EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/11-18

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 225
Offentligt

Europaudvalget

Referat

af 8. europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 9. november 2018

kl. 10.00

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen

Berth (DF), næstformand, Merete Scheelsbeck (KF),

Peter Hummelgaard Thomsen (S), Søren Søndergaard

(EL), Rasmus Nordqvist (ALT), Sofie Carsten Nielsen

(RV) og Holger K. Nielsen (SF).

Justitsminister Søren Pape Poulsen og finansminister

Kristian Jensen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Samråd med justitsministeren om forhindring af spredning af

terrorrelateret indhold online

KOM (2018) 0640

–

samrådsspørgsmål B

Samrådsspørgsmål B

Stillet af Rasmus Nordqvist (ALT)

”Hvad er ministerens holdning til

Kommissionens forslag til forordning om at for-

hindre spredning af terrorrelateret indhold online (KOM (2018) 0640), og hvilke

overvejelser gør ministeren sig om de udfordringer, udkastet kan medføre i for-

hold til ytringsfriheden, informationsfriheden og netneutraliteten?”

Rasmus Nordqvist

uddybede sit spørgsmål ved at sige, at han var bekymret

over dele af Kommissionens forslag. Når han havde valgt at indkalde til et sam-

råd i stedet for at vente, til sagen blev forelagt som forhandlingsoplæg, skyldtes

det, at den handlede om grundlæggende rettigheder og beskyttelsen af dem, og

fordi forslaget

allerede blev diskuteret i EU’s fora. Det var

vigtigt at høre ministe-

rens overordnede holdning.

Justitsministeren:

Forordningsforslaget, som blev fremsat af Kommissionen

den 12. september i år, er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det grund- og nær-

Side 242

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/11-18

8. europaudvalgsmøde 9/11 2018

hedsnotat, jeg har sendt til udvalget, indeholder en gennemgang af forslagets

nærmere indhold. Jeg vil alligevel begynde med kort at ridse nogle af de væ-

sentlige elementer op.

Forordningsforslagets indhold

Forslaget har til formål at bekæmpe spredning af terrorrelateret indhold på inter-

nettet. Der er altså alene tale om terrorrelateret indhold og ikke f.eks. hadefulde

ytringer, som vi førhen har diskuteret.

Terrorrelateret indhold er materiale, der opfordrer til eller forherliger udførelsen

af terrorhandlinger eller opfordrer til at bidrage til terrorhandlinger. Det kan også

omfatte materiale, som promoverer en terrorgruppes aktiviteter, eller som giver

instruktioner i metoder eller teknikker, der kan anvendes til at udføre terrorhand-

linger.

Forslaget regulerer terrorrelateret indhold, som opbevares hos en hostingtjene-

steyder. En hostingtjenesteyder er typisk en privat virksomhed, som står bag en

onlineplatform. Det kan f.eks. være en social medieplatform eller en hjemme-

side, hvor brugere kan uploade indhold og gøre det tilgængeligt for andre bruge-

re.

Forslaget indebærer bl.a., at en kompetent national myndighed får beføjelse til

at give en hostingtjenesteyder påbud om at fjerne terrorrelateret indhold, som

opbevares hos den pågældende. Materialet skal fjernes inden for en time efter,

at hostingtjenesteyderen har modtaget påbuddet.

Forslaget indebærer også, at hostingtjenesteydere skal træffe det, der i forslaget

kaldes proaktive foranstaltninger, hvis der er en reel risiko for, at der udbredes

terrorrelateret indhold på platformen. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis

hostingtjenesteyderen har modtaget en eller flere indberetninger eller påbud om

fjernelse. En proaktiv foranstaltning kan f.eks. være et automatiseret scree-

ningsværktøj.

Hostingtjenesteydere, der har modtaget et påbud om at fjerne terrorrelateret

indhold, skal efter anmodning fra en kompetent national myndighed redegøre

for de proaktive foranstaltninger, den pågældende har truffet for at forhindre, at

materiale, der er fjernet, genuploades.

Hostingtjenesteyderne skal samtidig redegøre for de proaktive foranstaltninger,

der er truffet for at spore, identificere og hurtigt fjerne eller deaktivere adgangen

til terrorrelateret indhold.

Side 243

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/11-18

8. europaudvalgsmøde 9/11 2018

Hvis de proaktive foranstaltninger, hostingtjenesteyderen har truffet, er util-

strækkelige, kan den kompetente nationale myndighed anmode hostingtjene-

steyderen om at iværksætte yderligere foranstaltninger.

Den kompetente myndighed kan i sidste ende

–

hvis parterne ikke kan nå til

enighed om, hvilke proaktive foranstaltninger der skal iværksættes

–

under visse

betingelser pålægge hostingtjenesteyderen at foretage yderligere foranstaltnin-

ger.

For at sikre, at materiale, der ikke er terrorrelateret, uberettiget bliver fjernet,

pålægger forordningen hostingtjenesteydere at sikre, at personer eller selska-

ber, der har fået fjernet materiale som følge af en indberetning kan klage over

fjernelsen. Der er altså tale om en sikkerhedsmekanisme til brug i tilfælde, hvor

materiale måtte blive fjernet uberettiget.

Generelt om overvejelserne i forhold til ytrings- og informationsfriheden

Jeg bliver med samrådsspørgsmålet spurgt om, hvilke overvejelser jeg har gjort

mig om forslaget i forhold til ytrings- og informationsfriheden.

Som jeg lige har været inde på, indebærer Kommissionens forslag bl.a., at en

national myndighed skal kunne udstede pålæg til hostingtjenesteydere om at

fjerne terrorrelateret indhold fra deres platforme. Forslaget indebærer også en

pligt for hostingtjenesteydere til at indføre proaktive foranstaltninger til beskyttel-

se mod udbredelse af terrorrelateret indhold og for, at en national myndighed

skal kunne træffe afgørelse om, at en hostingtjenesteyder skal iværksætte be-

stemte foranstaltninger.

Ordningen vil

–

hvis den bliver vedtaget i Rådet og Europa-Parlamentet

–

derfor

få betydning for, hvad der må ligge på internettet og de sociale medier. Det skal

selvfølgelig vurderes i forhold til ytrings- og informationsfriheden.

Forholdet til grundloven

Forordningsforslaget skal for det første vurderes i forhold til grundlovens § 77

om ytringsfrihed. Bestemmelsen fastsætter, at enhver er berettiget til på tryk, i

skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Det

følger også af bestemmelsen, at censur og andre forebyggende foranstaltninger

ingensinde på ny kan indføres. Grundloven beskytter den såkaldte formelle yt-

ringsfrihed. Det vil sige, at den beskytter retten til at udtale sig uden forudgåen-

de kontrol. Bestemmelsen omfatter egentlig censur, hvor en offentlig myndighed

skal godkende en ytring, før den offentliggøres. Den omfatter også censurlig-

nende foranstaltninger, der kan hindre eller forsinke offentliggørelsen af ytringer.

Grundlovens § 77 er dog ikke til hinder for, at domstolene kan nedlægge forbud

mod, at ikke offentliggjorte ytringer bliver offentliggjort.

Side 244

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/11-18

8. europaudvalgsmøde 9/11 2018

Som forslaget ser ud nu

–

og vi er jo ikke i mål

–

er der ikke umiddelbart et pro-

blem i forhold til adgangen for en kompetent myndighed til at meddele påbud

om at fjerne terrorrelateret indhold, da denne adgang gælder for allerede offent-

liggjorte ytringer og således ikke forhindrer offentliggørelse af ytringer.

Heller ikke i forhold til de proaktive foranstaltninger er der umiddelbart et pro-

blem, men det afhænger dog af den nærmere forståelse af, hvad proaktive for-

anstaltninger betyder. Vi vil under forhandlingerne arbejde for at klarlægge, at

proaktive foranstaltninger ikke kan forstås på en sådan måde, at vi får proble-

mer i forhold til grundlovens § 77.

Hertil kommer, at medlemsstaterne ifølge forordningen kan bestemme, at det

skal være domstolene, der meddeler påbud om fjernelse af terrorrelateret ind-

hold og pålægger en hostingtjenesteyder proaktive foranstaltninger.

Forholdet til grundloven vil vi fra regeringens side være meget opmærksomme

på i forbindelse med de videre forhandlinger af forslaget. Vi vil naturligvis fra

regeringens side sikre, at forordningen holder sig inden for grundlovens beskyt-

telse af den formelle ytringsfrihed.

Forholdet til EMRK m.v.

Forordningsforslaget skal for det andet vurderes i forhold til bestemmelserne om

ytringsfrihed-

og informationsfrihed i EU’s

charter om grundlæggende rettighe-

der og den europæiske menneskeretskonvention. Det følger af både charteret

og konventionen, at enhver har ret til ytringsfrihed, men at retten kan underka-

stes begrænsninger, som følger af lov, og som er nødvendige i et demokratisk

samfund af hensyn til bl.a. den nationale sikkerhed. Forordningen skal holde sig

inden for disse rammer

–

hvilket jo ikke alene gælder for Danmarks vedkom-

mende, men også for de andre medlemsstater.

Kommissionens vurdering er, at forslaget indeholder solide sikkerhedsforan-

staltninger i form af bl.a. den rettidige omhu for hostingtjenesteyderen og pligten

til at indføre klagemekanismer, som sikrer beskyttelsen af de grundlæggende

rettigheder, herunder ytringsfriheden.

Det er vi umiddelbart enige i. Men det er også noget, vi vil have fokus på under

forhandlingerne.

Forholdet til reglerne om netneutralitet

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet endvidere spurgt til, hvilke udfordringer forsla-

get kan medføre i forhold til netneutralitet. Jeg går ud fra, at spørgeren hermed

henviser til de regler, som er vedtaget i EU om foranstaltninger vedrørende det

Side 245

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/11-18

8. europaudvalgsmøde 9/11 2018

åbne internet. Det er regler, som hører under min kollega, energi-, forsynings-

og klimaministeren. Han har oplyst, at EU-reglerne om netneutralitet har til for-

mål at sikre, at forbrugerne i EU har adgang til et frit og åbent internet. Det føl-

ger derfor af reglerne, at internetudbydere ikke må begrænse den frie adgang til

at sende og modtage data, f.eks. ved at prioritere en bestemt type af data. In-

ternetudbydere skal dog i visse tilfælde lovligt blokere for indhold på internettet.

Det gælder bl.a. i tilfælde, hvor der foreligger en retskendelse om at få blokeret

en hjemmeside, der indeholder terrorpropaganda.

Som jeg allerede har været inde på, regulerer Kommissionens forslag terrorrela-

teret indhold, som opbevares hos en hostingtjenesteyder. Forslaget vedrører

derimod ikke afviklingen af trafikken på internettet. Det er derfor Energi-, Forsy-

nings- og Klimaministeriets vurdering, at forslaget ikke giver udfordringer i for-

hold til reglerne om netneutralitet.

Politisk holdning til forslaget

Nu har jeg redegjort for de mere juridiske aspekter af forordningsforslaget. Jeg

bliver i samrådsspørgsmålet også spurgt til min holdning til forslaget mere gene-

relt.

Som det fremgår af regeringsgrundlaget, er det vigtigt for regeringen at værne

om ytringsfriheden. Ytringsfriheder helt central i et demokratisk samfund som

vores. Det gælder også retten til at ytre sig på internettet og de sociale medier,

som har givet borgerne en række nye muligheder for at ytre sig og modtage in-

formationer.

Samtidig ved vi, at internettet spiller en stor rolle for terrorgrupper, der bruger

internettet aktivt til at sprede propaganda og rekruttere nye tilhængere. Internet-

tet bruges også til at forherlige terrorhandlinger og tilskynde andre til at følge

trop. Nogle af de seneste terrorangreb i Europa har vist, at netop terrorrelateret

materiale på internettet har haft stor betydning ved at radikalisere og inspirere

såkaldte ensomme ulve til at udføre terrorangreb. Det er den tendens, vi er sær-

ligt bekymrede over, fordi internettet muliggør en lynhurtig spredning af materia-

let til et stort antal brugere uden hensyntagen til tid og sted. Vi er derfor nødt til i

videst muligt omfang at begrænse udbredelsen af terrorrelateret materiale via

internettet for at forebygge onlineradikalisering.

Nationale initiativer mod onlineradikalisering

Det har vi også fokus på i regeringen. Den tidligere venstreregerings nationale

handlingsplan om forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og radikalise-

ring fra oktober 2016 indeholder en række initiativer til bekæmpelse af onlinera-

dikalisering.

Side 246

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/11-18

8. europaudvalgsmøde 9/11 2018

Som led i handlingsplanen fremsatte jeg sidste år et lovforslag, der giver politiet

mulighed for efter retskendelse at få blokeret hjemmesider, som indeholder ter-

rorpropaganda. Forslaget blev vedtaget med et bredt flertal i Folketinget.

Vi har derfor allerede i dag regler, som gør det muligt at blokere hjemmesider,

hvis der fra hjemmesiden begås en overtrædelse af straffelovens terrorbestem-

melser.

Initiativer på EU-niveau

Der er også på EU-niveau iværksat initiativer for at begrænse omfanget af ter-

rorrelateret materiale på nettet. Et af disse initiativer

er EU’s internetforum, der

samler medlemsstater, it-virksomheder som f.eks. Facebook, YouTube og Twit-

ter og en række EU-institutioner om i fællesskab og på frivillig basis at begræn-

se mængden af terrorpropaganda online.

Som følge af samarbejdet har Danmark

–

ligesom en række andre medlemssta-

ter

–

etableret en særlig efterretningsenhed, som har til formål at identificere

bl.a. terrorrelateret indhold på internettet og indberette indholdet til hostingtjene-

steydere med henblik på hurtig fjernelse. I Danmark ligger denne enhed under

PET.

Kommissionens forslag kan styrke og supplere den fælles og frivillige indsats,

der allerede er iværksat både nationalt og på EU-niveau i forhold til at bekæmpe

mængden af terrorrelateret materiale på internettet. Det er baggrunden for, at

regeringen

–

som det også fremgår af grund- og nærhedsnotatet

–

overordnet

set er positive over for forslaget.

Afslutning

Forhandlingerne om forslaget i Rådet er gået i gang, og vi vil fra regeringens

side følge forhandlingerne tæt. Vi vil i den forbindelse som sagt være meget

opmærksomme på at sikre, at forslaget holder sig inden for rammerne af bl.a.

grundlovens beskyttelse af ytringsfriheden.

Rasmus Nordqvist

var glad for den sidste sætning. Alle var enige om, at man

ikke må sprede terrorrelateret indhold. Men udfordringen bestod i, hvem der

kom til at bestemme, hvad der ville blive ulovligt. Der er forskel på, at noget kan

fjernes efter en retskendelse, og at private virksomheder kan pille noget ned for

at lade folk klage bagefter. Både Kommissionens udspil og regeringens grund-

og nærhedsnotat lagde vægt på nettjenesternes proaktive foranstaltninger, men

hvilket ansvar var man parat til at give dem? Kunne ministeren bekræfte, at det

fortsat kun var domstolene, der kunne bestemme, hvad der må ligge på nettet?

Hvis det ikke kun var domstolene, men også nettjenesterne, hvordan ville man

så sikre den enkeltes rettigheder?

Side 247

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/11-18

8. europaudvalgsmøde 9/11 2018

Justitsministeren

understregede, at forslaget kun drejede sig om terrorrelate-

rede ytringer og ikke f.eks. hadefulde ytringer. Forslaget lod det være op til med-

lemsstaterne at udpege den eller de kompetente myndigheder, der skulle vare-

tage opgaven med at udstede påbud om fjernelse og anmode tjenesteyderne

om at iværksætte foranstaltninger. Både retlige og administrative myndigheder

kunne udpeges. Danmark havde ganske vist endnu ikke taget stilling til, hvilken

myndighed der ville få ansvaret, men ministeren kunne ikke se for sig, at en

administrativ myndighed skulle kunne udstede påbud. Hans indstilling var, at

retskendelser skulle være grundlaget, men han kunne ikke sige det med sikker-

hed, eftersom det stadig var tidligt i forløbet.

Rasmus Nordqvist

var enig med ministeren i, at det skulle være en retlig myn-

dighed, der udstedte påbud i Danmark. Men det svære var, hvis nettjenesterne

fik adgang til at udføre proaktive foranstaltninger uden en retskendelse, hvor

borgeren kan klage bagefter. Det ville gå imod ytringsfriheden, hvis private virk-

somheder fik lov at bedømme, hvad der kan ligge på nettet. I forvejen var det en

udfordring, at store nettjenester fjerner billeder med bare bryster og lignende.

Det ville være godt at høre regeringens holdning til de proaktive foranstaltnin-

ger, for sagen kunne udvikle sig hurtigt, idet landene vil vise slagkraftighed.

Justitsministeren

slog fast, at grundloven beskytter mod censur og censurlig-

nende foranstaltninger, der kan forhindre eller forsinke offentliggørelse af ytrin-

ger. Det forhindrer dog ikke domstolene i at nedlægge forbud mod, at ikkeoffent-

liggjorte ytringer bliver offentliggjort. Det var endnu så tidligt i forløbet, at det ikke

stod klart, hvad man skulle forstå ved såkaldte proaktive foranstaltninger. Mini-

steren var enig i, at tolkningen var afgørende, og regeringen ville selvfølgelig

sikre, at de foranstaltninger ikke blev defineret på en måde, der ville gå imod §

77. Han var ked af, at han ikke kunne være tydeligere, men han og Rasmus

Nordqvist var nok ikke grundlæggende uenige. Han ville vende tilbage, for det

gjaldt om at være stensikker på, inden for hvilke rammer processerne kom til at

foregå.

Søren Søndergaard

mente, at der var to store spørgsmål i sagen: Hvordan

forslaget skulle fungere, når det gjaldt forholdet til grundloven, netneutraliteten

og det rent tekniske, samt hvordan man definerer begrebet

”terrorrelateret”.

Det

stod ikke klart, hvem forslaget ville ramme. Mange stater havde travlt med at

udskrige hvad som helst som terrorrelateret. Det var ikke bare regimer som det

tyrkiske, hvor en ytring mod præsidenten pludselig blev omfattet af begrebet

terrorisme. Selv et EU-land som Spanien havde nu ladet catalanske toppolitike-

re sidde i fængsel i et år uden dom, og en tysk domstol nægtede at udlevere

Carles Puigdemont, fordi Tyskland slet ikke havde de samme definitioner som

Spanien. Så spørgsmålet var, hvem det ville ramme. Måtte man stadig skrive på

Side 248

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/11-18

8. europaudvalgsmøde 9/11 2018

nettet, at man gik ind for at ophæve terrorstemplingen af den kurdiske organisa-

tion PKK, og at deres kamp i lange perioder havde været berettiget? Måtte man

kræve, at PKK’s leder Abdullah Öcalan blev løsladt? Den slags eksempler fra

virkelighedens verden var det interessante, for det handlede jo ikke om, hvorvidt

man måtte lægge bombeopskrifter på nettet eller opfordre til terrorreaktioner

–

sådan noget var alle i forvejen enige om, at der skulle gribes ind over for. Det

handlede derimod om gråzonerne i en situation, hvor stadig flere regimer har en

interesse i at udskrige alle mulige som terrorister, inklusive grupper som Dan-

mark støtter.

Det var centralt, om man med forslaget ville give en større adgang til censur på

nettet end på papir. Ville ministeren sikre, at forudsætningen for at Danmark

kunne tilslutte sig forslaget, var, at ikke en eneste ting ville kunne rammes af

lovgivning på nettet, hvis den ikke også kan fjernes fra et bibliotek eller forhin-

dres i at stå i en avis?

Justitsministeren

svarede, at man skulle vare sig for at give garantier så tidligt

i et forløb, men som det så ud nu, var det der, man stod. Der blev i forslaget

henvist til det såkaldte terrorismedirektiv, som er omfattet af det danske retsfor-

behold. Danmark havde dog tiltrådt en rammeaftale, som lå til grund for direkti-

vet, og som i vidt omfang indeholdt definitioner på terrorhandlinger. Derfor var

definitionerne i forslaget i overensstemmelse med definitionerne i den danske

straffelov. På den baggrund var ministerens vurdering, at der ikke var risiko for,

at indhold, som i henhold til dansk ret var lovligt, ville blive fjernet.

Søren Søndergaard

mente ikke, at ministeren svarede på spørgsmålet. Den

danske terrorlovgivning var frygtelig

–

modstandsbevægelsen under besættel-

sen ville være blevet dømt med piber og trommer efter den nuværende lovgiv-

ning. Han gentog sit spørgsmål om, hvorvidt man kunne forestille sig, at man

med forordningen ville indføre skrappere regler på nettet end på papir. Ministe-

ren var velkommen til at svare skriftligt.

NOT

Justitsministeren

kunne berolige Søren Søndergaard med, at det ikke var

hensigten med forslaget at skærpe forbud på enkelte områder frem for andre.

Han ville gerne sende et skriftligt svar, men understregede samtidig, at det var

svært at spå om, hvor forhandlingerne ville bevæge sig hen så tidligt i forløbet,

så det var begrænset, hvor konkret han kunne være. Den danske terrorlovgiv-

ning kunne de diskutere en anden gang, et andet sted.

Formanden

indvendte, at regeringen godt kunne redegøre for sin egen hold-

ning, selv om det var tidligt i forhandlingsforløbet.

Side 249

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/11-18

8. europaudvalgsmøde 9/11 2018

Rasmus Nordqvist

påpegede, at hensigten med samrådet var at tage en tidlig

drøftelse, fordi sager af stor betydning ikke må vedtages uden en reel diskussi-

on. Kommissionen lagde op til, at forordningen skulle være gennemført inden

maj 2019. Der var ikke lang tid til, og man kunne forvente, at stats- og regerings-

lederne i EU gerne ville slå i bordet og agere hurtigt over for terrortruslen.

Han bad ministeren inkludere i det skriftlige svar, hvordan man definerede pro-

aktive foranstaltninger hos hostingtjenesterne. Det var vigtigt, for det lød, som

om begrebet kunne dække hvad som helst, og hostingtjenesterne var ikke om-

fattet af gammeldags kontrol og traditionelt redaktionelt ansvar.

NOT

Justitsministeren

gav tilsagn om

–

så vidt det var muligt

–

at inkludere en

definition på proaktive foranstaltninger i det skriftlige svar, men gentog samtidig,

at det p.t. ikke stod helt klart, hvad man forstod ved begrebet. Derfor ville han

også gerne følge op og løbende sende notater til udvalget, når der skete noget i

sagen. Han var dog sikker på, at foranstaltningerne ikke ville støde mod grund-

lovens §77.

Formanden

opsummerede, at justitsministeren havde givet tilsagn om to svar,

dels på Søren Søndergaards spørgsmål om, hvorvidt forordningen ville føre til

en skrappere kontrol på nettet end på papir, dels på Rasmus Nordqvists ønske

om en definition af proaktive foranstaltninger hos hostingtjenesterne.

Samtidig opfordrede han ministeren til at sende orienteringer til udvalget, når

der var nyt i sagen, og inden mandatgivning blev aktuel.

Side 250

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/11-18

8. europaudvalgsmøde 9/11 2018

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3650 (økonomi og finans - budget) den 16.

november 2018

EUU alm. del (18)

–

bilag 96 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren

ville forelægge sagen til orientering.

1. EU's budget for 2019



Politisk enighed

KOM (2018) 0600 og KOM (2018) 0709

Rådsmøde 3650 - økofin

–

bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (17)

–

bilag 970 (udvalgsmødereferat side 1159 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 20/6-18)

Finansministeren:

Europaudvalget gav den 20. juni forhandlingsmandat til re-

geringen vedrørende

EU’s budget for 2019.

Kommissionen har efterfølgende

opdateret sit budgetforslag i form af et såkaldt ændringsbrev. Ændringsbrevet

indeholder primært tekniske justeringer, som samlet set reducerer udgiftsni-

veauet marginalt, og indgår nu som en del af de samlede forhandlinger om

2019-budgettet mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Jeg vil nu kort gennemgå

henholdsvis Kommissionens, Rådets og Europa-Parlamentets

forslag til EU’s

2019-budget.

Kommissionens forslag

Kommissionens ændringsbrev vedrører primært en teknisk nedjustering af land-

brugs- og strukturfondsbudgetterne. Kommissionen ind- eller ombudgetterer

også en række initiativer, som der enten er opnået en aftale om siden budget-

forslagets fremsættelse, eller som Kommissionen for nylig har fremsat. Kom-

missionen opjusterer bl.a. budgetterne til Frontex og Asylstøttekontoret på bag-

grund af nyligt fremlagte forordningsforslag herom. Der lægges i ændringsbrevet

også op til at styrke programmet for udvikling af den Europæiske Forsvarsindu-

stri.

Ændringsbrevet nedjusterer Kommissionens forslag med i alt 45 mio. euro i for-

pligtelsesbevillinger og 85 mio. euro i betalingsbevillinger. Kommissionens op-

daterede budgetforslag indeholder således forpligtelsesbevillinger for 165,6 mia.

euro og betalingsbevillinger for 148,6 mia. euro.

Rådets forslag

Rådets position for 2019-budgettet lægger op til et udgiftsniveau på 164,1 mia.

euro i forpligtelsesbevillinger og 148,2 mia. euro i betalingsbevillinger. I forhold

til Kommissionens budgetforslag er Rådets position 1,5 mia. euro lavere i for-

pligtelsesbevillinger og 0,4 mia. euro lavere i betalingsbevillinger.

Side 251

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/11-18

8. europaudvalgsmøde 9/11 2018

Rådets position friholder i vid udstrækning danske prioritetsområder som f.eks.

den humanitære bistand og migrationsindsatsen fra nedjusteringer i forhold til

Kommissionens forslag. Rådet nedjusterer dog udgiftsniveauerne til en række

vækstpolitikker i forhold til Kommissionens forslag, herunder Copernicus, Hori-

zon 2020 og Connecting Europe-faciliteten. Der er dog fortsat tale om budget-

stigninger til disse programmer sammenlignet med 2018-budgettet.

Det overordnet set lavere udgiftsniveau er et udtryk for:

1) et ønske om, at der skal være manøvrerum under forpligtelsesloftet i 2019.

2) et behov for en overordnet tilpasning af betalingsniveauet for at sikre så

retvisende budgettering som muligt.

Europa-Parlamentets forslag

Europa-Parlamentet ønsker i lighed med tidligere år et betydeligt højere

udgiftsniveau end både Rådet og Kommissionen. Europa-Parlamentet lægger i

deres forslag til 2019-budgettet op til et udgiftsniveau på 166,3 mia. euro i

forpligtelsesbevillinger og 149,4 mia. euro i betalingsbevillinger.

Europa-Parlamentet foreslår overordnet set budgetstigninger på alle

udgiftsområder. Niveauet i forpligtelsesbevillingerne i Parlamentets forslag er

samlet set 0,8 mia. euro højere end Kommissionens forslag og 2,3 mia. euro

højere end Rådets forslag.

Niveauet i betalingsbevillingerne i Europa-Parlamentets forslag er 0,8 mia. euro

højere end i Kommissionens forslag og 1,2 mia. euro højere end i Rådets

forslag. Både Kommissionen og Europa-Parlamentets budgetterer herved helt

op til og over forpligtelsesloftet.

Forhandlingssituationen

Rådet og Europa-Parlamentet er som sædvanligt langt fra hinanden, og der

forventes hårde forhandlinger igen i år. Jeg føler mig dog overbevist om, at en

aftale om

EU’s budget for 2019 er mulig og

vil blive indgået den 16. november.

Regeringens holdning

Regeringens tilgang til forhandlingerne svarer til det forhandlingsmandat, der

blev givet i Europaudvalget i juni. Regeringen lægger således fortsat vægt på, at

der sikres et retvisende udgiftsniveau og en margin til forpligtelsesloftet, således

at der kan tages højde for uforudsete udgifter i løbet af 2019 inden for de

gældende aftaler og udgiftslofter. Rådets position udgør et godt grundlag for

forhandlingerne, og jeg vil arbejde for, at den position i videst muligt omfang

fastholdes.

Side 252

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 225: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/11-18

8. europaudvalgsmøde 9/11 2018

Rasmus Nordqvist

spurgte, hvorfor regeringen nævnte, at den ville arbejde for,

at grønlandsinstrumentet fastholdes, når det allerede indgår i den flerårige bud-

getramme, MFF’en, for

2014-2020. Ville det ikke først blive relevant for næste

MFF, eller kunne det forsvinde i budgettet for 2019? Og var der i så fald andre

instrumenter i den gældende MFF, der kunne risikere at forsvinde, f.eks. intru-

mentet for demokrati og menneskerettigheder?

Finansministeren

svarede, at MFF’en sætter en ramme, men at de enkelte

instrumenter ikke desto mindre skal forhandles og bevilges hvert år. Regeringen

kunne godt have nævnt flere instrumenter blandt dem, den ville arbejde for at

fastholde. Når den specifikt havde nævnt grønlandsinstrumentet, var det fordi

det var det eneste element, kun Danmark havde som særlig prioritet. De øvrige

instrumenter, Danmark arbejdede for at fastholde, var der også andre lande, der

arbejdede for at fastholde. Hvad angik instrumentet for demokrati og menneske-

rettigheder, var Rådets og Kommissionens budget overensstemmende, så det

instrument var ikke i fare.

2. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

3. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 11.04

Side 253