EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4. januar 2019

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 271
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

4. januar 2019

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat procesdele-

gation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af general-

advokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske rege-

ring, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. General-

advokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-674/17

Titel og kort sagsresumé

Luonnonsuojeluyhdistys Tapiola

Sagen vedrører: 1. Kan det henset til ordlyden af habitatdi-

rektivets artikel 16, stk. 1, litra e), tillades, at der på grund-

lag af ansøgninger fra enkelte jægere udstedes regionalt be-

grænsede dispensationer til såkaldt bestandsplejende jagt?

–

Har det betydning for vurderingen af dette spørgsmål, at

skønsudøvelsen i forbindelse med afgørelsen om dispensa-

tionerne retter sig efter en national bestandsplejeplan samt

efter den i en bekendtgørelse fastsatte øvre grænse for an-

tallet af nedlagte dyr, inden for hvilken der hvert år kan til-

deles undtagelsestilladelser for medlemsstatens område?

–

Kan der ved vurderingen tages hensyn til andre aspekter

såsom målsætningen om at hindre skader på hunde og øge

den generelle tryghedsfølelse? 2. Kan tildeling af dispensa-

tioner til bestandsplejende jagt som omhandlet i det første

spørgsmål begrundes med, at der for at forhindre krybskyt-

teri ikke findes nogen anden brugbar løsning som omhand-

let i habitatdirektivets artikel 16, stk. 1?

–

Kan der i så fald

tages hensyn til de praktiske vanskeligheder ved at kontrol-

lere ulovligt krybskytteri?

–

Er målsætningen om at hindre

skader på hunde og øge den generelle tryghedsfølelse mu-

ligvis også af betydning ved vurderingen af spørgsmålet

om, hvorvidt der findes en anden brugbar løsning? 3.

Hvordan skal den i habitatdirektivets artikel 16, stk. 1,

nævnte betingelse vedrørende den pågældende bestands

bevaringsstatus vurderes i forbindelse med tildeling af regi-

onalt begrænsede dispensationer?

–

Skal bevaringsstatus

for en art vurderes både i relation til et bestemt område og

i relation til hele medlemsstatens område eller i relation til

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og Fødevaremi-

nisteriet

Proces-

skridt

Mundtlig

forhandling

Dato

09.01.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4. januar 2019

et endnu større udbredelsesområde for den pågældende

art?

–

Er det muligt, at de i habitatdirektivets artikel 16, stk.

1, fastsatte betingelser for at udstede en dispensation er op-

fyldt, selv om en arts bevaringsstatus ud fra en objektiv

vurdering ikke kan anses for gunstig i direktivets for-

stand?– Såfremt ovenstående spørgsmål besvares bekræf-

tende: I hvilken situation kan dette komme i betragtning?

C-94/18

Chenchooliah

1. Når en ægtefælle til en EU-borger, som har udøvet ret-

ten til fri bevægelighed i henhold til artikel 6 i direktiv

2004/38/EF, er blevet nægtet opholdsret i henhold til arti-

kel 7, med den begrundelse, at den pågældende EU-borger

ikke udøver, eller ikke længere udøver, rettigheder efter

EUtraktaten i den pågældende værtsmedlemsstat, og når

ægtefællen påtænkes udvist fra denne medlemsstat, skal

denne udvisning da ske i henhold til og i overensstemmelse

med bestemmelserne i dette direktiv, eller henhører den

under medlemsstatens rent nationale lovgivning? 2. Hvis

svaret på ovenstående spørgsmål er, at udvisningen skal ske

i henhold til direktivets bestemmelser, skal udvisningen da

ske i henhold til og i overensstemmelse med kravene i di-

rektivets kapitel VI, herunder især dettes artikel 27 og 28,

eller kan medlemsstaten under sådanne omstændigheder

påberåbe sig andre bestemmelser i direktivet, navnlig dettes

artikel 14 og 15?

A (forelagt af Østre Landsret)

Sagen vedrører: Idet det forudsættes, at de danske regler

om værneting i sager om gældssanering er en hindring for

arbejdskraftens frie bevægelighed, som i princippet er for-

budt i henhold til artikel 45 TEUF, jf. Domstolens dom af

8. november 2012 i sag C-461/11, Radziejewski, anmoder

Østre Landsret EU-Domstolen om at bevare følgende

spørgsmål:

1) Er artikel 45 TEUF, således som bestemmelsen efter

EU-Domstolens dom af 8. november 2012 i sag C-461/11

er fortolket, til hinder for en værnetingsregel som den dan-

ske, der har til formål at sikre, at den ret, som behandler

gældssaneringen, har kendskab til og kan inddrage de kon-

krete socioøkonomiske forhold, hvorunder skyldneren og

dennes familie lever og må antages fremadrettet at leve,

ved sin vurdering, samt at vurderingen kan ske efter på for-

hånd fastlagte kriterier, der fastlægger, hvad der kan anses

for en acceptabel beskeden levefod under gældssaneringen?

Hvis spørgsmål 1 besvares således, at begrænsningen ikke

kan anses for retfærdiggjort, anmodes EU-Domstolen om

at oplyse:

2) om artikel 45 TEUF skal fortolkes således, at den også i

en situation som den foreliggende har direkte virkning mel-

lem private, således at private kreditorer skal tåle nedsæt-

telse eller bortfald af den gæld, en skyldner, der er flyttet til

udlandet, har til dem.

A m.fl.

Sagen vedrører:la. Skal artikel 7 i afgørelse nr. 2/76 hen-

holdsvis artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 fortolkes således, at

disse bestemmelser ikke er til hinder for en national ord-

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet

Mundtlig

forhandling

15.01.19

C-716/17

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Til Orientering:

Erhvervsministeriet

Beskæftigelsesministe-

riet

Mundtlig

forhandling

16.01.19

C-70/18

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet

Mundtlig

forhandling

17.01.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4. januar 2019

ning om almindelig behandling og opbevaring af biometri-

ske data om tredjelandsstatsborgere, herunder tyrkiske

statsborgere, i et register som omhandlet i artikel 2, litra a)

og b), i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF

af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger og om

fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT 1995, L 281),

idet denne nationale ordning ikke går videre end nødven-

digt for at gennemføre det med ordningen tilstræbte lovlige

formål om at forhindre og bekæmpe identitets- og doku-

mentsvig? 1b. Har det herved nogen betydning, at varighe-

den af opbevaringen af de biometriske data er knyttet til

varigheden af tredjelandsstatsborgeres lovlige og/eller

ulovlige ophold, herunder tyrkiske statsborgeres lovlige

og/eller ulovlige ophold? 2. Skal artikel 7 i afgørelse nr.

2/76 henholdsvis artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 fortolkes

således, at en national ordning ikke udgør en begrænsning

som omhandlet i disse bestemmelser, hvis virkningen af

den nationale ordning for adgangen til beskæftigelse i disse

bestemmelsers forstand er for usikker eller for indirekte til,

at det kan antages, at denne adgang hindres? 3a. Såfremt

spørgsmål 2 besvares således, at en national ordning, hvor-

efter biometriske data vedrørende tredjelandsstatsborgere,

herunder tyrkiske statsborgere, i et register kan stilles til rå-

dighed for tredjemand med henblik på at forhindre, efter-

forske og undersøge lovovertrædelser

–

af terror- eller ikke

terrormæssig karakter

–

er en ny begrænsning, skal artikel

52, stk. 1, sammenholdt med artikel 7 og artikel 8, i Den

Europiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

da fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for

en sådan national ordning? 3b. Har det herved nogen be-

tydning, at denne statsborger, da han anholdes på mistanke

om en lovovertrædelse, har opholdsdokumentet med sine

biometriske data på sig?

C-419/17

Deza mod ECHA (appel)

Appel af dom i T-115/15, der vedrørte: Afgørelse truffet af

den administrerende direktør for Det Europæiske Kemika-

lieagentur den 12. december 2014 med referencen

ED/108/2014, som ajourfører og supplerer den nuvæ-

rende bestemmelse vedrørende stoffet DEHP på listen

over stoffer, der eventuelt skal optages i bilag XIV til for-

ordning (EF) nr. 1907/2006 (1), annulleres.

Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.T-115/15

Bajratari

[i] Kan indkomst fra beskæftigelse, som er ulovlig i hen-

hold til national lovgivning, helt eller delvist tages i betragt-

ning med henblik på at fastslå, at der rådes over tilstrække-

lige ressourcer i henhold til unionsborgerdirektivets artikel

7, stk. 1, litra b)?

[ii] I bekræftende fald kan betingelsen i artikel 7, stk. 1, litra

b), da være opfyldt i tilfælde, hvor beskæftigelsen anses for

usikker alene på grund af dens ulovlige karakter?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og Fødevaresty-

relsen

Miljøstyrelsen

Dom

23.01.19

C-93/18

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet

Mundtlig

forhandling

24.01.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4. januar 2019

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-136/17

Titel og kort sagsresumé

G.C. e.a

1) Henset til en søgemaskineudbyders specifikke ansvar,

kompetencer og muligheder finder det forbud mod at be-

handle oplysninger henhørende under artikel 8, stk. 1 og 5, i

direktiv af 24. oktober 1995, der gælder for andre registeran-

svarlige med de i denne tekst fastsatte undtagelser, tillige an-

vendelse på denne søgemaskineudbyder i sin egenskab af re-

gisteransvarlig for den behandling, som søgemaskinen udgør?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

–

Skal

bestemmelserne i artikel 8, stk. 1 og 5, i direktiv af 24. okto-

ber 1995 fortolkes således, at det forbud mod at behandle

oplysninger henhørende under disse bestemmelser, der såle-

des gælder for en søgemaskineudbyder med de i dette direk-

tiv fastsatte undtagelser, forpligter denne til konsekvent at ef-

terkomme anmodninger om at fjerne links til websider, der

behandler sådanne oplysninger?– Hvorledes skal

–

ud fra et

sådant perspektiv

–

undtagelserne i artikel 8, stk. 2, litra a) og

e), i direktiv af 24. oktober 1995 fortolkes, når de finder an-

vendelse på en søgemaskineudbyder, henset til dennes speci-

fikke ansvar, kompetencer og muligheder? Kan en søgema-

skineudbyder navnlig nægte at efterkomme en anmodning

om at fjerne links, når denne konstaterer, at de omhandlede

links fører til indhold, der, skønt det indbefatter oplysninger

henhørende under de i artikel 8, stk. 1, opregnede kategorier,

tillige er omfattet af anvendelsesområdet for de undtagelser,

der er fastsat i samme artikels stk. 2, bl.a. litra a) og e)?

–

Skal

bestemmelserne i direktiv af 24. oktober 1995 ligeledes for-

tolkes således, at en søgemaskineudbyder, når de links, som

anmodes fjernet, fører til behandlinger af personoplysninger,

der udelukkende finder sted i journalistisk øjemed eller med

henblik på kunstnerisk eller litterær virksomhed, og hvorved

der derfor i henhold til artikel 9 i direktiv af 24. oktober 1995

kan indsamles og behandles oplysninger henhørende under

de kategorier, som er nævnt i dette direktivs artikel 8, stk. 1

og 5,

–

af denne grund kan nægte at efterkomme en anmod-

ning om at fjerne links?

[…]

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 2, stk. 1, litra a), sammenholdt

med artikel 24, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF om det

fælles merværdiafgiftssystem fortolkes således, at nedriv-

ningsarbejde, som udføres af en virksomhed, som beskæfti-

ger sig med nedrivningsarbejde, kun omfatter en transaktion,

når nedrivningsvirksomheden i henhold til betingelserne i

kontrakten mellem denne og bestilleren er forpligtet til at

bortkøre nedrivningsaffaldet og

–

såfremt nedrivningsaffaldet

indeholder metalskrot

–

kan videresælge metalskrottet til

virksomheder, som opkøber cirkulationsskrot? Eller skal en

sådan kontrakt om nedrivningsarbejde under hensyntagen til

artikel 2, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 14, stk. 1, i

direktiv 2006/112/EF fortolkes således, at den omfatter to

transaktioner, nemlig for det første udførelse af nedrivnings-

Interessent

Justitsministeriet

Datatilsynet

Digitaliseringsstyrel-

sen

Erhvervsstyrelsen

Proces-

skridt

Dato

10.01.19

C-410/17

Skatteministeriet

Dom

10.01.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4. januar 2019

virksomhedens tjenesteydelse for bestilleren af nedrivningsar-

bejdet og for det andet nedrivningsvirksomhedens køb af

metalskrottet af bestilleren af nedrivningsarbejdet med hen-

blik på videresalg? Er det i denne forbindelse af betydning, at

nedrivningsvirksomheden ved fastsættelsen af prisen for ned-

rivningsarbejdet tager hensyn til som en prisreducerende fak-

tor, at den har mulighed for også at opnå indtægter ved salget

af nedrivningsaffald? [Org. s. 11] Er det i denne forbindelse

af betydning, at mængden og værdien af det anvendelige ned-

rivningsaffald ikke er aftalt i kontrakten om nedrivningsarbej-

det, og det heller ikke er aftalt, at de senere skal meddeles be-

stilleren af nedrivningsarbejdet, og at nedrivningsaffaldets

mængde og værdi først viser sig, når nedrivningsvirksomhe-

den sælger det videre? 2. Skal artikel 2, stk. 1, litra a), sam-

menholdt med artikel 14, stk. 1, i direktiv 2006/112/EF i et

tilfælde, hvor en virksomhed, som beskæftiger sig med at ud-

føre nedrivningsarbejde, med ejeren af et nedrivningsobjekt i

en kontrakt aftaler, at nedrivningsvirksomheden køber ned-

rivningsobjektet, forpligter sig til at nedrive objektet og bort-

køre nedrivningsaffaldet inden for en i kontrakten fastsat pe-

riode under trussel om en konventionalbod, fortolkes således,

at der er tale om én enkelt transaktion, som omfatter nedriv-

ningsobjektets ejers salg af genstande til nedrivningsvirksom-

heden? Eller skal en sådan kontrakt under hensyntagen til ar-

tikel 2, stk. 1, litra c), sammenholdt med artikel 24, stk. 1, i di-

rektiv 2006/112/EF fortolkes således, at den omfatter to

transaktioner, nemlig for det første nedrivningsobjektets ejers

salg af genstande til nedrivningsvirksomheden og for det an-

det den nedrivningstjenesteydelse, som nedrivningsvirksom-

heden leverer til sælgeren af genstandene? Er det i denne for-

bindelse af betydning, at nedrivningsvirksomheden ved fast-

sættelsen af prisen i sit købstilbud som en prisreducerende

faktor tager hensyn til, at den har udgifter til demontering og

bortkørsel af genstandene? Er det af betydning, at sælgeren af

genstandene er bevidst om, at der som en prisreducerende

faktor tages hensyn til de udgifter, som nedrivningsvirksom-

heden har til demontering og bortkørsel af genstandene, i be-

tragtning af den omstændighed, at der ikke indgås aftale mel-

lem parterne om disse udgifter, og at disse udgifters skøn-

nede eller faktiske størrelse på intet tidspunkt skal meddeles

sælgeren af genstandene?

C-507/17

Google

1) Skal »retten til at få fjernet links« som fastslået af Den Eu-

ropæiske Unions Domstol i dom af 13. maj 2014 på grundlag

af artikel 12, litra b), og artikel 14, litra a), i direktiv 95/46 af

24. oktober 1995 fortolkes således, at en søgemaskineudby-

der, når denne efterkommer en anmodning om at få fjernet

links, skal foretage denne fjernelse af links fra alle domæne-

navnene i dennes søgemaskine, således at de omtvistede links

ikke længere kommer frem, uanset hvorfra søgningen foreta-

ges på det navn, der søges slettet, herunder uden for det terri-

toriale anvendelsesområde for direktiv 95/46 af 24. oktober

1995? 2) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende,

skal »retten til at få fjernet links«, som fastslået af Den Euro-

pæiske Unions Domstol i den førnævnte dom, da fortolkes

således, at en søgemaskineudbyder alene er forpligtet til, når

denne efterkommer en anmodning om fjernelse af links, at

Justitsministeriet

Datatilsynet

Erhvervsstyrelsen

10.01.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4. januar 2019

fjerne de omtvistede links fra resultaterne af en søgning fore-

taget på det navn, der ønskes slettet, fra det domænenavn,

der svarer til den stat, hvorfra anmodningen antages at hid-

røre, eller mere generelt er forpligtet til at fjerne de pågæl-

dende links fra de domænenavne i søgemaskinen, der svarer

til de nationale ekstensioner af denne søgemaskine i alle Den

Europæiske Unions medlemsstater? 3) I tillæg til forpligtelsen

i spørgsmål 2) skal »retten til at få fjernet links«, således som

fastslået af Den Europæiske Unions Domstol i den før-

nævnte dom, fortolkes således, at en søgemaskineudbyder,

der efterkommer en anmodning om fjernelse af links, er for-

pligtet til ved hjælp af teknikken »geoblokering« at fjerne de

omtvistede resultater af en søgning foretaget på den pågæl-

dendes navn fra en IP-adresse, der antages at være lokaliseret

i den stat, hvor den person, der har »ret til at få fjernet links«,

er bosat, eller mere generelt er forpligtet til at fjerne de om-

tvistede søgeresultater fra en IP-adresse, der antages at være

lokaliseret i en hvilken som helst af de medlemsstater, der er

omfattet af direktiv 95/46 af 24. oktober 1995, uafhængigt af

hvilket domænenavn den internetbruger, der udfører søgnin-

gen, anvender?

C-516/17

Spiegel Online

1) Giver de EU-retlige bestemmelser om undtagelserne fra

eller indskrænkningerne i disse rettigheder i henhold til artikel

5, stk. 3, i direktiv 2001/29/EF et spillerum ved gennemfø-

relsen i national ret? 2) På hvilken måde skal der ved fastsæt-

telsen af rækkevidden af de i artikel 5, stk. 3, i direktiv

2001/29/EF fastsatte undtagelser fra eller indskrænkninger

iophavsmændenes eneret til reproduktion (artikel 2, litra a), i

direktiv 2001/29/EF) og til overføring af deres værker til al-

menheden, herunder tilrådighedsstillelse for almenheden (ar-

tikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/29/EF), tages hensyn til de

grundlæggende rettigheder i EU’s charter om grundlæggende

rettigheder? 3) Kan de grundlæggende rettigheder informati-

onsfrihed (artikel 11, stk. 1, andet punktum,

i EU’s charter

om grundlæggende rettigheder) eller pressefrihed (artikel 11,

stk. 2, i EU’s charter om grundlæggende rettigheder) be-

grunde undtagelser fra eller indskrænkninger i ophavsmænde-

nes eneret til reproduktion (artikel 2, litra a), i direktiv

2001/29/EF) og til overføring af deres værker til almenhe-

den, herunder tilrådighedsstillelse for almenheden (artikel 3,

stk. 1, i direktiv 2001/29/EF), uden for de i artikel 5, stk. 3, i

direktiv 2001/29/EF fastsatte undtagelser eller indskrænk-

ninger? 4) Skal tilrådighedsstillelsen for almenheden af op-

havsretligt beskyttede værker på en pressevirksomheds inter-

netportal ikke anses for redegørelse for dagsbegivenheder

–

der ikke kræver tilladelse

–

i henhold til artikel 5, stk. 3, litra

c), andet alternativ, i direktiv 2001/29/EF, fordi det var mu-

ligt for og med rimelighed kunne forventes af pressevirksom-

heden, at den inden tilrådighedsstillelsen for almenheden af

ophavsmandens værker indhentede dennes samtykke? 5) Er

der ikke tale om en offentliggørelse til brug for citater i hen-

hold til artikel 5, stk. 3, litra d), i direktiv 2001/29/EF, hvis

citerede tekstværker eller dele deraf ikke

–

f.eks. gennem ind-

rykninger eller fodnoter

–

integreres uadskilleligt i den nye

tekst, men derimod gøres tilgængelig for almenheden på in-

ternettet som et link til pdf-filer, der kan downloades, uaf-

hængigt af den nye tekst? 6) Skal der i forbindelse med

Kulturministeriet

10.01.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4. januar 2019

spørgsmålet om, hvornår et værk allerede er gjort tilgængeligt

for almenheden på lovlig vis som omhandlet i artikel 5, stk. 3,

litra d), i direktiv 2001/29/EF, tages udgangspunkt i, om

dette værk i sin konkrete udformning tidligere allerede har

været offentliggjort med ophavsmandens samtykke?

C-607/17

Memira Holding

Sagen vedrører: 1) Skal det ved bedømmelsen af, om et un-

derskud i et datterselskab i en anden medlemsstat er endeligt

som bl.a. omhandlet i A-dommen

–

og moderselskabet der-

med kan opnå fradrag for underskuddet i henhold til artikel

49 TEUF

–

tages i betragtning, at der i henhold til reglerne i

datterselskabsstaten gælder begrænsninger for muligheden

for andre subjekter end underskudssubjektet selv for at opnå

adgang til fradrag af underskuddet? 2) Hvis en sådan be-

grænsning som omhandlet i spørgsmål 1 skal tages i betragt-

ning, skal der da tages hensyn til, om der i den pågældende

sag rent faktisk er et andet subjekt i datterselskabsstaten, som

havde kunnet opnå fradrag for underskuddene, hvis dette

havde været tilladt dér?

Holmen

Sagen vedrører: 1) Forudsætter den ret

–

som følger af Marks

& Spencer-dommen

–

for et moderselskab i en medlemsstat

til i henhold til artikel 49 TEUF at kunne opnå adgang til fra-

drag af endelige underskud i et datterselskab i en anden med-

lemsstat, at datterselskabet ejes direkte af moderselskabet? 2)

Skal et underskud også anses for at være endeligt for den del,

der som følge af reglerne i datterselskabsstaten ikke har kun-

net modregnes i overskud, som er opnået dér i et givent år,

men i stedet kunne være blevet fremført for eventuelt at

kunne fradrages i et efterfølgende år? 3) Skal det ved bedøm-

melsen af, om et underskud er endeligt, tages i betragtning, at

der efter reglerne i datterselskabsstaten er begrænsninger i

muligheden for et andet subjekt end underskudssubjektet selv

for at opnå adgang til fradrag af underskuddet? 4) Hvis en så-

dan begrænsning som omhandlet i spørgsmål 3 skal tages i

betragtning, skal der da tages hensyn til, i hvilken udstræk-

ning begrænsningen rent faktisk har medført, at en del af un-

derskuddene ikke har kunnet modregnes i de overskud, som

er opnået hos et andet subjekt?

Fundación Consejo Regulador de la Denominación de

Origen Protegida Queso Manchego

Sagen vedrører: 1) Skal antydningen af den beskyttede oprin-

delsesbetegnelse, jf. artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning nr.

510/2006, nødvendigvis forekomme ved anvendelsen af be-

tegnelser, der har en grafisk, fonetisk eller begrebsmæssig lig-

hed med den beskyttede oprindelsesbetegnelse, eller kan den

forekomme ved anvendelse af figurtegn, der antyder oprin-

delsesbetegnelsen? 2) Såfremt der er tale om en beskyttet op-

rindelsesbetegnelse af geografisk art [artikel 2, stk. 1, litra a), i

forordning nr. 510/2006], og den vedrører produkter af

samme eller lignende art, kan da anvendelsen af tegn, der an-

tyder den region, hvormed denne beskyttede oprindelsesbe-

tegnelse er forbundet, anses for at være en antydning af selve

den beskyttede oprindelsesbetegnelse i henhold til artikel 13,

stk. 1, litra b), i forordning nr. 510/2006, som er ulovlig også

i tilfælde, hvor den, der anvender disse tegn, er en producent,

der er hjemmehørende i den region, hvormed den beskyttede

Skatteministeriet

Erhvervsstyrelsen

10.01.19

C-608/17

Skatteministeriet

Erhvervsstyrelsen

10.01.19

C-614/17

Miljø-og Fødevaremi-

nisteriet

Fødevarestyrelsen

Patent-og Varemær-

kestyrelsen

Forbrugerombuds-

manden

10.01.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4. januar 2019

oprindelsesbetegnelse er forbundet, men hvis produkter ikke

er omfattet af denne oprindelsesbetegnelse, fordi de ikke op-

fylder de krav, der kræves efter varespecifikationen, og som

ikke vedrører den geografiske oprindelse? 3) Skal begrebet al-

mindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gen-

nemsnitsforbruger, hvis opfattelse den nationale ret skal tage

i betragtning for at afgøre, om der foreligger en »antydning«

som fastsat i artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning nr.

510/2006, forstås som en henvisning til en europæisk forbru-

ger, eller kan det udelukkende henvise til forbrugeren i den

medlemsstat, hvor det produkt, der giver anledning til antyd-

ning af den beskyttede geografiske betegnelse, fremstilles, el-

ler hvormed den beskyttede oprindelsesbetegnelse er forbun-

det geografisk, og hvor produktet konsumeres i overvejende

grad?

C-631/17

Inspecteur van de Belastingdienst

Sagen vedrører: »Hvilken medlemsstats lovgivning henviser

forordning nr. 883/2004 til, når det drejer sig om en person,

der (a) bor i Letland, (b) er lettisk statsborger,

dene, (d) arbejder som

sømand, (e) udfører sit arbejde om bord på et skib, som sejler

under Bahamas flag,

og (f) udøver dette arbejde uden for Den Europæiske Unions

område?«

1. Kan artikel 12, stk. 1, i rammeafgørelse 2006/783/RIA

fortolkes således, at der ved fuldbyrdelsen i Nederlandene af

en af udstedelsesstaten overført afgørelse om konfiskation

kan anvendes frihedsberøvelse som omhandlet i straffepro-

ceslovens artikel 577c, henset til Hoge Raads afgørelse af 20.

december 2011, hvorefter en sådan frihedsberøvelse må an-

ses for en straf som omhandlet i EMRK’s artikel 7, stk. 1? 2.

Har det nogen betydning for muligheden for at anvende en

sådan frihedsberøvelse, at der efter national ret i udstedelses-

staten også kan pålægges en sådan frihedsberøvelse?

Fallimento Traghetti del Mediterraneo

Den Europæiske Unions Domstol forelægges [under de om-

stændigheder, der

foreligger i hovedsagen: et søgsmål om erstatning af tab an-

lagt mod den statslige

lovgiver som følge af den faktiske tildeling i henhold samme

medlemsstats lov (lov nr. 684 af 1974) i perioden 1976-1980

af tilskud, der udgør statsstøtte som omhandlet i EF-trakta-

tens artikel 87, stk. 1 (tidligere artikel 92, nu artikel 107

TEUF), som hverken blev anmeldt eller godkendt i henhold

til EF-traktatens artikel 88 (tidligere artikel 93, nu artikel 108

TEUF) til et rederi inden for rammerne af et endnu ikke libe-

raliseret marked (cabotagesejlads)] følgende spørgsmål:

a) Finder artikel 1, litra b), nr. v), i forordning nr. 659/1999,

som bestemmer, at »v) støtte, som anses for at være en eksi-

sterende støtte, fordi det kan godtgøres, at der ikke var tale

om støtte, da den blev indført, men at den blev en støtte på

grund af udviklingen på fællesmarkedet, uden at medlemssta-

Skatteministeriet

Beskæftigelsesmini-

steriet

Søfartsstyrelsen

10.01.19

C-97/18

Justitsministeriet

Dom

10.01.19

C-387/17

Skatteministeriet

Erhvervsministeriet

Dom

16.01.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4. januar 2019

ten havde foretaget nogen ændringer. Når visse foranstaltnin-

ger bliver en støtte som følge af en liberalisering af en aktivi-

tet ved fællesskabslovgivning, betragtes sådanne foranstalt-

ninger ikke som eksisterende støtte efter den dato, der er

fastsat for liberaliseringen« anvendelse med henblik på kvali-

ficeringen af den pågældende støtte (som »eksisterende« og

således ikke »ny«) og i hvilket omfang, eller finder det princip

(der er formelt forskelligt fra den ovennævnte positive ret),

som Retten fastslog i dom af 15. juni 2000 i de forenede sa-

ger T-298/97 (Alzetta m.fl. mod Kommissionen, præmis

143), der med relevans for den afgørelse, som skal træffes i

denne forbindelse, blev bekræftet af Domstolen med dom af

29. april 2004, C- 298/00 P (præmis 66-69) i henhold til hvil-

ken »[…][e]n støtteordning, der er indført på et marked, der

oprindeligt var lukket for konkurrence, må […] anses for en

eksisterende støtteordning, når markedet liberaliseres, for så

vidt som støtteordningen ikke ved indførelsen var omfattet af

anvendelsesområdet for traktatens artikel 92, stk. 1, idet

denne bestemmelse under hensyn til dens betingelser om på-

virkning af samhandelen mellem medlemsstaterne og følge-

virkninger på konkurrencen kun kan anses for at finde an-

vendelse på erhvervsgrene, der er åbne for konkurrence« an-

vendelse og i hvilket omfang« anvendelse og i hvilket om-

fang? b) Finder artikel 1, litra b), nr. iv), i samme forordning

nr. 659/1999, som fastslår, at »støtte, som anses for eksiste-

rende støtte i henhold til artikel 15«, en bestemmelse, som for

sin del fastsætter en forældelsesfrist på ti år for tilbagesøgning

af ulovligt tildelt støtte, og fortsat med henblik på kvalifice-

ringen af nævnte støtte, anvendelse og i hvilket omfang, eller

finder de principper, der gentagne gange er blevet fastslået af

Domstolen, om beskyttelse af den berettigede forventning og

retssikkerhed anvendelse og i hvilket omfang (analogt eller ej

med det i den nævnte positive ret udtrykkeligt fastslåede prin-

cip)?

C-389/17

Paysera LT

Den Europæiske Unions Domstol anmodes om en præjudi-

ciel afgørelse af spørgsmålet, om artikel 5, stk. 2, sammen-

holdt med artikel 6, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2009/110/EF af 16. september 2009 om ad-

gang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elek-

troniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed, ændring

af direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af di-

rektiv 2000/46/EF bør fortolkes således, at følgende under

omstændigheder som de i denne sag omhandlede skal anses

for betalingstjenester, der (ikke) er knyttet til udstedelsen af

elektroniske penge: a) en betalingstransaktion, hvorved elek-

troniske penge (indløselige midler), der er indløst til pa-

riværdi, efter anmodning (instruks) fra indehaveren af elek-

troniske penge til e-pengeinstituttet (udstederen) overføres til

en tredjemands bankkonto b) en betalingstransaktion, hvor-

ved køberen (betaler) af varer og/eller tjenesteydelser efter

sælgerens instruks betaler for varerne og/eller tjenesteydel-

serne ved at foretage en overførsel/betaling af midler til et e-

pengeinstitut (udsteder af elektroniske penge), som efter

modtagelse af midlerne udsteder elektroniske penge til sælge-

ren (indehaver af elektroniske penge) til de modtagne midlers

pariværdi.

Finanstilsynet

Erhvervsstyrelsen

Dom

16.01.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4. januar 2019

C-496/17

Deutsche Post

Skal artikel 24, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesfor-

ordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennem-

førelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-

toldkodeksen fortolkes således, at toldmyndighederne kan

opfordre en ansøger til at give de for beregningen af ind-

komstskat kompetente skattemyndigheder meddelelse om de

skatteregistreringsnumre, som Bundeszentralamt für Steuer

[det centrale forbundsskattekontor] har tildelt ansøgerens be-

styrelsesmedlemmer, administrerende direktører, afdelings-

chefer, økonomidirektører, chef for toldafdelingen samt de

personer, der er ansvarlige for toldanliggender, og de perso-

ner, der behandler toldanliggender, med henblik på opkræv-

ning af indkomstskat?

KPMG Baltics

Sagen vedrører: 1) Omfatter udtrykket »overførselsordre«

som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalings-

systemer og værdipapirafviklingssystemer, som ændret ved

direktiv 2009/44/EF, en betalingsordre afgivet af en indsky-

der til et kreditinstitut med henblik på overførsel af midler til

et andet kreditinstitut? 2) Såfremt det første spørgsmål besva-

res bekræftende, ønskes oplyst, om artikel 3, stk. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998

om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafvik-

lingssystemer, som ændret ved direktiv 2009/44/EF, der be-

stemmer, at »[o]verførselsordrer og netting har retsvirkning

og er bindende for tredjeparter, selv i tilfælde af insolvensbe-

handling mod en deltager, såfremt overførselsordrerne var

indgået i systemet inden tidspunktet for insolvensbehandlin-

gens indledning, jf. artikel 6, stk. 1. Dette gælder selv i tilfælde

af insolvensbehandling mod en deltager (i det pågældende sy-

stem eller i et interoperabelt system) eller mod systemopera-

tøren af et interoperabelt system, der ikke er deltager«, skal

fortolkes således, at en ordre som den i det foreliggende til-

fælde omhandlede kan anses for at være »indgået i systemet«

og skulle gennemføres?

Achema e.a.

Sagen vedrører: Skal de nationale retsforskrifter vedrørende

(kompensation for) udførelse af offentlige serviceforpligtelser

i elektricitetssektoren og finansieringen heraf (herefter »ord-

ningen vedrørende offentlige serviceforpligtelser i elektrici-

tetssektoren«)

–

som er fastlagt i den litauiske lov om elektri-

citet, i den litauiske lov om energi fra vedvarende energikil-

der, i den litauiske lov om integration af elektricitetssystemet i

de europæiske elektricitetssystemer, i den litauiske lov om

gennemførelse af loven om ændring og til supplering af arti-

kel 2, 11, 13, 14, 16, 20 og 21 i loven om energi fra vedva-

rende energikilder og i de retsforskrifter, der gennemfører

disse love, herunder proceduren for udførelse af offentlige

serviceforpligtelser i elektricitetssektoren, godkendt ved den

litauiske regerings resolution nr. 916 af 18. juli 2012, proce-

duren for administration af midler til offentlige servicefor-

pligtelser i elektricitetssektoren, godkendt ved den litauiske

regerings resolution nr. 1157 af 19. september 2012 osv.

–

Skatteministeriet

Dom

16.01.19

C-639/17

Finanstilsynet

Dom

17.01.19

C-706/17

Energistyrelsen

17.01.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4. januar 2019

som var i kraft i 2014, eller dele deraf, betragtes som stats-

støtte (en statsstøtteordning) som omhandlet i artikel 107,

stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktions-

måde, under hensyntagen til følgende spørgsmål,– Skal artikel

107, stk. 1, TEUF, under omstændigheder som de i hovedsa-

gen foreliggende, fortolkes således, at midler til offentlige ser-

viceforpligtelser i elektricitetssektoren skal betragtes som

statsstøtte?– Skal artikel 107, stk. 1, TEUF fortolkes således,

at såfremt netoperatører (virksomheder) forpligtes til at købe

elektricitet fra elproducenter til en fast pris (takst) og/eller

bringe balance i elektriciteten, og netoperatørernes tab som

følge af denne forpligtelse kompenseres ved midler, som mu-

ligvis kan tilskrives statsmidler, skal dette ikke anses for at ud-

gøre statsstøtte, som ydes til elproducenterne gennem stats-

midler?– Skal artikel 107, stk. 1, TEUF fortolkes således, at

den følgende støtte under omstændigheder som de i hovedsa-

gen foreliggende, skal eller ikke skal betragtes som selektiv

og/eller i stand til at påvirke samhandelen mellem medlems-

staterne: støtte til en virksomhed, som gennemfører et strate-

gisk vigtigt projekt såsom »NordBalt«, støtte til virksomhe-

der, som har til opgave at sikre elforsyningssikkerheden i en

bestemt periode, støtte til kompensation for tab, der afspejler

markedsforholdene og rent faktisk bæres af relevante perso-

ner såsom udviklere af solcelleanlæg, på grund af statens af-

visning af at opfylde de indgåede forpligtelser (som følge af

nationale lovændringer), støtte til virksomheder (netoperatø-

rer) med det formål at kompensere for faktiske tab i forbin-

delse med opfyldelse af forpligtelsen til at købe elektricitet til

en fast pris hos elproducenter, der udfører offentlige service-

forpligtelser i elektricitetssektoren, og til at bringe balance i

elektriciteten?– Skal artikel 107, stk. 1, TEUF, sammenholdt

med artikel 106, stk. 2, TEUF, fortolkes således, at ordningen

vedrørende offentlige serviceforpligtelser i elektricitetssekto-

ren (eller dele deraf) under omstændigheder som de i hoved-

sagen foreliggende skal anses for at opfylde kriterierne i præ-

mis 88-93 i Domstolens dom af 24. juli 2003, Altmark Trans

and Regierungspräsidium Magdeburg (C- 280/00)?– Skal arti-

kel 107, stk. 1, TEUF fortolkes således, at ordningen vedrø-

rende offentlige serviceforpligtelser i elektricitetssektoren (el-

ler en del deraf) under omstændigheder som i denne sag fore-

liggende, fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen?

C-387/17

Fallimento Traghetti del Mediterraneo

Den Europæiske Unions Domstol forelægges [under de om-

stændigheder, der

foreligger i hovedsagen: et søgsmål om erstatning af tab an-

lagt mod den statslige

lovgiver som følge af den faktiske tildeling i henhold samme

medlemsstats lov (lov nr. 684 af 1974) i perioden 1976-1980

af tilskud, der udgør statsstøtte som omhandlet i EF-trakta-

tens artikel 87, stk. 1 (tidligere artikel 92, nu artikel 107

TEUF), som hverken blev anmeldt eller godkendt i henhold

til EF-traktatens artikel 88 (tidligere artikel 93, nu artikel 108

TEUF) til et rederi inden for rammerne af et endnu ikke libe-

raliseret marked (cabotagesejlads)] følgende spørgsmål:

a) Finder artikel 1, litra b), nr. v), i forordning nr. 659/1999,

som bestemmer, at »v) støtte, som anses for at være en eksi-

sterende støtte, fordi det kan godtgøres, at der ikke var tale

Skatteministeriet

Erhvervsministeriet

Dom

23.01.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4. januar 2019

om støtte, da den blev indført, men at den blev en støtte på

grund af udviklingen på fællesmarkedet, uden at medlemssta-

ten havde foretaget nogen ændringer. Når visse foranstaltnin-

ger bliver en støtte som følge af en liberalisering af en aktivi-

tet ved fællesskabslovgivning, betragtes sådanne foranstalt-

ninger ikke som eksisterende støtte efter den dato, der er

fastsat for liberaliseringen« anvendelse med henblik på kvali-

ficeringen af den pågældende støtte (som »eksisterende« og

således ikke »ny«) og i hvilket omfang, eller finder det princip

(der er formelt forskelligt fra den ovennævnte positive ret),

som Retten fastslog i dom af 15. juni 2000 i de forenede sa-

ger T-298/97 (Alzetta m.fl. mod Kommissionen, præmis

143), der med relevans for den afgørelse, som skal træffes i

denne forbindelse, blev bekræftet af Domstolen med dom af

29. april 2004, C- 298/00 P (præmis 66-69) i henhold til hvil-

ken »[…][e]n støtteordning, der er indført på et marked, der

oprindeligt var lukket for konkurrence, må […] anses for en

eksisterende støtteordning, når markedet liberaliseres, for så

vidt som støtteordningen ikke ved indførelsen var omfattet af

anvendelsesområdet for traktatens artikel 92, stk. 1, idet

denne bestemmelse under hensyn til dens betingelser om på-

virkning af samhandelen mellem medlemsstaterne og følge-

virkninger på konkurrencen kun kan anses for at finde an-

vendelse på erhvervsgrene, der er åbne for konkurrence« an-

vendelse og i hvilket omfang« anvendelse og i hvilket om-

fang? b) Finder artikel 1, litra b), nr. iv), i samme forordning

nr. 659/1999, som fastslår, at »støtte, som anses for eksiste-

rende støtte i henhold til artikel 15«, en bestemmelse, som for

sin del fastsætter en forældelsesfrist på ti år for tilbagesøgning

af ulovligt tildelt støtte, og fortsat med henblik på kvalifice-

ringen af nævnte støtte, anvendelse og i hvilket omfang, eller

finder de principper, der gentagne gange er blevet fastslået af

Domstolen, om beskyttelse af den berettigede forventning og

retssikkerhed anvendelse og i hvilket omfang (analogt eller ej

med det i den nævnte positive ret udtrykkeligt fastslåede prin-

cip)?gvj

C-430/17

Walbusch Walter Busch

Sagen vedrører fortolkningen af artikel 6, stk. 1, litra h), og

artikel 8, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder,

om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse

af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa- Parlamentets og

Rådets direktiv 97/7/EF (EUT 2011, L 304, s. 64). EU-

Domstolen forelægges følgende spørgsmål:

1) Er det i forbindelse med anvendelsen af artikel 8, stk. 4, i

direktiv 2011/83/EU afgørende for spørgsmålet om, hvor-

vidt der i forbindelse med en fjernkommunikationsteknik (i

den foreliggende sag et reklameprospekt med bestillingspost-

kort) kun er begrænset plads eller tid til at formidle oplysnin-

gerne, a) om fjernkommunikationsteknikken (abstrakt) efter

sin art kun giver begrænset plads eller tid, ellerb) om den

(konkret) i den udformning, som den erhvervsdrivende har

valgt, kun giver begrænset plads eller tid? 2) Er det foreneligt

med artikel 8, stk. 4, og artikel 6, stk. 1, litra h), i direktiv

2011/83/EU, at oplysningen om fortrydelsesretten i tilfælde

af begrænset præsentationsmulighed som omhandlet i artikel

8, stk. 4, i direktiv 2011/83/EU begrænses til oplysningen

Justitsministeriet

Dom

23.01.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4. januar 2019

om, at der findes en fortrydelsesret? 3) Er det i henhold til ar-

tikel 8, stk. 4, og artikel 6, stk. 1, litra h), i direktiv

2011/83/EU forud for en aftaleindgåelse ved fjernsalg også i

tilfælde af begrænset præsentationsmulighed altid obligatorisk

at vedlægge fjernkommunikationsmidlet standardfortrydelses-

formularen i henhold til del B i bilag I til direktiv

2011/83/EU?

C-661/17

M.A. e.a

De præjudicielle spørgsmål: (i) når en national myndighed,

der træffer afgørelse, tager stilling til overførsel af en ansøger

om international beskyttelse i henhold til forordning

604/2013 til Det Forenede Kongerige, skal myndigheden da

ved behandlingen af spørgsmål i forhold til skønnet i hen-

hold til artikel 17 og/eller spørgsmål om beskyttelse af

grundlæggende rettigheder i Det Forenede Kongerige, se bort

fra omstændigheder, som de foreligger på tidspunktet for en

sådan behandling, i forhold til Det Forenede Kongeriges fo-

reslåede udtræden af EU? (ii) omfatter begrebet »medlems-

stat, der træffer afgørelsen«, i forordning 6[0]4/2013 rollen

for den medlemsstat, der udøver den beføjelse, der er aner-

kendt i eller tildelt ved forordningens artikel 17? (iii) omfatter

en medlemsstats opgaver [i henhold til] artikel 6 i forordning

604/2013 den beføjelse, der er anerkendt i eller tildelt ved

forordningens artikel 17? (iv) finder betingelsen om et effek-

tivt retsmiddel anvendelse på en førsteinstansafgørelse i hen-

hold til artikel 17 i forordning 604/2013, således at der skal

være adgang til appel eller et tilsvarende retsmiddel til prø-

velse af en sådan afgørelse og/eller således, at national lov-

givning, der giver mulighed for en appelprocedure til prø-

velse af en førsteinstansafgørelse i henhold til forordningen,

skal forstås som omfattende en appel af en afgørelse i hen-

hold til artikel 17? (v) har artikel 20, stk. 3, i forordning

604/2013 den virkning, at såfremt der ikke findes beviser, der

kan afkræfte en formodning om, at barnets tarv er bedst

tjent, hvis dette barns situation behandles som uadskillelig fra

forældrenes, da behøver den nationale myndighed, der træf-

fer afgørelse, ikke tage stilling til barnets tarv særskilt i for-

hold til forældrene som en separat problemstilling eller som

udgangspunkt for en overvejelse af, om overførslen bør […]

finde sted?

Telecom Italia

Skal artikel 28, stk. 2, første punktum, i direktiv 2014/24/EU

fortolkes således, at den kræver en fuld juridisk og økono-

misk identitet mellem de prækvalificerede aktører og de aktø-

rer, der vil afgive tilbud i forbindelse med et begrænset ud-

bud, og navnlig skal denne bestemmelse fortolkes således, at

den er til hinder for en aftale indgået mellem de holdingsel-

skaber, som kontrollerer to prækvalificerede aktører, på et

tidspunkt mellem prækvalifikationen og afgivelsen af tilbud-

dene i tilfælde, hvor: a) denne aftale bl.a. har til formål og til

følge at etablere en fusion gennem inkorporering af en af de

prækvalificerede virksomheder i en anden af disse (en opera-

tion, som endvidere er blevet godkendt af Europa-Kommis-

sionen); b) virkningerne af fusionen viser sig efter det overta-

gende selskabs afgivelse af tilbuddet (således, at selskabets

sammensætning på tidspunktet for afgivelsen af tilbuddet

ikke var ændret i forhold til sammensætningen på tidspunktet

Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet

Dom

23.01.19

C-697/17

Konkurrence-og For-

brugerstyrelsen

23.01.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4. januar 2019

for prækvalifikationen); c) det overtagne selskab (hvis sam-

mensætning ikke var ændret ved udløbet af fristen for afgi-

velse af tilbuddene) under alle omstændigheder har fundet

det hensigtsmæssigt at undlade at deltage i det begrænsede

udbud sandsynligvis som et led i gennemførelsen af den plan,

som er blevet fastlagt med aftalen mellem holdingselska-

berne?

C-458/15

K.P.

Er opførelsen af Liberation Tigers of Tamil Eelam (herefter

»LTTE«) på den liste, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, i Rå-

dets forordning (EF) nr. 2580/2001 af 27. december 2001

om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer

og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme, for perio-

den fra den 11. august 2007 til og med den 27. november

2009 ugyldig, navnlig på grund af Rådets afgørelse af

–

28. juni 2007 (2007/445/EF),

–

20. december 2007 (2007/868/EF, som affattet ved berig-

tigelse af samme dag),

–

15. juli 2008 (2008/583/EF) og

–

26. januar 2009 (2009/62/EF)

samt forordning (EF) nr. 501/2009 af 15. juni 2009?

Morgan Stanley & Co International

1) Såfremt de udgifter, der er afholdt af en filial, som er belig-

gende i én medlemsstat, udelukkende er anvendt til transakti-

oner udført af selskabets hovedsæde, som er beliggende i en

anden medlemsstat, skal bestemmelserne i artikel 17, stk. 2, 3

og 5, og artikel 19, stk. 1, i Rådets sjette direktiv

77/388/EØF, gentaget i artikel 168, 169 og 173-175 i Rådets

direktiv 2006/112/EF, da fortolkes således, at de indebærer,

at filialens medlemsstat på disse udgifter anvender filialens

pro rata-sats for momsfradraget som fastslået ud fra de trans-

aktioner, den udfører i sin registreringsmedlemsstat, og på

baggrund af de gældende regler i denne stat, selskabets ho-

vedsædes pro rata-sats for momsfradraget, eller en specifik

pro rata-sats for momsfradraget, hvor den kombinerer de

gældende regler i de medlemsstater, hvor filialen og selska-

bets hovedsæde er beliggende, isærunder hensyntagen til

eventuel valgfrihed med hensyn til at pålægge transaktioner

moms? 2) Hvilke regler bør finde anvendelse i den særlige si-

tuation, hvor de udgifter, som filialen afholder, både anven-

des til at udføre dens transaktioner i registreringsstaten og til

at udføre selskabets hovedsædes transaktioner, især med hen-

syn til begrebet generalomkostninger og pro rata-satsen for

momsfradraget?

RDW e.a.

Sagen vedrører: 1) Finder Rådets direktiv 1999/37/EF af 29.

april 1999 om registreringsdokumenter for motorkøretøjer

(EFT 1999, L 138) anvendelse på motorkøretøjer, som fand-

tes allerede før den 29. april 2009, som er det tidspunkt, fra

hvilket medlemsstaterne skal anvende de love og administra-

tive bestemmelser, der tjener til gennemførelse af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september

2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motor-

køretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, kom-

ponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer

Erhvervsstyrelsen

Udenrigsministeriet

24.01.19

C-165/17

Skatteministeriet

Dom

24.01.19

C-326/17

Skatteministeriet

Dom

24.01.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4. januar 2019

(EUT 2007, L 263)? 2) Er et motorkøretøj, som på den ene

side er sammenbygget af væsentlige komponenter, der er

fremstillet før påbegyndelsen af anvendelsen af Europa- Par-

lamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september

2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motor-

køretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, kom-

ponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer

(EUT 2007, L 263), og på den anden side af væsentlige kom-

ponenter, som først er tilføjet efter påbegyndelsen af anven-

delsen af dette direktiv, et motorkøretøj, som fandtes før på-

begyndelsen af anvendelsen af direktivet, eller er et sådant

motorkøretøj først fremstillet efter påbegyndelsen af anven-

delsen af direktivet? 3) Henset til artikel 3, stk. 2, i Rådets di-

rektiv 1999/37/EF af 29. april 1999 om registreringsdoku-

menter for motorkøretøjer (EFT 1999, L 138) gælder regi-

streringskravet som omhandlet i samme direktivs artikel 4 da

ubegrænset, når der i registreringsattesten for visse fælles-

skabskoder (som det ifølge direktivets bilag er obligatorisk at

udfylde) ikke er anført oplysninger, såfremt disse oplysninger

er lette at finde?4) Er det i henhold til artikel 4 i Rådets direk-

tiv 1999/37/EF af 29. april 1999 om registreringsdokumen-

ter for motorkøretøjer (EFT 1999, L 138) tilladt at anerkende

en registreringsattest fra en anden medlemsstat, men alligevel

underkaste køretøjet en teknisk kontrol som omhandlet i arti-

kel 24, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en

ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøre-

tøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekni-

ske enheder til sådanne køretøjer (EUT 2007, L 263), og, så-

fremt køretøjet ikke opfylder medlemsstatens tekniske for-

skrifter, at lade dette have som konsekvens, at udstedelsen af

registreringsattesten nægtes?

C-634/17

ReFood

1. Skal [artikel 1, stk. 3, litra d), i Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om

overførsel af affald] fortolkes som en anvendelsesudeluk-

kelse, som gælder for alle overførsler, der i henhold til artikel

2 i forordning (EF) nr. 1069/2009 er omfattet af anvendel-

sesområdet for forordning (EF) nr. 1069/2009? 2. Såfremt

det første spørgsmål besvares benægtende: Skal [artikel 1, stk.

3, litra d), i forordning 1013/2006] fortolkes som en anven-

delsesudelukkelse, der gælder for overførsler, for hvilke der i

henhold til forordning (EF) nr. 1069/2009

–

også sammen-

holdt med gennemførelsesforordning (EU) nr. 142/2011

–

gælder regler for indsamling, transport, identifikation og

sporbarhed? 3. Såfremt det andet spørgsmål besvares benæg-

tende: Skal [artikel 1, stk. 3, litra d), i forordning nr.

1013/2006] fortolkes som en anvendelsesudelukkelse, som

kun gælder for overførsler, hvor det drejer sig om godkendel-

sespligtige afsendelser i henhold til artikel 48, stk. 1, i forord-

ning (EF) nr. 1069/2009?

Conti 11. Container Schiffahrt

Er restprodukter, der er opstået ved et havari, i form af me-

talskrot og slukningsvand iblandet slam og lastrester om bord

på et skib »affald opstået om bord på køretøjer, tog, flyvema-

skiner og skibe« i henhold til artikel 1, stk. 3, litra b), i forord-

ning (EF) nr. 1013/2006?

Miljø-og Fødevaremi-

nisteriet

24.01.19

C-689/17

Miljø-og Fødevaremi-

nisteriet

24.01.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4. januar 2019

C-1/18

Oriola Rīga

1) Såfremt de indførte varer er lægemidler, skal det da ved

fastsættelsen af indførte varers toldværdi i henhold til artikel

30, stk. 2, litra b), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af

12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks og arti-

kel 151, stk. 4, i Kommissionens forordning (EØF) nr.

2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmel-

ser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af

en EF-toldkodeks antages, at de lægemidler, der indeholder

samme (eller lignende) aktive stoffer i den samme (eller lig-

nende) mængde er lignende varer, eller skal der ved fastlæg-

gelsen af, hvilke varer, der er lignende varer, også tages hen-

syn til markedspositionen, dvs. det pågældende indførte læge-

middels og dets producents popularitet og efterspørgsel? 2)

Kan der ved fastsættelsen af de indførte varers toldværdi i

henhold til artikel 30, stk. 2, litra c), i Rådets forordning

(EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en

EF-toldkodeks foretages en smidig anvendelse af fristen på

90 dage, der er fastsat i artikel 152, stk. 1, litra b), i Kommis-

sionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om

visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning

(EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks? 3)

Såfremt den nævnte frist kan anvendes smidigt, skal der da

gives prioritet til oplysninger om transaktioner, der ligger tæt-

tere på tidspunktet for indførslen af de varer, der skal værdi-

ansættes, og som vedrører identiske eller lignende varer, der

sælges i tilstrækkelige mængder til, at det er muligt at fast-

lægge enhedsprisen, eller derimod til oplysninger om transak-

tioner, der ligger fjernere i tid, men som specifikt vedrører de

indførte varer? 4) Skal der ved fastsættelsen af de indførte va-

rers toldværdi i henhold til artikel 30, stk. 2, litra c), i Rådets

forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om ind-

førelse af en EF-toldkodeks, tages hensyn til indrømmede ra-

batter, der har været bestemmende for, hvilken pris varerne

faktisk er blevet solgt til?

CFE

Sagen vedrører: Udgør en bekendtgørelse, hvorved en insti-

tution i en medlemsstat udpeger et særligt bevaringsområde i

henhold til direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring

af naturtyper samt vilde dyr og planter, og som indeholder

bevaringsmålsætninger og generelle præventive foranstaltnin-

ger af forskriftsmæssig karakter, en plan eller et program som

omhandlet i direktiv 2001/42/EF om vurdering af bestemte

planers og programmers indvirkning på miljøet? Nærmere

bestemt ønskes det oplyst, om en sådan bekendtgørelse er

omfattet af artikel 3, stk. 4, idet der er tale om en plan eller et

program, som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilla-

delser til projekter, således at medlemsstaterne skal afgøre,

om den kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet i

overensstemmelse med stk. 5? Skal artikel 3, stk. 2, litra b), i

direktiv 2001/42/EF om vurdering af [bestemte planers og

programmers] indvirkning på miljøet fortolkes således, at en

sådan bekendtgørelse om udpegning falder uden for anven-

delsesområdet for direktivets artikel 3, stk. 4?

Terre wallonne

Sagen vedrører: 1. Er en bekendtgørelse, hvorved en institu-

tion i en medlemsstat fastsætter bevaringsmålsætningerne for

Skatteministeriet

24.01.19

C-43/18

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø-og Fødevaremi-

nisteriet

Miljøstyrelsen

Energistyrelsen

24.01.19

C-321/18

Miljø-og Fødevaremi-

nisteriet

24.01.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 271: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4. januar 2019

Natura 2000-nettet i overensstemmelse med direktiv

92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og

planter, en plan eller et program som omhandlet i direktiv

2001/42/EF om vurdering af bestemte planers og program-

mers indvirkning på miljøet, og nærmere bestemt som om-

handlet i nævnte direktivs artikel 3, stk. 2, litra a), eller i arti-

kel 3, stk. 4? 2. Skal en sådan bekendtgørelse i bekræftende

fald gøres til genstand for en miljøvurdering i overensstem-

melse med artikel 2001/42/EF, selv om en sådan vurdering

ikke kræves i henhold til direktiv 92/43/EØF, der har ligget

til grund for vedtagelsen af bekendtgørelsen?

Energistyrelsen