoger eller

–høringer;

3) ministre har deltaget i; og 4) Udenrigsministeriet har haft mulighed for at observere.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Notat om den styrkede danske EU-debat om EU's fremtid



fortælle de gode historier om EU-samarbejdet, men der skal også være åbenhed om de steder,

hvor samarbejdet er udfordret.

For det fjerde står det klart, at Brexit i høj grad har været med til at præge debatten i Danmark.

Fordele ved samarbejdet, som før er blevet taget for givet, står nu klarere frem. Det gælder ikke

mindst, når det kommer til fordelene ved det indre marked for danske virksomheder og de mange

arbejdspladser, der er knyttet hertil i Danmark. Det er indtrykket, at et stort flertal af danskerne

bakker op om Danmarks fortsatte medlemskab af EU

–

en konklusion, der også understøttes af

seneste meningsmålinger

Det indre marked

Ikke mindst i lyset af, at det i 2018 er 25 år siden, at det indre marked blev oprettet, har det indre marked

været et emne, som ofte er blevet berørt i debatten. Briternes beslutning om at forlade EU og de konse-

kvenser, som følger heraf for virksomheder f.eks., i form af toldkontrol, forskellige standarder og øget

bureaukrati, har ligeledes hjulpet til at sætte et øget fokus på betydningen af fordelene ved det indre

marked.

Arbejdskraftens fri bevægelighed har været genstand for en del debat. Fordelene ved særligt arbejdskraf-

tens frie bevægelighed er blevet fremhævet, herunder danske lønmodtageres muligheder for at arbejde

frit i hele EU og danske virksomheders adgang til kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Men andre har

fokuseret på, at arbejdskraftens fri bevægelighed medfører udfordringer for danske lønmodtagere, der

udsættes for unfair konkurrence på løn og arbejdsvilkår. Udenlandske chaufførers kørsel og arbejdsfor-

hold i Danmark er i den forbindelse blevet fremhævet som en udfordring.

Velfærdsydelser

Desuden har der også været betydelig skepsis i forhold til, hvilke rettigheder vandrende arbejdstagere

(f.eks. retten til børnepenge) skal have, og hvor langt EU-lovgivning skal gå, når det kommer til f.eks.

rettigheder på det sociale område, f.eks. øremærket barsel til mænd. Mens mange således har haft fokus

på at værne om danske velfærdsydelser og den danske model, har andre argumenteret for, at fælles regler

følger naturligt af det indre marked, og at man derfor må acceptere fælles tiltag såsom øremærket barsel

til mænd, som en del af den

”samlede

pakke”.

Frihandelsaftaler

Retter man blikket mod EU’s frihandelsaftaler, har debatten generelt afspejlet en bred anerkendelse af,

at frihandelsaftaler er til stor fordel for Danmark. Men der efterspørges også klare svar på, hvordan man

i EU skal håndtere sociale spørgsmål, arbejdstagerrettigheder og miljøforpligtelser i forbindelse med fri-

handelsaftaler. Danskerne har som led heri pointeret, at der er et stort behov for, at EU bidrager til og

investerer i opbygning og udvikling af det afrikanske kontinent, særligt gennem frihandel. Det fremhæves

i den forbindelse, at målet om at skabe arbejdspladser i Afrika i særlig grad er knyttet til fjernelse af

barrierer for handel mellem EU og Afrika.

Migration

På migrationsområdet har debatten været præget af en drøftelse

af, hvor balancen i EU’s migrationspo-

litik skal ligge, herunder med kraftig kobling til dansk politik på området. Diskussionerne har således

blandt andet handlet om, i hvor høj grad man af humanitære årsager bør være imødekommende for

migranter, som ankommer til Danmark, kontra mulighederne for integration i Danmark, og om der

kunne gøres yderligere for at bremse tilstrømningen af irregulære migranter og flygtninge til EU.

Se EUROBAROMETER 90.1 (http://www.europarl.europa.eu/at-your-service/da/be-heard/eurobarometer/parlemeter-

2018-taking-up-the-challenge)

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Notat om den styrkede danske EU-debat om EU's fremtid

Der har i denne forbindelse været stort fokus på, hvordan man kan adressere de grundlæggende årsager

til irregulær migration. Der er blevet lagt vægt på, at EU skal styrke samarbejdet med og øge investeringer

i de afrikanske lande som bidrag til at imødegå migrationsstrømme til Europa. Men det har også været

klart, at en langsigtet indsats for at adressere de grundlæggende årsager til irregulær migration, må sup-

pleres med styrkelse af kontrollen af

EU’s ydre

grænser. Den midlertidige danske grænsekontrol blev af

nogle rost for at bidrage til, at antallet af migranter til Danmark er faldet, men omvendt af andre også

blevet kritiseret for at bidrage til, at Danmark lukker sig om sig selv.

Klimaforandringer

Et af de områder, hvor debatten viste størst enighed var klimaområdet, hvor der var generel opbakning

til behovet for, at man i EU agerede i fællesskab. Det blev også anset som særligt positivt, at Danmark

var ét af de lande i EU som gik forrest på klimaområdet. Samtidig har der været en klar anerkendelse af,

at klimaforandringer ikke alene kunne håndteres nationalt. I forlængelse heraf har spørgsmålet således

været, hvorvidt det er tilstrækkeligt at agere i en EU-kontekst, eller om fokus burde være mere globalt.

Konkret blev det foreslået, at medlemsstaterne i EU kunne lægge et yderligere pres på lande uden for EU

ved bl.a. at tilføje høje standarder på klimaområdet i frihandelsaftaler. Et lignende pres kunne også blive

lagt på EU’s medlemsstater, ved f.eks.

at tilføje muligheden for økonomisk at sanktionere over for med-

lemsstater, som ikke overholdt de klimaforpligtelser, de ellers havde påtaget sig.

Udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik

På det udenrigspolitiske område fandt mange deltagere i debatten, at der var behov for en stærkere EU-

stemme i verden, ligesom mange anerkendte potentialet for global indflydelse på tværs af emner, når EU

agerer samlet. Debatten herom bar præg af den russiske og kinesiske ageren samt udviklingen i det trans-

atlantiske forhold. I den forbindelse blev der sat spørgsmålstegn ved, om EU bør erstatte samarbejdet

med USA

–

eller om EU i stedet bør søge at supplere og forstærke det transatlantiske samarbejde. Kon-

klusionen fra mange deltagere var, at der i høj grad var rum for et fortsat samarbejde med USA, på trods

af særligt den nuværende administrations ageren over for EU.

På forsvarsområdet, gjorde samme spørgsmål sig gældende, med en generel drøftelse af, om der er behov

for et stærkere EU, eller om EU fortsat kan læne sig op ad NATO og dermed USA. Mange fandt ikke

her behov for, at EU skulle erstatte NATO, men så snarere, at man i EU måtte være klar til at supplere

NATO. Samtidig var der en bred anerkendelse af, at alle medlemsstater må stå sammen i kampen mod

terror og andre sikkerhedspolitiske udfordringer, hvorfor forsvarsforbeholdet flere gange blev fremhævet

som en ulempe for Danmark. Nogle foretrak dog en fortsat dansk forankring alene i NATO frem for at

styrke EU-dimensionen på forsvars- og sikkerhedsområdet.

EU’s grundlæggende

værdier

Drøftelserne bevægede sig ofte hen på betydningen af medlemsstaternes overholdelse af

EU’s grundlæg-

gende værdier, som i øvrigt blev anset som værende essentielle for et velfungerende EU. Mange udtrykte

generel bekymring over visse medlemslandes forhold til retsstatsprincippet og undrede sig over, at lande,

som allerede var en del af EU, ikke overholdte helt grundlæggende værdier. Nogle fandt, at det var et

spørgsmål man

fra EU’s side

ikke skulle blande sig i, men fokus var for de fleste på, hvorledes man bedst

kunne løse problemerne og sikre efterlevelse af de grundlæggende værdier. En del fandt det bekymrende,

at lande med problemer kunne

”dække”

for hinanden i forbindelse med drøftelserne i Rådet. Flere ud-

trykte desuden interesse for, om der kunne findes alternative måder at lægge pres på landene, herunder

økonomisk f.eks. i form af beskæring af økonomisk støtte fra

EU’s budget.

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 131: Notat om den styrkede danske EU-debat om EU's fremtid

Økonomisk politik

På det økonomiske område udspandt der sig meget brede og til tider teknisk komplicerede drøftelser,

herunder med fokus på spørgsmål om bankunionen og eventuelt dansk medlemskab. En række deltagere

understregede, at der var behov for bedre regulering af store banker med aktiviteter på tværs af EU,

herunder også i relation til spørgsmålet om bekæmpelse af hvidvask, og at medlemskab af bankunionen

i den forbindelse ville være fordelagtigt. Andre fandt, at man fra dansk side ikke burde melde sig ind i

bankunionen, idet der var betydelig skepsis i forhold til at skulle bidrage til eventuelle redninger af banker,

samt en bekymring om, hvorvidt bankunionen reelt vil føre tilsyn de store banker på en tilstrækkelig

uafhængig måde.

I forhold til ØMU’en fokuserede drøftelserne primært på balancen mellem risikoen for marginalisering

af Danmark kontra overvejelser om at bevare formel dansk suverænitet. Hovedspørgsmålet i debatten

om digital beskatning var balancen mellem beskatning af digitale selskaber på den ene side og hensynet

til eventuelle utilsigtede effekter for Danmark og danske virksomheder på den anden side.

EU’s flerårige finansielle ramme

Debatten

om EU’s budget

reflekterede skillelinjer mellem på den ene side hensynet til at sikre et EU-

budget, der var tilstrækkeligt til at

håndtere EU’s aktuelle udfordringer

såsom migration og klimaudfor-

dringer, og på den anden side hensynet til fokus på de områder, som giver EU-merværdi, og til at undgå

en uforholdsmæssig forøgelse af EU-budgettet. Mange fandt, at det danske bidrag

til EU’s

budget var

passende, og at det ikke umiddelbart burde være større. Mange udtrykte desuden støtte til, at gå mere

ambitiøst til værks i forhold til at begrænse landbrugsstøtten og samhørighedsmidlerne.

De danske forbehold

De danske EU-forbehold indgik ofte i debatten. Mens nogle så forbeholdene som en forældet hæmsko

for dansk deltagelse i EU, så andre forbeholdene som et positivt værn mod et for ekspansivt EU og

beskyttelse af dansk suverænitet. Forsvarsforbeholdet og retsforbeholdet blev særligt fremhævet som

problematiske, mens euroforbeholdet kun sjældent blev bragt op.