Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 3
Offentligt
1946825_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPANB
Koordineret med:
Sagsnr.: 1804893
Dok. nr.: 699910
Dato: 02-10-2018
NOTAT
Til Folketingets Europaudvalg, Sundhedsudvalget og Uddannelses- og
Forskningsudvalget
Den danske regerings besvarelse af Europa-Kommissionens åbningsskri-
velse nr. 2018/2113 vedrørende manglende gennemførsel af direktiv
2011/70/Euratom
Rådets Direktiv 2011/70/EURATOM af 19. juli 2011 om fastsættelse af en
fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og
radioaktivt affald angiver rammerne for håndtering af radioaktivt affald fra alle civile
aktiviteter fra frembringelse til deponering. Direktivet betegnes i det følgende som
”affaldsdirektivet”.
Kommissionen har ved åbningsskrivelse af 7. juni 2018 henledt den danske regerings
opmærksomhed på Danmarks manglende overholdelse af artikel 5, stk. 1, litra d) og litra
f), artikel 6, stk. 3, artikel 7, stk. 2 og artikel 8 i affaldsdirektivet. Det fremgår af
åbningsskrivelsen, at Kommissionen ikke har kunnet fastslå om Danmark har truffet de
nødvendige foranstaltninger eller indført ordninger, så Danmarks forpligtelser overholdes.
Det skal indledende bemærkes, at Kommissionens vurdering (herunder også på punkter,
hvor Kommissionen finder at Danmark efterlever direktivet) er foretaget med henvisning
til lovgivning, der delvist er sat ud af kraft og erstattet af ny lovgivning og tilhørende
bekendtgørelser på strålebeskyttelsesområdet i forbindelse med gennemførelse af
bestemmelserne i Rådets direktiv 2013/59/Euratom af 5. december 2013 om fastlæggelse
af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med
udsættelse for ioniserende stråling og om ophævelse af direktiv 89/618/Euratom,
90/641/Euratom, 96/29/Euratom, 97/43/Euratom og 2003/122/Euratom
(Strålebeskyttelsesdirekivet), den 6. februar 2018.
Notifikation af disse nye retsakter i efterlevelse af direktivet, er i proces, og vil være
afsluttet inden 1. oktober 2018.
Det bemærkes, at EU-Kommissionen i åbningsskrivelsen henfører opgaverne vedrørende
håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald under de nukleare
tilsynsmyndigheders ressort (Beredskabsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen). Opgaverne
under affaldsdirektivet er primært et anliggende for strålebeskyttelsesmyndigheden, og
ikke i væsentlig grad for de nukleare tilsynsmyndigheder, hvis opgaver først og fremmest
relaterer sig til sikkerhed mv. for så vidt angår anlægget
–
fordi dette efter dansk ret er
betragtet som et nukleart anlæg, jf. nedenfor.
De samlede forhold vedrørende håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt
affald er omfattet af såvel atomanlægslovene som strålebeskyttelsesloven, idet et anlæg,
 EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Notat om svar på åbningsskrivelse vedr. ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald (sag nr. 2018/2113)
hvor brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald opbevares (og håndteres) er omfattet
af eksempelvis atomanlægslovene som nukleart anlæg, mens håndtering af brugt nukleart
brændsel og radioaktivt affald mere er et forhold, der skal henføres under
strålebeskyttelse. Således udfører Beredskabsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen
myndighedsopgaver vedrørende anlægget som sideordnede nukleare tilsynsmyndigheder.
Der er således ikke tale om, at Beredskabsstyrelsen i denne sammenhæng bistår
Sundhedsstyrelsen.
Håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald er omfattet af såvel
atomanlægslovene som strålebeskyttelsesloven (lov nr. 170 af 16. maj 1962 om nukleare
anlæg (atomanlæg) og lov nr. 244 af 12. maj 1976 om sikkerhedsmæssige og
miljømæssige forhold ved atomanlæg og lov nr. 23 af 15. januar 2018 om ioniserende
stråling og strålebeskyttelse), idet et anlæg, hvor brugt nukleart brændsel og radioaktivt
affald opbevares og håndteres er omfattet af eksempelvis atomanlægslovene som
nukleart anlæg, mens håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald er et
forhold, der skal henføres under strålebeskyttelsesloven.
Direktivets artikel 5, stk. 1, litra d) og litra f)
Direktivets artikel 5, stk. 1, med overskriften "Nationale rammebestemmelser":
"1. Medlemsstaterne indfører og opretholder passende lovgivningsmæssige,
tilsynsmæssige og organisatoriske rammebestemmelser ("de nationale
rammebestemmelser") for håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald, der
fordeler ansvar og sørger for koordinering mellem de relevante kompetente myndigheder.
De atio ale ra
ebeste
elser skal o fatte sa tlige følge de: […]
d) en ordning for fyldestgørende kontrol, et forvaltningssystem, lovpligtige inspektioner,
dokumentation og rapporteringskrav i forbindelse med aktiviteter, anlæg eller begge til
håndtering af radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel, herunder passende
foranstaltninger for perioden efter lukning af deponeringsanlæg
f) en fordeling af ansvaret mellem de organer, der er involveret i de forskellige trin af
håndteringen af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald; de nationale
rammebestemmelser skal navnlig lægge hovedansvaret for det brugte nukleare brændsel
og det radioaktive affald hos dem, der har frembragt det, eller under særlige
omstændigheder hos den tilladelsesindehaver, der har fået overdraget dette ansvar af de
kompetente myndigheder"
Kommissionens vurdering af gennemførelse af Direktivets artikel 5, stk. 1, litra d)
Det fremgår af åbningsskrivelsen, at Kommissionen vurderer, at Danmark har et system
for opretholdelse af alle de i artiklen nævnte nødvendige systemer for kontrol indtil
dekommissionering og lukning af de nukleare anlæg ved Risø er gennemført, men at der
ikke findes udtrykkelige bestemmelser om kontrol af håndteringen af radioaktivt affald i
perioden efter lukning.
Det skal bemærkes, der i besvarelsen er taget udgangspunkt i ordlyden af artikel 5.
Til Ko
issio e s vurderi g, at der ikke fi des ”udtrykkelige este
elser o ko trol af
håndteringen af
radioaktivt affald i periode efter luk i g” er der i
det følgende taget
udga gspu kt i direktivets artikel 5, stk. 1, litra d, hvor ed der ed ”luk i g” e es
”luk i g af depo eri gsa læg”. Hertil e ærkes, at
al brug, herunder bortskaffelse,
inklusiv deponering, der er underlagt krav om tilladelse, kræver en sikkerhedsvurdering i
henhold til § 12 i bekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 2018 om ioniserende stråling og
strålebeskyttelse. Den udformede sikkerhedsvurdering skal i art og omfang være tilpasset
virksomhedens brug af strålekilder eller stråleudsættelse. For et deponeringsanlæg vil
sikkerhedsvurderingen udgøre grundlaget for fastsættelsen af
”passende
foranstaltninger”
i form af krav og vilkår for tilladelse samt omfang af kontrol og tilsyn med anlægget, jf. §§
Side 2
 EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Notat om svar på åbningsskrivelse vedr. ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald (sag nr. 2018/2113)
17 og 18 i lov nr. 23 af 15. januar 2018 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse, for
såvel drift som efter lukning af et deponeringsanlæg.
Kommissionens vurdering af gennemførelse af Direktivets artikel 5, stk. 1, litra f)
Det fremgår af åbningsskrivelsen, at Kommissionen vurderer, at Danmark ikke har
gennemført foranstaltninger eller ordninger til fordeling af ansvaret mellem de organer,
der er involveret i de forskellige trin af håndteringen af brugt nukleart brændsel og
radioaktivt affald, eller ikke har meddelt, hvad der er gennemført.
Ansvarsfordelingen mellem tilsynsmyndighederne er gennemgået ovenfor i det
indledende afsnit, mens Dansk Dekommissionerings ansvar gennemgås i det følgende
afsnit.
Med folketingets beslutning B48/2003, om afvikling af de nukleare anlæg på
Forskningscenter Risø i regi af den selvstændige virksomhed Dansk Dekommissionering,
blev der defineret en ordning for Dansk Dekommissionerings varetagelse af ansvaret for
disse opgaver, inklusiv håndtering af radioaktivt affald og brugt brændsel inden for en
tidshorisont på 20 år. Samtidig hermed blev det lovgivningsmæssige grundlag for
dekommissioneringen, herunder også myndighedsfunktionen, beskrevet.
Dansk Dekommissionering blev oprettet i 2000 som en selvstændig virksomhed under
Forskningsministeriet (i dag Uddannelses- og Forskningsministeriet) med det formål at
forestå afviklingen af de nukleare anlæg på Forskningscenter Risø. Dansk
Dekommissionering blev etableret som en enhed, der skulle operere uafhængigt af
Forskningscenter Risø (i dag DTU Risø Campus). Ved en folketingsbeslutning i 2003
(B48/2003) blev der overført opgaver og medarbejdere fra Forskningscenter Risøs afdeling
for dekommissionering til Dansk Dekommissionering.
Med Folketingets beslutning B90/2018, videreføres Dansk Dekommissionering ansvar for
gennemførelsen af opgaverne i medfør af B48 i perioden efter 2023. Endvidere beskriver
B90/2018 en udvidelse af Dansk Dekommissionerings opgaver og ansvar til også at
omfatte aktiv deltagelse i udviklingen, etableringen og driften af en deponeringsløsning
baseret på passive sikkerhedskarakteristika inden år 2073. Der vil efter lukning af de
nukleare anlæg på Risø blive drevet en modtagestation med tilhørende mellemlager for
radioaktivt affald fra brugere af radioaktive stoffer. Denne facilitet vil være undergivet
tilsyn fra de nukleare tilsynsmyndigheder.
Direktivets artikel 6, stk. 3
Direktivets artikel 5, stk. 3, med overskriften "Kompetent tilsynsmyndighed":
3. Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente tilsynsmyndighed tildeles de juridiske
beføjelser og de menneskelige og økonomiske ressourcer, der er nødvendige for, at den
kan varetage sine forpligtelser i forbindelse med de i artikel 5, stk. 1, litra b), c), d) og e),
omhandlede
atio ale ra
ebeste
elser.”
Kommissionens vurdering af gennemførelse af Direktivets artikel 6, stk. 3
Det fremgår af åbningsskrivelsen, at Kommissionen finder, der er givet tilstrækkelige
beføjelser til tilsynsfunktionen, men samtidig vurderer, at Danmark ikke har iværksat eller
meddelt sine foranstaltninger vedr. sikringen af, at den kompetente tilsynsmyndighed får
tildelt de menneskelige og økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at den kan
varetage sine forpligtelser som fastsat i direktivets art. 6, stk. 3.
Det bemærkes, at det er Sundhedsstyrelsen, der er tilsynsførende myndighed i forhold til
brug af strålekilder og stråleudsættelse. Dette er reguleret i strålebeskyttelsesloven, som
er beskrevet nedenfor.
Side 3
 EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Notat om svar på åbningsskrivelse vedr. ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald (sag nr. 2018/2113)
Opgaven varetages i Sundhedsstyrelsen af en enhed for strålebeskyttelse, SIS
(Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse). SIS blev oprettet i 1961 som en del af
Sundhedsstyrelsen. SIS beskæftiger ca. 30 medarbejdere, omregnet til fuldtidsstillinger,
der varetager myndighedsopgaver, og 4 årsværk tilknyttet SIS' indtægtsdækkede
virksomhed.
I forlængelse af Folketingsbeslutning B90/2018 af 15. maj 2018 om en langsigtet løsning
for Danmarks radioaktive affald, er der foretaget en vurdering af, hvilke økonomiske og
personalemæssige ressourcer, som er nødvendige for at leve op til tilsynsforpligtelsen i
forhold til denne opgave. Herunder også i forhold til hvilken opbygning af
kompetencefelter, der er behov for, således at opgaven kan løses i overensstemmelse
med tilsynsmyndighedens forpligtelser som beskrevet i direktivet. Der er i forbindelse med
B90/2018 tale om en langsigtet løsning med en sådan tidshorisont, at der er en usikkerhed
forbundet med udgiftsposterne, da udgiftsprofilerne kan ændre sig i forbindelse med det
endelige projekt. Dette betyder også, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at
udarbejde en endelig udgiftsprofil for hele perioden for tilsynsforpligtelsen i forhold til
arbejdet med en langsigtet løsning.
I Folketingsbeslutning B90/2018 af 15. maj 2018 om en langsigtet løsning for Danmarks
radioaktive affald er der ikke i selve beslutningsforslaget taget stilling til finansieringen af
tilsynsopgaven i tilknytning til overordnet planlægning samt delprojekter som led i den
langsigtede løsning. I analogi med de beslutninger der er vedtaget om tildeling af
ressourcer til gennemførelse af de konkrete opgaver i medfør af B90, pågår der pt. en
afklaring af ressourcebehov for tilsynsfunktionen og sikringen af tilstrækkelig finansiering
til varetagelse af tilsynsopgaverne knyttet til udmøntningen af B90.
Den endelige mekanisme for fastlæggelse af ressourcebehov for tilsynsfunktionen og
sikring af finansiering hertil vil blive præsenteret i sammenhæng med meddelelsen om det
nationale program for implementering af folketingsbeslutning B90.
Som en del af de nationale rammebestemmelser sikrer § 24 i Lov om ioniserende stråling
og strålebeskyttelse en bemyndigelse til at fastsætte regler om gebyrer til dækning af
Sundhedsstyrelsens tilsyns-, rådgivnings- og bistandsopgaver, omfattende bl.a.
håndtering, opbevaring og bortskaffelse af radioaktivt affald fra tilladelsesindehavere
andre end Dansk Dekommissionering. Gebyrerne sikrer at tilsynsfunktionen kan varetages
for så vidt angår alle trin i affaldsvejene indtil overdragelse af radioaktivt affald til Dansk
Dekommissionering.
Bemyndigelserne danner grundlag for gennemførelse af dele af
strålebeskyttelsesdirektivet og dele af to andre gældende direktiver, der tidligere var
gennemført i bekendtgørelser med hjemmel i radioaktivitetsloven. Der er tale om Rådets
direktiv 2006/117/Euratom af 20. november 2006 om overvågning af og kontrol med
overførsel af radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel (herefter benævnt
overførselsdirektivet) og Rådets direktiv 2011/70/Euratom af 19. juli 2011 om fastsættelse
af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og
radioaktivt affald.
Direktivets artikel 7, stk. 2, 3 og 5
Direktivets artikel 7, stk. 2, 3 og 5 med overskriften "Tilladelsesindehavere":
”2. Medle sstater e sikrer, at de gælde de atio ale ra
ebeste
elser kræver, at
tilladelsesindehaverne under tilsyn fra den kompetente tilsynsmyndighed regelmæssigt
vurderer, verificerer og løbende forbedrer sikkerheden i forbindelse med anlægget eller
aktiviteten til håndtering af radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel på en
Side 4
 EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Notat om svar på åbningsskrivelse vedr. ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald (sag nr. 2018/2113)
systematisk og kontrollerbar måde, så vidt det med rimelighed kan lade sig gøre. Dette
sikres via en passende sikkerhedsvurdering, andre argumenter og beviser.
3. Som led i udstedelse af tilladelsen til et anlæg eller en aktivitet skal
sikkerhedsdokumentationen omfatte udvikling og drift af en aktivitet og udvikling, drift og
nedlæggelse af et anlæg eller lukning af et deponeringsanlæg samt perioden efter lukning
af et deponeringsanlæg. Sikkerhedsdokumentationens omfang skal stå i forhold til
operationens kompleksitet og størrelsen af de farer, der er forbundet med det radioaktive
affald og brugte brændsel, og anlægget eller aktiviteten. Processen vedrørende tilladelser
skal bidrage til sikkerheden i forbindelse med anlægget eller aktiviteten under normale
driftsforhold, driftsforstyrrelser og design basis-uheld. Den skal garantere anlæggets eller
aktivitetens sikkerhed. Der skal findes foranstaltninger til forebyggelse af ulykker og
afbødning af følgerne af ulykker, herunder verifikation af de fysiske barrierer og
tilladelsesindehaverens administrative beskyttelsesprocedurer, der skal slå fejl, før
arbejdstagerne og befolkningen bliver signifikant berørt af ioniserende stråling. Ved hjælp
af denne tilgang identificeres og reduceres usikkerheder.
5. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale rammebestemmelser kræver, at
tilladelsesindehavere sørger for og opretholder passende økonomiske og menneskelige
ressourcer til at opfylde deres forpligtelser med hensyn til sikkerhed i tilknytning til
håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald, jf. stk. 1-4.
Kommissionens vurdering af gennemførelse af Direktivets artikel 7, stk. 2
Kommissionen finder, at kravet om
”passe de sikkerhedsvurderi g”
ikke er tilstrækkeligt
gennemført, når kun Dansk Dekommissionering underlægges krav om rapportering til
tilsynsmyndigheden, mens (øvrige) tilladelsesindehavere ikke er underlagt tilsvarende
krav.
Det bemærkes hertil, at i medfør af bekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 2018 om
ioniserende stråling og strålebeskyttelse, § 12, skal alle virksomheder før brug af
strålekilder eller stråleudsættelse, der kræver tilladelse i henhold til regler i
bekendtgørelser fastsat i medfør af strålebeskyttelsesloven udarbejde en
sikkerhedsvurdering, der er tilpasset art og omfang af virksomhedens brug af strålekilder
eller stråleudsættelse. Sikkerhedsvurderingen danner grundlag for opstilling af krav og
vilkår for tilladelsen, og bestemmer dermed omfanget af kontrol/ tilsynet med
overholdelsen af gældende bestemmelser på området.
Kommissionens vurdering af gennemførelse af Direktivets artikel 7, stk. 3
Kommissionen finder, at Danmark ikke har sikret overholdelse af direktivets krav om
gennemførelse af sikkerhedsdemonstration
.
I medfør af bekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 2018 om ioniserende stråling og
strålebeskyttelse, § 12, skal virksomheder før brug af strålekilder eller stråleudsættelse,
der kræver tilladelse i henhold til regler i bekendtgørelser fastsat i medfør af
strålebeskyttelsesloven udarbejde en sikkerhedsvurdering, der er tilpasset art og omfang
af virksomhedens brug af strålekilder eller stråleudsættelse. En sikkerhedsvurdering er en
vurdering af alle aspekter af en bestemt brug eller et anlæg, som er relevante for
sikkerhed og strålebeskyttelse.
Det bemærkes endvidere, at det for Dansk Dekommissionering eksplicit af Betingelser for
Drift og Afvikling (BfDA) for Dansk Dekommissionering (2018), kapitel 2.5 vedrørende
dokumentation, fremgår af punkt 2.5.1. at Dansk Dekommissionering skal opretholde en
samlet dokumentation (set of records) vedrørende nuklear sikkerhed og strålebeskyttelse i
forbindelse med drift og afvikling af de nukleare anlæg. Yderligere detaljer vedrørende
disponering og indhold af denne dokumentation fremgår af efterfølgende punkter 2.5.2-
2.5.5.
Side 5
 EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Notat om svar på åbningsskrivelse vedr. ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald (sag nr. 2018/2113)
Kommissionens vurdering af gennemførelse af Direktivets artikel 7, stk. 5
Kommissionen finder, at Danmark ikke har sikret overholdelse af direktivets krav om
tilladelsesindehaverens rådighed over tilstrækkelige økonomiske og menneskelige
ressourcer.
Strålebeskyttelsesloven §7, stk. 1 fastsætter, at tilladelsesindehavere er underlagt krav om
at afsætte tilstrækkelige ressourcer til, at strålebeskyttelsesforanstaltninger
tilrettelægges, foregår og løbende vurderes, så strålebeskyttelsen er effektiv og passende
og enhver fejl eller mangel bliver identificeret og afhjulpet samt at gentagelse bliver
forebygget. Endvidere stilles specifikke krav til særlige kompetencepersoner i medfør af
bekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 2018 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse.
Disse krav gælder også Dansk Dekommissionering.
Endvidere bemærkes, at vedtagelsen af B90/2018 adresserer i bemærkningerne til
beslutningstildelingen af økonomiske og menneskelige ressourcer til Dansk
Dekommissionering med henblik på varetagelsen af opgaverne relateret til
gennemførelsen af beslutningerne i B90/2018, se også ovenfor vedr. art. 6, stk. 3. Det
fre går således af e ærk i ger e, at: ”
Regeringen foreslår, at Dansk
Dekommissionering opnår den nødvendige hjemmel på finansloven til at kunne bidrage til
processen frem mod en langsigtet løsning, herunder hjemmel til at kunne afholde udgifter
til aktiviteter, der indgår i denne proces. En udvidelse af grundlaget for Dansk
Dekommissionerings virksomhed vil herudover understøtte, at der fortsat kan drives en
effektiv organisation til udvikling og opretholdelse af dansk kompetence vedrørende
behandling og sikker opbevaring af radioaktivt affald. Bevarelse af et tilstrækkeligt niveau
af både teoretisk og praktisk viden er en afgørende forudsætning for at løse opgaver i
forhold til radioaktivt affald. I en situation hvor Dansk Dekommissionering nærmer sig en
afslutning på dekommissioneringsopgaverne på Risø, er det afgørende, at der kan
demonstreres et tydeligt fremtidsperspektiv for organisationen med henblik på fortsat at
kunne rekruttere og fastholde den nødvendige kompetence.
Direktivets artikel 8
”Medle sstater e sikrer, at de atio ale ra
ebeste
elser kræver, at alle parter
indfører uddannelsesordninger for deres personale samt forsknings- og
udviklingsaktiviteter for at dække de behov, der i forbindelse med det nationale program
for håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald er for at opnå, opretholde
og videreudvikle den nødvendige ekspertise og
de ødve dige kvalifikatio er.”
Kommissionens vurdering af gennemførelse af Direktivets artikel 8
Det fremgår af Kommissionens åbningsskrivelse, at Kommissionen ikke har kunnet fastslå,
at de danske myndigheder har truffet foranstaltninger eller indført ordninger til at sikre
overholdelse af kravene vedrørende forsknings og udviklingsaktiviteter, som er fastsat i
direktivets art. 8.
Der blev i medfør af B48/2003 udarbejdet et beslutningsgrundlag for etablering af et
slutdepot. Beslutningsgrundlaget blev fremsat for Folketinget i 2009 og fastsatte bl.a.
indhold og overordnede principper for pladsvalg, depotudformning, sikkerhedsanalyser
mv., på baggrund af gældende lovgivningsmæssige rammer, opgørelse af det forventede
inventorie af radioaktivt affald til deponering, og overordnede kriterier for sikkerhed.
Beslutningsgrundlaget satte dermed rammerne for videre forstudier inden for
fastlæggelsen af bl.a. geologiske forhold, depotkoncepter og transportmæssige forhold.
Med vedtagelsen af Folketingsbeslutning B90/2018 fastsættes nye rammer for udviklingen
af det nationale program med tilhørende tilpasninger på det forsknings- og
udviklingsmæssige område. B90/2018 fastsætter således at nye geologiske undersøgelser
skal gennemføres i efterforskningen af deponeringsegnede geologiske lag i
ned
Side 6
 EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Notat om svar på åbningsskrivelse vedr. ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald (sag nr. 2018/2113)
til 500 m dybde i den danske undergrund. Resultaterne heraf skal indgå i udviklingen af
egnede depotkoncepter i en videreudvikling af de erfaringer der allerede er indhentet i
forbindelse med forstudierne gennemført i medfør af B48/2003.
Det nationale program til implementering af Folketingets beslutning B90/2018 er under
udarbejdelse.
Der er ikke på nuværende tidspunkt fastsat nationale rammebestemmelser, som kræver,
at alle parter indfører forsknings- og udviklingsaktiviteter for at dække de behov, der i
forbindelse med det nationale program for håndtering af brugt nukleart brændsel og
radioaktivt affald for at opnå, opretholde og videreudvikle den nødvendige ekspertise, og
de nødvendige kvalifikationer, jf. art. 8. Der er dog gennemført forskning af de tekniske,
geologiske og sikkerhedsmæssige forhold ved deponering i medfør B48, samt udstukket
yderligere rammer for videre udvikling af denne slags arbejder i B90. Der skal henvises til
forstudier til slutdepot 2009-2011, mellemlagerstudier 2012-2015, supplerende
mellemlagerstudier 2016-2017 samt beskrivelsen af hhv. geologiske undersøgelser og
lokaliseringsstudier i afsnit V og VI i bemærkningerne til B90/2018.
Som det fremgår af meddelelse til Kommissionen i medfør af Rådets direktiv
2011/70/EURATOM om national politik og program for ansvarlig og sikker håndtering af
brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald i Danmark fra august 2015, understøtter
Danmark, uden et aktivt nukleart program og med meget få tilbageværende nukleare
anlæg, ikke dedikerede forskningsprogrammer med henblik på etablering af en langsigtet
håndteringsløsning for radioaktivt affald. Som det også fremgår er både myndigheder og
operatører medlem i flere internationale fora og deltager dermed i metodeudvikling på
området.
For de nukleare tilsynsmyndigheder, herunder strålebeskyttelsesmyndigheden, varetages
opretholdelse og videreudvikling af ekspertise og kvalifikationer bl.a. ved deltagelse i IAEA
sikkerhedsstandard komiteer om strålebeskyttelse og sikkerhed i affaldshåndtering
(Radiation Safety Standards Committee
–
RASSC, og Waste Safety Standards Committee
–
WASSC), deltagelse i rapportering og mødeopfølgning til affaldskonventionen samt i
relaterede IAEA projekter og anden international kursusvirksomhed omhandlende
dekommissionering og affaldshåndtering. Desuden bidrages til EURATOM samarbejdet
med deltagelse i European Nuclear Safety Regulators Group (ENSREG), EU-grupper
vedrørende dekommissionering samt EURATOM Artikel 31 og 37 ekspertgrupperne.
Dansk Dekommissionering deltager ligeledes i EURATOM artikel 31 ekspertgruppen samt i
OECD/NESA’s ståe de ekspertko ite CRPPH Co
ittee o Radiatio Prote tio a d
Public Health). Dansk Dekommissionering deltager endvidere i OECD/NEAs Technical
Advisory Group TAG sa t ”The NEA Co-operative
Programme for the Exchange of
Scientific and Technical Information Concerning Nuclear Installation Decommissioning
Proje ts CPD ”-Management
Board. Endelig repræsenterer Dansk Dekommissionering
Danmark i European Repository Development Organisation (ERDO).
I forbindelse med B90/2018 af 15. maj 2018 om en langsigtet løsning for Danmarks
radioaktive affald er grundlaget for Dansk Dekommissionerings virksomhed udvidet, så det
understøttes, at der fortsat kan drives en effektiv organisation til udvikling og
opretholdelse af dansk kompetence vedrørende behandling og sikker opbevaring af
radioaktivt/nukleart affald. Dette sker med henblik på at opretholde et tilstrækkeligt
niveau af både teoretisk og praktisk viden for at kunne løse opgaver i forhold til
radioaktivt/nukleart affald.
Side 7
 EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Notat om svar på åbningsskrivelse vedr. ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald (sag nr. 2018/2113)
Dansk Dekommissionering har således til opgave at indhente og anvende ny viden fra den
teknologiudvikling, der løbende finder sted på internationalt niveau inden for håndtering
af radioaktivt/nukleart affald.
Hvis Kommissionen måtte have yderligere spørgsmål, står Danmark naturligvis til rådighed
for besvarelsen heraf.
Regeringen har besvaret Europa-Kommissionens åbningsskrivelse i overensstemmelse
med det ovenfor anførte
.
Side 8