EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/9-18

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 33
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 44. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 21. september 2018

kl. 10.00

vær. 2-133

Kenneth Kristensen Berth (DF), næstformand, Peter Hummelgaard

Thomsen (S), Finn Sørensen (EL), Rasmus Nordqvist (ALT),

Christian Poll (ALT) og Sofie Carsten Nielsen (RV).

uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers og erhvervsmini-

ster Rasmus Jarlov.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3638 (konkurrenceevne) den 27.-28. september 2018

EUU alm. del (17)

–

bilag 978 (kommenteret dagsorden)

Uddannelses- og forskningsministeren forelagde punkterne 1-2 og erhvervsministeren

punkterne 3-7.

Uddannelses- og forskningsministeren

orienterede om, at der den 28. september var

rådsmøde for forskningsdelen. Der var to punkter på dagsordenen

–

begge om Horisont

Europa-forslaget og begge til orientering.

Erhvervsministeren

ville forud for rådsmødet for konkurrenceevne den 27. september fore-

lægge tre sager til forhandlingsoplæg og to til orientering.

1. Horisont Europa-pakken: rammeprogrammet for forskning og innovation 2021-

2027 (1. læsning)

Rådsmøde 3638

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

a) Rammeprogrammet og dets regler for deltagelse og deling

–

Fremskridtsrapport/Udveksling af synspunkter

KOM (2018) 0435

Se nedenfor.

b) Særprogrammet for implementering af Horisont Europa

–

Fremskridtsrapport/Udveksling af synspunkter

KOM (2018) 0436

Uddannelses- og forskningsministeren:

Det første punkt er formandskabets frem-

skridtsrapport om Horisont Europa. Rådet er ved at afslutte den første gennemgang af

Kommissionens forslag.

1269

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/9-18

44. Europaudvalgsmøde 21/9 2018

Fremskridtsrapporten beskriver ganske kort og neutralt de store spørgsmål og første

holdningstilkendegivelser, der er kommet frem under denne første gennemgang. Det er

f.eks. missionerne i søjle 2, søjlernes navne, widening-aspektet

–

altså, hvordan man

blive bedre til at få alle EU-landene med

–

og spørgsmålet om valg af juridisk hjemmel i

EU-traktaten, Det Europæiske Innovationsråd og partnerskaber. Fremskridtsrapporten

udarbejdes alene under EU-formandskabets ansvar.

Efter præsentationen af fremskridtsrapporten har formandskabet lagt op til at drøfte en-

kelte elementer i rapporten, hvor formandskabet har brug for vejledning fra regeringerne.

De tre elementer drejer sig om valg af juridisk hjemmel, widening-aspektet og de globale

udfordringer i programmet.

Det samlede forslag om Horisont Europa består af to dele: en hovedforordning, inklusive

regler for deltagelse, og et særprogram. Hjemmelspørgsmålet handler om, hvilke artikler i

traktaten hovedforordningen og særprogrammet hjemles i. Hovedforordningen har hjem-

mel i både forskningsartikel og industriartiklen. Det er der ikke nogen strid om. Kommissi-

onen foreslår ligeledes en sådan dobbelthjemmel for særprogrammet. Ifølge Rådets Juri-

diske Tjeneste bør særprogrammet imidlertid alene hjemles i artikel 182

–

forskningsartik-

len. Det læner den danske regering sig op ad.

I den bredere politiske drøftelse af Horisont Europa vil jeg lægge vægt på, at meritbaseret

forskning af høj kvalitet skal fortsætte med at være grundstenen i rammeprogrammet

–

det såkaldte exellenceprincip. Det Europæiske Forskningsråd og mobilitetsprogrammet

Marie Curie står stærkt i Horisont Europa, men regeringen ser gerne, at de prioriteres

endnu højere.

Geografiske kriterier bør ikke introduceres i rammeprogrammets tre søjler, men

–

som

foreslået af Kommissionen

–

kun i den særskilte del af rammeprogrammet, der handler

om at sprede exellence. Dette svarer til det såkaldte widening-program, som vi allerede

kender fra Horisont 2020.

Hvad angår de globale udfordringer, bakker regeringen op om en stærk søjle 2. Samar-

bejdet mellem forskere og virksomheder på tværs af grænser med fokus på at adressere

udfordringer skal være en vigtig del af Horisont Europa. Regeringen lægger særlig vægt

på at prioritere europæiske samarbejdsprojekter inden for klima, energi, fødevarer og

sundhed.

Kenneth Kristensen Berth

ville gerne kende ministerens vurdering af, hvorvidt det ville

blive ligetil at fastholde exellenceprincippet, eller om de geografiske kriterier ville komme i

spil i tildelingen. På baggrund af Tænketank Europas undersøgelse om danske ministres

fravær på ministerrådsmøder spurgte han, om ministeren havde planer om at deltage.

Uddannelses- og forskningsministeren

mente, at det var vigtigt at holde fast i exel-

lenceprincippet og brugte derfor meget tid på møder om emnet, deriblandt med kommis-

sær Jyrki Katainen. Forud for rådsmødet skulle han også mødes med nogle af de lande,

1270

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/9-18

44. Europaudvalgsmøde 21/9 2018

der er venner af exellenceprincippet. Danmark stod fast og ville arbejde for fuld opbak-

ning til et særskilt program, som man kender det. Lige nu var der lagt op til at bruge 2,1

mia. euro på det. Ministeren mente, at det ville gå igennem, men var påpasselig med at

tage det for givet.

Ministeren bekræftede, at han vil deltage i rådsmødet.

2. Strategisk planlægning i relation til Horisont Europa rammeprogrammet for

forskning og innovation 2021-2027



Udveksling af synspunkter

KOM (2018) 0435 og KOM (2018) 0436

Rådsmøde 3638

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Det andet punkt er en udveksling af synspunk-

ter om den såkaldte strategiske planlægningsproces. Der er lagt op til en uformel proces,

hvor Kommissionen står i spidsen for at udarbejde en strategisk plan, der skal forberede

implementeringen af Horisont Europa og udgøre grundlaget for arbejdsprogrammerne fra

programstart 2021.

Regeringen mener, at stærk involvering af medlemsstaterne i denne proces er vigtig for

at skabe sammenhæng mellem forsknings- og innovationsprioriteter på europæisk og

nationalt niveau. Det er forventningen, at mange andre medlemslande vil være enige i

dette.

Formandskabet har foreslået en model, hvor visse elementer

–

såsom det første sæt

brede missionsområder

–

bliver inkluderet i lovgivningen, og hvor resten af prioriteterne

forberedes i en komitéprocedure. Det virker som en fornuftig model.

1271

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/9-18

44. Europaudvalgsmøde 21/9 2018

3. Forslag til forordning til fremme af fairness og transparens mellem

virksomhedsbrugere og online formidlingstjenester (P2B-forslaget)



Tidlig forelæggelse

KOM (2018) 0238

Rådsmøde 3638

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (17)

–

bilag 839 (udvalgsmødereferat side 991, senest

behandlet i EUU 25/5-18)

Erhvervsministeren:

Dette er et nyt forslag til forordning, der skal fremme retfærdighed

og transparens for virksomhedsbrugere af online formidlingstjenester

–

også kaldet P2B-

forordningen. Udvalget blev orienteret om sagen den 25. maj i år. Sagen forelægges nu

til tidligt forhandlingsoplæg.

Forslaget blev fremsat den 26. april i år som en del af Kommissionens strategi for det

digitale indre marked. Forslaget er en prioritet for det østrigske formandskab. Forventnin-

gen er på nuværende tidspunkt, at Ministerrådet kan nå til enighed om en fælles holdning

til forslaget i nærmeste fremtid.

Forslaget har til formål at styrke det digitale indre marked ved at skabe mere gennemsig-

tighed og bedre klageadgang for de virksomheder, der sælger deres varer og ydelser på

digitale platforme. Forordningen regulerer altså relationen mellem digitale platforme og de

virksomheder, som benytter disse.

Vi kender platforme fra vores hverdag. Der er store platforme som Amazon eller Face-

book, men også mindre platforme, som f.eks. den danske Vivino, som bl.a. formidler køb

og salg af vin. Der er også f.eks. hotels.com. Platforme kan have eller få en så stor mar-

kedsstyrke og udbredelse, at de nærmest kan være uundgåelige handelspartnere. Styr-

keforholdet mellem platform og virksomhed kan dermed ændre sig.

Europa-Kommissionen er nået frem til, at ca. halvdelen af de virksomheder, der sælger

deres produkter på onlineplatforme, oplever udfordringer i deres forhold til platformen,

f.eks. i form af urimelige eller uklare kontraktvilkår, pludselig nedtagning fra platformen

eller manglende mulighed for at klage.

Når en platform udnytter det skæve styrkeforhold, kan det være en sag for konkurrence-

myndighederne. F.eks. er der efter de nuværende regler forbud mod, at en platform ud-

nytter en dominerende stilling på markedet ved at agere på en måde, der hindrer den

effektive konkurrence. Men i nogle tilfælde er det ikke en direkte overtrædelse af konkur-

rencereglerne. Og det er nogle af de udfordringer, som Kommissionen forsøger at adres-

sere i P2B-forslaget.

Et helt centralt element ved forslaget er, at forslaget ikke skal begrænse den digitale øko-

nomi. Derimod skal forslaget skabe bedre rammebetingelser for de virksomheder, der

sælger deres produkter på platforme. Derfor opstiller forslaget en række krav om gen-

1272

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/9-18

44. Europaudvalgsmøde 21/9 2018

nemsigtighed i de handelsbetingelser, som online platforme stiller over for de virksomhe-

der, der bruger dem.

Forslaget indeholder bl.a. krav til gennemsigtighed om:

Begrundelser for, at en platform kan suspendere en virksomhed

Hvordan søgeresultater rangordnes

Forskelsbehandling af virksomhedernes produkter

Hvem der har adgang til de data, der generes på platformen.

Der indføres også krav om, at platforme skal være åbne om de begrænsninger, der ind-

går i deres handelsbetingelser. Det kan for eksempel være krav om, at virksomhederne

ikke må tilbyde billigere varer på egen hjemmeside, end de gør via en onlineplatform.

Den slags klausuler kendes f.eks. fra hotelbookingplatforme. Forslaget indeholder ikke

regler om, hvad platforme må og ikke må, da formålet er øget gennemsigtighed.

Derudover opstiller forordningen krav til, at platforme med mere end 50 ansatte og en

omsætning over 10 mio. euro årligt skal etablere interne klagesystemer, som virksomhe-

derne kan gøre brug af. Der stilles også krav om, at platformene skal udpege en mægler,

som virksomheder kan bede om at løse tvister.

Samtidig lægger forslaget op til, at platformene udarbejder retningslinjer

–

også kaldet

codes of conduct

–

for at sikre, at platformene overholder reglerne i forordningen.

Endelig lægger forslaget op til, at organisationer og udvalgte offentlige instanser har ret til

at indbringe platformes adfærd for nationale domstole, hvis den vurderes at stride mod

forordningen.

Regeringens holdning

Regeringen støtter intentionerne med forslaget, og at der indføres fælles regler for trans-

parens på onlineplatforme. Den digitale udvikling kender ikke landegrænser og kun igen-

nem fælles europæiske regler kan vi fremme et velfungerende digitalt indre marked, hvor

virksomhederne kan handle på tværs af grænser.

Regeringen lægger vægt på at balancen i Kommissionens forslag bevares, så fokus fast-

holdes på at skabe øget transparens og klageadgang. Der er som sagt ikke tale om rigide

regler om, hvad platforme må og ikke må, og heller ikke om store byrder, men om trans-

parens. Det skal vi holde fast i.

Regeringen lægger vægt på, at forordningens anvendelsesområde og definitioner hæn-

ger sammen med og supplerer eksisterende regler på bl.a. konkurrenceområdet, så der

ikke er overlap i lovgivningen.

Regeringen lægger ligeledes vægt på, at forordningen håndhæves effektivt ved, at med-

lemsstaterne kan udpege en myndighed til at føre tilsyn med, at platformene overholder

reglerne.

1273

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/9-18

44. Europaudvalgsmøde 21/9 2018

Forordningen lægger som nævnt op til, at virksomheder kan gå via domstolene, hvis plat-

formene ikke efterlever kravene i forordningen.

Det er på nuværende tidspunkt i forhandlingerne uklart, hvad bestemmelsen om retslige

procedurer i forslaget indebærer. Bestemmelsen kan læses som en regulering af, hvem

der kan møde i retten på vegne af en part, gruppesøgsmål eller mandatarsituationen

–

eller eventuelt en kombination af disse. Dette må i den kommende tid nærmere afklares. I

den forbindelse lægger regeringen betydelig vægt på, at forslaget ikke indebærer æn-

dringer, der afviger fra grundlæggende principper i dansk civilproces.

Platforme og søgemaskiner gør i høj grad brug af rangordning af de produkter, som bliver

solgt på platformen. Det kan blandt andet være svært for både virksomheder og forbruge-

re at gennemskue. Derfor lægger regeringen vægt på, at parametrene for rangordning

skal gøres offentligt tilgængelige og ikke kun indgå som en del af kontraktvilkårene.

Regeringen vil arbejde for, at forslaget fortsat understøtter vækstvilkårene for små og

mellemstore virksomheder, som både kan være platforme selv, eller have gavn af at sæl-

ge varer og tjenester via platforme og dermed komme ud til et stort marked.

Regeringen arbejder også for, at de retningslinjer (codes of conduct), der skal udarbejdes

for at sikre overholdelse af forordningen, er objektive, ikkediskriminerende og teknologi-

neutrale. Så de ikke bliver en adgangsbarriere for nye aktører.

I dag kan det være svært for virksomhedsbrugerne at gennemskue, hvilke data de har ret

til at få fra platformen. Derfor arbejder regeringen også for, at kravet om gennemsigtig

omkring adgang til data kan medvirke til, at virksomhedsbrugerne har en rimelig og fair

adgang til data.

Som nævnt tidligere, lægger forordningen op til, at platforme med mere end 50 ansatte

og en omsætning på over 10 mio. euro skal etablere interne klagesystemer og udpege

mæglere til at løse tvister med erhvervsbrugere. Regeringen arbejder for, at de nye tvist-

bilæggelsesmekanismer bliver hurtige og billige. Regeringen arbejder i den forbindelse

også for, at mæglerydelser etableres på et gennemsigtigt og ikkediskriminerende grund-

lag, så konkurrencebegrænsning undgås. Regeringen vil samtidig arbejde for, at rollen

som mægler også kan varetages af en offentlig myndighed.

Alt i alt er der efter regeringens opfattelse tale om et fornuftigt forslag, og regeringen vil

søge at bevare forslagets nuværende balance, hvor der på den ene side sikres øget

transparens omkring platformenes vilkår og praksis uden på den anden side at pålægge

erhvervslivet unødige byrder. Regeringen mener på den vis, at forslaget kan adressere

mulige udfordringer i den digitale økonomi i forholdet mellem platforme og virksomheder.

Jeg håber, at udvalget kan støtte regeringens linje.

1274

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/9-18

44. Europaudvalgsmøde 21/9 2018

Peter Hummelgaard Thomsen

hørte ministeren sige, at forslagets formål var at skabe

fair konkurrence og begrænse virksomheder med stor markedsstyrke. Hvad med dem,

der er decideret markedsdominerende, som f.eks. Amazon? Som han opfattede det, ville

det ikke være muligt at vedtage mere vidtgående lovgivning i de enkelte lande, hvis for-

ordningen blev vedtaget. Var det tilfredsstillende? En analyse havde vist, at 83 pct. af de

adspurgte i den danske detailbranche forventede, at når Amazon flytter til Danmark, vil

det koste små og mellemstore butikker livet.

Christian Poll

roste regeringen for at lægge vægt på åbenhed om parametre i rangord-

ningen, men var enig i Peter Hummelgaard Thomsens bekymring over, hvorvidt man kan

vedtage yderligere national lovgivning. Udgjorde det i øvrigt et passende niveau, at kla-

gesystemer skulle etableres for platforme med mere end 50 ansatte og 10 mio. euro i

omsætning? Eller skulle man gå længere ned? Og var der krav til, hvordan et klagesy-

stem skulle skrues sammen

–

f.eks. baseres på en certificeringsordning?

Finn Sørensen

bakkede ikke op om forhandlingsoplægget. Forslaget indeholdt gode

elementer, men han var betænkelig ved det, som også Peter Hummelgaard Thomsen og

Christian Poll havde rejst: Kan landene i den nationale lovgivning stille mere vidtgående

krav til tjenesterne? Svaret måtte være, at lovhjemmel for forordningen er artikel 114 om

totalharmonisering. Det var uacceptabelt, idet landene bør have mulighed for at stille

skrappere krav for at beskytte deres samfund, arbejdsmarked og detailhandel. Kunne

ministeren desuden fortælle, hvilke lande der var skeptiske, og hvad deres skepsis be-

stod i? Havde nogle lande allerede vedtaget mere vidtgående krav, som de

–

i fald for-

ordningen vedtages

–

må gøre op med? Ministeren var lidt tam i sin udmelding om kun at

”lægge vægt på”, at der ikke må ske grundlæggende ændringer i dansk civilproces. Den

rigtige tilgang må

være at ”lægge afgørende vægt på” og ikke at acceptere noget, der er i

konflikt med de grundlæggende principper i dansk civilproces.

Erhvervsministeren

svarede, at man nationalt godt kunne gå længere, end der var lagt

op til i forslaget. For en platform som Amazon

–

som Peter Hummelgaard Thomsen

spurgte til

–

var der først og fremmest behov for at bringe konkurrencereglerne i spil. De

ville ikke blive påvirket af forordningen og altså ikke blive svækkede. Med forslaget sup-

plerede man konkurrencereglerne med yderligere regler for de situationer, hvor der op-

står urimeligheder i forholdet mellem platforme og virksomheder. Så var man tilhænger af

at sikre fair spilleregler, burde man støtte forordningen. Man kunne måske ønske sig

strammere konkurrenceregler, men det var en anden diskussion.

Til Christian Poll sagde ministeren, at han ikke mente, man skulle pille ved rammen: mi-

nimum 50 ansatte og en omsætning på mere end 10 mio. euro. Det var balance, men

klagerettigheder blev meget relevante ved store platforme med en stærk position. Man

kunne ikke sætte lighedstegn mellem omsætning/antal ansatte og markedsmagt, for man

kan godt være dominerende på et lille marked uden at være så stor en virksomhed, men

der vil typisk være en sammenhæng mellem, at platforme med en meget dominerende

position har en større omsætning og et større antal ansatte. Det var godt med nogle mål-

1275

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/9-18

44. Europaudvalgsmøde 21/9 2018

bare og logiske kriterier og nemt at konstatere, om virksomheder har mere end 10 mio.

euro i omsætning og 50 ansatte.

Ministeren citerede fra samlenotatet i svar på Christians Polls spørgsmål om klagesyste-

mets indretning: ”Erhvervsbrugere skal kunne klage over manglende overholdelse af for-

ordningen eller tekniske emner, der relaterer sig direkte til tjenesten og som negativt på-

virker klageren på en ikkeubetydelig måde, leverandørens tiltag eller adfærd, der relaterer

sig direkte til tjenesten, og som negativt påvirker klageren på en ikke ubetydelig måde.

Klagehåndteringssystemet skal beskrives i leverandørens handelsbetingelser.”

Klagesystemet var altså ikke udredt i detaljer.

Til Finn Sørensen sagde ministeren, at det var en del af fortrolige forhandlinger, hvilke

lande der var skeptiske over forordningen.

Sofie Carsten Nielsen

bakkede op om forhandlingsoplægget. Hun bad ministeren give

et eksempel på, at tvister også kan afgøres via offentlige myndigheder.

Kenneth Kristensen Berth

gjorde opmærksom på, at der i samlenotatet på side 13,

punkt 9, står: ”Enkelte lande, der allerede har indført nationale særregulering for platfor-

me er i udgangspunktet mere skeptiske over for, at de enkelte medlemslande ikke kan

indføre yderligere lovgivning”.

Men ministeren sagde at modsatte, så var der en fejl eller

manglende forklaring i samlenotatet, eller var det, som ministeren sagde, ikke korrekt.

Det var vigtigt at vide for at kunne tage stilling til forhandlingsoplægget. Regeringen lagde

selv vægt på harmoniseringen i samlenotatet, idet den skrev, at det var vigtigt at støtte

Kommissionens intention for at undgå nationale særregler.

Finn Sørensen

studsede også over, at det skulle være korrekt, at landene gerne måtte

have yderligere regler. Kunne ministeren ikke bekræfte, at artikel 114 slår fast, at landene

må vedtage særlige foranstaltninger på de områder, der er vedtaget i totalharmoniseren-

de EU-lovgivning, men at de skal meddele det til Kommissionen? Hvis Kommissionen

synes, at det var en dårlig idé, må landene ikke vedtage nationale regler, hvis de be-

grænser det indre markeds udfoldelsesmuligheder. Han kunne ikke bakke op om for-

handlingsoplægget.

Det var fair nok af ministeren ikke at kunne fortælle, hvad specifikke lande gjorde og ikke

gjorde, men kunne han løfte sløret for, hvilke betænkeligheder landene måtte have i

spørgsmålet om, hvordan landene kan fastholde eller vedtage særregler?

Finn Sørensen henviste til regeringens anvisning i samlenotatet om, at det vedtagne ikke

måtte komme i konflikt med grundlæggende principper i dansk civilproces. Hvad frygtede

man

– og hvorfor var der ikke lagt ”afgørende vægt på” det punkt?

Christian Poll

mente ikke, at klagesystemet var præcist nok beskrevet og frygtede en

proformapræget klageadgang, der vil føre til retssager tidligere end nødvendigt. Ville re-

geringen arbejde for at skabe standarder for, hvordan man laver et transparent og tredje-

1276

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/9-18

44. Europaudvalgsmøde 21/9 2018

partskontrolleret klagesystem, der sikrer, at klageren får svar inden for nogle fastsatte

tidsfrister?

Erhvervsministeren

svarede Sofie Carsten Nielsen, at det kunne være nogle af de dan-

ske konkurrencemyndigheder, der varetog rollen som mægler

–

f.eks. Nævnenes Hus i

Viborg eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Han svarede Finn Sørensen, at betænkelighederne fra landene gik på, om de eksiste-

rende regler ville blive opretholdt, på balancen mellem de nationale særregler for EU-

reglernes platforme og på, hvorvidt der skal være fælles regler for e-handel over grænser.

Ministeren sagde, at det var korrekt som udvalgets medlemmer havde tolket samlenota-

tet, og beklagede, hvis han ikke havde udtrykt sig korrekt tidligere. Han uddybede: For-

ordningen ændrede ikke på allerede gældende nationale regler. Det var altså ikke total-

harmonisering, hvor reglerne ville blive ændret med tilbagevirkende kraft, men de regler,

som indføres i forordningen, vil gælde på tværs af EU, og der kan ikke indføres nye regler

fremadrettet.

Henvendt til Christian Poll erklærede ministeren sig åben over for med de andre lande at

diskutere en standard for klagesystemer til håndteringen af tvister. Man skulle dog passe

på ikke at lave et meget detaljeret setup

–

der skal være proportionalitet. Det vigtigste

princip er, at hvis det står i forretningsbetingelserne, ved man, hvad man går ind til. Man

var gået relativt langt for at lave regler for at styre konkurrencen for platforme, der ikke

ville være omfattet af almindelig konkurrenceregulering, men var tilbageholdende med en

meget detaljeret proces for klageadgange, for så begynder det at blive en stor byrde for

virksomhederne.

Den fungerende formand

gjorde opmærksom på, at ministeren kunne imødekomme

ønsket fra Finn Sørensen om at tilkendegive de andre landes position ved at lukke mø-

det. Forventede ministeren i øvrigt at deltage i ministerrådsmødet?

Kenneth Kristensen Berth

bakkede ikke op om forhandlingsoplægget.

Finn Sørensen

takkede for berigtigelsen af, hvordan artikel 114 skal forstås og bad om

en skriftlig uddybning af konsekvenserne af forordningen i forhold til gældende særregler.

Der blev ikke ændret på gældende regler, men hvordan hang det sammen med grund-

læggende tænkning bag artikel 114, der har det formål at skabe ensartet lovgivning på

det indre markeds områder? Hvordan hang det sammen med, at lande alligevel kan be-

vare eksisterende regler, men fremover ikke må indføre nye? Han ville også gerne have

en skriftlig redegørelse af, hvilke betænkeligheder nogle lande måtte have. Var det noget

i vejen for at uddybe det uden at nævne, hvilke lande der var tale om?

Finn Sørensen mindede om, at han to gange spurgt om, hvilke betænkeligheder regerin-

gen havde i forhold til risikoen for, at de grundlæggende retsprincipper i procesøjemed i

Danmark kan antastes. Hvis regeringen ikke var bekymret for noget, havde man ikke

1277

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/9-18

44. Europaudvalgsmøde 21/9 2018

skrevet, at den ville arbejde for, at den ikke antastede grundlæggende retsprincipper i

Danmark. Kunne ministeren uddybe?

Erhvervsministeren

bekræftede, at han ville deltage i mødet. Til Finn Sørensen sagde

han, at ville sende et skriftligt svar på, hvordan forordningen ville påvirke de eksisterende

regler. Som svar på spørgsmålet om grundlæggende retsprincipper sagde ministeren, at

regeringen ville gå langt for at sikre, at der ikke sker ændringer, men at der var behov for

at få afklaret, hvilke konsekvenser der kunne være for det punkt, før den kunne afgøre,

om den ville sige blankt nej.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens for-

handlingsoplæg, idet kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti havde ytret sig imod det.

1278

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/9-18

44. Europaudvalgsmøde 21/9 2018

4. Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om oprettelse af Den

Europæiske Forsvarsfond



Tidlig forelæggelse

KOM (2018) 0476

Rådsmøde 3638

–

bilag 2 (samlenotat side 16)

EUU alm. del (17)

–

bilag 70 (udvalgsmødereferat side 60 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 6/10-17)

Erhvervsministeren:

Sagen forelægges til tidligt forhandlingsoplæg.

Forsvarsfonden skal hjælpe med at skabe et bedre og mere effektivt samarbejde mellem

medlemsstaterne om forskning, udvikling og indkøb på forsvarsmarkedet. Med fonden

sker der en permanent videreførsel af to forberedende testprogrammer

–

ét for forskning

og ét for produktudvikling. Sidstnævnte blev forelagt udvalget til forhandlingsoplæg sidste

efterår. Forsvarsfonden indeholder rigtig mange af de samme elementer som det tidligere

forslag, og vi forventer derfor også en meget hurtig forhandlingsproces i Bruxelles. Derfor

forelægges sagen nu.

Kort sagt skal forsvarsfonden yde økonomisk støtte til forskning i og udvikling af konkrete

forsvarsprodukter, så de bliver klar til, at medlemslandene kan købe dem.

Fonden tjener tre formål: For det første skal den bidrage til øget innovation og konkurren-

ceevne i den europæiske forsvarsindustri. For det andet skal den få forsvarsvirksomheder

til at samarbejde mere om at udvikle nye produkter. Og for det tredje skal den fremme en

bedre udnyttelse af resultaterne af forsvarsforskning. I sidste ende så vi er bedre rustet til

at håndtere Europas sikkerhedsudfordringer.

Selv om jeg nu har nævnt forsvar mange gange, vil jeg for god ordens skyld understrege,

at jeg sidder her i dag, fordi vi har at gøre med et forslag, der handler om forsvarsindu-

striens vilkår og fremtidige vækstmuligheder. Også derfor er forslaget ikke omfattet af det

danske forsvarsforbehold.

Danmark kan altså være med til at udarbejde programmet, ligesom danske virksomheder

og vidensinstitutioner vil kunne deltage fuldt ud i programmet.

Behovet for fonden

Inden jeg går i detaljer med forslaget, vil jeg lige forklare, hvorfor jeg mener, at der er be-

hov for handling på EU-niveau på det forsvarsindustrielle område.

EU har desværre ikke et velfungerende indre forsvarsmarked. Det er fragmenteret, og få

lande handler på tværs af EU's grænser.

Industriens udfordringer hænger uløseligt sammen med vigtige spørgsmål om, hvilke

platforme, systemer og teknologier et fremtidssikret forsvar i Europa kræver

–

og hvem vi

1279

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/9-18

44. Europaudvalgsmøde 21/9 2018

ønsker at kunne købe dem af. Industriens konkurrenceevne risikerer at blive forringet

væsentligt, hvis EU-landene ikke handler. Derfor er det en industripolitisk prioritet at tage

hånd om den situation.

Derudover har trusselsbilledet i Europa forandret sig. Det samme har efterspørgslen efter

komplekse forsvarsprodukter. Og det på et tidspunkt, hvor det europæiske forsvar står

over for betydelige effektivitetsproblemer og uudnyttede stordriftsfordele.

Alt i alt står vi altså i en situation, hvor sikkerhedsbehovet stiger, samtidig med at vi har

en forsvarsindustri, der ikke er velfungerende og fremtidssikret. Derfor støtter samtlige

EU-lande også oprettelsen af forsvarsfonden.

Forslaget

I praksis bliver det sådan, at virksomheder kan danne et konsortium på en række vilkår

og indsende et forslag til Kommissionen. Hvis konsortiet vinder, kan det få støtte til at for-

ske i eller udvikle et specifikt forsvarsprodukt.

Fonden er en del af EU’s næste flerårige finansielle ramme

for 2021

–

2027, hvor den

foreslås finansieret med i alt 11,5 mia. euro over hele perioden. Forudsat, at Danmark har

en finansieringsandel på 2 pct. som hidtil, beløber det danske bidrag til fonden sig til ca.

230 mio. euro.

Fondens prioriteter bliver fastlagt i et flerårigt arbejdsprogram, som Kommissionen har

det overordnede ansvar for at udarbejde. Det sker dog på baggrund af en ”ønskeliste” fra

medlemsstaterne.

Kommissionen har desuden ansvaret for at bedømme og udvælge projektforslag med

bistand fra uafhængige eksperter. Det sker ud fra et antal kriterier, der afspejler pro-

grammets formål. Det er de kriterier, der fastlægges i selve forslaget.

Muligheder for danske virksomheder

I og med at programmet er hjemlet i artikler i traktaten, der ikke er omfattet af forsvarsfor-

beholdet, har Danmark mulighed for at deltage. Derfor går regeringen selvfølgelig også

efter at gribe de muligheder, programmet giver den danske forsvarsindustri.

Fra regeringens side vil vi derfor først og fremmest arbejde for, at programmet bliver ind-

rettet på en måde, hvor danske virksomheder, herunder SMV’er, får relevante og realisti-

ske muligheder for at konkurrere om fondens penge.

Regeringens holdning

Regeringen støtter altså oprettelsen af fonden og ambitionen om at forbedre vilkårene for

forsvarsindustrien. Europæisk sikkerhed er et europæisk ansvar, og programmet er en

vigtig måde at tage ansvar på.

1280

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/9-18

44. Europaudvalgsmøde 21/9 2018

Når vi konkret skal drøfte et EU-program med fokus på at investere i forskning og udvik-

ling på forsvarsområdet, vil regeringen varetage tre grundhensyn:

1. Det skal foregå på en økonomisk ansvarlig måde.

2. Vi skal sørge for at få de bedste og mest relevante produkter ud af investeringen.

Danske virksomheder, herunder SMV’er, skal have et godt udgangspunkt for at

kunne deltage.

Regeringen arbejder derfor for, at danske virksomheder får størst muligt udbytte ud af

fonden. Det gør vi bl.a. ved at arbejde for, at konsortier forpligtes til at inkludere et større

antal virksomheder i flere forskellige EU-lande, og at klassifikationsgraden af fortrolige op-

lysninger generelt holdes på det lavest forsvarlige niveau, så der ikke er for meget hemme-

lighedskræmmeri, og at kommercialisering af teknologier og produkter udviklet i regi af fon-

den ikke underlægges unødige restriktioner ud over beskyttelsen af forsvars- og sikkerheds-

interesser.

De tre grundhensyn betyder desuden, at regeringen i forhandlingerne vil lægge vægt på

en række forhold, som jeg nu vil gennemgå:



At fonden understøtter effektiv integration af forsyningskæder på tværs af lande-

grænser, og at ordningen bliver etableret, så det er enkelt, attraktivt og tilgænge-

ligt for alle kvalificerede og konkurrencedygtige SMV’er at deltage.

Det er nok

særlig rigtigt for den danske forsvarsindustri, der i høj grad består af SMV’er.

At tredjelandsaktører på baggrund af individuelle sikkerhedsvurderinger kan deltage

i konsortier på sikre og rimelige vilkår uden at modtage EU-støtte. Det muliggør fort-

sat samarbejde på tværs af Atlanten, som er helt afgørende for danske virksomhe-

der.

At fonden etableres og gennemføres separat fra EU’s næste rammeprogram for

forskning og innovation (Horisont Europa). Det skal sikres, at der ikke opstår

uhensigtsmæssigt overlap mellem de to programmer, der har forskellige formål

og støtter forskellige elementer af EU's konkurrenceevne.

At vi ikke duplikerer, hvad der sker i NATO. Vi skal sikre, at indsatserne komple-

menterer hinanden bl.a. gennem fokus på fælles standarder, så vi ikke inden for

NATO udvikler systemer, der ikke fungerer sammen.

Endelig lægger regeringen overordnet vægt på, at drøftelserne omkring Forsvars-

fonden ikke foregriber forhandlingerne om den kommende finansielle ramme, og

at udgiftsniveauet i EU's næste MFF samlet set holdes på 1 pct. af EU's BNI.

Regeringen støtter desuden, at fondens prioriteter også omfatter cyberforsvar og

generelt fastlægges via medlemsstaternes efterspørgsel, så man sikrer, at der kun

forskes i teknologi og udvikles produkter, som de europæiske forsvar rent faktisk har



1281

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/9-18

44. Europaudvalgsmøde 21/9 2018

behov for og også efterspørger. Prioriteterne bør desuden omfatte opgradering af

eksisterende forsvarsmateriel.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at regeringen ønsker forslaget gennemført, fordi

det gavner bredt, uanset om vi ser på det med virksomhedernes kommercielle briller eller

ud fra landenes sikkerhedsperspektiv. Det er vigtigt for regeringen, at vi får en ordning,

som giver fair og konkurrencebaserede muligheder for virksomheder

–

og særlig danske

virksomheder

– der kan og vil bidrage til EU’s sikkerhed, og som fremmer samarbejde på

tværs af grænser om at udvikle produkter, vi har en fælles strategisk interesse i at få ad-

gang til.

Vi løser ikke alle udfordringer med forslaget

–

det ville også være vildt, hvis vi gjorde det

–

men vi tager et vigtigt skridt mod et velfungerende indre marked for forsvarsindustrien

og et Europa, der i højere grad kan tage vare på sin egen sikkerhed.

Derfor håber jeg, at udvalget vil bakke op om regeringens linje i denne sag.

Peter Hummelgaard Thomsen

var med på, at danske SMV’er, som f.eks. Terma, kunne

have gavn af en forsvarsfond, men var der reelt fair konkurrencevilkår for disse virksom-

heder? Dels var der forsvarsforbeholdet, dels var Danmark ikke omfattet af PESCO.

Christian Poll

bakkede ikke op om forhandlingsoplægget, idet Alternativet var imod at

subsidiere forsvarsindustrien. Det var også uklart, hvor pengene skulle komme fra.

Finn Sørensen

var principielt modstander af en forsvarsfond. Militærindustrielle kom-

pleksers magt

–

som f.eks. det amerikanskes

–

fører til, at våbenproducenter gerne vil

afprøve deres våben på et tidspunkt, og så er det ikke godt med at alt for tæt samarbejde

mellem stat og producenter. Visse regeringschefer vil føle sig fristede til at afprøve isen-

krammet. Der er rigeligt med våben i verden, og EU’s skatteyder skal ikke finansiere flere.

Var det korrekt opfattet, at Kommissionen ville få stor magt til at afgøre, hvem pengene

tildeles? Og at der ikke er politisk kontrol af eller mulighed for at begrænse Kommissio-

nens afgørelser? Var der en begrænsning på, hvilke tredjelandsproducenter der også

kunne inkluderes, eller ville fonden udgøre en ladeport for hvilken som helst våbenprodu-

cent? Man tænkte formentlig især på amerikanske, men det gjorde det ikke bedre.

Erhvervsministeren

kunne ikke bekræfte, at der er fair konkurrence for danske virksom-

heder. Markedet for våben er fragmenteret og beskyttet, og landene køber primært fra

egen forsvarsindustri. Faktisk var det nok den mest protektionistiske branche med stor

favorisering af nationale industrier. Det ville altså være en fordel for Danmark, hvis der

blev åbnet op for, at danske virksomheder også kan sælge til andre lande. Det danske

forsvar er så lille, at det ikke kan understøtte forsvarsvirksomheder i verdensklassen, hvis

de kun får lov at sælge til eget forsvar. Er der tale om en lille volumen, kan produktek-

spertisen ikke opretholdes, og det danske forsvar vil få dårligere produkter, og danske

virksomheder vil ikke vokse. Med forslaget om en forsvarsfond var det lagt op til dannel-

1282

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/9-18

44. Europaudvalgsmøde 21/9 2018

sen af konsortier af forsvarsvirksomheder på tværs af grænser. Kom danske virksomhe-

der med i dem, ville de få adgang til at sælge produkter til andre lande.

Ministeren var ikke enig med Finn Sørensen i, at f.eks. Afghanistan handlede om at prøve

våben af. Han bekræftede, at Kommissionen ville spille en stor rolle i fordelingen af pen-

ge i forsvarsfonden, men at medlemslandene kan stemme forslag om fordeling af midler

ned ved kvalificeret flertal. Pengene skal gå til europæiske virksomheder: Man skal være

etableret i Unionen og have sin ledelsesstruktur der, og ansøgere må ikke været kontrol-

leret af et ikkeassocieret tredjeland. Regeringen støttede, at det var en fond for europæi-

ske virksomheder,

da der var tale om EU’s budget, og den derfor burde komme europæi-

ske virksomheder og borgere til gode. Der var mulighed for at lade virksomheder i tredje-

lande indgå som en del af et støtteberettiget konsortium, hvis der ikke var en substitut,

der var let tilgængelig i EU. Så hvis der var en særlig ekspertise i f.eks. Canada, og hvis

deltagelsen ikke udgjorde en sikkerhedsrisiko for Unionens medlemslande, kunne de in-

kluderes. Det ville blive vurderet af Kommissionen i samspil med en række eksperter,

Udenrigstjenesten og Det Europæiske Forsvarsagentur sidder med. Det var altså muligt

at inddrage virksomheder fra tredjelande, men det var ikke meningen

–

og det var kun,

hvis der ikke var andre med netop de kompetencer.

Sofie Carsten Nielsen

var optaget af de forskningsmæssige muligheder

–

og særlig i

forhold til den teknologiske forskning og det cyberforsvar, der var en stærk del af for-

svarsforliget og derfor noget, der blev vægt på

–

også forskningsmæssigt

–

i Danmark.

Forskningsinstitutioner har ligesom danske virksomheder - og det var godt, at der blev

arbejdet for også at inkludere SMV’er –

nogle forcer. Det fremgik meget tydeligt, at det

blev afskilt fra Horisont, den eksisterende forskningsstrategi. Det kunne hun godt følge,

men det var ofte derigennem, at danske forskningsinstitutioner informeres, og ikke så ofte

igennem de mere industrielle. Det var en opfordring til ikke at have for mange restriktioner

på, hvordan forskningsinstitutioner kom ind, for sådan foregår forskning i sagens natur

ikke. Gav forsvarsforbeholdet problemer i forhold til hjemtag af midler i fonden? Eller går

det helt udenom

–

både i forhold til virksomheder og forskningsinstitutioner? Og talte

hjemtag fra forskningsfonden med i forskningsprocenten? Ministeren måtte gerne svare

skriftligt.

Kenneth Kristensen Berth

kunne ikke støtte selv det mindste skridt i retning af et øget

forsvarspolitisk samarbejde, uanset hvilken artikel man finder frem i Lissabontraktaten for

at legitimere det. Dansk Folkeparti kunne altså ikke bakke op om forhandlingsoplægget.

Finn Sørensen

spurgte, hvad der lå i, at våbenproducenter fra et tredjeland ikke må væ-

re kontrolleret af regeringen i det land, den er registeret. Det var uklart, hvilke begræns-

ninger der var for, hvilke våbenproducenter der kan deltage.

Erhvervsministeren

var ikke enig i Finn Sørensens udlægning af, at det nærmest var et

tag selv-bord for forsvarsvirksomheder fra andre lande. Fonden er målrettet europæiske

forsvarsvirksomheder med den mulighed, at hvis der ikke er en substitut, der er lettilgæn-

gelig i EU, og hvis deltagelse ikke udgør en risiko for Unionen og dens medlemsstaters

1283

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/9-18

44. Europaudvalgsmøde 21/9 2018

sikkerhed, kan virksomheder fra tredjelande indgå i korsortier. Det ville som sagt blive

vurderet af Kommissionen i samspil med nogle eksperter, Udenrigstjenesten og Det Eu-

ropæiske Forsvarsagentur. Der var altså lagt op til, at det blev vurderet ret grundigt, om

det var i orden at inddrage nogle tredjelandes virksomheder i konsortier. De ville dermed

være støtteberettigede til EU-midler, men det lod ikke til at være normen.

Ministeren ville svare skriftligt på Sofie Carsten Nielsens spørgsmål om, hvorvidt forsvars-

forbeholdet ville give problemer for hjemtagelse af midler, og om hjemtaget fra forsk-

ningsfonden tæller med i forskningsprocenten.

Forsvarsfonden skal ligesom EU’s ram-

meprogram for forskning og innovation

–

Horisont 2020

–

være med til at understøtte

forskningsarbejdet på tværs af sektorer og landegrænser, universiteter og andre videns-

institutioner. De vil ligesom virksomhederne kunne ansøge Kommissionen om finansie-

ring af forskningsarbejder med aktører i resten af EU. Det er fornuftigt af flere årsager:

selve støtten og adgangen til den nyeste viden og de nyeste netværk. Regeringen så det

internationale samarbejde som en forudsætning for at styrke kvaliteten og gennemslags-

kraften af dansk forskning.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens for-

handlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet havde ytret sig

imod det.

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

fredag den 21. september 2018

l. 10.00

ær. 2-133

1284

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/9-18

44. Europaudvalgsmøde 21/9 2018

5. Forslag til forordning om implementering af topdomænenavnet .eu og dets

funktion



Tidlig forelæggelse

KOM (2018) 0231

Rådsmøde 3638

–

bilag 2 (samlenotat side 32)

Erhvervsministeren:

Den næste sag er Kommissionens forslag til forordning om topdo-

mænenavnet dot-eu [.eu] med henblik på tidligt forhandlingsoplæg. Regeringen ønsker at

indhente forhandlingsoplæg nu, da det ser ud til, at der snart kan nås en aftale.

Forordningen om topdomænenavnet .eu skal sikre, at .eu fortsat er et attraktivt og velfun-

gerende topdomænenavn. Et topdomæne er f.eks. dot-dk, dot-com og dot-eu. Under et

topdomæne registrerer man et domænenavn, f.eks. erhvervsministeriet-dot-dk.

Forordningen skal medvirke til at fremme mulighederne for e-handel i EU og bidrage til en

fælles europæisk identitet online. Forslaget vedrører rammerne for administrationen af

dot-eu-topdomænet.

Med forslaget ønsker Kommissionen at ophæve utidssvarende bestemmelser til fordel for

en mere enkel ramme, der fastsætter de overordnede principper for administrationen af

dot-eu-topdomænet. Dette omfatter bl.a., hvem der kan tildeles et dot-eu-domænenavn,

principper for administrationen af topdomæne, registrering af domænenavne, klagepro-

cedure og udpegning af topdomæneadministrator samt tilsyn.

Forslaget

Med forslaget lempes kriterierne for, hvem der kan registrere et domænenavn under dot-

eu. På den måde kan EU-borgere, der bor uden for EU, fremover også registrere under

dot-eu.

For at sikre tilknytning til EU skal virksomheder dog være etableret i EU for at kunne regi-

strere under dot-eu.

Forslaget giver Kommissionen hjemmel til fortsat at stå for udpegelsen af administratoren

af dot-eu.

Med forslaget etableres et råd med deltagelse af repræsentanter fra det europæiske in-

ternetsamfund i bred forstand: F.eks. repræsentanter fra europæiske administratorer af

landetopdomæner, techvirksomheder, brancheorganisationer samt tekniske og juridiske

eksperter. Det vil også kunne være regeringsrepræsentanter og repræsentanter fra inter-

nationale organisationer.

Rådets hovedopgaver bliver at assistere og rådgive Kommissionen om bl.a. administrati-

onen og tilsynet med administratoren af dot-eu.

1285

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/9-18

44. Europaudvalgsmøde 21/9 2018

Forslaget indebærer, at topdomæneadministratoren fortsat skal opretholde en database

med relevante oplysninger om bl.a., hvem der har registreret et specifikt domænenavn

under dot-eu og en række tekniske oplysninger.

Som noget nyt vil borgere og virksomheder desuden kunne registrere under dot-eu direk-

te hos administratoren, hvilket er en lempelse i forhold til de nuværende regler.

Forslaget indebærer også, at Kommissionen gives beføjelser til at vedtage gennemførel-

sesretsakter af teknisk og administrativ karakter. Det drejer sig f.eks. om kriterier og pro-

cedure for udpegning af administrator, og lister over nationale navne, der ikke må regi-

streres under dot-eu.

Erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at medføre positive erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekven-

ser, idet det indebærer, at flere EU-borgere får adgang til at kunne registrere et dot-eu-

domænenavn i forhold til i dag, så det udbredes mere til gavn for virksomheder og forbru-

gere, der e-handler på tværs af grænserne. Forenklingen vil også medføre administrative

lettelser for de virksomheder, der bruger domænet.

Regeringens holdning



Regeringen støtter Kommissionens forslag og den forenkling, der lægges op til.

Regeringen er positiv over for, at EU-borgere, som bor uden for EU, får mulighed for

at registrere under dot-eu. Under de nuværende regler skal en EU-borger, som flytter

fra EU, tilbagelevere sit dot-eu-domænenavn. Men regeringen mener, at det er natur-

ligt, at man kan beholde dette, da man som EU-borger fortsat har en tilknytning til

EU, selv om man

–

måske kun for en kortere periode

–

flytter til et tredjeland. Nu kan

man få lov til at beholde det.

Regeringen støtter ligeledes, at der etableres et råd for dot-eu-interessenter, der skal

rådgive Kommissionen om administrationen af dot-eu-topdomænet.

Regeringen vil endvidere arbejde for, at administratoren af dot-eu skal være et non-

profitselskab. Det er den hidtidige praksis, som også interessenterne mener, man bør

holde fast i. Også administratoren af dot-dk skal i henhold til lov om internetdomæner

være non-profit.

Desuden mener regeringen, at et eventuelt overskud bør komme det europæiske

internetsamfund til gode, f.eks. ved at bidrage til information om sikkerhed på inter-

nettet eller ved at støtte afholdelsen af den årlige europæiske konference om inter-

netforvaltning.



1286

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/9-18

44. Europaudvalgsmøde 21/9 2018



Regeringen vil i forhandlingerne også arbejde for, at det fremgår som bærende prin-

cipper ved administrationen af dot-eu, at dot-eu er sikkert og stabilt. Det ser også ud

til at blive tilfældet.

Afslutning

Afslutningsvis kan jeg oplyse, at forslaget ikke betyder, at vi skal ændre eller indføre nye

regler i Danmark. På linje med regeringens holdning vil forslaget derimod lette byrder og

gøre dot-eu-domænenavnet tilgængeligt for flere til gavn for brugere og virksomheder,

der e-handler på tværs af grænserne. På den baggrund støtter regeringen forslaget.

Christian Poll

ville gerne vide, om der var en tidsgrænse for, hvor længe man kan be-

holde et domænenavn, når man flytter fra et EU-land, og om man skal have været i EU i

en vis periode, før man kan registrere sig? Man kunne forestille sig, at nogle ville spekule-

re i det.

Finn Sørensen

kunne ikke se behovet for at fremme den europæiske identitet via en

domænepolitik, og han var uenig i, at domænerne ikke længere skulle administreres af en

nonprofitorganisation. Gav forslaget Kommissionen mulighed for at konfiskere domæner

fra borgere og bruge dem til andre formål?

Erhvervsministeren

sagde til Christian Poll, at det kun er statsborgere, der må bruge

.eu-domæner. Og statsborger bliver man ikke fra den ene dag til den anden.

Han bekræftede over for Finn Sørensen, at muligheden for, at Kommissionen kan konfi-

skere .eu-domæner er til stede, men at der skulle meget til for at gøre det. Det ville han

undersøge nærmere.

Kenneth Kristensen Berth

måtte ligesom Finn Sørensen erkende, at han ikke kunne

forstå behovet for, at domæner skulle skabe fælles europæisk identitet, men det var da

en erkendelse fra EU’s side, at der var behov for at skabe en identitet, som ikke findes.

Man skulle være registeret i EU for at kunne bruge .eu, men var det også tilfældet for en

dansk .dk-adresse? For nogle af topdomænenavnene gjaldt det, at man ikke havde be-

hov for en fysisk tilstedeværelse for at erhverve adresser. Hvad var så formålet med, at

der skulle være en beskyttelse ud over den almindelige, for så vidt angår de eu-

domænenavne? Skyldtes det, at man var bange for, at der ville blive oprettet et eu-

domænenavn, der måske kunne komme til at skrive noget, der ikke var så godt for EU?

Eller var det, fordi man betragtede .eu på samme måde som .gov?

Erhvervsministeren

svarede, at alle kan få et .dk-domæne, hvis det er ledigt, hvorimod

det bliver sådan for .eu-domæner, at man skal have hjemsted eller være bosiddende i et

EU-land eller være EU-borger og være fraflyttet. Der er altså ekstra hårde krav for at få et

.eu-domænenavn for, at de ikke blev misbrugt. Man forventede, at .eu gav en form for

legitimitet.

1287

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/9-18

44. Europaudvalgsmøde 21/9 2018

Ministeren sagde, at der var forskellige holdninger til det at fremme den europæiske iden-

titet via .eu-domæner, men at han mente, at der var behov for dem. Det viste efterspørgs-

len på dem. Selv havde han svært ved at finde argumenter imod. Det generede ham ikke,

hvis der blev udviklet en europæisk identitet, så længe det ikke var på bekostning af den

danske identitet.

Kenneth Kristensen Berth

støttede ikke forhandlingsoplægget, idet der var uklarhed

om, hvem der kunne få adgang til topdomænerne, og hvorfor der skulle være denne sær-

lige beskyttelse.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens for-

handlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde udtalt sig imod det.

1288

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/9-18

44. Europaudvalgsmøde 21/9 2018

6. Konkurrenceevnetjekket



Præsentation og politisk drøftelse

Rådsmøde 3638

–

bilag 2 (samlenotat side 39)

EUU alm. del (17)

–

bilag 839 (udvalgsmødereferat side 993, senest

behandlet i EUU 25/5-18)

Erhvervsministeren:

Sagen er på dagsordenen til rådsmødet til drøftelse, og forelægges

udvalget til orientering. Det forventes, at punktet vil omhandle den regionale dimension af

konkurrenceevne.

Selv om medlemskab af EU har gjort mange nye medlemslande rigere og mindsket ulig-

heden mellem landene, så er de økonomiske forskelle internt i medlemslandene mellem

de rigeste og mest produktive regioner og de fattigste og mindst produktive regioner sti-

gende.

Det skyldes, at de regioner, der allerede er meget produktive, oplever højere produktivi-

tetsvækst end mindre produktive regioner. Det skyldes bl.a., at der er en lav grad af tek-

nologioverførsel mellem regionerne. Alt andet lige vil denne tendens betyde, at uligheden

mellem regionerne vil fortsætte med at stige. Kommissionen ventes at præsentere en

analyse af, hvilke fordele der vil være for medlemslandene ved at løfte de regioner, som

sakker bagud.

Fra dansk side vil denne analyse blive budt velkommen, da dette fokus ligger fint i tråd

med regeringens ønske om at skabe vækst og udvikling i hele Danmark. Samtidig vil vi

orientere om regeringens arbejde med at forenkle erhvervsfremmesystemet, der vil føre

til en mere koordineret og effektiv erhvervsfremmeindsats.

Peter Hummelgaard Thomsen

anså det for fornuftigt at diskutere, hvordan man kan

teknologioverføre mellem regioner i landene, men problemet med den interne ulighed

havde grobund i, at lønninger til lønmodtagere med korte uddannelser halter efter. Selv i

Danmark har man

den laveste lønvækst i et opsving siden 1930’erne. Ministeren kunne

altså med fordel opfordre landene til at hæve mindstelønnen i Europa

–

hvis ikke ved lov-

givning, så kan landene arbejde på at styrke fagforeningernes forhandlingspositioner.

Man havde gjort stort set det modsatte de seneste 30 år, så det var sværere for lønmod-

tagere at tilkæmpe sig deres andel af væksten.

Erhvervsministeren

mente ikke, at det ville blive aktuelt at sætte mindstelønnen på

grund af ulighed inden for rammen af de forhandlinger, der var lagt op til.

1289

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 33: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/9-18

44. Europaudvalgsmøde 21/9 2018

7. Gentænkning af Europas industri: kunstig intelligens og robotteknologi



Præsentation og politisk drøftelse

KOM (2018) 0237

Rådsmøde 3638

–

bilag 2 (samlenotat side 42)

Erhvervsministeren:

Sagen forelægges til orientering. På konkurrenceevnerådsmødet

forventes en drøftelse af arbejdet med at udarbejde en koordineret handlingsplan for

kunstig intelligens og robotteknologi imellem medlemslandene.

Jeg forventer, at Kommissionen og det østrigske formandskab vil tage udgangspunkt i

meddelelsen om kunstig intelligens, der blev præsenteret den 25. april 2018.

Regeringen støtter Kommissionens ambition om at udarbejde en koordineret handlings-

plan med henblik på at maksimere indvirkningen af investeringer på EU-plan og nationalt

plan samt fremme synergier og samarbejde på tværs af de europæiske lande.

Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at de fremtidige initiativer fra Kommissio-

nen skaber gode muligheder for nye digitale forretningsmodeller og for at øge europæi-

ske virksomheders konkurrenceevne på det globale marked.

8. Eventuelt

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

9. Siden sidst

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 11.35

1290