Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 187
Offentligt
Komiténotat til Folketingets Europaudvalg
Kontor
EU-kontoret
Dato
27. november 2018
J nr.
2018-3438
/ STFAN
Kommissionens forslag til ændring af gennemførselsforordning (EU)
nr. 2017/1152 vedr. klargørelse af WLTP-test betingelser for nye lette
erhvervskøretøjer.
Kommissionens forslag til ændring af gennemførselsforordning (EU)
nr. 2017/1153 vedr. klargørelse af WLTP-test betingelser for nye per-
sonbiler.
1. Resumé
Europa-Kommissionen har fremsat to forslag til ændring af henholdsvis gennem-
førselsforordning (EU) nr. 2017/1152 om fastsættelse af en metode til at bestemme
de nødvendige korrelationsparametre til at afspejle ændringen i den lovpligtige
prøvningsprocedure for lette erhvervskøretøjer og ændring af gennemførselsfor-
ordning (EU) nr. 2017/1153 om fastsættelse af en metode til bestemmelse af de
nødvendige korrelationsparametre til afspejling af ændringen i den lovpligtige prøv-
ningsprocedure for personbiler.
Forslagene har til formål at lukke det smuthul i reglerne, der gør det muligt for bil-
producenter at deklarere en højere CO
2
-værdi end den målte CO
2
-værdi.
Forslagene bliver sat til afstemning i Udvalget for Klimaændringer den 6. december
2018. Forslagene vurderes ikke at medføre væsentlige økonomiske konsekvenser
eller generelt at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
Regeringen agter at stemme for forslagene.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen har den 18. september fremsat forslag til gennemførselsfor-
ordningerne vedr. klargørelse af WLTP test betingelser for henholdsvis nye vare-
og personbiler.
Forordningsforslaget vedr. nye lette erhvervskøretøjer er fremsat med hjemmel i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/443 (EU), der sætter CO
2
-
udledningsstandarder for nye varebiler.
Side 1/4