EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 428: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/2-19

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 428
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

15. februar 2019

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-115/16

Titel og kort sagsresumé

N Luxembourg 1 m.fl

Grundet de meget lange spørgsmål, er nedenstående et

uddrag af de forelagte spørgsmål.

1. Skal artikel 1, stk. 1, i direktiv 2003/49/EF, jf. samme

direktivs artikel 1, stk. 4, fortolkes således, at et i en

medlemsstat hjemmehørende selskab, der er omfattet af

direktivets artikel 3, og som under omstændigheder som de

i sagen foreliggende modtager renter fra et datterselskab i

en anden medlemsstat, er "retmæssig ejer"af disse renter i

direktivets forstand?

T Danmark m.fl. (sag forelagt af Østre Landsret)

Grundet de meget lange spørgsmål, er nedenstående et

uddrag af de forelagte spørgsmål.

1. Forudsætter en medlemsstats påberåbelse af direktivets

artikel 1, stk. 2, om anvendelsen af interne bestemmelser,

som er nødvendige for at hindre svig og misbrug, at den

pågældende medlemsstat har vedtaget en specifik national

bestemmelse til gennemførelse af direktivets artikel 1, stk.

2, eller at der i national ret findes almindelige bestemmelser

eller grundsætninger om svig og misbrug, der kan fortolkes

i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2?

Y Denmark Aps (sag forelagt af Østre Landsret)

Grundet de meget lange spørgsmål, er nedenstående et

uddrag af de forelagte spørgsmål .

Forudsætter en medlemsstats påberåbelse af direktivets

artikel 1, stk. 2, om anvendelsen af interne bestemmelser,

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

(repræsenteret ved

Kammeradvokaten)

Processkri

Dom

Dato

26.02.19

C-116/16

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

(repræsenteret ved

Kammeradvokaten)

Dom

26.02.19

C-117/16

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

(repræsenteret ved

Kammeradvokaten)

Dom

26.02.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 428: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/2-19

som er nødvendige for at hindre svig og misbrug, at den

pågældende medlemsstat har vedtaget en specifik national

bestemmelse til gennemførelse af direktivets artikel 1, stk.

2, eller at der i national ret findes almindelige bestemmelser

eller grundsætninger om svig og misbrug, der kan fortolkes

i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2?

C-118/16

X Denmark A/S (sag forelagt af Østre Landsret)

Grundet de meget lange spørgsmål, er nedenstående et

uddrag af de forelagte spørgsmål .Skal artikel 1, stk. 1, i

direktiv 2003/49/EF, jf. samme direktivs artikel l, stk. 4,

fortolkes således, at et i en medlemsstat hjemmehørende

selskab, der er omfattet af direktivets artikel 3, og som

under omstændigheder som de i sagen foreliggende

modtager renter fra et datterselskab i en anden

medlemsstat, er »retmæssig ejer« af disse renter i direktivets

forstand?

C Danmark I (sag forelagt af Østre Landsret)

Grundet de meget lange spørgsmål, er nedenstående et

uddrag af de forelagte spørgsmål.

Skal artikel 1, stk. l, i direktiv 2003/49/EF (1), jf. samme

direktivs artikel 1, stk. 4, fortolkes således, at et i en

medlemsstat hjemmehørende selskab, der er omfattet af

direktivets artikel 3, og som under omstændigheder som de

i sagen foreliggende modtager renter fra et datterselskab i

en anden medlemsstat, er »retmæssig ejer« af disse renter i

direktivets forstand?

Z Denmark (sag forelagt af Østre Landsret)

1. Skal artikel 1, stk. 1, i direktiv 2003/49/EF, jf. samme

direktivs artikel 1, stk. 4, fortolkes således, at et i en

medlemsstat hjemmehørende selskab, der er omfattet af

direktivets artikel 3, og som under omstændigheder som de

i sagen foreliggende modtager renter fra et datterselskab i

en anden medlemsstat, er "retmæssig ejer" af disse renter i

direktivets forstand?

Sverige mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens gennemførelsesafgørelse

C(2016) 5644 af 7. september 2016 om tilladelse til visse

anvendelser af blysulfochromat, gul og

blychromatmolybdatsulfat, rød i henhold til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af

18. december 2006 om registrering, vurdering og

godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier

(REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur

og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af

Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens

forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv

76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF,

93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (den anfægtede

afgørelse), annulleres,

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

(repræsenteret ved

Kammeradvokaten)

Dom

26.02.19

C-119/16

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

(repræsenteret ved

Kammeradvokaten)

Dom

26.02.19

C-299/16

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

(repræsenteret ved

Kammeradvokaten)

Dom

26.02.19

T-837/16

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Miljøstyrelsen

Dom

07.03.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 428: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/2-19

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

Titel og kort sagsresumé

Interessent

Proce

sskri

Dom

Dato

C-497/17

Oeuvre d’assistance aux bêtes d’abattoirs

Skal de gældende EU-retlige forskrifter, der bl.a. fremgår af:

–

artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

–

Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007, hvortil

gennemførelsesbestemmelser er fastsat i Kommissionens

forordning (EF) nr. 889/2008 af 5. september 2008

–

og Rådets

forordning (EF) nr. 1099/2009 af 24. september 2009 fortolkes

således, at de tillader eller forbyder, at EU-mærket »økologisk

landbrug« udstedes til produkter fremstillet af dyr, som uden

forudgående bedøvelse har været genstand for en rituel slagtning,

der er foretaget under overholdelse af de betingelser, der er fastsat i

forordning (EF) nr. 1099/2009?

Wächtler

Sagen vedrører: Skal bestemmelserne i aftalen af 21. juni 1999

mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den

ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri

bevægelighed for personer, som trådte i kraft den 1. juni 2002,

navnlig aftalens præambel samt artikel 1, 2, 4, 6, 7, 16 og 21 og

bilag I, artikel 9, fortolkes således, at de er til hinder for lovgivning i

en medlemsstat, hvorefter latente, endnu ikke realiserede stigninger

i værdien af selskabsrettigheder beskattes (uden henstand) for at

sikre, at intet materielt beskatningsgrundlag undgår beskatning, når

en statsborger i denne medlemsstat, der er fuldt skattepligtig i

denne stat, flytter fra denne stat til Schweiz og ikke til en EU-

medlemsstat eller en stat, som er omfattet af aftalen om Det

Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS)?

Skal artikel 87, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale

sikringsordninger fortolkes således, at en person, der, inden den 1.

maj 2010, indledte en lønnet beskæftigelse i Storhertugdømmet

Luxembourg og selvstændig virksomhed i Belgien, for at være

omfattet af den lovgivning, der finder anvendelse i henhold til

forordning nr. 883/2004, skal indgive en udtrykkelig anmodning

herom, selv om den pågældende ikke var omfattet af den belgiske

lovgivning før den 1. maj 2010 og først var omfattet af den

belgiske lovgivning om den sociale sikringsordning for

selvstændige erhvervsdrivende med tilbagevirkende kraft efter

udløbet af den frist på tre måneder, der løb fra den 1. maj 2010? •

Hvis det første spørgsmål besvares bekræftende, medfører

anmodningen som omhandlet i artikel 87, stk. 8, i forordning nr.

883/2004 indgivet under de ovenfor beskrevne omstændigheder da

anvendelse af lovgivningen i den kompetente medlemsstat i

henhold til forordning (EF) nr. 883/2004 med tilbagevirkende

kraft fra den 1. maj 2010?

1) Er et barn, som er sat under permanent juridisk værgemål hos en

unionsborger eller unionsborgere på grundlag af »kefalah« eller en

tilsvarende ordning, der er fastsat i lovgivningen i den pågældendes

oprindelsesland, en »direkte efterkommer« som omhandlet i artikel

Miljø- og

Fødevareministeriet

26.02.19

C-581/17

Skatteministeriet

Dom

26.02.19

C-33/18

Beskæftigelses-

ministeriet

26.02.19

C-129/18

Udlændinge- og

Integrationsministeri

Børne- og

Socialministeriet

26.02.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 428: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/2-19

2, nr. 2), litra c), i direktiv 2004/38? 2) Kan andre bestemmelser i

direktivet, særligt artikel 27 og 35, fortolkes således, at de er til

hinder for, at børn, der er ofre for eller risikerer udnyttelse,

misbrug eller menneskehandel, får tilladelse til indrejse? 3) Har en

medlemsstat ret til, inden den anerkender et barn, som ikke er

efterkommer i lige linje til EØS-statsborgeren, som direkte

efterkommer i henhold til artikel 2, nr. 2), litra c), at undersøge, om

procedurerne for at sætte barnet under den pågældende EØS-

statsborgers værgemål eller tillægge denne forældremyndighed over

barnet gjorde det muligt at tage tilstrækkeligt hensyn til det

pågældende barns tarv?

C-563/17

Associação Peço a Palavra e.a

Sagen vedrører : 1) Er det i strid med EU-retten, navnlig artikel 49

TEUF og 54 TEUF, samt de principper, der indgår deri, at et krav

om opretholdelse af hovedsædet for og den faktiske ledelse af et

statsejet selskab, der driver luftfartsvirksomhed i den medlemsstat,

hvor det blev oprettet, i forbindelse med proceduren for den

indirekte privatisering af dette selskabs egenkapital opstilles i de

dokumenter, der regulerer denne procedure, som kriterium for

udvælgelse af købstilbuddene fra de potentielle investorer og af de

tilbud, der afgives i forbindelse med udbudsproceduren? 2) Er det i

strid med EU-retten, navnlig artikel 56 TEUF og 57 TEUF og de

principper, der indgår deri, samt princippet om forbud mod

forskelsbehandling, proportionalitetsprincippet og

nødvendighedsprincippet, at et krav om, at den erhvervende enhed

skal opfylde den offentlige serviceforpligtelse, i forbindelse med

proceduren for den indirekte privatisering af det nævnte selskabs

egenkapital opstilles i de dokumenter, der regulerer denne

procedure, som kriterium for udvælgelse afkøbstilbuddene fra de

potentielle investorer og af de tilbud, der afgives i forbindelse med

udbudsproceduren? 3) Er det i strid med EU-retten, navnlig artikel

56 TEUF og 57 TEUF og de principper, der indgår deri, at et krav

om, at den erhvervende enhed skal opretholde og udvikle det

nuværende nationale centrum for operationer (hub), i forbindelse

med proceduren for den indirekte privatisering af det nævnte

selskabs egenkapital opstilles i de dokumenter, der regulerer denne

procedure, som kriterium for udvælgelse af købstilbuddene fra de

potentielle investorer og af de tilbud, der afgives i forbindelse med

udbudsproceduren? 4) Under hensyn til det nævnte selskabs

virksomhed, og når det tages i betragtning, at overdragelsen af dets

egenkapital er genstand for en privatiseringsprocedure, skal det da

antages, at en sådan virksomhed udgør en tjenesteydelse i det indre

marked, der er omfattet af direktiv 2006/123/EF, og at

undtagelsen i dette direktivs artikel 2, nr. 2), litra d), om

tjenesteydelser på transportområdet, foreligger? Er den nævnte

procedure i givet fald ligeledes omfattet af det nævnte direktiv? 5)

Såfremt det fjerde spørgsmål besvares bekræftende, er det da i strid

med det nævnte direktivs artikel 16 og 17, at et krav om, at den

erhvervende enhed skal opfylde den offentlige serviceforpligtelse, i

forbindelse med proceduren for den indirekte privatisering af det

nævnte selskabs egenkapital, opstilles i de dokumenter, der

regulerer denne procedure, som kriterium for udvælgelse af

købstilbuddene fra de potentielle investorer og af de tilbud, der

afgives i forbindelse med udbudsproceduren? 6) Såfremt det fjerde

spørgsmål besvares bekræftende, er det da i strid med det nævnte

direktivs artikel 16 og 17, at et krav om, at den erhvervende enhed

skal opretholde og udvikle det nuværende nationale centrum for

operationer (hub), i forbindelse med proceduren for den indirekte

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Transport-,

Bygnings- og

Boligministeriet

Dom

27.02.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 428: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/2-19

privatisering af det nævnte selskabs egenkapital opstilles i de

dokumenter, der regulerer denne procedure, som kriterium for

udvælgelse af købstilbuddene fra de potentielle investorer og af de

tilbud, der afgives i forbindelse med udbudsproceduren?

C-388/17

Spørgsmål 1: Skal artikel 5, stk. 1, andet afsnit, i direktiv

2004/17/EF fortolkes således, at der foreligger et net til

transporttjenester, når transporttjenester på et statsligt forvaltet

jernbanenet til national og international jernbanetrafik leveres i

henhold til bestemmelser i national lovgivning, som gennemfører

direktiv 2012/34/EU, hvilke bestemmelser indebærer, at

tildelingen af jernbaneinfrastrukturkapacitet baseres på ansøgninger

fra jernbanevirksomheder, og at samtlige ansøgninger skal

imødekommes i videst muligt omfang?Spørgsmål 2: Skal artikel 5,

stk. 1, første afsnit, i direktiv 2004/17/EF fortolkes således, at en

virksomhed, der udføres af en jernbanevirksomhed som omhandlet

i direktiv 2012/34/EU, og som indebærer, at offentligheden

tilbydes transporttjenester på et jernbanenet, udgør

tilrådighedsstillelse eller drift af net som omhandlet i

bestemmelsen?

Gradbeništvo Korana

Sagen vedrører: Skal artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes

kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser

på det civil- og handelsretlige område, EUT 2012, L 351, fortolkes

således, at sager, som omhandler håndhævelsen af Bauarbeiter-

Urlaubsund Abfertigungskasses (ferie- og aftrædelseskasse for

ansatte i byggebranchen, herefter »BUAK«) krav på tillæg mod

arbejdsgivere som følge af udstationering af arbejdstagere uden

sædvanligt arbejdssted i Østrig med henblik på udførelse af arbejde

eller i forbindelse med overladelse af arbejdskraft til Østrig eller

mod arbejdsgivere med hjemsted uden for Østrig i forbindelse med

beskæftigelse af arbejdstagere med sædvanligt arbejdssted i Østrig,

er »civil- og handelsretlige sager«, på hvilke den nævnte forordning

finder anvendelse, selv om BUAK’s krav på tillæg ganske vist

vedrører privatretlige ansættelsesforhold og har til formål at dække

arbejdstagernes privatretlige krav på ferie og feriepenge på grundlag

af ansættelsesforholdene med arbejdsgiverne, men– såvel størrelsen

af arbejdstagernes krav på feriepenge i forhold til BUAK som

størrelsen af BUAK’s krav på tillæg i forhold til arbejdsgiverne

fastsættes ved kontrakt eller overenskomst, men ved en

bekendtgørelse fra en forbundsminister,– de tillæg, som

arbejdsgiverne skylder BUAK, foruden at dække udgiften til de

ferievederlag, der skal betales til arbejdstagerne, også tjener til at

dække BUAK’s administrationsomkostninger og–

BUAK i

forbindelse med forfølgelse og håndhævelse af sine krav på

sådanne tillæg i kraft af lovbestemmelse har mere vidtgående

beføjelser end en privatperson, idet– arbejdsgiverne under sanktion

af bøde er forpligtet til at indgive såvel begivenhedsrelaterede som

månedlige

indberetninger til BUAK under anvendelse af BUAK’s

kommunikationskanaler, til at medvirke og tåle

kontrolforanstaltninger fra BUAK, til at give indsigt i løn-,

forretnings og øvrige bilag og til at give oplysninger til BUAK og–

BUAK i tilfælde af arbejdsgivernes tilsidesættelse af

indberetningspligten har ret til at beregne de tillæg, som

arbejdsgiverne skylder, på grundlag af egne undersøgelser, idet

BUAK’s krav på tillæg i så fald uafhængigt af de faktiske forhold i

Transport-,

Bygnings- og

Boligministeriet

Dom

28.02.19

C-579/17

Beskæftigelses-

ministeriet

Dom

28.02.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 428: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/2-19

forbindelse med udstationeringen henholdsvis beskæftigelsen har

gyldighed i den størrelse, som BUAK har beregnet?

C-624/17

Tronex

Sagen vedrører: (1) Det første spørgsmål 1.1) Skal en detailhandler,

som leverer en genstand, som en forbruger har returneret til ham,

eller en genstand, som er blevet overflødig i hans sortiment, tilbage

til sin leverandør (det være sig importøren, engroshandleren,

distributøren, producenten eller en anden, som han har modtaget

genstanden fra) anses for at være en indehaver, der skiller sig af

med genstanden som omhandlet i rammedirektivets artikel 3, nr.

1)? 1.2) Har det nogen betydning for besvarelsen af spørgsmål 1.1),

om der herved er tale om en genstand, som har en mangel eller en

defekt, der er nem at afhjælpe? 1.3) Har det nogen betydning for

besvarelsen af spørgsmål 1.1), om der herved er tale om en

genstand, der har en mangel eller en defekt af et sådant omfang

eller betydning, at genstanden som følge heraf ikke længere er

egnet til eller kan bruges til sit oprindelige formål? (2) Det andet

spørgsmål 2.1) Skal en detailhandler eller en leverandør, som

videresælger en genstand, som en forbruger har returneret til ham,

eller en genstand, som er blevet overflødig i hans sortiment, til en

opkøber (af restpartier), anses for at være en indehaver, der skiller

sig af med genstanden som omhandlet i rammedirektivets artikel 3,

nr. 1)? 2.2) Har størrelsen af den købspris, som opkøberen skal

betale til detailhandleren eller leverandøren, betydning for

besvarelsen af spørgsmål 2.1)? 2.3) Har det nogen betydning for

besvarelsen af spørgsmål 2.1), om der er tale om en genstand, som

har en mangel eller en defekt, der er nem at afhjælpe? 2.4) Har det

nogen betydning for besvarelsen af spørgsmål 2.1), om der er tale

om en genstand, der har en mangel eller en defekt af et sådant

omfang eller betydning, at genstanden som følge heraf ikke længere

er egnet til eller kan bruges til sit oprindelige anvendelsesformål?

(3) Det tredje spørgsmål 3.1) Skal en opkøber, der til en

(udenlandsk) tredjemand videresælger hos

detailhandlere eller leverandører opkøbte varer, der er returneret af

forbrugereog/eller blevet overflødige, anses for at være en

indehaver, der skiller sig af med

genstanden som omhandlet i rammedirektivets artikel 3, nr. 1)?

3.2) Har størrelsen af den købspris, som tredjemanden skal betale

til opkøberen,

betydning for besvarelsen af spørgsmål 3.1)?

3.3) Har det betydning for besvarelsen af spørgsmål 3.1), om

varepartiet også

indeholder varer, som har en mangel eller en defekt, der er nem at

afhjælpe?

3.4) Har det betydning for besvarelsen af spørgsmål 3.1), om

varepartiet også

indeholder varer, der har en mangel eller en defekt af et sådant

omfang eller

betydning, at den omhandlede genstand som følge heraf ikke

længere er egnet til

eller kan bruges til sit oprindelige anvendelsesformål?

3.5) Har det betydning for besvarelsen af spørgsmål 3.3), eller

spørgsmål 3.4),

hvilken procentsats de defekte varer udgør af hele det parti, der er

videresolgt til

Miljø- og

Fødevareministeriet

28.02.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 428: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/2-19

tredjemanden? I bekræftende fald, hvilken procentsats er da

afgørende?

C-649/17

Amazon EU

EU-Domstolen forelægges følgende præjudicielle

spørgsmål om fortolkning af artikel 6, stk. 1, litra c), i Europa-

Parlamentet og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011

om forbrugerrettigheder (EUT 2011, L 304, s. 64): 1. Kan

medlemsstaterne fastsætte en bestemmelse, der

–

sådan som

bestemmelsen i artikel 246a § 1, stk. 1, første punktum, nr. 2, i

Einführungsgesetz zum Bürgerlichen Gesetzbuch (lov om

ikrafttrædelse af den tyske borgerlige lovbog, herefter »EGBGB«)

–

pålægger den erhvervsdrivende i forbindelse med indgåelse af

aftaler om fjernsalg, og inden forbrugeren indvilliger i at indgå

aftalen, altid (og ikke blot eventuelt (»gegebenenfalls«)) at stille sit

telefonnummer til rådighed? 2. Betyder udtrykket »gegebenenfalls«

[»eventuelle«] (der anvendes i den tyske version) i artikel 6, stk. 1,

litra c), i direktiv 2011/83/EU, at en erhvervsdrivende kun er

forpligtet til at give oplysning om kommunikationsmidler, der

faktisk allerede findes i virksomheden, og at den erhvervsdrivende

altså ikke har pligt til at oprette en ny telefon- eller

telefaxforbindelse eller e-mailkonto, såfremt han beslutter også at

indgå aftaler om fjernsalg inden for rammerne af sin virksomhed?

3. Såfremt andet spørgsmål skal besvares bekræftende: Betyder

udtrykket »gegebenenfalls« [eventuelle] (der anvendes i den tyske

version) i artikel 6, stk. 1, litra c), i direktiv 2011/83/EU, at de

kommunikationsmidler, der allerede findes i en virksomhed, kun er

de kommunikationsmidler, som den erhvervsdrivende i hvert fald

også faktisk anvender til [org. s. 3] kontakt med forbrugerne i

forbindelse med indgåelse af aftaler om fjernsalg, eller omfatter de

kommunikationsmidler, der allerede findes i virksomheden, også

sådanne kommunikationsmidler, som den erhvervsdrivende hidtil

udelukkende har anvendt til andre formål, såsom kommunikation

med andre erhvervsdrivende eller myndigheder? 4. Er opregningen

af kommunikationsmidler i artikel 6, stk. 1, litra c), i direktiv

2011/83/EU, nemlig telefon, telefax og e-mail, udtømmende, eller

kan den erhvervsdrivende også benytte andre

kommunikationsmidler, der ikke nævnes i bestemmelsen

–

såsom

internet-chat eller et system med opringning til forbrugeren

–

såfremt der herved sikres en hurtig kontaktetablering og effektiv

kommunikation? 5. Er det afgørende ved anvendelsen af kravet om

gennemsigtighed i artikel 6, stk. 1, i direktiv 2011/83/EU,

hvorefter den erhvervsdrivende skal give forbrugeren oplysning om

de i artikel 6, stk. 1, litra c), i direktiv 2011/83/EU nævnte

kommunikationsmidler på en klar og forståelig måde, at

oplysningen gives hurtigt og effektivt?

Planet49

1. a) Er der tale om et gyldigt samtykke som omhandlet i artikel 5,

stk. 3, og artikel 2, litra f), i direktiv 2002/58/EF, sammenholdt

med artikel 2, litra h), i direktiv 95/46/EF, når lagringen af

oplysninger eller adgang til oplysninger, som allerede er lagret på

brugerens terminal, tillades ved hjælp af en forudindstillet

afkrydsningsrubrik, som brugeren skal vælge fra for at nægte sit

samtykke? b) Gør det en forskel i forbindelse med anvendelsen af

artikel 5, stk. 3, og artikel 2, litra f), i direktiv 2002/58/EF,

sammenholdtmed artikel 2, litra h), i direktiv 95/46/EF, om de

oplysninger, der lagres eller hentes, er personoplysninger? c)

Foreligger der under de omstændigheder, der er nævnt i spørgsmål

Forbruger-

ombudsmanden

28.02.19

C-673/17

Erhvervsstyrelsen

Erhvervsministeriet

28.02.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 428: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/2-19

1 a), samtykke som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra a), i

forordning (EU) 2016/679? 2. Hvilke oplysninger skal

tjenesteudbyderen give brugeren i forbindelse med de klare og

fyldestgørende oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 5, stk.

3, i direktiv 2002/58/EF? Omfatter disse også cookiernes

funktionsvarighed og spørgsmålet om, hvorvidt tredjemand får

adgang til cookierne?

C-677/17

Çoban

Skal artikel 6, stk. 1, i afgørelse nr. 3/80, sammenholdt med

tillægsprotokollens artikel 59, fortolkes således, at den er til hinder

for en lovbestemt ordning i en medlemsstat, såsom TW’s artikel 4a,

på grundlag af hvilken en tilkendt supplerende ydelse trækkes

tilbage, når modtageren bosætter sig i Tyrkiet, herunder når

modtageren har forladt denne medlemsstats område af egen drift?

Har det herved betydning, at den pågældende på flyttetidspunkt

ikke længere har ret til ophold i henhold til associeringsordningen,

men har en EU-opholdstilladelse for fastboende udlændinge? Har

det herved betydning, at den pågældende i henhold til den

nationale lovgivning har mulighed for at vende tilbage inden et år

efter flytningen og herved få tillægget tilbage, og at denne mulighed

består, så længe den pågældende har en EU-opholdstilladelse for

fastboende udlændinge?

ExxonMobil Production Deutschland

Sagen vedrører: 1. Er et anlæg, der fremstiller et produkt, hvis

fremstilling ikke er omfattet af de aktiviteter, der er nævnt i bilag I

til direktiv 2003/87/EF (som i den foreliggende sag fremstilling af

svovl), og i hvilket der samtidig udøves aktiviteten »forbrænding af

brændsel i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på

mere end 20 MW«, som i henhold til bilag I til direktiv

2003/87/EF er omfattet af emissionshandelsordningen,

elektricitetsgenerator som omhandlet i artikel 3, litra u), i direktiv

2003/87/EF, når der i en sekundær installation til dette anlæg også

fremstilles elektricitet til anlægget, og en (lille) del af denne

elektricitet afgives til det offentlige elnet mod vederlag? 2. I tilfælde

af, at første spørgsmål besvares bekræftende, spørges: Såfremt et

anlæg som beskrevet i første spørgsmål er en elektricitetsgenerator

som omhandlet i artikel 3, litra u), i direktiv 2003/87/EF, kan dette

anlæg da også modtage en tildeling for varme i henhold til

Kommissionens afgørelse 2011/278/EU i tilfælde, hvor varmen

opfylder betingelserne i artikel 3, litra c), i afgørelse 2011/278/EU,

men ikke er omfattet af de i artikel 10 a, stk. 1, tredje afsnit, stk. 3

og 4, i direktiv 2003/87/EF nævnte kategorier, dvs. varme fra

forbrænding af affaldsgasser til fremstilling af elektricitet,

fjernvarme og højeffektiv kraftvarmeproduktion? 3. Såfremt en

tildeling for den i sagsøgerens anlæg producerede varme er mulig i

henhold til besvarelsen af de første to spørgsmål: Er den CO2, som

udledes fra gasblandingen til atmosfæren i forbindelse med

behandling af naturgas (i form af sur gas) i den såkaldte Claus-

proces ved udskillelse af indholdet af CO2 i naturgassen,

emissioner, der som omhandlet i artikel 3, litra h), første punktum,

i Kommissionens afgørelse 2011/278/EU finder sted som følge af

den i artikel 3, litra h), nr. v), nævnte proces? a) Kan CO2-

udledninger som omhandlet i artikel 3, litra h), første punktum, i

Kommissionens afgørelse 2011/278/EU, »finde sted som følge af«

en proces, i hvilken den i råstoffet iboende CO2 fysisk udskilles af

gasblandingen og udledes i atmosfæren, uden at der ved den

proces, der finder sted i denne forbindelse, opstår yderligere

Udlændinge- og

Integrationsministeri

28.02.19

C-682/17

Energistyrelsen

28.02.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 428: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/2-19

kuldioxid, eller forudsætter denne bestemmelse obligatorisk, at den

CO2, der udledes til atmosfæren, opstår første gang som resultat af

processen? b) »bruges« der som omhandlet i artikel 3, litra h), nr.

v), i Kommissionens afgørelse 2011/278/EU et kulstofholdigt

råmateriale, når den naturligt forekommende naturgas i forbindelse

med den såkaldte Claus-proces anvendes til svovlproduktion, og

den i naturgassen iboende kuldioxid herved udledes til atmosfæren,

uden at den i naturgassen iboende kuldioxid deltager i den kemiske

reaktion, der finder sted i processen, eller forudsætter begrebet

»brug« obligatorisk, at kulstoffet deltager i den kemiske reaktion,

der finder sted, eller sågar er nødvendigt for denne? 4. Såfremt

tredje spørgsmål besvares bekræftende: Ud fra hvilket benchmark

sker gratistildelingen af emissionskvoter, såfremt et anlæg, der er

omfattet af emissionshandelsordningen, både opfylder kriterierne

for at udgøre en delinstallation med varmebenchmark og

kriterierne for at udgøre en delinstallation med procesemissioner?

Har en ret til tildeling med varmebenchmark forrang frem for en

ret til tildeling for procesemissioner, eller har retten til tildeling for

procesemissioner som den mere specielle bestemmelse forrang

frem for varmebenchmarket og brændselsbenchmarket?

C-723/17

Craeynest e.a.

1) Skal artikel 4, stk. 3, og artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i traktaten

om Den Europæiske Union, sammenholdt med artikel 288, stk. 3, i

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde samt med

artikel 6 og 7 i [Europa- Parlamentets og Rådets] direktiv

2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i

Europa, fortolkes således, at såfremt det gøres gældende, at en

medlemsstat ikke har placeret prøvetagningsstederne i en zone i

overensstemmelse de kriterier, der er fastsat i punkt B, nr. l, litra a),

i bilag III til dette direktiv, skal de nationale retter på begæring af

private, der er direkte eksponeret ved overskridelsen af

grænseværdien som omhandlet i direktivets artikel 13, stk. 1,

undersøge, om prøvetagningsstederne er placeret i

overensstemmelse med disse kriterier, og hvis dette ikke er

tilfældet, træffe alle nødvendige foranstaltninger over for de

nationale myndigheder, såsom udstedelse af et påbud om, at

prøvetagningsstederne placeres i overensstemmelse med disse

kriterier?

2) Er der sket en overskridelse af en grænseværdi som omhandlet i

artikel 13, stk. 1, og artikel 23, stk. 1, i direktiv 2008/50/EF af 21.

maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa, såfremt en

overskridelse af en grænseværdi med midlingstid på et kalenderår,

således som det følger af bilag XI til dette direktiv, allerede er

fastslået på grundlag af måleresultaterne fra et enkelt

prøvetagningssted som omhandlet i direktivets artikel 7, eller sker

der kun en sådan overskridelse, når dette fremgår af gennemsnittet

af måleresultaterne fra alle prøvetagningssteder i en bestemt zone i

direktivets forstand?

Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik

Påstande:

—

Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat

sine forpligtelser i henhold til artikel 49 TEUF samt artikel 15, stk.

2, litra b) og c), og artikel 15, stk. 3, i direktiv 2006/123/EF (1),

idet den i medfør af lov 3898/2010 og præsidentdekret 123/2011

har begrænset den retlige form af udbydere af

mediationsuddannelser til nonprofitorganisationer, som skal være

oprettet af mindst en advokatsammenslutning og mindst et

erhvervskammer i Grækenland.— Det fastslås, at Den Hellenske

Miljø- og

Fødevareministeriet

28.02.19

C-729/17

Uddannelses- og

Forskningsministerie

28.02.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 428: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/2-19

Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 49

TEUF og artikel 13, 14 og 50, stk. 1, i samt bilag VII til direktiv

2005/36/EF (2), idet den har undergivet proceduren for

anerkendelse af akademiske kvalifikationer betingelser i form af

yderligere krav vedrørende certifikaters indhold, har pålagt

udligningsforanstaltninger uden en forudgående vurdering af reelle

forskelle, og har opretholdt bestemmelser, som fører til

forskelsbehandling, ved at kræve, at en ansøger, der ønsker

godkendelse som professionel mediator, og som har en

godkendelse opnået i udlandet eller fra en godkendt udenlandsk

uddannelsesinstitution efter at have fulgt undervisning i

Grækenland, skal have erfaring svarende til deltagelse i mindst tre

mediationsprocedurer.

—

Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

C-9/18

Meyn

Gælder pligten til anerkendelse efter artikel 2, stk. 1, i Europa-

Parlamentet og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december

2006 om kørekort (EUT L 403 af 30.12.2006, s. 18, herefter »tredje

kørekortdirektiv«)

–

også, når en medlemsstat iDen Europæiske

Union har ombyttet et kørekort uden at foretage egnethedskontrol,

hvis det forrige kørekort ikke er omfattet af pligten til anerkendelse

(her: det forrige kørekort udstedt af en anden medlemsstat i Den

Europæiske Union beroede for sit vedkommende på ombytning af

et kørekort udstedt af et tredjeland, jf. tredje kørekortsdirektivs

artikel 11, stk. 6, tredje punktum)?

Syndicat des cadres de la sécurité intérieure

1. Skal bestemmelserne i artikel 6 og 16 i direktiv 2003/88/EF af 4.

november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse

af arbejdstiden fortolkes således, at de indfører et krav om en

løbende referenceperiode, eller således, at de overlader det til

medlemsstaterne at vælge, om denne periode skal være løbende

eller fast?

2. Såfremt disse bestemmelser skal fortolkes således, at de indfører

et krav om en løbende referenceperiode, berører den mulighed for

at fravige artikel 16, litra b), der åbnes med artikel 17, da ikke blot

referenceperiodens varighed, men også dens løbende karakter?

Hamas mod Rådet

Rådets afgørelse (FUSP) 2015/521 af 26. marts 2015 om

ajourføring og ændring af listen over personer, grupper og enheder,

som er omfattet af artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning

2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til

bekæmpelse af terrorisme, og om ophævelse af afgørelse

2014/483/FUSP, annulleres, for så vidt som den vedrører Hamas

(herunder Hamas-Izz-al-Din-al-Quassem). Rådets

gennemførelsesforordning (EU) 2015/513 af 26. marts 2015 om

gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001

om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og

enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse

af gennemførelsesforordning (EU) nr. 790/2014, annulleres, for så

vidt som den vedrører Hamas (herunder Hamas-Izz-al-Din-al-

Quassem). Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik

Påstande:

—

Det fastslås, at Den Italienske Republik har tilsidesat

sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af

Transport-,

Bygnings- og

Boligministeriet

Dom

28.02.19

C-254/18

Beskæftigelses-

ministeriet

28.02.19

T-289/15

Erhvervsstyrelsen

Dom

06.03.19

C-526/17

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

07.03.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 428: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/2-19

fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige

vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og

offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134, s. 114), med

senere ændringer, idet den forlængede koncessionen på offentlige

bygge- og anlægsarbejder vedrørende motorvejen Civitavecchia-

Livorno til den 31. december 2046 uden offentliggørelse af en

udbudsbekendtgørelse.

—

Den Italienske Republik tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

C-643/17

Suez II

Sagen vedrører: Skal det i henhold til artikel 313, stk. 1, i

gennemførelsesbestemmelserne antages, at de i de foreliggende

tilfælde omhandlede varer har karakter af fællesskabsvarer, hvis det

ikke godtgøres, at de ikke har denne status, eller […] skal de

anses

for at være varer, som er indført på toldområdet i henhold til

artikel 3 i [EF-toldkodeksen], og som er omfattet af den i denne

artikel 313, stk. 2, litra a), første del, fastsatte undtagelse, og

hvorfor det kun anerkendes, at varer, for hvilke det godtgøres, at

de har været genstand for fremgangsmåderne for overgang

til fri omsætning på Unionens toldområde, har status som

fællesskabsvarer[?]

Moser

1. Skal artikel 60, stk. 1, andet punktum, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de

nærmere regler til gennemførelse af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om

koordinering af de sociale sikringsordninger (herefter »forordning

nr. 883/2004«) fortolkes således, at en subsidiært kompetent

medlemsstat (Østrig) til en forælder med bopæl og lønnet

beskæftigelse i en i henhold til artikel 68, stk. 1, litra b), nr. i), i

forordning nr. 883/2004 primært kompetent medlemsstat

(Tyskland) som familieydelse skal udbetale forskellen mellem den i

den primært kompetente medlemsstat udbetalte forældreydelse og

den anden medlemsstats indkomstbestemte børnepasningsydelse,

hvis begge forældre bor med de fælles børn i den primært

kompetente medlemsstat, og kun den anden forælder har lønnet

beskæftigelse i den subsidiært kompetente medlemsstat som

grænsearbejder?Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

2. Beregnes den indkomstbestemte børnepasningsydelse på

grundlag af den i beskæftigelsesstaten (Tyskland) faktisk oppebårne

indkomst eller på grundlag af den indkomst, der hypotetisk kunne

oppebæres fra en sammenlignelig erhvervsmæssig beskæftigelse i

den subsidiært kompetente medlemsstat (Østrig)?

C-145/18

Regards Photographiques

- Skal bestemmelserne i artikel 103 og 311 i Rådets direktiv

2006/112/EF af 28. november 2006 samt dets bilag IX, del A, nr.

7), fortolkes således, at kravet om, at fotografier skal tages af

ophavsmanden, aftrykkes af denne eller under dennes tilsyn,

signeres og nummereres i et antal på op til 30 eksemplarer, uanset

formater og underlag, er det eneste krav, der skal være opfyldt for,

at fotografierne kan være omfattet af den nedsatte momssats?

- Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, kan

medlemsstaterne da alligevel undtage fotografier, der i øvrigt ikke

har kunstnerisk karakter, fra den nedsatte momssats? - Såfremt det

første spørgsmål besvares benægtende, hvilke andre betingelser

Kulturministeriet

Skatteministeriet

07.03.19

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

07.03.19

C-32/18

Skatteministeriet

Beskæftigelses-

ministeriet

07.03.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 428: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/2-19

skal fotografier da opfylde for at kunne være omfattet af den

nedsatte momssats? Skal de navnlig have en kunstnerisk karakter?

- Skal disse betingelser fortolkes ensartet i hele EU, eller henhører

de under de enkelte medlemsstaters ret vedrørende især intellektuel

ejendomsret?

T-716/14

Tweedale mod EFSA

Påstande: Det fastslås, at EFSA har tilsidesat Århuskonventionen,

forordning (EF) nr. 1049/2001 og forordning (EF) nr. 1367/ 2006

i forhold til Kommissionens afgørelse af 10. august 2011, Afgørelse

truffet af EFSA den 30. juli 2014 annulleres, EFSA tilpligtes at

betale sagens omkostninger.

Hautala m.fl. mod EFSA

Påstande:

— EFSA’s

bekræftende afgørelse af 14. marts 2017 med

referencen PAD 2017/005 CA, der bekræfter EFSA’s afgørelse af

9. december 2016 og 7. oktober 2016 med referencen PAD

2016/034 om afslag på aktindsigt i de fleste af de dokumenter, som

sagsøgerne har begæret aktindsigt i, annulleres.

—

EFSA tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Miljø- og

Fødevareministeriet

Miljøstyrelsen

Dom

07.03.19

T-329/17

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

07.03.19