EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 365: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/12-18

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 365
Offentligt

Europaudvalget

Referat

af 18. europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

onsdag den 19. december 2018

kl. 11.30

vær. 2-133

Erik Christensen (S) formand, Kenneth Kristensen Berth

(DF), næstformand, Morten Bødskov (S), Peter Hum-

melgaard Thomsen (S) og Søren Søndergaard (EL).

erhvervsminister Rasmus Jarlov.

Desuden deltog:

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget var inviteret til at deltage under punkt 1.

Punkt 1. Samråd med erhvervsministeren vedrørende Danske Banks

hvidvaskskandale

EUU alm. del (2018-19)

–

samrådsspørgsmål B

EUU alm. del (2018-19)

–

samrådsspørgsmål C

EUU alm. del (2018-19)

–

samrådsspørgsmål D

Samrådsspørgsmål B

Stillet af Peter Hummelgaard Thomsen (S)

”Ministeren

bedes redegøre for, hvordan regeringen vil efterkomme den kritik,

som Europa-Parlamentets Særlige Udvalg om Økonomisk Kriminalitet, Skatte-

unddragelse og Skatteundgåelse (TAX3) rejser af danske myndigheders hånd-

tering af Danske Banks hvidvaskskandale

i deres ”Draft report on financial

crimes, tax evasion and

tax avoidance”, herunder særlig

rapportens pkt. 114 og

182.”

Samrådsspørgsmål C

Stillet af Peter Hummelgaard Thomsen (S)

”Ministeren

bedes redegøre for regeringens holdning til den kritik af regeringens

implementering af det 4. hvidvaskdirektiv, som fremgår af Europa-

Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2018/2267 af 8. november 2018.”

Side 648

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 365: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/12-18

18. Europaudvalgsmøde 19/12 2018

Samrådsspørgsmål D

Stillet af Peter Hummelgaard Thomsen (S)

”Ministeren

bedes redegøre for, om regeringen påtænker særlige foranstaltnin-

ger for at genoprette de skader, som Danske Banks hvidvaskskandale har på-

ført Danmarks image som et land med lav korruption, høj grad af gennemsigtig-

hed og stor tillid til effektiv myndighedskontrol.”

Peter Hummelgaard Thomsen

uddybede sine spørgsmål ved at sige, at tilliden

til den samlede danske finansielle sektor havde lidt et knæk. Han håbede, at

ministeren vil uddybe den kritik, der har været af implementeringen af hvidvask-

direktivet, herunder i særdeleshed kritikken af Finanstilsynets manglende hen-

vendelse til whistlebloweren fra Danske Bank. Han glædede sig til at drøfte,

hvordan man kunne genoprette tilliden til den finansielle sektor.

Erhvervsministeren:

Tak for indkaldelsen til endnu et samråd. Jeg sætter stor

pris på dialogen med Folketinget, og det er jo et emne, som har stor interesse.

Samrådsspørgsmål B

I punkt

114 i TAX3’s udkast til betænkning (”draft report”)

om økonomisk krimi-

nalitet, skatteunddragelse og skatteundgåelse omtales det meget store omfang

af mistænkelige transaktioner i Danske Banks estiske filial. Det anføres, at fra-

været af procedurer til at imødegå hvidvask i filialen har vist mangel på ansvar-

lighed både hos banken og de nationale myndigheder. Jeg er ikke bekendt med

det

nærmere grundlag for TAX3’s

konklusion, men der er tale om et udkast, som

andre EU-parlamentarikere nu kan afgive bemærkninger og ændringsforslag til.

Som jeg har nævnt mange gange, har Danske Bank ikke levet op til det ansvar

og de forventninger, vi som samfund og kunder har til banken. Det har banken

erkendt.

I forhold til kritikken af de danske myndigheder fremstår TAX3-udkastet til be-

tænkning for mig som om, der ikke er ny viden om sagen ud over det, vi kender i

forvejen fra den beskrivelse om sagsforløbet, Folketinget også er bekendt med.

Derfor er det mere en meningstilkendegivelse ud fra den information om sagen,

som vi selv har.

Vi mener også selv i Danmark og i regeringen, at det er kritisabelt, at hvidvask-

sagen ikke er blevet stoppet. Derfor er vi som bekendt i fuld gang med en pro-

ces, der skal kaste lys over myndighedernes rolle i sagen, og i særdeleshed

over, hvad vi kan gøre for at styrke Finanstilsynet og dets indgrebsmuligheder.

Side 649

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 365: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/12-18

18. Europaudvalgsmøde 19/12 2018

Jeg mener, at der først er grundlag for at drage egentlige konklusioner, når vi

har resultatet af EBA’s undersøgelse og Finanstilsynets redegørelse.

Jeg vil dog

understrege, at jeg ikke er uenig i, at der er grundlag for at rejse kritik af forlø-

bet. Det er der bestemt. Det er også derfor, vi arbejder så meget med sagen og

derfor, at vi får en redegørelse fra Finanstilsynet.

Af punkt 182 i udkastet til betænkning fremgår det, at TAX3 vurderer, at Finans-

tilsynet har udvist grov uagtsomhed ved ikke at have kontaktet whistlebloweren

fra den estiske filial, Howard Wilkinson. Finanstilsynet har oplyst over for mig, at

TAX3 her ikke har haft kontakt til Finanstilsynet om det spørgsmål i forbindelse

med udarbejdelsen af udkastet til betænkning.

Jeg har flere gange redegjort for Finanstilsynets overvejelser om kontakten til

whistlebloweren forud for tilsynets afgørelse den 3. maj i år, bl.a. i min besvarel-

se på udvalgets spørgsmål 195. Det er ikke korrekt, at Finanstilsynet ikke har

kontaktet whistlebloweren. Finanstilsynet har opfordret whistlebloweren til at

indgå i en nærmere dialog om whistleblowerens oplysninger.

Derudover kan jeg oplyse, at jeg faktisk også selv talte kort med whistleblowe-

ren i forbindelse med Folketingets høring her for nylig, desværre dog uden at

det lykkedes at få et møde i stand med ham. Jeg havde ellers tilbudt ham at

komme ind til en snak.

Samrådsspørgsmål C

Kommissionen sendte den 9. november en såkaldt åbningsskrivelse til en række

medlemsstater, herunder Danmark, vedrørende eventuel ufuldstændig imple-

mentering af 4. hvidvaskdirektiv. Kommissionens åbningsskrivelse er et led i

den sædvanlige procedure på samtlige områder af EU-reguleringen, hvor Kom-

missionen kontrollerer, om medlemsstaterne har implementeret EU-reglerne

fyldestgørende.

Det er ikke usædvanligt, at Kommissionen sender en åbningsskrivelse til med-

lemsstaterne. I alt har mere end 20 medlemslande f.eks. fået en åbningsskrivel-

se vedrørende implementering af 4. hvidvaskdirektiv. Så det er langt fra tilfæl-

det, at Danmark står alene her.

Det er meget vigtigt at slå fast

–

tingene kan hurtigt blive blandet sammen her

–

at åbningsskrivelsen om implementeringen af fjerde hvidvaskdirektiv ikke har

noget med Danske Bank-sagen at gøre. Det har den ikke, fordi fjerde hvidvask-

direktiv og den danske implementering heraf trådte i kraft 26. juni 2017. Ingen af

delene var derfor gældende, mens aktiviteterne i den estiske filial stod på indtil

slutningen af 2015 eller for ganske få aktiviteters vedkommende indtil begyndel-

sen af 2016.

Side 650

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 365: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/12-18

18. Europaudvalgsmøde 19/12 2018

Det er også vigtigt at pointere, at en åbningsskrivelse ikke i sig selv er det sam-

me, som at Danmark ikke har implementeret direktivet korrekt. En åbningsskri-

velse er første skridt i en dialog mellem danske myndigheder og Kommissionen

om den præcise implementering af direktivet i dansk ret. Åbningsskrivelsen kan

føre til, at Kommissionen åbner en procedure for traktatbrud, og derfor tager vi

det naturligvis alvorligt. Det er vigtigt, at vi har regelsættet på plads.

Erhvervsministeriet, Skatteministeriet og Justitsministeriet er i gang med en nøje

gennemgang af de bestemmelser i direktivet, hvor Kommissionen har stillet

spørgsmål til implementeringen. Jeg har fået følgende status: Gennemgangen

af åbningsskrivelsen har indtil videre vist, at der på det finansielle område gene-

relt er tale om tekniske indvendinger snarere end store, substantielle kritikpunk-

ter

–

herunder i forhold til dansk lovpraksis. En række af Kommissionens

spørgsmål vedrører således artikler i direktivet, som Danmark ikke normalt im-

plementerer i selve lovteksten

–

f.eks. myndighedsrettede bestemmelser.

Gennemgangen har endvidere vist, at vi i forhold til en del af punkterne muligvis

ikke været tilstrækkeligt gode til at fortælle Kommissionen, hvordan vi har im-

plementeret direktivet gennem notifikation. Notifikationer er meddelelser til

Kommissionen om, hvor og hvordan de enkelte dele af direktivet er implemente-

ret i lovgivningen, og det er dem, Kommissionen baserer sin vurdering på

–

så

hvis vi ikke har fået fortalt, at vi har implementeret direktivet, kan Kommissionen

ikke vide det.

Det er naturligvis ikke hensigtsmæssigt, hvis vores notifikationer ikke har været

tilstrækkeligt fyldestgørende. Vi har endnu ikke det fulde overblik, men som sagt

er den vurdering, jeg har fået, at den danske implementering af direktivet er kor-

rekt på størstedelen af de punkter, som Kommissionen har rejst.

Der bliver selvfølgelig arbejdet intensivt på så hurtigt som muligt at kunne give

Kommissionen et fyldestgørende svar på åbningsskrivelsen. Der er frist for be-

svarelse den 9. januar 2019.

Samrådsspørgsmål D

Sagen om hvidvask i Danske Banks estiske filial er en meget alvorlig sag. Og

der er ingen tvivl om, at sagen har skadet den danske finanssektors omdømme

generelt. Sagen har også smittet af på Danmarks omdømme. Men derfra og så

til at sige, at Danmarks generelle image som et land med lav korruption og høj

grad af gennemsigtighed er ødelagt, ville være at gå for langt.

Denne sag har ikke noget med korruption at gøre. Der er mig bekendt ingen

indikationer på, at der skulle være korruption. Ikke engang anklager om korrup-

Side 651

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 365: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/12-18

18. Europaudvalgsmøde 19/12 2018

tion har jeg kendskab til. Danmark rangerer som det næstmindst korrupte land

på Transparency Internationals seneste liste over graden af opfattet korruption i

den offentlige sektor. En liste, som vel at mærke er lavet i år.

Så det er nok mere de andre punkter, der bliver rejst om effektiv myndigheds-

kontrol, hvor der kan være tale om, at vores image har lidt skade. Det er natur-

ligvis rigtigt, at der er blevet rejst spørgsmål om de danske myndigheders rolle i

den konkrete sag, og om rammerne for at bekæmpe hvidvask er gode nok.

Det tager vi meget alvorligt, og derfor er regeringen og det brede politiske flertal

i den finansielle forligskreds allerede blevet enige om en række initiativer for at

dæmme yderligere op for hvidvask. Initiativerne har det dobbelte formål at

mindske risikoen for hvidvask og selvfølgelig også slå fast over for omverdenen,

at vi på ingen måde tolererer hvidvask og slår hårdt ned på det. Det er min op-

fattelse, at vores fælles indsats på området vil være med til at udbedre de ska-

der, sagen kan have medført for Danmarks stærke renommé, og til at styrke

synet på Danmark og vores finanssektor.

Konkret har vi for nylig vedtaget et lovforslag, der bl.a. forhøjer bødeniveauet

med op til en ottedobling af bøderne for overtrædelse af hvidvaskloven. Og det

er jo en klar besked om, at vi ikke tolererer hvidvask i Danmark.

Som I ved, er vi ikke færdige med at kigge på området. Vi har allerede haft de

første drøftelser med den finansielle forligskreds om nye skærpelser, og

–

som

jeg har sagt til forligskredsen og måske især Erhvervsudvalget flere gange

–

indkalder vi til flere forhandlingsmøder her i det nye år. Vi skal have Finanstilsy-

nets redegørelse, og så går vi ellers i gang med, hvad vi kan gøre for at få styr-

ket vores tilsyn og bekæmpelse af økonomisk kriminalitet i den finansielle sek-

tor.

Det er forhandlinger, som jeg lægger meget energi i, og som jeg ser meget frem

til. Vores ambition er, at vi skal have en meget skrap hvidvasklovgivning og et

tilsyn i europæisk topklasse, så der både er stor sandsynlighed for at opdage

hvidvask og hårde konsekvenser, hvis hvidvaskloven ikke bliver overholdt, og

over for andre typer af kriminalitet i den finansielle sektor.

Så der er ingen tvivl om, at der ligger et stort arbejde foran os. Denne sag har

meget stor betydning, og at den skal tages ekstremt alvorligt. Det gør Folketin-

get heldigvis også. Jeg håber derfor på trods af det forestående valg, at forhan-

dingerne i det nye år kan være lige så konstruktive og resultatorienterede som

de forhandlinger, vi havde i september, hvor jeg må sige, at Folketinget stod

godt sammen og havde øjne på sagen.

Side 652

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 365: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/12-18

18. Europaudvalgsmøde 19/12 2018

Peter Hummelgaard Thomsen

fandt det opløftende, at ministeren lagde op til

flere initiativer til en styrkelse af tilsynet med finanssektoren. Fra Socialdemokra-

tiets side skortede det ikke på vilje til samarbejde, og partiet havde en række

konkrete forslag.

Et af de centrale kritikpunkter i punkt 182 i TAX3-udkastet var, at Finanstilsynet

ikke havde været proaktive nok, når det gjaldt kontakt til whistleblower Howard

Wilkinson. Direktør Jesper Berg havde sagt, at tilsynets dør stod åben, og at

whistlebloweren blot kunne kontakte dem. Var ministeren enig i, at Finanstilsy-

net burde have været mere proaktive, og var der noget i gældende lovgivning,

som forhindrede, at Finanstilsynet selv kunne have kontaktet whistlebloweren?

Det lød, som om regeringen betragtede meget af Kommissionens kritik enten

som misforståelser eller punkter, der afventede teknisk afklaring. Gjaldt det også

kritikken i åbningsskrivelsens artikel 46, stk. 1, 2. afsnit? Her stod, at Danmark

ikke havde

gjort tilstrækkeligt ”for så vidt angår

forpligtede enheders pligt til at

træffe foranstaltninger, som står i et rimeligt forhold til deres risici, art og størrel-

se, så deres ansatte er bekendt med de bestemmelser, der er vedtaget i hen-

hold til direktivet”.

Erhvervsministeren

oplyste, at det var tavshedsbelagt, hvilken eventuel kon-

takt der måtte have været mellem Finanstilsynet og Howard Wilkinson. Det var

derfor svært for ministeren at sige, om Finanstilsynet kunne have været mere

proaktive. Men Wilkinson havde som bekendt lige været i Danmark og sagt

mange ting om sagen, så man måtte antage, at han ville have haft interesse i at

tage imod Finanstilsynets invitation.

På spørgsmålet om Kommissionens åbningsskrivelse svarede han, at regerin-

gen stadig arbejdede på en endelig redegørelse. Svarfristen til Kommissionen

var den 9. januar 2019.

Morten Bødskov

henviste til, at der netop nu var blevet anholdt 10 personer i

Estland med forbindelse til Danske Bank-skandalen, og

Moody’s seneste vurde-

ring af Danmark var bekymrende. Regeringens opgave var nu at sikre åbenhed

og sørge for, at ingen reagerede i panik. Hvilke forventninger havde ministeren

til finanssektorens egen rolle i arbejdet med at berolige internationale ratingbu-

reauer, Kommissionen og det europæiske tilsyn? Var ministeren i dialog med

sektoren om det?

Han bad desuden ministeren give en kort status over

EBA’s undersøgelse.

Hvornår kunne man forvente et resultat?

Side 653

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 365: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/12-18

18. Europaudvalgsmøde 19/12 2018

Erhvervsministeren

var enig med Morten Bødskov og glad for, at Socialdemo-

kratiet både var kommet med egne forslag til bekæmpelse af økonomisk krimi-

nalitet i finanssektoren og havde tilkendegivet, at partiet ville deltage konstruktivt

i forhandlingerne.

Moody’s

gav udtryk for den samme overraskelse som regeringen og resten af

Danmark. Man kunne forvente bedre af landets største bank, som spiller så cen-

tral en rolle for dansk økonomi. Regeringen brugte en del energi på løbende

interviews med udenlandske medier og kontakt med udenlandske myndigheder,

og de nye stramninger blev nævnt hver gang. Sagen havde vist vigtigheden af,

at tilsynet får stærkere beføjelser og bedre værktøjer til deres opgaver. Han

havde løbende dialog med finanssektoren om, hvordan den kunne hjælpe med

at få rettet op på det tab af omdømme, den havde lidt. På FinansDanmarks nyli-

ge årsmøde var det tydeligt, at sektoren så på sagen med stor alvor.

EBA’s undersøgelse

sagde han, at der endnu kun var tale om en forunder-

søgelse. Han kunne ikke oplyse så meget om den, ud over at der ville komme et

resultat i foråret 2019. Herefter ville det stå klart, hvorvidt EBA ville gå videre

med en decideret undersøgelse.

Morten Bødskov

mente, at det ville svække forhandlingsforløbet efter nytår en

smule, at

resultatet af EBA’s

forundersøgelse endnu ikke ville foreligge.

Erhvervsministeren

var enig, men der var ikke kun et ønske om, at resultatet

forelå hurtigt, men også, at arbejdet blev udført ordentligt.

Søren Søndergaard

spurgte, om det kom som en overraskelse for det danske

embedsapparat, at Kommissionen sendte en åbningsskrivelse, eller om der

havde været et forvarsel.

Ministeren sagde, at man over for udlandet havde givet udtryk for skuffelse. Men

skuffelse blev udlandet vel ikke overbevist af? Det måtte handle om at imødegå

mistilliden ved at have en holdning til, hvordan tilsynet havde været håndteret

tidligere. Ministerens forgænger i embedet, Brian Mikkelsen, havde i december

2016 før Danske Bank-skandalen udtalt, at de danske banker nu skulle omfav-

nes i stedet for at blive mobbet, og at reguleringen havde taget overhånd. Når

man går så eklatant galt i byen, er der brug for selvkritik, hvis folk skal tro på én.

Burde regeringen ikke sige, at den ikke bare var skuffet, man at den også havde

taget fejl ved at stole på bankerne?

Erhvervsministeren

svarede, at Kommissionen ikke havde varslet åbningsskri-

velsen, og at den kom som en overraskelse for ham. Men blodtrykket faldt en

smule, da det stod klart, at hele 20 lande havde fået en åbningsskrivelse. Nu

Side 654

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 365: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/12-18

18. Europaudvalgsmøde 19/12 2018

gjaldt det om at svare Kommissionen punkt for punkt og sørge for, at implemen-

teringen af både 4. og 5. hvidvaskdirektiv skete fyldestgørende.

Han var enig i, at det ikke var nok at være skuffet. Skuffelsen var den første re-

aktion; derefter gik man i gang med at rette op på situationen. Regeringen var

godt i gang sammen med Folketingets partier med at forberede forhandlingerne

efter nytår om en styrkelse af tilsynet og Europas skrappeste hvidvasklovgiv-

ning. Det var rigtigt, at man ikke havde handlet godt nok tidligere, men ansvaret

var fælles for skiftende regeringer og Folketinget, som med brede politiske flertal

havde vedtaget en finansiel lovgivning, der ikke var skrap nok. Det nyttede ikke

noget at pege fingre ad bestemte personer.

Søren Søndergaard

indvendte, at ministerens forgænger vel havde udtalt sig

på regeringens vegne, og dermed var der ikke tale om at pege fingre ad be-

stemte personer.

Han undrede sig over, at regeringen ikke havde modtaget et forvarsel om åb-

ningsskrivelsen, men noterede sig det.

Peter Hummelgaard Thomsen

medgav, at sektoren så ud til at tage proble-

merne alvorligt, men var det nok? Han frygtede, at den om ikke så lang tid ville

anse det for en fjern sag i Estland, ligesom da Danske Bank efter finanskrisen

udtalte, at det var noget, der foregik i Irland. Efter et stykke tid var man tilbage i

den gamle gænge. Var ministeren enig i, at det var et selvstændigt politisk mål

at foretage en så grundig implementering af hvidvaskdirektiverne, at Kommissi-

onen ikke ville få det mindste at udsætte på den?

Erhvervsministeren

var enig. Der påhvilede nu Danmark et særligt ansvar for

at sikre et tilsyn i topklasse og en grundig implementering af direktiverne. Han

ville dog ikke stille nogen i udsigt, at der ikke fortsat kunne forekomme ukorrekte

notifikationer eller andre tekniske anker fra Kommissionens side, for lovgivnin-

gen var meget kompleks på dette område.

Morten Bødskov

syntes, at det virkede, som om bankerne havde svært ved at

forstå værdien af det håndslag, de danske skatteydere gav dem efter finanskri-

sen: 4200 mia. kr. i statsgaranti. Herefter havde man set Panamapapirerne,

Lux-leaks og russere, der for ud og ind af filialerne, en praksis med at placere

kunders forhold i skattely og samarbejde med lande styret af modbydelige dikta-

torer. I bankpakke 2 fik man stillet en indskudskapital på 100 mia. til rådighed.

Det var en enorm håndsrækning fra de danske skatteydere, for som bankkunde

var man nok ikke sluppet så billigt med en virksomhed, der var ved at gå rabun-

dus. Der lod til at være en vis inerti i det

–

som om bankerne bare anså tingene

for at køre.

Side 655

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 365: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/12-18

18. Europaudvalgsmøde 19/12 2018

Her spillede det en rolle, at ministerens forgænger havde udtalt, at man skulle

lade være med at mobbe bankerne, og at reguleringen var gået for vidt. Direktø-

ren for Finanstilsynet havde ved den store høring i Folketinget sagt, at det var

svært at finde linjen

–

den ene dag skulle man omfavne bankerne, den anden

skulle man stramme over for dem. Han bad derfor ministeren bekræfte, at der

ikke bare i ord, men også i handling var tale om et sporskifte fra regeringens,

Det Konservative Folkepartis og Folketingets side.

Erhvervsministeren

var ikke meget uenig med Morten Bødskov om den hjælp,

samfundet havde ydet til bankerne, og det tjente Bødskov til ære, at han havde

været med til at lave de nødvendige bankpakker, som siden havde givet et stort

overskud til statskassen. Der påhvilede bankerne et stort ansvar, fordi de har en

central placering i det danske samfund

–

et ansvar, de ikke havde levet op til.

Det var ministeren, der fastlagde linjen for, hvordan Finanstilsynet skal agere,

og der måtte ikke være tvivl om, at de skulle føre en hård kurs. Han var ikke

tilhænger af rædselsregimer over for virksomheder, som begår småfejl, men

han var bestemt intolerant over for tillidsbrud i denne størrelsesorden. Han kun-

ne ikke sige, om Finanstilsynet tidligere havde været i tvivl om kursen, men lov-

givningen såvel som skiftende regeringers indretning af tilsynet havde dog væ-

ret konsistent. I 2019 gjaldt det om at arbejde for store opstramninger i fælles-

skab.

Peter Hummelgaard Thomsen

sagde i sine afsluttende bemærkninger, at trist

ikke var ordet, når Danske Bank sammen med Goldman Sachs de sidste 3 må-

neder havde domineret skandalereportagerne i Financial Times

–

den internati-

onale finanssektors mest læste avis. Det var sørgeligt og katastrofalt, at Dan-

mark var havnet i det selskab. Og borgerne var blevet vrede, men de ville nok

være endnu vredere, hvis de var klar over, hvor dyre renter samfundet betalte

for udstedelsen af 30-årige statsobligationer til finansiering af bankpakke 2.

Ministeren havde været åben og behjælpelig i sin håndtering af sagen. Derfor

var det også ærgerligt, at han ikke kunne få sig selv til at tilkendegive, at hans

forgænger tog fejl i sin vurdering af bankerne. Sagen havde vist, at tillid nok var

godt, men at blind tillid var skidt.

Han bad ministeren informere både Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalget,

når der var nyt om implementeringen eller EBA’s

undersøgel-

se.

Mødet sluttede kl. 12.32

Side 656