Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 412
Offentligt
Den 5. februar 2019
MFVM 769
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af an-
vendelsen af natriumdichromat som rustbeskytter i dybfryseanlæg til raffine-
ring af petroleum i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 1907/2006 (REACH) (komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af stof-
fet natriumdichromat som rustbeskytter i dybfryseanlæg til raffinering af petroleum i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitésag). Forslaget
giver den tyske virksomhed H&R Ölwerke Schindler GmbH tilladelse til efter optag på godkendelses-
listen, bilag XIV i REACH, fortsat at anvende stoffet i en periode på 12 år fra vedtagelsen af forsla-
get. Forslaget forventes sat til afstemning i REACH-komiteen den 15. februar 2019. Forslaget vurde-
res ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Sagen forventes ikke at have økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet - ej heller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget
forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark. Regeringen ønsker generelt at begrænse
anvendelse af særligt problematiske stoffer i de tilfælde, hvor der ikke kan demonstreres sikker brug,
eller hvor der findes egnede alternativer. I den konkrete sag drejer det sig om en specifik anvendelse
af stoffet, hvor der ikke findes alternativer. Ansøgeren har desuden demonstreret, at de foreslåede
risikohåndteringsforanstaltninger er tilstrækkelige til at sikre arbejdstagere og den generelle befolk-
ning via miljøet. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af natri-
umdichromat som rustbeskytter i dybfryseanlæg til raffinering af petroleum i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH).
Forslaget har hjemmel i REACH-forordningens artikel 64, stk. 8. Afstemning skal herefter ske i hen-
hold til artikel 133, stk. 3, i REACH-forordningen, som henviser til forskriftproceduren i artikel 5 i
Rådets afgørelse 1999/468/EF. Forskriftproceduren er nu erstattet af undersøgelsesproceduren i hen-
hold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 182/11, jf. dennes artikel 13, stk. 1, litra
c).