Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 336
Offentligt
2004415_0001.png
Notat til Folketinget om den danske regerings høringssvar
vedrørende høring om Europa-Kommissionens prioriteter for
netværkskoder og guidelines for el og gas for 2019
Ministeren
Dato
22. januar 2019
J nr.
2018-3713
Til Folketingets orientering vedlægges regeringens høringssvar til Europa-
Kommissionens høring om prioriteter for netværkskoder og retningslinjer for
2019 baseret på elmarkedsforordningen (No. 714/2009) og gasforordningen
(No. 715/2009).
I henhold til artikel 6, stk. 1, i el- og gasforordningerne fastlægger Kommissio-
nen en årlig prioritetsliste over de områder, som skal medtages i udviklingen af
netregler. Før disse årlige prioriteter fastlægges, hører Kommissionen relevante
interessenter. Siden vedtagelsen af den tredje energipakke har Kommissionen
allerede gennemført høringer om og vedtaget en årlig prioritetsliste for årene
2013, 2014, 2015, 2016, 2017 og 2018.
Kommissionen lægger i den aktuelle høring op til en prioritering af at fortsætte
det igangværende arbejde med implementering af netregler og retningslinjer.
Regeringen er overordnet enig i Kommissionens forslag og argumentation om at
prioritere ressourcer til implementering og håndhævelse af de allerede vedtagne
netregler og retningslinjer. Derudover er vigtige ændringer i revisionen af forsla-
get om et europæisk indre marked for elektrictet netop blevet forhandlet på
plads i forbindelse med
”Ren Energi Pakken”.
Derfor fremhæver regeringen i sit
høringssvar, at man bakker op om prioriteringen, som Kommissionen har fore-
taget.
Regeringen mener dog, at Kommissionen med fordel allerede i 2019 kan påbe-
gynde arbejdet med at skabe klarere regler for lagring af el, således at det sik-
res, at der ikke er et hul i reguleringen af f.eks. nye batterier, der fremadrettet vil
blive tilsluttet el-nettet.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2805
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side 1/1