EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 257: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/12-18

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 257
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

20. december 2018

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat procesdele-

gation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af general-

advokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske rege-

ring, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. General-

advokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-674/17

Titel og kort sagsresumé

Luonnonsuojeluyhdistys Tapiola

Sagen vedrører: 1. Kan det henset til ordlyden af habitatdi-

rektivets artikel 16, stk. 1, litra e), tillades, at der på grund-

lag af ansøgninger fra enkelte jægere udstedes regionalt be-

grænsede dispensationer til såkaldt bestandsplejende jagt?

–

Har det betydning for vurderingen af dette spørgsmål, at

skønsudøvelsen i forbindelse med afgørelsen om dispensa-

tionerne retter sig efter en national bestandsplejeplan samt

efter den i en bekendtgørelse fastsatte øvre grænse for an-

tallet af nedlagte dyr, inden for hvilken der hvert år kan til-

deles undtagelsestilladelser for medlemsstatens område?

–

Kan der ved vurderingen tages hensyn til andre aspekter

såsom målsætningen om at hindre skader på hunde og øge

den generelle tryghedsfølelse? 2. Kan tildeling af dispensa-

tioner til bestandsplejende jagt som omhandlet i det første

spørgsmål begrundes med, at der for at forhindre krybskyt-

teri ikke findes nogen anden brugbar løsning som omhand-

let i habitatdirektivets artikel 16, stk. 1?

–

Kan der i så fald

tages hensyn til de praktiske vanskeligheder ved at kontrol-

lere ulovligt krybskytteri?

–

Er målsætningen om at hindre

skader på hunde og øge den generelle tryghedsfølelse mu-

ligvis også af betydning ved vurderingen af spørgsmålet

om, hvorvidt der findes en anden brugbar løsning? 3.

Hvordan skal den i habitatdirektivets artikel 16, stk. 1,

nævnte betingelse vedrørende den pågældende bestands

bevaringsstatus vurderes i forbindelse med tildeling af regi-

onalt begrænsede dispensationer?

–

Skal bevaringsstatus

for en art vurderes både i relation til et bestemt område og

i relation til hele medlemsstatens område eller i relation til

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og Fødevaremi-

nisteriet

Proces-

skridt

Mundtlig

forhandling

Dato

09.01.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 257: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/12-18

et endnu større udbredelsesområde for den pågældende

art?

–

Er det muligt, at de i habitatdirektivets artikel 16, stk.

1, fastsatte betingelser for at udstede en dispensation er op-

fyldt, selv om en arts bevaringsstatus ud fra en objektiv

vurdering ikke kan anses for gunstig i direktivets for-

stand?– Såfremt ovenstående spørgsmål besvares bekræf-

tende: I hvilken situation kan dette komme i betragtning?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-136/17

Titel og kort sagsresumé

G.C. e.a

1) Henset til en søgemaskineudbyders specifikke ansvar,

kompetencer og muligheder finder det forbud mod at be-

handle oplysninger henhørende under artikel 8, stk. 1 og 5, i

direktiv af 24. oktober 1995, der gælder for andre registeran-

svarlige med de i denne tekst fastsatte undtagelser, tillige an-

vendelse på denne søgemaskineudbyder i sin egenskab af re-

gisteransvarlig for den behandling, som søgemaskinen udgør?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

–

Skal

bestemmelserne i artikel 8, stk. 1 og 5, i direktiv af 24. okto-

ber 1995 fortolkes således, at det forbud mod at behandle

oplysninger henhørende under disse bestemmelser, der såle-

des gælder for en søgemaskineudbyder med de i dette direk-

tiv fastsatte undtagelser, forpligter denne til konsekvent at ef-

terkomme anmodninger om at fjerne links til websider, der

behandler sådanne oplysninger?– Hvorledes skal

–

ud fra et

sådant perspektiv

–

undtagelserne i artikel 8, stk. 2, litra a) og

e), i direktiv af 24. oktober 1995 fortolkes, når de finder an-

vendelse på en søgemaskineudbyder, henset til dennes speci-

fikke ansvar, kompetencer og muligheder? Kan en søgema-

skineudbyder navnlig nægte at efterkomme en anmodning

om at fjerne links, når denne konstaterer, at de omhandlede

links fører til indhold, der, skønt det indbefatter oplysninger

henhørende under de i artikel 8, stk. 1, opregnede kategorier,

tillige er omfattet af anvendelsesområdet for de undtagelser,

der er fastsat i samme artikels stk. 2, bl.a. litra a) og e)?

–

Skal

bestemmelserne i direktiv af 24. oktober 1995 ligeledes for-

tolkes således, at en søgemaskineudbyder, når de links, som

anmodes fjernet, fører til behandlinger af personoplysninger,

der udelukkende finder sted i journalistisk øjemed eller med

henblik på kunstnerisk eller litterær virksomhed, og hvorved

der derfor i henhold til artikel 9 i direktiv af 24. oktober 1995

kan indsamles og behandles oplysninger henhørende under

de kategorier, som er nævnt i dette direktivs artikel 8, stk. 1

og 5,

–

af denne grund kan nægte at efterkomme en anmod-

ning om at fjerne links?

[…]

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 2, stk. 1, litra a), sammenholdt

med artikel 24, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF om det

fælles merværdiafgiftssystem fortolkes således, at nedriv-

ningsarbejde, som udføres af en virksomhed, som beskæfti-

ger sig med nedrivningsarbejde, kun omfatter en transaktion,

Interessent

Justitsministeriet

Datatilsynet

Digitaliseringsstyrel-

sen

Erhvervsstyrelsen

Proces-

skridt

Dato

10.01.19

C-410/17

Skatteministeriet

Dom

10.01.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 257: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/12-18

når nedrivningsvirksomheden i henhold til betingelserne i

kontrakten mellem denne og bestilleren er forpligtet til at

bortkøre nedrivningsaffaldet og

–

såfremt nedrivningsaffaldet

indeholder metalskrot

–

kan videresælge metalskrottet til

virksomheder, som opkøber cirkulationsskrot? Eller skal en

sådan kontrakt om nedrivningsarbejde under hensyntagen til

artikel 2, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 14, stk. 1, i

direktiv 2006/112/EF fortolkes således, at den omfatter to

transaktioner, nemlig for det første udførelse af nedrivnings-

virksomhedens tjenesteydelse for bestilleren af nedrivningsar-

bejdet og for det andet nedrivningsvirksomhedens køb af

metalskrottet af bestilleren af nedrivningsarbejdet med hen-

blik på videresalg? Er det i denne forbindelse af betydning, at

nedrivningsvirksomheden ved fastsættelsen af prisen for ned-

rivningsarbejdet tager hensyn til som en prisreducerende fak-

tor, at den har mulighed for også at opnå indtægter ved salget

af nedrivningsaffald? [Org. s. 11] Er det i denne forbindelse

af betydning, at mængden og værdien af det anvendelige ned-

rivningsaffald ikke er aftalt i kontrakten om nedrivningsarbej-

det, og det heller ikke er aftalt, at de senere skal meddeles be-

stilleren af nedrivningsarbejdet, og at nedrivningsaffaldets

mængde og værdi først viser sig, når nedrivningsvirksomhe-

den sælger det videre? 2. Skal artikel 2, stk. 1, litra a), sam-

menholdt med artikel 14, stk. 1, i direktiv 2006/112/EF i et

tilfælde, hvor en virksomhed, som beskæftiger sig med at ud-

føre nedrivningsarbejde, med ejeren af et nedrivningsobjekt i

en kontrakt aftaler, at nedrivningsvirksomheden køber ned-

rivningsobjektet, forpligter sig til at nedrive objektet og bort-

køre nedrivningsaffaldet inden for en i kontrakten fastsat pe-

riode under trussel om en konventionalbod, fortolkes således,

at der er tale om én enkelt transaktion, som omfatter nedriv-

ningsobjektets ejers salg af genstande til nedrivningsvirksom-

heden? Eller skal en sådan kontrakt under hensyntagen til ar-

tikel 2, stk. 1, litra c), sammenholdt med artikel 24, stk. 1, i di-

rektiv 2006/112/EF fortolkes således, at den omfatter to

transaktioner, nemlig for det første nedrivningsobjektets ejers

salg af genstande til nedrivningsvirksomheden og for det an-

det den nedrivningstjenesteydelse, som nedrivningsvirksom-

heden leverer til sælgeren af genstandene? Er det i denne for-

bindelse af betydning, at nedrivningsvirksomheden ved fast-

sættelsen af prisen i sit købstilbud som en prisreducerende

faktor tager hensyn til, at den har udgifter til demontering og

bortkørsel af genstandene? Er det af betydning, at sælgeren af

genstandene er bevidst om, at der som en prisreducerende

faktor tages hensyn til de udgifter, som nedrivningsvirksom-

heden har til demontering og bortkørsel af genstandene, i be-

tragtning af den omstændighed, at der ikke indgås aftale mel-

lem parterne om disse udgifter, og at disse udgifters skøn-

nede eller faktiske størrelse på intet tidspunkt skal meddeles

sælgeren af genstandene?

C-507/17

Google

1) Skal »retten til at få fjernet links« som fastslået af Den Eu-

ropæiske Unions Domstol i dom af 13. maj 2014 på grundlag

af artikel 12, litra b), og artikel 14, litra a), i direktiv 95/46 af

24. oktober 1995 fortolkes således, at en søgemaskineudby-

der, når denne efterkommer en anmodning om at få fjernet

links, skal foretage denne fjernelse af links fra alle domæne-

navnene i dennes søgemaskine, således at de omtvistede links

Justitsministeriet

Datatilsynet

Erhvervsstyrelsen

10.01.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 257: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/12-18

ikke længere kommer frem, uanset hvorfra søgningen foreta-

ges på det navn, der søges slettet, herunder uden for det terri-

toriale anvendelsesområde for direktiv 95/46 af 24. oktober

1995? 2) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende,

skal »retten til at få fjernet links«, som fastslået af Den Euro-

pæiske Unions Domstol i den førnævnte dom, da fortolkes

således, at en søgemaskineudbyder alene er forpligtet til, når

denne efterkommer en anmodning om fjernelse af links, at

fjerne de omtvistede links fra resultaterne af en søgning fore-

taget på det navn, der ønskes slettet, fra det domænenavn,

der svarer til den stat, hvorfra anmodningen antages at hid-

røre, eller mere generelt er forpligtet til at fjerne de pågæl-

dende links fra de domænenavne i søgemaskinen, der svarer

til de nationale ekstensioner af denne søgemaskine i alle Den

Europæiske Unions medlemsstater? 3) I tillæg til forpligtelsen

i spørgsmål 2) skal »retten til at få fjernet links«, således som

fastslået af Den Europæiske Unions Domstol i den før-

nævnte dom, fortolkes således, at en søgemaskineudbyder,

der efterkommer en anmodning om fjernelse af links, er for-

pligtet til ved hjælp af teknikken »geoblokering« at fjerne de

omtvistede resultater af en søgning foretaget på den pågæl-

dendes navn fra en IP-adresse, der antages at være lokaliseret

i den stat, hvor den person, der har »ret til at få fjernet links«,

er bosat, eller mere generelt er forpligtet til at fjerne de om-

tvistede søgeresultater fra en IP-adresse, der antages at være

lokaliseret i en hvilken som helst af de medlemsstater, der er

omfattet af direktiv 95/46 af 24. oktober 1995, uafhængigt af

hvilket domænenavn den internetbruger, der udfører søgnin-

gen, anvender?

C-516/17

Spiegel Online

1) Giver de EU-retlige bestemmelser om undtagelserne fra

eller indskrænkningerne i disse rettigheder i henhold til artikel

5, stk. 3, i direktiv 2001/29/EF et spillerum ved gennemfø-

relsen i national ret? 2) På hvilken måde skal der ved fastsæt-

telsen af rækkevidden af de i artikel 5, stk. 3, i direktiv

2001/29/EF fastsatte undtagelser fra eller indskrænkninger

iophavsmændenes eneret til reproduktion (artikel 2, litra a), i

direktiv 2001/29/EF) og til overføring af deres værker til al-

menheden, herunder tilrådighedsstillelse for almenheden (ar-

tikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/29/EF), tages hensyn til de

grundlæggende rettigheder i EU’s charter om grundlæggende

rettigheder? 3) Kan de grundlæggende rettigheder informati-

onsfrihed (artikel 11, stk. 1, andet punktum,

i EU’s charter

om grundlæggende rettigheder) eller pressefrihed (artikel 11,

stk. 2, i EU’s charter om grundlæggende rettigheder) be-

grunde undtagelser fra eller indskrænkninger i ophavsmænde-

nes eneret til reproduktion (artikel 2, litra a), i direktiv

2001/29/EF) og til overføring af deres værker til almenhe-

den, herunder tilrådighedsstillelse for almenheden (artikel 3,

stk. 1, i direktiv 2001/29/EF), uden for de i artikel 5, stk. 3, i

direktiv 2001/29/EF fastsatte undtagelser eller indskrænk-

ninger? 4) Skal tilrådighedsstillelsen for almenheden af op-

havsretligt beskyttede værker på en pressevirksomheds inter-

netportal ikke anses for redegørelse for dagsbegivenheder

–

der ikke kræver tilladelse

–

i henhold til artikel 5, stk. 3, litra

c), andet alternativ, i direktiv 2001/29/EF, fordi det var mu-

ligt for og med rimelighed kunne forventes af pressevirksom-

heden, at den inden tilrådighedsstillelsen for almenheden af

Kulturministeriet

10.01.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 257: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/12-18

ophavsmandens værker indhentede dennes samtykke? 5) Er

der ikke tale om en offentliggørelse til brug for citater i hen-

hold til artikel 5, stk. 3, litra d), i direktiv 2001/29/EF, hvis

citerede tekstværker eller dele deraf ikke

–

f.eks. gennem ind-

rykninger eller fodnoter

–

integreres uadskilleligt i den nye

tekst, men derimod gøres tilgængelig for almenheden på in-

ternettet som et link til pdf-filer, der kan downloades, uaf-

hængigt af den nye tekst? 6) Skal der i forbindelse med

spørgsmålet om, hvornår et værk allerede er gjort tilgængeligt

for almenheden på lovlig vis som omhandlet i artikel 5, stk. 3,

litra d), i direktiv 2001/29/EF, tages udgangspunkt i, om

dette værk i sin konkrete udformning tidligere allerede har

været offentliggjort med ophavsmandens samtykke?

C-607/17

Memira Holding

Sagen vedrører: 1) Skal det ved bedømmelsen af, om et un-

derskud i et datterselskab i en anden medlemsstat er endeligt

som bl.a. omhandlet i A-dommen

–

og moderselskabet der-

med kan opnå fradrag for underskuddet i henhold til artikel

49 TEUF

–

tages i betragtning, at der i henhold til reglerne i

datterselskabsstaten gælder begrænsninger for muligheden

for andre subjekter end underskudssubjektet selv for at opnå

adgang til fradrag af underskuddet? 2) Hvis en sådan be-

grænsning som omhandlet i spørgsmål 1 skal tages i betragt-

ning, skal der da tages hensyn til, om der i den pågældende

sag rent faktisk er et andet subjekt i datterselskabsstaten, som

havde kunnet opnå fradrag for underskuddene, hvis dette

havde været tilladt dér?

Holmen

Sagen vedrører: 1) Forudsætter den ret

–

som følger af Marks

& Spencer-dommen

–

for et moderselskab i en medlemsstat

til i henhold til artikel 49 TEUF at kunne opnå adgang til fra-

drag af endelige underskud i et datterselskab i en anden med-

lemsstat, at datterselskabet ejes direkte af moderselskabet? 2)

Skal et underskud også anses for at være endeligt for den del,

der som følge af reglerne i datterselskabsstaten ikke har kun-

net modregnes i overskud, som er opnået dér i et givent år,

men i stedet kunne være blevet fremført for eventuelt at

kunne fradrages i et efterfølgende år? 3) Skal det ved bedøm-

melsen af, om et underskud er endeligt, tages i betragtning, at

der efter reglerne i datterselskabsstaten er begrænsninger i

muligheden for et andet subjekt end underskudssubjektet selv

for at opnå adgang til fradrag af underskuddet? 4) Hvis en så-

dan begrænsning som omhandlet i spørgsmål 3 skal tages i

betragtning, skal der da tages hensyn til, i hvilken udstræk-

ning begrænsningen rent faktisk har medført, at en del af un-

derskuddene ikke har kunnet modregnes i de overskud, som

er opnået hos et andet subjekt?

Fundación Consejo Regulador de la Denominación de

Origen Protegida Queso Manchego

Sagen vedrører: 1) Skal antydningen af den beskyttede oprin-

delsesbetegnelse, jf. artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning nr.

510/2006, nødvendigvis forekomme ved anvendelsen af be-

tegnelser, der har en grafisk, fonetisk eller begrebsmæssig lig-

hed med den beskyttede oprindelsesbetegnelse, eller kan den

forekomme ved anvendelse af figurtegn, der antyder oprin-

delsesbetegnelsen? 2) Såfremt der er tale om en beskyttet op-

rindelsesbetegnelse af geografisk art [artikel 2, stk. 1, litra a), i

Skatteministeriet

Erhvervsstyrelsen

10.01.19

C-608/17

Skatteministeriet

Erhvervsstyrelsen

10.01.19

C-614/17

Miljø-og Fødevaremi-

nisteriet

Fødevarestyrelsen

Patent-og Varemær-

kestyrelsen

Forbrugerombuds-

manden

10.01.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 257: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/12-18

forordning nr. 510/2006], og den vedrører produkter af

samme eller lignende art, kan da anvendelsen af tegn, der an-

tyder den region, hvormed denne beskyttede oprindelsesbe-

tegnelse er forbundet, anses for at være en antydning af selve

den beskyttede oprindelsesbetegnelse i henhold til artikel 13,

stk. 1, litra b), i forordning nr. 510/2006, som er ulovlig også

i tilfælde, hvor den, der anvender disse tegn, er en producent,

der er hjemmehørende i den region, hvormed den beskyttede

oprindelsesbetegnelse er forbundet, men hvis produkter ikke

er omfattet af denne oprindelsesbetegnelse, fordi de ikke op-

fylder de krav, der kræves efter varespecifikationen, og som

ikke vedrører den geografiske oprindelse? 3) Skal begrebet al-

mindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gen-

nemsnitsforbruger, hvis opfattelse den nationale ret skal tage

i betragtning for at afgøre, om der foreligger en »antydning«

som fastsat i artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning nr.

510/2006, forstås som en henvisning til en europæisk forbru-

ger, eller kan det udelukkende henvise til forbrugeren i den

medlemsstat, hvor det produkt, der giver anledning til antyd-

ning af den beskyttede geografiske betegnelse, fremstilles, el-

ler hvormed den beskyttede oprindelsesbetegnelse er forbun-

det geografisk, og hvor produktet konsumeres i overvejende

grad?

C-631/17

Inspecteur van de Belastingdienst

Sagen vedrører: »Hvilken medlemsstats lovgivning henviser

forordning nr. 883/2004 til, når det drejer sig om en person,

der (a) bor i Letland, (b) er lettisk statsborger,

dene, (d) arbejder som

sømand, (e) udfører sit arbejde om bord på et skib, som sejler

under Bahamas flag,

og (f) udøver dette arbejde uden for Den Europæiske Unions

område?«

1. Kan artikel 12, stk. 1, i rammeafgørelse 2006/783/RIA

fortolkes således, at der ved fuldbyrdelsen i Nederlandene af

en af udstedelsesstaten overført afgørelse om konfiskation

kan anvendes frihedsberøvelse som omhandlet i straffepro-

ceslovens artikel 577c, henset til Hoge Raads afgørelse af 20.

december 2011, hvorefter en sådan frihedsberøvelse må an-

ses for en straf som omhandlet i EMRK’s artikel 7, stk. 1? 2.

Har det nogen betydning for muligheden for at anvende en

sådan frihedsberøvelse, at der efter national ret i udstedelses-

staten også kan pålægges en sådan frihedsberøvelse?

Skatteministeriet

Beskæftigelsesmini-

steriet

Søfartsstyrelsen

10.01.19

C-97/18

Justitsministeriet

Dom

10.01.19