EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 285
Offentligt

Europaudvalget

Referat

af 11. europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 23. november 2018

kl. 10.00

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen

Berth (DF), næstformand, Jan E. Jørgensen (V), Lars

Aslan Rasmussen (S), Søren Søndergaard (EL), Ras-

mus Nordqvist (ALT), Sofie Carsten Nielsen (RV) og

Holger K. Nielsen (SF).

Udenrigsminister Anders Samuelsen, minister for udvik-

lingssamarbejde Ulla Tørnæs, undervisningsminister

Merete Riisager, kulturminister Mette Bock, uddannel-

ses- og forskningsminister Tommy Ahlers og erhvervs-

minister Rasmus Jarlov.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3657 (almindelige anliggender - samhørighed) den

30. november 2018

EUU alm. del (18)

–

bilag 134 (kommenteret dagsorden)

1. Samhørighedspolitikken efter 2020



Politisk drøftelse

KOM (2018) 0372, KOM (2018) 0373, KOM (2018) 0374, KOM (2018) 0375

og KOM (2018) 0382

Rådsmøde 3657

–

bilag 1 (samlenotat)

KOM (2018) 0375 - svar på spm. 1 om regeringens holdning til

regulering af de syv store EU-fonde for perioden 2011-2017, fra

udenrigsministeren

KOM (2018) 0375 - svar på spm. 3 om hvad regeringen agter at

foretage sig for at sikre, at EU-støtte ikke bruges til udflytning af

danske arbejdspladser til udlandet, fra udenrigsministeren

KOM (2018) 0375 - svar på spm. 2 om hvornår forslag om

regulering af de syv store EU-fonde skal behandles, fra

udenrigsministeren

Side 329

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

Udenrigsministeren:

Der er tale om et rådsmøde, som alene vedrører samhø-

righedspolitikken. Rådsmøder af denne type finder typisk sted 1-2 gange om

året afhængig af det enkelte formandskab.

Der er tale om et rådsmøde, som alene vedrører samhørighedspolitikken.

Rådsmøder af denne type finder som regel sted 1-2 gange om året afhængigt af

det enkelte formandskab. Der er lagt op til en bred politisk drøftelse af den sam-

lede lovpakke for samhørighedspolitikken for perioden 2021-2027. Drøftelsen

sker på baggrund af et diskussionsoplæg fra det østrigske formandskab.

Der skal ikke træffes beslutninger på rådsmødet. Men drøftelsen skal være med

til at sætte den politiske retning for den videre behandling af lovpakken for sam-

hørighedspolitikken, der blev fremlagt den 29. maj 2018. Lovpakken indeholder

bl.a.

reglerne for EU’s store strukturfonde, men også regelsæt for mindre pro-

grammer såsom det europæiske territoriale samarbejde (Interreg).

Forordningerne for samhørighedspolitikken har grundlæggende to formål. Det

første er at opstille regler for anvendelsen og forvaltningen af støtte fra struktur-

fondene. Det andet er at fastsætte regler for kontrol og revision af strukturfonds-

støtten.

Lovpakken indeholder en række ændringer af de nuværende regler. Overordnet

lægges der op til administrative forenklinger, et mere koncentreret fokus for an-

vendelsen af midler fra de store fonde og mulighed for tilpasning af revisions-

reglerne for medlemsstater med få administrative fejl.

Forslaget betyder bl.a., at lande som Danmark, der historisk set har lave fejlra-

ter, kan få adgang til yderligere administrative forenklinger. Omvendt fastholdes

der en hård tilgang der, hvor der erfaringsmæssigt sker flere fejl. Det er en god

og fornuftig tilgang, som vi fra regeringens side kan støtte.

Det er også positivt, at der i Kommissionens forslag lægges op til, at midlerne

primært tilføres målsætningerne om et grønnere og et mere innovativt Europa.

Det bidrager til at løse miljø- og klimaproblemerne, og det skaber de rette mu-

ligheder for vækst på tværs af EU’s medlemsstater.

På det mere overordnede plan mener regeringen, at strukturfondsstøtten skal

først og fremmest skal tilgå de mest udsatte regioner. Det giver ikke mening, at

de rigeste EU-lande sender penge til Bruxelles for herefter at finansiere hinan-

dens strukturfondsprojekter. For at fremme målsætningen om at formindske for-

skellene mellem EU’s udviklingsniveauer må det logiske være at koncentrere

indsatsen om de regioner, der har det største behov. På længere sigt er det og-

så med til at skabe en større efterspørgsel efter danske varer og kompetencer.

Side 330

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

Men skulle det i forhandlingerne gå sådan, at der også fremover vil blive ydet

støtte til velhavende lande, vil regeringen selvfølgelig arbejde for, at Danmark

får sin rimelige andel af midlerne.

I forhandlingerne er det vigtigt for regeringen, at strukturfondene ikke støtter

udflytning af arbejdspladser og virksomheder. Derfor er det også positivt, at

Kommissionens forslag indeholder en yderligere præcisering og skærpelse af

beskyttelsen mod anvendelse af EU-støtte til udflytning. Jeg er meget opmærk-

som på den betydning, som også Europaudvalget tillægger netop dette

spørgsmål, og jeg vil gerne understrege, at det er en opfattelse, som deles fuldt

og helt af regeringen.

Regeringen vil senere i processen vende tilbage til udvalget med et forhand-

lingsoplæg om de konkrete retsakter. Men der er vi ikke endnu. Der lægges som

sagt op til en politisk drøftelse på rådsmødet, men der er ikke lagt op til at træffe

beslutninger.

Jeg vil afslutningsvis gøre opmærksom på

–

også selv om de økonomiske ram-

mer for strukturfondene hører til under forhandlingerne om den flerårige finan-

sielle ramme (MFF)

–

at vi her har at gøre med en af de helt store udgiftsposter i

EU’s budget. Som led i at realisere målsætningen om et udgiftsniveau på 1,00

pct. af EU-27’s

BNI mener regeringen, at der er mulighed for yderligere bespa-

relser på området.

Hvis vi samtidig skal sikre et forsvarligt og moderne EU-budget, er der efter re-

geringens opfattelse slet ingen tvivl om, at strukturfondene er et af de oplagte

steder at finde midler, så budgettet

–

inden for målsætningen om 1,00 pct.

–

kan

målrettes mere moderne politikker såsom forskning, migration og klima.

Rasmus Nordqvist

sagde, at han, når han talte med politikere fra andre lande

eller så nyheder fra andre lande, fik en opfattelse af, at de lande ikke nødven-

digvis var enig med Danmark i, hvilke ting det var vigtigst for EU at bruge penge

på. Kunne ministeren overføre det til en styrkelse af samhørighedspolitikken?

Søren Søndergaard

delte regeringens udgangspunkt om, at der ikke var meget

mening i at sende penge til Bruxelles for at få dem tilbage senere til brug for

f.eks. en skibakke på Bornholm. Strukturfondene skabte en masse pengespild

på grund af den delte kompetence, så det var en god idé at få dem barberet ned

så meget som muligt.

Ministeren brugte to forskellige udtryk, nemlig ”fattige lande” og ”fattige regio-

ner”. Hvilket af dem mente han? Der er relativt velstående lande i EU, som har

fattige regioner. Han opfordrede regeringen

til at holde fast i ”fattige lande”, for

Side 331

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

det er rige landes egen forpligtelse at sørge for, at deres fattige regioner bliver

hjulpet i første omgang.

Desuden spurgte han, hvad regeringens holdning var til dilemmaet mellem at

koncentrere indsatsen i de dårligst stillede lande versus det, at lande med høj

fejlrate skal fratages støtten. Var virkeligheden ikke, at mange lande med høj

fejlrate samtidig var dem, der havde mest brug for pengene?

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at Dansk Folkeparti opfattede strukturfon-

dene som et omfordelingscirkus og var imod dem. Derfor noterede partiet sig

med at glæde, at regeringen ville skære på det område, selv om der var et styk-

ke vej endnu.

Udenrigsministeren

anerkendte over for Rasmus Nordqvist, at de forskellige

EU-lande

havde forskellige interesser. Ministeren havde selv i sin bog ”Vejen til

et bedre Europa” fra 2004 skrevet, at man dengang kunne dele Europa op i tre

divisioner

–

den nordlige med flot styr på økonomien, den sydlige med mindre

styr på den og en talentdivision i Østeuropa. Synet på strukturfondsmidlerne

afhang til dels af de økonomiske forhold, og Danmark arbejdede sammen med

en række ligesindede lande, men han kunne ikke sætte konkrete navne på dem

i denne sammenhæng. Ud fra den nævnte grove inddeling i tre områder kunne

medlemmerne dog skabe sig et indtryk af, hvordan landene fordelte sig.

Han var enig med Søren Søndergaard i, at rige lande som udgangspunkt selv

måtte have styr på deres regioner. Det tog han gerne med sig til rådsmødet som

et synspunkt.

På Søren Søndergaards andet spørgsmål svarede, at de lande, der har brug for

pengene, stadig ville kunne få dem. Det var kun et spørgsmål om at håndhæve

reglerne hårdere, så landene ikke sjusker. Det var helt legitimt.

Side 332

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

2. Forordning om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen

(EGF)



Tidlig forelæggelse

KOM (2018) 0380

–

bilag 3 (samlenotat)

Udenrigsministeren:

Jeg vil i dag begynde med at forelægge forordningen om

Globaliseringsfonden til tidligt forhandlingsoplæg. Fonden er ikke på dagsorde-

nen for rådsmødet vedrørende almindelige anliggender den 30. november. Der

forventes i stedet taget beslutning om fonden på et kommende rådsmøde.

Formålet med Globaliseringsfonden er at yde støtte til indsatser, der hjælper

arbejdsløse, der er blevet ledige som følge af globaliseringsrelaterede udfor-

dringer, med hurtigst muligt at komme i beskæftigelse igen. Fonden kan medfi-

nansiere aktiviteter såsom hjælp til jobsøgning, karriererådgivning, efteruddan-

nelse og omskoling.

Forhandlingerne om Globaliseringsfonden hænger tæt sammen med de samle-

de forhandlinger om EU’s kommende flerårige finansielle ramme. Det er den, I

kender som MFF’en. Det er også i de overordnede forhandlinger, at det beslut-

tes hvilket beløb, der skal afsættes til fonden, og hvorvidt fonden teknisk skal

placeres inden for eller uden for udgiftslofterne.

Det er i den sammenhæng velkendt, at Danmark ønsker det samlede udgiftsni-

veau fastholdt på 1,00 pct. af EU’s BNI. Og at der

i regeringens optik er behov

for en streng prioritering af de enkelte udgiftsområder. Denne strenge priorite-

ring gælder også for Globaliseringsfonden.

Før jeg redegør for regeringens holdning, vil jeg kort opridse de tre største for-

skelle mellem Kommissionens forslag til Globaliseringsfonden efter 2020 og det

nuværende regelsæt.

For det første er tærsklen for støtte blevet sænket, så der skal færre afskedigel-

ser til, før det kan udløse støtte. I dag skal der være afskediget 500 personer.

Det foreslår Kommissionen nedsat til 250 personer. Det begrundes fra Kommis-

sionens side med et fald i antallet af store afskedigelsesrunder og deraf falden-

de brug af fonden. Det angives, at støtten derved i højere grad vil kunne gives til

små og mellemstore virksomheder.

For det andet foreslås ansøgningsprocessen samtidigt forenklet, og der stilles

ikke længere samme krav til at redegøre for, hvorfor afskedigelserne har fundet

sted.

Side 333

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

Begge dele betyder, at fonden vil blive nemmere at administrere. Det vil samti-

digt gøre det nemmere at få adgang til støtte fra fonden for såvel danskere som

øvrige EU-borgere, der måtte blive arbejdsløse som følge af større omstrukture-

ringer. Alt andet lige må forslaget forventes at kunne øge anvendelsen af Globa-

liseringsfonden inden for den udgiftsramme, der måtte blive fastsat.

For det tredje er EU’s medfinansiering af fondens indsatser i Kommissionens

forslag ikke længere fastsat til 60 pct. Den bliver i stedet tilpasset den enkelte

medlemsstat. Det betyder, at nogle medlemsstater vil opleve en lavere EU-

medfinansiering, mens andre vil opleve en højere.

Regeringen finder principielt, at arbejdsmarkedspolitik er et anliggende for med-

lemslandene, men anerkender samtidigt, at Globaliseringsfonden i relation til

ledighed, der følger af grænseoverskridende udviklinger, kan udgøre et supple-

ment til nationale tiltag. Det gælder især en aktivt indsats for hurtigst muligt at få

ledige i i job igen. Forhandlingerne på teknisk niveau viser allerede nu, at et

stort flertal af EU’s medlemslande ønsker, at Globaliseringsfonden fortsætter

efter 2020. Og der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at det vil ændre sig

væsentligt.

Hvis Globaliseringsfonden videreføres efter 2020, vil regeringen derfor arbejde

for, at fonden fokuseres på uventede begivenheder forårsaget af globaliserings-

relaterede udfordringer. Regeringen vil desuden arbejde for, at der gennemfø-

res en større national medfinansiering, som sikrer national forankring og med-

ejerskab til indsatserne.

Regeringen vil ligeledes arbejde for at fonden prioriterer aktive jobrettede ind-

satser, og at der sker yderligere administrative forenklinger.

Endelig vil regeringen arbejde for, at tærsklen for støtte reflekterer udviklingen

på det europæiske arbejdsmarked. Det vil i praksis gøre det muligt for flere dan-

ske virksomheder at ansøge om støtte fra fonden, da det danske arbejdsmarked

er kendetegnet ved mange små- og mellemstore virksomheder med et begræn-

set antal medarbejdere.

Afslutningsvis lægger regeringen vægt på, at drøftelserne om Globaliserings-

fonden ikke foregriber forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme.

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 334

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3654 (udenrigsanliggender

–

udvikling) den 26.

november 2018

EUU alm. del (18)

–

bilag 134 (kommenteret dagsorden)

Ministeren for udviklingssamarbejde

ville forelægge alle punkter til oriente-

ring.

1. EU-Afrika Alliance med fokus på bæredygtig investeringer og

jobskabelse



Politisk drøftelse

KOM (2018) 0643 og KOM (2018) 0644

Rådsmøde 3654

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Ministeren for udviklingssamarbejde:

EU-Afrika-alliancen er en del af den

afrikapakke, som kommissionsformand Juncker lancerede i sin tale om Unio-

nens tilstand i september. Alliancen blev lanceret i forlængelse af DER-

konklusionerne om migration fra juni 2018, som taler om behovet for et partner-

skab med Afrika, der skal bidrage til en socioøkonomisk transformation af det

afrikanske kontinent. Kommissionen har desuden oplyst, at alliancen også har til

hensigt at skabe bedre sammenhæng i EU og medlemsstaternes indsatser i

Afrika. På udviklingsministerrådsmødet ønsker Kommissionen at få udviklings-

ministrenes bud på, hvordan EU og medlemsstaterne kan øge sine aftryk i Afri-

ka via alliancen.

Alliancen skal sigte mod jobskabelse og bæredygtige investeringer gennem 10

initiativer under 5 forskellige overskrifter:

For det første ønsker Kommissionen at øge investeringerne i Afrika gennem

øget blanding af offentlige og private midler og øget brug af garantier. Her vil

EU’s eksterne investeringsplan

fortsat spille en central rolle. Danmark har alle-

rede på forslag til finansloven 2019 afsat 75 mio. kr. som et frivilligt bidrag til den

eksterne Investeringsplan for at fremme vækst og beskæftigelse i Afrika. Kom-

missionen er også i gang med at indgå job- og vækstaftaler med de afrikanske

lande, der skal identificere de mest lovende værdikæder på nationalt og regio-

nalt niveau. Dertil vil Kommissionen iværksætte sektorarbejdsgrupper, der skal

understøtte strategiske udviklinger i økonomisk kritiske områder. Sektorarbejds-

grupperne vil fokusere på energi, landbrug, digitalisering og infrastruktur.

For det andet vil Kommissionen inden for uddannelse øge støtten til Den Afri-

kanske Unions eget kompetenceinitiativ. Uddannelse vil også være et centralt

emne i de føromtalte job- og vækstaftaler, som Kommissionen vil indgå.

Side 335

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

For det tredje vil Kommissionen styrke dialogen om investeringsklima med de

afrikanske lande, f.eks. om beskyttelse af investeringer, gennemsigtighed, an-

svarlighed og antikorruption. EU’s eksterne investeringsplan

vil også her spille

en væsentlig rolle, når det angår støtte til reformer møntet på forbedring af inve-

steringsklimaet i Afrika.

For det fjerde ønsker Kommissionen at øge støtten til regional økonomisk inte-

gration. Dette vil ske gennem øget støtte til operationalisering af det afrikanske

kontinentale frihandelsområde, som Den Afrikanske Union vedtog i marts 2018.

Regeringen har allerede afsat 25 mio. kr. på forslaget til finansloven for 2019 til

netop at støtte operationaliseringen af frihandelsområdet i regi af Den Afrikan-

ske Union. Kommissionen har også tilkendegivet, at det langsigtede perspektiv

inden for handel er at skabe en tværkontinental frihandelsaftale mellem EU og

Afrika. Regeringen bakker varmt op om dette langsigtede perspektiv, idet jeg

dog samtidig må bemærke, at Europa allerede er Afrikas største handelspart-

ner, og det mest åbne marked for afrikanske varer. Kommissionen vil også un-

dersøge muligheden for at give støtte til sammenhængende infrastruktur

–

her-

under transport, energi og dataøkonomi.

For det femte nævner Kommissionen, at disse tiltag må bakkes op med finan-

sielle midler. Der henvises i den forbindelse til Kommissionens forslag til den

næste flerårige finansielle ramme, herunder det foreslåede instrument for nabo-

skab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde, som er næste punkt

på dagsordenen.

Opsummerende skal alliancen ses som komplementær til en lang række andre

tiltag fra EU og medlemsstaterne, der skal bidrage til jobskabelse og vækst i

Afrika. Her kan f.eks. nævnes Valletta-topmødet

i 2015, hvor EU’s Trustfond for

Afrika blev etableret. Danmark har i alt bidraget med 150 mio. kr. til trustfonden

og er dermed den fjerde største bidragyder i absolutte tal. Jeg kan også nævne

EU-Afrika-topmødet i november 2017, hvor jeg selv havde lejlighed til at deltage

på statsministerens vegne, og hvor Danmark var med til at sætte unge og job-

skabelse på dagsordenen. Det var

også på dette topmøde, at EU’s eksterne

investeringsplan blev etableret. Alliancen må også ses i sammenhæng med for-

handlingerne om et stærkt post-Cotonou-rammeværk og med andre kommende

møder, f.eks. det kommende EU-Afrika-forum i Wien om digitalisering og inno-

vation, hvor der forventes en status over igangsættelser af sektorarbejdsgrup-

perne inden for landbrug og digitalisering.

Det er derfor samlet set regeringens vurdering, at alliancen umiddelbart flugter

rigtig godt med danske prioriteter for Afrika, herunder gennem stærkt fokus på

udvikling, vækst og jobskabelse

–

og som middel til imødegåelse af grundlæg-

gende årsager til irregulær migration.

Side 336

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

Søren Søndergaard

gik ind for at gøre en indsats for Afrika, men det ville

næppe få den store virkning, når en række oplagte faktorer ikke var inddraget.

Han tænkte især på eksport af EU-støttede overskudsvarer til det afrikanske

kontinent, som betød, at folk i Afrika mistede deres arbejde; handelsaftaler,

f.eks. med Marokko, som tog fisk, der tilhører Vestsahara; samt omfattende

skattespekulation og finansielle strukturer, der betød, at de fattigste lande fik

frataget 14 kr., hver gang de fik 1 kr. i bistandshjælp.

Ministeren for udviklingssamarbejde

svarede, at det var vigtigt, at EU bidrog

til at opbygge kapacitet i alle sammenhænge i Afrika og understøttede

samhandel på det afrikanske kontinent. I øjeblikket handlede de afrikanske

lande mere med Europa, end de handlede med hinanden. Den afrikanske

frihandelsaftale, som Den Afrikanske Union selv har indgået, ville skabe bedre

rammer for en øget intern afrikansk samhandel.

Side 337

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

2. Forslag til forordning om oprettelse af instrumentet for naboskab,

udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI)



Politisk drøftelse

KOM (2018) 0460

Rådsmøde 3654

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

EU-note (18)

–

E 6 (EU-note af 29/10-18)

EUU alm. del (17)

–

bilag 799 (udvalgsmødereferat side 953,

samråd om omstrukturering af EU's eksterne instrumenter i MFF'en

24/5-18)

Ministeren for udviklingssamarbejde:

Forhandlingerne om EU’s flerårige

budget er i fuld gang, og det er første gang, at jeg har lejlighed til at forelægge

det detaljerede forslag til det samlede udviklingsinstrument, instrumentet for na-

boskab, udvikling og internationalt samarbejde (NDICI). Jeg vil kort redegøre for

de store linjer i instrumentet, herunder de ændringsforslag, som det østrigske

formandskab fremsatte den 8. november. Til sidst vil jeg komme ind på forslaget

om EU’s

nye finansielle udviklingsarkitektur

–

herunder Den Europæiske Fond

for Bæredygtig Udvikling plus (EFSD+).

Hvad angår de store linjer i instrumentet, har regeringen langt hen ad vejen fået

tilgodeset danske synspunkter. Det har været en kernesag for regeringen, at

EU’s eksterne finansieringsinstrumenter skulle forenkles med henblik på at ska-

be større sammenhæng og fleksibilitet i indsatserne. Migrationskrisen i 2015

viste klart et behov for større fleksibilitet i EU’s eksisterende instrumenter. Det

nuværende forslag lægger op til at samle en række instrumenter under samme

forordning, hvilket vil fremme sammenhængskraften i EU’s indsatser såvel som

fleksibiliteten ved til nye udfordringer. Jeg vil gerne understrege, at selvom det

nuværende naboskabsinstrument indgår i NDICI-forslaget, er det ikke ensbety-

dende med, at der vil blive allokeret færre midler hertil, end hvis det blev beholdt

særskilt. Fra dansk side ønsker vi at fastholde den betydelige støtte til EU’s na-

boregioner, især de østlige partnere.

Forordningsforslaget består af tre søjler og en reserve:

Den første søjle er den geografiske, som forventes ville udgøre ca. tre fjerdede-

le af instrumentet, hvoraf ca. halvdelen foreslås afsat til indsatser i Afrika syd for

Sahara, hvilket er en prioritet for regeringen. Søjlen vil finansiere både regionale

og bilaterale landeprogrammer.

Den anden søjle er den tematiske, hvor fire prioriteter har fået afsat dedikerede

midler. De er:

Side 338

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

demokrati og menneskerettigheder

civilsamfund

fred og stabilitet

globale udfordringer, herunder sundhed, uddannelse, kvinder/piger og

migration

Den tredje søjle har fokus på at kunne agere hurtigt i forbindelse med kriser.

Søjlen vil også anvendes til at sammenkoble humanitære og udviklingsmæssige

indsatser, som er en dansk prioritet.

Endelig er der indlagt en reserve

–

en såkaldt stødpude

–

på 10 pct. tiltænkt

kommende prioriteter og udfordringer, som ikke på nuværende tidspunkt kan

identificeres. Dette vil gøre EU i stand til fleksibelt at håndtere nye og uforudsete

kriser.

Forordningsforslaget flugter som sagt fint med danske prioriteter og værdier på

en række områder. Det gælder 2030-dagsordenen og verdensmålene, som in-

strumentet skal bidrage til at opnå med strategisk afsæt i Den Europæiske Kon-

sensus om Udvikling

og EU’s globale strategi.

Det gælder bl.a. også menneske-

rettigheder, hvor der under den tematiske søjle er afsat lidt flere dedikerede mid-

ler end i nuværende budgetperiode. Der er dertil lagt op til mainstreaming af

menneskerettigheder. Et forbrugsmål på 25 pct. skal gå til klimarelaterede ind-

satser, ligesom klimaforandringer og miljøbeskyttelse mainstreames på tværs af

instrumentet. Endelig vil ligestillingsdagsordenen også blive mainstreamet. Med

østrigernes seneste udspil skal mindst 85 pct. af alle aktiviteter finansieret under

NDICI hovedsageligt eller i nogen grad bidrage til ligestilling.

Migration har også en fremtrædende rolle, idet 10 pct. af alle indsatser skal væ-

re migrationsrelaterede. Dertil er der mulighed for at trække på midlerne under

det tematiske vindue for globale udfordringer samt stødpuden alt efter fremtidige

behov. Fra dansk side arbejdes der for, at der er tilstrækkelige midler til be-

kæmpelsen af irregulær migration og adressering af de grundlæggende årsager

til migration, og at migration mainstreames på tværs af instrumentet.

EFSD+ er et markant nybrud, som forsøger at samle alle EU’s udviklingsfinan-

sielle værktøjer under en og samme ramme. Den indeholder en fortsættelse af

den nuværende Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD), som blev

iværksat sidste år, og den lægger op til, at Den Europæiske Investeringsbanks

eksterne lånemandat indarbejdes og fremadrettet varetages af Kommissionen.

Det er imidlertid uklart, hvorfor Kommissionen ønsker at indlemme disse værk-

tøjer i NDICI-forordningen. Der udestår fortsat mange spørgsmål om, hvad der

er den bedste model og arbejdsdeling mellem EIB, Kommissionen og andre fi-

nansieringsinstitutioner.

Side 339

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

Derfor arbejdes der fra dansk side for yderligere oplysninger, så der på den

baggrund kan formuleres en endelig dansk holdning. Det vurderes som hen-

sigtsmæssigt, at bestemmelserne om EFSD+ indtil da løftes ud af NDICI-

forslaget. Denne tilgang vil muliggøre en separat og grundig drøftelse af EU’s

fremtidige finansielle udviklingsarkitektur.

Om den kommende proces skal nævnes, at der stadig skal tages forhandlings-

oplæg på NDICI-forordningen her i udvalget. Forudsat at forhandlingssituatio-

nen tillader det, er det min plan at komme tilbage til Europaudvalget med et for-

handlingsoplæg inden næste formelle FAC-møde i maj 2019. En række lande,

der ikke er ligesindede med Danmark, arbejder for at udskille dele af NDICI

–

herunder Den Europæiske Udviklingsfond og naboskabsinstrumentet. Der er

derfor risiko for, at det samlede instrument ikke vil bestå i de næste måneders

forhandlinger, hvilket for regeringen ville være en skuffelse. I fald instrumentet

deles op, vil der forventeligt skulle vedtages forordningsforslag om hvert enkelt

instrument

–

som det har været tilfældet under det nuværende flerårige budget.

Regeringen afventer fortsat udviklingen og vil arbejde for, at det samlede in-

strument, Kommissionen har fremlagt, forbliver intakt. Dette er på linje med re-

geringens prioritet om, at der etableres et samlet, simpelt og fleksibelt instru-

ment, der effektivt kan møde fremtidens udfordringer.

Rasmus Nordqvist

henviste til, at mange ngo’er havde rejst kritik af sammen-

lægningen af så mange finansielle instrumenter, som betød, at pengene ikke

med fuld sikkerhed var øremærket til bestemte områder som f.eks. menneske-

rettigheder. Man kunne frygte, at mange af midlerne endte med at blive brugt på

migrationsbekæmpelse. Hvor fremgik det, at der også er noget, der hedder ud-

vikling for udviklingens skyld? Huskede man at arbejde for at styrke menneske-

rettighederne som et mål i sig selv? Og hvorfor var fattigdomsbekæmpelse ikke

nævnt?

Han spurgte desuden, om forbrugsmålet på 25 pct., der skulle gå til klimarelate-

rede indsatser, var nye og såkaldt additionelle midler, dvs. ikke finansieret ved

at tage dem fra udviklingshjælpen på 0,7 pct. af BNI. På COP15 i København i

2009 blev landene enige om, at man ved klimafinansiering skulle afsætte nye

midler i stedet for at tage dem fra udviklingshjælpen.

Ministeren for udviklingssamarbejde

delte ikke den opfattelse, at sammen-

lægningen af instrumenter fik en negativ effekt på indsatsen for at fremme men-

neskerettigheder. For at fremme dem var der netop brug for større fleksibilitet og

mulighed for at agere hurtigere, end den gældende arkitektur gav mulighed for.

Vedrørende klimafinansieringen sagde hun, at Kommissionens forslag lagde op

til, at klimaområdet fik en budgetforøgelse på 13 pct. Men forbrugsmålet på 25

Side 340

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

pct. til klimarelaterede indsatser skulle tages inden for den gældende ramme.

Det var desværre ikke alle lande, der endnu bidrog med de 0,7 pct. af deres BNI

til udviklingshjælp.

Rasmus Nordqvist

var glad for at høre ministerens bedømmelse af, at menne-

skerettighedsområdet blev styrket på grund af den nye fleksibilitet i instrumen-

terne. Det kom ikke bag på ham, at ministeren kæmpede for det, men det var

vigtigt, at instrumentet blev skruet rigtigt sammen. Høringssvarene, især det fra

Globalt Fokus, var meget kritiske over, at fattigdomsbekæmpelse ikke var nævnt

blandt forordningens mål. Det var ellers et basalt mål for udviklingssamarbejde

at bekæmpe fattigdom. Han var enig med ngo’erne om, at instrumenterne ikke

bare skulle ende med at blive ét stort migrationsredskab.

Desuden ville han gerne vide, hvor mange procent henholdsvis klima og udvik-

ling fyldte i Kommissionens samlede budgetudspil. Det var uklart, hvad budget-

forøgelsen til klima på 13 pct. og forbrugsmålet til klimarelaterede indsatser på

25 pct. af udviklingshjælpen ville betyde for udviklingsdelens egen størrelse.

Ministeren for udviklingssamarbejde

medgav, at fattigdomsbekæmpelse ikke

var nævnt direkte, men det var omfattet implicit, i og med at den overordnede

ramme for forordningen var den europæiske udviklingspolitiske strategi, Euro-

pean Concensus, som tog afsæt i FN’s verdensmål.

Hun mente, at det var kunstigt at skelne mellem udviklingssamarbejde og klima-

finansiering, for klima var en tværgående prioritet i EU’s samarbejde med Afrika.

Det gjaldt om at gøre udviklingshjælpen til en katalysator for den private sektors

bidrag til den grønne omstilling, for den del var også nødvendig for Afrikas ud-

vikling.

Rasmus Nordqvist

holdt fast i, at fattigdomsbekæmpelse burde nævnes som

et specifikt mål. Regeringen skrev selv i samlenotatet, at de 0,2 pct. skulle bru-

ges på de mindst udviklede lande. Kunne ministeren ikke tage det budskab med

til forhandlingerne eller i det mindste forholde sig til høringssvaret fra Globalt

Fokus?

Han var uenig i, at det var kunstigt at skelne mellem udviklingshjælp og klimafi-

nansiering. Definitionen på begrebet ”nye og additionelle midler”, som verdens

lande blev enige om på COP15, og som stadig udgjorde et spor i COP-

forhandlingerne, er, at klimafinansiering skal være nye midler og ikke bare være

en prioritering inden for udviklingshjælpen. Det gjorde det ikke bedre, at Dan-

mark også tog fra udviklingshjælpen for at leve op til forpligtelserne om klimafi-

nansiering.

Side 341

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

Han spurgte, om det i instrumentet var sikret, at man ikke meget hurtigt kunne

kanalisere midler fra fattigdomsbekæmpelse, demokrati, menneskerettigheder

over til migrationsbekæmpelse.

Ministeren for udviklingssamarbejde

skulle være den første til at beklage, at

ordet fattigdomsbekæmpelse ikke var nævnt i samlenotatet, for det udgjorde

den fornemste målsætning for dansk udviklingsbistand. Men det lå stadig impli-

cit, da den overordnede ramme er FN’s verdensmål.

Vedrørende klimafinansiering opfordrede hun til at fortsætte debatten den føl-

gende onsdag på det fælles samråd med Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

samt Udenrigsudvalget. Ligesom i tilfældet klimafinansiering mente ministeren,

at det var kunstigt at skelne mellem migrationsbekæmpelse og de øvrige indsat-

ser som fattigdomsbekæmpelse og styrkelser af menneskerettigheder, da man

netop derved tog fat i de grundlæggende årsager til migration. Det samme gjaldt

kampen for f.eks. kvinders rettigheder. Man vidste, at et lands BNP kan øges

med op til 25 pct., hvis kvinder opnår samme rettigheder og muligheder som

mænd.

Side 342

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

3. Eventuelt

Ministeren for udviklingssamarbejde:

I marginen af rådsmødet vil udviklings-

ministrene have en frokostdrøftelse med dette års modtagere af Nobels freds-

pris, Nadia Murad og Denis Mukwege, med fokus på vold mod kvinder. Jeg sæt-

ter pris på muligheden for at drøfte dette vigtige emne og understrege behovet

for en fortsat stor indsats fra EU’s side. Murads og Mukweges indsatser for

kvinder og børn i konflikt skal ikke stå alene. Området er af høj prioritet for rege-

ringen såvel som EU, og der er behov for et styrket samarbejde mellem med-

lemslandene for at bringe det emne højere op på dagsordenen. På finanslovs-

forslaget ikke alene fordobler regeringen beløbet afsat til kvinders beskyttelse

og rettigheder i humanitære kriser i 2019

–

vi afsætter samtidig et historisk be-

løb på 715 mio. kr. til den globale indsats for kvinders seksuelle og reproduktive

sundhed og rettigheder.

Rådet forventes også at vedtage fire sæt rådskonklusioner om:

1) implementeringsrapporten

for år 2017 vedrørende EU’s handlingsplan for

ligestilling

2) EU’s reviderede resultatrammeværk i opfølgning på 2030-dagsordenen

den nye europæiske konsensus om udvikling

3) styrket fødevare- og ernæringssikkerhed

4) uddannelse i krisesituationer

Endelig vil jeg benytte mødet i Udenrigsrådet til at henlede opmærksomheden

på udviklingssamarbejdet med Tanzania i lyset af de seneste begivenheder i

landet.

Lars Aslan Rasmussen

spurgte, om ministeren havde noget at tilbyde de

yazidikvinder, der som Nadia Murad var blevet holdt fanget som sexslaver af

Islamisk Stat. De blev systematisk forfulgt i Irak, fordi de ikke er muslimer.

Murad turnerede i øjeblikket rundt med bud på, hvad man kunne gøre for de

kvinder, og Tyskland havde taget imod en del, som var kommet i behandling.

Ministeren for udviklingssamarbejde svarede, at hun havde mødt Nadia Murad i

sommeren 2018, før Murad fik Nobels fredspris. Ved den lejlighed drøftede de

to, hvad regeringen på internationalt plan kunne gøre for de pågældende piger

og kvinder. Hun gentog, at der i regeringens finanslovsforslag var øremærket et

historisk højt beløb, 715 mio. kr., til området.

4. Siden sidst

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 343

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3653 (uddannelse, ungdom, kultur og sport

–

ungdoms- og uddannelsesdelen) den 26.-27. november 2018

EUU alm. del (18)

–

bilag 134 (kommenteret dagsorden)

Undervisningsministeren

ville forelægge fire punkter på ungdomsdelen og tre

punkter på uddannelsesdelen. Første punkt på hver af delene var til forhand-

lingsoplæg, henholdsvis om det europæiske solidaritetskorps og Erasmus-

programmet. De øvrige punkter var til orientering.

Ungdom

1. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af

programmet Det Europæiske Solidaritetskorps og om ophævelse af

(forordningen om Det Europæiske Solidaritetskorps) og forordning

(EU) nr. 375/2014



Delvis generel indstilling

KOM (2018) 0440

Rådsmøde 3653

–

bilag 2 (samlenotat side 3)

Undervisningsministeren:

Der er tale om en delvis generel indstilling, da der

er elementer af forslaget, dvs. budgettet, der forhandles i det centrale spor for

EU’s nye flerårige finansielle ramme. Forslaget erstatter den eksisterende for-

ordning om det europæiske solidaritetskorps, som udløber i 2020. Det nye for-

slag gælder perioden 2021-2027.

Forslaget skal fortsat styrke indsatsen for at forbedre situationen for unge i Eu-

ropa. Her kæmper mange lande bl.a. stadig med høj ungdomsarbejdsløshed.

Som noget nyt er også programmet ”EU’s bistandsfrivillige”

indsat som et nyt

indsatsområde. Aktiviteterne skal bidrage til at styrke samhørighed i Europa,

støtte lokalsamfund og imødegå samfundsmæssige udfordringer, som eksem-

pelvis klima-, miljø- og naturbeskyttelsesområdet, katastrofer, beredskab og

social bistand.

Ved forelæggelsen af det eksisterende program for udvalget i november 2017

var nogle medlemmer bekymrede for praktik- og jobdelen. Jeg kan hertil oplyse,

at Danmark efter den første ansøgningsfrist i sidste måned på praktik- og jobde-

len kun har modtaget en enkelt projektansøgning med i alt fire deltagere. Som

jeg lovede udvalget sidste år, har vi taget initiativ til at afholde et møde med de

sociale parter og givet en foreløbig afrapportering om de første ansøgninger.

Jeg kan desuden oplyse, at udvalget vil få en skriftlig afrapportering i starten af

2019, når de indkomne ansøgninger er behandlet.

Side 344

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

Regeringens forhandlingsoplæg går ud på følgende:

Regeringen bakker op om forslaget, som tilgodeser de danske synspunkter.

Regeringen noterer sig med tilfredshed, at det fremgår klart af forslaget, at soli-

daritetsjob skal oprettes i overensstemmelse med de nationale lovgivnings- eller

overenskomstmæssige rammer i det deltagerland, hvor jobbet udføres.

Ligesom det var tilfældet ved regeringens forelæggelse for udvalget i 2017,

lægger regeringen afgørende vægt på, at jobdelen i forslaget sker efter danske

regler og vilkår på arbejdsmarkedet.

Regeringen lægger endelig vægt på, at forhandlingerne om forslaget ikke fore-

griber forhandlingerne om EU’s flerårige

finansielle ramme.

Kenneth Kristensen Berth

meddelte, at Dansk Folkeparti fandt initiativet be-

synderligt og ikke kunne støtte forhandlingsoplægget. Var det korrekt opfattet, at

tyrkiske unge kunne deltage i projektet, eftersom Tyrkiet var kandidatland?

Søren Søndergaard

fastholdt den modstand, Enhedslisten tidligere have ud-

trykt over for solidaritetskorpset. Det skyldtes, at partiet var imod sammenblan-

dingen af praktikpladser, ungdomsbeskæftigelse og solidaritetsarbejde. Han

kunne derfor ikke støtte forhandlingsoplægget.

Sofie Carsten Nielsen

gav på Det Radikale Venstres vegne fuld opbakning til

forhandlingsoplægget, selv om hun gerne så en mere ambitiøs tilgang til

DiscoverEU. Hun spurgte, hvornår initiativet kunne sættes i værk

–

det havde

været undervejs meget længe. Kunne ministeren desuden bekræfte, at projektet

ville foregå på et mellemstatsligt grundlag og altså ikke blev tvunget ned over

medlemsstaterne?

Holger K. Nielsen

meddelte, at Socialistisk Folkeparti ikke kunne støtte for-

handlingsoplægget, fordi job- og praktikdelen var inkluderet. Da det stadig var

en del af forslaget, var forudsætningen for at støtte det ikke til stede.

Undervisningsministeren

svarede Kenneth Kristensen Berth, at solidaritets-

korpset var en videreudvikling af volontørkorpset

–

man kunne diskutere, om

den ene benævnelse var bedre end den anden. Grundlæggende handlede det

om at facilitere og understøtte udvekslingen af europæiske unge. Tyrkiske unge

ville kunne deltage, fordi Tyrkiet er kandidatland, men ikke i job- og praktikdelen,

som ikke alle lande kan deltage i.

Side 345

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

Over for Søren Søndergaard og Holger K. Nielsen anførte hun, at job- og prak-

tikdelen kun fyldte ganske lidt i en dansk kontekst.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti

havde ytret sig imod det.

Rådsresolution om EU’s ungdomsstrategi for 2019-2027



Vedtagelse

KOM (2018) 0269

Rådsmøde 3653

–

bilag 2 (samlenotat side 11)

Undervisningsministeren:

EU’s ungdomsstrategi har

fokus på at få unge til at

blive aktive medborgere og inddrage dem i politiske beslutninger i EU og i med-

lemsstaterne. Strategien er samtidig en anerkendelse af de 11 ungdomsmål,

som beslutningstagere, forskere og mere end 40.000 unge mennesker på tværs

Europa har udarbejdet sammen som en del af EU’s ungdomskonferencer i

Sofia og Wien i år.

Regeringen bakker op om forslaget. Regeringen finder overordnet, at unges

aktive medborgerskab, demokratiske dannelse og mobilitet spiller en afgørende

rolle for udviklingen af unge til aktive medspillere i den demokratiske udvikling af

vores velfærdssamfund med vægt på fælles værdier.

Side 346

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

3. Rådskonklusioner om ungdomsarbejde i relation til migration og

flygtninge



Vedtagelse

Rådsmøde 3653

–

bilag 2 (samlenotat side 14)

Undervisningsministeren:

Rådskonklusionerne skal sætte fokus på betydnin-

gen af unges arbejde i relation til migration og flygtninge. Der er her tale om un-

ge, der arbejder med unge migranter og flygtninge i sportshallen, spejderkorpset

eller modtagecentret. Unge skal klædes på til at håndtere arbejdet med denne

gruppe af mennesker, som ofte står over for store udfordringer og værdiforskel-

le, såsom traumer og et andet syn på værdier og rettigheder.

Regeringen støtter et europæisk samarbejde om at kvalificere unge til dette vig-

tige arbejde og om udveksling af bedste praksis for kompetenceudvikling. Rege-

ringen støtter derfor vedtagelsen af rådskonklusionerne.

Kenneth Kristensen Berth

mente ikke, at EU burde blande sig på det pågæl-

dende område, og han udtrykte forbavselse over, at ministeren var faldet for

sådan en omgang gas. Hvor så ministeren perspektiverne i rådskonklusioner-

ne? Hvor var Danmark ringere end de øvrige europæiske lande til at få unge til

arbejde med migranter og flygtninge?

Undervisningsministeren

understregede, at det ikke handlede om integrati-

onspolitik, men om, at europæiske unge kan indgå i et civilsamfund, herunder i

opgaver med at modtage flygtninge og opbygge relationer til dem. Det fandt hun

udmærket og vigtigt.

Side 347

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

EU’s ungdomsstrategi

2019-2027

–

fra vision til implementering



Politisk drøftelse

KOM (2018) 0269

Rådsmøde 3653

–

bilag 2 (samlenotat side 16)

Undervisningsministeren:

Sidste punkt på ungdomsdelen ligger i forlængelse

af punkt 2. Det er en politisk debat blandt ungdomsministrene

om EU’s ung-

domsstrategi, hvordan vi kan bruge strategien, og hvordan vi bedst muligt får

den til at passe ind i en national kontekst.

Regeringen bakker op om en ungdomsstrategi og et samarbejde på EU-plan om

ungdomspolitik, idet regeringen generelt støtter udveksling af bedste praksis,

mobilitet og demokratisk dannelse. Jeg håber, at vi får en spændende debat.

Side 348

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

Uddannelse

5. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Erasmus:

EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af

forordning (EU) nr. 1288/2013

(Titel på formandskabets kompromisforslag: Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om oprettelse af Erasmus+: EU-programmet for

uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr.

1288/2013)



Delvis generel indstilling

KOM (2018) 0367

Rådsmøde 3653

–

bilag 2 (samlenotat side 18)

Undervisningsministeren:

Visse elementer forhandles i det centrale spor for

EU’s nye flerårige finansielle ramme. Det drejer sig primært om programmets

budget, herunder det såkaldte DiscoverEU-initiativ, som er interrailbilletter til 18-

årige, og spørgsmålet om tredjelandes deltagelse. I forhold til EU’s samlede

flerårige finansielle ramme er det regeringens målsætning, at det samlede ud-

giftsniveau skal holdes på 1 pct. af EU-27’s

BNI.

Kommissionen fremsatte i maj et forslag til forordning om oprettelse af Erasmus,

som er EU’s program for uddannelse, ungdom og idræt for årene 2021-2027.

Forslaget lægger i høj grad op til en videreførelse af det eksisterende og velfun-

gerende Erasmus+-program. Programforslaget fastholder den overordnede

struktur fra det nuværende Erasmus+-program med dets integration af støtte-

muligheder til uddannelse, ungdom og idræt.

Programmet har fokus på at støtte aktiviteter, som skaber en europæisk mer-

værdi. Programmet skal, ligesom det nuværende program, yde støtte til de tre

nøgleaktioner, det vil sige støtte til læringsmobilitet, til samarbejde mellem insti-

tutioner samt til politikudvikling og samarbejde i Europa.

Programforslaget indeholder også et mindre antal nye initiativer, der indholds-

mæssigt skal foldes ud i forbindelse med implementeringen af programmet. Det

drejer sig f.eks. om initiativet om europæiske universiteter, som skal styrke

samarbejdet mellem universiteter i EU-lande.

Regeringen byder forslaget om Erasmus velkomment og er positiv over for dets

målsætninger og aktiviteter.

Derfor går regeringens forhandlingsoplæg ud på, at man:

Side 349

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

støtter formandskabets kompromisforslag og de overordnede målsæt-

ninger, der lægges op til.

arbejder for at fastholde en kontinuitet fra det nuværende Erasmus+-

programs struktur, aktioner og aktiviteter. Det gælder også program-

mets fokus på europæisk merværdi.

arbejder for et øget fokus på sproglæring i programmet.

arbejder for en styrkelse af den internationale dimension i programmet,

dvs. samarbejdet med lande uden for EU.

arbejder for, at kvalitet og relevans får en større synlighed i forhold til

programmets målsætninger og tildelingskriterier.

arbejder for at forbedre samarbejdet mellem universiteterne og finder

det væsentligt, at initiativet om europæiske universiteter medvirker til at

styrke uddannelsesinstitutionernes internationale konkurrenceevne.

lægger vægt på, at initiativet DiscoverEU udgår eller nedtones.

lægger vægt på, at forhandlingerne om forslaget ikke foregriber for-

handlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme.

Kenneth Kristensen Berth

understregede, at Dansk Folkeparti intet havde

imod udveksling, men Erasmus havde som formål at styrke en europæisk identi-

tet og et europæisk medborgerskab. Dermed var det et dybt ideologisk program,

der handlede om at præge unge mennesker til at elske EU. Det brød partiet sig

grundlæggende ikke om.

Var det korrekt opfattet, at tyrkiske unge kunne deltage, eftersom Tyrkiet var

kandidatland?

I samlenotatet s. 22 stod, at deltagerlandene omfatter ”lande, der er dækket af

den europæiske naboskabspolitik samt andre lande, der lever op til eller ikke

lever op til de definerede betingelser”. Det var

ham bekendt første gang, at det

bliver muligt at deltage i et EU-program, selv om man ikke lever op til betingel-

serne. Hvad var formålet med at have betingelser, hvis de ikke er en forudsæt-

ning for deltagelse? Mente man mon i stedet pejlemærker? Og hvor mange lan-

de var dermed omfattet

–

kunne f.eks. Seychellerne og Nordkorea deltage?

Med sådanne formuleringer var der ikke engang tale om elastik i metermål, men

en maskine, der blev ved at spytte elastik ud.

Søren Søndergaard

sagde, at Enhedslisten som udgangspunkt var positive,

men med udgangspunkt i høringssvaret fra Danske Studerendes Fællesråd ville

han først spørge, om Kommissionen ville få indflydelse på prioriteringen af fag-

områder, og om der ville blive indført brugerbetaling på de europæiske universi-

teter.

Side 350

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

Sofie Carsten Nielsen

gav på Det Radikale Venstres vegne fuld opbakning til

forhandlingsoplægget. Erasmus var et af de mest succesfulde udvekslingspro-

grammer gennem tiden. Det var desuden positivt, at Erasmus var blevet udvidet

til at omfatte erhvervsuddannelsesdelen, grundskolerne og efteruddannelser.

Holger K. Nielsen

meddelte, at Socialistisk Folkeparti støttede forhandlingsop-

lægget.

Undervisningsministeren

svarede Kenneth Kristensen Berth, at det var vigtigt

for unge på forskellige trin og uddannelsesniveauer at få mulighed for at tage af

sted på kryds og tværs i Europa, så de kunne lære andre lande og sprog at

kende. Selv om regeringen havde betænkeligheder ved interrailbilletterne, var

det positivt, at EU kunne være en platform for udveksling. Det drejede sig ikke

om at lære at elske EU, men om at bibringe de unge en masse oplevelser og

forståelse for andre europæiske kulturer, levemåder og sprog. På

Erasmus’

hjemmeside kunne man læse beretninger fra unge, der viste, hvordan de fleste

får meget ud af at deres ophold.

På spørgsmålet om, hvilke lande der kunne deltage, svarede hun, at det var de

samme som for volontørkorpsets vedkommende.

Til Søren Søndergaard sagde hun, at prioriteringen af fagområder blev fastlagt

af medlemslandene i Erasmus’

programkomité.

NOT

Spørgsmålet om brugerbetaling på de europæiske universiteter kunne hun ikke

på stående fod svare på, men hun ville gerne sende et notat over, når hun hav-

de konsulteret uddannelses- og forskningsministeren.

Hun ville også gerne oversende et notat om, hvad der mentes med betingelser-

ne i samlenotatet på side 22.

Søren Søndergaard

havde forståelse for, at ministeren forbeholdt sig retten til

at svare skriftligt, men så ville han også forbeholde sig retten til at vente med at

støtte forhandlingsoplægget.

Kenneth Kristensen Berth

meddelte, at Dansk Folkeparti ikke kunne støtte

forhandlingsoplægget af tre grunde: usikkerhed om deltagerkredsen, usikkerhed

om betingelserne og den ideologiske baggrund for Erasmus.

NOT

Formanden

så frem til, at ministeren ville oversende et skriftligt svar på to

spørgsmål: dels hvorvidt der ville komme brugerbetaling på de europæiske uni-

versiteter, dels hvad betingelserne var for at deltage i Erasmus med en uddyb-

ning af, hvad der mentes med formuleringen om det på samlenotatets side 22.

Side 351

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

Han konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsop-

læg, idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod det.

Side 352

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

6. Rådshenstilling om fremme af automatisk gensidig anerkendelse af

eksamensbeviser fra videregående uddannelser og

ungdomsuddannelser samt resultater af læringsophold i udlandet

(Titel på formandskabets kompromisforslag: Rådshenstilling om

fremme af automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer fra

videregående uddannelser og ungdomsuddannelser samt resultater af

læringsophold i udlandet)



Vedtagelse

KOM (2018) 0270

Rådsmøde 3653

–

bilag 2 (samlenotat side 31)

Undervisningsministeren:

Formålet med rådshenstillingen er at smidiggøre

processen for anerkendelse af kvalifikationer med henblik på videre uddannel-

se. Det vil styrke studerendes muligheder for mobilitet og for at få anerkendt

deres kvalifikationer.

Med henstillingen opfordres medlemsstaterne til at arbejde for, at alle studeren-

de på videregående uddannelser, der gennemfører et studieophold i udlandet i

2025, automatisk får opholdet anerkendt med henblik på videre studier, såfremt

der er indgået en forhåndsaftale herom, mens der bør gøres væsentlige frem-

skridt hen imod samme mål, hvad angår elever og lærlinge på ungdomsuddan-

nelserne.

Henstillingens

brug af begrebet ”automatisk” har givet anledning til en del mis-

forståelser. Det fremgår af henstillingens definition af automatisk anerkendelse,

at begrebet indebærer retten for indehavere af en kvalifikation udstedt af en

medlemsstat til at komme i betragtning til at blive optaget på et videregående

uddannelsesprogram på næste niveau i enhver anden medlemsstat

–

men at

den enkelte uddannelsesinstitution til enhver tid har retten til at afgøre, hvorvidt

ansøgeren opfylder de specifikke nationale adgangskrav, og træffe afgørelse

om optag eller afslag på optag på den søgte uddannelse.

Hvad angår erhvervsrettede ungdomsuddannelser, henviser den automatiske

anerkendelse således udelukkende til retten til at få vurderet sit uddannelsesni-

veau med henblik på at søge optag på korte videregående uddannelser eller

bacheloruddannelser. Forslaget medfører dermed ikke, at man automatisk skal

anerkende den erhvervsfaglige kvalifikation, f.eks. at en polsk elektrikeruddan-

nelse svarer til en dansk elektrikeruddannelse. For de erhvervsrettede ung-

domsuddannelser betyder det eksempelvis, at en person med en dansk EUX-

uddannelse, som i Danmark har opnået både en erhvervsfaglig kvalifikation og

retten til generelt at søge optag på videregående uddannelser i Danmark, også

automatisk skal have ret til at søge generelt optag på videregående uddannel-

Side 353

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

ser i andre medlemsstater. Det indebærer imidlertid ikke nogen automatisk ret til

at få anerkendt den erhvervsfaglige del af EUX-uddannelsen.

Henstillingen peger netop på et problem med manglende muligheder for at søge

videregående uddannelser for personer med erhvervsrettede ungdomsuddan-

nelser. Det er den problemstilling, henstillingen forsøger at løfte i forhold til at

understøtte adgangen til at søge videregående uddannelser for danske EUX-

elever og EU- og EØS-borgere med tilsvarende kombinerede kvalifikationer i

andre medlemslande.

Forslaget følger den allerede eksisterende praksis ved studieophold under

Erasmus+-programmet, hvor den studerende og institutionen indgår aftaler om,

hvilke kurser på den udenlandske institution, som skal give merit ind i den stu-

derendes danske uddannelse. Når den studerende kommer retur fra sit studie-

ophold og kan dokumentere at have levet op til den indgåede aftale, sker aner-

kendelsen automatisk

–

dvs. den følger samme praksis som i dag.

Den danske lovgivning om anerkendelse giver allerede nu hjemmel til, at det

danske kontor for vurdering og anerkendelse i Styrelsen for Forskning og Ud-

dannelse kan behandle ansøgninger om anerkendelse af udenlandske uddan-

nelser på alle niveauer. Dette har været dansk praksis siden 2000, mens en

række andre lande udelukkende behandler anerkendelse af udenlandske vide-

regående uddannelser.

Forslaget har således til hensigt at styrke kapaciteten til at anerkende ung-

domsuddannelser og udvide samarbejdet om dette i alle medlemslande. Rege-

ringen støtter derfor rådshenstillingen.

Kenneth Kristensen Berth

henviste til, at DLI (Danske Lærerorganisationer

International) havde påpeget i et høringssvar, at der er forskel på kvaliteten af

uddannelser i de europæiske lande. Det var problematisk, hvis man bare skulle

anerkende alt, også hvis landene på Vestbalkan ad åre blev en del af EU. Nogle

af de lande befandt sig på et ret beskedent stade. Skulle man så automatisk

godkende eksamensbeviser fra f.eks. Albanien?

Undervisningsministeren

oplyste, at man med ”automatisk” her blot mente, at

den enkelte ville få mulighed for at få vurderet sin uddannelse, ikke anerkendt

den. Man

kunne diskutere, om ”automatisk”

var den rette benævnelse i den

sammenhæng.

Side 354

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

7. Det europæiske uddannelsesområde 2025

–

fra vision til

implementering



Politisk drøftelse

KOM (2018) 0268

Rådsmøde 3653

–

bilag 2 (samlenotat side 42)

EUU alm. del (17)

–

bilag 797 (udvalgsmødereferat side 945,

senest behandlet i EUU 18/5-18)

Undervisningsministeren:

Det såkaldte europæiske uddannelsesområde er en

vision om, at europæiske studerende i 2025 skal være mere mobile og bedre til

sprog, end de er i dag. Det østrigske formandskab lægger op til en drøftelse af,

hvordan vi kan gøre det til virkelighed, og hvilke hindringer man kan støde på.

Her vil regeringen bakke op om tankerne om styrket læringsmobilitet og bedre

sproglæring, bl.a. gennem brug af Erasmus-programmet. Regeringen vil samti-

dig gøre opmærksom på, at det er vigtigt at implementere de eksisterende in-

strumenter og at styrke kvaliteten og relevansen i dem.

Kenneth Kristensen Berth

fandt det smukt og fint at ville fremme unges sprog-

kundskaber. Men han ville gerne høre, hvad ministeren forventede sig af debat-

ten på mødet. Efter Brexit-afstemningen havde Frankrig forsøgt at nedtone bru-

gen af engelsk, Irland havde tilvalgt irsk-gælisk som arbejdssprog og Malta mal-

tesisk. Ville engelsk nu blive sparket til side til fordel for fransk og italiensk?

Undervisningsministeren

ville ikke gisne om, hvad de andre lande ville sige på

mødet, men selv ville hun bl.a. fortælle sine kolleger om regeringens omfattende

sprogstrategi og om bilaterale aftaler mellem Danmark og andre lande. Det var

vigtigt for de europæiske unge med gode kundskaber også i andre sprog end

engelsk. Derfor havde Danmark indgået en bilateral aftale med Frankrig, som

ville gøre det nemmere for gymnasier i de to lande at udveksle elever, og rege-

ringen håbede på inden længe at kunne gøre det samme med Tyskland. Måske

kunne programmerne udbredes til grundskolen og til udveksling af lærere.

Side 355

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3653 (uddannelse, ungdom, kultur og sport

–

kultur- og sportsdelen) den 26.-27. november 2018

EUU alm. del (18)

–

bilag 134 (kommenteret dagsorden)

Kulturministeren

ville forelægge to kulturpunkter, to punkter om audiovisuelle

spørgsmål og to punkter om idræt. Punkt 8 om forslag til forordning om oprettel-

se af Et Kreativt Europa for perioden 2021-2027 var til forhandlingsoplæg, mens

de øvrige punkter var til orientering.

8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af

programmet Et Kreativt Europa 2021-2027 og om ophævelse af

forordning (EU) nr. 1295/2013



Fremskridtsrapport

KOM (2018) 0366

Rådsmøde 3653

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Kulturministeren:

Støtteprogrammet Et Kreativt Europa er målrettet de kulturel-

le og kreative sektorer i Europa. Der er lagt op til, at det nye program skal afløse

det nuværende program af samme navn, som udløber i 2020. Programmets mål

er dels at fremme kulturel og sproglig mangfoldighed og kulturarven i Europa,

dels at fremme de kulturelle og kreative sektorers konkurrenceevne, navnlig i

den audiovisuelle sektor.

Konkret lægges der

–

som med det nuværende program

–

op til at støtte kultur-

og filmprojekter udviklet af kunstnere og kulturaktører på tværs af landene, her-

under også lande uden for EU. Forslaget har også fokus på at adressere de

nyeste udviklingstendenser, f.eks. udfordringer for Europas kulturelle og kreative

sektorer som følge af nye stærke globale aktører som søgemaskiner og online-

platforme.

Det østrigske formandskab har sat forslaget på rådsmødedagsordenen med

henblik på en fremskridtsrapport.

Da forslaget indgår i forslaget til EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027,

er det kun de indholdsmæssige dele af forslaget, der er til forhandling nu. For-

slagets budgetmæssige dele forhandles først senere inden for rammerne af de

overordnede forhandlinger om EU’s flerårige finansielle ramme. Det er finans-

ministeren, der på et senere tidspunkt vil indhente mandat på den budgetmæs-

sige del.

En høring blandt berørte parter i Danmark viser overordnet, at der er generel

opbakning til forslaget. Samtidig er der også ønsker til justeringer og præcise-

Side 356

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

ringer af forslaget. Aktørerne har bl.a. et ønske om at forenkle programmet og

dets forvaltning.

Jeg forventer, at formandskabets fremskridtsrapport vil afspejle de hidtidige

drøftelser og opliste de elementer, hvor der især er behov for yderligere diskus-

sion og afklaring i de videre forhandlinger om forslaget.

Det er sandsynligt, at det kommende rumænske formandskab vil lægge sig i

selen for at få afsluttet forhandlingerne hurtigst muligt i de første måneder af

2019. Herved vil formandskabet kunne imødekomme Europa-Parlamentets am-

bition om at færdigforhandle de indholdsmæssige dele af forslaget inden euro-

paparlamentsvalget til maj.

Regeringen støtter overordnet formålet med forslaget. Jeg har som udgangs-

punkt en vis skepsis over for EU-programmer som Et Kreativt Europa

–

bl.a. kan

jeg tvivle på, om programmerne får opfyldt deres formål. Nu ligger forslaget til et

nyt Et Kreativt Europa-program imidlertid på bordet, og jeg mener, at det er re-

geringens opgave at få præget det i vores retning. Det betyder, at regeringen

skal skubbe på for, at det kun bliver projekter, der giver merværdi og gør en for-

skel, der kan få støtte af programmet.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side støtter

forslaget, eller det kompromis der kan opnås enighed om, idet man:

under forhandlingerne støtter det overordnede formål med forslaget, der

sigter på at fremme europæisk samarbejde om kulturel og sproglig

mangfoldighed og kulturarv og øge de kulturelle og kreative sektorers

konkurrenceevne.

lægger vægt på, at programmet går til aktioner og aktiviteter, der giver

europæisk merværdi, samt tager hensyn til forskelle mellem landene,

f.eks. når det gælder landestørrelse og sprogområde.

lægger vægt på, at drøftelserne om forslaget ikke foregriber forhandlin-

gerne om EU’s næste flerårige finansielle ramme, idet regeringens ho-

vedprioritet for forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme er at

realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU’s BNI.

arbejder for, at det kommende program forenkles både indholdsmæs-

sigt og med hensyn til programmets forvaltning.

Kenneth Kristensen Berth

var glad for, at ministeren trak nogle linjer i sandet

for EU’s

indblanding.

EU havde grundlæggende en mærkværdig fremgangsmå-

de, hvor man aftaler en masse projekter og først bagefter finder penge til dem.

Regeringens udgangspunkt med at være tilbageholdende over for nye udgifter

var fornuftig, men set i lyset Brexit

– og dermed tabet af EU’s

største nettobi-

Side 357

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

dragyder

–

var der samtidig grund til at tilpasse opgaveporteføljen. I den situati-

on var Et Kreativt Europa vel en lavthængende frugt, som man uden videre

kunne bortskaffe. Dansk Folkeparti var ikke enige med regeringen om, at projek-

tet skulle overleve

–

i stedet burde forhandlingsoplægget have gået ud på, at

regeringen ville forsøge at nedlægge det. Hvis ingen udgifter blev fjernet inden

MFF’ens

vedtagelse, måtte landene ende med at acceptere et højere bidrag til

EU. Derfor kunne Dansk Folkeparti ikke støtte forhandlingsoplægget.

Rasmus Nordqvist

fandt det mærkværdigt at forhandle om budgettets indhold,

før der var blevet indhentet et mandat på det samlede budget. Han undrede sig

desuden over, at der i samlenotatet stod, at regeringen i forhandlingerne havde

støttet og lagt vægt på bestemte ting. Hvad havde man forhandlet ud fra, når

der ikke var indhentet et mandat endnu?

Han var skuffet over forhandlingsoplægget, for det indeholdt nærmest ikke no-

get, og samtidig over, at ministeren udtrykte skepsis over for et ellers vigtigt og

velfungerende program. Det var positivt, at der blev lagt op til en styrkelse af

det.

Han bad ministeren konkretisere, hvad regeringen mente med, at kun aktioner

og aktiviteter, som giver europæisk merværdi, skulle have støtte.

Søren Søndergaard

syntes, at ministeren burde

”lægge

afgørende vægt på”, at

kun aktioner og aktiviteter, som giver europæisk merværdi, skulle have støtte.

Hvorfor skulle projekter uden europæisk merværdi have støtte, når merværdien

er hele udgangspunktet for programmet og meningen med, at der er tale om

EU-støtte og ikke bare national støtte?

Han bad ministeren komme med nogle eksempler på aktioner eller aktiviteter,

der havde modtaget støtte

–

med og uden europæisk merværdi.

Holger K. Nielsen

forstod andre medlemmers skepsis, for man skulle hele tiden

have i baghovedet, at EU er et samarbejde om grænseoverskridende proble-

mer. Men forhandlingsoplægget var fleksibelt og fornuftigt, og han havde tillid til,

at det kunne administreres. Socialistisk Folkeparti kunne derfor støtte forhand-

lingsoplægget.

Kulturministeren

kunne godt forstå Kenneth Kristensen Berths og Rasmus

Nordqvists synspunkt om, at det var underligt at fastlægge aktiviteter, før bud-

gettet er på plads. Men det er nu en gang den måde, man arbejder på i EU-regi.

Det var en præmis, som regeringen og Folketinget var nødt til at forholde sig til.

Side 358

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

Hun tilføjede, at det kommende rumænske formandskab gerne ville have sagen

afsluttet inden europaparlamentsvalget. Regeringen kan ikke blande sig i et

formandskabs prioriteringer, men må forberede sig så godt som muligt. Indhen-

ter den et mandat for tidligt, risikerer det at blive udvandet, og gør man det for

sent, kan den have afskåret sig muligheden for at få indflydelse. Det er en ba-

lancegang.

Hun var enig med Kenneth Kristensen Berth i, at opgaveporteføljen skulle til-

passes efter Brexit for at undgå, at landene skulle betale mere. Det var netop

regeringens holdning. Det kunne ikke udelukkes, at Et Kreativt Europa var et af

de projekter, der måtte holde for.

Om samlenotatet sagde hun, at det ganske vist nævnte, at forhandlingerne var i

gang; men hermed mentes de indledende drøftelser i rådsarbejdsgruppen, ikke

forhandlinger i de formelle fora.

Hendes definition af europæisk merværdi var, at flere parter i et samarbejde

skaber noget, som der kommer mere ud af, end hvis de havde gjort det hver for

sig

–

og at det samarbejde er grænseoverskridende. Der findes mange fremra-

gende nationalt baserede projekter, men hvis de ikke gav europæisk merværdi,

skulle de ikke finansieres via EU. Man måtte opsamle erfaringer fra det foregå-

ende programforløb og prøve at skærpe kriterierne for, hvilke projekter der kan

få støtte.

Danmarks bidrag til Et Kreativt Europa i den udløbende periode var på 278 mio.

kr., og foreløbig var der kommet 178 mio. kr. retur i støtte, men støtten fra 2018

var stadig ikke opgjort, og der manglede i sagens natur tal for resten af perio-

den. Formodningen var dermed, at Danmarks deltagelse ikke ville resultere i et

minus, hvilket var en forudsætning for, at regeringen fandt det meningsfuldt.

Som eksempler nævnte hun over for Søren Søndergaard, at filmen ”I krig og

kærlighed”, der netop havde haft premiere,

havde fået 375.000 kr. i udviklings-

støtte via programmet. Tv-serierne

”Broen” og ”Mord uden grænser” var hver

blevet støttet med 7,5 mio. kr.; Buster-filmfestivalen for børn og unge modtog

hvert år mellem 350.000 og 450.000 kr.; og Viborg Animationsworkshop havde

gennem en årrække modtaget støtte til efteruddannelsesprojekter. Hvis der var

behov for det, kunne hun oversende en udtømmende liste over projekter med

dansk deltagelse, der havde fået støtte.

Hun afslog opfordringen om at ”lægge afgørende vægt på” den europæiske

merværdi. Her gjaldt det om at få indflydelse, og det fik man ved at ”lægge vægt

på”.

Side 359

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

Rasmus Nordqvist

indvendte til svaret om budgettet, at det ikke handlede om,

hvad formandskabet ville, eller hvad man blev enige om i forhandlingerne. Man-

datgivning handler om regeringens egen forhandlingsposition i Rådet.

Han var enig i, at man kan undgå et udvandet mandat ved ikke at forelægge et

forhandlingsoplæg for tidligt. Men selv om forhandlingsoplægget kom i rette tid

denne gang, var det alligevel udvandet. Man savnede at høre om de kulturpoliti-

ske ambitioner fra regeringens side. Han var enig i, at man skulle tage ud-

gangspunkt i erfaringer fra tidligere programmer. Det havde han netop selv gjort

ved at ringe rundt til ansøgere for at høre om deres erfaringer. Han forstod ikke

ministerens skepsis over for programmet.

Kulturministeren

svarede, at hun bl.a. stillede spørgsmålstegn ved program-

mets præmis om eksistensen af en fælleseuropæisk kultur. Det er indiskutabelt,

at der findes en fælles europæisk kulturarv med rødder tilbage til bl.a. de græ-

ske filsoffer, men den udmøntede sig i store kulturforskelle mellem landene. Det

var for endimensionelt at tale om en europæisk kultur i ental.

Som et konkret eksempel på noget i programmet, hun var skeptisk over for,

kunne man nævne det europæiske kulturarvsmærke

–

en mærkningsordning for

kulturarvssteder med særlig betydning for europæisk historie. Det gav næppe

mening, at folk fra EU skulle rejse rundt og tildele særlige europamærker til kul-

turarvssteder.

Mere generelt skulle man passe på, at programmerne ikke kammer over i EU-

propaganda, hvor man direkte fører agitation for EU. Mange møder og konfe-

rencer om kultur i EU-regi var desuden på stor afstand af de konkrete kunstnere

og deres møde med borgerne.

Rasmus Nordqvist

mente, at de ting, ministeren nu sagde, burde have indgået

i hendes forelæggelse. Hvad skulle udvalget givet mandat til

–

kun det skrevne

ord eller også det, hun nu svarede?

Kulturministeren

anførte, at hun ikke sagde noget andet, end der stod i for-

handlingsoplægget, men blot prøvede at udfolde det mundtligt som svar på

medlemmernes spørgsmål.

Rasmus Nordqvist

meddelte, at Alternativet støttede forhandlingsoplægget

med den anmærkning, at han på ingen måde delte ministerens skepsis over for

Et Kreativt Europa.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti havde ytret sig imod det.

Side 360

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

9. Rådskonklusioner om arbejdsplanen for kultur 2019-2022



Vedtagelse

KOM (2018) 0267

Rådsmøde 3653

–

bilag 1 (samlenotat side 16)

Kulturministeren:

Den kommende arbejdsplan, som afløser den nuværende

plan, skal ses i forlængelse af bestræbelserne på at sætte kulturen højere op på

EU’s dagsorden. Den plan, der tegner sig, har større

volumen og flere elemen-

ter end de hidtidige kulturarbejdsplaner

–

inklusive den nuværende plan.

Danmark har under forhandlingerne stået ret alene med hensyn til at begrænse

omfanget af planen med dens mange temaer, møder og konferencer, som alle

sigter på at give landene mulighed for at idé- og erfaringsudveksle på kulturom-

rådet. Og samarbejde på grundlag af den såkaldt åbne koordinationsmetode.

For mig giver det ikke god mening at bygge et stort apparat op for at videndele

og udveksle. Det behøver vi ikke vedtage en kulturarbejdsplan for at gøre. Og

spørgsmålet er, om alle de mange lande, som har ønsket at få en omfangsrig

plan, har mulighed for at afsætte ressourcer til formålet

–

det må vi afvente og

se.

Indretningen af kulturområdet er og bliver en sag for medlemslandene selv. Det

har derfor for Danmark været vigtigt, at det klart fremgår i planen, at det er frivil-

ligt for de enkelte lande, om de vil deltage i arbejdsgrupper og møder.

Side 361

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

10. Rådskonklusioner om styrkelse af europæisk indhold i den digitale

økonomi



Vedtagelse

Rådsmøde 3653

–

bilag 1 (samlenotat side 20)

Kulturministeren:

Der er i udkastet til rådskonklusioner sat fokus på mulighe-

der og hovedudfordringer for Europas mediesektor samt kulturelle og kreative

sektorer i den digitale økonomi.

Udkastet fokuserer på en række politikområder, som tilsammen udgør en ram-

me, der kan bidrage til at sikre kulturel diversitet og mediemangfoldighed samt til

bedst mulig udnyttelse af sektorernes økonomiske og kulturelle potentiale.

Udkastet adresserer

en række politiske prioriteter på EU’s dagsorden. Det drejer

sig om fremme af diversitet, synlighed og innovation samt etablering af lige kon-

kurrencevilkår. Og det drejer sig om øget tillid til informationsformidling og kilder

samt styrkelse af færdigheder og kompetencer.

Regeringen støtter konklusionsudkastets ambitioner. Det er vigtigt at skabe øget

politisk opmærksomhed om centrale politikområder, der kan bidrage til at sikre

europæisk indhold

–

samt distribution af indholdet

–

i den digitale økonomi.

Rasmus Nordqvist

henviste til samlenotatets formulering om, at medlemslan-

dene blev opfordret til ”inden for deres respektive kompetenceområder at frem-

me udviklingen af konkurrencedygtige europæiske platforme, adgang til euro-

pæisk indhold samt fremme af initiativer og værktøjer med henblik på at øge

adgangen til så bredt et udbud af

europæisk indhold som muligt”.

Hvor lå de

kompetencer, og hvordan havde man tænkt sig at arbejde videre med det

punkt? Det lød interessant, da det kunne være med til at skabe et fælles grund-

lag for kulturudveksling og en bredere europæisk offentlighed.

Side 362

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

11. Bekæmpelse af spredning af desinformation på internettet

–

status og

fremtidsperspektiver



Politisk drøftelse

KOM (2018) 0236

Rådsmøde 3653

–

bilag 1 (samlenotat side 25)

Kulturministeren:

Jeg forventer at understrege vigtigheden af, at der generelt i

bekæmpelsen af desinformation og påvirkningskampagner er behov for både på

nationalt som europæisk plan at arbejde på tiltag af forskelligartet karakter. Der

findes desværre ikke én enkelt løsning. Her vil jeg fremhæve betydningen af

mediepluralisme og såkaldt bløde tiltag såsom fremme af uddannelse, medie-

kendskab og kvalitetsjournalistik.

Jeg vil også nævne, at der i arbejdet skal tages højde for at sikre beskyttelsen af

menneskerettigheder

–

særlig retten til ytringsfrihed og pressefrihed. Her bliver

det interessant at se resultatet af Ytringsfrihedskommissionens arbejde. Dette

arbejde forventes afsluttet i første halvdel af 2019.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at Dansk Folkeparti var kritiske over for den

adfærdsregulering på de sociale medier, Kommissionen lagde op til. Det var på

kanten af grundlovens §77, når man på den måde indførte forudgående censur.

Man havde set, hvilken effekt et lignende initiativ havde fået i Tyskland, hvor

medlemmer af Forbundsdagen havde fået fjernet ytringer på Facebook, der an-

giveligt var i strid med tysk lov. Det var allerede problematisk, at folk i Bangalore

skulle sidde og regulere europæeres ytringsfrihed, men blev problematisk i sær-

lig grad, når EU understøttede en sådan regulering. Det var en meget vigtig sag,

da sociale medier var begyndt at spille en større rolle end den skrevne presse.

Kunne ministeren løfte sløret for, hvad hun havde tænkt sig at sige under dette

punkt? Under sin forelæggelse havde hun mest lagt vægt på selve problemstil-

lingen.

Kulturministeren

svarede, at det var svært at ramme den rette balance. På den

ene side vidste man, at den demokratiske samtale i EU og andre lande blev på-

virket af visse kræfters systematiske arbejde med at sprede desinformation. På

den anden side er ytringsfriheden helt grundlæggende. Man måtte tage hensyn

til begge dele. Derfor blev hun nødt til at sige, at hun ikke havde et klart svar. I

første omgang glædede hun sig til at se Ytringsfrihedskommissionens anbefa-

linger.

Hun ville på rådsmødet fra dansk side lægge vægt på de såkaldt blødere meto-

der: fremme af borgernes bevidsthed om mediebrug samt kendskab til, hvordan

medier virker, og hvordan man arbejder med kvalitetsjournalistik på en ny tids

Side 363

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

præmisser. Det var ganske vist ikke særlig håndfast, men nok den vej, man

måtte gå ad. Sommetider er demokratiet den besværligste vej af alle, men det

var ikke et alternativ at indføre decideret censur.

Side 364

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

12. Konklusioner fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes

regeringer, forsamlet i Rådet, om sportens økonomiske dimension og

socioøkonomiske gevinster



Vedtagelse

Rådsmøde 3653

–

bilag 1 (samlenotat side 28)

Kulturministeren:

På sportsdelen er der fokus på sportens økonomiske dimen-

sion. Udkastet til konklusioner tager således afsæt i, at sport spiller en vigtig

rolle for Europas økonomi i forhold til vækst, innovation og beskæftigelse på

tværs af forskellige sektorer.

Formandskabet har med sit udkast til konklusioner ønsket at sætte fokus på de

socioøkonomiske effekter, som sport har i samfundet, herunder for folkesund-

hed, regional udvikling, integration og social sammenhængskraft. Medlemssta-

terne opfordres i den forbindelse til at overveje at udvikle sammenlignelige sy-

stemer og metoder, som kan synliggøre sportens socioøkonomiske dimension.

Det er regeringens vurdering, at forslaget ikke er det mest centrale for EU’s

idrætssamarbejde, idet vi fra dansk side især har fokus på emner af grænse-

overskridende karakter, hvor EU-samarbejdet giver en klar merværdi. Det om-

fatter f.eks. spørgsmål om matchfixing og antidoping, hvor Danmark som be-

kendt er meget aktiv.

Regeringen mener samtidig ikke, at medlemsstaterne skal forpligtes til at udvikle

harmoniserede metoder på EU niveau. Men eftersom konklusionsudkastet ale-

ne lægger op til, at medlemsstaterne overvejer en harmonisering af metoder på

EU-niveau, kan vi bakke op om konklusionsudkastet.

Side 365

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

13. Store sportsbegivenheder som innovationsdrivere



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3653

–

bilag 1 (samlenotat side 31)

Kulturministeren:

Formandskabets diskussionsoplæg tager således afsæt i, at

store sportsbegivenheder ikke alene har betydning for den lokale, regionale og

nationale økonomi, men de har også innovationsfremmende potentiale. Ud-

gangspunktet for oplægget er, at sport er en vigtig drivkraft for innovation, og at

sportssektoren er tæt forbundet med teknologisk udvikling og kreativitet.

Fra dansk side har vi noteret os formandskabets ønske om at drøfte emnet,

men vi vurderer ikke, at det har umiddelbar relevans for EU’s idrætssamarbejde.

Jeg vil derfor vinkle drøftelsen i en mere kulturel og sportsspecifik retning med

fokus på store sportsbegivenheders betydning for dannelse af fællesskab, ople-

velser og forankring. På den baggrund vil Danmark deltage i drøftelsen med

udgangspunkt i nationale erfaringer.

14. Eventuelt

Kulturministeren:

Afslutningsvis kan jeg oplyse, at jeg

–

som opfølgning på et

samråd i Kulturudvalget tidligere på året

–

under punktet

”eventuelt” vil rejse

spørgsmålet om forbrugerbeskyttelse ved grænseoverskridende videresalg af

billetter til kultur- og sportsbegivenheder med fortjeneste for øje.

15. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 366

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

Punkt 5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret

på det digitale indre marked



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmøde (konkurrenceevne) den 29-30.

november 2018/revideret forhandlingsoplæg

KOM (2016) 0593

–

bilag 13 (samlenotat)

EUU alm. del (18)

–

bilag 134 (kommenteret dagsorden)

KOM (2016) 0593

–

bilag 12 (kopi af svar på spørgsmål i KUU om

copyrightreformen)

KOM (2016) 0593

–

bilag 9 (henvendelse fra Nordisk Film og

Egmont om ophavsretsreformen)

KOM (2016) 0593

–

bilag 8 (Kommissionens svar på Folketingets

udtalelse)

KOM (2016) 0593

–

bilag 7 (Folketingets udtalelse)

KOM (2016) 0593

–

bilag 2 (faktaark om revision af reform af

ophavsret)

EU-note (16)

–

E 9 (note af 3/11-16 om ophavsret på det digitale

indre marked)

EUU alm. del (17)

–

bilag 186 (fortroligt udvalgsmødereferat side

247 FO, forhandlingsoplæg forelagt EUU 17/11-17)

Kulturministeren:

Jeg indhentede et mandat fra udvalget i november 2017. I

mellemtiden har tingene udviklet sig; Europa-Parlamentet har haft mange og

lange diskussioner om Rådets udspil, og der er stillet mere end 200 ændrings-

forslag. Det mandat, jeg har fået, er således ikke længere dækkende for det, der

kommer til at ske, hvorfor jeg nu vender tilbage til udvalget for at få et udvidet

mandat.

De første mange år af internettets levetid fungerede det på en sådan måde, at

man som borger ganske vist kunne gå ind og besøge forskellige hjemmesider,

men ikke interagere med andre brugere. I dag er situationen en anden: Mulig-

hederne for at dele synspunkter eller egenproduceret materiale med andre er

rigtig gode, og mange tillægger det stor værdi ikke kun at have adgang til pro-

fessionelt indhold, men også til f.eks. videooptagelser af andre borgeres hver-

dag. Vi har adgang til teknologi, der gør, at vi selv kan lave medieindhold og

lægge det op på forskellige platforme. Dette nye brugerdrevne internet kommer

til udvikles sig videre i de kommende år.

Men det har også ført nogle udfordringer med sig. Nye aktører som f.eks. inter-

netplatforme får større og større betydning, og på grund af deres centrale rolle

på internettet er de i en god position til at tjene penge på brugernes deling af

Side 367

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

indhold. Denne situation er mere kompleks end de traditionelle forretningsmo-

deller, hvor alt materiale udvælges af indholdsudbyderne selv, bl.a. de klassiske

streamingtjenester og broadcastere.

Det skaber dog også nye muligheder for rettighedshaverne for at tjene penge.

Her tænker jeg ikke kun på de traditionelle og professionelle rettighedshavere,

men også på nye rettighedshavergrupper som f.eks. youtubers.

Der er således en masse modsatrettede hensyn, der skal vejes op imod hinan-

den, når vi moderniserer de ophavsretlige regler i EU.

Man skal også have for øje, at ophavsret ikke er en velafgrænset niche længe-

re. Det var det måske før i tiden. Men i dag er næsten alt, der lægges på inter-

nettet, på den ene eller anden måde ophavsretligt beskyttet. Helt almindelige

handlinger på nettet vil derfor tit involvere brugen af beskyttet materiale, og det

er derfor vigtigt, at reglerne følger med. Vi skal både sikre os, at rettighedsha-

verne får betaling for brug af deres indhold, og at reglerne ikke er en urimelig

barriere for ytringsfriheden eller for udviklingen af nye tjenester og teknologier.

Ellers er der en risiko for, at befolkningen mister respekten for kunstnernes ar-

bejde og for producenternes investeringer i det arbejde.

Mit forhandlingsoplæg søger at imødekomme disse udfordringer. Det er ikke nyt

på alle punkter, men i store træk en videreførelse af det nuværende forhand-

lingsoplæg, som alle partier støttede for et år siden. Det tager dog højde for den

forhandlingssituation, som vi i dag står i, hvor især artikel 13 er blevet væsentligt

omskrevet. Kunsten har været at finde en balance mellem at beskytte rettig-

hedshaverne og gøre reglerne forståelige og navigerbare for folk.

Jeg vil tillade mig at fremhæve en række vigtige punkter:

For det første støtter regeringen, at medlemsstaterne får valgfrihed til at lave

regler om tekst- og datamining. Vi sikrer altså, at vi har hånd i hanke med det

også fra dansk side. Den teknik er helt afgørende for at sikre udviklingen af kun-

stig intelligens og mange apps. Lande som USA og Japan vil løbe fra os, hvis vi

ikke finder en god løsning, som også efterspørges af det danske erhvervsliv,

ikke mindst mange små nye iværksættere.

For det andet støtter regeringen de nye regler om aftalelicens. Det er min opfat-

telse, at det synspunkt deles af alle partier. Vi kan godt lide det danske system

og vil gøre meget for at bevare det.

For det tredje lægger regeringen op til, at rettighedshaverne sikres et højt be-

skyttelsesniveau, hvis der skal indføres en undtagelse om brug af værker, som

Side 368

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

ikke er i handelen længere. Indførelse af en sådan undtagelse er ikke en priori-

tet for Danmark, men Europa-Parlamentet ønsker regler om det.

For det fjerde arbejder regeringen for, at en række af de helt nye forslag, Euro-

pa-Parlamentet har lagt på bordet, udgår. Det drejer sig om forslag, som ganske

vist vurderes at kunne have væsentlig samfundsmæssig betydning, men hvortil

der ikke er udarbejdet konsekvensanalyser. Disse forslag vedrører bl.a. en und-

tagelse for brugergenereret indhold, EU-pligtaflevering og rettigheder for sports-

arrangører.

For det femte lægger regeringen op til en justering og fokusering af tilgangen til

artikel 13. Grundtanken er stadig, at rettighedshavernes position skal forbedres

betydeligt, men reglerne skal være til at administrere i praksis.

Der lægges op til, at det gøres helt klart, at udgangspunktet er, at platforme,

som agerer på samme måde som en klassisk indholdsudbyder, skal betale til

rettighedshaverne. Platforme, som primært laver alt muligt andet, skal ikke om-

fattes af reglerne, selv om beskyttet materiale deles på platformene. Det betyder

ikke, at disse platforme

–

f.eks. YouTube

–

helt fritages for ansvar. De bliver

bare ikke omfattet af de skærpede ansvarsregler, som følger af dette forslag.

Der tages også højde for, at de omfattede platforme ikke udvælger eller har

kendskab til det materiale, der ligger på platformene. Hvis man pålægger plat-

formene et objektivt ansvar for at kontrolle alt, der lægges på deres platforme,

vil det i praksis være vanskeligt at drive platformene

–

for hvordan skal plat-

formene vide, hvilket materiale der bliver lagt op, og hvem rettighedshaverne

er?

Forhandlingsoplægget lægger derfor op til, at platformen får to muligheder, når

en rettighedshaver henvender sig om ulovligt materiale på platformen: Enten

indgås der en aftale med rettighedshaverne, eller også nedtages det ulovlige

materiale, og der tages rimelige skridt til at sikre, at det ikke kommer op igen.

Nu til selve forhandlingsoplægget. Jeg starter med artikler, hvor mandatet ikke

søges ændret. Det indstilles, at man fra regeringens side:

generelt støtter Kommissionens forslag, dog således at der bør foreta-

ges en række ændringer i forslaget, ligesom det er afgørende, at mulig-

heden for at anvende aftalelicenssystemet på uddannelses- og under-

visningsområdet fastholdes;

arbejder for, at de nye tiltag på ophavsretsområdet generelt er balance-

rede, tidssvarende og at de er klare og forudsigelige for rettighedshave-

re, brugere og forbrugere;

lægger afgørende vægt på, at nye regler om digital brug af værker m.v. i

undervisningen i forslagets artikel 4 giver medlemsstaterne mulighed for

Side 369

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

at begrænse en undtagelse for undervisningsbrug i det omfang, der er

passende licenser tilgængelige på markedet, og at denne løsning fortsat

gør det muligt at anvende aftalelicenssystemet;

arbejder for, at det bliver yderligere afklaret, hvad der forstås ved pas-

sende licenser, herunder at licenserne tager højde for undervisnings- og

uddannelsessektorens skiftende behov og samtidig tilgodeser rettig-

hedshavernes interesser på betryggende vis;

arbejder for, at medlemsstaterne kan sidestille undervisning, der sker på

andre lokationer, herunder i en virksomheds lokaler, med undervisning i

en uddannelsesinstitutions lokaler, når undervisningen sker under kon-

trol af en omfattet uddannelsesinstitution, og der træffes passende for-

anstaltninger for at sikre, at kun undervisningspersonalet og deltagerne i

undervisningen har adgang til materialet;

støtter forslaget i artikel 5 om at indføre fælleseuropæiske regler om be-

varing af kulturarven, så længe reglerne ikke udvides til at omfatte til-

gængeliggørelse af kopierne for almenheden;

støtter forslagets artikel 10;

støtter forslagets artikel 11 om indførelse af nye rettigheder til udgivere

af pressepublikationer;

lægger vægt på, at forslagets artikel 11 ikke gælder for små tekstbidder,

der ikke efter gældende ret nyder ophavsretslig beskyttelse

–

f.eks. ved,

at det gøres klart, at beskyttelsen ikke må gå videre end den beskyttel-

se, som gælder for journalister i dag;

arbejder for, at beskyttelsestiden for de nye rettigheder til udgivere af

pressepublikationer i forslagets artikel 11 begrænses;

støtter forslagets artikel 12 om, at medlemsstaterne kan fastsætte en

mulighed for kompensation til forlag;

arbejder for at begrænse de statsfinansielle konsekvenser af forslage-

ne; og

lægger vægt på, at fristen for gennemførelse af forslaget forlænges til

mindst 24 måneder.

Jeg vil nu gå over til de artikler, hvor forhandlingsmandatet foreslås ændret. Det

indstilles, at regeringen:

arbejder for, at forslaget til artikel 3 om tekst- og datamining udvides til

at gælde andre aktører, som står for den offentlige forskning, herunder

kulturarvsinstitutioner, hospitaler m.v.;

støtter forslag, der gør det muligt for medlemsstaterne at indføre undta-

gelser for tekst- og datamining på andre områder end dem, der er be-

skrevet i artikel 3, herunder det kommercielle område, og vil arbejde for,

at reglerne er praktisk anvendelige, tager hensyn til rettighedshavernes

legitime interesser og ikke forhindrer medlemsstaternes muligheder for

at fastsætte undtagelser i medfør af de nye regler.

arbejder for, at den løsning, som foreslås i forslagets artikel 7-9, giver

kulturarvsinstitutionerne en nem og ubureaukratisk adgang til at anven-

Side 370

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

de værker, der ikke forhandles, og at en endelig ordning så vidt muligt

giver medlemsstaterne fleksibilitet i forhold til implementeringen af for-

slaget;

arbejder for, at hvis der indføres en undtagelse for kulturarvsinstitutio-

nernes brug af værker, der ikke er i handlen, skal rettighedshaverne så

vidt muligt have samme beskyttelse, som den der gives, hvis der indgås

en aftale i medfør af artikel 7;

støtter formålet bag forslaget til artikel 13 om, at rettighedshaverne skal

have gode muligheder for at få betaling, når deres værker anvendes på

internettet, herunder på informationssamfundstjenester hvortil der uplo-

ades værker af private borgere;

lægger vægt på, at det bliver mere klart, hvilke tjenester der bliver om-

fattet af forslaget til artikel 13, og hvilke forpligtelser der pålægges dem,

herunder at der fokuseres på de tjenester, som er i direkte konkurrence

med de almindelige indholdsudbydere, navnlig på AV- og musikområ-

det;

støtter indførelse af foranstaltninger, såsom indholdsgenkendelsestek-

nologier, der kan understøtte effektiviteten af aftaler indgået med rettig-

hedshaverne eller i mangel af aftale forhindre tilgængeligheden af ulov-

ligt materiale;

arbejder for at sikre, at forpligtelserne for de omfattede informations-

samfundstjenester bliver proportionale, og at de tager højde for de sær-

lige forhold, der gælder for små og mellemstore virksomheder;

arbejder for at begrænse mulighederne for misbrug af de foranstaltnin-

ger, der omfattes af artikel 13, bl.a. ved at tydeliggøre hensynet til bru-

gerne af informationssamfundstjenesterne;

lægger vægt på, at det gøres klart, at platforme med brugeruploadet

indhold, der reelt agerer som indholdsudbydere, skal betale til rettig-

hedshaverne;

arbejder for at platforme, som tager alle rimeligt skridt til at forhindre

ulovligt materiale på deres tjenester, har mulighed for at undgå at ifalde

et ansvar;

lægger vægt på, at e-handelsdirektivets regler, herunder regler om an-

svarsfrihed og forbud mod en generel overvågningsforpligtelse, ikke

ændres;

arbejder for, at konsekvenserne af artikel 13 bliver evalueret efter en år-

række;

støtter forslagets artikel 14 om transparens samt, at medlemsstaterne

har manøvrerum til at justere forpligtelserne;

arbejder for, at artikel 15 om aftaleregulering kun sker i særlige tilfælde,

og at en løsning tager højde for de særlige risici, som forlag og produ-

center løber, når de indgår kontrakter med kunstnerne;

støtter forslaget om indførelse af et tvistbilæggelsesorgan, så længe

forslaget ikke kræver, at der oprettes nye organer, og at forslaget ikke

medfører væsentlige statsfinansielle konsekvenser for Danmark;

Side 371

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

støtter princippet om, at kunstnerne skal have et rimeligt vederlag, dog

således at det ikke må gribe ind i den frie prisfastsættelse af rettigheder

eller medføre øgede forpligtelser for staten;

støtter, at der bliver fastsat regler, som præciserer eller kodificerer med-

lemsstaternes muligheder for at fastsætte nationale licenssystemer, så-

som aftalelicenssystemet, dog således at disse regler så vidt muligt af-

spejler den aftalelicensordning, der i dag anvendes i Danmark; og

arbejder for at begrænse de øvrige nye forslag fra Europa-Parlamentet,

som ikke er en del af Kommissionens oprindelige forslag, medmindre de

understøtter gældende dansk ret eller vurderes kun at have uvæsentlige

konsekvenser for Danmark.

Rasmus Nordqvist

roste ministeren for at komme tilbage med et udvidet for-

handlingsoplæg, efter at der var sket så meget i sagen. Det var en forbilledlig

måde at indhente mandater på.

Alternativet havde fra begyndelsen været skeptisk over for forslaget. Det havde

været fremhævet i dansk presse, at direktivet ville medføre et trecifret millionbe-

løb til danske kunstnere. For det første var det uklart, hvor de tal kom fra. For

det andet ville det medføre en masse indskrænkninger af folks ageren på nettet,

som kunne have uhensigtsmæssige konsekvenser. Men det østrigske formand-

skabs kompromisforslag kom måske nogle af hans betænkeligheder i møde.

Det var vigtigt, at udvalget nu gav regeringen et udvidet mandat, så den kunne

forhandle videre. For selv om man kunne ønske sig det anderledes, var det en

realitet, at der nu blev forhandlet om dette forslag, og det handlede om at

dæmme op for de foruroligende aspekter. Ville regeringen støtte formandska-

bets udkast til artikel 11 om mediers ret til selv at vælge, hvad de vil lægge på

nettet?

Omskrivningen af artikel 13 var fornuftig. Kunne ministeren uddybe, hvordan

man sikrede hensynet til brugerne? Hvornår i processen ville man indføre gen-

kendelsesteknologi for at kontrollere, om materiale bryder ophavsretten

–

før

eller efter, at det blev uploadet? Var det inden, kunne man nemlig vinke farvel til

store dele af internettets aktivitet. Samtidig skulle man huske, at de fleste virk-

somheder ikke er store nok til at investere millioner af euro i genkendelsestek-

nologi.

Kulturministeren

svarede med hensyn til artikel 11, at det var vigtigt, at det

blev frivilligt, hvad man ønskede betaling for. Spanien havde forsøgt sig med

obligatorisk betaling, men havde dårlige erfaringer med det, for det gjorde, at

meget internetaktivitet blev kvalt i starten, og det havde negativ betydning for

udviklingen af små virksomheder. Hvis udbyder og rettighedshaver er enige, er

der ingen grund til at påtvinge betaling. Nu kom spørgsmålet om, hvor man drog

skellet mellem mindre og større udbydere med brugergenereret indhold.

Side 372

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

Vedrørende artikel 13 lagde regeringen vægt på, at man først skal reagere, når

man bliver gjort opmærksom på, at man har indhold, som er rettighedsbelagt.

Tanken var netop, at man ikke på forhånd skulle anvende genkendelsestekno-

logi. Tjenesten ville få to muligheder, når den opdagede, at den havde ret-

tighedsbelagt indhold: Den ville enten skulle afregne med rettighedshaverne

eller fjerne det pågældende indholdet og derefter iværksætte manøvrer for at

sikre, at det samme indhold ikke bare bliver uploadet igen dagen efter.

For at finde en balance, der tager hensyn til brugerne, gjaldt det om at tage af-

sæt i det berettigede hensyn, at alle nu bruger medier i deres hverdag. Det ville

f.eks. være at gå for langt, hvis man indførte så stramme reguleringer, at man

ikke kunne lægge en video af et familiemedlems maratonløb på nettet uden at

betale arrangørerne af løbet for det.

Rasmus Nordqvist

ville gerne have brudt de store virksomheders monopoler i

Europa, og YouTube og Facebook sorterede efterhånden under den kategori.

Han var nervøs for, om Kommissionens udspil og Europa-Parlamentets forslag

ville ende med at styrke snarere end bryde monopolerne. Blev der i forhandlin-

gerne udtrykt forståelse for den fare?

Kulturministeren

svarede, at regeringen gik ind for proportionalitet, så virk-

somheder med store milliardomsætninger ville blive mødt med langt skrappere

krav end små, nye virksomheder. Hvis man begyndte at stille samme krav til

alle, ville man understøtte monopolerne og forhindre, at nye virksomheder etab-

lerer sig.

Rasmus Nordqvist

meddelte, at Alternativet støttede forhandlingsoplægget.

Han gentog sin skepsis over for Kommissionens forslag og mente, at det var

vigtigt, at regeringen fik indflydelse på de videre forhandlinger.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

Side 373

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

Punkt 6. Rådsmøde nr. 3655 (konkurrenceevne

–

rum- og forskningsdelen)

den 29.-30 november 2018

EUU alm. del (18)

–

bilag 134 (kommenteret dagsorden)

Uddannelses- og forskningsministeren

ville først fremlægge et punkt om

rumprogrammet til forhandlingsoplæg og derefter to punkter om forskning

–

et til

orientering og et med to forhandlingsoplæg.

1. Forordning om det europæiske rumprogram



Fremskridtsrapport/tidlig forelæggelse

KOM (2018) 0447

Rådsmøde 3655

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Det første punkt på dagsordenen

handler om det kommende rumprogram for 2021-2027.

Formandskabet forventes at præsentere en fremskridtsrapport om de igangvæ-

rende forhandlinger. Forhandlingerne går stærkt. Formandskabet arbejder på at

kunne nå til enighed om en tekst hurtigst muligt. Måske vil Coreper allerede

umiddelbart efter rådsmødet give formandskabet mandat til at indlede forhand-

linger med Europa-Parlamentet. Derfor forelægger jeg punktet nu til et tidligt

forhandlingsoplæg.

Det er fornuftigt at samle EU’s forskellige indsatser vedrørende rummet i ét pro-

gram. Det øger synligheden af rumområdets politiske og strategiske betydning

for EU.

Det nye samlede program understøtter kontinuitet og videreudvikling af flagski-

bene Copernicus for jordobservation og satellitnavigationselementerne Galileo

og EGNOS.

Regeringen støtter, at der i forslaget er et øget fokus på sikkerhed, eksempelvis

cybersikkerhed. Ligeledes er det positivt, at der lægges op til styrket overvågning af

genstande i rummet såsom satellitter i kredsløb og rumskrot, der kan have betyd-

ning for satellitters funktionsevne.

Desuden støtter regeringen, at der udvikles et nyt initiativ om sikker statslig sa-

tellitkommunikation kaldet GOVSATCOM.

Regeringen lægger vægt på, at udvikling og drift af systemerne sker i tæt sam-

arbejde med kompetente organisationer såsom den europæiske rumorganisati-

on ESA og Europas meteorologiske satellitorganisation.

Side 374

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

Det nye program er med til at skabe en tydelig rollefordeling mellem EU og de

kompetente organisationer.

Regeringen støtter, at programmet lægger op til en effektiv og strømlinet forvalt-

ning.

Endelig støtter regeringen, at programmet får en øget fleksibilitet, så det bedre

kan tilpasse sig den teknologiske udvikling.

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, hvilken ansvars- og opgavefordeling mini-

steren så for sig mellem den europæiske rumorganisation og EU. Det var hans

fornemmelse, at EU blandede sig i noget, der kørte fornuftigt i et andet regi.

Søren Søndergaard

ville gerne vide, om der indgik et militært element i det eu-

ropæiske rumprogram. Og i givet fald hvad?

Sofie Carsten Nielsen

tilsluttede sig forhandlingsoplægget og syntes, at det var

godt, at rumprogrammet endelig blev mere samlet. Indeholdt programmet ele-

menter, som Danmark ikke kunne være en del af på grund af forsvarsforbehol-

det?

Uddannelses- og forskningsministeren

svarede Kenneth Kristensen Berth, at

ESA har anden funktion, og at EU tager sig af de omfattende infrastrukturer på

Copernicus og Galileo, som man var blevet vant til at bruge i det danske land-

brug. Der var eksempler på programmer, som man samlede via forordningen.

Man ønskede at sikre, at strategien også var en erhvervsstrategi, der gav forret-

ningsmuligheder

i henhold til EU’s rumstrategi. Det var altså ikke et forsøg på at

bevæge sig ind på andres områder, men på at gøre europæisk rumpolitik mere

synlig og samarbejdende.

Svaret på Søren Søndergaards spørgsmål var nej. Der var tale om et civilpro-

gram, om end der kunne være nogle dobbeltanvendelsesmuligheder.

Til Sofie Carsten Nielsen sagde ministeren, at forbeholdet ikke spillede ind, da

programmet var civilt.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

Side 375

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

2. Rådskonklusioner om beslutningsmodellen for det europæiske rum for

forskning



Vedtagelse

Rådsmøde 3655

–

bilag 1 (samlenotat side 7)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Det andet punkt på dagsordenen er

vedtagelse af rådskonklusioner om det europæiske forskningsrum efter 2020.

Rådskonklusionerne anerkender, at et fuldt fungerende europæisk forsknings-

rum kan bidrage til mere effektive og sammenhængende økosystemer for forsk-

ning i medlemsstaterne.

Rådskonklusionerne opfordrer medlemsstaterne og Europa-Kommissionen til at

optimere det nuværende samarbejde om eksisterende prioriteter såsom øget

forskermobilitet, udvikling af effektive forskningssystemer og åben videnskab.

Der lægges op til at bevare den nuværende struktur med de allerede etablerede

arbejdsgrupper. Revidering af strukturen, beslutningsmodel og arbejdsgrupper

bør drøftes i lyset af den forventede meddelelse fra Europa-Kommissionen i

2020 om det europæiske forskningsrum.

Regeringen støtter rådskonklusionerne. Det er vigtigt for regeringen, at råds-

konklusionerne ikke foruddiskonterer forhandlingerne om rammeprogrammet.

Desuden støtter regeringen, at rådskonklusionerne anerkender den koordine-

rende og rådgivende rolle, som det europæiske forskningsrum har.

Side 376

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

3. Horisont Europa-pakken: Rammeprogrammet for forskning og

innovation 2021-2027 (1. læsning)

Rådsmøde 3655

–

bilag 1 (samlenotat side 10)

EUU alm. del (2018-19)

–

bilag 33 (udvalgsmødereferat side 1269,

senest behandlet i EUU 21/9-18)

a) Rammeprogrammet og dets reger for deltagelse og deling

–

Delvis generel indstilling

KOM (2018) 0435

Ministerens forelæggelse af punkt 3 a og 3 b var samlet under ét. Mandatgiv-

ningen fremgår under de respektive punkter.

Uddannelses- og forskningsministeren:

Det tredje og sidste punkt på dags-

ordenen består af to dele. For det første en delvis generel indstilling på forord-

ningen om Horizon Europe. For det andet en fremskridtsrapport om særpro-

grammet for implementering af forsknings- og innovationsaktiviteter.

Det betyder med andre ord, at formandskabet ønsker enighed om den overord-

nede programstruktur foruden de dele, der er koblet til budgetmæssige spørgs-

mål. Disse indgår i forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme.

Jeg vil gerne forelægge forhandlingsoplæg på både forordningen og særpro-

grammet, fordi de to tekster hænger sammen: særprogrammet uddyber teksten

i forordningen.

De centrale elementer i mit forhandlingsoplæg er følgende:

Formandskabets kompromisforslag er resultatet af flere måneders intense for-

handlinger og er set fra regeringens side tilfredsstillende. Jeg mener, at kom-

promisforslaget rammer en god balance. Forslaget fokuserer på den ene side

på stærk grundforskning baseret på forskernes egne fremragende ideer.

På den anden side udstikker programmet en solid ramme for strategisk forsk-

ning, som kan bidrage til løsninger på de globale udfordringer og banebrydende

innovation. Det har vi brug for, hvis Europa skal være i stand til at konkurrere

med bl.a. USA og Kina om fremtidens markeder.

Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende Horisont Europa ikke fo-

regriber forhandlingerne om den kommende flerårige finansielle ramme.

Jeg kan i den sammenhæng nævne, at de dele, der vedrører budget og forde-

lingen af midler mellem programdele først vil blive drøftet, når MFF-

Side 377

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

forhandlingerne er overstået, og vi dermed kender det endelige budget for ram-

meprogrammet.

Regeringen lægger endvidere vægt på, at rammeprogrammets civile natur fast-

holdes. Det lægger formandens kompromisforslag også op til.

Excellence fastholdes som det bærende element for finansiering af forsknings-

og innovationsaktiviteter i rammeprogrammet.

Horisont Europa fortsætter på det punkt, hvor Horisont 2020 slipper. Det er for

regeringen en helt central forudsætning for at bevare den forskningsstyrke, som

EU har opbygget blandt andet gennem det her rammeprogram.

Det Europæiske Forskningsråd bevarer sin kendte struktur og autonomi. Det er

også centralt for regeringen. Ligeledes fortsætter mobilitetsprogrammet Marie

Skłodowska-Curie

i sin kendte form.

Den vigtige dagsorden om bedre deling af forskningsresultater

–

open access-

dagsordenen

–

er der også fortsat fokus på.

Det er vigtigt for regeringen, at rammeprogrammet støtter tværfaglig, strategisk

forskning med udgangspunkt i EU’s overordnede politiske målsætninger, herun-

der FN's verdensmål.

Formandskabets kompromisforslag styrker dette, især med søjle 2, som fokuse-

rer på at bidrage til løsninger på de globale udfordringer. Særlig er aktiviteter

vedrørende klima, energi og kunstig intelligens vigtige for regeringen. Nøgletek-

nologierne

–

fotonik, avancerede materialer, produktionsteknologier, industriel

bioteknologi samt mikro- og nanoelektronik

–

er en integreret del af søjle 2, hvil-

ket regeringen finder vigtigt.

Derudover introducerer søjle 2 såkaldte missioner for forskningen. Lad mig i den

sammenhæng nævne, at regeringen sammen med interessenter har identifice-

ret forslag til missionsområder af særlig dansk interesse.

Disse missionsområder af særlig dansk interesse står også centralt under drøf-

telserne på europæisk niveau. Det er positivt.

EU har et dilemma. Vi skaber fremragende forskningsresultater i hele EU, men

formår ikke i tilstrækkelig grad at omsætte dem til innovative løsninger, der kan

komme ud på markedet og gøre gavn. Formandskabets kompromisforslag læg-

ger op til at styrke koblingen mellem forskning og innovation bedre end hidtil ved

Side 378

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

at samle en række innovationsaktiviteter under forslaget til Det Europæiske In-

novationsråd.

Målsætningen er at have en mere flydende overgang mellem de forskellige for-

mer for støtte til de forskellige faser inden for innovation.

Det Europæiske Innovationsråd skal ligeledes støtte både udvikling i de tidligere

faser, hvor produkters anvendelsesmulighed testes

–

og de senere faser, hvor

innovative produkter og løsninger skal ud på markedet og bruges i samfundet.

Det er vigtigt for regeringen, at støtte til innovation bliver mere enkel til gavn for

særlig mindre virksomheder og startups.

Formandskabets kompromisforslag inkluderer et forslag til et særskilt program

for "widening"

–

altså støtte til de lande, der ikke klarer sig så godt i rammepro-

grammet. Det er mere eller mindre en fortsættelse af tilgangen fra det nuværen-

de rammeprogram Horizon 2020.

Geografiske kriterier er dermed indhegnet i denne særskilte del. Regeringen

finder det yderst positivt, at kompromisforslaget fortsætter denne kendte tilgang

til widening-aktiviteter. Medlemsstaterne har nationalt og med støtte fra struktur-

og investeringsfonde et ansvar for opbygningen af økosystemer inden for forsk-

ning og innovation.

Deltagelsesreglerne forbliver mere eller mindre de samme som i det nuværende

program Horisont 2020. Dermed fortsættes den store forenkling, der skete mel-

lem det syvende rammeprogram og Horisont 2020. Det støtter regeringen. Både

forskere og virksomheder skal kunne fokusere på deres kerneopgaver frem for

tunge, administrative processer.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at regeringen og Dansk Folkeparti generelt

så forskelligt på, hvor stor en rolle EU skal spille i forhold til forskningsmidler.

Han nøjedes med ”at mene”, at tildelingen af midler skulle baseres på excel-

lenceprincippet, så de tildeles de bedste projektforslag. Var regeringens bløde

formulering udtryk for, at Danmark var udfordret? Hvis man skal retfærdiggøre

en europæisk indblanding, må excellenceprincippet ligge til grund for denne

indblanding.

Søren Søndergaard

sagde, at Enhedslisten havde stemt imod det nuværende

program i Folketinget, da man kunne bruge pengene til forskning i atomkraft. Et

stigende antal lande tog afstand fra atomkraft. Var det inden for rammepro-

grammet lagt op til at bruge penge på forskning i atomkraft?

Side 379

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

Sofie Carsten Nielsen

var tryg ved ministerens udsagn om, at excellenceprin-

cippet spillede en afgørende rolle. Hun tolkede ministerens orientering i retning

af, at regeringen lagde allermest vægt på søjle 1, hvor princippet gjaldt. Det må

være forskningens grundessens ikke at give penge til mindre gode projekter,

bare fordi de kommer fra lande, der er dårligere stillet. Horisont Europa-

programmet indeholdt nu en opdeling på missioner. Hvordan blev de fastlagt, og

hvilke missioner var der tale om?

Rasmus Nordqvist

spurgte, om der skulle gå penge til decideret militær forsk-

ning herfra.

Uddannelses- og forskningsministeren

svarede Kenneth Kristensen Berth, at

formuleringen snarere var et udtryk for, at Danmark stod godt. Kommissionen

støttede op om excellenceprincippet her, og der var fornuftige diskussioner un-

der forhandlingerne om, at de geografiske principper kan udfordre excellence-

princippet. Han regnede med, at der var enighed om ikke at lade det ske. Hvis

det ikke var tilfældet, ville regeringen stå last og brast med excellenceprincippet

og sige fra under diskussionen om MFF’en.

Det var ikke eksplicit udelukket, at man kunne støtte forskning i atomkraft, var

svaret til Søren Søndergaard. Men det var også et grundprincip, at programmet

var rettet mod rene og nye energiformer.

Til Sofie Carsten Nielsen sagde ministeren, at regeringen prioriterede søjle 1,

fordi den lægger op til fri forskning, som de danske forskere kan have et godt

udbytte af. Dog insisterede regeringen på, at excellenceprincippet skulle gøre

sig gældende for alle tre søjler. Søjle 2 havde fokus på den strategiske forskning

og missioner til gavn for samfundet, og det kunne regeringen også godt lide.

Om udvælgelsen af missioner sagde ministeren, at man fra dansk side havde

budt ind med bæredygtig energi, nye teknologier og sundhedsområdet. Kom-

missionen havde bl.a. stillet forslag om missionerne: at konstruere den første

kvantecomputer i EU, få CO

-frie byer og bekæmpe/udrydde børnekræft. De

missioner kunne Danmark godt se sig selv i. Missionerne udgjorde ca. 10 pct. i

søjle 2. Ministeren håbede på, at de brede udfordringer ville bringe en anden

dynamik ind i forskningen, og at man ville se på, hvad der gør gavn i samfundet.

Til Rasmus Nordqvist sagde ministeren, at militær forskning

hørte under EU’s

forsvarsfond, der kørte særskilt og var under erhvervsministerens ressort. Det

skulle altså ikke diskuteres på mødet, og der ville heller ikke blive afsat midler til

det i programmet.

Side 380

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

Søren Søndergaard

støttede forhandlingsoplægget på baggrund af ministerens

forsikring om, at der ikke var indbygget en militær komponent. Ministeren kunne

dog ikke udelukke, at der ikke ville gå penge til forskning i atomkraft. Kunne han

sige, om der i det hidtidige program var afsat penge til det formål?

NOT

Uddannelses- og forskningsministeren

kunne ikke give et svar på stående fod

og ville vende tilbage skriftligt.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Enhedslisten havde ytret sig imod det.

b) Særprogrammet for implementering af Horisont Europa

–

Fremskridtsrapport/Tidlig forelæggelse

KOM (2018) 0436

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

Side 381

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

Punkt 7. Rådsmøde nr. 3655 (konkurrenceevne

–

indre markedsdelen) den

29.-30 november 2018

EUU alm. del (18)

–

bilag 134 (kommenteret dagsorden)

Erhvervsministeren

ville ville forelægge to sager til forhandlingsoplæg: et om

supplerende beskyttelsescertifikater for lægemidler til tidligt forhandlingsoplæg,

da man ikke forventede at opnå enighed på rådsmødet. Hvad angik det andet

forhandlingsoplæg om programmet for det indre marked, forventede han en del-

vis generel indstilling på rådsmødet, dvs. enighed om kriterierne i programmet,

men ikke om beløbet.

De resterende sager var til orientering.

Forordningsforslag om program for det indre marked under EU’s

flerårige finansielle ramme for 2021-2027



Delvis generel indstilling

KOM (2018) 0441

Rådsmøde 3655

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

Erhvervsministeren:

Før jeg gennemgår forslaget, vil jeg lige give lidt kontekst

for forelæggelsen.

Da forslaget hører til under Kommissionens forslag til EU’s budget for 2021-

2027, drøfter man i forhandlingerne her det faglige indhold. Det vil sige, at vi

drøfter, hvorvidt man inden for rammerne af programmet ønsker at finansiere

f.eks. udviklingen af europæiske standarder og andre tiltag, der kan styrke det

indre marked. Vi drøfter derfor ikke, hvor mange penge der skal afsættes til så-

dan en indsats.

Derfor forventer vi, at Rådet snart når frem til en delvis generel indstilling. Det

betyder, at vi forventer, at der snart er enighed om det specifikke indhold i pro-

grammet.

De horisontale elementer

–

dvs. hvor mange penge der afsættes til de enkelte

programmer

–

er afhængige af de overordnede MFF-forhandlinger og er dermed

endnu ikke på plads.

I dag drøfter vi altså indholdet af programmet og ikke, hvor mange penge der

skal gives til det.

Forslaget

Side 382

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

Indre markedsprogrammet er et nyt program, der dog i høj grad viderefører en

række eksisterende indsatser på forskellige områder, som samlet skal bidrage til

et velfungerende indre marked. Formålet er generelt set at understøtte og for-

bedre det indre marked. Programmet omfatter både tværgående elementer og

sektorspecifikke områder.

Af tværgående elementer kan nævnes en indsats for at forbedre håndhævelsen

af den gældende indre markedslovgivning. Man ønsker bl.a. at understøtte

samarbejdet mellem håndhævelsesmyndighederne såsom den uformelle pro-

blemløsningstjeneste SOLVIT.

Af sektorspecifikke områder har programmet for det første fokus på at forbedre

de små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne. Det handler bl.a. om

at bygge videre på det eksisterende rådgivningsnetværk for

SMV’er og

at frem-

me eksempelvis innovation i SMV’er gennem partnerskaber, som virksomheder

kan søge om at deltage i.

For det andet er det et særskilt mål for programmet at understøtte udviklingen af

europæiske standarder.

Standarder er vigtige for forbrugere, myndigheder og industrien, fordi de får ting

til at passe sammen

–

f.eks. at din USB-mus virker til en hvilken som helst com-

puter. Det skal både sikre et mindstemål af sikkerhed og kvalitet, men det styr-

ker også handlen på tværs af grænser, at varer er lige anvendelige for forbruge-

re og virksomheder i Spanien og i Polen.

For det tredje har programmet særligt fokus på forbrugernes interesser i det in-

dre marked. Her indgår bl.a. oplysningsarbejde og støtte til samarbejde mellem

myndigheder på tværs af grænser.

For det fjerde skal programmet understøtte et højt sundhedsniveau i fødevare-

kæden. Det handler altså at overvåge, forebygge og udrydde forskellige syg-

domme blandt dyrebesætninger. Det skal altså sikre en sikker og bæredygtig

fødevarekæde, som er en forudsætning for samfundet og det indre marked.

For det femte skal programmet understøtte sammenlignelige og pålidelige euro-

pæiske statistikker. Det skal bidrage til lovgivning af høj kvalitet ved at under-

bygge udviklingen, implementeringen og evalueringen af alle EU-politikker.

Regeringens holdning

Programmet udgør en lille andel af det samlede MFF-forslag, og Kommissionen

lægger op til en størrelse svarende til under 0,5 pct. af det samlede budgetforslag.

Side 383

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

Ikke desto mindre finder regeringen, at programmet tjener et vigtigt formål. Det

indre marked giver danske virksomheder og borgere adgang til et stort marked

med mange forbrugere og varer. Der er altså et helt centralt for Danmarks

vækst og konkurrenceevne.

Regeringen støtter derfor, at der som en del af det flerårige finansielle ramme

for 2021-2027 oprettes et program, der skal sikre et effektivt og velfungerende

indre marked og dermed skabe fælleseuropæisk merværdi.

Regeringen støtter intentionen i forslaget, hvor en række tidligere selvstændige

programmer samles i et program, idet det kan give mulighed for at skabe syner-

gier og nytænke tidligere indsatser.

Regeringen lægger dog vægt på, at drøftelserne vedrørende indre markedspro-

grammet ikke foregriber de horisontale forhandlinger om den kommende finan-

sielle ramme, idet regeringens hovedprioritet for MFF-forhandlingerne er at sikre

et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af EU's BNI.

Regeringen lægger desuden vægt på, at medlemsstaterne bliver inddraget i

uddelingen af midler under programmet, efter det er vedtaget. Dette tyder der

på at være bred opbakning til i Rådet.

Jeg håber at udvalget kan støtte regeringens linje, hvormed vi støtter oprettel-

sen af programmet og medlemsstaternes inddragelse i udmøntningen.

Søren Søndergaard

ville gerne vide, om forslaget kom til at omfatte områder,

der var totalharmoniserede.

Rasmus Nordqvist

fandt det fornuftigt at have fokus på SMV’er og iværksætte-

re. Han støttede forhandlingsoplægget, om end han gerne havde set, at ministe-

ren havde brugt

ordet ”bæredygtighed” flere gange.

Erhvervsministeren

sagde, at regeringen arbejdede kontinuerligt for bæredyg-

tighed, og at man også gerne ville bringe det i fokus her.

Svaret til Søren Søndergaard lød, at der blev sat nogle rammer for områder af

betydning for det indre marked. Det kunne eventuelt dække over områder, der

var totalharmoniserede, men det blev ikke fastsat i det omtalte program.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Enhedslisten havde ytret sig imod det.

Side 384

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

5. Forordningsforslag om det supplerende beskyttelsescertifikat for

lægemidler (SPC)



Tidlig forelæggelse

KOM (2018) 0317

Rådsmøde 3655

–

bilag 2 (samlenotat side 19)

Erhvervsministeren:

Sagen forelægges til tidligt forhandlingsoplæg. Det er en

sag, der vil få negative økonomiske konsekvenser de danske lægemiddelprodu-

center og derfor optager regeringen. Vi har været meget kritiske over for forsla-

get og har derfor allerede nu brug for i forhandlingerne tydeligt at vise, hvor vi

står.

SPC

–

Supplementary Patent Certificate

–

eller supplerende beskyttelsescertifi-

kat

–

er en yderligere patentbeskyttelse, som er indført, da den almindelige 20

–

årige beskyttelsesperiode for patenter ikke altid er tilstrækkelig inden for de

brancher

–

som f.eks. lægemiddelindustrien

–

hvor et produkt ikke må komme

på markedet, før der foreligger en offentlig godkendelse.

SPC-forordningen giver derfor mulighed for at forlænge den 20-årige grundpa-

tentbeskyttelse i op til 5 år. På den måde har virksomhederne beskyttelse i læn-

gere tid og kompenseres for tabet af den effektive patentbeskyttelse, der er gået

tabt på grund af godkendelsesprocedurer.

Forslagets indhold

Forslaget har til formål at styrke europæiske generiske producenters konkurren-

ce i tredjelande

–

altså at gøre europæiske kopiprodukter mere konkurrencedyg-

tige. Forslaget lægger derfor op til at indføre en undtagelse til den supplerende

5-årige patentbeskyttelse

–

en såkaldt produktionsdispensation til eksportformål.

Undtagelsen vil tillade EU baserede kopiproducenter at producere lægemidler,

der er beskyttet i EU, til eksport til lande uden for EU, hvor SPC-beskyttelsen er

udløbet eller ikke eksisterer.

Forslaget blev fremsat den 28. maj i år som en del af Kommissionens strategi

for det indre marked. Forslaget gør det altså muligt at producere generisk medi-

cin under SPC-beskyttelsesperioden.

Et helt centralt element er, at forslaget alene skal bruges til eksportformål til

markeder, hvor der ikke er beskyttelse. Det er dermed ikke hensigten med for-

slaget at røre ved SPC-beskyttelsen på det indre marked i EU.

Derudover indeholder forslaget en række foranstaltninger, der skal sikre, at de

generiske produkter ikke kommer ind på EU’s marked, før SPC’et er udløbet.

Side 385

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

Der er f.eks. krav om, at myndighederne skal oplyses om igangsættelse af pro-

duktion og til hvilke markeder og krav om særlig mærkning af lægemidlerne til

eksport. Yderligere er der også krav til at generikaproducenten skal varsle SPC-

holder om aktiviteterne.

Regeringens holdning

Det er regeringens opfattelse, at de eksisterende regler er et vigtigt og effektivt

redskab for den danske medicinalindustri. Reglerne skaber incitament til at in-

vestere i forskning og innovation i EU inden for medicinalindustrien.

Den danske medicinalproduktion består udelukkende af innovative lægemidler

og udgør 17 pct. af den samlede danske vareeksport. Derfor er rammevilkårene

for den innovative lægemiddelindustri en vigtig prioritet for regeringen

–

og in-

dustrien er af betydelig vigtighed for dansk økonomi og erhvervsliv.

Vi skal dog samtidigt huske, at det er vigtigt, at der er adgang til generiske læ-

gemidler, der kan udgøre et billigere alternativ til den originale medicin.

Et konkurrencedygtigt og velfungerende generisk marked skal opretholdes, men

uden at svække innovation og biovidenskab i EU. Det er vigtigt, at vi bevarer

incitamentet og rammevilkårene, så ny og innovativ medicin og behandlinger

fortsat udvikles.

Og nu bliver det mere teknisk, men ikke desto mindre vigtigt for at forstå betyd-

ningen for konkurrencesituationen for den innovative industri ved ændringen af

SPC: Lægemidler produceret i EU

–

og godkendt af det europæiske medicinal-

agentur

–

betragtes i mange tredjelande som værende af særligt høj kvalitet.

Der er derfor større tiltro til dem end til lokalt producerede lægemidler. Konkur-

rencen mellem lokalt producerede og EU-producerede lægemidler er derfor reelt

begrænset.

Undtagelsen vil derfor betyde, at en dansk medicinalvirksomhed

–

i SPC-

perioden

–

kan komme til at konkurrere mod en kopi af eget produkt produceret

i EU, men på det kinesiske marked. Det forekommer uhensigtsmæssigt.

Regeringen vil derfor arbejde for at bevare den nuværende balance i den eksi-

sterende SPC-forordning, hvorfor regeringen mener, at forslaget bør afgrænses

til den mindst indgribende løsning for den innovative industri.

Regeringen lægger derfor vægt på at få afklaret grænserne for brugen af undta-

gelsen. Det er vigtigt, at der skabes fornøden klarhed og forudsigelighed for den

samlede lægemiddelindustri.

Side 386

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

Regeringen arbejder derfor for at få afgrænset forslaget anvendelsesområde, så

det bliver tydeligt, hvornår der foreligger produktion af generiske lægemidler og

hvilke handlinger

de i forslaget omtalte ”strengt nødvendige relaterede handlin-

ger” for produktionen af generiske lægemidler dækker over. Dette er ikke klart

defineret i forslaget og kan lede til usikkerhed for industrien og mulighed for om-

gåelse af reglerne.

Regeringen lægger vægt på, at forslaget ikke kommer til at påvirke verserende

ansøgninger om SPC-beskyttelse, og at der ikke sker omgåelse af reglerne, så

generisk medicin, der produceres til eksport, kommer ind på det europæiske

marked før SPC’ets udløb. Det vil nemlig

være skadeligt for den innovative in-

dustri også på deres hjemmemarked.

Endelig lægger regeringen afgørende vægt på, at Kommissionens forslag ikke

udvides til yderligere at svække SPC-beskyttelsen gennem en tilladelse af op-

lagring eller ved at udvide produktionsundtagelsen

med eksisterende SPC’er.

Sker dette, vil Danmark stemme nej til forslaget.

Grunden til, at vi trækker grænsen her, er, at generiske producenter i forvejen

har en let og hurtig adgang til det europæiske marked efter SPC-beskyttelsens

udløb. Tillader man også produktion til oplagring, vil det yderligere udhule SPC-

beskyttelsen.

Udvides forslaget til at omfatte allerede

eksisterende SPC’er,

begrænses origi-

nalproducenternes rettigheder og de vil opleve ændrede vilkår for deres investe-

ringer i udviklingen af ny medicin fra den ene dag til den anden.

Samlet set er regeringen er ikke overbevist om, at der er behov for de foreslåe-

de ændringer på området, som risikerer at stille den danske innovative industri

dårligere end i dag.

Det er efter regeringens opfattelse vigtigt, at forslaget ikke bør udvides til at gå

videre, end hvad der er foreslået af Kommissionen - nemlig at styrke den gene-

riske industris konkurrenceevne i tredjelande, hvor der ikke foreligger beskyttel-

se.

Jeg håber, at udvalget kan støtte regeringens linje.

Kenneth Kristensen Berth

ville gerne vide, hvem der havde efterspurgt forsla-

get. Alle ved, at produkter,

der ikke lever op til EU’s krav, alligevel kommer ind,

så var det ikke utopisk at forestille sig, at det ikke også ville gøre sig gældende

for lægemidler

–

særlig i de lande, der har mindre kontrol med den slags. Mini-

steren sagde, at forslaget skulle styrke europæiske medicinalvirksomheders

Side 387

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

konkurrenceevne i tredjelande, men hvorfor var der brug for at styrke den, hvis

de allerede havde en fantastisk konkurrenceevne, fordi tredjelandsborgere ser

det som et kvalitetsstempel, at medicinen er fra Europa? Han støttede regerin-

gens forhandlingsoplæg, men syntes, at det var et hovedrystende forslag fra

Kommissionen.

Søren Søndergaard

kunne ikke helt gennemskue, hvis interesser der blev va-

retaget. Kunne ministeren bekræfte, at EU havde oplevet en større udflytning af

producenter af generiske produkter de seneste år? Enhedslisten var mere ind-

stillet på at støtte Kommissionens forslag end regeringens forhandlingsoplæg.

Søren Søndergaard havde bemærket, at regeringen i sit forhandlingsoplæg lag-

”afgørende

vægt på” et element, men så vidt han var orienteret ville det blo-

kere for muligheden for at forhandle. Var ministeren ikke bange for at sætte sig

uden for indflydelse?

Rasmus Nordqvist

forstod ikke, hvorfor det skulle være så slemt et forslag, for

hvis man vil lave kopimedicin, lægger man bare sin fabrik uden for EU. Der var

tale om at producere til markeder uden for Europa, hvor der allerede blev solgt

kopimedicin, så europæiske virksomheder kan konkurrere med eksempelvis

kinesiske medicinalvirksomheder, der selv laver kopimedicin. Om det trådte i

kraft bagud- eller fremadrettet kunne dog godt være kritisk.

Erhvervsministeren

svarede Kenneth Kristensen Berth, at det var hans opfat-

telse, at forslaget ikke var initieret af Kommissionen, men kom fra EU-lande

–

særlig syd- og østeuropæiske lande (Spanien, Portugal, Polen, Bulgarien, Un-

garn, Letland og Slovenien), der har en omfangsrig produktion af generiske pro-

dukter. Han kunne ikke sige noget om, hvor meget de enkelte lande måtte have

presset på. De danske interesser var til at overse, fordi der ikke er en produktion

af kopimedicin i Danmark. Det var problematisk at sikre, at kopiprodukter ikke

ender i EU. Der var foretaget tiltag om mærkning til eksport, så man kan identifi-

cere dem, og krav om notificering, så der kan føres mere kontrol med det af

toldmyndighederne.

Kenneth Kristensen Berth havde spurgt, hvordan forslaget skulle styrke den eu-

ropæiske medicinalindustri. Selv havde ministeren fremført, at det skulle være

med til at styrke den europæiske generiske medicinalindustri, så de kan sælge

f.eks. i Kina, hvis der ikke er den samme beskyttelse. Ulempen var, at den eu-

ropæiske medicinalindustri var langt foran den kinesiske, så konkurrencen mel-

lem originale og kopiprodukter i Kina ville i høj grad komme til at stå mellem eu-

ropæiske producenter. Øger man antallet af de generiske producenter i Kina,

fortrænger man de originale producenter. Man risikerede dermed at svække

innovation og udvikling af lægemidler og samtidig styrke kopiproducenter. Det

var også et svar til Rasmus Nordqvist, der ikke forstod, hvorfor det var så skidt

Side 388

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

et forslag. Regeringen var optaget af innovation på lang sigt, for det vil være

godt for patienter, at der bliver udviklet nye produkter.

Til Søren Søndergaard sagde ministeren, at han ikke havde ikke nogle tal på

det, men at det var hans indtryk, at produktionen af generiske produkter ganske

rigtigt havde flyttet sig. Det var også et af argumenterne bag forslaget: at man

ville styrke de trængte generiske producenter. Man kunne godt argumentere

med, at producenterne så bare ville lægge deres produktion uden for Europa. I

andre sammenhænge som f.eks. arbejdsforhold og skatteforhold plejede ven-

strefløjen ikke at bruge det argument, men hvis det blev brugt fremover, kunne

man nok møde hinanden på en række punkter. Regeringen var tilhænger af at

fastholde høje standarder

–

også inden for beskyttelsen af patenter på lægemid-

ler.

Om hvorvidt Danmark satte sig uden for indflydelse sagde ministeren, at det var

korrekt, at man nogle gange havde brugt den argumentation, at man ikke ville

sætte sig uden for indflydelse ved fra starten af at erklære sig modstander af et

forslag, men det kunne også handle om at trække i en retning. Det gjorde det

her. Danmark var grundlæggende modstander af forslaget og så gerne, at det

ikke blev vedtaget, men ville forsøge at gå ind i forhandlingerne og ville sætte

en grænse et sted. Et flertal af landene ville gerne have bragt forslaget igen-

nem, og Danmark gik ind i forhandlingerne med en smertegrænse.

Rasmus Nordqvist

ville gerne vide, hvor stor en markedsandel den originale

medicin har på de markeder, hvor der også bliver solgt kopimedicin. Han forstod

ikke regeringens holdning, for man havde at gøre med nogle markeder, hvor

kopimedicinen fylder. Så hvad gik man glip af? Hvor kom man til at mangle pen-

ge til innovation? Det var synd, at Danmark i forhandlingerne satte sig over i et

hjørne i stedet for at arbejde for at nogle af de elementer, der kunne gøre det til

et bedre forslag

–

som f.eks. hvordan man indfasningen af lovgivningen

–

kom

med.

Erhvervsministeren

kunne ikke på stående fod svare på, hvor stor originalme-

dicinens andel var, men det var hans indtryk, at der var flere kopivarer uden for

Europa, bl.a. fordi beskyttelsen af originalprodukter er svagere der, og beskyt-

telsesperioden er længere i Europa. De originale produkter fyldte altså mere på

de europæiske markeder end i Kina eller Indien.

Rasmus Nordqvist

var indforstået med problematikken, men syntes, at rege-

ringen lagde afgørende vægt på de forkerte elementer. Han kunne dermed ikke

støtte forhandlingsoplægget.

Side 389

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Enhedslisten og Alternativet havde ytret sig imod det.

Side 390

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

6. Forordningsforslag til fremme af fairness og transparens mellem

virksomhedsbrugere og online formidlingstjenester (P2B-forslaget)



Udveksling af synspunkter

KOM (2018) 0238

Rådsmøde 3655

–

bilag 2 (samlenotat side 31)

EUU alm. del (2018-19)

–

bilag 33 (udvalgsmødereferat side 1272

FO, forhandlingsoplæg forelagt EUU 21/9-18)

Erhvervsministeren:

Forslaget blev forelagt udvalget til forhandlingsoplæg den

21. september i år. Sagen er på dagsordenen til rådsmødet til generel indstilling

og forelægges udvalget til orientering.

Forslaget har til formål at styrke det digitale indre marked ved at skabe mere

gennemsigtighed og bedre klageadgang for de virksomheder, der sælger deres

varer og ydelser på digitale platforme. Forordningen regulerer altså relationen

mellem digitale platforme og de virksomheder, som benytter disse.

Det er forventningen, at punktet på rådsmødet vil rumme en politisk diskussion

af forordningens forhold til national ret.

Der har under forhandlingerne været diskussioner om, hvorvidt nationale regler

skal have forrang for forordningen. Det skyldes, at enkelte lande har visse nati-

onale forbud for platforme i visse brancher. Det er dog vigtigt at slå fast, at så-

danne forbud ikke umiddelbart berøres af forordningen.

Det er også forventningen, at der vil være en drøftelse af, hvorvidt der skal ud-

peges offentlige myndigheder til håndhævelse af forordningen.

Generelt mener jeg, at forslaget har den rette balance og fortsat understøtter

små og mellemstore virksomheder

–

både når det gælder virksomhedsbrugerne,

men også platformene selv. Uden at føre til unødige byrder. Det har vi selvfølge-

lig også arbejdet for fra dansk side.

Alt i alt er der efter regeringens opfattelse tale om et fornuftigt forslag til generel

indstilling, der kan adressere mulige udfordringer i den digitale økonomi i forhol-

det mellem platforme og virksomheder.

Selv om jeg tror, at der vil være en diskussion af bl.a. offentlig håndhævelse på

rådsmødet, er det min forventning, at alle landene vil støtte op om den generelle

indstilling.

Side 391

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

7. Forordningsforslag om generelle krav til køretøjssikkerhed i

forbindelse med typegodkendelse af motorkøretøjer



Udveksling af synspunkter

KOM (2018) 0286

Rådsmøde 3655

–

bilag 2 (samlenotat side 45)

EUU alm. del (2018-19)

–

bilag 138 (udvalgsmødereferat side 213

FO, forhandlingsoplæg forelagt 2/11-18)

Erhvervsministeren:

Transport-, bygnings- og boligministeren fik mandat af

udvalget den 2. november i år, og sagen forelægges derfor til orientering. For-

målet med forordningen er primært at øge færdselssikkerheden i Unionen ved at

revidere minimumskravene for sikkerhedsudstyr i motorkøretøjer.

Kommissionen foreslår derfor 17 konkrete sikkerhedsforanstaltninger. For at

sikre at alle nye køretøjer i tilstrækkelig grad udstyres med de pågældende sik-

kerhedsforanstaltninger, indføres de som krav i forbindelse med typegodkendel-

sen af køretøjet.

Regeringen støtter det overordnede formål med Kommissionens forslag og er

positiv over for, at Kommissionen vil højne den generelle køretøjssikkerhed,

herunder for de bløde trafikanter.

Regeringen anser tekniske løsninger som et effektivt middel til at fremme færd-

selssikkerheden og er enig med Kommissionen i, at der er behov for en revide-

ring af minimumsstandarderne for sikkerhedsudstyr i køretøjerne.

Regeringen har netop derfor arbejdet for, at Kommissionen skulle fremsætte et

ambitiøst forslag for at styrke færdselssikkerheden. Kommissionen har lyttet til

blandet andet de danske ønsker, og dette forslag afspejler en ambitiøs tilgang til

området.

Er der yderligere spørgsmål til denne sag, vil jeg henvise til transportministeren.

Side 392

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

8. Rådskonklusioner om fremtidens EU industripolitiske strategi



Præsentation/Politisk drøftelse

KOM (2017) 0479

Rådsmøde 3655

–

bilag 2 (samlenotat side 62)

Erhvervsministeren:

Det østrigske formandskab har udarbejdet et udkast til

rådskonklusioner om en europæisk industripolitik, der ventes drøftet og vedtaget

på rådsmødet.

Rådskonklusionerne tager afsæt i tidligere drøftelser og gentager ønsket om at

udvikle en fremtidssikret politisk ramme, der kan styrke industriens konkurren-

ceevne og fastholde arbejdspladser i Europa.

Rådskonklusionerne skal tilskynde den kommende Kommission til at udarbejde

en ny erhvervspolitisk strategi frem mod 2030, som bl.a. skal indeholde en fæl-

les plan for, hvordan man kan koordinere initiativer på regionalt, nationalt og

EU-niveau.

Der forventes at være opbakning til rådskonklusionerne. Regeringen støtter og-

så overordnet rådskonklusionerne, men ønsker mere fokus på frihandel og bed-

re regulering.

Det er vigtigt, at alle de fælles politikker sigter på at understøtte vores virksom-

heder bedst muligt i omstillingen til en global økonomi, hvor bæredygtighed og

digitalisering er blandt de store både udfordringer og muligheder.

Rasmus Nordqvist

henviste til bl.a. Amnesty Internationals høringssvar, der

bl.a. var inde på, om Danmark ville arbejde for at få Kommissionens handlings-

plan til at bygge på FN’s retningslinjer for

menneskerettigheder og erhverv. Ville

ministeren tage det med til bordet? Det kom bag på Rasmus Nordqvist, at hand-

lingsplanen for menneskerettigheder og erhverv, der blev udarbejdet i 2012,

ikke var blevet efterlevet.

Erhvervsministeren

kunne ikke svare klokkeklart ja til, at regeringen ville ar-

bejde for FN’s

retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv inden for ram-

merne af det indre marked-programmet. Af princip gik regeringen selvfølgelig

ind for dem,

men han havde ikke forud for mødet nærlæst FN’s retningslinjer, så

han kunne ikke svare på, om regeringen gik ind for det hele. Men han ville ger-

ne give tilsagn om, at regeringen generelt arbejder for menneskerettigheder

–

også inden for erhverv.

Side 393

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

Rasmus Nordqvist

anbefalede ministeren at sætte sig ind i retningslinjerne, så

han kunne fremsætte emnet og minde Kommissionen om, at der i 2012 var en

ambition om noget, der endnu ikke var indfriet. Regeringen plejede at støtte op

om FN’s retningslinjer for menneskerettighederne og erhverv. Det var den tidli-

gere erhvervsminister i den nuværende regering i hvert fald ikke afvisende over

for.

Erhvervsministeren

tog opfordringen til sig. Han ville selv blive overrasket, hvis

der

i FN’s retningslinjer

stod noget, som man ikke kunne bakke op om fra dansk

side. Han tog dog dette lille forbehold for at være sikker på, at han ikke forplig-

tede sig til noget, som han ikke havde fået læst op på i detaljer.

9. Konkurrenceevnetjek: status over for det indre marked og dets

betydning for konkurrenceevnen



Præsentation/Politisk drøftelse

Rådsmøde 3655

–

bilag 2 (samlenotat side 67)

EUU alm. del (2018-19)

–

bilag 33 (udvalgsmødereferat side 1289,

senest behandlet i EUU 21/9-18)

Erhvervsministeren:

Sagen er på dagsordenen til rådsmødet til drøftelse, og

forelægges udvalget til orientering.

Det forventes, at punktet vil fokusere på den nuværende status over det indre

marked og dets betydning for Europas globale konkurrenceevne.

Kommissionen har netop i går præsenteret en meddelelse, der gør status over

det indre marked som blandt andet Danmark har opfordret Kommissionen til at

gennemføre.

Vi byder meddelelsen velkommen, da dette fokus ligger fint i tråd med regerin-

gens ønske om at øge fokus på gevinsterne ved det indre marked og hvilke ud-

fordringer vi står over for.

Side 394

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 285: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/11-18

11. Europaudvalgsmøde 23/11 2018

10. Det indre markeds fremtid: status over implementering, anvendelse og

håndhævelse af den eksisterende EU-lovgivning



Præsentation/Politisk drøftelse

KOM (2018) 0764

Rådsmøde 3655

–

bilag 2 (samlenotat side 70)

Erhvervsministeren:

Kommissionens meddelelse om det indre marked forven-

tes at danne grund for drøftelsen.

Fra regeringens side vil vi fremhæve, at vi ser positivt på meddelelsen, som for-

håbentlig kan være med til at sætte retningen for fremtidens indre marked.

Dansk økonomi har stor gavn af det indre marked. EU's indre marked stiller vo-

res virksomheder bedre og gør vores borgere rigere. Takket være det indre

marked kan danske virksomheder handle frit

–

med adgang til 500 millioner for-

brugere.

Derfor vil vi fra sætte fokus på, hvordan vi fremover kan gøre det nemmere for

små virksomheder at navigere på det indre marked.

Det er desuden vigtigt, at EU-lovgivningen ikke spænder ben for danske digitale

løsninger og udvikling af nye digitale forretningsmodeller i Danmark. Derfor vil vi

lægge vægt på, at EU-lovgivningen er digitaliseringsparat og teknologineutral.

Det er helt centralt, at vi griber de muligheder, som ny teknologi, åbne og vel-

fungerende markeder giver. For mig at se bør vi derfor spille en aktiv rolle i at få

det indre marked til at fungere optimalt.

11. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

12. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 14.40

Side 395