EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 17: Notat om afgivelse af indlæg i sag C-410/18, Aubriet

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 17
Offentligt

Notat

Notat til Folketingets Europaudvalg og Uddannelses- og Forsknings-

udvalget om afgivelse af indlæg i sag C-410/18, Aubriet

1. Indledning

En ret i Luxembourg, Tribunal administratif, har anmodet EU-Domstolen om at be-

svare et præjudicielt spørgsmål om proportionaliteten af et krav i luxembourgsk

lovgivning for tildeling af uddannelsesstøtte til en studerende, der er barn af en

grænsearbejder. Spørgsmålet er som følger:

5. oktober 2018

”Er den betingelse,

som pålægges studerende, der ikke er bosiddende i Stor-

hertugdømmet Luxembourg, ved artikel 3, nr. 5, litra b), i den ændrede lov af

24. juli 2014 om økonomisk støtte fra staten til videregående uddannelse, nem-

lig at ansøgeren er barn af en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende,

som har haft lønnet beskæftigelse eller har udøvet selvstændig erhvervsvirk-

somhed i Luxembourg i en periode på mindst fem år i løbet af en referenceperi-

ode på syv år på det tidspunkt, hvor den studerende ansøger om økonomisk

støtte, idet der ikke tages hensyn til andre tilknytningskriterier, nødvendig for at

nå det af den luxembourgske lovgiver anførte mål, nemlig at søge at øge ande-

len af personer, der har afsluttet en videregående uddannelse?”

2. Sagens faktiske omstændigheder og det præjudicielle spørgsmål

Spørgsmålet er stillet i en retssag, hvor Nicolas Aubriet (sagsøger), der er stude-

rende og barn af en grænsearbejder, har anlagt sag med påstand om annullation

af et afslag fra den luxembourgske stat på uddannelsesstøtte til videregående ud-

dannelse.

Sagsøger bor hos sine forældre i Frankrig, og hans far har arbejdet i Luxembourg i

en samlet periode på over 17 år i løbet af 23 år. Sagsøger har fået afslag på ud-

dannelsesstøtte med henvisning til de luxembourgske regler, hvorefter der gives

uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, der ikke er bosat i Luxembourg, når

vedkommende er barn af en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Lu-

xembourg, såfremt arbejdstageren på tidspunktet for ansøgningen om uddannel-

sesstøtte har lønnet beskæftigelse eller udøver selvstændig erhvervsvirksomhed i

Luxembourg samt i en periode på fem år ud af de seneste syv år regnet fra det

tidspunkt, hvor den uddannelsessøgende ansøger om uddannelsesstøtte, har haft

lønnet beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i Luxembourg.

Grundet afbrydelse af arbejdsperioden opfylder sagsøgers far ikke det sidst-

nævnte krav.

De luxembourgske regler er blevet ændret flere gange tidligere, bl.a. i lyset af

domme fra EU-Domstolen. I dom af 14. december 2016 (C-238/15, Verruga) ud-

talte EU-Domstolen, at et krav om uafbrudt beskæftigelse i fem år forud for ansøg-

ning om uddannelsesstøtte, ikke gjorde det muligt at tage hensyn til kortvarige af-

brydelser, når arbejdstageren i øvrigt havde arbejdet i Luxembourg i en betydelig

periode. Luxembourg ændrede parallelt med Verruga-sagen det daværende til-

knytningskrav til et krav om fem ud af syv års beskæftigelse. De luxembourgske

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Jura og Internationale forhold

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

Fax 3332 3501

[email protected]

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

18/040756-02

Side 1/3

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 17: Notat om afgivelse af indlæg i sag C-410/18, Aubriet

regler om tilknytningskrav for adgang til uddannelsesstøtte, gælder uanset om der

er tale om uddannelse i eller uden for Luxembourg.

I den forelagte sag henviser sagsøger til bestemmelserne om ligebehandling af ar-

bejdstagere

og anfører bl.a., at hans far har tilknytning til Luxembourg som løn-

net, skattepligtig grænsearbejder, der har arbejdet i Luxembourg og været tilknyt-

tet den sociale sikringsordning i mere end 17 år i perioden fra 1991 til 2014. Sag-

søgeren har tilføjet, at han også selv er fuldt integreret i Luxembourg, da han har

gennemført sin praktikperiode og i øvrigt har arbejdet i landet, siden han afsluttede

sin videregående uddannelse.

Med henvisning til praksis fra EU-Domstolen

anfører sagsøgeren, at selv om EU-

Domstolen har anset en betingelse om en minimumsbeskæftigelsesperiode for

passende, fastslog Domstolen samtidig, at en betingelse om fem års uafbrudt be-

skæftigelse var uproportional, idet den var til hinder for, at myndighederne kunne

tildele støtte, når forældrene, bortset fra kortvarige afbrydelser, havde arbejdet i

Luxembourg i en betydelig periode, hvilket i den sag var knap otte år

Den luxembourgske regering anfører i den forelagte sag bl.a., at der har været en

længerevarende afbrydelse i faderens beskæftigelse, hvorfor han ikke opfylder be-

skæftigelseskravet, ligesom der henvises til, at lovgivningen er blevet tilpasset ef-

ter Giersch-dommen.

3. Regeringens interesse og synspunkter i sagen

Det indre marked - og den fri bevægelighed for arbejdskraft - er en forudsætning for

Danmarks velstand og mange danske arbejdspladser. Men det er samtidig vigtigt,

at fortolkningen af reglerne om fri bevægelighed ikke går længere, end hvad der er

rimeligt.

Den forelagte sag rejser spørgsmål om, hvilke tilknytningskrav en medlemsstat kan

stille som betingelse for adgang til studiestøtte til familiemedlemmer til grænsear-

bejdere i en situation, hvor hverken den uddannelsessøgende eller grænsearbejde-

ren har bopæl i det land, hvor der søges om uddannelsesstøtte.

EU-Domstolen har bl.a. i Verruga-sagen fastslået, at der i en situation som den fo-

religgende ikke kan stilles for kategoriske optjeningskrav i forhold til grænsearbej-

dere.

De danske regler for SU til uddannelse i udlandet har visse lighedspunkter med de

luxembourgske regler. Efter Verruga-dommen ændrede regeringen de danske reg-

ler, således at et familiemedlem til en grænsearbejder kan opnå SU til uddannelse

i udlandet, hvis

grænsearbejderen

har arbejdet i Danmark i fem år ud af de seneste

syv år.

I modsætning til de luxembourgske regler blev der desuden indført regler om, at den

uddannelsessøgende via

egen

tilknytning til Danmark kan få SU til uddannelse i

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

EUF-traktatens artikel 45 samt artikel 7 i forordning 492/2011.

C-20/12, Giersch og C-238/15, Verruga.

Jf. C-238/15, Verruga, præmis 69.

Side 2/3

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 17: Notat om afgivelse af indlæg i sag C-410/18, Aubriet

udlandet f.eks. hvis den studerende har boet i Danmark i 2 år ud af de seneste 10

år, har gået i skole i Danmark i en betydelig periode, eller har haft arbejde i Danmark

af et vist omfang i en betydelig periode. Der stilles ikke tilsvarende tilknytningskrav

til grænsearbejderen eller den uddannelsessøgende ved ansøgning om SU til ud-

dannelse i Danmark.

EU-Domstolen har ved flere lejligheder udtalt, at det af den luxembourgske regering

anførte mål om at sikre et højt uddannelsesniveau i forhold til den bosiddende be-

folkning, som begrundelse for en national lovgivning vedr. adgangen til studiestøtte,

der er udtryk for indirekte forskelsbehandling, forfølger et lovligt mål. EU-Domstolen

har videre udtalt, at de luxembourgske krav om en minimumsbeskæftigelsesperiode

i Luxembourg er egnet til at opfylde målet. EU-Domstolen konkluderede imidlertid i

Verruga-sagen, at 8 års arbejde med korte afbrydelser var tilstrækkelig til at opnå

den fornødne tilknytning. Det kan derfor forventes, at EU-Domstolen i den forelagte

sag primært vil forholde sig til, om det nugældende luxembourgske krav om fem ud

af syv års beskæftigelse er proportionelt med det ønskede mål, og hvad der skal

forstås ved kortvarige afbrydelser. Det kan endvidere forventes, at EU-Domstolen

vil forholde sig til, om et ensidigt krav om en minimumsbeskæftigelsesperiode er

den eneste måde at dokumentere en tilstrækkelig tilknytning på.

Da de danske regler på visse punkter ligner de luxembourgske, kan dommen i den

forelagte sag få konsekvenser for de danske regler, hvis EU-Domstolen konklude-

rer, at de luxembourgske regler er uproportionale vurderet i forhold til det anførte

mål om at øge andelen af personer, der har afsluttet en videregående uddannelse.

Regeringen vil afgive indlæg i sagen, hvori der vil blive argumenteret for, at tildelin-

gen af økonomisk støtte eksempelvis kan betinges af, at grænsearbejderen, der er

forælder til en studerende uden bopæl i medlemsstaten, har arbejdet i denne med-

lemsstat i en betydelig og bestemt minimumsperiode, jf. Giersch-dommens præmis

78 og 80. Der vil endvidere blive argumenteret for, at det må være op til de nationale

myndigheder at fastlægge, hvad der skal forstås ved

kortvarige afbrydelser

i ansæt-

telsesperioden, jf. sag C-238/15, Verruga, præmis 69.

Det bemærkes, at det følger af

Aftale om reform af SU-systemet og rammerne for

studiegennemførelse fra 2013,

at Danmark under skiftende regeringer har forfulgt

en aktiv politik i relation til sager vedrørende studiestøtte ved EU-Domstolen, og at

Danmark i enhver relevant europæisk sammenhæng vil arbejde for at fremme for-

udsætningerne for at opretholde det nuværende danske SU-system.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 3/3