Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 41
Offentligt
1953951_0001.png
Den 15. oktober 2018
MFVM 676
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning xx/2018 af
dd.mm.2018 om fornyet godkendelse som kandidat til substitution af aktivstof-
ferne kobber-forbindelser og methoxyfenozid, jf. Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelses-
midler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning
(EU) nr. 540/2011 (Komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen foreslår, at aktivstofferne kobber-forbindelser og methoxyfenozid, gives fornyet god-
kendelse som kandidater til substitution i henhold til forordning 1107/2009 om plantebeskyttelses-
midler (komitesag). Hvis forslagene bliver vedtaget, vil det betyde, at stofferne forbliver opført på
bilag til Kommissionens forordning nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte ak-
tivstoffer. Stofferne er kandidater til substitution. Der skal derfor foretages en sammenlignende vur-
dering ved den senere nationale godkendelse af sprøjtemidler indeholdende disse stoffer. Der er in-
gen økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner, kommuner eller staten, da der ikke
er midler godkendt med kobber-forbindelser eller methoxyfenozid i Danmark. Forslagene forventes
sat til afstemning i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder den 23.- 24. oktober 2018.
Det er ikke umiddelbart muligt at vurdere konsekvenserne for beskyttelsesniveauet i Danmark. Det
vurderes, at der ikke er vist sikker anvendelse til de i EU ansøgte anvendelsesområder for aktivstof-
fet kobber-forbindelser. Det vurderes, at der er vist sikker anvendelse til væksthusanvendelsen for
aktivstoffet methoxyfenozid. Regeringen agter på denne baggrund at stemme imod forslaget om
fornyet godkendelse som kandidat til substitution af kobberforbindelser og at støtte forslaget om
fornyet godkendelse som kandidat til substitution af methoxyfenozid.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt udkast til Kommissionens gennemførelsesforordninger xx/xx af
dd.mm.2018 om fornyet godkendelse som kandidat til substitution af aktivstofferne kobberforbindel-
ser og methoxyfenozid jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markeds-
føring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesfor-
ordning (EU) nr. 540/2011.
Forslagene har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler især artikel 14 og 20,
som fastlægger, at aktivstoffer skal fornyes i henhold til forordningen, og at Kommissionen skal foreslå
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf.
38 14 21 42 •
Fax
33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Notat om komitésag om substitution af aktivstofferne kobberforbindelser og methonxyfenozid
1953951_0002.png
enten en fornyet godkendelse eller en ikke fornyet godkendelse af et aktivstof, når vurderingen af dette
er foretaget.
Forslagene behandles i en undersøgelsesprocedure i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer
og Foder. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen for-
slagene. Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke
forslagene. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen indenfor to
måneder forelægge komitéen ændrede forslag eller indenfor en måned forelægge forslagene for appel-
udvalget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslagene, kan Kom-
missionen ikke vedtage forslagene. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse,
vedtager Kommissionen forslagene. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret fler-
tal, kan Kommissionen på egen hånd vedtage forslagene.
Forslagene forventes sat til afstemning i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder den
23.-24. oktober 2018.
Formål og indhold
De foreløbige forslag drejer sig om fornyet godkendelse som kandidat til substitution af aktivstofferne
kobber-forbindelser og methoxyfenozid i henhold til forordning om plantebeskyttelsesmidler.
Aktivstofferne er blevet vurderet af en medlemsstat, og vurderingen er derefter behandlet i mindre
ekspertgrupper og endelig i arbejdsgrupper under Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EF-
SA), hvor flere EU-landes pesticidmyndigheder har deltaget. Denne vurdering har resulteret i oven-
nævnte forslag, der har til hovedformål at forny godkendelsen af aktivstofferne i henhold til forordning
1107/2009.
EFSA har udarbejdet konklusionsrapporter over risikovurderingen for aktivstofferne. Rapporterne er
tilgængelige
på EFSA’s hjemmeside.
Ifølge Kommissionens udkast til vurderingsrapporter, der hører til forslagene, har vurderingen af ak-
tivstofferne ud fra de i bilag II angivne anvendelsesområder vist, at det kan antages, at aktivstofferne
opfylder betingelserne i artikel 4 stk. 1-3 i forordning 1107/2009 for godkendelse. Det vil sige, at der
ifølge Kommissionen ikke er uacceptable effekter på sundhed og miljø.
De angivne anvendelsesområder er:
Aktivstof
Methoxyfenozid
Kobber-forbindelser
Anvendelsesområde
Insektbekæmpelse i tomat og aubergine i væksthus.
Svampe- og bakteriebekæmpelse i druer, tomater og agur-
ker på friland, samt tomater og agurker i væksthuse
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslagene.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-
gens vurdering, at det følger heraf, at forslagene er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
2
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Notat om komitésag om substitution af aktivstofferne kobberforbindelser og methonxyfenozid
1953951_0003.png
Gældende dansk ret
Aktivstofferne kobber-forbindelser og methoxyfenozid er godkendt i henhold til forordning 1107/2009
om plantebeskyttelsesmidler, som er direkte gældende i Danmark. Der er ikke godkendt plantebeskyt-
telsesmidler indeholdende kobber-forbindelser og methoxyfenozid i Danmark.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Hvis forslagene bliver vedtaget, vil stofferne fortsat være opført på bilaget til Kommissionens gennem-
førelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer. Denne liste
er direkte gældende i Danmark, og der vil derfor ikke være lovgivningsmæssige konsekvenser af forsla-
gene.
Økonomiske konsekvenser
Forslagene har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige
eller konsekvenser for EU’s budget.
Forslagene skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske
konsekvenser. Forslagene vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser, hvis der søges om godkendelse
af midler i Danmark, da disse godkendelser er gebyrbelagte.
Yderligere er aktivstofferne kobber-forbindelser og methoxyfenozid kandidater til substitution, da
både kobberforbindelser og methoxyfenozid opfylder 2 ud af 3 af de såkaldte PBT kriterier for persi-
stens (langsom nedbrydning), bioakkumulering (ophobning i organismer) og toksicitet (giftighed), og
kan derfor kun godkendes for en periode på makismalt 7 år. Medlemsstaterne skal foretage en sam-
menlignende vurdering ved vurdering af ansøgninger om godkendelser af sprøjtemidler indeholdende
kobber-forbindelser og methoxyfenozid. Ved den sammenlignende vurdering skal det bedømmes, om
der kan anvendes andre godkendte midler indeholdende andre aktivstoffer, som ikke er så miljøbela-
stende som kobber-forbindelser og methoxyfenozid, eller om der kan anvendes andre metoder. Hvis
den sammenlignende vurdering viser, at der findes alternativer til en eller flere anvendelser, kan der
ikke gives godkendelse til disse anvendelser. Ved vurderingen af, om der findes alternativer, indgår
også en vurdering af, om der er væsentlige praktiske eller økonomiske ulemper for erhvervet ved disse
alternativer.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Det er ikke umiddelbart muligt at vurdere konsekvenserne for beskyttelsesniveauet i Danmark ved en
fornyet godkendelse af aktivstofferne i henhold til forordning 1107/2009, idet effekten på beskyttel-
sesniveauet vil afhænge dels af, om der konkret søges om godkendelse af midler med de pågældende
aktivstoffer i Danmark, og dels af den efterfølgende nationale vurdering af, om midlerne kan godken-
des under danske forhold, og om de kan substitueres med andre midler.
Methoxyfenozid
EU-vurderingen fra EFSA har vist, at methoxyfenozid skal klassificeres for sundhedseffekter. Stoffet er
af lav akut giftighed, og det vurderes ikke at være hud- eller øjenirriterende eller allergifremkaldende.
Stoffet skader ikke arveanlæggene, er ikke fosterskadende, og det er ikke skadeligt for forplantnings-
evnen. Methoxyfenozid er imidlertid mistænkt for at være kræftfremkaldende. Stoffet opfylder ikke de
midlertidige kriterier for hormonforstyrrende egenskaber, men der mangler undersøgelse af virk-
ningsmekanismen for nogle af de observerede effekter for endeligt at vurdere mulige hormonforstyr-
rende egenskaber. Der kræves yderligere data for at belyse evt. hormonforstyrrende egenskaber. Risi-
kovurderingen af methoxyfenozid har vist, at der er sikker anvendelse for sprøjteførere, arbejdstagere,
naboer og forbipasserende. Et nedbrydningsprodukt og methoxyfenozid kan udvaskes til grundvand
over 0,1 µg/L, og nedbrydningsproduktet vurderes som relevant, fordi methoxyfenozid er mistænkt for
3
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Notat om komitésag om substitution af aktivstofferne kobberforbindelser og methonxyfenozid
at være kræftfremkaldende, og der foreligger ikke data, som viser at nedbrydningsproduktet ikke har
den effekt. Kommissionen begrænser derfor godkendelsen til anvendelse i væksthuse, hvor der ikke er
risiko for udvaskning af grundvand. Miljøstyrelsen mener derfor, at der er vist sikker anvendelse for
menneskers sundhed.
EU-vurderingen har vist, at methoxyfenozid skal miljøklassificeres. Methoxyfenoxid nedbrydes lang-
somt i jord til et nedbrydningsprodukt. Der er udført forskellige typer grundvandsmodellering, og i
dem, som EFSA finder er korrekte i forhold til gældende vejledninger, overskrider methoxyfenozid
grænseværdien på 0,1 µg/L for alle frilandsanvendelser i hoveddelen af scenarierne, mens nedbryd-
ningsproduktet overskrider grænseværdien på 0,1 µg/L for alle frilandsanvendelser i alle af scenarier-
ne. Kommissionen begrænser derfor godkendelsen til anvendelse i væksthuse, hvor der ikke er risiko
for udvaskning af grundvand. Risikovurderingen for bier, leddyr og sedimentlevende organismer kun-
ne ikke færdiggøres. For øvrige organismer konkluderer EFSA, at der en lav risiko. Kommissionen
begrænser derfor godkendelsen til anvendelse i væksthuse. Miljøstyrelsen mener derfor, at der er vist
sikker anvendelse i forhold til miljø og grundvand.
Methoxyfenozid nedbrydes langsomt og er meget giftigt og stoffet opfylder 2 ud af 3 af de såkaldte PBT
kriterier for persistens (langsom nedbrydning), bioakkumulering (ophobning i organismer) og toksici-
tet (giftighed). Stoffet er derfor en kandidat til substitution.
Det vurderes på linje med Kommissionen, at methoxyfenozid opfylder kriterierne for godkendelse i
henhold til i artikel 4, stk. 1-4 og artikel 22 i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler.
Kobber-forbindelser
EU vurderingen fra EFSA har vist, at kobberforbindelser skal klassificeres for sundhedseffekter. Det
skal mærkes ”H301: Giftigt ved indtagelse”, ”H330: Livsfarlig ved indånding” og ”H318:
Forårsager
alvorlig øjenskade”. Stoffet er ikke giftigt ved optagelse gennem huden, hudirriterende eller allergi-
fremkaldende. Kobber skader ikke arveanlæggene under normale omstændigheder. Ved ekstreme
koncentrationer af kobber, kan kroppens kobber-ligevægt kommer ud af balance, og det kan give ska-
der på arveanlæggene. Miljøstyrelsen vurderer, at den foreslåede anvendelse ikke i sig selv vil give
anledning til sådanne ekstremme koncentrationer. Kobber er ikke kræftfremkaldende, er ikke skade-
ligt for forplantningsevnen og er ikke fosterskadeligt. Der er ikke tegn på, at kobber er hormonforstyr-
rende. Risikovurderingen har vist, at der er sikker anvendelse for sprøjteførere, arbejdstagere, naboer
og forbipasserende for nogle anvendelser. Arbejdstagere og sprøjtefører skal bruge værnemidler. Ved
uopløselige kobber-formuleringer bør sprøjtefører beskytte sig med åndedrætsværn. For druer er der
ikke sikker anvendelse for arbejdstagere og børn, som opholder sig i nærheden. Miljøstyrelsen vurde-
rer, at der er vist sikker anvendelse for så vidt angår menneskers sundhed for nogle anvendelser.
EU-vurderingen fra EFSA har vist, at kobber skal miljøklassificeres. Det skal mærkes med " H410:
Meget giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer". Kobber er et tungmetal og ned-
brydes ikke i jord, da det er et grundstof. Modelberegninger viser, at k0bber ikke udvaskes i uaccepta-
belt omfang til grundvand. EU vurderingen har vist, at der ikke er sikker anvendelse i forhold til fugle,
pattedyr, vand- og jordlevende organismer, selv med de risikobegrænsende foranstaltninger, herunder
fastsættelse af en maksimal dosis på 4 k as/ha/år, som Kommissionen har foreslået. Der mangler data
til at færdiggøre vurderingen for bier, mens risikovurderingen for leddyr viser sikker anvendelse for
nogle kobber produkter. For øvrige organismer konkluderer EFSA, at der en lav risiko.
Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke er vist sikker anvendelse for så vidt angår miljø i forhold til fugle
og pattedyr, vandorganismer, bier eller jordlevende organismer.
4
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Notat om komitésag om substitution af aktivstofferne kobberforbindelser og methonxyfenozid
1953951_0005.png
Kobber nedbrydes ikke og er meget giftigt og stoffet opfylder 2 ud af 3 af de såkaldte PBT kriterier for
persistens (langsom nedbrydning), bioakkumulering (ophobning i organismer) og toksicitet (giftig-
hed). Stoffet er derfor en kandidat til substitution.
Miljøstyrelsen er uenig med Kommissionen i, at der er vist sikker anvendelse til de i EU ansøgte an-
vendelsesområder for kobberforbindelser, da der ikke er vist sikker anvendelse for så vidt angår miljø
og grundvand. Miljøstyrelsen er derimod enig med Kommissionen i, at der er vist sikker anvendelse til
det i EU ansøgte indendørsanvendelsesområde for methoxyfenozid.
Det vurderes derfor i modsætning til Kommissionen, at kobberforbindelser ikke opfylder kriterierne
for godkendelse i henhold til i artikel 4, stk. 1-4 og artikel 22 i forordning 1107/2009 om plantebeskyt-
telsesmidler.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget.
Danmarks Naturfredningsforening finder, at der ikke er vist sikker anvendelse for aktivstoffet kobber-
forbindelser. Danmarks Naturfredningsforening er ikke enig i, at der er vist sikker anvendelse til
væksthusanvendelsen for aktivstoffet methoxyfenozid. Selvom aktivstoffet skal anvendes i væksthuse,
vil der være en betydelig risiko for lokal grundvandsforurening. Dette skyldes, at der i næsten alle
drivhuse findes befæstede gang- og kørearealer, hvor en del af den udsprøjtede insektgift vil ende på
overfladen. Da disse befæstede flader oftest rengøres ved spuling, og da der ofte ikke er en biologisk
aktiv rodzone under væksthusenes befæstede arealer og plantekasser, vil der være en betydelig risiko
for fingerende nedadrettet mættet strømning i sandjord, og hurtig sprækketransport gennem op-
sprækket moræneler. Dette forstærkes af, at de fleste planteskoler har egen indvinding fra egne borin-
ger, hvor der ved indvindingen opstå en sænkningstragt. I lerjord vil denne sænkningstragt betyde, at
det øverste forurenede grundvand hurtigt trækkes ned til det primære magasin, hvorfra forureningen
spredes nedstrøms, pga. varierende indvundne vandmængder
I forhold til høringssvaret bemærkes det, at stoffet ikke er godkendt i Danmark, og at pesticidforord-
ningen indlægger som en forudsætning, at de pesticider, der godkendes til indendørs brug, ikke slipper
ud i miljøet. Det er op til de enkelte medlemsstater at sikre dette.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslagene i andre medlemssta-
ter. På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag er det usikkert, om der vil være kvalifi-
ceret flertal for forslaget blandt medlemsstaterne.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det vurderes, at der ikke er vist sikker anvendelse til de i EU ansøgte anvendelsesområder for aktiv-
stoffet kobber-forbindelser. Det vurderes, at der er vist sikker anvendelse til væksthusanvendelsen for
aktivstoffet methoxyfenozid. Regeringen agter på denne baggrund at stemme imod forslaget om forny-
et godkendelse som kandidat til substitution af kobberforbindelser og at støtte forslaget om fornyet
godkendelse som kandidat til substitution af methoxyfenozid.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5