EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 340
Offentligt

Europaudvalget

Referat

af 14. europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

den 7. december 2018

kl. 10.30

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen

Berth (DF), næstformand, Jan E. Jørgensen (V), Merete

Scheelsbeck (KF), Søren Søndergaard (EL), Rasmus

Nordqvist (ALT), Sofie Carsten Nielsen (RV) og Holger

K. Nielsen (SF)

udenrigsminister Anders Samuelsen samt energi-, kli-

ma- og forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3662 (udenrigsanliggender) den 10. december 2018

EUU alm. del (18)

–

bilag 199 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren

ville forelægge alle punkter til orientering. De punkter, han

ikke nævnte, kunne drøftes, hvis medlemmerne ønskede det.

1. Vestbalkan



Status

KOM (2018) 0065

Rådsmøde 3662

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Udenrigsministeren:

Drøftelsen ventes at tage afsæt i Kommissionens strategi

for Vestbalkan og erklæringen om de lande fra topmødet i Sofia i maj 2018.

Derudover forventer jeg særlig fokus på normaliseringsdialogen mellem Serbien

og Kosovo, valget i Bosnien-Hercegovina og navneændringsprocessen i Den

Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Udvidelsessporet er ikke en del af

drøftelsen, da det spørgsmål udelukkende behandles i Rådet for Almindelige

Anliggender.

EU har en klar interesse i at engagere sig på Vestbalkan. Vi har brug for et sta-

bilt og sikkert Vestbalkan, som ikke producerer politiske kriser, konflikter, migra-

tion og kriminalitet. Og hvis ikke vi engagerer os, er der andre, der gør det. Der-

Side 545

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18

14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018

for vil jeg på rådsmødet bakke op om, at EU fastholder sit engagement. Herud-

over forventer jeg at bidrage til drøftelsen med nogle af de indtryk, jeg fik under

mine besøg i Beograd og Skopje for 2 uger siden. Hvis udvalget er interesseret,

deler jeg gerne nogle af disse indtryk under spørgerunden.

2. Venezuela



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3662

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

3. EU-AU samarbejde



Status

KOM (2018) 0643

Rådsmøde 3662

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

Udenrigsministeren:

Under dette punkt vil vi forberede det kommende mini-

stermøde mellem EU og Den Afrikanske Union (AU) den 21.-22. januar 2019

baseret på et oplæg fra Kommissionen, herunder hvilke emner mødet ventes at

fokusere på. Kommissionen lægger op til, at ministermødet gennemføres under

tre overskrifter:

1) fred, sikkerhed og god regeringsførelse,

2) handel og investeringer og

3) multilateralisme.

Det vil jeg bakke op om på rådsmødet. Ikke mindst fordi alle tre fokusområder er

helt centrale elementer, hvis vi skal finde effektive og bæredygtige svar på de

grundlæggende årsager til migration.

Side 546

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18

14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018

4. Iran



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3662

–

bilag 2 (supplerende samlenotat side 2)

EUU alm. del (18)

–

bilag 206 (foreløbigt referat af seneste

forelæggelse i EUU 16/11-18)

Udenrigsministeren:

Før jeg redegør for forventningerne til punktet om Iran, vil

jeg gerne kort opdatere udvalget om drøftelsen vedrørende Iran på sidste råds-

møde og opfølgningen på den.

På rådsmødet i november orienterede jeg som bekendt om det afværgede iran-

ske attentat på dansk grund og opfordrede til, at EU indfører nye, målrettede og

proportionale sanktioner for klart at markere det uacceptable i Irans adfærd.

Frankrig, Storbritannien og Tyskland

–

de såkaldte E3-lande

–

udtrykte fuld støt-

te til Danmark. Mange andre, herunder EU’s

udenrigsrepræsentant, Federica

Mogherini, gjorde det samme. Vi kom således rigtig godt fra start.

Et konkret forslag om nye sanktioner mod Iran drøftes nu på teknisk niveau i

EU. Det er i sig selv positivt. Men vi er ikke i mål. Sanktioner kræver enighed.

Derfor er vi er fra dansk side meget aktive i forhold til at skabe opbakning i hele

kredsen. Under NATO-udenrigsministermødet i denne uge havde jeg også selv

lejlighed til at drøfte spørgsmålet med flere af mine EU-kolleger, og jeg fornem-

mer stigende tilslutning til det danske synspunkt. Jeg er derfor optimistisk over

for, om det vil lykkes at indføre nye sanktioner.

Som jeg nævnte på sidste møde i udvalget, har Danmark

–

sammen med bl.a.

E3-landene

–

bedt om, at vi sideløbende med sanktionssporet får en bred Iran-

drøftelse, hvor vi ser det hele i sammenhæng.

Det bringer mig frem til rådsmødet på mandag, hvor jeg forventer en bred Iran-

drøftelse. Grundlæggende handler det om, hvordan EU både fastholder atomaf-

talen og håndterer Irans negative adfærd

–

ikke kun i Europa, men også Irans

destabiliserende adfærd i regionen, landets ballistiske missilprogram og styrets

menneskerettighedskrænkelser. Vi bør tage et fælles kig på, hvilke redskaber

EU har i værktøjskassen, og hvordan vi bruger dem til at påvirke Iran i den rigti-

ge retning.

Sanktioner er i sig selv ikke en strategi. Sanktioner er et middel, som bidrager til

at fremme et mål. Nogle gange kan sanktioner være et helt nødvendigt redskab.

Og det er tilfældet, når vi taler om Irans bekymrende adfærd.

Side 547

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18

14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018

Det vigtigste budskab på rådsmødet fra min side vil være, at det er nødvendigt

for EU at ramme balancen mellem at sige fra over for Iran og at bevare atomaf-

talen. Vi bakker op om atomaftalen, så længe Iran efterlever den. Aftalen er i

Europas interesse. Men atomaftalen må ikke afholde os fra at reagere på Irans

uacceptable adfærd. Tværtimod bør vi benytte dialogen med iranerne om atom-

aftalen som en platform for også at adressere andre emner og vores bekymrin-

ger. Jeg forventer, at især den høje repræsentant og E3-landene på mødet vil

give en status over initiativerne for at fastholde atomaftalen og dialogen med

Iran i den sammenhæng.

Jeg håber, at denne drøftelse

–

sammen med arbejdet med at indføre nye sank-

tioner

–

vil konsolidere en klar og balanceret fælles europæisk tilgang til Iran.

Side 548

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18

14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018

5. Ukraine



Status/politisk drøftelse

Rådsmøde 3662

–

bilag 2 (supplerende samlenotat side 4)

EUU alm. del (18)

–

bilag 206 (foreløbigt referat af seneste

forelæggelse i EUU 16/11-18)

Udenrigsministeren:

Rådsmødet vil også stå i Ukraines tegn, hvor især situati-

onen i Det Azovske Hav vil være i fokus. Ukraines udenrigsminister, Pavlo Klim-

kin, er gæst ved frokostdrøftelsen. Inden da har EU-kredsen en forberedende

drøftelse.

Lad mig først kort ridse bagtæppet for drøftelsen op: Den 25. november nægte-

de de russiske myndigheder tre ukrainske fartøjer adgang til Det Azovske Hav.

Efterfølgende beskød og bordede russiske specialstyrker fartøjerne. Fartøjerne

og deres besætninger tilbageholdes nu af Rusland.

Det skal huskes, at baggrunden for konfrontationen mellem Rusland og Ukraine

er den ulovlige russiske annektering af Krimhalvøen i 2014 og Ruslands ulovlige

byggeri af en bro over Kertsjstrædet. Uden dette ville det ikke være et problem

for ukrainske flådefartøjer at sejle mellem to ukrainske havne.

Rusland har de seneste måneder brugt kontrollen med Kertsjstrædet til at inspi-

cere både ukrainske og andre landes kommercielle skibe, som besejler de ukra-

inske havnebyer i Det Azovske Hav

–

med betydelige, negative økonomiske

konsekvenser for havnebyerne og det sydøstlige Ukraine til følge.

EU understregede den 28. november i en erklæring det uacceptable i den russi-

ske anvendelse af militær magt og slog fast, at Rusland skal sikre den fri sejlads

og adgangen til Det Azovske Hav samt løslade de ukrainske fartøjer og besæt-

ninger. Desuden fremhævede EU, at den illegale annektering af Krim fortsat er

en direkte trussel mod international sikkerhed.

På selve rådsmødet, inden Klimkin slutter sig til os, forventer jeg, at EU tager

hul på en drøftelse om yderligere sanktioner som reaktion på Ruslands adfærd.

Den drøftelse vil formentlig fortsætte hen over de kommende uger og tage be-

stik af udviklingen. Danmark vil her trække i retningen af et robust svar

–

det er

det eneste sprog, Rusland forstår. Samtidig vil vi også værne om den EU-

enighed, som er afgørende for, at EU’s tilgang til Rusland er effektiv.

Under frokostdrøftelsen med Klimkin forventer jeg, at EU vil udtrykke solidaritet

med Ukraine og stærk opbakning til landets suverænitet og territoriale integritet.

Side 549

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18

14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018

Jeg forventer også enighed om, at EU fastholder kravet til Rusland om løsladel-

se af de ukrainske fartøjer og deres besætninger.

6. Eventuelt

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

7. Siden sidst

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 550

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18

14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018

Udg.

Punkt 2. Forslag til forordning om oprettelse af instrument for

førtiltrædelsesbistand 2021-2027 (IPA III)



Tidlig forelæggelse

KOM (2018) 0465

Punktet var udgået.

Side 551

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18

14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3663 (almindelige anliggender) den 11. december

2018

EUU alm. del (18)

–

bilag 199 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren

ville fremlægge forordningen om Den Europæiske Fond

for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden til forhandlingsoplæg. De

øvrige punkter ville han fremlægge til orientering. De punkter, han ikke omtalte,

kunne drøftes, hvis medlemmerne ønskede det.

1. MFF 2021-2027



Politisk drøftelse/Status

KOM (2018) 0321, KOM (2018) 0326, KOM (2018) 0327, KOM (2018) 0323,

KOM (2018) 0325 og KOM (2018) 0322

Rådsmøde 3663

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (18)

–

bilag 138 (udvalgsmødereferat side 167,

senest behandlet i EUU 2/11-18)

Udenrigsministeren:

Drøftelsen om den flerårige finansielle ramme vil tage

udgangspunkt i en fremskridtsrapport fra det østrigske formandskab. Med ud-

gangspunkt i rapporten forventer jeg en politisk drøftelse, inden den flerårige

finansielle ramme vil blive genstand for samme blandt stats- og regeringsche-

ferne på Det Europæiske Råd den 13.-14. december.

Selv om der nu er jævnlige politiske drøftelser af den flerårige finansielle ram-

me, er forhandlingerne stadig på et relativt tidligt stadie. Der forventes altså ikke

truffet egentlige beslutninger på nuværende tidspunkt i forhandlingerne. I stedet

forventes generelle udmeldinger om positioner ud fra det arbejde, der hidtil er

gjort med at forberede og afklare et beslutningsgrundlag til brug senere i for-

handlingsforløbet. Det er det, der kendes som forhandlingsboksen.

Derudover forhandles de mange sektorretsakter parallelt i det såkaldte decen-

trale spor. Som et eksempel indhentede jeg selv forhandlingsoplæg her i udval-

get til Globaliseringsfonden for et par uger siden, og i dag ønsker jeg

–

om ud-

valget vil

–

som sagt at indhente forhandlingsoplæg til Den Europæiske Fond for

Regionaludvikling og Samhørighedsfonden.

Fra regeringens side anser vi det for vigtigt, at forhandlingsboksen kommer til at

afspejle, at midler til de enkelte udgiftsområder bliver prioriteret inden for et

overordnet udgiftsniveau. Det er, hvad der bliver kaldt top-down-tilgangen, som

vi også tidligere har drøftet her i udvalget.

Side 552

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18

14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018

Under det overordnede udgiftsniveau, som regeringen fortsat mener bør være

1,00 pct. af EU’s

BNI, er det regeringens klare holdning, at forhandlingsboksen

skal afspejle danske prioriteter såsom håndtering af irregulær migration og kli-

maforandringer. Det er grænseoverskridende udfordringer, som bedst løses i

fællesskab på tværs af grænser, og hvor der er stor EU-merværdi. Jeg er af den

overbevisning, at vi skal finansiere EU-indsatser, hvor værdien af aktiviteten

overstiger den værdi, det er muligt at levere af medlemsstaterne på egen hånd.

På grund af det meget høje udgiftsniveau i Kommissionens forslag vil regerin-

gen dog først og fremmest arbejde for at reducere det overordnede niveau.

Under min seneste forelæggelse forud for rådsmødet for almindelige anliggen-

der i november havde vi en kort drøftelse af, hvilke områder der efter regerin-

gens opfattelse ikke genererer samme grad af merværdi. Det er landbrugsstøtte

og regionaludvikling

–

de såkaldte traditionelle politikker, hvor regeringen me-

ner, at værdien ikke står mål med, at de fortsat udgør over halvdelen af budget-

tet. Vi er samtidig ikke blinde for andre medlemsstaters positioner og holdninger;

det er klart, at en række andre lande lægger stor vægt på de traditionelle politik-

ker, og derfor er der også på dette punkt svære forhandlinger forude. Men når

der skal prioriteres, finder vi det rigtigst klart at anvise, hvor vi ser et potentiale

for besparelser, som kan fremme mere moderne prioriteter.

Rasmus Nordqvist

spurgte, hvad regeringens forhandlingsposition var, og hvil-

ket mandat ministeren forhandlede ud fra. Det fremgik af samlenotatet og dags-

ordenen, at centrale elementer i forhandlingsboksen skulle drøftes i Rådet.

Hvad ønskede regeringen at forhandle ind i den omtalte forhandlingsboks? Det

var ikke først, når den var lavet færdig, at det var relevant at give mandat til den,

så hvornår kunne udvalget forvente et forhandlingsoplæg?

Udenrigsministeren

henviste til finansministeren som ham, der ville forelægge

forhandlingsboksen og bedst kunne vurdere, hvornår der skulle indhentes man-

dat.

Rasmus Nordqvist

fandt det mystisk, at ministeren kunne forhandle i Rådet om

en boks, som ville ende med at blive Rådets position, uden et mandat. Det måt-

te man betegne som kritisk pseudoarbejde og et ikkesamarbejde om noget el-

lers meget vigtigt, som havde konsekvenser for EU’s arbejde mange år frem.

Udenrigsministeren

tog synspunktet til efterretning, men fornemmede, at

Rasmus Nordqvist troede, at forhandlingerne var længere fremme, end de var.

Ministeren sad ikke og forhandlede boksen så konkret endnu.

Side 553

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18

14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018

2. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 13.-14. december

2018 (udkast til konklusioner)



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3663

–

bilag 1 (samlenotat side 17)

Det Europæiske Råd 13-14/12-18

–

bilag 1 (udkast til kommenteret

dagsorden til DER-møde)

Det Europæiske Råd 13-14/12-18

–

bilag 2 (udkast til konklusioner)

Udenrigsministeren:

Fokus vil alene være på udkastet til konklusioner for mø-

det i Det Europæiske Råd. Det er min forventning, at Rådet den 11. december

2018 vil drøfte udkastet til konklusioner.

På Det Europæiske Råd den 13.-14. december forventer jeg en politisk drøftelse

af EU’s fremtidige flerårige finansielle ramme. Drøftelsen vil være en viderefø-

relse af den drøftelse, vi som nævnt skal have i Rådet for Almindelige Anliggen-

der.

Jeg forventer også, at Det Europæiske Råd vil føre en statusdrøftelse om det

indre marked. Det vil ske med afsæt i Kommissionens meddelelse om imple-

mentering og analyse af tilbageværende barrierer for færdiggørelsen af det in-

dre marked. En dybere substansdrøftelse af det fremtidige indre marked forven-

ter jeg på nuværende tidspunkt først finder sted på Det Europæiske Råd i marts

2019.

Jeg forventer samtidig, at der på Det Europæiske Råd vil være en drøftelse af

migration, herunder en status over arbejdet med at implementere konklusioner-

ne fra juni 2018.

Derudover forventer jeg, at en række øvrige emner vil blive rejst på Det Euro-

pæiske Råd. Ét af dem er EU’s fremtid i lyset af de nationale

EU-debatter. Det

er selvfølgelig et stort emne, som kræver god tid, og det er derfor også meget

muligt, at drøftelsen af emnet reelt udskydes

–

eller fortsættes på et senere

tidspunkt.

Desuden forventer jeg korte drøftelser af bl.a. den forventede handlingsplan fra

Kommissionen og EU’s udenrigsrepræsentant

til imødegåelse af desinformati-

on, ligesom Det Europæiske Råd vil drøfte eksterne relationer i lyset af udviklin-

gen frem mod mødet. Det kan ikke udelukkes, at den seneste udvikling i Det

Azovske Hav vil blive rejst.

I forlængelse af Det Europæiske Råd afholdes der et separat ØMU-topmøde i

inklusivt format.

Side 554

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18

14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at der vil kunne ske ændringer i dags-

ordenen frem mod mødet, herunder ikke mindst i lyset af afstemningen i det

britiske underhus om udtrædelsesaftalen for Brexit, som er sat til at finde sted

den 11. december 2018.

Fra dansk side vil vi gå aktivt ind i drøftelserne af konklusionsudkastet og søge

at fremme de danske interesser inden for den kommende flerårige finansielle

ramme, det indre marked, migration og øvrige emner.

Søren Søndergaard

spurgte, hvilke drøftelser om eksterne relationer, man for-

udså, og hvad regeringen ville foreslå skulle inkluderes under punktet. Desuden

ville han gerne vide, hvad formålet

med punktet om EU’s fremtid var, og hvad

regeringen ville bidrage med der.

Udenrigsministeren

forventede, at stats- og udenrigsministrene ville drøfte

forberedelserne af det kommende topmøde mellem EU og Den Arabiske Liga i

februar 2019. Derudover ville punktet afhænge af den internationale udvikling

frem mod mødet. Situationen i Det Azovske Hav ville sandsynligvis blive bragt

op, for det skete også både på det det nyligt overståede NATO-topmøde i Bru-

xelles og det efterfølgende OSCE-møde i Milano. Statsministeren ville også nå

forbi udvalget inden.

Det kunne ikke udelukkes, at punktet om

EU’s fremtid vil

blive udskudt. Men

regeringen ville spille ind med velkendte bud på, hvordan EU kunne blive

stærkt, slankt og effektivt, levere resultater og ikke mindst sørge for hovedsage-

lig at agere i fællesskab på de punkter, hvor samarbejdet giver merværdi, som

klima, forskning og migration

–

til gengæld for en nedtoning af traditionelle poli-

tikker.

3. Opfølgning på møder i Det Europæiske Råd



Status

Rådsmøde 3663

–

bilag 1 (samlenotat side 19)

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 555

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18

14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018

4. Det europæiske semester 2019



Præsentation

KOM (2018) 0759, KOM (2018) 0758 og KOM (2018) 0770

Rådsmøde 3663

–

bilag 1 (samlenotat side 21)

EUU alm. del (17)

–

bilag 261 (udvalgsmødereferat side 331,

senest behandlet i EUU 1/12-17)

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

5. Retsstatsprincippet i Polen/artikel 7(1)



Høring

KOM (2017) 0835

Rådsmøde 3663

–

bilag 1 (samlenotat side 24)

EUU alm. del (18)

–

bilag 138 (udvalgsmødereferat side 173,

senest behandlet i EUU 2/11-18)

Udenrigsministeren:

Høringen er en del af proceduren efter traktatens artikel

7. P.t. er der tale om et blandet billede af udviklingen i Polen. På den ene side

er det positivt, at Polen er ved at følge op på den midlertidige afgørelse fra EU-

Domstolen om Højesteret. Den polske regering har meldt ud, at den vil genind-

sætte de højesteretsdommere, der blev tvangspensioneret i sommer. Det kom-

binerede pres

–

fra artikel 7 og sagerne ved EU-Domstolen

–

er dermed efter

regeringens indtryk begyndt at have en effekt.

På den anden side er vi ikke i mål endnu. Reformerne af Højesteret er kun ét ud

af syv centrale kritikpunkter af reformerne i Polen. Så selv om der bestemt er

tegn på en positiv udvikling, er der fortsat lang vej til en samlet løsning.

Efter regeringens opfattelse må vi derfor opretholde presset på Polen. Af den

grund støtter regeringen også endnu en session af høringen og vil deltage aktivt

på rådsmødet. Målet er i sidste ende, at Polen efterlever retsstatsprincippet og

retter op i forhold til de konkrete bekymringer. Et uafhængigt retssystem er helt

centralt for både polske borgere, danske virksomheder med store investeringer i

Polen og

hele tilliden til EU’s indre marked.

Sofie Carsten Nielsen

glædede sig over, at regeringen var med til at fastholde

presset på Polen.

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, hvad ministeren nøjagtigt ville have Polen

til at gøre yderligere, efter at landet var kommet EU i møde ved at genindsætte

de pensionerede højesteretsdommere.

Side 556

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18

14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018

Udenrigsministeren

henviste til de syv kritikpunkter, der var blevet rejst af Po-

len, og som udvalget tidligere havde set. Han sendte dem gerne over igen.

Side 557

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18

14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018

6. Unionens grundlæggende værdier i Ungarn/artikel 7(1)



Drøftelse

Rådsmøde 3663

–

bilag 1 (samlenotat side 27)

EUU alm. del (18)

–

bilag 138 (udvalgsmødereferat side 173,

senest behandlet i EUU 2/11-18)

Udenrigsministeren:

Som jeg har nævnt før, er sagen vedrørende Ungarn me-

re kompliceret end sagen vedrørende Polen. Proceduren efter artikel 7 er udløst

af Europa-Parlamentet, og Kommissionen har således ikke været involveret i de

indledende skridt. Derfor har vi ikke samme velunderbyggede grundlag for drøf-

telserne, og det er fortsat en hæmsko for processen.

Forud for sidste møde i Rådet for Almindelige Anliggender blev der afholdt et

uformelt møde, hvor Parlamentet fremlagde sin kritik af situationen i Ungarn.

Kommissionen har også samlet en oversigt over traktatkrænkelsessager imod

Ungarn, som knytter sig til EU’s grundlæggende værdier. Listen indeholder en

hel del sager

–

både afsluttede, igangværende og måske kommende traktat-

krænkelsessager. Endelig har Ungarn selv udarbejdet et meget omfangsrigt

informationspapir, som søger at tilbagevise kritikken. Regeringen ønsker, at Rå-

det drøfter sagen om Ungarn på et sagligt og oplyst grundlag.

Samtidigt er det regeringens opfattelse, at der bestemt er problemer i Ungarn

–

og grund til bekymring, ikke mindst for ngo’er

og for

det internationale universitet

CEU i Ungarn, der er blevet tvunget til at flytte fra Budapest til Wien. Regeringen

insisterer på, at alle lande overholder Unionens grundlæggende værdier. Over-

holdelse af værdierne er en forudsætning for optagelse i EU. De er også et krav,

efter et land er blevet medlem. Jeg benyttede selv for 2 uger siden et møde med

den ungarske udenrigsminister, Péter Szijjártó, til at understrege de pointer.

På rådsmødet forventer jeg en udveksling af synspunkter. Regeringen vil ud-

trykke bekymring under punktet

–

og i det hele tage støtte, at Rådet og EU bider

sig fast i denne sag, så vi er sikre på, at de faktiske forhold bliver afdækket. Det

er vigtigt, at vi og de øvrige medlemsstater insisterer på, at de grundlæggende

værdier efterleves.

Sofie Carsten Nielsen

håbede, at udenrigsministeren havde udtrykt sin bekym-

ring klart over for Ungarn. Det var stærkt foruroligende, at et EU-land kunne gå

så langt som til at forvise et helt universitet. Ungarns behandling af CEU var

med til at fjerne det faglige og saglige fundament for en offentlig debat og un-

dergravede dermed grundlæggende demokratiske rettigheder.

Side 558

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18

14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018

Rasmus Nordqvist

var enig med Sofie Carsten Nielsen. Det var vanvittigt, at

en medlemsstat kunne opføre sig på den måde, og det kaldte på en hurtig og

kraftig reaktion fra Rådet.

Kenneth Kristensen Berth

indvendte, at CEU stadig afholdt kurser i Budapest,

selv om universitetet var flyttet til Wien, så det var måske et bluffnummer, når

universitetet hævdede at være smidt ud af Ungarn. Hvad var regeringen nøjag-

tigt bekymret over? Hvorfor skulle en liberal og kulturradikal milliardær som

George Soros, der tidligere havde været kendt for at smadre det monetære

samarbejde, pludselig opfattes som sandhedsvidne? Og kunne det være rigtigt,

at EU kunne sanktionere på grundlag af den blotte fare for, at et land overtrådte

Unionens værdier?

EU fremhævede bl.a. det ungarske forsøg på begrænse pengeoverførsler fra

udlandet til uddannelsesinstitutioner i Budapest. Men regeringen havde selv

som led i finanslovsaftalen forpligtet sig til at se på pengestrømmene fra uden-

landske donorer til religiøse trossamfund i Danmark. Havde regeringen overve-

jet, hvorvidt nogle EU-lande ville mene, at Danmark dermed overtrådte de

grundlæggende værdier? Hvornår var det inden for en EU-retlig kontekst legalt

at bremse pengeoverførsler fra tredjelande?

Udenrigsministeren

sagde til Sofie Carsten Nielsen, at han havde taget pro-

blemstillingen op med den ungarske udenrigsminister, Péter Szijjártó, ved den-

nes besøg i København 14 dage tidligere, ligesom han havde siddet ved siden

af ministerpræsident Viktor Orbán under middagen ved det nyligt afholdt Asien-

Europa-møde og dér havde ført en lang drøftelse med ham om de danske be-

kymringer.

Svaret til Kenneth Kristensen Berth lød, at sanktioner kun kan komme på tale,

hvis der sker en grov og vedvarende overtrædelse ifølge traktatens artikel 7, stk.

3. Han mindede om, også Venedigkommissionen,

OSCE’s

kontor for demokrati-

ske institutioner og menneskerettigheder, Helsinkikomiteen, UNHCR og Europa-

rådets menneskerettighedskommissær havde udtalt sig kritisk om udviklingen i

Ungarn.

Der var flere igangværende traktatkrænkelsessager om ngo’er og udenlandske

universiteter i Ungarn, hvor man afventede EU-Domstolens afgørelse. Europa-

Parlamentets rapport indeholdt i øvrigt mange forskellige kritikpunkter, som for-

tjente at blive analyseret grundigt, inden der blev taget endeligt stilling. Det var

vigtigt at drøfte situationen på et fagligt og oplyst grundlag, og det var en priori-

tet for Danmark at fastholde en ordentlig dialog med den ungarske regering.

Side 559

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18

14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018

NOT

Kenneth Kristensen Berths spørgsmål om overførsler fra tredjelande ville

ministeren svare på skriftligt.

Side 560

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18

14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018

7. Forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og

Samhørighedsfonden



Tidlig forelæggelse

KOM (2018) 0372

Rådsmøde 3663

–

bilag 2 (supplerende samlenotat)

EUU alm. del (18)

–

bilag 210 (foreløbigt referat af seneste

behandling i EUU 23/11-18)

Udenrigsministeren:

For 2 uger siden forelagde jeg den samlede pakke for

samhørighedspolitikken for udvalget forud for rådsmødet for almindelige anlig-

gender den 30. november 2018. Her nævnte jeg, at jeg senere ville vende tilba-

ge til udvalget for at forelægge de konkrete retsakter til forhandlingsoplæg. Jeg

vil i dag forelægge forordningen om Den Europæiske Fond for Regionaludvik-

ling og Samhørighedsfonden til tidligt forhandlingsoplæg, da der er i øjeblikket

er højt momentum i forhandlingerne.

Forordningen regulerer primært målsætningerne for Regionalfonden og Samhø-

righedsfonden og dermed hvilke typer projekter fondene kan støtte. Fondene

indgår i en af de helt store udgiftsposter i EU’s budget. Den samlede samhørig-

hedspolitik, der bl.a. også

inkluderer Socialfonden, udgør knap 34 pct. af EU’s

nuværende budget. Udgiftsniveauet for samhørighedspolitikken er derfor et na-

turligt fokusområde i de centrale MFF-forhandlinger.

Regeringen mener i den forbindelse, at der er brug for yderligere besparelser på

Regionalfonden og Samhørighedsfonden som led i at realisere målsætningen

om 1,00 pct. af BNI.

Regionalfonden er den største af EU’s strukturfonde. Den favner bredt, og er i

indeværende periode bl.a. med til at finansiere grøn omstilling, infrastrukturpro-

jekter og innovationsprojekter i små og mellemstore virksomheder.

Samhørighedsfonden er særligt rettet mod lande med et lavere velstandsniveau

end EU’s gennemsnit. For at få støtte fra fonden i indeværende periode skal et

medlemsland have et BNI på

under 90 pct. af EU’s gennemsnit. Støtten fra fon-

den gives primært til de østeuropæiske lande samt Portugal og Grækenland.

Jeg vil gerne fremhæve tre dele af Kommissionens forslag:

For det første lægges der op til fokusering af Regionalfondens midler på innova-

tive og grønne tiltag. Det betyder bl.a., at medlemslande med et BNI under EU-

gennemsnittet skal anvende minimum 30 pct. af deres midler på grønne priorite-

Side 561

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18

14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018

ter. For rigere lande som Danmark betyder det, at vi skal anvende minimum 85

pct. af de samlede midler på innovative og grønne prioriteter.

For det andet definerer forslaget flere konkrete indsatser, som Regionalfonden

og Samhørighedsfonden ikke vil kunne støtte. Det drejer sig bl.a. om visse inve-

steringer i lufthavne og fossile brændstoffer.

For det tredje lægges der i forslaget op til en målretning af fondenes målsætnin-

ger. Det indebærer bl.a., at der samlet bliver færre målsætninger for fondenes

arbejde. Det er en ændring, der har været efterspurgt af både medlemslande og

støttemodtagere.

For regeringen er det vigtigt, at begge fonde

–

som foreslået af Kommissionen

–

fokuserer på få, overordnede målsætninger. Det vil muliggøre fokuserede inve-

steringer i de enkelte medlemslande, reducere kompleksiteten og bidrage til at

sikre, at midlerne anvendes så fornuftigt som muligt.

Regeringen vil på den baggrund i forhandlingerne arbejde for, at Regionalfon-

den fokuseres på udvikling af vækstfremmende potentialer på europæisk ni-

veau, og at støtten fokuseres på små og mellemstore virksomheder.

Regeringen vil desuden arbejde for, at Samhørighedsfonden fokuseres på bæ-

redygtig udvikling og infrastruktur.

Afslutningsvis lægger regeringen vægt på, at drøftelserne om forordningen for

de to fonde ikke foregriber forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle

ramme.

Lad mig for en god ordens skyld nævne, at reglerne for, hvordan de to fonde

forvaltes, hovedsagelig fastlægges i en anden forordning, der indeholder fælles

bestemmelser for en række EU-fonde, nemlig den såkaldte CPR-forordning. Det

er ikke den, jeg tager forhandlingsoplæg på i dag. Jeg nævner det, fordi det er

CPR-forordningen, der indeholder regler vedrørende anvendelse af EU-midler til

udflytning af arbejdspladser og virksomheder

–

et emne, jeg ved optager udval-

get meget. Jeg kan i den sammenhæng fortælle, at Kommissionen i sit forslag til

CPR-forordningen, bl.a. efter dansk pres, lægger op til en yderligere præcisering

og skærpelse af reglerne for at hindre, at støttemidlerne anvendes til udflytning.

Værnet mod udflytning er altså rent teknisk ikke er en del af den forordning, jeg

forelægger i dag. Jeg vil dog gerne nævne, at regeringen vil arbejde videre i

forhandlingerne om Kommissionens forslag til CPR-forordningen for bedst mu-

ligt at sikre, at der ikke sker udflytning af arbejdspladser med EU-midler.

Jeg vil også fremhæve, at kommissæren med ansvar for området deler den

danske holdning om, at EU-midler ikke bør anvendes til udflytning. Det tilkende-

Side 562

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18

14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018

gav hun klart over mikrofonen på rådsmødet for 1 uge siden. Det er en opmun-

trende udvikling, men det ændrer ikke på, at regeringen fortsat aktivt vil arbejde

med spørgsmålet i forhandlingerne.

Sofie Carsten Nielsen

bakkede op om forhandlingsoplægget, men meddelte,

at Det Radikale Venstre og dets søsterpartier i Europa var bekymrede for, om

komponent 5 i Interreg om internationalt innovative investeringer ville blive flyttet

til Regionaludviklingsfonden. Det ville have konsekvenser for det grænseover-

skridende samarbejde mellem universiteter og virksomheder, hvis midlerne nu

kun blev regionale.

Rasmus Nordqvist

var også positiv over for forhandlingsoplægget. Han forstod

ikke, hvorfor Europa-Parlamentet lagde vægt på, at forslaget burde omfatte be-

skyttelse og fremme af naturarven, katastrofemodstandsdygtighed, bæredygtig

turisme og kultur

–

for var det ikke omfattet af målsætningerne i del 5 om at

”fremme

en integreret og bæredygtig udvikling af by- og landdistrikter, kystom-

råder og lokale initiativer”.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at det var et svagt mandat, regeringen bad

om. Dansk Folkeparti mente, at begge fonde burde afvikles, men anerkendte, at

det næppe var noget, man kunne bede regeringen levere. Til gengæld kunne

den have været klarere i mælet om, hvad den selv mente om fondene. Derfor

kunne partiet ikke støtte forhandlingsoplægget.

Søren Søndergaard

kunne ikke støtte forhandlingsoplægget. Han var forundret

over, at regeringen lagde vægt på, at statsstøttereglerne skulle overholdes, og

at der ikke måtte gives støtte til udflytning til arbejdspladser og virksomheder.

Hvorfor stod det i denne sammenhæng, og når det nu endelig stod der, hvorfor

lagde regeringen så ikke afgørende vægt på det?

Det var positivt, at Danmark ikke længere fik strukturfondsmidler, og det gjaldt

om at arbejde målrettet from mod den dag, hvor Danmark heller ikke længere

får penge fra denne pulje. Der er ingen merværdi i blot at sende penge til Bru-

xelles for så at bede om at få dem tilbage igen.

NOT

Udenrigsministeren

svarede Sofie Carsten Nielsen, at man ikke forventede, at

forordningen ville få indflydelse på den interregionale del af programmets ind-

hold. Der var tale om en større ændring af Interregs arkitektur, som bl.a. ville

betyde, at danske regioner med søgrænser ville få lov at indgå i værdifulde in-

terregionale samarbejder. Han ville gerne forklare det nærmere i et skriftligt

svar.

Side 563

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18

14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018

Til Rasmus Nordqvist sagde han, at regeringen var skeptisk over for forslag om

at udvide fondenes målsætninger. Det var regeringens tilgang at fokusere mid-

lerne så meget som muligt.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlings-

oplæg, idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod det.

8. Præsentation af prioriteterne for Rumænien, Finland og Kroatiens

trioformandskab



Præsentation

Rådsmøde 3663

–

bilag 3 (supplerende samlenotat)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt, men tog imod spørgsmål

fra udvalget.

Søren Søndergaard

bad om en status over forberedelserne til Rumæniens

overtagelse af formandskabet. Det forlød, at der havde været overvejelser om at

indsætte et reserveformandskab sammen med det rumænske, og Finland havde

efter sigende ligefrem tilbudt at træde ind i stedet. Var det bare løse rygter?

Udenrigsministeren

var ikke bekendt med rygterne. Så vidt han vidste, foregik

forberedelserne, som de skulle.

Søren Søndergaard

takkede for forsikringen om, at alt var i orden, og så frem

til noget materiale om det kommende formandskabs prioriteter.

9. Eventuelt

Udenrigsministeren:

Til slut vil jeg kort nævne, at formandskabet under

eventueltpunktet og under frokosten vil give en afrapportering fra subsidiaritets-

konferencen i Bregenz den 15.-16. november.

Rasmus Nordqvist

henviste til et non-paper om LGBTI-rettigheder, der dagen

før var blevet underskrevet af 19 lande, herunder Danmark, og som fulgte op på

en rådskonklusion fra 2016. Han bad ministeren redegøre for, hvad Danmark

kunne gøre for at følge op på den skrivelse og fremme beskyttelsen af funda-

mentale rettigheder vedrørende seksuel orientering og kønsidentitet. Og hvorfor

var det nødvendigt for de 19 lande at skrive non-paperet? Hvad mente de 9 øv-

rige lande?

NOT

Udenrigsministeren

ville oversende et skriftligt svar på spørgsmålene.

Side 564

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18

14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018

10. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 565

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18

14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3665 (transport, telekommunikation og energi

–

energidelen) den 19. december 2018

EUU alm. del (18)

–

bilag 199 (kommenteret dagsorden)

Energi-, forsynings- og klimaministeren

ville forelægge alle sager til oriente-

ring.

1. Ren energi-pakken

a) Forordningsforslag om et forvaltningssystem for Energiunionen

–

Orientering fra formandskabet

KOM (2016) 0759

Rådsmøde 3665

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EU-note (16)

–

E 16 (EU-note af 1/2-17 om vinterpakken)

EUU alm. del (17)

–

bilag 326 (udvalgsmødereferat side 486 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 15/12-17)

b) Forslag til revision af energieffektivitetsdirektivet

–

Orientering fra formandskabet

KOM (2016) 0761

Rådsmøde 3665

–

bilag 1 (samlenotat side 14)

EU-note (16)

–

E 16 (EU-note af 1/2-17 om vinterpakken)

EUU alm. del (17)

–

bilag 984 (udvalgsmødereferat side 1188 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 22/6-18)

EUU alm. del (16)

–

bilag 932 (udvalgsmødereferat side 1372 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 23/6-17)

c) Direktivforslag om fremme af anvendelse af vedvarende

energikilder (revision af ve-direktivet)

–

Orientering fra formandskabet

Side 566

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18

14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018

KOM (2016) 0767

Rådsmøde 3665

–

bilag 1 (samlenotat side 27)

EUU alm. del (17) - svar på spm. 382 om andelen af vedvarende

energi i hvert af de 28 EU-lande siden 2009, fra energi-, forsynings-

og klimaministeren

KOM (2016) 0767

–

bilag 4 (henvendelse af 11/12-17 fra Daka

Denmark A/S)

KOM (2016) 0767

–

bilag 3 (henvendelse af 8/12-17 fra WWF og

Det Økologiske Råd)

EU-note (16)

–

E 16 (EU-note af 1/2-17 om vinterpakken)

EUU alm. del (17)

–

bilag 797 (udvalgsmødereferat side 928 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 18/5-18)

EUU alm. del (17)

–

bilag 326 (udvalgsmødereferat side 491 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 15/12-17)

d) Forordningsforslag om det indre marked for elektricitet

–

Orientering fra formandskabet om status

KOM (2016) 0861

Rådsmøde 3665

–

bilag 1 (samlenotat side 42)

EU-note (16)

–

E 16 (EU-note af 1/2-17 om vinterpakken)

EUU alm. del (17)

–

bilag 261 (udvalgsmødereferat side 357 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 1/12-17)

e) Direktivforslag om fælles regler for det indre marked for elektricitet

–

Orientering fra formandskabet om status

KOM (2016) 0864

Rådsmøde 3665

–

bilag 1 (samlenotat side 55)

EU-note (16)

–

E 16 (EU-note af 1/12-17 om vinterpakken)

EUU alm. del (17)

–

bilag 261 (udvalgsmødereferat side 357 og

359 FO, forhandlingsoplæg forelagt 1/12-17)

f) Forordningsforslag om beredskab i elsektoren

(elforsyningssikkerhedsdirektivet)

–

Orientering fra formandskabet om status

KOM (2016) 0862

Rådsmøde 3665

–

bilag 1 (samlenotat side 67)

EU-note (16)

–

E 16 (EU-note af 1/2-17)

EUU alm. del (17)

–

bilag 261 (udvalgsmødereferat side 357 og

361 FO, forhandlingsoplæg forelagt 1/12-17)

g) Forordningsforslag om oprettelse af et EU-agentur for samarbejde

–

Orientering fra formandskabet om status

Side 567

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18

14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018

KOM (2016) 0863

Rådsmøde 3665

–

bilag 1 (samlenotat side 73)

KOM (2016) 0863

–

bilag 9 (notat om EU's Agentur for Samarbejde

mellem Energitilsynsmyndigheder (ACER))

EU-note (16)

–

E 16 (EU-note af 1/2-17)

EUU alm. del (17)

–

bilag 841 (udvalgsmødereferat side 1041,

senest behandlet i EUU 1/6-18)

EUU alm. del (17)

–

bilag 261 (udvalgsmødereferat side 357 og

363 FO, forhandlingsoplæg forelagt 1/12-17)

Energi-, forsynings- og klimaministeren:

Den såkaldte ren energi-pakke, der

består af en række forskellige forslag, er alene sat på rådsmødet til orientering

fra formandskabet. Tre af forslagene er allerede afsluttet, idet Rådet og Europa-

Parlamentet nu har godkendt aftalerne om revisionen af ve-direktivet, revisionen

af energieffektivitetsdirektivet og forvaltningssystemet for Energiunionen. Det er

meget positivt, at de nu er afsluttet med et rigtig godt resultat.

Formandskabet vil desuden give en orientering om status for de fire forslag i

pakken, der omhandler det indre marked for energi. Det er allerede lykkedes at

indgå en foreløbig aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet om forslaget om

elberedskab. Formandskabet arbejder ligeledes på inden rådsmødet at indgå

aftaler med Parlamentet om forslagene om revision af elmarkedsforordningen,

revision af elmarkedsdirektivet og ACER-forordningen.

Jeg forelagde de fire sager tilbage i december 2017 til forhandlingsoplæg. Der

er grundlæggende tale om forslag, som Danmark støtter stærkt, idet de vil styr-

ke det indre marked for energi. Dette er vigtigt, for at vi kan integrere store

mængder vedvarende energi, samtidig med at vi opretholder forsyningssikker-

heden. Vi arbejder derfor ihærdigt på at få forslagene vedtaget.

Kenneth Kristensen Berth

henviste til, at ministeren ved sin forelæggelse i

december 2017 lovede, at han ville kæmpe for dansk repræsentation i den eu-

ropæiske ekspertenhed på energiområdet, DSO-enheden. Men som kompro-

misforslaget så ud nu, var landene ikke sikret national repræsentation. Det ville

praksis betyde, at det var de store lande, der kom til at rådgive EU. Hvordan

havde ministeren tænkt sig at gribe det an på mødet?

Energi-, forsynings- og klimaministeren

svarede, at regeringen ikke var enig i

den del af kompromiset, og at den stadig arbejdede for, at de mindre medlems-

stater fik repræsentation i enheden. Han ville nævne det i sit indlæg på rådsmø-

det.

Side 568

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18

14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018

Kenneth Kristensen Berth

mente, at det var af stor vigtighed for Danmark at

være repræsenteret i enheden, så danske synspunkter ikke blev overset. Hvor

meget vægt ville ministeren lægge på spørgsmålet?

Energi-, forsynings- og klimaministeren

havde erfaret, at man i udvalget skul-

le passe på med, hvornår man lægger forskellige former for vægt på ting i sine

formuleringer, men han fandt spørgsmålet rigtig vigtigt.

2. Forordningsforslag om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten

(CEF)



Orientering fra formandskabet om status

KOM (2018) 0438

Rådsmøde 3665

–

bilag 1 (samlenotat side 79)

EUU alm. del (18)

–

bilag 207 (foreløbigt referat af forelæggelse af

FO i EUU 30/11-18)

Energi-, forsynings- og klimaministeren:

Formandskabet har alene lagt op til,

at de vil give en statusorientering om energidelen af CEF-forslaget. Energidelen

er ét af tre områder, der er dækket af forslaget.

Transportministeren tog forhandlingsoplæg på sagen fredag i sidste uge. Det er

desuden lykkedes at opnå en delvis generel indstilling på sagen på transport-

rådsmødet i mandags. Jeg vil derfor ikke gå nærmere ind i sagen. Jeg vil dog

nævne, at regeringen for så vidt angår energidelen er meget tilfreds med, at

grænseoverskridende ve-projekter fremover vil få mulighed for at søge CEF-

midler.

Side 569

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18

14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018

3. En europæisk strategisk langsigtet vision for en moderne, konkurren-

cedygtig og klimaneutral økonomi



Præsentation



Udveksling af synspunkter

KOM (2018) 0773

Rådsmøde 3665

–

bilag 1 (samlenotat side 87)

Energi-, forsynings- og klimaministeren:

Kommissionens nyligt offentliggjorte

udspil kalder vi også klimavisionen. Formandskabet har sat sagen på rådsmø-

det til præsentation og udveksling af synspunkter.

Jeg vil starte med at takke jer alle. For I har allesammen en aktie i, at visionen

er blevet så ambitiøs, som den er. Da vi indgik energiaftalen, blev vi enige om,

at Danmark skulle arbejde for klimaneutralitet i EU og Danmark senest i 2050.

Vi har derfor

–

i tæt samarbejde med flere EU-lande

–

presset hårdt på for et

ambitiøst udspil, der sætter en klar kurs mod klimaneutralitet.

Det er lykkedes: Ifølge Kommissionens udspil skal EU-landene i 2050 være kli-

maneutrale

–

og altså nå en netto-nuludledning af drivhusgasser. Det er en sejr

for Danmark, for EU

–

og i særdeleshed for klimaet.

Vi forventer nu, at der kommer en lang række drøftelser af visionen i EU. Rege-

ringen vil i den forbindelse lægge alle kræfter ind på, at medlemslandene så

også kan blive enige om et mål om klimaneutralitet senest i 2050.

Visionen bliver en retningspil for det videre arbejde på en række områder, hvor

der skal findes konkrete løsninger og politikker. Nogle løsninger kender vi til i

dag

–

f.eks. for personbiler. Jeg har allerede erklæret, at vi vil arbejde målrettet

for, at hele EU sætter en sidste salgsdato for nye benzin- og dieselbiler. Det

skulle gerne betyde, at personbilernes udledninger efterhånden forsvinder.

Andre løsninger skal udvikles. Det kræver bl.a., at vi investerer massivt i forsk-

ning. Det kunne være tekniske løsninger til optag og lagring af CO

, eksempel-

vis i landbruget.

Vi skal også arbejde videre med udbygningen af vedvarende energi. Det er en

dagsorden, som vi som grøn førernation står unikt placeret i forhold til.

Regeringen vil i de videre drøftelser arbejde for, at der lægges nogle arbejds-

spor ud for de forskellige områder, så vi kan opnå et klimaneutralt EU i 2050.

Side 570

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18

14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018

4. Eventuelt

Energi-, forsynings- og klimaministeren:

Til slut vil jeg blot nævne, at

gasdirektivet er på dagsordenen for rådsmødet under eventuelt. Sagen er

kommet på efter anmodning fra Danmark og en række andre lande. Jeg

forelagde sagen til tidligt forhandlingsoplæg i december 2017. Det er endnu ikke

lykkedes at nå til enighed om sagen i Rådet, hvor forhandlingerne har været

vanskelige.

Kort sagt er medlemsstaterne delt i to grupper. En større gruppe lande, som

Danmark tilhører, der støtter Kommissionens forslag. Og en mindre gruppe

lande, som har været meget kritiske over for forslaget.

Med forslaget vil gasinfrastruktur til og fra tredjelande og EU-lande bliver

omfattet af EU-reglerne. Det vil skabe klarhed over, hvilke regler der gælder, når

gasinfrastruktur fra tredjelande krydser grænsen til EU.

Fra dansk side vil vi på rådsmødet gentage, at Danmark støtter Kommissionens

forslag, og presse på for, at der skabes yderligere fremdrift i forhandlingerne.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 571

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18

14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3666 (miljø

–

klimadelen) den 20. december 2018

EUU alm. del (18)

–

bilag 205 (supplerende kommenteret

dagsorden)

Energi-, forsynings- og klimaministeren

oplyste, at der var to klimasager på

dagsordenen for miljørådsmødet den 20. december: et forslag om tunge køretø-

jer, som han ville forelægge til forhandlingsoplæg, og udspillet til en langsigtet

lavemissionsstrategi, som han ikke ville komme ind på her, da han netop havde

orienteret om det ved forelæggelsen af energirådsmødet.

1. Forslag om fastsættelse af præstationsnormer for tunge køretøjers

-emissioner



Generel indstilling

KOM (2018) 0284

Rådsmøde 3666

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (18)

–

bilag 75 (udvalgsmødereferat side 45, senest

behandlet i EUU 5/10-18)

Energi-, forsynings- og klimaministeren:

Det østrigske formandskab vil på

rådsmødet forsøge at opnå en generel indstilling til forslaget

–

det vil sige en

første politisk enighed i Rådet. Der er stadig en række åbne spørgsmål, og det

er derfor svært at sige, om det vil lykkes.

Det er første gang, at CO

-udledningerne fra tunge køretøjer reguleres i EU.

Omkring 6 pct. af CO

-udledningerne i EU kommer fra tunge køretøjer, og uden

regulering forventes tallet at stige. Der er altså tale om et vigtigt forslag

–

og et,

som skal løftes på EU-niveau, så der kan sættes standarder, som kan være

med til at drive den teknologiske udvikling.

Alle Folketingets partier har med energiaftalen sat retningen mod et klimaneu-

tralt Danmark og EU senest i 2050. Det kræver en total grøn omstilling af trans-

portsektoren. Det betyder, at vi skal væk fra benzin- og dieselkøretøjer

–

små

som store.

Det følger derfor også af Energiaftalen, at der skal sættes ambitiøse CO

-krav til

tunge køretøjer. Ambitiøse CO

-krav på EU-niveau vil ikke alene bidrage til at

indfri de klimamål, som vi og EU har sat os. Det vil også reducere udledningerne

fra transportsektoren på en effektiv måde, der ikke forvrider konkurrencen mel-

lem medlemsstaterne. Det vil desuden være et godt redskab til at sætte skub i

den nødvendige teknologiske udvikling.

Side 572

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18

14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018

Regeringen støtter derfor, at der på EU-plan fastsættes ambitiøse CO

-krav for

tunge køretøjer i 2025 og 2030.

Regeringen mener ikke, at Kommissionens forslag om et overordnet bindende

-reduktionsmål på 15 pct. i 2025 og et vejledende reduktionsmål på mindst

30 pct. er ambitiøst nok.

Regeringens opfattelse er, at der er behov for et øget bidrag fra tunge køretøjer

til at nedbringe CO

-emissioner og et behov for at presse den teknologiske ud-

vikling mere. Regeringen vil derfor lægge vægt på at øge det bindende redukti-

onsmål i 2025 til mindst 20 pct. og gøre reduktionsmålet i 2030 bindende og

skærpe målet til mindst 35 pct.

Forslaget indeholder også et incitament til at fremme andelen af nul- og lav-

emissionskøretøjer. Incitamentet skal fungere ved, at producenterne kan få så-

kaldte superkreditter for at producere nul- og lavemissionskøretøjer og derved få

lempet deres tilladte CO

-udledninger.

I forslaget lægges op til, at små lastbiler, busser og visse erhvervskøretøjer og-

så kan tælles med, selv om de ikke på nuværende tidspunkt er omfattet af re-

duktionskravene. Regeringen vil arbejde for, at de ikke tælles med, da der også

er behov for en indsats for at udvikle nul- og lavemissionskøretøjer inden for den

tunge transport.

En øget andel af nul- og lavemissionskøretøjer vil være helt afgørende for den

grønne omstilling af transportsektoren. Derfor vil regeringen arbejde for, at inci-

tamentsstrukturen bliver så effektiv som mulig og kan tilpasses den teknologiske

udvikling.

For selv om den teknologiske udvikling ikke er så langt fremme for tunge køretø-

jer som for lette køretøjer, er udviklingen i gang. Regeringen arbejder derfor for,

at der skal gøres status over udviklingen i forbindelse med den revision af for-

slaget, der skal finde sted i 2022. Det er vigtigt, at man her får vurderet, om re-

duktionsmålet i 2030 og incitamentsstrukturen er hensigtsmæssig i forhold til

udviklingen. Revisionen skal således være med til at sikre, at 2030-målet vil

kunne skærpes, hvis den teknologiske udvikling er gået så hurtigt, at den giver

mulighed for at øge kravene til producenterne.

Regeringen støtter desuden, at Kommissionen overvåger udviklingen i CO

udledninger og offentliggør disse, så det er muligt at få indblik i, om der reelt

opnås reduktioner.

Side 573

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18

14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at vi ligger helt forrest blandt de aller-

mest ambitiøse lande og Europa-Parlamentet

–

og at vi på rådsmødet naturlig-

vis vil arbejde hårdt for at øge ambitionsniveauet i forslaget. Men sådan som

forhandlingssituationen ser ud på nuværende tidspunkt, må vi også være forbe-

redt på, at der kan blive tale om et kompromis

–

der ikke går helt så langt, som

vi gerne havde set det.

Når det er sagt, skal der ikke herske tvivl om, at vi går efter en samlet pakke,

der er så ambitiøs som muligt. Det vil sige, at vurderingen af en eventuel kom-

promisaftale vil bygge på både niveauet for reduktionsmålene og udformningen

af incitamentsstrukturen.

Hvis der opnås enighed om en generel indstilling i Rådet, vil det heller ikke være

afslutningen på forhandlingerne. Der vil efterfølgende skulle opnås enighed med

Europa-Parlamentet, og her vil regeringen under alle omstændigheder fortsat

arbejde for ambitiøse resultater.

Sofie Carsten Nielsen

glædede sig over regeringens høje ambitioner og støt-

tede forhandlingsoplægget, men understregede samtidig, at Radikale Venstre

på linje med Europa-Parlamentet ønskede et endnu højere mål for 2030 på 40

pct. reduktion. Det var også vigtigt, at målene blev bindende. Man kan på dette

område aldrig gå for langt foran, så hun håbede, at ministeren ville forsøge at

presse de andre lande så meget som muligt hele vejen igennem forhandlings-

forløbet.

Søren Søndergaard

henviste til to nye alarmerende forskningsresultater, som

var blevet offentliggjort forud for COP24 i Katowice. Et internationalt studie hav-

de påvist, at indlandsisen i Arktis smelter meget hurtigere end hidtil antaget.

Andre forskere havde målt CO

-udledningen til den højeste i verdenshistorien

–

man troede ellers, at udledningen var nået til en stilstand. Inddrog EU de nye

resultater som grundlag for målsætningerne, eller fortsatte man bare med at

tage udgangspunkt i forældede rapporter? Selv Europa-Parlamentets højere

ambitioner med 40 pct. reduktionsmål i 2030 tog vel ikke højde for de nye tal.

Det tal måtte anses for et absolut minimum. Da regeringens ambitioner var end-

nu lavere, kunne Enhedslisten ikke støtte forhandlingsoplægget.

Han spurgte desuden, om det ikke var et selvstændigt mål at komme af med

både de såkaldte superkreditter og medtællingen af busser og erhvervskøretø-

jer. Det Økologiske Råd havde påpeget, at de to ting ville undergrave de over-

ordnede mål.

Kenneth Kristensen Berth

mindede om, at der var forskel på at måle CO

udledningen alene ud fra køretøjets egen færdsel og at medregne udledningen

Side 574

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18

14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018

ved produktion og køretøjets levetid. Nogle elbiler havde f.eks. vist sig ikke at

være særlig klimavenlige i sidste ende, fordi man udledte meget CO

ved pro-

duktionen af batterier. Man skulle passe på med ikke bare at gøre klimamål til

gode overskrifter, som i sidste ende ikke gør klimaet gavn.

Rasmus Nordqvist

ville gerne undgå den sædvanlige diskussion om, hvor am-

bitiøs regeringen var, og i stedet diskutere, hvilke mål der var nødvendige for at

redde klimaet. Ikke engang Parlamentets mål var ambitiøse nok. Selvfølgelig

kunne regeringen ikke bare på rådsmødet med det samme få alle lande med på

et mål på 40 pct., men den kunne om ikke andet forsøge under henvisning til de

nye forskningsresultater, for der var også signalværdi i at forhandle fra et højt

udgangspunkt.

Han ville have været tilbøjelig til at støtte forhandlingsoplægget, hvis regeringen

havde været mere håndfast i sin modstand mod superkreditterne. Men bare

”at

ville arbejde for”, at de blev fjernet, var ikke godt nok. Ville ministeren overveje

at skærpe modstanden?

Energi-, forsynings- og klimaministeren

fremførte over for Sofie Carsten

Nielsen, at regeringen ville støtte det højest mulige mål, den kunne komme

igennem med.

Ministeren var lige så bekymret over de nye forskningsresultater som Søren

Søndergaard, og de ville indgå i drøftelserne på COP24 i Katowice. Han minde-

de om, at EU-Kommissionen netop havde fremlagt et forslag til en lavemissi-

onsstrategi, som han omtalte under forelæggelsen af energirådsmødet, hvor

målet var at gøre EU CO

-neutralt i 2050. Det ville blive en vanskelig sag at få

alle lande til at slutte op om forslaget, så der var brug for alle gode kræfter. Her

ville regeringen opfordre til, at alle medlemmer trak på deres kontakter blandt

andre landes europaparlamentarikere og folk fra søsterpartierne..

Svaret til Kenneth Kristensen Berth lød, at produktion af elbiler ganske vist med-

fører en betydelig CO

-udledning, men det kunne forhåbentlig lykkes at skabe

en cirkulær økonomi med genanvendelse af elbilerne og klimavenlig produktion

af batterier. Det nyttede i hvert fald ikke noget, at man af den grund sad på

hænderne og lod folk køre på diesel og benzin ud i al evighed, når 40 pct. af

-udledningen i Danmark kom fra transportsektoren.

Til Rasmus Nordqvist sagde han, at regeringen ikke bare kunne komme sejlen-

de til EU-mødet og få alle lande til at acceptere et endnu højere mål. Det hand-

lede om at have en både ambitiøs og realistisk målsætning. Regeringen lagde

op til at genoverveje målet i 2022 under indtryk af, hvor langt teknologiudviklin-

gen var kommet.

Side 575

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18

14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018

Om incitamentsstrukturen sagde han, at regeringen ikke mente, at forslaget ville

øge tilskyndelsen til en produktion af nul- og lavemissionskøretøjer. Derfor ar-

bejdede regeringen for en effektiv struktur, der kunne tilpasses den teknologiske

udvikling. Parlamentet havde foreslået at fremme lavemissionskøretøjer ved at

erstatte det foreslåede superkreditsystem med et benchmarksystem og et så-

kaldt bonus-malus-element. Den løsning var interessant, men kunne nok ikke

lade sig gøre med det samme, så beslutningen måtte sandsynligvis udskydes til

revisionen i 2022.

Søren Søndergaard

forstod godt, at regeringen ikke kunne få hvad som helst

igennem, men det handlede også om at bevare en vis troværdighed. Hvis EU

satte sig nogle mål for, hvordan situationen skulle være i 2050, og det så viste

sig, at udgangspunktet for at nå frem til de mål er værre, end man havde regnet

med, blev man nødt til at højne målsætningerne. Modellen måtte være at sige

sandheden til folk om, hvad der skal til, og så opfordre de andre lande til at for-

søge at nå det. Hvis man anviste delmål, der alligevel ikke opfyldte endemålet,

kunne de mindre ambitiøse lande nemt foreslå at sætte barren endnu lavere.

Han ville derfor give ministeren et godt tilbud: Enhedslisten kunne støtte for-

handlingsoplægget, hvis ministeren lovede enten at arbejde for, at reduktions-

målet blev hævet til mindst 25 pct. i 2025 og mindst 40 i 2020, eller at erstatte

superkreditterne med et krav om 10 pct. nulemissionskøretøjer i 2025, hvor

busser ikke var omfattet.

Rasmus Nordqvist

understregede, at det handlede om at få løst en nødvendig

opgave. Han bad ministeren uddybe, hvorfor regeringen nøjedes med at sætte

spørgsmålstegn ved incitamentsstrukturerne. Det var en underlig og blød formu-

lering

–

og ikke reelt indhold i et forhandlingsoplæg.

Holger K. Nielsen

var enig med Søren Søndergaard og Rasmus Nordqvist i de

store problemer for klimaet, som de udpenslede. Det globale politik tog ikke i

tilstrækkeligt omfang fat i problemerne. Forhandlingerne på COP24 i Katowice

var vigtigere end dem i EU, men EU spillede dog altid i FN-sammenhæng en

entydigt progressiv rolle. EU var ikke problemet i klimaspørgsmål. Det gjaldt

derfor om at sørge for, at EU kom så langt som muligt, og hvis forhandlingerne

internt i EU faldt til jorden, ville man stå i en endnu værre situation. Der var trods

alt tale om fremskridt. EU omfattede også mindre ambitiøse lande, og fordelen

ved et samarbejde er, at man kan presse dem til at agere grønt. Regeringen

fastholdt det perspektiv, så Socialistisk Folkeparti kunne støtte forhandlingsop-

lægget.

Side 576

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18

14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018

Energi-, forsynings- og klimaministeren

var enig med Holger K. Nielsen. Det

ville være ganske forfærdeligt, hvis der ikke blev indgået en ambitiøs aftale, som

stillede massive krav til producenterne af både tunge og lette køretøjer.

Ministeren takkede Søren Søndergaard for tilbuddet, men ville ikke ændre i for-

handlingsoplægget. Han understregede, at regeringen ville stille sig positiv, hvis

et højere reduktionsmål skulle vise sig muligt.

Til Rasmus Nordqvist sagde han, at regeringen netop arbejdede for at styrke

incitamentsstrukturen ved at fjerne køretøjer, der ikke var omfattet af redukti-

onsmålene og ved at indføre et benchmarksystem, som Europa-Parlamentet

foreslog, i 2022.

Rasmus Nordqvist

var glad for, at ministeren ville støtte højere ambitioner end

de 35 pct., men de skulle også bringes til bordet, før landene skulle tage stilling.

Hvor skulle et højere mål komme fra, hvis ingen ville foreslå det? Det handlede

om et godt udgangspunkt for en forhandlingsposition, idet ingen krævede, at

regeringen skulle lægge afgørende vægt på noget.

Han forstod ikke Socialistisk Folkepartis holdning, for ingen lande talte for, at

aftalen skulle falde til jorden. Man var nødt til at regne baglæns: Hvis man har et

mål for 2050, så må man definere delmål for 2025, 2030 osv. Delmålene burde

være omdrejningspunktet for diskussionen. Ellers ville man overlade regningen

til dem, der sad i 2048 i sidste øjeblik, hvor det ville blive dyrt og besværligt. Var

der lande, der havde foreslået et mere ambitiøst mål end Danmark?

Energi-, forsyings- og klimaministeren

svarede, at Danmark p.t. var det mest

ambitiøse land, men at andre lande selvfølgelig kunne blive mere ambitiøse i

løbet af forhandlingerne.

Rasmus Nordqvist

indvendte, at ministeren selv sagde, at regeringen ville støt-

ter mere ambitiøse mål. Hvor skulle de komme fra, hvis ingen lande foreslog

dem ved forhandlingsbordet?

Energi-, forsynings- og klimaministeren

fremførte, at regeringen ikke sagde

35 pct., men mindst 35 pct.,

og ”mindst”

betød allerede, at Danmark var parat til

et højere mål.

Rasmus Nordqvist

meddelte, at Alternativet ikke kunne støtte forhandlingsop-

lægget.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlings-

oplæg, idet kun Enhedslisten og Alternativet havde ytret sig imod.

Side 577

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/12-18

14. Europaudvalgsmøde 7/12 2018

2. En europæisk strategisk langsigtet vision for en moderne, konkur-

rencedygtig og klimaneutral økonomi



Politisk drøftelse

KOM (2018) 0773

Rådsmøde 3666

–

bilag 1 (samlenotat side 12)

Energi-, forsynings- og klimaministeren havde netop orienteret om den langsig-

tede lavemissionsstrategi ved forelæggelsen af energirådsmødet og ville derfor

ikke komme ind på sagen under dette punkt.

Se under punkt 4, dagsordenpunkt 3.

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

4. Siden sidst

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 12.27

Side 578