Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 441
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 476 (MOF alm. del) stillet 24. januar 2019
efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 476
”Er
mefentrifluconazol et eksempel på en azol, der skal erstatte andre azoler fordi dårligt
landmandsskab har medført pesticidresistens hos svampe i korn?
./.
Svar
Som oplyst i svaret på spørgsmål 472, har azoler i forhold til andre svampemidler udvist moderat
risiko for udvikling af resistens. Mefentrifluconazol kan erstatte nogle af de gamle azoler. De
forskellige azoler har forskellige effektprofiler, og mefentrifluconazol er således effektiv over for nogle
plantepatogene svampe, men ikke alle.
Miljøstyrelsen har forelagt spørgsmålet for Institut for Agroøkologi (AGRO), Aarhus Universitet, som
oplyser følgende:
”I
Danmark har vi en lang tradition for at bruge reducerede og tilpassede doseringer, og
hastigheden, hvormed der udvikles resistens, har da også ofte været langsommere i Danmark,
sammenlignet med resistens-udviklingen i flere af vores nabolande f.eks. UK, Tyskland og Irland.
Behandlingsindsatsen i markerne justeres løbende i vækstsæsonen baseret på moniteringsdata og
varslingsmodeller. Der udsendes ugentlige nyhedsbreve med opdaterede data for de vigtigste
sygdomme. Nogle sygdomsangreb er dog svære at forudsige, bl.a. fordi de kræver
langtidsprognoser for vejret.”
Det tyder på, at godt landmandskab i Danmark har betydet en forsinket udvikling af resistens i forhold
til andre lande.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Lea Frimann Hansen
Miljø- og
Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk