Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 171
Offentligt
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. november 2018
Sikkerhedskontoret
Michael Hadberg
2018-614-0612
888946
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg om af-
givelse af indlæg i EU-Domstolens forenede sager C-511/18 og C-512/18,
La Quadrature du Net m.fl.
1. Indledning
Conseil d’État
i Frankrig
har i to sager om dels gyldigheden af en række
dekreter vedtaget med hjemmel i fransk lovgivning, dels ophævelsen af en
række bestemmelser i fransk lovgivning, forelagt EU-Domstolen fem præ-
judicielle spørgsmål
–
hvoraf to er enslydende
–
om bl.a. fortolkningen af
direktiv 2002/58/EF, som vedrører behandling af personoplysninger og be-
skyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor.
Af disse spørgsmål er navnlig de to (enslydende) spørgsmål af dansk inte-
resse, idet de vedrører det retlige grundlag for at pålægge teleselskaber at
logge oplysninger om kommunikation til brug for bl.a. bekæmpelse af kri-
minalitet. Der ønskes med spørgsmålene svar på, om en forpligtelse til ge-
nerel og udifferentieret lagring, som pålægges udbyderne på grundlag af be-
stemmelserne i artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF, i en situation, der er
præget af alvorlige og vedvarende trusler mod den nationale sikkerhed og
navnlig af risikoen for terror, skal anses for et indgreb, der er begrundet i
retten til personlig sikkerhed og hensynet til den nationale sikkerhed, som
medlemsstaterne er eneansvarlige for i medfør af artikel 4 i Traktaten om
Den Europæiske Union.
2. Sagernes faktiske omstændigheder
En række sagsøgere har i den ene sag anlagt fire sager mod forskellige mi-
nistre i den franske regering med påstand om, at fire dekreter om efterret-
ningstjenester og efterretningsarbejde skal annulleres. Sagerne er efterføl-
gende blevet forenet.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk