Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 180
Offentligt
Den 27. november 2018
MFVM 698
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) xx/2018 af
dd.mm.2018 om ændring af gennemførelsesforordning 540/2011 for så vidt
angår forlængelse af godkendelsesperioden for aktivstofferne: ”abamectin,
Bacillus subtilis (Cohn 1872) Strain QST 713, Bacillus thuringiensis subsp.
Aizawai, Bacillus thuringiensis subsp. israeliensis, Bacillus thuringiensis
subsp. kurstaki, Beauveria bassiana ATCC741040, Beauveria bassiana GHA,
benfluralin, clodinafop, clopyralid,
Cydia pomonella Granulovirus (CpGV),
cyprodinil, dichlorprop-P, epoxiconazol, fenpyroximat, fluazinam, flutolanil,
fosetyl,
Lecanicillium muscarium,
mepanipyrim, mepiquat,
Metarhizium
anisopliae var. Anisopliae,
metconazol, metrafenon,
Phlebiopsis gigantea,
pirimicarb,
Pseudomonas chlororaphis strain: MA 342,
pyrimethanil, Pythium
oligandrum, rimsulfuron, spinosad,
Streptomyces K61,
thiacloprid, tolclofos
methyl,
Trichoderma asperellum strains ICC012, T25 and TV1, Trichoderma
atroviride, Trichoderma gamsii, Trichoderma harzianum strains T-22 and
ITEM 908,
triclopyr, trinexapac, triticonazol,
Verticillium albo-atrum
og ziram.
(Komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen foreslår at forlænge godkendelsesperioden for en række aktivstoffer i AIR III og AIR
IV fornyelsesprogrammerne, hvor godkendelsen i henhold til forordning 1107/2009 udløber mellem
februar 2019 og april 2019. Hvis forslagene bliver vedtaget, vil godkendelsesperioden i
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over
godkendte aktivstoffer blive forlænget med 1 år. Forlængelserne er en konsekvens af, at den
igangværende re-vurdering ikke er færdiggjort, samt en udskydelse af AIR IV
fornyelsesprogrammet på grund af forsinkelser. Der er ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for regioner, kommuner eller erhvervslivet. Der er marginale administrative
konsekvenser for staten, da de danske godkendelser af midler med disse aktivstoffer skal forlænges.
Forslagene forventes sat til afstemning i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder den
12. - 13. december 2018. Samlet set påvirker forslaget miljøbeskyttelsesniveauet neutralt, da
stofferne er godkendt i EU i dag. Det vurderes, at det er rimeligt at forlænge godkendelsesperioden
for hovedparten af de pågældende aktivstoffer for at kunne nå re-vurderingen, da der kræves ekstra
tid til at gennemføre revurderingsprogrammerne. Regeringen finder dog, at det er uhensigtsmæssigt