Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 417
Offentligt
2014039_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
8. februar 2019
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i
retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af
generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske
regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.
Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-115/16
Titel og kort sagsresumé
N Luxembourg 1 m.fl
Grundet de meget lange spørgsmål, er nedenstående et
uddrag af de forelagte spørgsmål.
1. Skal artikel 1, stk. 1, i direktiv 2003/49/EF, jf. samme
direktivs artikel 1, stk. 4, fortolkes således, at et i en
medlemsstat hjemmehørende selskab, der er omfattet af
direktivets artikel 3, og som under omstændigheder som de
i sagen foreliggende modtager renter fra et datterselskab i
en anden medlemsstat, er "retmæssig ejer"af disse renter i
direktivets forstand?
T Danmark m.fl. (sag forelagt af Østre Landsret)
Grundet de meget lange spørgsmål, er nedenstående et
uddrag af de forelagte spørgsmål.
1. Forudsætter en medlemsstats påberåbelse af direktivets
artikel 1, stk. 2, om anvendelsen af interne bestemmelser,
som er nødvendige for at hindre svig og misbrug, at den
pågældende medlemsstat har vedtaget en specifik national
bestemmelse til gennemførelse af direktivets artikel 1, stk.
2, eller at der i national ret findes almindelige bestemmelser
eller grundsætninger om svig og misbrug, der kan fortolkes
i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2?
Y Denmark Aps (sag forelagt af Østre Landsret)
Grundet de meget lange spørgsmål, er nedenstående et
uddrag af de forelagte spørgsmål .
Forudsætter en medlemsstats påberåbelse af direktivets
artikel 1, stk. 2, om anvendelsen af interne bestemmelser,
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Skatteministeriet
(repræsenteret ved
Kammeradvokaten)
Processkri
dt
Dom
Dato
26.02.19
C-116/16
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Skatteministeriet
(repræsenteret ved
Kammeradvokaten)
Dom
26.02.19
C-117/16
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Skatteministeriet
(repræsenteret ved
Kammeradvokaten)
Dom
26.02.19
1
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/2-19
2014039_0002.png
som er nødvendige for at hindre svig og misbrug, at den
pågældende medlemsstat har vedtaget en specifik national
bestemmelse til gennemførelse af direktivets artikel 1, stk.
2, eller at der i national ret findes almindelige bestemmelser
eller grundsætninger om svig og misbrug, der kan fortolkes
i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2?
C-118/16
X Denmark A/S (sag forelagt af Østre Landsret)
Grundet de meget lange spørgsmål, er nedenstående et
uddrag af de forelagte spørgsmål .Skal artikel 1, stk. 1, i
direktiv 2003/49/EF, jf. samme direktivs artikel l, stk. 4,
fortolkes således, at et i en medlemsstat hjemmehørende
selskab, der er omfattet af direktivets artikel 3, og som
under omstændigheder som de i sagen foreliggende
modtager renter fra et datterselskab i en anden
medlemsstat, er »retmæssig ejer« af disse renter i direktivets
forstand?
C Danmark I (sag forelagt af Østre Landsret)
Grundet de meget lange spørgsmål, er nedenstående et
uddrag af de forelagte spørgsmål.
Skal artikel 1, stk. l, i direktiv 2003/49/EF (1), jf. samme
direktivs artikel 1, stk. 4, fortolkes således, at et i en
medlemsstat hjemmehørende selskab, der er omfattet af
direktivets artikel 3, og som under omstændigheder som de
i sagen foreliggende modtager renter fra et datterselskab i
en anden medlemsstat, er »retmæssig ejer« af disse renter i
direktivets forstand?
Z Denmark (sag forelagt af Østre Landsret)
1. Skal artikel 1, stk. 1, i direktiv 2003/49/EF, jf. samme
direktivs artikel 1, stk. 4, fortolkes således, at et i en
medlemsstat hjemmehørende selskab, der er omfattet af
direktivets artikel 3, og som under omstændigheder som de
i sagen foreliggende modtager renter fra et datterselskab i
en anden medlemsstat, er "retmæssig ejer" af disse renter i
direktivets forstand?
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Skatteministeriet
(repræsenteret ved
Kammeradvokaten)
Dom
26.02.19
C-119/16
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Skatteministeriet
(repræsenteret ved
Kammeradvokaten)
Dom
26.02.19
C-299/16
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Skatteministeriet
(repræsenteret ved
Kammeradvokaten)
Dom
26.02.19
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
T-134/17
Titel og kort sagsresumé
Hércules Club de Fûtbol mod Kommissionen
Påstande:
Europa-Kommissionens afgørelse C(201 7) 736
final af 2. februar 2017 i sagen GESTDEM 2016/6034-
2016/6044 annulleres.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens
omkostninger..
Belgien mod Kommissionen
Påstande:
De annullationsanbringender, der er fremsat i
stævningen, antages til realitetsbehandling, og der gives
sagsøgeren medhold.
Kommissionens afgørelse af 11. januar 2016 om
skattefritagelse for overskydende fortjeneste,
statsstøtteordning SA.37667 (2015/C) (ex 2015/NN), som
Kongeriget Belgien har indført, annulleres, for så vidt som
Interessent
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Processk
ridt
Dom
Dato
12.02.19
T-131/16
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Dom
13.02.19
2
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/2-19
2014039_0003.png
statsstøtteforanstaltningerne ikke klart anføres,
skatteordningen for overskydende fortjeneste kvalificeres
som en støtteordning, og denne anses for at være statsstøtte,
der er uforenelig med det indre marked som omhandlet i
artikel 107 TEUF.
Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 1 og
2, for så vidt som de anser skatteordningen for overskydende
fortjeneste for statsstøtte, der er uforenelig med det indre
marked og i strid med de almindelige EU-retlige principper
pålægger tilbagesøgning af den angivelige statsstøtte fra de
koncerner, som de begunstigede tilhører.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens
omkostninger
C-345/17
Buivids
Sagen vedrører: [1] Er aktiviteter som de i den foreliggende
sag omhandlede, dvs. optagelse på en politistation af
polititjenestemænd, der udfører proceduremæssige
foranstaltninger, og offentliggørelse af videooptagelsen på
webstedet www.youtube.com, omfattet af
anvendelsesområdet for direktiv 95/46?
[2] Skal direktiv 95/46 fortolkes således, at de nævnte
aktiviteter kan anses for behandling af personoplysninger i
journalistisk øjemed som omhandlet i nævnte direktivs artikel
9?
Warner-Lambert Company
1. Skal artikel 11 i direktiv 2001/83 eller nogen anden EU-
retlig bestemmelse fortolkes således, at en meddelelse,
hvormed den, der ansøger om eller som er indehaver af en
markedsføringstilladelse til et generisk lægemiddel som
omhandlet i artikel 10 i direktiv 2001/83, meddeler
myndigheden, at de dele af produktresumeet for
referencelægemidlet, som henviser til indikationer eller
doseringsformer, der er beskyttet af tredjemands patent, ikke
er anført i produktresumeet og på indlægssedlen, skal
betragtes som enansøgning om begrænsning af
markedsføringstilladelsen med den virkning, at
markedsføringstilladelsen ikke eller ikke længere gælder for de
patenterede indikationer eller doseringsformer? 2. Såfremt
det første spørgsmål besvares benægtende, er artikel 11 og
artikel 21, stk. 3, i direktiv 2001/83 eller nogen anden EU-
retlig bestemmelse til hinder for, at den kompetente
myndighed i forbindelse med en i henhold til artikel 6, jf.
artikel 10, i direktiv 2001/83 meddelt tilladelse offentliggør
produktresumeet og indlægssedlen inklusive de dele, der
henviser til indikationer eller doseringsformer, der er
beskyttet af tredjemands patent, såfremt ansøgeren om eller
indehaveren af en markedsføringstilladelse har meddelt
myndigheden, at de dele af produktresumeet for
referencelægemidlet, der henviser til indikationer
doseringsformer, der er beskyttet af tredjemands patent, ikke
er anført i produktresumeet og på indlægssedlen?
3. Har det betydning for besvarelsen af spørgsmål 2, at den
kompetente myndighed kræver, at markedsføringstilladelsens
indehaver på indlægssedlen, som skal være indeholdt i det
pågældende lægemiddels pakning, skal optage en henvisning
til myndighedens websted, hvor produktresumeet er
offentliggjort inklusive de dele, der henviser til indikationer
Justitsministeriet
Dom
14.02.19
C-423/17
Lægemiddelstyrelsen
Patent- og
Varemærkestyrelsen
Dom
14.02.19
3
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/2-19
2014039_0004.png
eller doseringsformer, der er beskyttet af tredjemands patent,
når disse dele i henhold til artikel 11 i direktiv 2001/83 ikke
er anført på indlægssedlen?
C-585/17
Dilly's Wellnesshotel
Sagen vedrører: 1. Er en ændring af en godkendt
støtteordning, hvorved en medlemsstat afstår fra fortsat at
benytte støttegodkendelsen for en bestemt (adskillelig)
gruppe af støttemodtagere og dermed blot reducerer
støttevolumen for en eksisterende støtte, i en sag som den
foreliggende en ændring af en støtteordning, som i henhold
til artikel 108, stk. 3, TEUF (principielt) kræver anmeldelse?
2. Kan forbuddet mod gennemførelse i artikel 108, stk. 3,
TEUF i tilfælde af en formel fejl i forbindelse med
anvendelsen af Kommissionens forordning (EF) nr.
800/2008 af 6. august 2008 (Generel
gruppefritagelsesforordning) føre til, at en begrænsning af en
godkendt støtteordning ikke kan anvendes, således at
medlemsstaten i sidste ende på grund af forbuddet mod
gennemførelse bliver forpligtet til at betale en støtte til
bestemte støttemodtagere (»påbud om gennemførelse«)?3a.
Opfylder en ordning om godtgørelse af energiafgifter som
den i den foreliggende sag omhandlede, hvor
godtgørelsesbeløbet for energiafgifterne entydigt er fastsat i
loven ved en beregningsformel, betingelserne i
Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni
2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det
indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108?
3b. Bevirker artikel 58, stk. 1, i forordning (EU) nr.
651/2014, at denne ordning om godtgørelse af energiafgifter
er fritaget for perioden fra januar 2011?
Schyns
Sagen vedrører: a) Er artikel 5, stk. 6, i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om
forbrugerkreditaftaler, hvis formål er at sikre, at forbrugeren
er i stand til at vurdere, om den foreslåede kreditaftale passer
til vedkommendes behov og finansielle situation, i modstrid
med ordlyden af artikel 15, stk. 1, i loi sur le crédit à la
consommation (ophævet og efterfølgende erstattet af artikel
VII.75 i Code de droit économique), hvori det bestemmes, at
kreditgiveren og kreditformidleren i de kreditaftaler, som de
sædvanligvis tilbyder eller involveres i, skal tilvejebringe den
kredittype og det kreditbeløb, der er mest passende, under
hensyntagen til forbrugerens finansielle situation på
tidspunktet for aftalens indgåelse og til kredittens formål, for
så vidt som den sidstnævnte bestemmelse indeholder en
generel forpligtelse for kreditgiveren eller kreditformidleren
til at tilvejebringe den mest passende kredit for forbrugeren,
som ikke fremgår af det nævnte direktivs ordlyd? b) Er artikel
5, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler, hvis
formål er at sikre, at forbrugeren er i stand til at vurdere, om
den foreslåede kreditaftale passer til vedkommendes behov
og finansielle situation, i modstrid med ordlyden af artikel 15,
stk. 2, i loi sur le crédit à la consommation (ophævet og
efterfølgende erstattet af artikel Vll.77, stk. 2, første afsnit, i
Code de droit économique), hvori det bestemmes, at
kreditgiveren kun kan indgå en kreditaftale, hvis
Energi-, Forsynings-
og Klimaministeriet
Miljø- og Fødevare-
ministeriet
Energistyrelsen
Skatteministeriet
GA
14.02.19
C-58/18
Finanstilsynet
GA
14.02.19
4
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/2-19
2014039_0005.png
vedkommende i betragtning af de oplysninger, som denne
råder over eller bør råde over, navnlig på grundlag af den
søgning, der kræves i artikel 9 i loi du 10 août 2001 relative à
la Centrale des crédits aux particuliers, og på grundlag af de i
artikel 10 nævnte oplysninger, med rimelighed må formode,
at forbrugeren vil kunne opfylde de forpligtelser, der følger af
aftalen, for så vidt som det følger heraf, at kreditgiveren selv
tager stilling til, om det er hensigtsmæssigt at yde kredit, i
forbrugerens sted?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, skal
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23.
april 2008 om forbrugerkreditaftaler da fortolkes således, at
det alligevel forpligter kreditgiveren og kreditformidleren til
at vurdere, om det er hensigtsmæssigt at yde kredit, i
forbrugerens sted?
C-154/18
Horgan et Keegan
1) Udgør det indirekte forskelsbehandling som følge af alder
som omhandlet i artikel 2, stk. 2, i direktiv 2000/78/EF om
generelle rammebestemmelser om ligebehandling med
hensyn til beskæftigelse og erhverv, når en medlemsstat i sin
egenskab af arbejdsgiver fastsætter lavere løntrin for
nyansatte i professionen som national lærer, mens lønnen for
allerede ansatte lærere forbliver uændret, når: (a) de
reviderede lønskalaer og de eksisterende lønskalaer gælder for
alle lærere i de respektive kategorier uafhængigt af de
pågældendes alder; (b) der på det tidspunkt, hvor ansættelsen
og indplaceringen på løntrin fandt sted, ikke var nogen
forskel mellem aldersprofilen for de personer, der tilhører
den højest betalte gruppe, og aldersprofilen for de personer,
der tilhører den lavest betalte gruppe; (c) introduktionen af
de reviderede lønskalaer har resulteret i en væsentlig
lønforskel mellem de to grupper af lærere, der er beskæftiget
med arbejde, der tillægges samme værdi; (d)
gennemsnitsalderen for de personer, der er omfattet af de
reducerede lønskalaer, er lavere end gennemsnitsalderen for
de personer, der er omfattet af de oprindelige lønskalaer; (e)
statslige statistikker for det tidspunkt, hvor de lavere
lønskalaer blev indført, viser, at 70% af de lærere, der blev
udnævnt, var 25 år eller yngre, og at det er en typisk
aldersprofil for nyansatte nationale lærere i et givet år; og (f)
nationale lærere, der blev ansat i professionen i 2011 og
derefter, finansielt er stillet klart ufordelagtigt i
sammenligning med deres lærerkolleger, der er ansat før
2011? 2) Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, kan
indførelsen af de lavere lønskalaer da objektivt begrundes i
behovet for at opnå mellem- til langfristede strukturelle
omkostningsreduktioner inden for offentlige ydelser som
følge af betydelige budgetmæssige begrænsninger for staten
og/eller i vigtigheden af at bevare gode forhold mellem
arbejdsgivere og daværende arbejdstagere i form af
statsansatte og andre offentligt ansatte? 3) Ville spørgsmål 2
skulle besvares anderledes, såfremt staten kunne have opnået
en tilsvarende besparelse ved at nedsætte lønnen for alle
lærere med et betydeligt lavere beløb end den nedsættelse, der
udelukkende fandt anvendelse over for nyansatte lærere? 4)
Ville spørgsmål 2 og 3 skulle besvares anderledes, såfremt
beslutningen om ikke at foretage reduktioner i lønskalaerne
for de lærere, der allerede var i ansættelse, blev truffet af
Beskæftigelsesmini-
steriet
Dom
14.02.19
5
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/2-19
2014039_0006.png
hensyn til en kollektiv overenskomst mellem regeringen som
arbejdsgiver og fagforeninger, der repræsenterer offentligt
ansatte, hvori regeringen havde forpligtet sig til at undlade at
foretage yderligere lønnedsættelser for daværende offentligt
ansatte, der allerede havde været udsat for lønnedsættelser, og
[af hensyn til] de konsekvenser, det kunne få for forholdet
mellem arbejdstagere og arbejdsgivere, hvis overenskomsten
ikke blev overholdt, under henvisning til det forhold, at den
nye lønskala, der blev indført i 2011, ikke var omfattet af en
sådan kollektiv overenskomst?
T-91/17
L mod Parlamentet
Påstande:
Annullation af afgørelsen truffet af Europa-
Parlamentets ansættelsesmyndighed den 31. august 2016 om
afslag på at godkende to lægeerklæringer indhentet af
sagsøgeren med henblik på at begrunde visse fravær fra
arbejdet og om i overensstemmelse hermed at meddele, at
det pågældende fravær ikke er tilladt.
Oeuvre d’assistance aux bêtes d’abattoirs
Skal de gældende EU-retlige forskrifter, der bl.a. fremgår af:
artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde
Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28.
juni 2007, hvortil gennemførelsesbestemmelser er fastsat i
Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 af 5.
september 2008
og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009
af 24. september 2009 fortolkes således, at de tillader eller
forbyder, at EU-mærket »økologisk landbrug« udstedes til
produkter fremstillet af dyr, som uden forudgående
bedøvelse har været genstand for en rituel slagtning, der er
foretaget under overholdelse af de betingelser, der er fastsat i
forordning (EF) nr. 1099/2009?
Wächtler
Sagen vedrører: Skal bestemmelserne i aftalen af 21. juni
1999 mellem Det Europæiske Fællesskab og dets
medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund
på den anden side om fri bevægelighed for personer, som
trådte i kraft den 1. juni 2002, navnlig aftalens præambel samt
artikel 1, 2, 4, 6, 7, 16 og 21 og bilag I, artikel 9, fortolkes
således, at de er til hinder for lovgivning i en medlemsstat,
hvorefter latente, endnu ikke realiserede stigninger i værdien
af selskabsrettigheder beskattes (uden henstand) for at sikre,
at intet materielt beskatningsgrundlag undgår beskatning, når
en statsborger i denne medlemsstat, der er fuldt skattepligtig i
denne stat, flytter fra denne stat til Schweiz og ikke til en EU-
medlemsstat eller en stat, som er omfattet af aftalen om Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS)?
V
Skal artikel 87, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om
koordinering af de sociale sikringsordninger fortolkes således,
at en person, der, inden den 1. maj 2010, indledte en lønnet
beskæftigelse i Storhertugdømmet Luxembourg og
selvstændig virksomhed i Belgien, for at være omfattet af den
lovgivning, der finder anvendelse i henhold til forordning nr.
883/2004, skal indgive en udtrykkelig anmodning herom, selv
om den pågældende ikke var omfattet af den belgiske
lovgivning før den 1. maj 2010 og først var omfattet af den
Moderniserings-
styrelsen
Dom
14.02.19
C-497/17
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
26.02.19
C-581/17
Skatteministeriet
Dom
26.02.19
C-33/18
Beskæftigelses-
ministeriet
GA
26.02.19
6
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/2-19
2014039_0007.png
belgiske lovgivning om den sociale sikringsordning for
selvstændige erhvervsdrivende med tilbagevirkende kraft
efter udløbet af den frist på tre måneder, der løb fra den 1.
maj 2010? • Hvis det
første spørgsmål besvares bekræftende,
medfører anmodningen som omhandlet i artikel 87, stk. 8, i
forordning nr. 883/2004 indgivet under de ovenfor
beskrevne omstændigheder da anvendelse af lovgivningen i
den kompetente medlemsstat i henhold til forordning (EF)
nr. 883/2004 med tilbagevirkende kraft fra den 1. maj 2010?
C-129/18
SM
1) Er et barn, som er sat under permanent juridisk værgemål
hos en unionsborger eller unionsborgere på grundlag af
»kefalah« eller en tilsvarende ordning, der er fastsat i
lovgivningen i den pågældendes oprindelsesland, en »direkte
efterkommer« som omhandlet i artikel 2, nr. 2), litra c), i
direktiv 2004/38? 2) Kan andre bestemmelser i direktivet,
særligt artikel 27 og 35, fortolkes således, at de er til hinder
for, at børn, der er ofre for eller risikerer udnyttelse, misbrug
eller menneskehandel, får tilladelse til indrejse? 3) Har en
medlemsstat ret til, inden den anerkender et barn, som ikke
er efterkommer i lige linje til EØS-statsborgeren, som direkte
efterkommer i henhold til artikel 2, nr. 2), litra c), at
undersøge, om procedurerne for at sætte barnet under den
pågældende EØS-statsborgers værgemål eller tillægge denne
forældremyndighed over barnet gjorde det muligt at tage
tilstrækkeligt hensyn til det pågældende barns tarv?
Associação Peço a Palavra e.a
Sagen vedrører : 1) Er det i strid med EU-retten, navnlig
artikel 49 TEUF og 54 TEUF, samt de principper, der indgår
deri, at et krav om opretholdelse af hovedsædet for og den
faktiske ledelse af et statsejet selskab, der driver
luftfartsvirksomhed i den medlemsstat, hvor det blev
oprettet, i forbindelse med proceduren for den indirekte
privatisering af dette selskabs egenkapital opstilles i de
dokumenter, der regulerer denne procedure, som kriterium
for udvælgelse af købstilbuddene fra de potentielle investorer
og af de tilbud, der afgives i forbindelse med
udbudsproceduren? 2) Er det i strid med EU-retten, navnlig
artikel 56 TEUF og 57 TEUF og de principper, der indgår
deri, samt princippet om forbud mod forskelsbehandling,
proportionalitetsprincippet og nødvendighedsprincippet, at et
krav om, at den erhvervende enhed skal opfylde den
offentlige serviceforpligtelse, i forbindelse med proceduren
for den indirekte privatisering af det nævnte selskabs
egenkapital opstilles i de dokumenter, der regulerer denne
procedure, som kriterium for udvælgelse afkøbstilbuddene
fra de potentielle investorer og af de tilbud, der afgives i
forbindelse med udbudsproceduren? 3) Er det i strid med
EU-retten, navnlig artikel 56 TEUF og 57 TEUF og de
principper, der indgår deri, at et krav om, at den erhvervende
enhed skal opretholde og udvikle det nuværende nationale
centrum for operationer (hub), i forbindelse med proceduren
for den indirekte privatisering af det nævnte selskabs
egenkapital opstilles i de dokumenter, der regulerer denne
procedure, som kriterium for udvælgelse af købstilbuddene
fra de potentielle investorer og af de tilbud, der afgives i
forbindelse med udbudsproceduren? 4) Under hensyn til det
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Børne- og
Socialministeriet
GA
26.02.19
C-563/17
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
Dom
27.02.19
7
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/2-19
2014039_0008.png
nævnte selskabs virksomhed, og når det tages i betragtning, at
overdragelsen af dets egenkapital er genstand for en
privatiseringsprocedure, skal det da antages, at en sådan
virksomhed udgør en tjenesteydelse i det indre marked, der er
omfattet af direktiv 2006/123/EF, og at undtagelsen i dette
direktivs artikel 2, nr. 2), litra d), om tjenesteydelser på
transportområdet, foreligger? Er den nævnte procedure i
givet fald ligeledes omfattet af det nævnte direktiv? 5)
Såfremt det fjerde spørgsmål besvares bekræftende, er det da
i strid med det nævnte direktivs artikel 16 og 17, at et krav
om, at den erhvervende enhed skal opfylde den offentlige
serviceforpligtelse, i forbindelse med proceduren for den
indirekte privatisering af det nævnte selskabs egenkapital,
opstilles i de dokumenter, der regulerer denne procedure,
som kriterium for udvælgelse af købstilbuddene fra de
potentielle investorer og af de tilbud, der afgives i forbindelse
med udbudsproceduren? 6) Såfremt det fjerde spørgsmål
besvares bekræftende, er det da i strid med det nævnte
direktivs artikel 16 og 17, at et krav om, at den erhvervende
enhed skal opretholde og udvikle det nuværende nationale
centrum for operationer (hub), i forbindelse med proceduren
for den indirekte privatisering af det nævnte selskabs
egenkapital opstilles i de dokumenter, der regulerer denne
procedure, som kriterium for udvælgelse af købstilbuddene
fra de potentielle investorer og af de tilbud, der afgives i
forbindelse med udbudsproceduren?
C-388/17
SJ
Spørgsmål 1: Skal artikel 5, stk. 1, andet afsnit, i direktiv
2004/17/EF fortolkes således, at der foreligger et net til
transporttjenester, når transporttjenester på et statsligt
forvaltet jernbanenet til national og international
jernbanetrafik leveres i henhold til bestemmelser i national
lovgivning, som gennemfører direktiv 2012/34/EU, hvilke
bestemmelser indebærer, at tildelingen af
jernbaneinfrastrukturkapacitet baseres på ansøgninger fra
jernbanevirksomheder, og at samtlige ansøgninger skal
imødekommes i videst muligt omfang?Spørgsmål 2: Skal
artikel 5, stk. 1, første afsnit, i direktiv 2004/17/EF fortolkes
således, at en virksomhed, der udføres af en
jernbanevirksomhed som omhandlet i direktiv 2012/34/EU,
og som indebærer, at offentligheden tilbydes
transporttjenester på et jernbanenet, udgør
tilrådighedsstillelse eller drift af net som omhandlet i
bestemmelsen?
Gradbeništvo Korana
Sagen vedrører: Skal artikel 1 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012
om retternes kompetence og om anerkendelse og
fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige
område, EUT 2012, L 351, fortolkes således, at sager, som
omhandler håndhævelsen af Bauarbeiter-Urlaubsund
Abfertigungskasses (ferie- og aftrædelseskasse for ansatte i
byggebranchen, herefter »BUAK«) krav på tillæg mod
arbejdsgivere som følge af udstationering af arbejdstagere
uden sædvanligt arbejdssted i Østrig med henblik på
udførelse af arbejde eller i forbindelse med overladelse af
arbejdskraft til Østrig eller mod arbejdsgivere med hjemsted
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
Dom
28.02.19
C-579/17
Beskæftigelses-
ministeriet
Dom
28.02.19
8
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/2-19
2014039_0009.png
uden for Østrig i forbindelse med beskæftigelse af
arbejdstagere med sædvanligt arbejdssted i Østrig, er »civil-
og handelsretlige sager«, på hvilke den nævnte forordning
finder anvendelse, selv om BUAK’s krav på tillæg ganske vist
vedrører privatretlige ansættelsesforhold og har til formål at
dække arbejdstagernes privatretlige krav på ferie og
feriepenge på grundlag af ansættelsesforholdene med
arbejdsgiverne, men– såvel størrelsen af arbejdstagernes krav
på feriepenge i forhold til BUAK som størrelsen af BUAK’s
krav på tillæg i forhold til arbejdsgiverne fastsættes ved
kontrakt eller overenskomst, men ved en bekendtgørelse fra
en forbundsminister,– de tillæg, som arbejdsgiverne skylder
BUAK, foruden at dække udgiften til de ferievederlag, der
skal betales til arbejdstagerne, også tjener til at dække
BUAK’s administrationsomkostninger og–
BUAK i
forbindelse med forfølgelse og håndhævelse af sine krav på
sådanne tillæg i kraft af lovbestemmelse har mere vidtgående
beføjelser end en privatperson, idet– arbejdsgiverne under
sanktion af bøde er forpligtet til at indgive såvel
begivenhedsrelaterede som månedlige indberetninger til
BUAK under anvendelse af BUAK’s
kommunikationskanaler, til at medvirke og tåle
kontrolforanstaltninger fra BUAK, til at give indsigt i løn-,
forretnings og øvrige bilag og til at give oplysninger til
BUAK og– BUAK i tilfælde af arbejdsgivernes tilsidesættelse
af indberetningspligten har ret til at beregne de tillæg, som
arbejdsgiverne skylder, på grundlag af egne undersøgelser,
idet BUAK’s krav på tillæg i så fald uafhængigt af de faktiske
forhold i forbindelse med udstationeringen henholdsvis
beskæftigelsen har gyldighed i den størrelse, som BUAK har
beregnet?
C-624/17
Tronex
Sagen vedrører: (1) Det første spørgsmål 1.1) Skal en
detailhandler, som leverer en genstand, som en forbruger har
returneret til ham, eller en genstand, som er blevet overflødig
i hans sortiment, tilbage til sin leverandør (det være sig
importøren, engroshandleren, distributøren, producenten
eller en anden, som han har modtaget genstanden fra) anses
for at være en indehaver, der skiller sig af med genstanden
som omhandlet i rammedirektivets artikel 3, nr. 1)? 1.2) Har
det nogen betydning for besvarelsen af spørgsmål 1.1), om
der herved er tale om en genstand, som har en mangel eller
en defekt, der er nem at afhjælpe? 1.3) Har det nogen
betydning for besvarelsen af spørgsmål 1.1), om der herved
er tale om en genstand, der har en mangel eller en defekt af et
sådant omfang eller betydning, at genstanden som følge heraf
ikke længere er egnet til eller kan bruges til sit oprindelige
formål? (2) Det andet spørgsmål 2.1) Skal en detailhandler
eller en leverandør, som videresælger en genstand, som en
forbruger har returneret til ham, eller en genstand, som er
blevet overflødig i hans sortiment, til en opkøber (af
restpartier), anses for at være en indehaver, der skiller sig af
med genstanden som omhandlet i rammedirektivets artikel 3,
nr. 1)? 2.2) Har størrelsen af den købspris, som opkøberen
skal betale til detailhandleren eller leverandøren, betydning
for besvarelsen af spørgsmål 2.1)? 2.3) Har det nogen
betydning for besvarelsen af spørgsmål 2.1), om der er tale
om en genstand, som har en mangel eller en defekt, der er
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
28.02.19
9
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/2-19
2014039_0010.png
nem at afhjælpe? 2.4) Har det nogen betydning for
besvarelsen af spørgsmål 2.1), om der er tale om en genstand,
der har en mangel eller en defekt af et sådant omfang eller
betydning, at genstanden som følge heraf ikke længere er
egnet til eller kan bruges til sit oprindelige
anvendelsesformål? (3) Det tredje spørgsmål 3.1) Skal en
opkøber, der til en (udenlandsk) tredjemand videresælger hos
detailhandlere eller leverandører opkøbte varer, der er
returneret af forbrugereog/eller blevet overflødige, anses for
at være en indehaver, der skiller sig af med
genstanden som omhandlet i rammedirektivets artikel 3, nr.
1)?
3.2) Har størrelsen af den købspris, som tredjemanden skal
betale til opkøberen,
betydning for besvarelsen af spørgsmål 3.1)?
3.3) Har det betydning for besvarelsen af spørgsmål 3.1), om
varepartiet også
indeholder varer, som har en mangel eller en defekt, der er
nem at afhjælpe?
3.4) Har det betydning for besvarelsen af spørgsmål 3.1), om
varepartiet også
indeholder varer, der har en mangel eller en defekt af et
sådant omfang eller
betydning, at den omhandlede genstand som følge heraf ikke
længere er egnet til
eller kan bruges til sit oprindelige anvendelsesformål?
3.5) Har det betydning for besvarelsen af spørgsmål 3.3), eller
spørgsmål 3.4),
hvilken procentsats de defekte varer udgør af hele det parti,
der er videresolgt til
tredjemanden? I bekræftende fald, hvilken procentsats er da
afgørende?
C-649/17
Amazon EU
EU-Domstolen forelægges følgende præjudicielle
spørgsmål om fortolkning af artikel 6, stk. 1, litra c), i
Europa- Parlamentet og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25.
oktober 2011 om forbrugerrettigheder (EUT 2011, L 304, s.
64): 1. Kan medlemsstaterne fastsætte en bestemmelse, der
sådan som bestemmelsen i artikel 246a § 1, stk. 1, første
punktum, nr. 2, i Einführungsgesetz zum Bürgerlichen
Gesetzbuch (lov om ikrafttrædelse af den tyske borgerlige
lovbog, herefter »EGBGB«)
pålægger den erhvervsdrivende
i forbindelse med indgåelse af aftaler om fjernsalg, og inden
forbrugeren indvilliger i at indgå aftalen, altid (og ikke blot
eventuelt (»gegebenenfalls«)) at stille sit telefonnummer til
rådighed? 2. Betyder udtrykket »gegebenenfalls« [»eventuelle«]
(der anvendes i den tyske version) i artikel 6, stk. 1, litra c), i
direktiv 2011/83/EU, at en erhvervsdrivende kun er
forpligtet til at give oplysning om kommunikationsmidler, der
faktisk allerede findes i virksomheden, og at den
erhvervsdrivende altså ikke har pligt til at oprette en ny
telefon- eller telefaxforbindelse eller e-mailkonto, såfremt han
beslutter også at indgå aftaler om fjernsalg inden for
rammerne af sin virksomhed? 3. Såfremt andet spørgsmål
skal besvares bekræftende: Betyder udtrykket
Forbruger-
ombudsmanden
GA
28.02.19
10
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/2-19
2014039_0011.png
»gegebenenfalls« [eventuelle] (der anvendes i den tyske
version) i artikel 6, stk. 1, litra c), i direktiv 2011/83/EU, at
de kommunikationsmidler, der allerede findes i en
virksomhed, kun er de kommunikationsmidler, som den
erhvervsdrivende i hvert fald også faktisk anvender til [org. s.
3] kontakt med forbrugerne i forbindelse med indgåelse af
aftaler om fjernsalg, eller omfatter de kommunikationsmidler,
der allerede findes i virksomheden, også sådanne
kommunikationsmidler, som den erhvervsdrivende hidtil
udelukkende har anvendt til andre formål, såsom
kommunikation med andre erhvervsdrivende eller
myndigheder? 4. Er opregningen af kommunikationsmidler i
artikel 6, stk. 1, litra c), i direktiv 2011/83/EU, nemlig
telefon, telefax og e-mail, udtømmende, eller kan den
erhvervsdrivende også benytte andre kommunikationsmidler,
der ikke nævnes i bestemmelsen
såsom internet-chat eller et
system med opringning til forbrugeren
–såfremt
der herved
sikres en hurtig kontaktetablering og effektiv
kommunikation? 5. Er det afgørende ved anvendelsen af
kravet om gennemsigtighed i artikel 6, stk. 1, i direktiv
2011/83/EU, hvorefter den erhvervsdrivende skal give
forbrugeren oplysning om de i artikel 6, stk. 1, litra c), i
direktiv 2011/83/EU nævnte kommunikationsmidler på en
klar og forståelig måde, at oplysningen gives hurtigt og
effektivt?
C-673/17
Planet49
1. a) Er der tale om et gyldigt samtykke som omhandlet i
artikel 5, stk. 3, og artikel 2, litra f), i direktiv 2002/58/EF,
sammenholdt med artikel 2, litra h), i direktiv 95/46/EF, når
lagringen af oplysninger eller adgang til oplysninger, som
allerede er lagret på brugerens terminal, tillades ved hjælp af
en forudindstillet afkrydsningsrubrik, som brugeren skal
vælge fra for at nægte sit samtykke? b) Gør det en forskel i
forbindelse med anvendelsen af artikel 5, stk. 3, og artikel 2,
litra f), i direktiv 2002/58/EF, sammenholdtmed artikel 2,
litra h), i direktiv 95/46/EF, om de oplysninger, der lagres
eller hentes, er personoplysninger? c) Foreligger der under de
omstændigheder, der er nævnt i spørgsmål 1 a), samtykke
som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra a), i forordning (EU)
2016/679? 2. Hvilke oplysninger skal tjenesteudbyderen give
brugeren i forbindelse med de klare og fyldestgørende
oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 5, stk. 3, i
direktiv 2002/58/EF? Omfatter disse også cookiernes
funktionsvarighed og spørgsmålet om, hvorvidt tredjemand
får adgang til cookierne?
Çoban
Skal artikel 6, stk. 1, i afgørelse nr. 3/80, sammenholdt med
tillægsprotokollens artikel 59, fortolkes således, at den er til
hinder for en lovbestemt ordning i en medlemsstat, såsom
TW’s
artikel 4a, på grundlag af hvilken en tilkendt
supplerende ydelse trækkes tilbage, når modtageren bosætter
sig i Tyrkiet, herunder når modtageren har forladt denne
medlemsstats område af egen drift? Har det herved
betydning, at den pågældende på flyttetidspunkt ikke længere
har ret til ophold i henhold til associeringsordningen, men
har en EU-opholdstilladelse for fastboende udlændinge? Har
det herved betydning, at den pågældende i henhold til den
Erhvervsstyrelsen
Erhvervsministeriet
GA
28.02.19
C-677/17
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
GA
28.02.19
11
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/2-19
2014039_0012.png
nationale lovgivning har mulighed for at vende tilbage inden
et år efter flytningen og herved få tillægget tilbage, og at
denne mulighed består, så længe den pågældende har en EU-
opholdstilladelse for fastboende udlændinge?
C-682/17
ExxonMobil Production Deutschland
Sagen vedrører: 1. Er et anlæg, der fremstiller et produkt, hvis
fremstilling ikke er omfattet af de aktiviteter, der er nævnt i
bilag I til direktiv 2003/87/EF (som i den foreliggende sag
fremstilling af svovl), og i hvilket der samtidig udøves
aktiviteten »forbrænding af brændsel i anlæg med en samlet
nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW«, som i
henhold til bilag I til direktiv 2003/87/EF er omfattet af
emissionshandelsordningen, elektricitetsgenerator som
omhandlet i artikel 3, litra u), i direktiv 2003/87/EF, når der i
en sekundær installation til dette anlæg også fremstilles
elektricitet til anlægget, og en (lille) del af denne elektricitet
afgives til det offentlige elnet mod vederlag? 2. I tilfælde af, at
første spørgsmål besvares bekræftende, spørges: Såfremt et
anlæg som beskrevet i første spørgsmål er en
elektricitetsgenerator som omhandlet i artikel 3, litra u), i
direktiv 2003/87/EF, kan dette anlæg da også modtage en
tildeling for varme i henhold til Kommissionens afgørelse
2011/278/EU i tilfælde, hvor varmen opfylder betingelserne
i artikel 3, litra c), i afgørelse 2011/278/EU, men ikke er
omfattet af de i artikel 10 a, stk. 1, tredje afsnit, stk. 3 og 4, i
direktiv 2003/87/EF nævnte kategorier, dvs. varme fra
forbrænding af affaldsgasser til fremstilling af elektricitet,
fjernvarme og højeffektiv kraftvarmeproduktion? 3. Såfremt
en tildeling for den i sagsøgerens anlæg producerede varme er
mulig i henhold til besvarelsen af de første to spørgsmål: Er
den CO2, som udledes fra gasblandingen til atmosfæren i
forbindelse med behandling af naturgas (i form af sur gas) i
den såkaldte Claus-proces ved udskillelse af indholdet af CO2
i naturgassen, emissioner, der som omhandlet i artikel 3, litra
h), første punktum, i Kommissionens afgørelse
2011/278/EU finder sted som følge af den i artikel 3, litra h),
nr. v), nævnte proces? a) Kan CO2-udledninger som
omhandlet i artikel 3, litra h), første punktum, i
Kommissionens afgørelse 2011/278/EU, »finde sted som
følge af« en proces, i hvilken den i råstoffet iboende CO2
fysisk udskilles af gasblandingen og udledes i atmosfæren,
uden at der ved den proces, der finder sted i denne
forbindelse, opstår yderligere kuldioxid, eller forudsætter
denne bestemmelse obligatorisk, at den CO2, der udledes til
atmosfæren, opstår første gang som resultat af processen? b)
»bruges« der som omhandlet i artikel 3, litra h), nr. v), i
Kommissionens afgørelse 2011/278/EU et kulstofholdigt
råmateriale, når den naturligt forekommende naturgas i
forbindelse med den såkaldte Claus-proces anvendes til
svovlproduktion, og den i naturgassen iboende kuldioxid
herved udledes til atmosfæren, uden at den i naturgassen
iboende kuldioxid deltager i den kemiske reaktion, der finder
sted i processen, eller forudsætter begrebet »brug«
obligatorisk, at kulstoffet deltager i den kemiske reaktion, der
finder sted, eller sågar er nødvendigt for denne? 4. Såfremt
tredje spørgsmål besvares bekræftende: Ud fra hvilket
benchmark sker gratistildelingen af emissionskvoter, såfremt
et anlæg, der er omfattet af emissionshandelsordningen, både
Energistyrelsen
GA
28.02.19
12
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/2-19
2014039_0013.png
opfylder kriterierne for at udgøre en delinstallation med
varmebenchmark og kriterierne for at udgøre en
delinstallation med procesemissioner? Har en ret til tildeling
med varmebenchmark forrang frem for en ret til tildeling for
procesemissioner, eller har retten til tildeling for
procesemissioner som den mere specielle bestemmelse
forrang frem for varmebenchmarket og
brændselsbenchmarket?
C-723/17
Craeynest e.a.
1) Skal artikel 4, stk. 3, og artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i
traktaten om Den Europæiske Union, sammenholdt med
artikel 288, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde samt med artikel 6 og 7 i [Europa-
Parlamentets og Rådets] direktiv 2008/50/EF af 21. maj
2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa, fortolkes
således, at såfremt det gøres gældende, at en medlemsstat
ikke har placeret prøvetagningsstederne i en zone i
overensstemmelse de kriterier, der er fastsat i punkt B, nr. l,
litra a), i bilag III til dette direktiv, skal de nationale retter på
begæring af private, der er direkte eksponeret ved
overskridelsen af grænseværdien som omhandlet i direktivets
artikel 13, stk. 1, undersøge, om prøvetagningsstederne er
placeret i overensstemmelse med disse kriterier, og hvis dette
ikke er tilfældet, træffe alle nødvendige foranstaltninger over
for de nationale myndigheder, såsom udstedelse af et påbud
om, at prøvetagningsstederne placeres i overensstemmelse
med disse kriterier?
2) Er der sket en overskridelse af en grænseværdi som
omhandlet i artikel 13, stk. 1, og artikel 23, stk. 1, i direktiv
2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft
i Europa, såfremt en overskridelse af en grænseværdi med
midlingstid på et kalenderår, således som det følger af bilag
XI til dette direktiv, allerede er fastslået på grundlag af
måleresultaterne fra et enkelt prøvetagningssted som
omhandlet i direktivets artikel 7, eller sker der kun en sådan
overskridelse, når dette fremgår af gennemsnittet af
måleresultaterne fra alle prøvetagningssteder i en bestemt
zone i direktivets forstand?
Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik
Påstande:
Det fastslås, at Den Hellenske Republik har
tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 49 TEUF samt
artikel 15, stk. 2, litra b) og c), og artikel 15, stk. 3, i direktiv
2006/123/EF (1), idet den i medfør af lov 3898/2010 og
præsidentdekret 123/2011 har begrænset den retlige form af
udbydere af mediationsuddannelser til
nonprofitorganisationer, som skal være oprettet af mindst en
advokatsammenslutning og mindst et erhvervskammer i
Grækenland.— Det fastslås, at Den Hellenske Republik har
tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 49 TEUF og
artikel 13, 14 og 50, stk. 1, i samt bilag VII til direktiv
2005/36/EF (2), idet den har undergivet proceduren for
anerkendelse af akademiske kvalifikationer betingelser i form
af yderligere krav vedrørende certifikaters indhold, har pålagt
udligningsforanstaltninger uden en forudgående vurdering af
reelle forskelle, og har opretholdt bestemmelser, som fører til
forskelsbehandling, ved at kræve, at en ansøger, der ønsker
godkendelse som professionel mediator, og som har en
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
28.02.19
C-729/17
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
GA
28.02.19
13
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 417: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8/2-19
2014039_0014.png
godkendelse opnået i udlandet eller fra en godkendt
udenlandsk uddannelsesinstitution efter at have fulgt
undervisning i Grækenland, skal have erfaring svarende til
deltagelse i mindst tre mediationsprocedurer.
Den Hellenske Republik tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
C-9/18
Meyn
Gælder pligten til anerkendelse efter artikel 2, stk. 1, i
Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20.
december 2006 om kørekort (EUT L 403 af 30.12.2006, s.
18, herefter »tredje kørekortdirektiv«)
også, når en
medlemsstat iDen Europæiske Union har ombyttet et
kørekort uden at foretage egnethedskontrol, hvis det forrige
kørekort ikke er omfattet af pligten til anerkendelse (her: det
forrige kørekort udstedt af en anden medlemsstat i Den
Europæiske Union beroede for sit vedkommende på
ombytning af et kørekort udstedt af et tredjeland, jf. tredje
kørekortsdirektivs artikel 11, stk. 6, tredje punktum)?
Syndicat des cadres de la sécurité intérieure
1. Skal bestemmelserne i artikel 6 og 16 i direktiv
2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i
forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden fortolkes
således, at de indfører et krav om en løbende
referenceperiode, eller således, at de overlader det til
medlemsstaterne at vælge, om denne periode skal være
løbende eller fast?
2. Såfremt disse bestemmelser skal fortolkes således, at de
indfører et krav om en løbende referenceperiode, berører den
mulighed for at fravige artikel 16, litra b), der åbnes med
artikel 17, da ikke blot referenceperiodens varighed, men
også dens løbende karakter?
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
Dom
28.02.19
C-254/18
Beskæftigelses-
ministeriet
GA
28.02.19
14