EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/12-18

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 360
Offentligt

Europaudvalget

Referat

af 18. europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

tirsdag den 18. december 2018

mødet startede kl. 13.50

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen

Berth (DF), næstformand, Jan E. Jørgensen (V), Merete

Scheelsbeck (KF), Søren Søndergaard (EL), Rasmus

Nordqvist (ALT) og Sofie Carsten Nielsen (RV).

Statsminister Lars Løkke Rasmussen og skatteminister

Karsten Lauritzen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd den 13.-14.

december 2018 og møde i Det Europæiske Råd (art. 50) den 13. december

2018

Det Europæiske Råd 13-14/12-18

–

bilag 7 (konklusioner vedr.

DER 13-14/12-18)

Det Europæiske Råd 13-14/12-18

–

bilag 5 (konklusioner vedr. Art.

50 13/12-18)

Statsministeren:

Der var på møderne torsdag og fredag i sidste uge mange

emner på dagsordenen, men det, der påkaldte sig mest politisk fokus, var det,

der oprindelig ikke skulle have været på dagsordenen, nemlig Brexit. Derudover

behandlede vi den flerårige finansielle ramme, migration, flere udenrigspolitiske

emner, konklusioner om det indre marked, forsvar, desinformation, bekæmpelse

af racisme og xenofobi, EU-Japan-aftalen, klima og resultaterne af borgerhørin-

gerne om EU. Endelig var der et eurotopmøde i det inklusive format fredag ef-

termiddag.

EU’s flerårige finansielle ramme

Vi startede med at gøre status over forhandlingerne om EU’s næste flerårige fi-

nansielle ramme

– MFF’en.

Der var stor ros til østrigerne, der under deres for-

mandskab har gjort et stort stykke arbejde med at bringe sagen fremad. Det rok-

ker ikke ved, at der fortsat udestår komplicerede og vigtige forhandlinger, og

drøftelserne viste også klart, at der er meget stor forskel på landenes positioner

Side 636

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/12-18

17. Europaudvalgsmøde 18/12 2018

og prioriteter

–

ikke mindst hvad angår budgettets størrelse. Det er klart, at jo

større det bliver, des lettere er det at kunne finde plads til alle prioriteterne. Det

var ikke kun størrelsen, men også indholdet, der blev taget op, og det bliver ikke

let at finde et kompromis. Derfor var der også enighed om, at det ikke er muligt

at nå i mål med forhandlingernes inden valget til Europa-Parlamentet næste år. I

stedet blev vi enige om at sigte efter en aftale inden udgangen af 2019. Det er

stadig ret ambitiøst, men nu må vi smøge ærmerne op og gå konstruktivt ind i

forhandlingerne. Så må vi se, hvor det bringer os hen.

Udenrigspolitiske emner

Vi havde også en kort drøftelse af flere udenrigspolitiske emner

–

bl.a. det kom-

mende topmøde mellem EU og Den Arabiske Liga, der skal finde sted næste år.

Forholdet til Rusland var vi også inde på. Vi var enige om at forlænge sanktio-

nerne over for Rusland, særlig i lyset af udviklingen i Det Azovske Hav. Vi for-

længer dem med et halvt år.

Brexit

Inden vi gik til en noget sen middag torsdag aften, holdt Theresa May et indlæg

om Brexit med fokus på hendes bestræbelser på at finde opbakning i Underhu-

set til udtrædelsesaftalen. Hun havde aflyst den afstemning, der skulle have fun-

det sted. Hendes hovedbudskab til os var, at hun havde brug for yderligere for-

sikringer vedrørende bagstopperordningen

–

altså noget, der kan overbevise

det britiske parlament om, at Storbritannien ikke vil blive fanget i ordningen til tid

og evighed. Det affødte mange spørgsmål

–

også fra mig.

Udfordringen er, at Theresa May på den ene side fuldt ud anerkender, at udtræ-

delsesaftalen ikke kan ændres, og sådan set også udtrykte fortsat tilfredshed

med den, men samtidig giver udtryk for, at Storbritannien ønsker juridiske forsik-

ringer om midlertidigheden i bagstopperordningen. De to ting hænger ikke sam-

men for at sige det ligeud. Hele konstruktionen er den, at der er en juridisk skils-

misseaftale og en meget klar aftale om, hvordan transitionsperioden skal for-

løbe, og så er der den politiske erklæring om, hvad man skal sigte efter i den

fremtidige relation. Der er defineret en forsikringsmekanisme mod, at fremtidige

forhandlinger ikke ender på en måde, så man ikke kan håndtere problemerne.

At leve med en juridisk garanti om noget, man ikke har taget hul på, er svært.

Uden at være indiskret og alt for ordret refererende kunne man opsummere det

ved at sige, at der ikke synes at være klarhed over, hvad der skal til for, at det

britiske parlament kan godkende udtrædelsesaftalen. Det rejser spørgsmålet

om, hvordan vi skal forholde os til noget, vi ikke ved, hvad er.

Side 637

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/12-18

17. Europaudvalgsmøde 18/12 2018

Fra EU-27 var budskabet klart: Ingen ønsker et hårdt Brexit. Alle er indstillet på

at udvise fleksibilitet for at undgå et hårdt Brexit. Ingen har et ønske om, at bag-

stopperen skal aktiveres, men alle er også enige om, at den britiske regering er

nødt til at formulere, hvilke præcise forsikringer der vil bane vejen for at få afta-

len igennem i det britiske parlament. Hvis det splittede britiske parlament kan nå

til enighed, er vi klar til at lytte.

I de konklusioner, som vi vedtog i artikel 50-format, har vi navnlig søgt at sende

et meget klart signal om bagstopperen: at den alene er tænkt som en forsikring,

at vi vil arbejde benhårdt på i overgangsperioden at få forhandlet en aftale på

plads, så der aldrig bliver brug for den. Og at selv hvis den skulle blive aktiveret,

vil der være tale om en midlertidig ordning, indtil der bliver fundet en løsning for

fremtiden. Vi har bestræbt os på at tydeliggøre over for Storbritannien, at de

ikke risikerer at blive fanget i bagstopperordning til tid og evighed. Vi må se, om

det signal bliver opfanget i det britiske parlament, og hvordan det udmønter sig i

britisk politik. Jeg kan forstå, at der er nu er varslet en afstemning mellem den

14. og den 17. januar næste år.

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, hvad der ville ske i tilfælde af no deal.

Skulle der etableres grænsekontrol mellem Nordirland og Irland? Hvad ville der i

den forbindelse blive forventet af EU og af Irland?

Søren Søndergaard

spurgte, om man havde diskuteret muligheden for at skyde

Brexit fra den 29. marts med nogle måneder. Og hvordan ville det hænge sam-

men med europaparlamentsvalget i slutningen af maj måned? Man kunne fore-

stille sig, at det var vanskeligt at få til hele til at gå op, selv om det nu kun var et

spørgsmål om, hvordan briterne skal forlade EU. Kunne briterne blive pålagt at

afholde valg til Parlamentet?

Rasmus Nordqvist

ville gerne vide, om man her forud for et eventuelt hårdt

Brexit var gået i gang med at lave det forberedende lovarbejde for at sikre briti-

ske borgere i Danmark?

Statsministeren

bekræftede over for Rasmus Nordqvist, at man var i gang med

arbejdet i tråd med det, han havde meldt ud i sin åbningstale

–

nemlig, at man

selvfølgelig ville tage hånd om de ca. 18.000 briter i Danmark. Det var et vigtigt

signal at sende. Forud for topmødet havde han lagt op til at invitere partierne til

at deltage i arbejdet. Siden den britiske folkeafstemning var der afholdt tre mø-

der på Marienborg med det danske erhvervsliv og partilederne, og der ville

komme en invitation til partierne før jul fra udlændinge- og integrationsministe-

ren til et møde i starten af det nye år. Han oplyste, at Kommissionen den føl-

gende dag ville præsentere en opdatering om, hvordan man forbereder Brexit

for borgerne, virksomheder, inden for finansielle aktiviteter, transport etc.

Side 638

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/12-18

17. Europaudvalgsmøde 18/12 2018

Over for Søren Søndergaard slog statsministeren fast, at briterne vil være ude

af EU, hvis der ikke er lavet anden aftale inden den 29. marts. At gøre brug af

artikel 50 til at skyde Brexit med nogle måneder var der formentlig diskussioner

om, men ikke i plenum, for alle havde et håb om, at den eksisterende aftale blev

tiltrådt af briterne. Et perspektiv kunne være at bede den britiske befolkning om

at beslutte det, man ikke kan beslutte i det britiske underhus. Timingen var dog

elendig, og det ville skuffe ham, hvis der ikke sad en kreativ jurist et sted. Men

det var ikke hans bord, og man skal aldrig sige aldrig. Det ville dog være klogt

ikke at løfte blikket ud over deadline nu, for så var man sikker på ikke at få løst

tingene inden.

Til Kenneth Kristensen Berth, der spurgte til hårdt Brexit-scenariet, sagde stats-

ministeren, at hvis det skete, ville den nordirske

grænse blive EU’s ydre grænse,

men ikke ydre Schengengrænse, fordi Irland ikke er medlem af Schengen. I for-

hold til personkontrol etc. var der ikke nødvendigvis udfordringer, men det ville

der være for kontrol af varer. Et hårdt Brexit er ikke ønskværdigt. Briterne burde

derfor tiltræde den aftale, de selv var en del af at få på plads, men det var nem-

mere sagt end gjort.

Diverse

Fredag startede vi med at vedtage konklusioner om det indre marked, forsvar,

desinformation, racisme og xenofobi og EU-Japan-aftalen. Det gav ikke anled-

ning til en substansdrøftelse, men vi aftalte, at vi vender tilbage til perspekti-

verne for videreudvikling af det indre marked til foråret.

Klimastrategi

I forhold til EU’s langsigtede klimastrategi –

Kommissionen har jo fremlagt en

meddelelse, hvor de omfavner det, der også er en dansk målsætning, nemlig et

om fossiluafhængigt Europa i 2050

–

var vi enige om, at det er en sag, der skal

drøftes ud fra et strategisk perspektiv. Det skal ske i den første halvdel af 2019,

altså inden de egentlige beslutninger skal træffes senest i 2020.

Vi drøftede også kort erfaringerne med den styrkede EU-debat afholdt i med-

lemslandene det seneste års tid. Herhjemme har det taget form i omkring 100

forskellige arrangementer. Vi var enige om at vende tilbage med en substans-

drøftelse om EU’s fremtid til foråret.

Migration

Vi vedtog også konklusioner om migration. Det er som bekendt en fast gengan-

ger, der også denne gang gav anledning til en stribe indlæg. Vi drøftede det i et

par timer og konkluderede, at den tekst, der var forhandlet på plads på forhånd,

var den gældende. Drøftelsen gik især på at finde den rette balance mellem for-

skellige indsatser, herunder arbejdet med

at styrke EU’s ydre grænser, tiltag til

Side 639

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/12-18

17. Europaudvalgsmøde 18/12 2018

forebyggelse af såkaldt sekundær migration og samarbejdet med transit- og op-

rindelseslande. Jeg benyttede selv anledningen til at annoncere et nyt dansk bi-

drag til EU’s trustfond

for Afrika på 75 mio. kr., hvilket bringer vores samlede bi-

drag op på 225 mio. kr., og som medfører, at Danmark efter Tyskland og Italien

er den tredjestørste bidragsyder i kroner og øre

–

altså ikke relativt. Det blev

varmt modtaget af de øvrige medlemslande og Kommissionen.

Vi drøftede også status over de forskellige retsakter på migrationsområdet. Det

er klart, at nogle forslag er kommet længere end andre

–

f.eks. styrkelsen af

mandaterne for Frontex og Asylagenturet og omarbejdningen af udrejsedirekti-

vet. Men der er ikke megen fremdrift at spore på reformen af dublinforordningen.

Det ser efterhånden svært ud at nå til enighed om denne sag inden valget til Eu-

ropa-Parlamentet. Og der var da heller ikke klare konklusioner på dette punkt.

Eurotopmøde

Fredag sluttede med et eurotopmøde. Vi vedtog en erklæring, som godkendte

oplægget fra finansministrene. Det indebærer bl.a. en reform af eurolandenes

fælles lånefond, en styrkelse af bankunionen og etableringen af et eurozone-

budget, som er åbent for ERM2-kade på frivillig basis. Det betyder, at Danmark

har mulighed for at deltage, hvis vi skulle have et ønske om det.

Og så blev det slået fast, at størrelsen på eurozonebudgettet vil være en del af

MFF-forhandlingerne.

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, hvilke områder der skulle reguleres inden

for eurozonebudgettet. Skulle det køre særskilt fra EU’s

budget, og hvordan var

bidrag strikket sammen i det regi?

Statsministeren

sagde, at de spørgsmål ikke kunne besvares endnu, fordi pro-

cessen lige var sat i gang. Danmark er ikke et eurozoneland og kan ikke stille

sig til hinder for, hvis andre lande, der har et tættere samarbejde i EU-kredsen,

mener, at der er behov for et supplerende budget, som de selv finansierer. Der

var konsensus om, at

”so

ein Ding müssen wir auch haben”, men der var ikke et

klart billede af, hvad det var for en ting. Danmark ville følge sagen med stor inte-

resse, for den kunne have afledte effekter på prioriteringen

inden for MFF’en –

og fordi Danmark eventuelt skal deltage. Det var noget, han ville vende tilbage

til.

Side 640

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/12-18

17. Europaudvalgsmøde 18/12 2018

Punkt 2. Forordning om instrument for finansiel støtte til grænsekontrol-

udstyr som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning



Sagen forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på

vedtagelse

KOM (2018) 0474

–

bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 28/6-18)

Formanden

beklagede, at udvalgets medlemmer havde haft så kort tid til at

sætte sig ind i regeringens forhandlingsoplæg. Dagen før var han blevet kontak-

tet af skatteministeren med besked om, at sagen om instrumentet for finansiel

støtte til grænsekontroludstyr med meget kort varsel var sat på dagsordenen på

Coreper-mødet den 19. december. Da det var nødvendigt for Danmark at møde

op med et mandat i sagen, havde han indvilliget i lade ministeren forelægge sit

forhandlingsoplæg for udvalget

–

uagtet det meget korte varsel.

Skatteministeren:

Jeg forelægger i dag en enkelt sag på toldområdet. Sagen

forelægges til forhandlingsoplæg. Der er tale om en sag, der forelægges uden

for den almindelige rådsmøderække, da en delvis fælles holdning forventes ved-

taget uden behandling på et Coreper-møde i morgen.

Jeg skal selvfølgelig beklage den meget korte frist og takke for den fleksibilitet,

der er blevet udvist. Når der var mulighed for at få mandat, var det vigtigt, at re-

geringen undersøgte, om der kunne være opbakning til de synspunkter, jeg nu

vil forelægge. Jeg skal også beklage, at I ikke har fået samlenotatet i rette tid.

Hele miseren skyldes ikke mig som skatteminister, men det østrigske formand-

skab, der meget uventet og pludseligt har fremrykket behandlingen af forslaget

med meget kort varsel, selv om flere lande

–

herunder Danmark

–

ikke mener,

at forslaget er modent til en afstemning.

Danmark kunne godt have afstået fra at stemme i morgen og have afgivet en er-

klæring. Jeg synes dog, at det er vigtigt at give sin mening til kende

–

særlig på

toldområdet, hvor vi kæmper med det nye toldkodeks, som på papiret er en god

idé, men som i virkeligheden viser sig at være noget mere vanskeligt at gen-

nemføre. Vi arbejder med en række lande, og det, man vedtager, skal også

kunne gennemføres i praksis. Regeringen ønsker at stemme nej, og det vil jeg

gerne have jeres mandat til.

Formålet med forslaget er

–

ifølge Kommissionen

–

at støtte toldunionen og

toldmyndighederne for at beskytte Unionens og medlemsstaternes finansielle og

økonomiske interesser. Forslaget indebærer konkret, at medlemsstaterne kan få

tilskud til indkøb, vedligeholdelse og opgradering af toldkontroludstyr, som cen-

tralt på EU-plan vurderes nødvendigt for at kunne gennemføre kontrollen ensar-

tet på tværs af EU.

Side 641

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/12-18

17. Europaudvalgsmøde 18/12 2018

Forslaget omfatter kriterier for støtteberettigelse, ligesom der er fastlagt en stan-

dardliste for nødvendigt udstyr for hvert kontrolområde. Kommissionen tillægges

delegeret beføjelse til at ændre denne liste. Også afprøvning af nyt udstyr vil

kunne modtage tilskud. Kun toldmyndigheder, der giver alle de informationer,

der er relevante, for at der centralt kan ske vurdering af behovene, vil kunne

komme i betragtning til tilskud.

For at kunne vurdere behovene indgår der i forslaget en fælles klassificering af

grænseovergangssteder, udarbejdelse af en liste over disponibelt toldkontrolud-

styr, fælles definition af minimumsstandarder m.v. og et detaljeret overslag over

de finansielle behov. Arbejdet med at fastlægge disse behov foreslås udført i

regi af det kommende toldprogram.

Forslaget skal ses i lyset af

de samlede forhandlinger om EU’s

flerårige finan-

sielle ramme. Den samlede ramme for Fonden til Toldkontroludstyr foreslås at

udgøre ca. 1.326 mio. euro

–

altså en betragtelig sum

–

i den kommende finan-

sielle ramme (MFF) for 2021-2027. Drøftelserne af finansiering håndteres over-

ordnet i regi af forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme

–

og altså

ikke i dette forslag.

Regeringen har under forhandlingerne på teknisk niveau lagt vægt på, at drøf-

telser vedrørende forordningen om toldfonden ikke foregriber forhandlingerne

om den kommende finansielle ramme, idet regeringens hovedprioritet for MFF-

forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 pct. af

EU's BNI.

Som nævnt indebærer forslaget, at der skal gennemføres et meget omfattende

kortlægningsarbejde over alt nuværende materiel ved samtlige grænseover-

gange: toldhunde, bodyscannere etc. Overblikket skal danne baggrund for et

centralt overblik over alt toldmateriel ved EU's grænser og derefter være ud-

gangspunkt for en centraliseret beslutning om uddeling af tilskud til de enkelte

medlemsstater.

Forslaget lægger altså op til, at alle toldsteder laver en liste over det materiel, de

godt kunne tænke sig at have

–

og ud fra den laves så en standardudstyrsliste. I

disse juletider kunne man måske godt forfalde til at støtte en slags ønskeliste,

men regeringen finder dog ikke, at det er en opgave, som falder inden for EU's

kompetence

–

altså at EU ikke skal blande sig i, hvilket toldudstyr, hvilke hunde,

bodyscannere etc. landene har. Regeringen finder, at medlemsstaterne selv bør

vurdere og beslutte, hvilket udstyr de mener er nødvendigt for at løfte deres

toldopgave. Det er noget, skiftende regeringer også har drøftet under en lang

Side 642

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/12-18

17. Europaudvalgsmøde 18/12 2018

række finanslovsforhandlinger: Hvor meget toldkontrol der skal være, og hvilket

udstyr kan man bruge.

Regeringen har derfor arbejdet for at ændre indholdet i forslaget, således at

centraliseringen mindskes, og selvbestemmelsen beholdes hos de enkelte med-

lemsstater. Desuden er der ikke tilstrækkeligt stort kendskab til, hvilke EU-midler

der allerede findes og er til rådig for medlemsstaterne, og hvordan de midler ud-

nyttes i dag.

Regeringen bemærkede i grund- og nærhedsnotatet i juni måned, at den mente,

at forslaget kunne være på kant med de juridiske vurderinger af nærhedsprincip-

pet. Det var Skatteministeriets oprindelige bekymring, fordi forslaget vedrører

det udstyr, man bør have til rådighed for at udføre effektiv toldkontrol. Selv om

toldunionen er et område, der er omfattet af enekompetence, er det op til de en-

kelte medlemslande at bestemme, hvilke midler

–

herunder udstyr, der allokeres

til toldkontrol. Skatteministeriet har undersøgt forholdet til den juridiske fortolk-

ning af nærhedsprincippet sideløbende med forhandlingerne, og forslaget vur-

deres ikke at være i strid hermed. Det bekræfter Justitsministeriet. Forslaget er

ikke godt, men der er altså ikke umiddelbart problemer med det juridiske.

Forslaget handler for at være helt ærlig om, at man gerne vil have Danmark og

en række andre lande til at bidrage til nogle landes toldkontrol. Man sætter

nogle relativt firkantede bureaukratiske regler op, som en række lande ikke har

interesse i at leve op til, og hvis de ikke gør det, er de tvunget til at bidrage til

fonden, men kan ikke modtage tilskud derfra. Forslaget er derfor ikke i strid med

nærhedsprincippet, for EU tvinger os ikke til at lave opgørelser over toldkontrol-

udstyr eller vil blande sig i, hvad toldkontrol skal være, men laver vi ikke opgø-

relserne, skal vi stadig betale, men kan ikke modtage tilskud. Regeringens an-

befaling er altså at sige nej til forslaget i den udformning, det har nu. Man kan

håbe på, at det bliver modereret, så det er acceptabelt og giver mening. Som

skatteminister er jeg en lidt bekymret for, hvordan EU vil gå ind og blande sig i

medlemslandenes håndhævelse af vores toldforpligtelser på et meget detaljeret

niveau.

Formanden

informerede om, at Socialistisk Folkeparti forud for mødet havde

meddelt, at de ikke kunne bakke op om forhandlingsoplægget.

Rasmus Nordqvist

kunne konstatere, at grund- og nærhedsnotatet var dateret

den 28. juni, og at der derfor måtte have været forhandlinger. Han opfordrede

regeringen til at være mere opsøgende i forhold til status over forhandlinger og

til at indhente tidlige mandater. De kunne justeres ved senere forelæggelser i

udvalget. Det var utilfredsstillende for udvalget at skulle tage stilling til et for-

Side 643

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/12-18

17. Europaudvalgsmøde 18/12 2018

handlingsoplæg med så kort varsel. Rasmus Nordqvist foreslog også, at rege-

ringen diskuterer EU’s

budget med Folketinget, hvilket også havde været vendt

med flere af de andre ministre. Hvorfor skulle dette forslag i øvrigt ikke høre ind

under EU’s

kompetence, når landene udgør et fælles toldområde? Hvorfor

skulle det ikke være interessant for Danmark med ordentlige standarder på det

indre marked?

Søren Søndergaard

var enig med Rasmus Nordqvist så langt, at der havde

været tid nok til at indhente et mandat, men det besvarede ikke spørgsmålet

om, hvorfor det østrigske formandskab havde sat sagen på med så kort varsel.

Hvornår var ministeriet blevet orienteret om, at sagen skulle på Coreper-mødet

den 19. december? Udvalget havde først fået det at vide samme dag, den 18.

december. Havde Skatteministeriet arbejdet ufattelig langsomt, eller hastede sa-

gen så meget, fordi det østrigske formandskab ønskede at give højrefløjen i lan-

det en julegave?

Sofie Carsten Nielsen

havde studeret grund- og nærhedsnotatet og fandt det

tæt på parodisk og nærmest hyklerisk, at regeringen siden 2015 havde efterlyst

initiativer fra EU vedrørende kontrol ved de ydre grænser. I notatet stod der, at

de nuværende tiltag fra Unionens side havde været begrænsede og utilfredsstil-

lende,

”hvorfor

EU bør gribe ind over for skævhederne for at forhindre, at nye

politiske spændinger ikke forværres og i sidste ende skaber muligheder for, at

borgernes eller virksomhedernes svigagtige hensigter vælger de svageste

grænseovergangssteder”.

Det ville

regeringen så ikke være med til med nogle

svage argumenter om, at der f.eks. ikke var truffet beslutning om budgettet. Hun

havde svært ved at se, hvordan problemet nogensinde skulle løses i fællesskab,

hvis det skulle overlades til den græske toldkontrol. Radikale Venstre syntes

altså, at regeringen skulle gå ind for forslaget.

Kenneth Kristensen Berth

kaldte forslaget rablende vanvittigt. Det lagde op til

at pøse endnu flere penge i lande, der ikke selv kan finde ud af spare skillinger

sammen til at gøre den indsats, der skal til for at håndhæve den toldunion, de er

del af. Hvor stor en andel skulle Danmark betale af de 10 mia. kr., der var afsat

til fonden i MFF’en?

Skatteministeren

beklagede den sene forelæggelse. Han kunne have valgt at

afgive en stemmeerklæring, men ønskede at inddrage udvalget, for der var poli-

tik i forslaget. Han var blevet orienteret om forslaget torsdag aften, havde læst

det mandag morgen og var blevet opmærksom på problemerne ved det. Østrig

havde et kvalificeret flertal bag forslaget, så de var i stand til at køre de lande

over, der måtte have berettigede bekymringer. Og det var ikke befordrende for

det gode samarbejde, at formandskabet pludselig satte forslaget til afstemning.

Side 644

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/12-18

17. Europaudvalgsmøde 18/12 2018

Ministeren tilføjede, at det fælles toldkodeks grundlæggende var en god idé,

men også medførte flere udfordringer såsom implementering af det. EU-landene

havde nemlig ikke i fællesskab kunnet sætte de nødvendige penge af.

Ministeren var i øvrigt enig med Rasmus Nordqvist i, at EU-budgettet skulle ta-

ges op; det ville han give videre til finansministeren.

Svaret til Kenneth Kristensen Berth var, at Danmark skulle betale 2 pct. af de 10

mia. kr. Om end ministeren ikke ville udtrykke sig i samme vendinger som Ken-

neth Kristensen Berth, mente han, at essensen af forslaget var, at de lande, der

ikke havde arbejdet ihærdigt for at leve op til fælles regler, nu ville have andre til

at bidrage. Danmark kunne måske godt se sig selv i et fornuftigt kompromis,

men det krævede nogle landes markering af, at fremgangsmåden ikke var på

sin plads.

Ministeren ville i øvrigt spørge i ministeriet, om der kunne tænkes at være andre

sager på vej mod Coreper, hvor han ikke havde mandat fra Europaudvalget.

Hvis det vil tilfældet, ville han komme stærkt igen i januar.

Søren Søndergaard

støttede forhandlingsoplægget. Indholdet var ikke hen-

sigtsmæssigt. For Danmarks vedkommende ville det altså være 200 mio. kr. op

af lommen. Ministeren skulle også sige fra over for selve processen. Man havde

fået tudet ørene fulde om det vidunderlige østrigske formandskab, så ministeren

kunne jo bruge anledningen til at komme lidt malurt i det bæger.

Rasmus Nordqvist

gik også ud fra, at regeringen ville kritisere processen over

for Østrig. Han kunne ikke støtte forhandlingsoplægget, idet han mente, at det

er fornuftigt at se på, hvordan EU kan arbejde med fælles toldkontrol. Og ja, det

ville kræve en særlig indsats i nogle

områder, der befinder sig ved EU’s

ydre

grænser.

Skatteministeren

var modstander af en fond, hvor man via forskellige tekniske

øvelser forsøger at få dem, der har levet op til reglerne til at betale for dem, der

ikke har. Hvis man ikke ønskede at kortlægge hver en toldhund eller bodyscan-

ner, kunne man ikke få andel i fonden. Der var tale om uartig opførsel fra det

østrigske formandskabs side. Danmark var ikke modstander af fonde som så-

dan

–

tag f.eks. Frontex

–

men der skal være en rimelighed i, hvordan de er

skruet sammen og være en mulighed for, at de, der bidrager til festen, også kan

få andel i pengene.

Side 645

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 360: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/12-18

17. Europaudvalgsmøde 18/12 2018

Fra dansk side ville man afgive en erklæring

–

også om processen. Ministeren

kunne oplyse, at Holland, der jo heller ikke var modstander af effektiv toldkontrol

–

også var meget kritisk. Der havde også været et tæt samarbejde med Sverige

og Finland.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti

havde udtrykt sig imod det.

Mødet sluttede kl.14.38

Side 646