EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 18: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 5/10-18

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 18
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

5. oktober 2018

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat procesdele-

gation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af general-

advokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske rege-

ring, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. General-

advokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-425/17

Titel og kort sagsresumé

Günter Hartmann Tabakvertrieb

1. Skal artikel 2, nr. 8), i direktiv 2014/40/EU fortolkes så-

ledes, at det alene er tyggetobak, der i traditionel forstand

kan anses for »tobaksprodukter, der er bestemt til […] at

[…] tygges«?2. Skal artikel 2, nr. 8), i direktiv 2014/40/EU

fortolkes således, at »tobaksprodukter, der er bestemt til

[…] at […] tygges«, kan sidestilles med »tyggetobak« som

omhandlet i direktivets artikel 2, nr. 6)? 3. Skal der ved af-

gørelsen af, om et tobaksprodukt er »bestemt til […] at

[…] tygges« i den forstand, hvori udtrykket

er anvendt i ar-

tikel 2, nr. 8), i direktiv 2014/40/EU alene foretages en ob-

jektiv vurdering af produktet, hvorved der ikke tages hen-

syn til de af producenten angivne oplysninger eller til for-

brugernes faktiske anvendelse heraf? 4. Skal artikel 2, nr. 8),

i direktiv 2014/40/EU fortolkes således, at det ved afgørel-

sen af, om et tobaksprodukt er bestemt til at tygges, kræ-

ves, at det som følge af dets konsistens og fasthed objektivt

set er beregnet til at skulle tygges, og at tygningen af to-

baksproduktet bevirker, at dets indholdsstoffer udløses? 5.

Skal artikel 2, nr. 8), i direktiv 201/40/EU fortolkes såle-

des, at det for, at et tobaksprodukt kan anses for at være

»bestemt til […] at […] tygges«, tillige er nødvendigt og til-

strækkeligt, at flere af produktets indholdsstoffer udløses

ved gentagne lette tryk med tænderne eller tungen, end hvis

det blot ligger i munden? 6. Eller er det for, at tobakspro-

duktet kan anses for at være »bestemt til […] at […] tyg-

ges«, alene nødvendigt, at der ikke udløses nogen indholds-

stoffer, når det blot ligger i munden eller der suttes på det?

7. Kan et tobaksprodukt også anses for at være »bestemt til

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Sikkerhedsstyrelsen

Sundheds-og

Ældreministeriet

Proces-

skridt

Dom

Dato

17.10.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 18: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 5/10-18

[…] at […] tygges« som omhandlet i artikel 2, nr. 8), i di-

rektiv 2014/40/EU, selv om der ikke er tale om typiske

former for forarbejdet tobak, såsom f.eks. tobak, der findes

i breve fremstillet af cellulose?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

T-632/17

Titel og kort sagsresumé

Erdősi Galcsikné mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens afgørelse Ares (2017)2755900

af 1. juni 2017 annulleres.

—

Kommissionens afgørelse

C(2017)5146 final af 17. juli 2017 annulleres.

—

Det pålægges

Europa-Kommissionen at give sagsøgeren aktindsigt i alle

dokumenter vedrørende EU Pilot-procedure 8572/15 CHAP

(2015)00353, hvad enten de allerede er forelagt Kommissione

n eller først på et senere tidspunkt forelægges denne.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Sárossy mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens afgørelse Ares (2017)2929030

af 1. juni 2017 annulleres.

—

Kommissionens afgørelse

C(2017)5147 final af 17. juli 2017 annulleres.

—

Det pålægges

Europa-Kommissionen at give sagsøgeren aktindsigt i alle

dokumenter vedrørende EU Pilot-procedure 8572/15 CHAP

(2015)00353, hvad enten de allerede er forelagt Kommissio-

nen eller først på et senere tidspunkt forelægges denne.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Pint mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens afgørelse Ares (2017)2755260

af 1. juni 2017 annulleres.

—

Kommissionens afgørelse

C(2017)5145 final af 17. juli 2017 annulleres.

—

Det pålægges

Europa-Kommissionen at give sagsøgeren aktindsigt i alle

dokumenter vedrørende EU Pilot-procedure 8572/15 CHAP

(2015)00353, hvad enten de allerede er forelagt Kommissio-

nen eller først på et senere tidspunkt forelægges denne.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Dicu

Skal artikel 7 i direktiv 2003/88/EF fortolkes således, at den

er til hinder for en national bestemmelse, som ved fastlæggel-

sen af en arbejdstagers ferieperiode ikke medregner en peri-

ode med forældreorlov i forbindelse med et barn under 2 år

som faktisk arbejdstid?

Fathi

1. Følger det af en fortolkning af artikel 3, stk. 1, i forordning

(EU) nr. 604/2013, sammenholdt med 12. betragtning til og

artikel 17 i forordningen, at en medlemsstat kan vedtage en

afgørelse, som udgør en behandling af en til den indgivet an-

søgning om international beskyttelse som omhandlet i for-

ordningens artikel 2, litra d), uden at der udtrykkeligt er truf-

fet afgørelse om denne medlemsstats ansvar i henhold til for-

Interessent

Udenrigsministeriet

(JTEU og JTK)

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Proces-

skridt

Dom

Dato

09.10.18

T-633/17

Udenrigsministeriet

(JTEU og JTK)

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

09.10.18

T-634/17

Udenrigsministeriet

(JTEU og JTK)

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

09.10.18

C-12/17

Beskæftigelses-

ministeriet

Moderniserings-

styrelsen

Dom

04.10.18

C-56/17

Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet

(Asyl- og Visumkon-

toret)

Dom

04.10.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 18: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 5/10-18

ordningens kriterier, når der i den konkrete sag ikke er holde-

punkter for en afvigelse i henhold til forordningens artikel

17? 2. Følger det af en fortolkning af artikel 3, stk. 1, andet

punktum, i forordning nr. 604/2013, sammenholdt med 54.

betragtning til direktiv 2013/32/EU, at der under de i hoved-

sagen foreliggende faktiske omstændigheder, hvis der ikke

sker en afvigelse som omhandlet i forordningens artikel 17,

stk. 1, skal træffes en afgørelse om en ansøgning om interna-

tional beskyttelse i henhold til forordningens artikel 2, litra b),

hvorved medlemsstaten forpligter sig til at behandle ansøg-

ningen efter forordningens kriterier, og som støttes på, at

forordningens bestemmelser gælder for ansøgeren? 3. Skal ar-

tikel 46, stk. 3, i direktiv 2013/32/EU fortolkes således, at

retten i en klageprocedure til prøvelse af en afgørelse om af-

slag på international beskyttelse i henhold til 51. betragtning

til direktivet skal bedømme, om bestemmelserne i forordning

(EU) nr. 604/2013 finder anvendelse på ansøgeren, når med-

lemsstaten ikke udtrykkeligt har truffet afgørelse om sit an-

svar for at behandle ansøgningen om international beskyt-

telse efter forordningens kriterier? Skal det på grund af 54.

betragtning til direktiv 2013/32 lægges til grund, at

–

når der

ikke er holdepunkter for at anvende artikel 17 i forordning

nr. 604/2013, og ansøgningen om international beskyttelse

på grundlag af direktiv 2011/95 er blevet behandlet af den

medlemsstat, hvor den er indgivet

–

den pågældendes retsstil-

ling også er omfattet af forordningens anvendelsesområde i

tilfælde, hvor medlemsstaten ikke udtrykkeligt har truffet af-

gørelse om sit ansvar i henhold til forordningens kriterier? 4.

Følger det af artikel 10, stk. 1, litra b), i direktiv 2011/95/EU,

at forfølgelsesgrunden »religion« foreligger under de i hoved-

sagen foreliggende omstændigheder, når ansøgeren ikke har

afgivet erklæringer og fremlagt dokumenter vedrørende alle

religionsbegrebets komponenter som omhandlet i denne be-

stemmelse, som er af grundlæggende betydning for den på-

gældendes tilhørsforhold til en bestemt religion? 5. Følger det

af artikel 10, stk. 2, i direktiv 2011/95/EU, at der foreligger

forfølgelsesgrunde baseret på religion som omhandlet i direk-

tivets artikel 10, stk. 1, litra b), når ansøgeren under omstæn-

dighederne i hovedsagen gør gældende, at han er blevet for-

fulgt på grund af sit religiøse tilhørsforhold, men han ikke har

afgivet erklæringer eller fremlagt beviser vedrørende omstæn-

digheder, som er karakteristiske for en persons tilhørsforhold

til en bestemt religion, og som for forfølgeren ville være en

grund til at antage, at den pågældende tilhører denne religion

–

herunder omstændigheder, som har forbindelse til foreta-

gelsen eller undladelsen af religiøse handlinger eller til religi-

øse udtalelser

–

eller vedrørende adfærdsformer for enkelt-

personer eller samfund, som er baseret på en religiøs overbe-

visning eller er foreskrevet i henhold til denne? 6. Følger det

af en fortolkning af artikel 9, stk. 1 og 2, i direktiv

2011/95/EU, sammenholdt med artikel 18 og 19 i Den Eu-

ropæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og

religionsbegrebet som omhandlet i direktivets artikel 10, stk.

1, litra b), under de i hovedsagen foreliggende omstændighe-

der, at: a) begrebet »religion« som omhandlet i EU-retten ikke

omfatter handlinger, som efter medlemsstaternes nationale

ret anses for kriminelle? Kan sådanne handlinger, som i ansø-

gerens oprindelsesstat anses for kriminelle, udgøre forfølgel-

seshandlinger? b) Skal begrænsninger, som er indført for at

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 18: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 5/10-18

beskytte andres rettigheder og friheder og den offentlige or-

den i ansøgerens oprindelsesland i forbindelse med forbuddet

mod proselytisme og forbuddet mod handlinger, som er i

strid med den religion, som love og regler i dette land er ba-

seret på, anses for lovlige? Udgør de nævnte forbud som så-

dan forfølgelseshandlinger som omhandlet i de nævnte be-

stemmelser i direktivet, når overtrædelsen af disse kan sankti-

oneres med dødsstraf, selv om lovene ikke udtrykkeligt er

rettet mod en bestemt religion? 7. Følger det af en fortolk-

ning af artikel 4, stk. 2, i direktiv 2011/95/EU, sammenholdt

med bestemmelsens stk. 5, litra b), artikel 10 i Den Europæi-

ske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel

46, stk. 3, i direktiv 2013/32/EU, at vurderingen af kendsger-

ningerne og omstændighederne under de i hovedsagen fore-

liggende omstændigheder kan ske kun på grundlag af de af

ansøgeren afgivne erklæringer og fremlagte dokumenter, men

det dog er tilladt at forlange dokumentation for de mang-

lende komponenter, som er omfattet af religionsbegrebet

som omhandlet i direktivets artikel 10, stk. 1, litra b), når:–

ansøgningen om international beskyttelse uden disse oplys-

ninger måtte anses for grundløs i henhold til artikel 32, sam-

menholdt med artikel 31, stk. 8, litra e), i direktiv

2013/32/EU, og

–

den kompetente myndighed ifølge natio-

nal ret skal fastslå alle relevante omstændigheder for behand-

lingen af ansøgningen om international beskyttelse, og retten

i tilfælde af anfægtelse af afslaget skal henvise til, at den på-

gældende ikke har tilbudt og fremlagt beviser?

C-423/17

Warner-Lambert Company

1. Skal artikel 11 i direktiv 2001/83 eller nogen anden EU-

retlig bestemmelse fortolkes således, at en meddelelse, hvor-

med den, der ansøger om eller som er indehaver af en mar-

kedsføringstilladelse til et generisk lægemiddel som omhand-

let i artikel 10 i direktiv 2001/83, meddeler myndigheden, at

de dele af produktresumeet for referencelægemidlet, som

henviser til indikationer eller doseringsformer, der er beskyt-

tet af tredjemands patent, ikke er anført i produktresumeet og

på indlægssedlen, skal betragtes som en ansøgning om be-

grænsning af markedsføringstilladelsen med den virkning, at

markedsføringstilladelsen ikke eller ikke længere gælder for

de patenterede indikationer eller doseringsformer?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, er arti-

kel 11 og artikel 21, stk. 3, i direktiv 2001/83 eller nogen an-

den EU-retlig bestemmelse til hinder for, at den kompetente

myndighed i forbindelse med en i henhold til artikel 6, jf. arti-

kel 10, i direktiv 2001/83 meddelt tilladelse offentliggør pro-

duktresumeet og indlægssedlen inklusive de dele, der henviser

til indikationer eller doseringsformer, der er beskyttet af tred-

jemands patent,såfremt ansøgeren om eller indehaveren af en

markedsføringstilladelse har meddelt myndigheden, at de dele

af produktresumeet for referencelægemidlet, der henviser til

indikationer eller doseringsformer, der er beskyttet af tredje-

mands patent, ikke er anført i produktresumeet og på ind-

lægssedlen?

3. Har det betydning for besvarelsen af spørgsmål 2, at den

kompetente myndighed kræver, at markedsføringstilladelsens

indehaver på indlægssedlen, som skal være indeholdt i det på-

gældende lægemiddels pakning, skal optage en henvisning til

Lægemiddelstyrelsen

Patent- og Vare-

mærke-styrelsen

04.10.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 18: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 5/10-18

myndighedens websted, hvor produktresumeet er offentlig-

gjort inklusive de dele, der henviser til indikationer eller dose-

ringsformer, der er beskyttet af tredjemands patent, når disse

dele i henhold til artikel 11 i direktiv 2001/83 ikke er anført

på indlægssedlen?

C-393/17

Kirschstein

1. Skal Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF

af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis

over for forbrugerne på det indre marked fortolkes således, at

det er til hinder bestemmelsen i artikel II.75, stk. 6, i [org. s.

17] Codex Hoger Onderwijs af 11. oktober 2013, der inde-

holder et almindeligt forbud mod, at ikke-anerkendte under-

visningsinstitutioner anvender betegnelsen »master« på de ek-

samensbeviser, som de udsteder, når denne bestemmelse skal

beskytte et hensyn af almen interesse, nemlig nødvendighe-

den af at sikre et højt undervisningsniveau, hvorved det skal

kunne kontrolleres, om de krævede kvalitetskrav er opfyldt?

2. Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det

indre marked fortolkes således, at. det er til hinder bestem-

melsen i artikel II.75, stk. 6, i Codex Hoger Onderwijs af 11.

oktober 2013, der indeholder et almindeligt forbud mod, at

ikke-anerkendte uddannelsesinstitutioner anvender betegnel-

sen »master« på de eksamensbeviser, som de udsteder, når

denne bestemmelse skal beskytte et hensyn af almen inte-

resse, nemlig beskyttelsen af modtagerne af tjenesteydel-

serne?

3. Er den af de flamske myndigheder fastsatte straffebestem-

melse for ikke anerkendte undervisningsinstitutioner, der ud-

steder »master« eksamensbeviser, i overensstemmelse med

proportionalitetsprincippet, således som det fremgår af artikel

9, stk. 1, litra c), og artikel 10, stk. 2, i Europa Parlamentets

og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om

tjenesteydelser i det indre marked?

Arib

1) Skal artikel 32 i forordning (EU) 2016/399 af 9. marts

2016, der fastsætter, at hvis der genindføres grænsekontrol

ved de indre grænser, finder de relevante bestemmelser i af-

snit II (om de ydre grænser) tilsvarende anvendelse, fortolkes

således, at den kontrol, der er genindført ved en medlems-

stats indre grænser, skal sidestilles med en kontrol, der foreta-

ges ved en ydre grænse i det tilfælde, hvor en tredjelandsstats-

borger, der ikke har ret til indrejse, passerer denne grænse? 2)

Tillader denne forordning og Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv nr. 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles

standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesen-

delse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i en til-

svarende situation, hvor der er genindført kontrol ved de in-

dre grænser, at den mulighed, der er fastsat i dette direktivs

artikel 2, stk. 2, litra a), og som giver medlemsstaterne mulig-

hed for fortsat at anvende forenklede nationale tilbagesendel-

sesprocedurer ved deres ydre grænser, anvendes på en tredje-

landsstatsborger, der passerer en grænse, hvor der er genind-

ført kontrol? 3) Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende,

er direktivets artikel 2, stk. 2, litra a), og artikel 4, stk. 4, da til

hinder for en national lovgivning, såsom artikel L. 621-2 i

code de l'entrée et du séjour des étrangers et du droit d'asile

Forbrugerombuds-

manden

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Erhvervsstyrelsen

16.10.18

C-444/17

Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet

17.10.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 18: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 5/10-18

(lov om udlændinges indrejse og ophold og om ret til asyl),

der foreskriver fængselsstraf for ulovlig indrejse på det natio-

nale område foretaget af en tredjelandsstatsborger, med hen-

syn til hvilken den tilbagesendelsesprocedure, der er fastsat i

direktivet, endnu ikke er blevet afsluttet?

T-10/17

Proof IT mod EIGE

Påstande:

—

Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem

Mænd og Kvinders afgørelse vedtaget i forbindelse med ud-

budsproceduren med henblik på tildelingen af en »Ramme-

kontrakt for onlinetjenester« EIGE/2016/OPER/03-Parti 1,

og meddelt sagsøgeren ved skrivelse af 28. oktober 2016, om

at indplacere sagsøgerens bud på andenpladsen og tildele

rammekontrakten for parti 1 til et tredje selskab, annulleres.

—

Sagsøgeren tilkendes erstatning for den skade, som sagsø-

geren har lidt som følge af mistet mulighed og/eller for tabet

af selve kontrakten, på 72 270 EUR.

—

EIGE tilpligtes at betale sagens omkostninger.

TestBioTech eV, European Network of Scientists for

Social and Environmental Responsibility eV og Sambucus eV

mod Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Dommens konklusion 1) og 2) ophæves.

—

Dommen ændres, og der træffes en ny afgørelse om annulla-

tion af Kommissionens afgørelser, således som påstået for

Retten, subsidiært hjemvises sagen til Retten med henblik på

en komplet fornyet behandling. Beslutningen herom afhæn-

ger af, hvilke appelanbringender der tiltrædes.

—

Kommissionen tilpligtes at betale appellanternes omkost-

ninger.

—

Der træffes afgørelse om enhver anden foranstaltning, der

findes at være nødvendig.

Klohn

5.1 Kan bestemmelserne vedrørende »ikke uoverkommeligt

dyre« i artikel 10a i direktivet om offentlig deltagelse potenti-

elt finde anvendelse i en sag som den foreliggende, hvor den

byggetilladelse, der er anfægtet i sagen, blev indrømmet inden

[org. s. 15] gennemførelsesdatoen for dette direktiv, og hvor

sagen vedrørende den relevante byggetilladelse også var ble-

vet iværksat inden denne dato? Finder bestemmelserne ved-

rørende »ikke uoverkommeligt dyre« i artikel 10a i direktivet

om offentlig deltagelse da potentielt anvendelse på alle om-

kostninger, der er opstået under sagen, eller kun på omkost-

ninger, der er opstået efter gennemførelsesdatoen? 5.2 Har en

national domstol, som har skønsbeføjelser med hensyn til at

tilpligte en tabende part til at betale sagens omkostninger,

hvis den pågældende medlemsstat ikke har vedtaget en speci-

fik retsakt til gennemførelse af artikel 10a i direktivet om of-

fentlig deltagelse, når den træffer en afgørelse om at pålægge

sagsomkostninger i sager, der er omfattet af denne bestem-

melse, pligt til at sikre, at den pågældende afgørelse ikke gør

sagen »uoverkommeligt dyr«, enten fordi de omhandlede be-

stemmelser har direkte virkning, eller fordi den berørte med-

lemsstats domstol har pligt til at fortolke det nationale pro-

cesreglement på en sådan måde, at det i videst muligt omfang

er i overensstemmelse med formålene med artikel 10a 5.3

Når en afgørelse om at pålægge omkostninger ikke indehol-

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Erhvervsministeriet

Dom

16.10.18

C-82/17 P

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

17.10.18

C-167/17

Nævnenes Hus

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Erhvervsministeriet

Dom

17.10.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 18: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 5/10-18

der nogen begrænsninger og i henhold til national ret må an-

ses for endelig, da der ikke foreligger en klage, kræves det da i

henhold til EU-retten, at:a) en taxing master, som ifølge nati-

onal ret er pålagt opgaven med at fastsætte den vindende

parts rimelige sagsomkostninger, eller b) en domstol, der skal

prøve en sådan afgørelse truffet af en taxing master, alligevel

forpligtes til at fravige ellers gældende bestemmelser i den na-

tionale lovgivning og fastsætter de sagsomkostninger, der skal

pålægges, på en sådan måde, at de pålagte omkostninger ikke

gør sagen uoverkommeligt dyr?

C-249/17

Ryanair

a) Er en fremtidig hensigt om at levere administrationsydelser

til målet for en erhvervelse, såfremt det lykkes at gennemføre

erhvervelsen, tilstrækkelig til at godtgøre, at den potentielle

erhverver udøver økonomisk virksomhed i henhold til sjette

momsdirektivs artikel 4, således at moms, som den potenti-

elle erhverver opkræves på varer eller tjenesteydelser, der le-

veres med henblik på at fremme den relevante erhvervelse,

potentielt kan anses for indgående moms for denpåtænkte

økonomiske aktivitet, der består i levering af sådanne admini-

strationsydelser, og (b) er der tale om en sådan tilstrækkelig

»direkte og umiddelbar tilknytning« som opstillet af Domsto-

len [i dom af 27. september 2001, Cibo Participations (C-

16/00, EU:C:2001:495)] mellem tjenesteydelser, leveret af

fagfolk, i forbindelse med en sådan potentiel erhvervelse og

udgående ydelser, der består i den potentielle levering af ad-

ministrationsydelser til målet for erhvervelsen i tilfælde af, at

det lykkes at gennemføre erhvervelsen, således at der består

en ret til fradrag for så vidt angår den moms, der skal betales

af disse tjenesteydelser, leveret af fagfolk?«

Deutsche Post

Skal artikel 24, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesfor-

ordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennem-

førelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-

toldkodeksen fortolkes således, at toldmyndighederne kan

opfordre en ansøger til at give de for beregningen af ind-

komstskat kompetente skattemyndigheder meddelelse om de

skatteregistreringsnumre, som Bundeszentralamt für Steuer

[det centrale forbundsskattekontor] har tildelt ansøgerens be-

styrelsesmedlemmer, administrerende direktører, afdelings-

chefer, økonomidirektører, chef for toldafdelingen samt de

personer, der er ansvarlige for toldanliggender, og de perso-

ner, der behandler toldanliggender, med henblik på opkræv-

ning af indkomstskat?

Europa-Kommissionen mod Det Forenede Kongerige

Storbritannien og Nordirland

Påstande:

—

Det fastslås, at Det Forenede Kongerige har til-

sidesat sine forpligtelser i henhold til direktiv 95/60/EF (1)

ved at tillade anvendelsen af mærket brændstof som brænd-

stof til private fritidsfartøjer.

—

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland til-

pligtes at betale sagsomkostningerne.

Europa-Kommissionen mod Irland

Skatteministeriet

Dom

17.10.18

C-496/17

SKAT

Dom

17.10.18

C-503/17

Skatteministeriet

Dom

17.10.18

C-504/17

Skatteministeriet

Dom

17.10.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 18: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 5/10-18

Påstande:

—

Det fastslås, Irland har tilsidesat sine forpligtel-

ser i henhold til artikel 4 og 7 i Rådets direktiv 2003/96/EF

(1) af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestem-

melserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet ved

at undlade at sikre anvendelsen af minimumsafgiftssatserne

for motorbrændstof som fastsat i dette direktiv.

—

Det fast-

slås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rå-

dets direktiv 95/60/EF (2) af 27. november 1995 om afgifts-

mærkning af gasolier og petroleum ved at tillade anvendelsen

af mærket brændstof til fremdrift af private fritidsfartøjer,

selv om sådant brændstof ikke har været genstand for nogen

fritagelse fra eller nedsættelse af punktafgift.

—

Irland tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

C-669/16

Europa-Kommissionen mod Det Forenede Kongerige

Storbritannien og Nordirland

Påstande:— Det fastslås, at Det Forenede Kongerige Storbri-

tannien og Nordirland har tilsidesat sine forpligtelser i hen-

hold til artikel 4, stk. 1, i og bilag II og III til direktiv

92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og

planter (1), idet det ikke har udpeget lokaliteter med henblik

på beskyttelse af arten phocoena phocoena (marsvin).

—

Det

fastslås, at Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nord-

irland ligeledes har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til

samme direktivs artikel 3, stk. 2, idet det tilsvarende har und-

ladt at bidrage til oprettelsen af Natura 2000-netværket i for-

hold til andelen af levestederne for arten marsvin (phocoena

phocoena), der er repræsenteret på dets område.

—

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland til-

pligtes at betale sagens omkostninger.

Bastei Lübbe

1. Skal artikel 8, stk. 1 og 2, sammenholdt med artikel 3, stk.

1, i direktiv 2001/29/EF fortolkes således, at der stadig er

tale om »effektive og afskrækkende sanktioner ved overtræ-

delser af retten til tilrådighedsstillelse af et værk for almenhe-

den«, når et erstatningsansvar for indehaveren af den inter-

netforbindelse, ved hjælp af hvilken der er begået overtrædel-

ser af ophavsretten ved fildeling, bortfalder, såfremt forbin-

delsesindehaveren nævner mindst et familiemedlem, som for-

uden den pågældende selv havde adgang til denne internet-

forbindelse, uden at have undersøgt og meddelt nærmere de-

taljer vedrørende tidspunktet for og arten af dette familie-

medlems brug af internettet? 2. Skal artikel 3, stk. 2, i direktiv

2004/48/EF fortolkes således, at der stadig er tale om »effek-

tive foranstaltninger for at sikre håndhævelsen af de intellek-

tuelle ejendomsrettigheder«, når et erstatningsansvar for inde-

haveren af den internetforbindelse, ved hjælp af hvilken der

er begået overtrædelser af ophavsretten ved fildeling, bortfal-

der, såfremt forbindelsesindehaveren nævner mindst et fami-

liemedlem, som foruden den pågældende selv havde adgang

til denne internetforbindelse, uden at have undersøgt og

meddelt nærmere detaljer vedrørende tidspunktet for og ar-

ten af dette familiemedlems brug af internettet?

- Skal ansøgerens interesse i at opretholde sagen som om-

handlet i artikel 46, [stk. 2], andet afsnit, i proceduredirektiv

II fortolkes således, at subsidiær beskyttelsesstatus ikke giver

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

18.10.18

C-149/17

Kulturministeriet

Patent- og Varemær-

kestyrelsen

Dom

18.10.18

C-662/17

Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet

Dom

18.10.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 18: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 5/10-18

de samme rettigheder og fordele som flygtningestatus i til-

fælde, hvor udlændinge, som er tildelt international beskyt-

telse, ganske vist ifølge national ret gives samme rettigheder

og fordele, men såfremt varigheden eller ophøret af internati-

onal beskyttelse fastsættes på forskellig måde, idet flygtninge-

status tildeles tidsubegrænset, men den pågældende ophører

med at være anerkendt som flygtning, når de omstændighe-

der, ifølge hvilke den pågældende er blevet anerkendt som

flygtning, ikke længere består, hvorimod subsidiær beskyttelse

tildeles i en tidsbegrænset periode og forlænges, såfremt

grunden fortsat består? - Skal ansøgerens interesse i at opret-

holde sagen som omhandlet i artikel 46, [stk. 2], andet afsnit,

i proceduredirektiv II fortolkes således, at subsidiær beskyt-

telsesstatus ikke giver samme rettigheder og fordele som

flygtningestatus i tilfælde, hvor udlændinge, som tildeles in-

ternational beskyttelse, ganske vist ifølge national ret gives

samme rettigheder og fordele, men såfremt de accessoriske

rettigheder, som er baseret på disse rettigheder og fordele, er

forskellige? - Er det på baggrund af appellantens individuelle

situation nødvendigt at vurdere, hvorvidt tildeling af flygtnin-

gestatus i appellantens konkrete situation giver den pågæl-

dende flere rettigheder end dem, som den pågældende aner-

kendes ved tildeling af subsidiær beskyttelse, eller er det for at

der skal foreligge en interesse som omhandlet i artikel 46,

[stk. 2], andet afsnit, i proceduredirektiv II tilstrækkeligt med

en regulering i loven, hvorefter der sondres mellem de acces-

soriske rettigheder, som er baseret på de til de to former for

international beskyttelse knyttede rettigheder og fordele?

C-124/17

a. Er en bestemmelse i en medlemsstat, der opstiller som be-

tingelse for, at en økonomisk aktør kan vise sin pålidelighed,

at denne har gjort indgående rede for forholdene og omstæn-

dighederne i forbindelse med eventuelle skader som følge af

overtrædelsen af straffeloven eller forsømmelsen gennem et

aktivt samarbejde ikke blot med undersøgelsesmyndighe-

derne, men også med den ordregivende myndighed, forenelig

med bestemmelserne i artikel 80 i direktiv 2014/25/EU,

sammenholdt med artikel 57, stk. 6, andet afsnit, i direktiv

2014/24/EU?

b. I tilfælde af, at spørgsmål 1.a) besvares benægtende: Skal

artikel 57, stk. 6, andet afsnit, i direktiv 2014/24/EU i sam-

menhængen da fortolkes således, at den pågældende økono-

miske aktør for at vise sin pålidelighed i det mindste er for-

pligtet til at opklare sagen over for den ordregivende myndig-

hed i et sådant omfang, at denne kan bedømme, om de

trufne konkrete foranstaltninger til at vise aktørens pålidelig-

hed (tekniske, organisatoriske og personalemæssige foran-

staltninger samt skadeskompensation) er egnede og tilstræk-

kelige?

c. For de i artikel 57, stk. 4, i direktiv 2014/24/EU regulerede

fakultative udelukkelsesgrunde udgør den maksimale udeluk-

kelsesperiode i henhold til artikel 57, stk. 7, i direktiv

2014/24/EU tre år fra datoen for den relevante hændelse.

Skal den relevante hændelse forstås allerede som realiseringen

af de i artikel 57, stk. 4, i direktiv 2014/24/EU anførte ude-

lukkelsesgrunde, eller er det afgørende det tidspunkt, hvor

den ordregivende myndighed har sikkert og holdbart kend-

skab til, at udelukkelsesgrunden foreligger?

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

24.10.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 18: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 5/10-18

d. Er det dermed i tilfælde af en realisering af udelukkelses-

grunden i artikel 5[7], stk. 4, litra d), i direktiv 2014/24/EU i

form af en økonomisk aktørs deltagelse i et kartel ophøret af

karteldeltagelsen eller myndighedens opnåelse af sikkert og

holdbart kendskab til karteldeltagelsen, der er den relevante

hændelse som omhandlet i artikel 5[7], stk. 7, i direktiv

2014/24/EU?

C-234/17

XC e.a.

Skal EU-retten, navnlig artikel 4, stk. 3, TEU, sammenholdt

med de deraf afledte principper om ækvivalens og effektivi-

tet, fortolkes således, at Oberster Gerichtshof (den øverste

domstol) i henhold hertil er forpligtet til efter begæring fra en

berørt at foretage efterprøvelse af en retskraftig afgørelse af-

sagt af enkriminalret for så vidt angår en angivelig krænkelse

af EU-retten (konkret: grundrettighedschartrets artikel 50 og

Schengengennemførelseskonventionens artikel 54), når natio-

nal ret (§ 363a i Strafprozeßordnung, østrigsk strafferetspleje-

lov, herefter »StPO«) alene giver mulighed for at foretage en

sådan efterprøvelse i forbindelse med en angivelig krænkelse

af EMRK eller en tillægsprotokol hertil?

Sciotto

Er den nationale lovgivning (navnlig artikel 3, stk. 6, i lovde-

kret nr. 64 af 30.4.2010, ophøjet, med ændringer, til lov nr.

100 af 29.6.2010, for så vidt som det heri er fastsat, at:

»[b]estemmelserne i artikel 1, stk. 1 og 2, i lovdekret nr. 368

af 6.9.2008 finder under alle omstændigheder ikke anvendelse

på opera- og koncerthusfonde«), i strid med § 5 i rammeafta-

len vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der blev indgået den

18. marts 1999, og som er indeholdt i bilaget til Rådets direk-

tiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrø-

rende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS,

UNICE og CEEP?

Mobit m.fl.

Sagerne vedrører:

1. Finder artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1370/2007

(særligt forbuddet i henhold til litra b) og d) for en intern

operatør mod at deltage i extra moeniaudbud) ligeledes an-

vendelse på kontrakter, der er tildelt før denne forordnings

ikrafttræden?

2. Kan en offentligretlig juridisk person, der er blevet tildelt

en kontrakt vedrørende en lokal transporttjeneste af en stats-

lig myndighed uden forudgående udbud, abstrakt set anses

for at være en »intern operatør« som omhandlet i samme for-

ordning og efter omstændighederne analogt med den rets-

praksis, der er udviklet på området for in house providing,

såfremt førstnævnte person er direkte forbundet med den

statslige myndighed på det organisatoriske og kontrolmæssige

plan, og såfremt pågældende offentligretlige juridisk persons

selskabskapital er ejet af staten (fuldt ud eller i sameje med

andre offentligretlige organer)? 3. Indebærer en tildeling af en

tjenesteydelseskontrakt uden forudgående udbud inden for

rammerne af forordning (EF) nr. 1370/2007, i tilfælde af, at

den ovennævnte statslige myndighed efter tildelingen opretter

et offentligt forvaltningsorgan med organisatoriske beføjelser

i forhold til de pågældende tjenester (idet beføjelsen til at til-

dele koncessioner dog fortsat forbeholdes staten)

–

et organ,

Udenrigsministeriet

Dom

24.10.18

C-331/17

Beskæftigelsesmini-

steriet

Dom

25.10.18

Forenede

sager

C-350/17

C-351/17

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

25.10.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 18: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 5/10-18

der ikke udøver nogen »tilsvarende kontrol« med modtageren

af den kontrakt, der er tildelt uden forudgående udbud

–

den pågældende tildeling falder uden for ordningen i forord-

ningens artikel 5, stk. 2? 4. Såfremt en kontrakt, der er tildelt

uden forudgående udbud, udløber efter den 30-årige frist, der

udløber den 3. december 2039 (en frist, der begynder at løbe

fra datoen for ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr.

1370/2007), har dette da til følge, at tildelingen ikke er i over-

ensstemmelse med de principper, der er fastsat i samme for-

ordnings artikel 5, sammenholdt med artikel 8, stk. 3, eller

skal en sådan retsstridighed anses for automatisk afhjulpet i

retlig henseende gennem en implicit forkortelse ex lege af

kontraktens varighed?

C-413/17

Roche Lietuva

Skal bestemmelserne i artikel 2 og 23 i og i bilag VI til direk-

tiv 2004/18 (hvad enten samlet eller separat, men uden en

begrænsning til disse bestemmelser) fortolkes og forstås såle-

des, at skønnet hos en ordregivende myndighed

–

en institu-

tion for menneskelig sundhed

–

i et tilfælde, hvor den tilsigter

at indkøbevarer (udstyr til medicinsk diagnosticering og ma-

terialer) eller særlige rettigheder dertil ved hjælp af en offent-

lig udbudsprocedure med henblik på at kunne fortage sine

egne forsøg, kun omfatter en ret til i de tekniske specifikatio-

ner at fastsætte sådanne krav til disse varer, der ikke isoleret

beskriver de individuelle operationelle (tekniske) og brugerre-

laterede (funktionelle) egenskaber ved udstyret og/eller mate-

rialerne, men i stedet fastlægger de kvalitative parametre for

de forsøg, der skal foretages, samt forsøgslaboratoriets funk-

tionsdygtighed, hvis indhold skal beskrives særskilt i betingel-

serne i den omhandlede udbudsprocedure?

Tänzer & Trasper

Er de ingredienser, der er opregnet i punkt 41 i bilag II til

forordning (EF) nr. 110/2008 sådanne ingredienser, som en

spiritus mindst skal indeholde for at måtte bære varebetegnel-

sen æggelikør (minimumsspecifikation), eller giver punkt 41 i

bilag II til forordning (EF) nr. 110/2008 en udtømmende op-

regning af de tilladte ingredienser i et produkt, der skal have

varebetegnelsen »æggelikør«?

Funke Medien NRW

Sagen vedrører: 1) Giver de EU-retlige bestemmelser om op-

havsmændenes eneret til reproduktion [artikel 2, litra a), i di-

rektiv 2001/29/EF] og til overføring af deres værker til al-

menheden inklusive tilrådighedsstillelse for almenheden (arti-

kel 3, stk. 1, i direktiv 2001/29/EF) og undtagelserne eller

begrænsningerne af disse rettigheder (artikel 5, stk. 2 og 3, i

direktiv 2001/29/EF) et spillerum ved gennemførelsen i nati-

onal ret? 2) På hvilken måde skal der ved fastsættelsen af ræk-

kevidden af de i artikel 5, stk. 2 og 3, i direktiv 2001/29/EF

fastsatte undtagelser eller begrænsninger af ophavsmændenes

eneret til reproduktion [artikel 2, litra a), i direktiv

2001/29/EF] og til overføring af deres værker til almenhe-

den inklusive tilrådighedsstillelse for almenheden (artikel 3,

stk. 1, i direktiv 2001/29/EF) tages hensyn til de grundlæg-

gende rettigheder i EU’s charter om grundlæggende rettighe-

der? 3) Kan de grundlæggende rettigheder informationsfrihed

(artikel 11, stk. 1, andet punktum, i EU’s charter om grund-

læggende rettigheder) eller pressefriheden (artikel 11, stk. 2, i

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

25.10.18

C-462/17

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

25.10.18

C-469/17

Kulturministeriet

25.10.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 18: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 5/10-18

EU’s charter om grundlæggende rettigheder) begrunde und-

tagelser eller begrænsninger af ophavsmændenes eneret til re-

produktion [artikel 2, litra a), i direktiv 2001/29/EF] og til

overføring af deres værker til almenheden inklusive tilrådig-

hedsstillelse for almenheden (artikel 3, stk. 1, i direktiv

2001/29/EF) uden for de i artikel 5, stk. 2 og 3, i direktiv

2001/29/EF fastsatte undtagelser eller begrænsninger?

C-527/17

Skal artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 469/2009 af 6. maj 2009 om det supplerende beskyt-

telsescertifikat for lægemidler fortolkes således, at en tilladelse

i henhold til direktiv 93/42/EØF, der udstedes for et kombi-

nationsprodukt bestående af medicinsk udstyr og lægemiddel

som omhandlet i artikel 1, stk. 4, i direktiv 93/42/EØF, for

så vidt angår anvendelse af forordningen sidestilles med en

gyldig tilladelse til markedsføring i henhold til direktiv

2001/83/EF, når lægemiddelbestanddelen inden for ram-

merne af tilladelsesproceduren i henhold til punkt 7.4, første

del, i bilag I til direktiv 93/42/EØF af en EU-medlemsstats

lægemiddelmyndighed på en måde, der svarer til fremgangs-

måden efter direktiv 2001/83/EØF, er blevet kontrolleret

med hensyn til dens kvalitet, sikkerhed og hensigtsmæssig-

hed?

Gradbeništvo Korana

Sagen vedrører: Skal artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012

om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyr-

delse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område,

EUT 2012, L 351, fortolkes således, at sager, som omhandler

håndhævelsen af Bauarbeiter-Urlaubsund Abfertigungskasses

(ferie- og aftrædelseskasse for ansatte i byggebranchen, heref-

ter »BUAK«) krav på tillæg mod arbejdsgivere som følge af

udstationering af arbejdstagere uden sædvanligt arbejdssted i

Østrig med henblik på udførelse af arbejde eller i forbindelse

med overladelse af arbejdskraft til Østrig eller mod arbejdsgi-

vere med hjemsted uden for Østrig i forbindelse med beskæf-

tigelse af arbejdstagere med sædvanligt arbejdssted i Østrig,

er »civil- og handelsretlige sager«, på hvilke den nævnte for-

ordning finder anvendelse, selv om BUAK’s krav på tillæg

ganske vist vedrører privatretlige ansættelsesforhold og har til

formål at dække arbejdstagernes privatretlige krav på ferie og

feriepenge på grundlag af ansættelsesforholdene med arbejds-

giverne, men– såvel størrelsen af arbejdstagernes krav på fe-

riepenge i forhold til BUAK som størrelsen af BUAK’s krav

på tillæg i forhold til arbejdsgiverne fastsættes ved kontrakt

eller overenskomst, men ved en bekendtgørelse fra en for-

bundsminister,– de tillæg, som arbejdsgiverne skylder BUAK,

foruden at dække udgiften til de ferievederlag, der skal betales

til arbejdstagerne, også tjener til at dække BUAK’s admini-

strationsomkostninger og– BUAK i forbindelse med forføl-

gelse og håndhævelse af sine krav på sådanne tillæg i kraft af

lovbestemmelse har mere vidtgående beføjelser end en pri-

vatperson, idet– arbejdsgiverne under sanktion af bøde er

forpligtet til at indgive såvel begivenhedsrelaterede som må-

nedlige indberetninger til BUAK under anvendelse af

BUAK’s kommunikationskanaler, til at medvirke og tåle kon-

Patent- og Varemær-

kestyrelsen

Dom

25.10.18

C-579/17

Skatteministeriet

25.10.18

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 18: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 5/10-18

trolforanstaltninger fra BUAK, til at give indsigt i løn-, forret-

nings og øvrige bilag og til at give oplysninger til BUAK og–

BUAK i tilfælde af arbejdsgivernes tilsidesættelse af indberet-

ningspligten har ret til at beregne de tillæg, som arbejdsgi-

verne skylder, på grundlag af egne undersøgelser, idet

BUAK’s krav på tillæg i så fald uafhængigt af de faktiske for-

hold i forbindelse med udstationeringen henholdsvis beskæf-

tigelsen har gyldighed i den størrelse, som BUAK har bereg-

net?