Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 311
Offentligt
Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Bilag
1
Sagsnummer
2019-511
KOMITÉSAG
Kontor
EKN
15. januar 2019
Godkendelse af aktivstoffet mefentrifluconazol
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljø- og Fø-
devareministeriets notat vedrørende udkast til Kommissionens gennem-
førelsesforordning (EU) xx/2019 af dd.mm.2019 om godkendelse af ak-
tivstoffet mefentrifluconazol, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler,
og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning
(EU) nr. 540/2011.
Forslaget forventes sat til afstemning i den stående komité for planter, dyr,
fødevarer og foder den 24.-25. januar 2019.
Det er ikke umiddelbart muligt at vurdere konsekvenserne af forslaget for
miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark, da det vil afhænge af, om der kon-
kret søges om godkendelse af midler med det pågældende aktivstof i Dan-
mark, dels af den efterfølgende nationale vurdering af, om midlerne kan
godkendes under danske forhold. Der mangler data til at færdiggøre vur-
deringen for bier, men de foreliggende data tyder på, at der kan vises sikker
anvendelse i forhold til bier. Alt i alt vurderes det, at der er vist sikker
anvendelse til de i EU ansøgte anvendelsesområder for mefentrifluconazol
med de foreslåede risikobegrænsende foranstaltninger.
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget om godkendelse af
mefentrifluconazol, idet der lægges afgørende vægt på at indsendelse af
data med henblik på at vise sikker anvendelse for bier, svarende til kravene
i det kommende biguidance når det er vedtaget og vejledning er tilgænge-
lig, stilles som krav i forbindelse med godkendelsen.
Anders Samuelsen