Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 218
Offentligt
1984271_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
7. december 2018
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i
retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat procesdele-
gation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af general-
advokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske rege-
ring, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. General-
advokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside
(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-591/17
Titel og kort sagsresumé
Republikken Østrig mod Forbundsrepublikken Tysk-
land
Påstande:
Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tysk-
land har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 18
TEUF, 34 TEUF, 56 TEUF og 92 TEUF ved at indføre
afgift på personbiler via Infrastrukturabgabengesetz (infra-
strukturafgiftsloven) af 8. juni 2015 (BGB1. I s. 904), som
affattet ved artikel 1 i lov af 18. maj 2017 (BGB1. IS. 1218),
og ved at fastsætte en undtagelse for ejere af køretøjer, der
er indregistreret i Tyskland, indført i Kraftfahrzeugsteuer-
gesetz (lov om afgift på motorkøretøjer), som affattet ved
bekendtgørelse af 26. september 2002 (BGB1. I s. 3818),
ved den anden Verkehrsteueränderungsgesetz (lov om æn-
dring af loven om afgift på køretøjer) af 8. juni 2017
(BGB1. I s. 901) og senest ændret ved lov om ændring af
den anden lov om ændring af loven om afgift på køretøjer
af 6. juni 2017 (BGB1. I s. 1493).
Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale sags-
omkostningerne.
BASF Grenzach mod ECHA
Påstande:
Annullationssøgsmålet antages til realitetsbe-
handling.
Afgørelse truffet den 19. december 2016 af
Det Europæiske Kemikalieagenturs (ECHA) Klageudvalg
vedrørende vurdering af stoffet triclosan i henhold til arti-
kel 46, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1907/2006 (1) (sag nr.
A-018-2014) (»triclosan-afgørelsen«) annulleres, for så vidt
som Klageudvalget meddelte afslag på sagsøgerens admini-
strative klage og bekræftede rotteforsøget, fiskeforsøget og
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Skatteministeriet
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
Proces-
skridt
Mundtlig
forhandling
Dato
11.12.18
T-125/17
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Miljø- og Fødevaremi-
nisteriet
Miljøstyrelsen
Mundtlig
forhandling
12.12.18
1
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/12-18
1984271_0002.png
persistensvurderingen, som ECHA tidligere havde anmo-
det om, og besluttede, at yderligere oplysninger skal frem-
lægges inden den 28. december 2018.
ECHA tilpligtes at betale sagens omkostninger.
T-630/15
Scandlines Danmark og Scandlines Deutschland mod
Kommissionen
Scandlines Danmark og Scandlines Deutschland har ned-
lagt påstand om, at Kommissionens statsstøtteafgørelse af
23. juli 2015, der godkendte finansiering af den faste for-
bindelse over Femern Bælt annulleres. Regeringen har in-
terveneret i sagen til støtte for Kommissionen.
Stena Line Scandinavia mod Kommissionen
Stena Line Scandinavia har nedlagt påstand om, at Kom-
missionens statsstøtteafgørelse af 23. juli 2015, der god-
kendte finansiering af den faste forbindelse over Femern
Bælt annulleres. Regeringen har interveneret i sagen til
støtte for Kommissionen.
A (Forelagt af Østre Landsret)
l) I et tilfælde, hvor der er indført ”nye restriktioner” for
familiesammenføring mellem ægtefæller, der som udgangs-
punkt strider mod stand still-bestemmelsen i artikel 13 i af-
gørelse nr. 1/80 (den til aftalen af 12. september 1963 mel-
lem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet
om en associering mellem Det Europæiske Økonomiske
Fællesskab og Tyrkiet knyttede afgørelse nr. 1180 af 19.
september 1980 fra Associeringsrådet om udvikling af as-
socieringen), og disse restriktioner begrundes med det af
Domstolen i dommen af 12. april 2016 i sag C-561114,
Gene, jf. også dommen af 10. juli 2014 i sag C-138/13,
Dogan, anerkendte hensyn til ”vellykket integration”, kan
da en regel som den danske udlændingelovs § 9, stk. 7
der blandt andet betyder, at det overordnet er en betingelse
for familiesammenføring mellem en person, som er tredje-
landsstatsborger og har opholdstilladelse i Danmark, og
dennes ægtefælle, at parrets tilknytning til Danmark er
større end til Tyrkiet
– anses for ”begrundet i et tvingende
alment hensyn, som er egnet til at sikre virkeliggørelsen af
det forfulgte lovlige formål og ikke går videre end, hvad
der er nødvendigt for at nå formålet”?
2) Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, således at et
tilknytningskrav som udgangspunkt anses for egnet til at
sikre integrationsformålet. Kan der da, uden at dette strider
mod restriktionstesten og proportionalitetskravet:
i) anvendes en praksis, hvorefter der, når ægtefællen med
opholdstilladelse i medlemsstaten (referencepersonen) først
er kommet dertil som 12-13-årig eller senere, ved vurderin-
gen af referencepersonens tilknytning til medlemsstaten
lægges betydelig vægt på følgende: om den pågældende en-
ten har haft et længerevarende lovligt ophold i medlemssta-
ten på ca. 12 år, eller har haft ophold og et fast arbejde i
medlemsstaten, som indebærer en væsentlig grad af kon-
takt og kommunikation med kolleger og eventuelle kunder
på medlemsstatens sprog, og som uden væsentlige afbry-
delser har varet i mindst 4-5 år, eller har haft ophold og et
fast arbejde, som ikke indebærer en væsentlig grad af kon-
takt og kommunikation med kolleger og kunder på med-
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
Kammeradvokaten
Erhvervsministeriet
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
Kammeradvokaten
Erhvervsministeriet
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge- og Inte-
grationsministeriet
Kammeradvokaten
Dom
13.12.18
T-631/15
Dom
13.12.18
C-89/18
Mundtlig
forhandling
13.12.18
2
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/12-18
1984271_0003.png
lemsstatens sprog, uden væsentlige afbrydelser i medlems-
staten i mindst 7-8 år,
ii) anvendes en praksis, hvorefter det taler imod opfyldelse
af tilknytningskravet, at referencepersonen har bevaret en
væsentlig tilknytning til sit hjemland ved at tage på hyppige
eller langvarige besøg i hjemlandet, mens korterevarende
ferieophold eller skoleophold ikke taler imod en tilladelse,
iii) anvendes en praksis, hvorefter det med meget betydelig
styrke taler imod opfyldelse af tilknytningskravet, at der fo-
religger en såkaldt ”gift, skilt og gift igen”-situation.
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
T-552/15
Titel og kort sagsresumé
Bank Refah Kargaran mod Rådet
Påstande: Rådet for Den Europæiske Union har pådraget sig
ansvar uden for kontrakt for Den Europæiske Union ved at
have vedtaget og opretholdt en restriktiv foranstaltning over
for BRK, som er annulleret ved Rettens dom af 6. september
2013 (sag T-25/11). Den Europæiske Union er derfor erstat-
ningspligtig for det tab, som sagsøgeren har lidt. Den økono-
miske skade fastsættes til et beløb på 68 651 318 EUR, som
tillægges en lovbestemt rente og ethvert andet beløb, der fin-
des begrundet. Den ikke-økonomiske skade fastsættes til et
beløb på 52 547 415 EUR, som tillægges en lovbestemt rente
og ethvert andet beløb, der findes begrundet. Subsidiært an-
ses hele eller dele af det beløb, der kræves i erstatning for
ikke-økonomisk skade, for omfattet af den økonomiske
skade og bogføres i denne egenskab. Rådet tilpligtes at betale
sagens omkostninger.
Arca Capital Bohemia mod Kommissionen
Påstande:
Kommissionens afgørelse
COMP/D3/PB/2017/026659 af 15. marts 2017 om afslag
på aktindsigt i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001
vedrørende sag COMP/SA.17006
C 27/04 (ex CZ 49/03)
Agrobanka Praha a.s. og GE Capital Bank a.s. annulleres.
Kommissionens afgørelse nr. C(2017) 3130 final af 4. maj
2017, der bekræfter afgørelse COMP/D3/PB/2017/026659,
annulleres.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkost-
ninger
Arca Capital Bohemia mod Kommissionen
Påstande:
Kommissionen afgørelse
COMP/F3/NB/tt*D-2017/025322 af 13. marts 2017, hvor-
ved der i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 blev gi-
vet delvist afslag på aktindsigt i dokumenterne i sag
COMP/SA. 25076 (2011/NN)
Privatisation of Rental
Housing
Karbon Invest, annulleres.
Kommissionens
afgørelse C(2017) 3129 final af 4. maj 2017, hvorved Kom-
missionens afgørelse COMP/F3/NB/tt*D-2017/025322 af
13. marts 2017 blev godkendt, annulleres.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sine egne og
sagsøgerens omkostninger.
Interessent
Udenrigsministeriet
Erhvervsstyrelsen
Proces-
skridt
Dom
Dato
10.12.18
T-440/17
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Dom
11.12.18
T-441/17
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Dom
11.12.18
3
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/12-18
1984271_0004.png
C-136/17
G.C. e.a
1) Henset til en søgemaskineudbyders specifikke ansvar,
kompetencer og muligheder finder det forbud mod at be-
handle oplysninger henhørende under artikel 8, stk. 1 og 5, i
direktiv af 24. oktober 1995, der gælder for andre registeran-
svarlige med de i denne tekst fastsatte undtagelser, tillige an-
vendelse på denne søgemaskineudbyder i sin egenskab af re-
gisteransvarlig for den behandling, som søgemaskinen udgør?
2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:
Skal
bestemmelserne i artikel 8, stk. 1 og 5, i direktiv af 24. okto-
ber 1995 fortolkes således, at det forbud mod at behandle
oplysninger henhørende under disse bestemmelser, der såle-
des gælder for en søgemaskineudbyder med de i dette direk-
tiv fastsatte undtagelser, forpligter denne til konsekvent at ef-
terkomme anmodninger om at fjerne links til websider, der
behandler sådanne oplysninger?– Hvorledes skal
ud fra et
sådant perspektiv
undtagelserne i artikel 8, stk. 2, litra a) og
e), i direktiv af 24. oktober 1995 fortolkes, når de finder an-
vendelse på en søgemaskineudbyder, henset til dennes speci-
fikke ansvar, kompetencer og muligheder? Kan en søgema-
skineudbyder navnlig nægte at efterkomme en anmodning
om at fjerne links, når denne konstaterer, at de omhandlede
links fører til indhold, der, skønt det indbefatter oplysninger
henhørende under de i artikel 8, stk. 1, opregnede kategorier,
tillige er omfattet af anvendelsesområdet for de undtagelser,
der er fastsat i samme artikels stk. 2, bl.a. litra a) og e)?
Skal
bestemmelserne i direktiv af 24. oktober 1995 ligeledes for-
tolkes således, at en søgemaskineudbyder, når de links, som
anmodes fjernet, fører til behandlinger af personoplysninger,
der udelukkende finder sted i journalistisk øjemed eller med
henblik på kunstnerisk eller litterær virksomhed, og hvorved
der derfor i henhold til artikel 9 i direktiv af 24. oktober 1995
kan indsamles og behandles oplysninger henhørende under
de kategorier, som er nævnt i dette direktivs artikel 8, stk. 1
og 5,
af denne grund kan nægte at efterkomme en anmod-
ning om at fjerne links?
[…]
Google
1) Skal »retten til at få fjernet links« som fastslået af Den Eu-
ropæiske Unions Domstol i dom af 13. maj 2014 på grundlag
af artikel 12, litra b), og artikel 14, litra a), i direktiv 95/46 af
24. oktober 1995 fortolkes således, at en søgemaskineudby-
der, når denne efterkommer en anmodning om at få fjernet
links, skal foretage denne fjernelse af links fra alle domæne-
navnene i dennes søgemaskine, således at de omtvistede links
ikke længere kommer frem, uanset hvorfra søgningen foreta-
ges på det navn, der søges slettet, herunder uden for det terri-
toriale anvendelsesområde for direktiv 95/46 af 24. oktober
1995? 2) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende,
skal »retten til at få fjernet links«, som fastslået af Den Euro-
pæiske Unions Domstol i den førnævnte dom, da fortolkes
således, at en søgemaskineudbyder alene er forpligtet til, når
denne efterkommer en anmodning om fjernelse af links, at
fjerne de omtvistede links fra resultaterne af en søgning fore-
taget på det navn, der ønskes slettet, fra det domænenavn,
der svarer til den stat, hvorfra anmodningen antages at hid-
røre, eller mere generelt er forpligtet til at fjerne de pågæl-
dende links fra de domænenavne i søgemaskinen, der svarer
Justitsministeriet
Datatilsynet
Digitaliseringsstyrel-
sen
Erhvervsstyrelsen
GA
11.12.18
C-507/17
Justitsministeriet
Datatilsynet
Digitaliseringsstyrel-
sen
Erhvervsstyrelsen
GA
11.12.18
4
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/12-18
1984271_0005.png
til de nationale ekstensioner af denne søgemaskine i alle Den
Europæiske Unions medlemsstater? 3) I tillæg til forpligtelsen
i spørgsmål 2) skal »retten til at få fjernet links«, således som
fastslået af Den Europæiske Unions Domstol i den før-
nævnte dom, fortolkes således, at en søgemaskineudbyder,
der efterkommer en anmodning om fjernelse af links, er for-
pligtet til ved hjælp af teknikken »geoblokering« at fjerne de
omtvistede resultater af en søgning foretaget på den pågæl-
dendes navn fra en IP-adresse, der antages at være lokaliseret
i den stat, hvor den person, der har »ret til at få fjernet links«,
er bosat, eller mere generelt er forpligtet til at fjerne de om-
tvistede søgeresultater fra en IP-adresse, der antages at være
lokaliseret i en hvilken som helst af de medlemsstater, der er
omfattet af direktiv 95/46 af 24. oktober 1995, uafhængigt af
hvilket domænenavn den internetbruger, der udfører søgnin-
gen, anvender?
T-498/14
Deustche Umwelthilfe mod Kommissionen
Påstande: Kommissionens afgørelse annulleres.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostnin-
ger.
Pelham e.a.
1) Foreligger der et indgreb i eneretten for en fremstiller af
fonogrammer til reproduktion af hans fonogram i henhold til
artikel 2, litra c), i direktiv 2001/29/EF, når meget små lyd-
bidder udtages af hans fonogram og overføres til et andet fo-
nogram? 2) Er et fonogram, som indeholder meget små lyd-
bidder, der er overført fra et andet fonogram, i henhold til ar-
tikel 9, stk. 1, litra b), i direktiv 2006/115/EF et eksemplar af
det andet fonogram? 3) Kan medlemsstaterne indføre en be-
stemmelse, der
som bestemmelsen i § 24, stk. 1, i Gesetz
über Urheberrecht und verwandte Schutzrechte
Urhe-
berrechtsgesetz (lov om ophavsret og beslægtede rettigheder,
herefter »UrhG«)
præciserer, at beskyttelsen af fremstilleren
af fonogrammets eneret til reproduktion [artikel 2, litra c), i
direktiv 2001/29/EF] og spredning [artikel 9, stk. 1, litra b), i
direktiv 2006/115/EF] af hans fonogram er begrænset im-
manent på den måde, at et selvstændigt værk, som er skabt
ved fri benyttelse af hans fonogram, må udnyttes uden hans
samtykke? 4) Bliver et værk eller en anden frembringelse som
omhandlet i artikel 5, stk. 3, litra d), i direktiv 2001/29/EF
benyttet til brug for citater, hvis det ikke fremgår, at der be-
nyttes et fremmed værk eller en fremmed anden frembrin-
gelse? 5) Giver de EU-retlige bestemmelser om fremstilleren
af fonogrammets ret til reproduktion og spredning [artikel 2,
litra c), i direktiv 2001/29/EF og artikel 9, stk. 1, litra b), i di-
rektiv 2006/115/EF] og undtagelserne fra eller begrænsnin-
gerne af disse rettigheder (artikel 5, stk. 2 og 3, i direktiv
2001/29/EF og artikel 10, stk. 2, første punktum, i direktiv
2006/115/EF) et spillerum med hensyn til gennemførelsen i
national ret? 6) På hvilken måde skal der ved fastlæggelsen af
omfanget af beskyttelsen af fremstilleren af fonogrammets
eneret til reproduktion [artikel 2, litra c), i direktiv
2001/29/EF] og spredning [artikel 9, stk. 1, litra b), i direktiv
2006/115/EF] af hans fonogram og rækkevidden af undta-
gelserne fra eller begrænsningerne af disse rettigheder (artikel
5, stk. 2 og 3, i direktiv 2001/29/EF og artikel 10, stk. 2, før-
ste punktum, i direktiv 2006/115/EF) tages hensyn til de
Miljøstyrelsen
Dom
12.12.18
T-476/17
Kulturministeriet
GA
12.12.18
5
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/12-18
1984271_0006.png
grundlæggende rettigheder i EU’s charter om grundlæggende
rettigheder?
T-609/17
Frankrig mod Kommissionen
Påstande:
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU)
2017/1144 af 26. juni 2017 om udelukkelse fra EU-finansie-
ring af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden
for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbru-
get (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvik-
ling af Landdistrikterne (ELFUL) annulleres delvist, for så
vidt som den udelukker visse eksportrestitutioner, som er ud-
betalt af Den Franske republik for regnskabsårene 2011-
2014.
Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Deustche Umwelthilfe mod Kommissionen
Påstande: Kommissionens afgørelse annulleres.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostnin-
ger.
Interessengemeinschaft privater Milchverarbeiter Bay-
erns mod Kommissionen
Påstande:
Den anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt
som det deri— i artikel 1 fastslås, at Tyskland i forbindelse
med de i Bayern gennemførte mælkekvalitetskontroller under
tilsidesættelse af artikel 108, stk. 3, TEUF har tildelt stats-
støtte til fordel for de berørte mejerivirksomheder i Bayern,
og at denne støtte har været uforenelig med det indre marked
siden 1. januar 2007
i artikel 2-4 bestemmes, at støtten
skal tilbagesøges med renter hos støttemodtagerne.
Eu-
ropa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
France Télévisions
1) Er den omstændighed, at en virksomhed tilbyder at vise
tv-programmer via streaming eller direkte over internettet, i
sig selv tilstrækkelig til, at denne skal anses for en virksom-
hed, som udbyder elektroniske kommunikationsnet, der an-
vendes til transmission af radio- og tv-udsendelser til offent-
ligheden i den forstand, hvori dette udtryk anvendes i artikel
31, stk. 1, i direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002? 2) Såfremt
det første spørgsmål besvares benægtende, kan en medlems-
stat da, uden at tilsidesætte direktivet eller andre EU-retlige
regler, indføre en forpligtelse til transmission af radio- eller
tv-programmer, der samtidig påhviler såvel virksomheder,
som driver elektroniske kommunikationsnet, som virksomhe-
der, der ikke driver sådanne net, men tilbyder at vise tv-pro-
grammer via streaming eller direkte over internettet? 3) Så-
fremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, kan med-
lemsstaterne da for så vidt angår distributører af tjenester, der
ikke driver elektroniske kommunikationsnet, undlade at lade
must carry-forpligtelsen være omfattet af samtlige de betin-
gelser, der fremgår af artikel 31, stk. 1, i direktiv 2002/22/EF
af7. marts 2002, selv om disse betingelser i henhold til direk-
tivet påhviler netoperatører? 4) Kan en medlemsstat, der har
indført en must carry-forpligtelse for så vidt angår visse ra-
dio- eller tv-tjenester på visse net, uden at det udgør en til-
sidesættelse af direktivet, pålægge disse tjenester en forplig-
telse til at acceptere, at de transmitteres på disse net, herun-
der på et websted, når den omhandlede tjeneste selv trans-
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Dom
12.12.18
T-498/14
Miljøstyrelsen
Dom
12.12.18
Forenede
sager
T-722/15,
T-723/15,
og
T-724/15
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Dom
12.12.18
C-298/17
Erhvervsstyrelsen
Energistyrelsen
Kulturministeriet
Dom
13.12.18
6
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/12-18
1984271_0007.png
mitterer sine egne programmer på internettet? 5) Skal betin-
gelsen i artikel 31, stk. 1, i direktiv 2002/22/EF for så vidt
angår transmission via internettet, hvorefter det kræves, at et
betydeligt antal slutbrugere af sådanne net, der er omfattet af
must carry-forpligtelsen, anvender dem som deres primære
adgang til radio- og tv-modtagelse, vurderes under hensyn til
samtlige de brugere, som ser tv-programmerne via streaming
og direkte på internettet, eller alene under hensyn til brugere
af det websted, der er omfattet af must carry-forpligtelsen?
C-299/17
VG Media
1. Udgør en national forskrift, der udelukkende forbyder
kommercielle udbydere af søgemaskiner og kommercielle ud-
bydere af tjenester, der behandler indhold, men ikke andre
heller ikke kommercielle
brugere, at gøre presseprodukter
eller dele heraf (undtagen enkelte ord og meget små tekstud-
drag) tilgængelige for almenheden, i henhold til artikel 1, nr.
2) og 5), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF
af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til
tekniske standarder og forskrifter (som affattet ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 98/48/EF af 20.7.1998) en
forskrift, der ikke specifikt tager sigte på de i samme nr. defi-
nerede tjenester, og, såfremt dette ikke er tilfældet:
2. Udgør en national forskrift, der udelukkende forbyder
kommercielle udbydere af søgemaskiner og kommercielle ud-
bydere af tjenester, der behandler indhold, men ikke andre
heller ikke kommercielle
brugere, at gøre presseprodukter
eller dele heraf (undtagen enkelte ord og meget små tekstud-
drag) tilgængelige for almenheden, en teknisk forskrift som
omhandlet i artikel 1, nr. 11), i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informations-
procedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter
(som affattet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/48/EF af 20.7.1998), dvs. en bindende forskrift, der ved-
rører leveringen af en tjeneste.
Hein
1. Skal artikel 31 i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder og artikel 7, stk. 1, i direktiv
2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbin-
delse med tilrettelæggelse af arbejdstiden fortolkes således, at
de er til hinder for en national lovbestemt ordning, hvorefter
det i kollektive overenskomster kan vedtages, at indtjenings-
reduktioner, der indtræffer i beregningsperioden på grund af
tvungen nedsat arbejdstid, har indflydelse på beregningen af
feriepenge med den følge, at arbejdstageren for varigheden af
den årlige mindsteferie på fire uger får mindre i feriepenge
henholdsvis en mindre feriegodtgørelse efter ansættelsens op-
hør
end han ville have fået, såfremt den gennemsnitlige
indtjening, som han ville have haft i beregningsperioden uden
sådanne reduktioner, var blevet lagt til grund for beregningen
af feriepengene? I bekræftende fald: Hvilken procentsats af
arbejdstagerens gennemsnitlige arbejdsindtjening uden reduk-
tioner må en efter den nationale lovgivning tilladt overens-
komstmæssig nedsættelse af feriepengene på grund af tvun-
gen nedsat arbejdstid i beregningsperioden højst udgøre, for
at det kan antages, at denne nationale ordning fortolkes i
overensstemmelse med EU-retten? 2. Såfremt første spørgs-
mål besvares bekræftende: Er det efter det almindelige EU-
Erhvervsstyrelsen
Kulturministeriet
GA
13.12.18
C-385/17
Beskæftigelsesmini-
steriet
Justitsministeriet
Dom
13.12.18
7
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/12-18
1984271_0008.png
retlige retssikkerhedsprincip og forbuddet mod tilbagevir-
kende kraft muligt, at den fortolkning, som Domstolen ved
præjudiciel afgørelse i den foreliggende sag vil give af artikel
31 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende ret-
tigheder og artikel 7, stk. 1, i direktiv 2003/88/EF af 4. no-
vember 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæg-
gelse af arbejdstiden, gives en tidsmæssigt begrænset virkning
for alle berørte, fordi den øverste nationale domstol forinden
har fastslået, at de nationale ved lov og overenskomst fast-
satte bestemmelser ikke kan fortolkes i overensstemmelse
med EU-retten? Såfremt Domstolen afviser dette, er det for-
eneligt med EU-retten, hvis de nationale retter på grundlag af
national ret anerkender, at arbejdsgiverne som følge af, at de
stolede på, at den øverste nationale domstols praksis fortsat
ville være gældende, har en beskyttelsesværdig berettiget for-
ventning til denne praksis, eller er det kun Den Europæiske
Unions Domstol, der kan fastslå, at der foreligger en sådan
beskyttelsesværdig berettiget forventning?
C-412/17
C-474/17
Touring Tours und Travel (C-412/17)
1. Er artikel 67, stk. 2, TEUF, samt artikel 22 og 23 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9.
marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage
(Schengengrænsekodeks) til hinder for en national ordning i
en medlemsstat, som forpligter busselskaber, der kører i rute-
kørsel over en indre grænse i Schengen-området, til at kon-
trollere de dokumenter, der tillader passagererne at passere
grænsen, før de passerer en indre grænse, for at modvirke, at
udlændinge uden pas og opholdstilladelse befordres ind på
Forbundsrepublikken Tysklands område? Navnlig: a) Udgør
den generelle lovbestemte forpligtelse eller den administrative
forpligtelse, der er pålagt konkrete transportvirksomheder til
ikke at befordre udlændinge uden det nødvendige pas eller
den nødvendige opholdstilladelse ind på Forbundsrepublik-
kens område, som kun kan opfyldes af transportvirksomhe-
derne ved en kontrol af samtlige passagerers grænsepassage-
papirer før passagen over den indre grænse, en personkontrol
ved de indre grænser i den forstand, hvori udtrykket er an-
vendt i Schengengrænsekodeksens artikel 22, eller kan den
sidestilles hermed? b) Skal pålæggelsen af de i det første
spørgsmål anførte forpligtelser bedømmes på grundlag af
Schengengrænsekodeksens artikel 23, litra a), selv om trans-
portvirksomhederne ikke udøver nogen »politimæssige befø-
jelser« i denne bestemmelses forstand og heller ikke har no-
gen formel beføjelse til at udøve offentlig myndighed ved, at
staten har pålagt dem at foretage kontrol? c) Såfremt det før-
ste spørgsmål, litra b) besvares bekræftende: Ligger der i den
kontrol, som transportvirksomhederne er pålagt, under hen-
syntagen til kriterierne i Schengengrænsekodeksens artikel 23,
litra a), andet punktum, en ulovlig foranstaltning med tilsva-
rende virkning som ind- og udrejsekontrol? d) Skal pålæggel-
sen af de i det første spørgsmål anførte forpligtelser, for så
vidt den vedrører busselskaber, der kører i rutekørsel, be-
dømmes på grundlag af Schengengrænsekodeksens artikel 23,
litra b), ifølge hvilken den omstændighed, at der ikke foreta-
ges grænsekontrol ved de indre grænser, ikke berører trans-
portvirksomheders beføjelse til at foretage sikkerhedskontrol
af personer i havne eller lufthavne? Følger det heraf, at det
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge- og Inte-
grationsministeriet
Dom
13.12.18
8
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/12-18
1984271_0009.png
også uden for havne og lufthavne er ulovligt at foretage kon-
trol i det første spørgsmåls forstand, hvis den ikke udgør no-
gen sikkerhedskontrol og ikke også angår personer, der rejser
inden for en medlemsstats område? 2. Tillader Schengen-
grænsekodeksens artikel 22 og 23 nationale ordninger, ifølge
hvilke der med henblik på overholdelse af en forpligtelse kan
udstedes forbud og trussel om tvangsbøder mod et bussel-
skab, når der som følge af den undladte kontrol også er ble-
vet befordret udlændinge uden pas og opholdstilladelse ind
på Forbundsrepublikken Tysklands område?
Sociedad de Transportes (C-474/17)
Domstolen oplyser, at begrundelsen er den samme og de
præjudicielle spørgsmål er de samme som begrundelsen og de
præjudicielle spørgsmål i sag C-412/17, Touring Tours.
Sag C-412/17 vedrører: 1. Er artikel 67, stk. 2, TEUF, samt
artikel 22 og 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for per-
soners grænsepassage (Schengengrænsekodeks) til hinder for
en national ordning i en medlemsstat, som forpligter bussel-
skaber, der kører i rutekørsel over en indre grænse i Schen-
gen-området, til at kontrollere de dokumenter, der tillader
passagererne at passere grænsen, før de passerer en indre
grænse, for at modvirke, at udlændinge uden pas og opholds-
tilladelse befordres ind på Forbundsrepublikken Tysklands
område? Navnlig: a) Udgør den generelle lovbestemte for-
pligtelse eller den administrative forpligtelse, der er pålagt
konkrete transportvirksomheder til ikke at befordre udlæn-
dinge uden det nødvendige pas eller den nødvendige op-
holdstilladelse ind på Forbundsrepublikkens område, som
kun kan opfyldes af transportvirksomhederne ved en kontrol
af samtlige passagerers grænsepassagepapirer før passagen
over den indre grænse, en personkontrol ved de indre græn-
ser i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i Schengen-
grænsekodeksens artikel 22, eller kan den sidestilles hermed?
[…]
C-492/17
Rittinger m.fl.
1) Er den nationale lov for Baden-Württemberg af 18. okto-
ber 2011 vedrørende anvendelsen af statsaftalen vedrørende
radio- og tv-bidrag (RdFunkBeitrStVtrBW) af 17. december
2010, senest ændret ved artikel 4 i den nittende statsaftaleæn-
dring vedrørende radio- og tv-virksomhed af 3. december
2015 (lov af 23.2.2016, GBI., s. 126, 129) uforenelig med
EU-retten, eftersom det bidrag, der i henhold til loven siden
1. januar 2013 ubetinget er blevet opkrævet af enhver voksen,
som er bosat i Bundesland Baden-Württemberg, til fordel ra-
dio- og tv-virksomhederne SWR og ZDF, udgør støtte, der
er i strid med EU-retten og udelukkende er til fordel for disse
offentligretlige radio- og tv-virksomheder i forhold til de pri-
vate radio og tv-virksomheder? Skal artikel 107 TEUF og 108
TEUF fortolkes således, at loven om radio- og tv-bidrag kræ-
vede Kommissionens godkendelse og i mangel heraf er ugyl-
dig? 2) Skal artikel 107 TEUF og 108 TEUF fortolkes såle-
des, at de omfatter den bestemmelse i den nationale lov
»RdFunkBeitrStVtrBW«, i henhold til hvilken enhver voksen,
der bor i Bundesland Baden-Württemberg, ubetinget opkræ-
ves et bidrag, der udelukkende går til myndighedsrelate-
rede/offentligretlige radio- og tv-virksomheder, eftersom
Skatteministeriet
Dom
13.12.18
9
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/12-18
1984271_0010.png
dette bidrag indebærer en støtte, der er i strid med EU-retten,
og hvorved der sker teknisk udelukkelse af radio- og tv-virk-
somheder fra EU-medlemsstater, eftersom bidragene anven-
des til at oprette en konkurrerende transmissionsvej (DVB-
T2
Monopol), som det ikke er hensigten, at udenlandske
radio-og tv-virksomheder skal kunne anvende? Skal artikel
107 TEUF og108 TEUF fortolkes således, at de ikke kun
omfatter direkte økonomisk støtte, men også andre erhvervs-
mæssigt relevante privilegier (ret til at udstede tvangsfuldbyr-
delsesdokumenter, beføjelse til at handle både som virksom-
hed og som myndighed, fortrinsstilling ved beregningen af
gæld)? 3) Er det foreneligt med ligebehandlingsprincippet og
forbuddet mod begunstigende støtte, når det følger af en na-
tional lov for Baden- Württemberg, at en tysk radio- og tv-
virksomhed, der er organiseret i offentligretligt regi og udfor-
met som en myndighed, men som samtidig også konkurrerer
med private radio- og tv-virksomheder på reklamemarkedet,
og som favoriseres i forhold til disse derved, at den ikke som
de private konkurrenter behøver at rejse sager mod seerne
ved de almindelige domstole med henblik på at få fuldbyrdet
sine fordringer, men selv kan skaffe sig et grundlag uden
domstolsintervention, som også berettiger til tvangsfuldbyr-
delse? 4) Er det foreneligt med artikel 10 EMRK og med arti-
kel [11] i chartret om grundlæggende rettigheder, der begge
omhandler informationsfrihed, at en medlemsstat i en natio-
nal lov i Baden-Württemberg bestemmer, at en tv-udbyder,
der er udformet som en myndighed, er berettiget til at kræve
bidrag af enhver voksen, der er bosat på dens udsendelses-
område, til finansiering af netop denne tv-udbyder, hvorved
manglende betaling kan medføre en bøde, uanset om den på-
gældende råder over et modtagerapparat, eller kun benytter
andre, nemlig udenlandske eller andre, private radio- og tv-
udbydere? 5) Er den nationale lov »RdFunkBeitrStVtrBW«,
særligt §§ 2 und 3 forenelig med de EU-retlige principper om
ligebehandling og forbud mod forskelsbehandling, når det bi-
drag, der ubetinget skal betales af alle indbyggere til finansie-
ring af en offentligretlig radio- og tv-virksomhed, bliver
mange gange højere pr. hoved for en enlig forælder i forhold
til, hvad et medlem af et bofællesskab skal betale? Skal direk-
tiv 2004/113/EF fortolkes således, at også det omtvistede bi-
drag er omfattet, og at en indirekte diskriminering er tilstræk-
kelig, når kvinder som følge af de faktiske omstændigheder
rammes 90% hårdere? 6) Er den nationale lov »RdFunk-
BeitrStVtrBW«, særligt §§ 2 og 3 forenelig med de EU-retlige
principper om ligebehandling og forbud mod forskelsbe-
handling, når det bidrag, der ubetinget skal betales af alle ind-
byggere til finansiering af en offentligretlig radio- og tv-virk-
somhed, er dobbelt så stor for personer, der af arbejdsmæs-
sige grunde har en ekstra bolig, i forhold til andre erhvervsak-
tive? 7) Er den nationale lov »RdFunkBeitrStVtrBW«, særligt
§§ 2 og 3, forenelig med de EU-retlige principper om ligebe-
handling, forbud mod forskelsbehandling og etableringsfri-
hed, når det bidrag, der ubetinget skal betales af alle indbyg-
gere til finansiering af en offentligretlig radio-og tvvirksom-
hed, for personer er udformet således, at en tysker i et til-
fælde af ens modtageforhold, umiddelbart før grænsen til en
anden EU-medlemsstat, udelukkende skal betale bidrag efter,
hvor hans bopæl er beliggende, mens en tysker, der er bosat
lige på den anden side af grænsen, ikke skal betale bidrag, og
10
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/12-18
1984271_0011.png
en udenlandsk EU-borger, som af arbejdsmæssige årsager er
nødsaget til at bosætte sig umiddelbart på den anden side af
en indre EUgrænse, skal betale bidrag, mens en EU-borger
umiddelbart før grænsen ikke skal betale bidrag, også selv om
ingen af dem er interesseret i at modtage de tyske program-
mer?
T-111/15
Ryanair og Airport Marketing Service mod Kommissio-
nen
Påstande: Artikel 1, stk. 2, artikel 2, stk. 4, og artikel 3, 4 og 5
i Europa-Kommissionens afgørelse af 23. juli 2014 vedrø-
rende statsstøtte SA.33963 (2012/C) (ex 2012/NN), som
Frankrig har iværksat til fordel for handelskammeret i Ango-
ulême, SNC-Lavalin, Ryanair og Airport Marketing Services,
annulleres.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostnin-
ger.
Iran Insurance mod Rådet
Påstande:
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at
betale sagsøgeren erstatning for den økonomiske og ikke-
økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt som følge af Rå-
dets ulovlige pålæggelse af restriktive foranstaltninger over
for sagsøgeren i henhold til følgende ulovlige retsakter fra
Rådets: i) Rådets afgørelse 2010/644/FUSP af 25. oktober
2010 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restrik-
tive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles
holdning 2007/ 140/FUSP (1), ii) Rådets forordning (EU)
nr. 961/2010 af 25. oktober 2010 (2), iii) Rådets afgørelse
2011/783/FUSP af 1. december 2011 om ændring af afgø-
relse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over
for Iran (3), iv) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr.
1245/2011 af 1. december 2011 om gennemførelse af forord-
ning (EU) nr. 961/ 2010 om restriktive foranstaltninger over
for Iran (4), v) Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23.
marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og
om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (5).
Der
tildeles erstatning for et samlet beløb på: i) 84 767,66 GBP, ii)
4 774 187,07 EUR og iii) 1 532 688 USD samt iv) ethvert an-
det beløb, der måtte blive fastsat under retssagen, til dækning
af både den ikke-økonomiske og økonomiske skade, som
sagsøgeren har lidt som følge af Rådets ulovlige retsakter.
Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Post Bank Iran mod Rådet
Påstande:
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at
betale sagsøgeren erstatning for den økonomiske og ikke-
økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt som følge af Rå-
dets ulovlige pålæggelse af restriktive foranstaltninger over
for sagsøgeren i henhold til følgende ulovlige retsakter fra
Rådet: i) Rådets afgørelse 2010/644/FUSP af 25. oktober
2010 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restrik-
tive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles
holdning 2007/ 140/FUSP (1), ii) Rådets forordning (EU)
nr. 961/2010 af 25. oktober 2010 (2), iii) Rådets afgørelse
2011/783/FUSP af 1. december 2011 om ændring af afgø-
relse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over
for Iran (3), iv) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr.
1245/2011 af 1. december 2011 om gennemførelse af forord-
ning (EU) nr. 961/ 2010 om restriktive foranstaltninger over
Erhvervsministeriet
Dom
13.12.18
T-558/15
Erhvervsstyrelsen
Udenrigsministeriet
Dom
13.12.18
T-559/15
Erhvervsstyrelsen
Udenrigsministeriet
Dom
13.12.18
11
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/12-18
1984271_0012.png
for Iran (4), v) Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23.
marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og
om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (5).
Der
tildeles erstatning for et samlet beløb på 203 695 040 EUR til
dækning af både den ikke-økonomiske og økonomiske skade,
som sagsøgeren har lidt som følge af Rådets ulovlige retsak-
ter.
Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.
T-53/16
Ryanair og Airport Marketing Services mod Kommissio-
nen
Påstande:
Artikel 1, 4, 5 og 6 i Kommissionens afgørelse
af 23. juli 2014 i statsstøttesag SA.33961 (2012/C) (ex
2012/NN), hvori det blev fastslået, at Ryanair og Airport
Marketing Services via et antal aftaler vedrørende Nîmes-Ga-
rons lufthavnen havde modtaget ulovlig statsstøtte, som var
uforenelig med det indre marked, annulleres.
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Ryanair og Airport Marketing Services mod Kommissio-
nen
Påstande:
Artikel 1, stk. 4, og artikel 2-4 i Europa-Kom-
missionens afgørelse (EU) 2016/287 af 15. oktober 2014 i
statsstøttesag SA.26500 - 2012/C (ex 2011/NN, ex CP
227/2008) vedrørende støtte ydet af Tyskland til Flugplatz
Altenburg-Nobitz GmbH og Ryanair Ltd (EUT 2016 L 59, s.
22), annulleres.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale
sagens omkostninger.
Ville de Paris mod Kommissionen
Påstande:
Kommissionens forordning (EU) nr. 2016/646
af 20. april 2016 om ændring af forordning (EF) nr.
692/2008 med hensyn til emissioner fra lette personbiler og
lette erhvervskøretøjer (Euro 6) annulleres.
Europa-Kom-
missionen tilpligtes at betale et symbolsk beløb på 1 EUR til
dækning af det tab, som Ville de Paris har lidt som følge af
vedtagelsen af denne forordning.
Kommissionen tilpligtes
at betale samtlige sagsomkostninger.
K.P.
Er opførelsen af Liberation Tigers of Tamil Eelam (herefter
»LTTE«) på den liste, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, i Rå-
dets forordning (EF) nr. 2580/2001 af 27. december 2001
om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer
og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme, for perio-
den fra den 11. august 2007 til og med den 27. november
2009 ugyldig, navnlig på grund af Rådets afgørelse af
28. juni 2007 (2007/445/EF),
20. december 2007 (2007/868/EF, som affattet ved berig-
tigelse af samme dag),
15. juli 2008 (2008/583/EF) og
26. januar 2009 (2009/62/EF)
samt forordning (EF) nr. 501/2009 af 15. juni 2009?
Fashion ID
1. Er ordningen i artikel 22, 23 og 24 i Europa-Parlamentet
og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyt-
telse af fysiske personer i forbindelse med behandling af per-
sonoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
(EFT L 281, s. 31, af 23.11.1995) til hinder for en national
Beskæftigelsesmini-
steriet
Dom
13.12.18
T-165/16
Energistyrelsen
Transport-, Byg-
nings- og Boligmini-
steriet
Dom
13.12.18
Forenede
sager
T-339/16,
T-352/16
og
T-391/16
Transport-, Byg-
nings- og Boligmini-
steriet
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Dom
13.12.18
C-458/15
Udenrigsministeriet
Erhvervsstyrelsen
GA
19.12.18
C-40/17
Justitsministeriet
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Digitaliseingsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen
GA
19.12.18
12
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/12-18
1984271_0013.png
bestemmelse, som foruden databeskyttelsesmyndighedernes
muligheder for at gribe ind og den berørtes retsmidler ind-
rømmer forbrugerorganisationer beføjelse til at anlægge sag
mod den krænkende?
Såfremt første spørgsmål besvares benægtende:
2. Er det i en sag som den foreliggende, hvor en person inte-
grerer en programkode i sin internetside, som får brugerens
browser til at rekvirere indhold fra en tredjemand og til dette
formål videresende personoplysninger til denne tredjemand,
den integrerende person, som er »den registeransvarlige« som
omhandlet i artikel 2, litra d), i Europa-Parlamentet og Rådets
direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fy-
siske personer i forbindelse med behandling af personoplys-
ninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L
281, s. 31, af 23.11.1995), hvis han ikke selv kan påvirke
denne databehandlingsproces?
3. Såfremt andet spørgsmål besvares benægtende: Skal artikel
2, litra d), i direktiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske per-
soner i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger fortolkes således, at
den regulerer ansvar og kompetxence endeligt i den forstand,
at den er til hinder for et civilretligt krav mod en tredjemand,
som ganske vist ikke er »den registeransvarlige«, men som
etablerer årsagen til behandlingsprocessen uden at påvirke
denne? Hvis »legitime interesse« skal der tages udgangspunkt
i i en konstruktion som den foreliggende i forbindelse med
den afvejning, der skal foretages i henhold til artikel 7, litra f),
i direktiv 95/46/EF? Er det interessen i at integrere eksternt
indhold eller tredjemandens interesse?
5. Over for hvem skal det samtykke erklæres, som kræves i
henhold til artikel 7, litra a), og artikel 2, litra h), i direktiv
95/96/EF, i en sammenhæng som den foreliggende?
6. Gælder oplysningspligten i artikel 10 i direktiv 95/46/EF i
en situation som den foreliggende også operatøren af en
hjemmeside, som har integreret en tredjemands indhold og
dermed etablerer årsagen til tredjemandens behandling af
personoplysninger?
C-216/17
Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato -
Antitrust et Coopservice
Sagen vedrører: 1) Kan artikel 2, stk. 5, og artikel 32 i direktiv
2004/18/E[F] samt artikel 33 i direktiv 2014/24/EU fortol-
kes således, at det er tilladt at indgå en rammeaftale, hvor en
ordregivende myndighed handler i eget navn og på vegne af
andre specifikt angivne ordregivende myndigheder, der imid-
lertid ikke direkte deltager i indgåelsen af den nævnte ramme-
aftale; mængden af de ydelser, som de ordregivende myndig-
heder, der ikke indgår rammeaftalen, kan bestille ved deres
indgåelse af efterfølgende kontrakter baseret på denne ram-
meaftale, ikke er fastlagt? 2) Såfremt spørgsmål 1) besvares
benægtende, kan artikel 2, stk. 5, og artikel 32 i direktiv
2004/18/E[F] samt artikel 33 i direktiv 2014/24/EU da for-
tolkes således, at det er tilladt at indgå en rammeaftale, hvor
en ordregivende myndighed handler i eget navn og på vegne
af andre specifikt angivne ordregivende myndigheder, der
imidlertid ikke direkte deltager i indgåelsen af den nævnte
rammeaftale; mængden af de ydelser, som de ordregivende
myndigheder, der ikke indgår rammeaftalen, kan bestille ved
deres indgåelse af efterfølgende kontrakter baseret på denne
Moderniseringsstyrel-
sen
Dom
19.12.18
13
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/12-18
1984271_0014.png
rammeaftale, fastlægges med henvisning til deres sædvanlige
behov?
C-367/17
S
Sagen vedrører fortolkningen af Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012
om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer
(herefter »forordning 1151/2012«) og Rådets forordning
(EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geo-
grafiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugs-
produkter og fødevarer (herefter »forordning 510/2006«)EU-
Domstolen forelægges følgende præjudicielle spørgsmål: 1)
Skal afgørelsen vedrørende en ansøgning om ændring af spe-
cifikationen for en beskyttet geografisk betegnelse således, at
opskæring og pakning af produktet (i den foreliggende sag
Schwarzwälder Schinken) kun må ske i produktionsområdet,
som er indgivet til den kompetente nationale myndighed den
15. februar 2007, træffes på grundlag af forordning nr.
510/2006, som gjaldt på tidspunktet for indgivelsen af ansøg-
ningen, eller på grundlag af den nugældende forordning nr.
1151/2012? 2) Såfremt afgørelsen skal træffes på grundlag af
den gældende forordning nr. 1151/2012: 2.1 a) Udgør den
omstændighed, at en uhensigtsmæssig transport af produktet
med henblik på videre forarbejdning (opskæring og emballe-
ring) til andre områder kan indvirke negativt på den autenti-
ske smag, den autentiske kvalitet og holdbarheden, ud fra
hensynet til kvalitetssikring af produktet en tilstrækkelig pro-
duktspecifik begrundelse som omhandlet i artikel 7, stk. 1,
litra e), i forordning nr. 1151/2012 for, at opskæring og em-
ballering kun må ske i produktionsområdet? 2.1 b) Udgør
regler for opskæring og emballering i specifikationen, som
ikke går ud over gældende standarder for fødevarehygiejne,
ud fra hensynet til kvalitetssikring af produktet en tilstrække-
lig produktspecifik begrundelse som omhandlet i artikel 7,
stk. 1, litra e), i forordning nr. 1151/2012 for, at opskæring
og emballering kun må ske i produktionsområdet? 2.2 a) Kan
det principielt anses for en tilstrækkelig produktspecifik be-
grundelse som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra e), i forord-
ning nr. 1151/2012 for en bestemmelse i specifikationen for
en beskyttet geografisk betegnelse, hvorefter opskæring og
emballering kun må ske i produktionsområdet, at de i så fald
mulige (producent-)kontroller i produktionsområdet (artikel
7, stk. 1, litra g), sammenholdt med artikel 36, stk. 3, litra a),
og artikel 37 i forordning nr. 1151/2012) giver mulighed for
en større kontroltæthed og generelt en bedre sikring end
(misbrugs-)kontroller som omhandlet i artikel 36, stk. 3, litra
b), sammenholdt med artikel 38 i forordning nr. 1151/2012?
2.2 b) Såfremt delspørgsmål a) besvares benægtende: Er en
anden vurdering berettiget, når produktet er et stærkt efter-
spurgt produkt også uden for regionen, som i væsentligt om-
fang opskæres og emballeres uden for produktionsområdet,
selv om der hidtil ikke er konstateret konkrete tilfælde af mis-
brug af den beskyttede geografiske betegnelse som omhand-
let i artikel 13 i forordning nr. 1151/2012?
2.3 Kan det anses for en tilstrækkelig produktspecifik begrun-
delse som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra e), i forordning
nr. 1151/2012 for en bestemmelse i en specifikation for en
beskyttet geografisk betegnelse, hvorefter opskæring og em-
ballering kun må ske i produktionsområdet, at sporbarheden
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Dom
19.12.18
14
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/12-18
1984271_0015.png
for det videreforarbejdede produkt ellers ikke er garanteret på
sikker vis?Har det i denne forbindelse betydning, at a) spor-
barheden skal sikres for fødevarer, navnlig animalske fødeva-
rer, i henhold til artikel 18, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om
generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om op-
rettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og
om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, sammenholdt
med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr.
931/2011 af 19. september 2011 om de sporbarhedskrav, der
i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 178/2002 gælder for animalske fødevarer b) produktets
sporbarhed skal sikres ved, at erhvervsdrivende, som videre-
forarbejder produkter, deltager i retligt frivillige, men i praksis
obligatoriske private sikringssystemer? 2.4 Såfremt et af
spørgsmålene nr. 1-3 besvares bekræftende: Kan eller skal det
i en specifikation for en beskyttet geografisk betegnelse
som en mindre restriktiv foranstaltning i forhold til en obliga-
torisk tilbageflytning af opskæring og emballering til produk-
tionsområdet
fastsættes, at forarbejdningsvirksomheder,
som er beliggende uden for produktionsområdet, skal under-
kaste sig en kontrol ved de myndigheder og instanser, som i
henhold til specifikationen er kompetente for kontrollerne i
produktionsområdet (artikel 7, stk. 1, litra g), i forordning nr.
1151/2012)?3) Såfremt afgørelsen skal træffes på grundlag af
forordning nr. 510/2006 (det første spørgsmål), anmoder den
forelæggende ret om, at de under det andet spørgsmål stillede
spørgsmål besvares på grundlag af forordning nr. 510/2006,
navnlig artikel 4, stk. 2, litra e), i denne forordning, sammen-
holdt med artikel 8 og ottende betragtning til Kommissio-
nens forordning (EF) nr. 1898/2006 af 14. december 2006
om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF)
nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og
oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer.
C-374/17
A-Brauerei
»Skal artikel 107, stk. 1, TEUF fortolkes således, at der fore-
ligger en støtte, der er forbudt i henhold til denne bestem-
melse, når der i henhold til en medlemsstats lovgivning ikke
opkræves afgift på erhvervelse af fast ejendom for en afgifts-
pligtig erhvervelse i forbindelse med en omdannelse (fusion),
såfremt visse retssubjekter (virksomhed, der udøver kontrol,
og et kontrolleret selskab) deltager i omdannelsesdispositio-
nen og det kontrollerede selskab har været helejet af den virk-
somhed, der udøver kontrol, inden for fem år før den retlige
disposition og fem år efter den retlige disposition?«
Stanley International Betting et Stanleybet Malta
Sagen vedrører: A) Skal EU-retten
og navnlig etablerings-
retten, retten til fri udveksling af tjenesteydelser, princippet
om forbud mod forskelsbehandling, gennemsigtighedsprin-
cippet, princippet om fri konkurrence, proportionalitetsprin-
cippet og kohærensprincippet
fortolkes således, at den er til
hinder for en lovgivning som den ved artikel 1, stk. 653, i sta-
bilitetsloven af indførte og de dertil hørende gennemførelses-
retsakter, som fastsætter en eneleverandørmodel for konces-
sionshavere med henblik på afholdelsen af Lottospil, men
ikke for andre spil, tips og væddemål? B) Skal EU-retten
og
Skatteministeriet
Dom
19.12.18
C-375/17
Skatteministeriet
Dom
19.12.18
15
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/12-18
1984271_0016.png
navnlig etableringsretten, retten til fri udveksling af tjeneste-
ydelser, direktiv 2014/23/EU samt princippet om forbud
mod forskelsbehandling, gennemsigtighedsprincippet, prin-
cippet om fri konkurrence, proportionalitetsprincippet og ko-
hærensprincippet
fortolkes således, at den er til hinder for
en udbudsprocedure, som fastsætter en udbudssum, der er
væsentligt højere og ubegrundet i forhold til de krav til øko-
nomisk-finansiel og tekniskorganisatorisk formåen, der frem-
går af udbudsbetingelsernes punkt 5.3, 5.4, 11, 12.4 og 15.3
med henblik på tildelingen af koncessionen på Lotto-spil? C)
Skal EU-retten
og navnlig etableringsretten, retten til fri ud-
veksling af tjenesteydelser, direktiv 2014/23/EU samt prin-
cippet om forbud mod forskelsbehandling, gennemsigtig-
hedsprincippet, princippet om fri konkurrence, proportionali-
tetsprincippet og kohærensprincippet
fortolkes således, at
den er hinder for en lovgivning, som i realiteten indebærer, at
der opstilles et alternativ mellem at få tildelt en ny koncession
og at fortsætte med at gøre brug af retten til fri udveksling af
forskellige tjenesteydelser med væddemål på tværs af græn-
serne, hvilket alternativ følger af artikel 30 i udkastet til ud-
budsaftale, idet beslutningen om at deltage i udbuddet med
henblik på tildeling af en ny koncession indebærer, at der må
gives afkald på grænseoverskridende virksomhed, selv om
Domstolen flere gange har fastslået, at denne virksomhed er
lovlig?
C-598/17
A-Fonds
Sagen vedrører: 1) Skal en udvidelse af rækkevidden af en ek-
sisterende skatteordning, som følge af at en skattepligtig med
føje har påberåbt sig retten til frie kapitalbevægelser i henhold
til artikel 56 TEF (nu artikel 63 TEUF), forstås som en ny
støtteforanstaltning, der ændrer en eksisterende støtte? 2) Så-
fremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, er den nationale
rets udøvelse af opgaven i henhold til artikel 108, stk. 3,
TEUF til hinder for, at den skattepligtige tildeles en skatte-
fordel, som den skattepligtige gør krav på i henhold til artikel
56 TEF (nu artikel 63 TEUF), eller skal Kommissionen un-
derrettes om en påtænkt retsafgørelse om tildeling af denne
fordel, eller skal den nationale ret foretage eller træffe nogen
anden handling eller foranstaltning i betragtning af den til-
synsopgave, den har fået tildelt i henhold til artikel 108, stk.
3, TEUF?
Slewo
Sagen vedrører: 1. Skal artikel 16, litra e), i direktivet om for-
brugerrettigheder fortolkes således, at de deri nævnte varer,
som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager
ikke er egnede til at blive returneret, også omfatter varer (som
f.eks. madrasser), som ganske vist ved tilsigtet anvendelse kan
komme i direkte kontakt med menneskekroppen, men som
ved hensigtsmæssige (rengørings-)foranstaltninger fra den er-
hvervsdrivendes side atter kan gøres salgbare? 2. Såfremt det
første spørgsmål besvares bekræftende: a) Hvilke betingelser
skal en vares emballage opfylde, for at der kan tales om en
forsegling som omhandlet i artikel 16, litra e), i direktivet om
forbrugerrettigheder? og b) skal de oplysninger, som den er-
hvervsdrivende skal give inden forbrugeren bindes af aftalen i
henhold til artikel 6, stk. 1, litra k), i direktivet om forbruger-
Skatteministeriet
GA
19.12.18
C-681/17
Justitsministeriet
Forbrugerombuds-
manden
GA
19.12.18
16
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/12-18
1984271_0017.png
rettigheder, gives på en sådan måde, at forbrugeren med kon-
kret henvisning til varen (her: en madras) og den anbragte
forsegling gøres opmærksom på, at han mister sin fortrydel-
sesret, hvis forseglingen fjernes?
C-159/18
Moens
- Er den i nærværende tvist omhandlede omstændighed, dvs.
benzinudslippet på en startbane, som førte til denne banes
lukning, omfattet af begrebet »begivenhed« som omhandlet i
præmis 22 i dom af 22. december 2008, Wallentin-Hermann
(C-549/07, EU:C:2008:771), eller af begrebet en »usædvanlig
omstændighed« som omhandlet i 14. betragtning til nævnte
forordning, således som det er fortolket i dom af 31. januar
2013, McDonagh (C-12/11, EU:C:2013:43), eller overlapper
disse to begreber hinanden. - Skal artikel 5, stk. 3, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11.
februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og
bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved
aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forord-
ning (EØF) nr. 295/91 fortolkes således, at en begivenhed
som den i nærværende tvist omhandlede, dvs. benzinudslip-
pet på en startbane, som førte til denne banes lukning, skal
anses for en begivenhed, som er et led i et transporterende
luftfartsselskabs sædvanlige aktivitetsudøvelse og følgelig ikke
kan kvalificeres som en »usædvanlig omstændighed«, der fri-
tager det transporterende luftfartsselskab for forpligtelsen til
at betale kompensation til passagerer i tilfælde af en lang for-
sinkelse på en flyvning, der foretages af dette fly. - Såfremt en
begivenhed, som den i nærværende tvist omhandlede, dvs.
benzinudslippet på en startbane, som førte til denne banes
lukning, skal anses for en begivenhed, der udgør en »usæd-
vanlig omstændighed«, følger det da heraf, at der for det
transporterende luftfartsselskab er tale om en »usædvanlig
omstændighed«, som ikke kunne have været undgået, selv om
alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes, faktisk
var blevet truffet?
Syed
1) Kan der, når varer med beskyttede motiver ulovligt udby-
des til salg i en butik, foreligge en krænkelse af ophavsman-
dens eneret til spredning i henhold til artikel 4, stk. 1, i direk-
tiv 2001/29, også for så vidt angår varer med lignende moti-
ver, som er oplagret af den, som udbyder varerne? 2) Har det
nogen betydning, at varerne er oplagret i tilknytning til butik-
ken eller på et andet sted?
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
GA
19.12.18
C-572/17
Kulturministeriet
Dom
19.12.18
17