Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 311
Offentligt
Den 9. januar 2019
MFVM 747
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) xx/2019 af
dd.mm.2019 om godkendelse af aktivstoffet mefentrifluconazol, jf. Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af
plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennem-
førelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (Komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen foreslår, at aktivstoffet mefentrifluconazol godkendes i henhold til forordning
1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler (komitésag). Mefentrifluconazol er et nyt aktivstof i EU, som
endnu ikke er godkendt i henhold til forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler, som er di-
rekte gældende i Danmark. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det betyde, at stoffet bliver opført på
bilag til Kommissionens forordning nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte ak-
tivstoffer. Der er ingen væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner, kom-
muner, staten, eller erhvervslivet. Forslaget forventes sat til afstemning i den stående komité for
planter, dyr, fødevarer og foder den 24.-25. januar 2019. Det er ikke umiddelbart muligt at vurdere
konsekvenserne af forslaget for miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark, da det vil afhænge af, om der
konkret søges om godkendelse af midler med det pågældende aktivstof i Danmark, dels af den efter-
følgende nationale vurdering af, om midlerne kan godkendes under danske forhold. Der mangler
data til at færdiggøre vurderingen for bier, men de foreliggende data tyder på, at der kan vises sik-
ker anvendelse i forhold til bier. Alt i alt vurderes det, at der er vist sikker anvendelse til de i EU an-
søgte anvendelsesområder for mefentrifluconazol med de foreslåede risikobegrænsende foranstalt-
ninger. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget om godkendelse af mefentrifluconazol,
idet der lægges afgørende vægt på at indsendelse af data med henblik på at vise sikker anvendelse
for bier, svarende til kravene i det kommende biguidance når det er vedtaget og vejledning er til-
gængelig, stilles som krav i forbindelse med godkendelsen.
Baggrund
Kommissionen forventes at fremlægge forslag til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)
xx/2019 af dd.mm.2019 om godkendelse af aktivstoffet mefentrifluconazol jf. Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ændring
af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår listen over
godkendte aktivstoffer.