EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 357: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/1-19

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 357
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

25. januar 2019

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat procesdele-

gation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af general-

advokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske rege-

ring, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. General-

advokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-71/18

Titel og kort sagsresumé

KPC Herning (forelagt af Vestre Landsret)

Sagen vedrører: 1) Er det foreneligt med momssystemdi-

rektivets artikel 135, stk. l, litra j, jf. artikel 12, stk. l, litra a,

og stk. 2, sammenholdt med artikel 135, stk. l, litra k, jf. ar-

tikel 12, stk. l, litra b, og stk. 3, at en medlemsstat under

omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende betrag-

ter en levering af en fast ejendom, hvorpå der på leverings-

tidspunktet er opført en bygning, som et momspligtigt salg

af en byggegrund, når det er parternes hensigt, at bygnin-

gen skal rives helt eller delvist ned for at gøre plads til en

ny bygning?

Dorobantu

1. Hvilke minimumskrav kan der i forbindelse med ramme-

afgørelsen om den europæiske arrestordre stilles til fængs-

lingsforhold ud fra grundrettighedschartrets artikel 4? a.

Findes der navnlig fra et EU-retligt synspunkt en »absolut«

nedre grænse for cellestørrelse, hvorunder der altid vil fore-

ligge et brud på grundrettighedschartrets artikel 4? i. Af-

hænger bestemmelsen af den individuelle celleandel af, om

der er tale om en enecelle eller en fællescelle? ii. Skal det

areal, der optages af møblement (seng, skab, osv.), trækkes

fra ved beregningen af cellestørrelsen? iii. Hvilke bygnings-

mæssige forudsætninger er i givet fald relevante for, om

fængslingsforholdene er i overensstemmelse med EU-ret-

ten? Hvilken betydning har i givet fald den direkte (eller

kun indirekte) adgang fra fængselscellen til f.eks. toiletrum

eller andre rum såvel som forsyningen med koldt og varmt

vand, opvarmning, belysning, osv.? b. I hvilken grad spiller

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kammeradvokaten

Skatteministeriet

Proces-

skridt

Mundtlig

forhandling

Dato

30.01.19

C-128/18

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet

Mundtlig

forhandling

05.02.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 357: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/1-19

forskellige »afsoningsordninger«, navnlig forskellige tids-

rum hvor cellerne er åbne og forskellige grader af bevægel-

sesfrihed i fængslet, en rolle for vurderingen? c. Kan

–

såle-

des som afdelingen har gjort i sine afgørelser om udleverin-

gens lovlighed

–

også retslige og organisatoriske forbedrin-

ger i den udstedende medlemsstat (indførelse af et om-

budsmandssystem, etablering af domstole for straffuldbyr-

delse, osv.) tages i betragtning? 2. Efter hvilke kriterier skal

fængslingsforholdene vurderes i forhold til grundlæggende

EU-rettigheder? I hvilken grad har disse kriterier indfly-

delse på fortolkningen af begrebet »reel risiko« i den for-

stand, hvori udtrykket er anvendt i Domstolens praksis i

sagerne Aranyosi og Căldăraru? a. Har de judicielle myn-

digheder i fuldbyrdelsesmedlemsstaten beføjelse til omfat-

tende kontrol af fængslingsforholdene i den udstedende

medlemsstat eller skal de begrænse sig til en »kontrol af

åbenlyse forhold« (»Evidenzkontrolle«)? b. For så vidt som

Domstolen i forbindelse med besvarelsen af det første præ-

judicielle spørgsmål måtte nå den konklusion, at der findes

»absolutte« EU-retlige krav til fængslingsforholdene: Ville

en manglende opfyldelse af disse minimumsbetingelser

være »afvejningsresistent« i den forstand, at der dermed al-

tid ville bestå en »reel risiko«, der ville gøre en udlevering

ulovlig, eller kan fuldbyrdelsesmedlemsstaten alligevel fore-

tage en afvejning? Kan der herved tages hensyn til aspekter

som opretholdelsen af den gensidige retshjælp på europæ-

isk plan, den europæiske strafferetsplejes funktionsdygtig-

hed eller princippet om gensidig tillid og princippet om

gensidig anerkendelse?

C-591/17

Republikken Østrig mod Forbundsrepublikken Tysk-

land

Påstande:

—

Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tysk-

land har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 18

TEUF, 34 TEUF, 56 TEUF og 92 TEUF ved at indføre

afgift på personbiler via Infrastrukturabgabengesetz (infra-

strukturafgiftsloven) af 8. juni 2015 (BGB1. I s. 904), som

affattet ved artikel 1 i lov af 18. maj 2017 (BGB1. IS. 1218),

og ved at fastsætte en undtagelse for ejere af køretøjer, der

er indregistreret i Tyskland, indført i Kraftfahrzeugsteuer-

gesetz (lov om afgift på motorkøretøjer), som affattet ved

bekendtgørelse af 26. september 2002 (BGB1. I s. 3818),

ved den anden Verkehrsteueränderungsgesetz (lov om æn-

dring af loven om afgift på køretøjer) af 8. juni 2017

(BGB1. I s. 901) og senest ændret ved lov om ændring af

den anden lov om ændring af loven om afgift på køretøjer

af 6. juni 2017 (BGB1. I s. 1493).

—

Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale sags-

omkostningerne.

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

06.02.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 357: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/1-19

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-587/17

Titel og kort sagsresumé

Belgien mod Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 20.

juli 2017 i sag T-287/16, Belgien mod Kommissionen

(EU:T:2017:531) ophæves.

—

Kommissionen gennemførel-

sesafgørelse (EU) 2016/417 af 17. marts 2016 (1) annulleres,

for så vidt som den udelukker et beløb på 9 601 619,00 EUR

fra EU-finansiering (budgetpost 6701).

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Orange Polska

Sagen vedrører: Skal artikel 8, sammenholdt med artikel 9 og

artikel 2, litra j), i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv

2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige

handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og

om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og

2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 2006/2004 (EUT 2005, L 149, s. 22) fortolkes såle-

des, at en erhvervsdrivendes anvendelse af en model til ind-

gåelse af fjernsalgsaftaler om levering af telekommunikations-

ydelser, hvor forbrugeren skal træffe den endelige transakti-

onsbeslutning under tilstedeværelse af den kurer, der udleve-

rer standardkontrakten (almindelige forretningsbetingelser),

skal anses for at være en aggressiv handelspraksis i form af

utilbørlig påvirkning: a) i alle tilfælde, når forbrugeren under

kurerens besøg ikke uhindret kan sætte sig ind i standardkon-

traktens indhold b) kun i tilfælde, hvor forbrugeren ikke

forud og individuelt (f.eks. til sin emailadresse, bopæls-

adresse) har modtaget samtlige standardkontrakter, selv om

han har haft mulighed for forud for kurerens besøg selv at

sætte sig ind i disses indhold på den erhvervsdrivendes web-

sted c) kun i tilfælde, hvor yderligere omstændigheder tyder

på, at den pågældende erhvervsdrivende eller andre på hans

vegne har foretaget urimelige handlinger med henblik på at

indskrænke forbrugerens valgfrihed med hensyn til den trans-

aktionsbeslutning, der skal træffes?

Islamic Republic of Iran Shipping Lines m.fl. mod Rå-

det for Den Europæiske Union (appel)

Påstande:

—

Rettens dom af 17. februar 2017 i forenede sa-

ger T-14/14 og T-87/14 ophæves.

—

Der træffes afgørelse i

sagen, herunder navnlig:

—

»Oktober 2013-foranstaltnin-

gerne« (Rådets afgørelse 2013/497 (1) om ændring af afgø-

relse 2010/413 (2) og Rådets forordning 971/2013 (3) om

ændring af forordning 267/2012 (4)) og »November 2013-

foranstaltningerne« (Rådets afgørelse 2013/685 (5) om æn-

dring af afgørelse 2010/413 og Rådets gennemførelsesfor-

ordning 1203/2013 (6) om gennemførelse af forordning

267/2012) annulleres, for så vidt som disse restriktive foran-

staltninger vedrører sagsøgerne.

—

Subsidiært erklæres Okto-

ber 2013-foranstaltningerne uanvendelige på grund af ulov-

Interessent

Miljø-og Fødevaremi-

nisteriet

Proces-

skridt

Dom

Dato

30.01.19

C-628/17

Forbrugerombuds-

manden

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

30.01.19

C-225/17

Søfartsstyrelsen

Dom

31.01.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 357: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/1-19

lighed, i det omfang de finder anvendelse over for appellan-

ten.

—

Indstævnte tilpligtes at betale sagens omkostninger i

nærværende sag og omkostningerne afholdt i første instans.

C-677/17

Çoban

Skal artikel 6, stk. 1, i afgørelse nr. 3/80, sammenholdt med

tillægsprotokollens artikel 59, fortolkes således, at den er til

hinder for en lovbestemt ordning i en medlemsstat, såsom

TW’s artikel 4a, på grundlag af hvilken en tilkendt supple-

rende ydelse trækkes tilbage, når modtageren bosætter sig i

Tyrkiet, herunder når modtageren har forladt denne med-

lemsstats område af egen drift? Har det herved betydning, at

den pågældende på flyttetidspunkt ikke længere har ret til op-

hold i henhold til associeringsordningen, men har en EU-op-

holdstilladelse for fastboende udlændinge? Har det herved

betydning, at den pågældende i henhold til den nationale lov-

givning har mulighed for at vende tilbage inden et år efter

flytningen og herved få tillægget tilbage, og at denne mulig-

hed består, så længe den pågældende har en EU-opholdstilla-

delse for fastboende udlændinge?

Den Hellenske Republik mod Europa-

Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Appellen antages til realitetsbehandling, og den

appellerede dom afsagt af Retten den 25. oktober 2017 i sag

T-26/16 ophæves, for så vidt som Kommissionen blev fri-

fundet, Den Hellenske Republiks søgsmål af 22. januar 2016

tiltrædes, Europa-Kommissionens afgørelse 2015/2098 af 13.

november 2015 (1) annulleres, for så vidt som Den Hellenske

Republik efter kontrollerne IR/2009/004/GR og

IR/2009/0017/GR blev pålagt engangs- og faste finansielle

korrektioner

—

som følge af forsinkelse af tilbagesøgnings-

proceduren, idet Den Hellenske Republik ikke havde frem-

lagt oplysninger, og generelt som følge af mangler ved gælds-

forvaltningsprocedurerne

—

på i alt 11 534 827,97 EUR.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

CCOO

»1) Skal Kongeriget Spanien anses for med artikel 34 og 35 i

Estatuto de los Trabajadores, som de fortolkes i retspraksis,

at have truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik

på at sikre effektiviteten af de begrænsninger af arbejdsda-

gens varighed og den ugentlige og daglige hviletid, der er fast-

sat i artikel 3, 5 og 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2003/88/EF af 4. november 2003, for fuldtidsansatte ar-

bejdstagere, som ikke udtrykkeligt, individuelt eller kollektivt

har forpligtet sig til overarbejde, og som ikke opfylder betin-

gelsen for at være mobile arbejdstagere, arbejdstagere i

handelsflåden eller ved jernbanerne?

2) Skal artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter

om grundlæggende rettigheder og artikel 3, 5, 6, 16 og 22 i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4.

november 2003, sammenholdt med artikel 4, stk. 1, artikel

11, stk. 3, og artikel 16, stk. 3, i Rådets direktiv 89/391/EØF

af 12. juni 1989, fortolkes således, at de er til hinder for en

national lovgivning som artikel 34 og 35 i Estatuto de los

Trabajadores, hvoraf det, som det fremgår af fast national

retspraksis, ikke kan udledes, at virksomhederne er forplig-

Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet

31.01.19

C-6/18 P

Miljø-og Fødevaremi-

nisteriet

Dom

31.01.19

C-55/18

Beskæftigelsesmini-

steriet

31.01.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 357: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/1-19

tede til at oprette et system til registrering af den effektive ar-

bejdsdag for fuldtidsansatte arbejdstagere, som ikke udtryk-

keligt, individuelt eller kollektivt har forpligtet sig til overar-

bejde, eller som ikke opfylder betingelserne for at være mo-

bile arbejdstagere, arbejdstagere i handelsflåden eller ved jern-

banerne?

3) Må det endegyldige pålæg, der er rettet til medlemssta-

terne, og som er fastsat i artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 3, 5,

6, 16 og 22 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2003/88/EF af 4. november 2003, sammenholdt med artikel

4, stk. 1, artikel 11, stk. 3, og artikel 16, stk. 3, i Rådets direk-

tiv 89/391/EØF af 12. juni 1989, om generelt at begrænse

alle arbejdstageres arbejdsdage anses for at være opfyldt for

almindelige arbejdstagere med den nationale lovgivning, der

er indeholdt i artikel 34 og 35 i Estatuto de los Trabajadores,

hvoraf det, som det fremgår af fast national retspraksis, ikke

kan udledes, at virksomhederne er forpligtede til at oprette et

system til registrering af den effektive arbejdsdag for fuldtids-

ansatte arbejdstagere, som ikke udtrykkeligt, individuelt eller

kollektivt har forpligtet sig tiloverarbejde, eller som ikke op-

fylder betingelserne for at være mobile

arbejdstagere, arbejdstagere i handelsflåden eller ved jernba-

nerne?

T-559/17

Abdulkarim mod Rådet

Påstande:

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2017/917 af 29. maj

2017 om ændring af afgørelse 2013/255/FUSP om restrik-

tive foranstaltninger over for Syrien, annulleres, for så vidt

som den vedrører sagsøgeren.

—

Rådets gennemførelsesfor-

ordning (EU) 2017/907 af 29. maj 2017 om gennemførelse af

forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger

på baggrund af situationen i Syrien, annulleres, for så vidt

som den vedrører sagsøgeren.

—

Rådet tilpligtes at betale alle

sagsomkostninger, herunder også de omkostninger, der er af-

holdt af sagsøgeren.

Mema mod CPVO (Braeburn 78 (11078))

Påstande:

—

Den anfægtede afgørelse annulleres og sagen

hjemvises til videre behandling ved appelkammeret, der til-

pligtes at annullere den påklagede afgørelse og at pålægge

EF-Sortsmyndigheden at foretage en supplerende afprøvning

i henhold til artikel 57, stk. 3, i forordning nr. 2100/94.

—

Subsidiært annulleres afgørelsen vedtaget den 12. februar

2016 af appelkammeret ved EF-Sortsmyndigheden (sag A

001/2015).

—

Subsidiært i forhold til påstand nr. 1 og 2 ud-

sættes sagen i henhold til artikel 69, litra d), i Rettens proces-

reglement, der har været i kraft siden den 1. juli 2015 (heref-

ter »procesreglementet«), indtil der foreligger en retskraftig

afgørelse i sagen i henhold til artikel 21, stk. 1, i forordning

nr. 2100/94 om ophævelse af sortsbeskyttelse for reference-

sorten »Royal Braeburn« (ansøgning nr. 1998/1082, sort nr.

11960). Sidstnævnte afgørelse er foregribende, idet reference-

sorten herved enten vil bortfalde, eller det vil blive fastslået,

at Angers-Beaucouzé var og er uegnet som afprøvningssort

(jf. punkt 12) og dermed om en supplerende afprøvning var

påkrævet eller ej.

Udenrigsministeriet

(JTK og JTFM)

Dom

31.01.19

T-177/16

Miljø-og Fødevaremi-

nisteriet

Dom

05.02.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 357: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/1-19

—

EF-Sortsmyndigheden tilpligtes at betale sagens omkost-

ninger.

C-589/17

Prenatal

3. november 2008. EU-Domstolen er forelagt følgende præ-

judicielle spørgsmål:

1. Er Kommissionens beslutning COM (2008) 6317 final af

3. november 2008 om indførsel af tekstilvarer med angivet

oprindelse i Jamaica (sag REM 03/07), der fastslår, at det er

berettiget at foretage efterfølgende bogføring af importafgif-

ter, og at det ikke er berettiget at meddele fritagelse for disse

afgifter i et konkret tilfælde, i strid med EU-retten, [org. s. 12]

navnlig med EFtoldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b), og

artikel 239? Desuden forelægges præjudicielle spørgsmål

vedrørende fortolkningen af artikel 905, stk. 1, i Kommissio-

nens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse

gennemførelsesbestemmelsertil Rådets forordning (EØF) nr.

2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, nemlig føl-

gende: 1) Når der anmodes om fritagelse for toldafgifter, og

Kommissionen meddeler en afgørelse om, at den forelig-

gende sag frembyder faktiske og retlige forhold, der kan sam-

menlignes med dem, der forelå i en tidligere sag, som Kom-

missionen allerede har afgjort, eller en afgørelse om, at Kom-

missionen allerede har fået forelagt en sammenlignelig sag,

der er under behandling, skal det da antages, at disse afgørel-

ser er retsakter, der er bindende for myndighederne i den

medlemsstat, hvori anmodningen om fritagelse for toldafgif-

ter er indgivet, og som derfor kan gøres til genstand for prø-

velse iværksat af den, der har anmodet om fritagelsen (artikel

239 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af

en EF-toldkodeks) eller om ikke at bogføre disse afgifter

[nævnte forordnings artikel 220, stk. 2, litra b]? 2) Såfremt der

ikke er tale om en afgørelse fra Kommissionen med et juri-

disk bindende indhold, tilkommer det da de nationale myn-

digheder at undersøge, om der i den pågældende sag er så-

danne sammenlignelige faktiske og retlige forhold? 3) I be-

kræftende tilfælde, og hvis en sådan undersøgelse er blevet

foretaget og har ført til den konklusion, at der ikke foreligger

sådanne forhold, skal artikel 905, stk. 1, i Kommissionens

forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gen-

nemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr.

2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks da finde anven-

delse, og skal Kommissionen følgelig træffe en afgørelse, der

er juridisk bindende for de nationale myndigheder?

Schyns

Sagen vedrører: a) Er artikel 5, stk. 6, i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbru-

gerkreditaftaler, hvis formål er at sikre, at forbrugeren er i

stand til at vurdere, om den foreslåede kreditaftale passer til

vedkommendes behov og finansielle situation, i modstrid

med ordlyden af artikel 15, stk. 1, i loi sur le crédit à la con-

sommation (ophævet og efterfølgende erstattet af artikel

VII.75 i Code de droit économique), hvori det bestemmes, at

kreditgiveren og kreditformidleren i de kreditaftaler, som de

sædvanligvis tilbyder eller involveres i, skal tilvejebringe den

kredittype og det kreditbeløb, der er mest passende, under

hensyntagen til forbrugerens finansielle situation på tidspunk-

tet for aftalens indgåelse og til kredittens formål, for så vidt

Skatteministeriet

07.02.19

C-58/18

Finanstilsynet

07.02.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 357: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/1-19

som den sidstnævnte bestemmelse indeholder en generel for-

pligtelse for kreditgiveren eller kreditformidleren til at tilveje-

bringe den mest passende kredit for forbrugeren, som ikke

fremgår af det nævnte direktivs ordlyd? b) Er artikel 5, stk. 6,

i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23.

april 2008 om forbrugerkreditaftaler, hvis formål er at sikre,

at forbrugeren er i stand til at vurdere, om den foreslåede

kreditaftale passer til vedkommendes behov og finansielle si-

tuation, i modstrid med ordlyden af artikel 15, stk. 2, i loi sur

le crédit à la consommation (ophævet og efterfølgende erstat-

tet af artikel Vll.77, stk. 2, første afsnit, i Code de droit éco-

nomique), hvori det bestemmes, at kreditgiveren kun kan

indgå en kreditaftale, hvis vedkommende i betragtning af de

oplysninger, som denne råder over eller bør råde over, navn-

lig på grundlag af den søgning, der kræves i artikel 9 i loi du

10 août 2001 relative à la Centrale des crédits aux particuliers,

og på grundlag af de i artikel 10 nævnte oplysninger, med ri-

melighed må formode, at forbrugeren vil kunne opfylde de

forpligtelser, der følger af aftalen, for så vidt som det følger

heraf, at kreditgiveren selv tager stilling til, om det er hen-

sigtsmæssigt at yde kredit, i forbrugerens sted? [Org. s. 9] 2.

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, skal Eu-

ropa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbru-

gerkreditaftaler da fortolkes således, at det alligevel forpligter

kreditgiveren og kreditformidleren til at vurdere, om det er

hensigtsmæssigt at yde kredit, i forbrugerens sted?

C-231/18

Kan en kvæggrossist, som erhverver levende dyr fra en land-

bruger og transporterer dem til et slagteri i en afstand af op til

100 km, som han sælger dyrene til, påberåbe sig undtagelsen i

artikel 13, stk. 1, litra p), i Europa- Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse so-

ciale bestemmelser inden for vejtransport (herefter forord-

ning (EF) nr. 561/2006)

–

»køretøjer, der anvendes til trans-

port af levende dyr fra gårde til lokale markeder og omvendt

eller fra markeder til lokale slagterier inden for en radius på

op til 100 km«

–

idet der ved erhvervelsen fra landbrugeren

er tale om et »marked« i denne bestemmelses forstand, eller

kvæghandelsvirksomheden selv skal anses for et »marked«?

Såfremt der ikke er tale om et »marked« i denne bestemmel-

ses forstand: Kan kvæggrossisten, der erhverver levende dyr

af en landbruger og transporterer dem til et slagteri inden for

en radius på op til 100 km, som han sælger dyrene til, i tilsva-

rende anvendelse af førnævnte norm, påberåbe sig denne

undtagelse?

Bogatu

1) Kræver [forordning nr. 883/2004], og særligt forordnin-

gens artikel 67, sammenholdt med dens artikel 11, stk. 2, at

en person for at være berettiget til »familieydelse« som defi-

neret i forordningens artikel 1, litra z), enten skal være ar-

bejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i den kompe-

tente medlemsstat [som defineret i forordningens artikel 1,

litra s)], eller modtage en kontantydelse i den forstand, hvori

dette udtryk er anvendt i forordningens artikel 11, stk. 2?

Transport- Bygnings-

og Boligministeriet

Dom

07.02.19

C-322/17

Beskæftigelsesmini-

steriet

Dom

07.02.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 357: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/1-19

2) Skal henvisningen til »kontantydelser« i forordningens arti-

kel 11, stk. 2, fortolkes således, at den alene omfatter en peri-

ode, i hvilken ansøgeren faktisk modtog kontantydelser, eller

omfatter begrebet enhver periode, i hvilken en ansøger frem-

tidigt har ret til en kontantydelse, uanset om der er blevet

gjort krav på denne ydelse på det tidspunkt, hvor ansøgnin-

gen om familieydelsen indgives?

T-134/17

Hércules Club de Fûtbol mod Kommissionen

Påstande:

—

Europa-Kommissionens afgørelse C(201 7) 736

final af 2. februar 2017 i sagen GESTDEM 2016/6034-

2016/6044 annulleres.

Europa-Kommissionen_tilpligtes_at betale_sagens_omkost-

ninger.

Belgien mod Kommissionen

Påstande:

—

De annullationsanbringender, der er fremsat i

stævningen, antages til realitetsbehandling, og der gives sag-

søgeren medhold.

—

Kommissionens afgørelse af 11. januar

2016 om skattefritagelse for overskydende fortjeneste, stats-

støtteordning SA.37667 (2015/C) (ex 2015/NN), som Kon-

geriget Belgien har indført, annulleres, for så vidt som stats-

støtteforanstaltningerne ikke klart anføres, skatteordningen

for overskydende fortjeneste kvalificeres som en støtteord-

ning, og denne anses for at være statsstøtte, der er uforenelig

med det indre marked som omhandlet i artikel 107 TEUF.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 1 og 2,

for så vidt som de anser skatteordningen for overskydende

fortjeneste for statsstøtte, der er uforenelig med det indre

marked og i strid med de almindelige EU-retlige principper

pålægger tilbagesøgning af den angivelige statsstøtte fra de

koncerner, som de begunstigede tilhører.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkost-

ninger

Buivids

Sagen vedrører: [1] Er aktiviteter som de i den foreliggende

sag omhandlede, dvs. optagelse på en politistation af polititje-

nestemænd, der udfører proceduremæssige foranstaltninger,

og offentliggørelse af videooptagelsen på webstedet

www.youtube.com, omfattet af anvendelsesområdet for di-

rektiv 95/46?

[2] Skal direktiv 95/46 fortolkes således, at de nævnte aktivi-

teter kan anses for behandling af personoplysninger i journa-

listisk øjemed som omhandlet i nævnte direktivs artikel 9?

Warner-Lambert Company

1. Skal artikel 11 i direktiv 2001/83 eller nogen anden EU-

retlig bestemmelse fortolkes således, at en meddelelse, hvor-

med den, der ansøger om eller som er indehaver af en mar-

kedsføringstilladelse til et generisk lægemiddel som omhand-

let i artikel 10 i direktiv 2001/83, meddeler myndigheden, at

de dele af produktresumeet for referencelægemidlet, som

henviser til indikationer eller doseringsformer, der er beskyt-

tet af tredjemands patent, ikke er anført i produktresumeet og

på indlægssedlen, skal betragtes som enansøgning om be-

grænsning af markedsføringstilladelsen med den virkning, at

markedsføringstilladelsen ikke eller ikke længere gælder for

de patenterede indikationer eller doseringsformer? 2. Såfremt

Miljø-og Fødevaremi-

nisteriet

Dom

12.02.19

T-131/16

Miljø-og Fødevaremi-

nisteriet

Dom

13.02.19

C-345/17

Justitsministeriet

Dom

14.02.19

C-423/17

Lægemiddelstyrelsen

Patent- og Varemær-

kestyrelsen

Dom

14.02.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 357: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/1-19

det første spørgsmål besvares benægtende, er artikel 11 og ar-

tikel 21, stk. 3, i direktiv 2001/83 eller nogen anden EU-retlig

bestemmelse til hinder for, at den kompetente myndighed i

forbindelse med en i henhold til artikel 6, jf. artikel 10, i di-

rektiv 2001/83 meddelt tilladelse offentliggør produktresu-

meet og indlægssedlen inklusive de dele, der henviser til indi-

kationer eller doseringsformer, der er beskyttet af tredje-

mands patent, såfremt ansøgeren om eller indehaveren af en

markedsføringstilladelse har meddelt myndigheden, at de dele

af produktresumeet for referencelægemidlet, der henviser til

indikationer doseringsformer, der er beskyttet af tredjemands

patent, ikke er anført i produktresumeet og på indlægssedlen?

3. Har det betydning for besvarelsen af spørgsmål 2, at den

kompetente myndighed kræver, at markedsføringstilladelsens

indehaver på indlægssedlen, som skal være indeholdt i det på-

gældende lægemiddels pakning, skal optage en henvisning til

myndighedens websted, hvor produktresumeet er offentlig-

gjort inklusive de dele, der henviser til indikationer eller dose-

ringsformer, der er beskyttet af tredjemands patent,

når disse dele i henhold til artikel 11 i direktiv 2001/83 ikke

er anført på

indlægssedlen?

C-585/17

Dilly's Wellnesshotel

Sagen vedrører: 1. Er en ændring af en godkendt støtteord-

ning, hvorved en medlemsstat afstår fra fortsat at benytte

støttegodkendelsen for en bestemt (adskillelig) gruppe af

støttemodtagere og dermed blot reducerer støttevolumen for

en eksisterende støtte, i en sag som den foreliggende en æn-

dring af en støtteordning, som i henhold til artikel 108, stk. 3,

TEUF (principielt) kræver anmeldelse? 2. Kan forbuddet

mod gennemførelse i artikel 108, stk. 3, TEUF i tilfælde af en

formel fejl i forbindelse med anvendelsen af Kommissionens

forordning (EF) nr. 800/2008 af 6. august 2008 (Generel

gruppefritagelsesforordning) føre til, at en begrænsning af en

godkendt støtteordning ikke kan anvendes, således at med-

lemsstaten i sidste ende på grund af forbuddet mod gennem-

førelse bliver forpligtet til at betale en støtte til bestemte støt-

temodtagere (»påbud om gennemførelse«)?3a. Opfylder en

ordning om godtgørelse af energiafgifter som den i den fore-

liggende sag omhandlede, hvor godtgørelsesbeløbet for ener-

giafgifterne entydigt er fastsat i loven ved en beregningsfor-

mel, betingelserne i Kommissionens forordning (EU) nr.

651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes

forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens

artikel 107 og 108?

3b. Bevirker artikel 58, stk. 1, i forordning (EU) nr.

651/2014, at denne ordning om godtgørelse af energiafgifter

er fritaget for perioden fra januar 2011?

Blaise e.a.

Sagen vedrører: [1] Er [Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om mar-

kedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af

Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, herefter

»EU-forordningen«] i overensstemmelse med forsigtigheds-

princippet, når den undlader præcist at definere, hvad et ak-

tivt stof er, idet det overlades til ansøgeren at vælge det, der

Energi-, Forsynings-

og Klimaministeriet

Miljø-og Fødevaremi-

nisteriet

Energistyrelsen

Skatteministeriet

14.02.19

C-616/17

Miljø-og Fødevaremi-

nisteriet

Patent- og Varemær-

kestyrelsen

14.02.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 357: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/1-19

skal betegnes som det aktive stof i hans produkt, og idet

denne gives mulighed for at fokusere hele sit dossier på et en-

kelt stof, selv om det markedsførte færdige produkt indehol-

der flere stoffer? [2] Garanteres forsigtighedsprincippet og

markedsføringstilladelsens upartiskhed, når de test, analyser

og vurderinger, der er nødvendige for behandlingen af dossi-

eret, alene er udført af ansøgerne, der kan være partiske i de-

res fremstilling, uden at der gennemføres nogen uafhængig

dobbeltanalyse, og uden at rapporterne om ansøgning om

godkendelse offentliggøres under påskud af beskyttelse af

forretningshemmeligheder? [3] Er EU-forordningen i over-

ensstemmelse med forsigtighedsprincippet, når den ikke tager

hensyn til de mange aktive stoffer og deres samtidige anven-

delse, særlig når den ikke foreskriver en fuldstændig specifik

analyse på europæisk plan af den samtidige anvendelse af ak-

tive stoffer i et og samme produkt? [4] Er EU-forordningen i

overensstemmelse med forsigtighedsprincippet, når den i ka-

pitel 3 og 4 fritager bekæmpelsesmidler i deres kommercielle

formulering, således som markedsført og således som forbru-

gerne og miljøet udsættes for, for toksicitetsanalyser (genoto-

ksicitet, undersøgelse af kræftrisiko, undersøgelse af hormon-

forstyrrende virkninger osv.), idet der kun kræves summari-

ske test, som altid udføres af ansøgeren?

C-58/18

Schyns

Sagen vedrører: a) Er artikel 5, stk. 6, i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbru-

gerkreditaftaler, hvis formål er at sikre, at forbrugeren er i

stand til at vurdere, om den foreslåede kreditaftale passer til

vedkommendes behov og finansielle situation, i modstrid

med ordlyden af artikel 15, stk. 1, i loi sur le crédit à la con-

sommation (ophævet og efterfølgende erstattet af artikel

VII.75 i Code de droit économique), hvori det bestemmes, at

kreditgiveren og kreditformidleren i de kreditaftaler, som de

sædvanligvis tilbyder eller involveres i, skal tilvejebringe den

kredittype og det kreditbeløb, der er mest passende, under

hensyntagen til forbrugerens finansielle situation på tidspunk-

tet for aftalens indgåelse og til kredittens formål, for så vidt

som den sidstnævnte bestemmelse indeholder en generel for-

pligtelse for kreditgiveren eller kreditformidleren til at tilveje-

bringe den mest passende kredit for forbrugeren, som ikke

fremgår af det nævnte direktivs ordlyd? b) Er artikel 5, stk. 6,

i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23.

april 2008 om forbrugerkreditaftaler, hvis formål er at sikre,

at forbrugeren er i stand til at vurdere, om den foreslåede

kreditaftale passer til vedkommendes behov og finansielle si-

tuation, i modstrid med ordlyden af artikel 15, stk. 2, i loi sur

le crédit à la consommation (ophævet og efterfølgende erstat-

tet af artikel Vll.77, stk. 2, første afsnit, i Code de droit éco-

nomique), hvori det bestemmes, at kreditgiveren kun kan

indgå en kreditaftale, hvis vedkommende i betragtning af de

oplysninger, som denne råder over eller bør råde over, navn-

lig på grundlag af den søgning, der kræves i artikel 9 i loi du

10 août 2001 relative à la Centrale des crédits aux particuliers,

og på grundlag af de i artikel 10 nævnte oplysninger, med ri-

melighed må formode, at forbrugeren vil kunne opfylde de

forpligtelser, der følger af aftalen, for så vidt som det følger

heraf, at kreditgiveren selv tager stilling til, om det er hen-

sigtsmæssigt at yde kredit, i forbrugerens sted? [Org. s. 9] 2.

Finanstilsynet

14.02.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 357: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/1-19

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, skal Eu-

ropa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbru-

gerkreditaftaler da fortolkes således, at det alligevel forpligter

kreditgiveren og kreditformidleren til at vurdere, om det er

hensigtsmæssigt at yde kredit, i forbrugerens sted?

C-154/18

Horgan et Keegan

1) Udgør det indirekte forskelsbehandling som følge af alder

som omhandlet i artikel 2, stk. 2, i direktiv 2000/78/EF om

generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hen-

syn til beskæftigelse og erhverv, når en medlemsstat i sin

egenskab af arbejdsgiver fastsætter lavere løntrin for nyan-

satte i professionen som national lærer, mens lønnen for alle-

rede ansatte lærere forbliver uændret, når: (a) de reviderede

lønskalaer og de eksisterende lønskalaer gælder for alle lærere

i de respektive kategorier uafhængigt af de pågældendes alder;

(b) der på det tidspunkt, hvor ansættelsen og indplaceringen

på løntrin fandt sted, ikke var nogen forskel mellem alders-

profilen for de personer, der tilhører den højest betalte

gruppe, og aldersprofilen for de personer, der tilhører den la-

vest betalte gruppe; (c) introduktionen af de reviderede løn-

skalaer har resulteret i en væsentlig lønforskel mellem de to

grupper af lærere, der er beskæftiget med arbejde, der tillæg-

ges samme værdi; (d) gennemsnitsalderen for de personer,

der er omfattet af de reducerede lønskalaer, er lavere end

gennemsnitsalderen for de personer, der er omfattet af de

oprindelige lønskalaer; (e) statslige statistikker for det tids-

punkt, hvor de lavere lønskalaer blev indført, viser, at 70% af

de lærere, der blev udnævnt, var 25 år eller yngre, og at det er

en typisk aldersprofil for nyansatte nationale lærere i et givet

år; og (f) nationale lærere, der blev ansat i professionen i 2011

og derefter, finansielt er stillet klart ufordelagtigt i sammenlig-

ning med deres lærerkolleger, der er ansat før 2011? 2) Så-

fremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, kan indførelsen af

de lavere lønskalaer da objektivt begrundes i behovet for at

opnå mellem- til langfristede strukturelle omkostningsreduk-

tioner inden for offentlige ydelser som følge af betydelige

budgetmæssige begrænsninger for staten og/eller i vigtighe-

den af at bevare gode forhold mellem arbejdsgivere og davæ-

rende arbejdstagere i form af statsansatte og andre offentligt

ansatte? 3) Ville spørgsmål 2 skulle besvares anderledes, så-

fremt staten kunne have opnået en tilsvarende besparelse ved

at nedsætte lønnen for alle lærere med et betydeligt lavere be-

løb end den nedsættelse, der udelukkende fandt anvendelse

over for nyansatte lærere? 4) Ville spørgsmål 2 og 3 skulle be-

svares anderledes, såfremt beslutningen om ikke at foretage

reduktioner i lønskalaerne for de lærere, der allerede var i an-

sættelse, blev truffet af hensyn til en kollektiv overenskomst

mellem regeringen som arbejdsgiver og fagforeninger, der re-

præsenterer offentligt ansatte, hvori regeringen havde forplig-

tet sig til at undlade at foretage yderligere lønnedsættelser for

daværende offentligt ansatte, der allerede havde været udsat

for lønnedsættelser, og [af hensyn til] de konsekvenser, det

kunne få for forholdet mellem arbejdstagere og arbejdsgivere,

hvis overenskomsten ikke blev overholdt, under henvisning

til det forhold, at den nye lønskala, der blev indført i 2011,

ikke var omfattet af en sådan kollektiv overenskomst?

Beskæftigelsesmini-

steriet

Dom

14.02.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 357: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 25/1-19

T-91/17

L mod Parlamentet

Påstande:

—

Annullation af afgørelsen truffet af Europa-Par-

lamentets ansættelsesmyndighed den 31. august 2016 om af-

slag på at godkende to lægeerklæringer indhentet af sagsøge-

ren med henblik på at begrunde visse fravær fra arbejdet og

om i overensstemmelse hermed at meddele, at det pågæl-

dende fravær ikke er tilladt.

Moderniseringsstyrel-

sen

Dom

14.02.19