EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 444: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 22/2-19

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 444
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

22. februar 2019

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-115/16

Titel og kort sagsresumé

N Luxembourg 1 m.fl

Grundet de meget lange spørgsmål, er nedenstående et

uddrag af de forelagte spørgsmål.

1. Skal artikel 1, stk. 1, i direktiv 2003/49/EF, jf. samme

direktivs artikel 1, stk. 4, fortolkes således, at et i en

medlemsstat hjemmehørende selskab, der er omfattet af

direktivets artikel 3, og som under omstændigheder som de

i sagen foreliggende modtager renter fra et datterselskab i

en anden medlemsstat, er "retmæssig ejer"af disse renter i

direktivets forstand?

T Danmark m.fl. (sag forelagt af Østre Landsret)

Grundet de meget lange spørgsmål, er nedenstående et

uddrag af de forelagte spørgsmål.

1. Forudsætter en medlemsstats påberåbelse af direktivets

artikel 1, stk. 2, om anvendelsen af interne bestemmelser,

som er nødvendige for at hindre svig og misbrug, at den

pågældende medlemsstat har vedtaget en specifik national

bestemmelse til gennemførelse af direktivets artikel 1, stk.

2, eller at der i national ret findes almindelige bestemmelser

eller grundsætninger om svig og misbrug, der kan fortolkes

i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2?

Y Denmark Aps (sag forelagt af Østre Landsret)

Grundet de meget lange spørgsmål, er nedenstående et

uddrag af de forelagte spørgsmål .

Forudsætter en medlemsstats påberåbelse af direktivets

artikel 1, stk. 2, om anvendelsen af interne bestemmelser,

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

(repræsenteret ved

Kammeradvokaten)

Processkri

Dom

Dato

26.02.19

C-116/16

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

(repræsenteret ved

Kammeradvokaten)

Dom

26.02.19

C-117/16

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

(repræsenteret ved

Kammeradvokaten)

Dom

26.02.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 444: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 22/2-19

som er nødvendige for at hindre svig og misbrug, at den

pågældende medlemsstat har vedtaget en specifik national

bestemmelse til gennemførelse af direktivets artikel 1, stk.

2, eller at der i national ret findes almindelige bestemmelser

eller grundsætninger om svig og misbrug, der kan fortolkes

i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2?

C-118/16

X Denmark A/S (sag forelagt af Østre Landsret)

Grundet de meget lange spørgsmål, er nedenstående et

uddrag af de forelagte spørgsmål .Skal artikel 1, stk. 1, i

direktiv 2003/49/EF, jf. samme direktivs artikel l, stk. 4,

fortolkes således, at et i en medlemsstat hjemmehørende

selskab, der er omfattet af direktivets artikel 3, og som

under omstændigheder som de i sagen foreliggende

modtager renter fra et datterselskab i en anden

medlemsstat, er »retmæssig ejer« af disse renter i direktivets

forstand?

C Danmark I (sag forelagt af Østre Landsret)

Grundet de meget lange spørgsmål, er nedenstående et

uddrag af de forelagte spørgsmål.

Skal artikel 1, stk. l, i direktiv 2003/49/EF (1), jf. samme

direktivs artikel 1, stk. 4, fortolkes således, at et i en

medlemsstat hjemmehørende selskab, der er omfattet af

direktivets artikel 3, og som under omstændigheder som de

i sagen foreliggende modtager renter fra et datterselskab i

en anden medlemsstat, er »retmæssig ejer« af disse renter i

direktivets forstand?

Z Denmark (sag forelagt af Østre Landsret)

1. Skal artikel 1, stk. 1, i direktiv 2003/49/EF, jf. samme

direktivs artikel 1, stk. 4, fortolkes således, at et i en

medlemsstat hjemmehørende selskab, der er omfattet af

direktivets artikel 3, og som under omstændigheder som de

i sagen foreliggende modtager renter fra et datterselskab i

en anden medlemsstat, er "retmæssig ejer" af disse renter i

direktivets forstand?

Sverige mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens gennemførelsesafgørelse

C(2016) 5644 af 7. september 2016 om tilladelse til visse

anvendelser af blysulfochromat, gul og

blychromatmolybdatsulfat, rød i henhold til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af

18. december 2006 om registrering, vurdering og

godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier

(REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur

og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af

Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens

forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv

76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF,

93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (den anfægtede

afgørelse), annulleres,

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

A (Forelagt af Østre Landsret)

l) I et tilfælde, hvor der er indført ”nye restriktioner” for

familiesammenføring mellem ægtefæller, der som

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

(repræsenteret ved

Kammeradvokaten)

Dom

26.02.19

C-119/16

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

(repræsenteret ved

Kammeradvokaten)

Dom

26.02.19

C-299/16

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

(repræsenteret ved

Kammeradvokaten)

Dom

26.02.19

T-837/16

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Miljøstyrelsen

Dom

07.03.19

C-89/18

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

14.03.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 444: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 22/2-19

udgangspunkt strider mod stand still-bestemmelsen i artikel

13 i afgørelse nr. 1/80 (den til aftalen af 12. september

1963 mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og

Tyrkiet om en associering mellem Det Europæiske

Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet knyttede afgørelse nr.

1180 af 19. september 1980 fra Associeringsrådet om

udvikling af associeringen), og disse restriktioner

begrundes med det af Domstolen i dommen af 12. april

2016 i sag C-561114, Gene, jf. også dommen af 10. juli

2014 i sag C-138/13, Dogan, anerkendte hensyn til

”vellykket integration”, kan da en regel som den danske

udlændingelovs § 9, stk. 7

–

der blandt andet betyder, at det

overordnet er en betingelse for familiesammenføring

mellem en person, som er tredjelandsstatsborger og har

opholdstilladelse i Danmark, og dennes ægtefælle, at

parrets tilknytning til Danmark er større end til Tyrkiet

–

anses for ”begrundet i et tvingende alment hensyn, som er

egnet til at sikre virkeliggørelsen af det forfulgte lovlige

formål og ikke går videre end, hvad der er nødvendigt for

at nå formålet”?

2) Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, således at et

tilknytningskrav som udgangspunkt anses for egnet til at

sikre integrationsformålet. Kan der da, uden at dette strider

mod restriktionstesten og proportionalitetskravet:

i) anvendes en praksis, hvorefter der, når ægtefællen med

opholdstilladelse i medlemsstaten (referencepersonen) først

er kommet dertil som 12-13-årig eller senere, ved

vurderingen af referencepersonens tilknytning til

medlemsstaten lægges betydelig vægt på følgende: om den

pågældende enten har haft et længerevarende lovligt

ophold i medlemsstaten på ca. 12 år, eller har haft ophold

og et fast arbejde i medlemsstaten, som indebærer en

væsentlig grad af kontakt og kommunikation med kolleger

og eventuelle kunder på medlemsstatens sprog, og som

uden væsentlige afbrydelser har varet i mindst 4-5 år, eller

har haft ophold og et fast arbejde, som ikke indebærer en

væsentlig grad af kontakt og kommunikation med kolleger

og kunder på medlemsstatens sprog, uden væsentlige

afbrydelser i medlemsstaten i mindst 7-8 år,

ii) anvendes en praksis, hvorefter det taler imod opfyldelse

af tilknytningskravet, at referencepersonen har bevaret en

væsentlig tilknytning til sit hjemland ved at tage på hyppige

eller langvarige besøg i hjemlandet, mens korterevarende

ferieophold eller skoleophold ikke taler imod en tilladelse,

iii) anvendes en praksis, hvorefter det med meget betydelig

styrke taler imod opfyldelse af tilknytningskravet, at der

foreligger en såkaldt ”gift, skilt og gift igen”-situation.

(repræsenteret ved

Kammeradvokaten)

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 444: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 22/2-19

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-497/17

Titel og kort sagsresumé

Oeuvre d’assistance aux bêtes d’abattoirs

Skal de gældende EU-retlige forskrifter, der bl.a. fremgår af:

–

artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde

–

Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28.

juni 2007, hvortil gennemførelsesbestemmelser er fastsat i

Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 af 5. september

2008

–

og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009 af 24.

september 2009 fortolkes således, at de tillader eller forbyder, at

EU-mærket »økologisk landbrug« udstedes til produkter

fremstillet af dyr, som uden forudgående bedøvelse har været

genstand for en rituel slagtning, der er foretaget under

overholdelse af de betingelser, der er fastsat i forordning (EF)

nr. 1099/2009?

Wächtler

Sagen vedrører: Skal bestemmelserne i aftalen af 21. juni 1999

mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på

den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side

om fri bevægelighed for personer, som trådte i kraft den 1. juni

2002, navnlig aftalens præambel samt artikel 1, 2, 4, 6, 7, 16 og

21 og bilag I, artikel 9, fortolkes således, at de er til hinder for

lovgivning i en medlemsstat, hvorefter latente, endnu ikke

realiserede stigninger i værdien af selskabsrettigheder beskattes

(uden henstand) for at sikre, at intet materielt

beskatningsgrundlag undgår beskatning, når en statsborger i

denne medlemsstat, der er fuldt skattepligtig i denne stat, flytter

fra denne stat til Schweiz og ikke til en EU-medlemsstat eller en

stat, som er omfattet af aftalen om Det Europæiske

Økonomiske Samarbejdsområde (EØS)?

Skal artikel 87, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om

koordinering af de sociale sikringsordninger fortolkes således,

at en person, der, inden den 1. maj 2010, indledte en lønnet

beskæftigelse i Storhertugdømmet Luxembourg og selvstændig

virksomhed i Belgien, for at være omfattet af den lovgivning,

der finder anvendelse i henhold til forordning nr. 883/2004,

skal indgive en udtrykkelig anmodning herom, selv om den

pågældende ikke var omfattet af den belgiske lovgivning før

den 1. maj 2010 og først var omfattet af den belgiske

lovgivning om den sociale sikringsordning for selvstændige

erhvervsdrivende med tilbagevirkende kraft efter udløbet af den

frist på tre måneder, der løb fra den 1. maj 2010? • Hvis det

første spørgsmål besvares bekræftende, medfører anmodningen

som omhandlet i artikel 87, stk. 8, i forordning nr. 883/2004

indgivet under de ovenfor beskrevne omstændigheder da

anvendelse af lovgivningen i den kompetente medlemsstat i

henhold til forordning (EF) nr. 883/2004 med tilbagevirkende

kraft fra den 1. maj 2010?

1) Er et barn, som er sat under permanent juridisk værgemål

hos en unionsborger eller unionsborgere på grundlag af

Interessent

Miljø- og

Fødevareministe

riet

Processkridt

Dom

Dato

26.02.19

C-581/17

Skatteministeriet

Dom

26.02.19

C-33/18

Beskæftigelses-

ministeriet

26.02.19

C-129/18

Udlændinge- og

Integrationsmini

steriet

26.02.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 444: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 22/2-19

»kefalah« eller en tilsvarende ordning, der er fastsat i

lovgivningen i den pågældendes oprindelsesland, en »direkte

efterkommer« som omhandlet i artikel 2, nr. 2), litra c), i

direktiv 2004/38? 2) Kan andre bestemmelser i direktivet,

særligt artikel 27 og 35, fortolkes således, at de er til hinder for,

at børn, der er ofre for eller risikerer udnyttelse, misbrug eller

menneskehandel, får tilladelse til indrejse? 3) Har en

medlemsstat ret til, inden den anerkender et barn, som ikke er

efterkommer i lige linje til EØS-statsborgeren, som direkte

efterkommer i henhold til artikel 2, nr. 2), litra c), at undersøge,

om procedurerne for at sætte barnet under den pågældende

EØS-statsborgers værgemål eller tillægge denne

forældremyndighed over barnet gjorde det muligt at tage

tilstrækkeligt hensyn til det pågældende barns tarv?

C-563/17

Associação Peço a Palavra e.a

Sagen vedrører : 1) Er det i strid med EU-retten, navnlig artikel

49 TEUF og 54 TEUF, samt de principper, der indgår deri, at

et krav om opretholdelse af hovedsædet for og den faktiske

ledelse af et statsejet selskab, der driver luftfartsvirksomhed i

den medlemsstat, hvor det blev oprettet, i forbindelse med

proceduren for den indirekte privatisering af dette selskabs

egenkapital opstilles i de dokumenter, der regulerer denne

procedure, som kriterium for udvælgelse af købstilbuddene fra

de potentielle investorer og af de tilbud, der afgives i

forbindelse med udbudsproceduren? 2) Er det i strid med EU-

retten, navnlig artikel 56 TEUF og 57 TEUF og de principper,

der indgår deri, samt princippet om forbud mod

forskelsbehandling, proportionalitetsprincippet og

nødvendighedsprincippet, at et krav om, at den erhvervende

enhed skal opfylde den offentlige serviceforpligtelse, i

forbindelse med proceduren for den indirekte privatisering af

det nævnte selskabs egenkapital opstilles i de dokumenter, der

regulerer denne procedure, som kriterium for udvælgelse

afkøbstilbuddene fra de potentielle investorer og af de tilbud,

der afgives i forbindelse med udbudsproceduren? 3) Er det i

strid med EU-retten, navnlig artikel 56 TEUF og 57 TEUF og

de principper, der indgår deri, at et krav om, at den

erhvervende enhed skal opretholde og udvikle det nuværende

nationale centrum for operationer (hub), i forbindelse med

proceduren for den indirekte privatisering af det nævnte

selskabs egenkapital opstilles i de dokumenter, der regulerer

denne procedure, som kriterium for udvælgelse af

købstilbuddene fra de potentielle investorer og af de tilbud, der

afgives i forbindelse med udbudsproceduren? 4) Under hensyn

til det nævnte selskabs virksomhed, og når det tages i

betragtning, at overdragelsen af dets egenkapital er genstand for

en privatiseringsprocedure, skal det da antages, at en sådan

virksomhed udgør en tjenesteydelse i det indre marked, der er

omfattet af direktiv 2006/123/EF, og at undtagelsen i dette

direktivs artikel 2, nr. 2), litra d), om tjenesteydelser på

transportområdet, foreligger? Er den nævnte procedure i givet

fald ligeledes omfattet af det nævnte direktiv? 5) Såfremt det

fjerde spørgsmål besvares bekræftende, er det da i strid med det

nævnte direktivs artikel 16 og 17, at et krav om, at den

erhvervende enhed skal opfylde den offentlige

serviceforpligtelse, i forbindelse med proceduren for den

indirekte privatisering af det nævnte selskabs egenkapital,

opstilles i de dokumenter, der regulerer denne procedure, som

Børne- og

Socialministeriet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrels

Transport-,

Bygnings- og

Boligministeriet

Dom

27.02.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 444: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 22/2-19

kriterium for udvælgelse af købstilbuddene fra de potentielle

investorer og af de tilbud, der afgives i forbindelse med

udbudsproceduren? 6) Såfremt det fjerde spørgsmål besvares

bekræftende, er det da i strid med det nævnte direktivs artikel

16 og 17, at et krav om, at den erhvervende enhed skal

opretholde og udvikle det nuværende nationale centrum for

operationer (hub), i forbindelse med proceduren for den

indirekte privatisering af det nævnte selskabs egenkapital

opstilles i de dokumenter, der regulerer denne procedure, som

kriterium for udvælgelse af købstilbuddene fra de potentielle

investorer og af de tilbud, der afgives i forbindelse med

udbudsproceduren?

C-388/17

Spørgsmål 1: Skal artikel 5, stk. 1, andet afsnit, i direktiv

2004/17/EF fortolkes således, at der foreligger et net til

transporttjenester, når transporttjenester på et statsligt forvaltet

jernbanenet til national og international jernbanetrafik leveres i

henhold til bestemmelser i national lovgivning, som

gennemfører direktiv 2012/34/EU, hvilke bestemmelser

indebærer, at tildelingen af jernbaneinfrastrukturkapacitet

baseres på ansøgninger fra jernbanevirksomheder, og at

samtlige ansøgninger skal imødekommes i videst muligt

omfang?Spørgsmål 2: Skal artikel 5, stk. 1, første afsnit, i

direktiv 2004/17/EF fortolkes således, at en virksomhed, der

udføres af en jernbanevirksomhed som omhandlet i direktiv

2012/34/EU, og som indebærer, at offentligheden tilbydes

transporttjenester på et jernbanenet, udgør tilrådighedsstillelse

eller drift af net som omhandlet i bestemmelsen?

Gradbeništvo Korana

Sagen vedrører: Skal artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om

retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af

retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, EUT 2012,

L 351, fortolkes således, at sager, som omhandler håndhævelsen

af Bauarbeiter-Urlaubsund Abfertigungskasses (ferie- og

aftrædelseskasse for ansatte i byggebranchen, herefter »BUAK«)

krav på tillæg mod arbejdsgivere som følge af udstationering af

arbejdstagere uden sædvanligt arbejdssted i Østrig med henblik

på udførelse af arbejde eller i forbindelse med overladelse af

arbejdskraft til Østrig eller mod arbejdsgivere med hjemsted

uden for Østrig i forbindelse med beskæftigelse af arbejdstagere

med sædvanligt arbejdssted i Østrig, er »civil- og handelsretlige

sager«, på hvilke den nævnte forordning finder anvendelse, selv

om BUAK’s krav på tillæg ganske vist vedrører privatretlige

ansættelsesforhold og har til formål at dække arbejdstagernes

privatretlige krav på ferie og feriepenge på grundlag af

ansættelsesforholdene med arbejdsgiverne, men– såvel

størrelsen af arbejdstagernes krav på feriepenge i forhold til

BUAK som størrelsen af BUAK’s krav på tillæg i forhold til

arbejdsgiverne fastsættes ved kontrakt eller overenskomst, men

ved en bekendtgørelse fra en forbundsminister,– de tillæg, som

arbejdsgiverne skylder BUAK, foruden at dække udgiften til de

ferievederlag, der skal betales til arbejdstagerne, også tjener til at

dække BUAK’s administrationsomkostninger og–

BUAK i

forbindelse med forfølgelse og håndhævelse af sine krav på

sådanne tillæg i kraft af lovbestemmelse har mere vidtgående

beføjelser end en privatperson, idet– arbejdsgiverne under

Transport-,

Bygnings- og

Boligministeriet

Dom

28.02.19

C-579/17

Beskæftigelses-

ministeriet

Dom

28.02.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 444: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 22/2-19

sanktion af bøde er forpligtet til at indgive såvel

begivenhedsrelaterede som månedlige indberetninger til BUAK

under anvendelse af BUAK’s kommunikationskanaler, til at

medvirke og tåle kontrolforanstaltninger fra BUAK, til at give

indsigt i løn-, forretnings og øvrige bilag og til at give

oplysninger til BUAK og– BUAK i tilfælde af arbejdsgivernes

tilsidesættelse af indberetningspligten har ret til at beregne de

tillæg, som arbejdsgiverne skylder, på grundlag af egne

undersøgelser, idet BUAK’s krav på tillæg i så fald uafhængigt

af de faktiske forhold i forbindelse med udstationeringen

henholdsvis beskæftigelsen har gyldighed i den størrelse, som

BUAK har beregnet?

C-624/17

Tronex

Sagen vedrører: (1) Det første spørgsmål 1.1) Skal en

detailhandler, som leverer en genstand, som en forbruger har

returneret til ham, eller en genstand, som er blevet overflødig i

hans sortiment, tilbage til sin leverandør (det være sig

importøren, engroshandleren, distributøren, producenten eller

en anden, som han har modtaget genstanden fra) anses for at

være en indehaver, der skiller sig af med genstanden som

omhandlet i rammedirektivets artikel 3, nr. 1)? 1.2) Har det

nogen betydning for besvarelsen af spørgsmål 1.1), om der

herved er tale om en genstand, som har en mangel eller en

defekt, der er nem at afhjælpe? 1.3) Har det nogen betydning

for besvarelsen af spørgsmål 1.1), om der herved er tale om en

genstand, der har en mangel eller en defekt af et sådant omfang

eller betydning, at genstanden som følge heraf ikke længere er

egnet til eller kan bruges til sit oprindelige formål? (2) Det andet

spørgsmål 2.1) Skal en detailhandler eller en leverandør, som

videresælger en genstand, som en forbruger har returneret til

ham, eller en genstand, som er blevet overflødig i hans

sortiment, til en opkøber (af restpartier), anses for at være en

indehaver, der skiller sig af med genstanden som omhandlet i

rammedirektivets artikel 3, nr. 1)? 2.2) Har størrelsen af den

købspris, som opkøberen skal betale til detailhandleren eller

leverandøren, betydning for besvarelsen af spørgsmål 2.1)? 2.3)

Har det nogen betydning for besvarelsen af spørgsmål 2.1), om

der er tale om en genstand, som har en mangel eller en defekt,

der er nem at afhjælpe? 2.4) Har det nogen betydning for

besvarelsen af spørgsmål 2.1), om der er tale om en genstand,

der har en mangel eller en defekt af et sådant omfang eller

betydning, at genstanden som følge heraf ikke længere er egnet

til eller kan bruges til sit oprindelige anvendelsesformål? (3) Det

tredje spørgsmål 3.1) Skal en opkøber, der til en (udenlandsk)

tredjemand videresælger hos

detailhandlere eller leverandører opkøbte varer, der er

returneret af forbrugereog/eller blevet overflødige, anses for at

være en indehaver, der skiller sig af med

genstanden som omhandlet i rammedirektivets artikel 3, nr. 1)?

3.2) Har størrelsen af den købspris, som tredjemanden skal

betale til opkøberen,

betydning for besvarelsen af spørgsmål 3.1)?

3.3) Har det betydning for besvarelsen af spørgsmål 3.1), om

varepartiet også

indeholder varer, som har en mangel eller en defekt, der er nem

at afhjælpe?

Miljø- og

Fødevareministe

riet

28.02.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 444: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 22/2-19

3.4) Har det betydning for besvarelsen af spørgsmål 3.1), om

varepartiet også

indeholder varer, der har en mangel eller en defekt af et sådant

omfang eller

betydning, at den omhandlede genstand som følge heraf ikke

længere er egnet til

eller kan bruges til sit oprindelige anvendelsesformål?

3.5) Har det betydning for besvarelsen af spørgsmål 3.3), eller

spørgsmål 3.4),

hvilken procentsats de defekte varer udgør af hele det parti, der

er videresolgt til

tredjemanden? I bekræftende fald, hvilken procentsats er da

afgørende?

C-649/17

Amazon EU

EU-Domstolen forelægges følgende præjudicielle

spørgsmål om fortolkning af artikel 6, stk. 1, litra c), i Europa-

Parlamentet og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober

2011 om forbrugerrettigheder (EUT 2011, L 304, s. 64): 1. Kan

medlemsstaterne fastsætte en bestemmelse, der

–

sådan som

bestemmelsen i artikel 246a § 1, stk. 1, første punktum, nr. 2, i

Einführungsgesetz zum Bürgerlichen Gesetzbuch (lov om

ikrafttrædelse af den tyske borgerlige lovbog, herefter

»EGBGB«)

–

pålægger den erhvervsdrivende i forbindelse med

indgåelse af aftaler om fjernsalg, og inden forbrugeren

indvilliger i at indgå aftalen, altid (og ikke blot eventuelt

(»gegebenenfalls«)) at stille sit telefonnummer til rådighed? 2.

Betyder udtrykket »gegebenenfalls« [»eventuelle«] (der anvendes

i den tyske version) i artikel 6, stk. 1, litra c), i direktiv

2011/83/EU, at en erhvervsdrivende kun er forpligtet til at

give oplysning om kommunikationsmidler, der faktisk allerede

findes i virksomheden, og at den erhvervsdrivende altså ikke

har pligt til at oprette en ny telefon- eller telefaxforbindelse eller

e-mailkonto, såfremt han beslutter også at indgå aftaler om

fjernsalg inden for rammerne af sin virksomhed? 3. Såfremt

andet spørgsmål skal besvares bekræftende: Betyder udtrykket

»gegebenenfalls« [eventuelle] (der anvendes i den tyske version)

i artikel 6, stk. 1, litra c), i direktiv 2011/83/EU, at de

kommunikationsmidler, der allerede findes i en virksomhed,

kun er de kommunikationsmidler, som den erhvervsdrivende i

hvert fald også faktisk anvender til [org. s. 3] kontakt med

forbrugerne i forbindelse med indgåelse af aftaler om fjernsalg,

eller omfatter de kommunikationsmidler, der allerede findes i

virksomheden, også sådanne kommunikationsmidler, som den

erhvervsdrivende hidtil udelukkende har anvendt til andre

formål, såsom kommunikation med andre erhvervsdrivende

eller myndigheder? 4. Er opregningen af

kommunikationsmidler i artikel 6, stk. 1, litra c), i direktiv

2011/83/EU, nemlig telefon, telefax og e-mail, udtømmende,

eller kan den erhvervsdrivende også benytte andre

kommunikationsmidler, der ikke nævnes i bestemmelsen

–

såsom internet-chat eller et system med opringning til

forbrugeren

–såfremt

der herved sikres en hurtig

kontaktetablering og effektiv kommunikation? 5. Er det

afgørende ved anvendelsen af kravet om gennemsigtighed i

artikel 6, stk. 1, i direktiv 2011/83/EU, hvorefter den

erhvervsdrivende skal give forbrugeren oplysning om de i

Forbruger-

ombudsmanden

28.02.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 444: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 22/2-19

artikel 6, stk. 1, litra c), i direktiv 2011/83/EU nævnte

kommunikationsmidler på en klar og forståelig måde, at

oplysningen gives hurtigt og effektivt?

C-673/17

Planet49

1. a) Er der tale om et gyldigt samtykke som omhandlet i artikel

5, stk. 3, og artikel 2, litra f), i direktiv 2002/58/EF,

sammenholdt med artikel 2, litra h), i direktiv 95/46/EF, når

lagringen af oplysninger eller adgang til oplysninger, som

allerede er lagret på brugerens terminal, tillades ved hjælp af en

forudindstillet afkrydsningsrubrik, som brugeren skal vælge fra

for at nægte sit samtykke? b) Gør det en forskel i forbindelse

med anvendelsen af artikel 5, stk. 3, og artikel 2, litra f), i

direktiv 2002/58/EF, sammenholdtmed artikel 2, litra h), i

direktiv 95/46/EF, om de oplysninger, der lagres eller hentes,

er personoplysninger? c) Foreligger der under de

omstændigheder, der er nævnt i spørgsmål 1 a), samtykke som

omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra a), i forordning (EU)

2016/679? 2. Hvilke oplysninger skal tjenesteudbyderen give

brugeren i forbindelse med de klare og fyldestgørende

oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 5, stk. 3, i

direktiv 2002/58/EF? Omfatter disse også cookiernes

funktionsvarighed og spørgsmålet om, hvorvidt tredjemand får

adgang til cookierne?

Çoban

Skal artikel 6, stk. 1, i afgørelse nr. 3/80, sammenholdt med

tillægsprotokollens artikel 59, fortolkes således, at den er til

hinder for en lovbestemt ordning i en medlemsstat, såsom

TW’s artikel 4a, på grundlag af hvilken en tilkendt supplerende

ydelse trækkes tilbage, når modtageren bosætter sig i Tyrkiet,

herunder når modtageren har forladt denne medlemsstats

område af egen drift? Har det herved betydning, at den

pågældende på flyttetidspunkt ikke længere har ret til ophold i

henhold til associeringsordningen, men har en EU-

opholdstilladelse for fastboende udlændinge? Har det herved

betydning, at den pågældende i henhold til den nationale

lovgivning har mulighed for at vende tilbage inden et år efter

flytningen og herved få tillægget tilbage, og at denne mulighed

består, så længe den pågældende har en EU-opholdstilladelse

for fastboende udlændinge?

ExxonMobil Production Deutschland

Sagen vedrører: 1. Er et anlæg, der fremstiller et produkt, hvis

fremstilling ikke er omfattet af de aktiviteter, der er nævnt i

bilag I til direktiv 2003/87/EF (som i den foreliggende sag

fremstilling af svovl), og i hvilket der samtidig udøves

aktiviteten »forbrænding af brændsel i anlæg med en samlet

nominel indfyret termisk effekt på mere end 20 MW«, som i

henhold til bilag I til direktiv 2003/87/EF er omfattet af

emissionshandelsordningen, elektricitetsgenerator som

omhandlet i artikel 3, litra u), i direktiv 2003/87/EF, når der i

en sekundær installation til dette anlæg også fremstilles

elektricitet til anlægget, og en (lille) del af denne elektricitet

afgives til det offentlige elnet mod vederlag? 2. I tilfælde af, at

første spørgsmål besvares bekræftende, spørges: Såfremt et

anlæg som beskrevet i første spørgsmål er en

elektricitetsgenerator som omhandlet i artikel 3, litra u), i

direktiv 2003/87/EF, kan dette anlæg da også modtage en

tildeling for varme i henhold til Kommissionens afgørelse

Erhvervsstyrelse

Erhvervsminister

iet

28.02.19

C-677/17

Udlændinge- og

Integrationsmini

steriet

28.02.19

C-682/17

Energistyrelsen

28.02.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 444: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 22/2-19

2011/278/EU i tilfælde, hvor varmen opfylder betingelserne i

artikel 3, litra c), i afgørelse 2011/278/EU, men ikke er

omfattet af de i artikel 10 a, stk. 1, tredje afsnit, stk. 3 og 4, i

direktiv 2003/87/EF nævnte kategorier, dvs. varme fra

forbrænding af affaldsgasser til fremstilling af elektricitet,

fjernvarme og højeffektiv kraftvarmeproduktion? 3. Såfremt en

tildeling for den i sagsøgerens anlæg producerede varme er

mulig i henhold til besvarelsen af de første to spørgsmål: Er

den CO2, som udledes fra gasblandingen til atmosfæren i

forbindelse med behandling af naturgas (i form af sur gas) i den

såkaldte Claus-proces ved udskillelse af indholdet af CO2 i

naturgassen, emissioner, der som omhandlet i artikel 3, litra h),

første punktum, i Kommissionens afgørelse 2011/278/EU

finder sted som følge af den i artikel 3, litra h), nr. v), nævnte

proces? a) Kan CO2-udledninger som omhandlet i artikel 3,

litra h), første punktum, i Kommissionens afgørelse

2011/278/EU, »finde sted som følge af« en proces, i hvilken

den i råstoffet iboende CO2 fysisk udskilles af gasblandingen

og udledes i atmosfæren, uden at der ved den proces, der finder

sted i denne forbindelse, opstår yderligere kuldioxid, eller

forudsætter denne bestemmelse obligatorisk, at den CO2, der

udledes til atmosfæren, opstår første gang som resultat af

processen? b) »bruges« der som omhandlet i artikel 3, litra h),

nr. v), i Kommissionens afgørelse 2011/278/EU et

kulstofholdigt råmateriale, når den naturligt forekommende

naturgas i forbindelse med den såkaldte Claus-proces anvendes

til svovlproduktion, og den i naturgassen iboende kuldioxid

herved udledes til atmosfæren, uden at den i naturgassen

iboende kuldioxid deltager i den kemiske reaktion, der finder

sted i processen, eller forudsætter begrebet »brug« obligatorisk,

at kulstoffet deltager i den kemiske reaktion, der finder sted,

eller sågar er nødvendigt for denne? 4. Såfremt tredje spørgsmål

besvares bekræftende: Ud fra hvilket benchmark sker

gratistildelingen af emissionskvoter, såfremt et anlæg, der er

omfattet af emissionshandelsordningen, både opfylder

kriterierne for at udgøre en delinstallation med

varmebenchmark og kriterierne for at udgøre en delinstallation

med procesemissioner? Har en ret til tildeling med

varmebenchmark forrang frem for en ret til tildeling for

procesemissioner, eller har retten til tildeling for

procesemissioner som den mere specielle bestemmelse forrang

frem for varmebenchmarket og brændselsbenchmarket?

C-723/17

Craeynest e.a.

1) Skal artikel 4, stk. 3, og artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i

traktaten om Den Europæiske Union, sammenholdt med

artikel 288, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde samt med artikel 6 og 7 i [Europa- Parlamentets

og Rådets] direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om

luftkvaliteten og renere luft i Europa, fortolkes således, at

såfremt det gøres gældende, at en medlemsstat ikke har placeret

prøvetagningsstederne i en zone i overensstemmelse de

kriterier, der er fastsat i punkt B, nr. l, litra a), i bilag III til dette

direktiv, skal de nationale retter på begæring af private, der er

direkte eksponeret ved overskridelsen af grænseværdien som

omhandlet i direktivets artikel 13, stk. 1, undersøge, om

prøvetagningsstederne er placeret i overensstemmelse med

disse kriterier, og hvis dette ikke er tilfældet, træffe alle

nødvendige foranstaltninger over for de nationale myndigheder,

Miljø- og

Fødevareministe

riet

28.02.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 444: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 22/2-19

såsom udstedelse af et påbud om, at prøvetagningsstederne

placeres i overensstemmelse med disse kriterier?

2) Er der sket en overskridelse af en grænseværdi som

omhandlet i artikel 13, stk. 1, og artikel 23, stk. 1, i direktiv

2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i

Europa, såfremt en overskridelse af en grænseværdi med

midlingstid på et kalenderår, således som det følger af bilag XI

til dette direktiv, allerede er fastslået på grundlag af

måleresultaterne fra et enkelt prøvetagningssted som

omhandlet i direktivets artikel 7, eller sker der kun en sådan

overskridelse, når dette fremgår af gennemsnittet af

måleresultaterne fra alle prøvetagningssteder i en bestemt zone

i direktivets forstand?

C-729/17

Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik

Påstande:

—

Det fastslås, at Den Hellenske Republik har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 49 TEUF samt

artikel 15, stk. 2, litra b) og c), og artikel 15, stk. 3, i direktiv

2006/123/EF (1), idet den i medfør af lov 3898/2010 og

præsidentdekret 123/2011 har begrænset den retlige form af

udbydere af mediationsuddannelser til nonprofitorganisationer,

som skal være oprettet af mindst en advokatsammenslutning og

mindst et erhvervskammer i Grækenland.— Det fastslås, at

Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i

henhold til artikel 49 TEUF og artikel 13, 14 og 50, stk. 1, i

samt bilag VII til direktiv 2005/36/EF (2), idet den har

undergivet proceduren for anerkendelse af akademiske

kvalifikationer betingelser i form af yderligere krav vedrørende

certifikaters indhold, har pålagt udligningsforanstaltninger uden

en forudgående vurdering af reelle forskelle, og har opretholdt

bestemmelser, som fører til forskelsbehandling, ved at kræve, at

en ansøger, der ønsker godkendelse som professionel mediator,

og som har en godkendelse opnået i udlandet eller fra en

godkendt udenlandsk uddannelsesinstitution efter at have fulgt

undervisning i Grækenland, skal have erfaring svarende til

deltagelse i mindst tre mediationsprocedurer.

—

Den Hellenske Republik tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Meyn

Gælder pligten til anerkendelse efter artikel 2, stk. 1, i Europa-

Parlamentet og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december

2006 om kørekort (EUT L 403 af 30.12.2006, s. 18, herefter

»tredje kørekortdirektiv«)

–

også, når en medlemsstat iDen

Europæiske Union har ombyttet et kørekort uden at foretage

egnethedskontrol, hvis det forrige kørekort ikke er omfattet af

pligten til anerkendelse (her: det forrige kørekort udstedt af en

anden medlemsstat i Den Europæiske Union beroede for sit

vedkommende på ombytning af et kørekort udstedt af et

tredjeland, jf. tredje kørekortsdirektivs artikel 11, stk. 6, tredje

punktum)?

Syndicat des cadres de la sécurité intérieure

1. Skal bestemmelserne i artikel 6 og 16 i direktiv 2003/88/EF

af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med

tilrettelæggelse af arbejdstiden fortolkes således, at de indfører

et krav om en løbende referenceperiode, eller således, at de

overlader det til medlemsstaterne at vælge, om denne periode

skal være løbende eller fast?

Uddannelses- og

Forskningsminist

eriet

28.02.19

C-9/18

Transport-,

Bygnings- og

Boligministeriet

Dom

28.02.19

C-254/18

Beskæftigelses-

ministeriet

28.02.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 444: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 22/2-19

2. Såfremt disse bestemmelser skal fortolkes således, at de

indfører et krav om en løbende referenceperiode, berører den

mulighed for at fravige artikel 16, litra b), der åbnes med artikel

17, da ikke blot referenceperiodens varighed, men også dens

løbende karakter?

T-414/16

Drex Technologies mod Rådet

Påstande:

—

Sagsøgerens søgsmål antages til

realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold.

—

Afgørelse

(FUSP) 2016/850 af 27. maj 2016 samt de efterfølgende

retsakter til gennemførelse heraf annulleres følgelig, for så vidt

som de angår sagsøgeren.

—

Rådet tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Souruh mod Rådet

Påstande:

—

Sagsøgerens søgsmål antages til

realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold.

—

Afgørelse

(FUSP) 2016/850 af 27. maj 2016 samt de efterfølgende

retsakter til gennemførelse heraf annulleres følgelig, for så vidt

som de angår sagsøgeren.

—

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Almashreq Investment Fund mod Rådet

Påstande:

—

Sagsøgerens søgsmål antages til

realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold.

—

Som følge

heraf annulleres afgørelse (FUSP) 2016/850 af 27. maj 2016

samt de efterfølgende retsakter til gennemførelse heraf, for så

vidt som de angår sagsøgeren.

—

Rådet for Den Europæiske

Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Eesti Pagar

a) Skal artikel 8, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr.

800/2008 om visse former for støttes forenelighed med

fællesmarkedet i henhold til EFtraktatens artikel 87 og 88

(Generel gruppefritagelsesforordning) fortolkes således, at

gennemførelsen af »projektet eller aktiviteten« i forbindelse

med denne bestemmelse er blevet påbegyndt, når den aktivitet,

hvortil støtten ydes, eksempelvis består i køb af et anlæg og

købskontrakten vedrørende det pågældende anlæg er blevet

indgået? Har medlemsstaternes myndigheder beføjelse til at

vurdere en manglende overholdelse af det kriterium, der er

fastsat i den nævnte bestemmelse, på grundlag af de

omkostninger, der er forbundet med en ophævelse af

kontrakten, der er i strid med kravet om tilskyndelsesvirkning?

Såfremt medlemsstaternes myndigheder har en sådan beføjelse,

hvor store skal de omkostninger (i procent), der er forbundet

med en ophævelse af kontrakten, da være, for at det kan lægges

til grund, at de er tilstrækkeligt marginale set ud fra synspunktet

om opfyldelsen af kravet om tilskyndelsesvirkning? b) Er en

medlemsstats myndighed forpligtet til også at tilbagesøge

ulovlig støtte, som denne har ydet, når Europa-Kommissionen

ikke har truffet beslutning herom? c) Kan en medlemsstats

myndighed, der beslutter at yde en støtte

–

ud fra den fejlagtige

antagelse, at der er tale om en støtte, der opfylder betingelserne

for gruppefritagelse, mens myndigheden i virkeligheden yder en

ulovlig støtte

–

skabe grundlag for en berettiget forventning

hos støttemodtagerne? Er det navnlig tilstrækkeligt til at skabe

en berettiget forventning hos modtagerne, at medlemsstatens

Udenrigsminister

iet (JTFM)

Dom

28.02.19

T-440/16

Udenrigsminister

iet (JTFM)

Dom

28.02.19

T-415/16

Udenrigsminister

iet (JTFM)

Dom

28.02.19

C-349/17

Skatteministeriet

Miljø- og

Fødevareministe

riet

Energistyrelsen

Dom

05.03.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 444: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 22/2-19

myndighed ved tildelingen af den ulovlige støtte er bekendt

med de omstændigheder, der medfører, at støtten ikke er

omfattet af gruppefritagelsen? Såfremt det ovenstående

spørgsmål besvares bekræftende, skal offentlighedens interesse

og den enkelte borgers interesse afvejes indbyrdes. Er det i

forbindelse med denne afvejning af betydning, om Europa-

Kommissionen har truffet en beslutning vedrørende den

omhandlede støtte, hvorved Europa-Kommissionen har

erklæret den for uforenelig med fællesmarkedet? d) Hvilken

forældelsesfrist gælder for en medlemsstats myndigheds

tilbagesøgning af ulovlig støtte? Er denne frist på ti år i

overensstemmelse med det tidsrum, hvorefter støtten i henhold

til artikel 1 og 15 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 om

fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93

bliver til en eksisterende støtte og ikke længere kan

tilbagesøges, eller på fire år i henhold til artikel 3, stk. 1, i

Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 om beskyttelse

af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser? Hvad er

retsgrundlaget for en sådan tilbagesøgning, hvis støtten blev

ydet fra en strukturfond: artikel 108, stk. 3, i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde eller Rådets forordning

(EF, Euratom) nr. 2988/95 om beskyttelse af De Europæiske

Fællesskabers finansielle interesser? e) Såfremt en medlemsstats

myndighed tilbagesøger ulovlig støtte, er den da forpligtet til at

afkræve modtageren renter af den ulovlige støtte? I

bekræftende fald, hvilke regler finder da anvendelse på

renteberegningen

–

bl.a. med hensyn til rentesatsen og

beregningsperioden?

T-289/15

Hamas mod Rådet

Rådets afgørelse (FUSP) 2015/521 af 26. marts 2015 om

ajourføring og ændring af listen over personer, grupper og

enheder, som er omfattet af artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning

2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger

til bekæmpelse af terrorisme, og om ophævelse af afgørelse

2014/483/FUSP, annulleres, for så vidt som den vedrører

Hamas (herunder Hamas-Izz-al-Din-al-Quassem). Rådets

gennemførelsesforordning (EU) 2015/513 af 26. marts 2015

om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr.

2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse

personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og

om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr.

790/2014, annulleres, for så vidt som den vedrører Hamas

(herunder Hamas-Izz-al-Din-al-Quassem). Rådet tilpligtes at

betale sagens omkostninger.

Suez II

Sagen vedrører: Skal det i henhold til artikel 313, stk. 1, i

gennemførelsesbestemmelserne antages, at de i de foreliggende

tilfælde omhandlede varer har karakter af fællesskabsvarer, hvis

det ikke godtgøres, at de ikke har denne status, eller […] skal de

anses for at være varer, som er indført på toldområdet i

henhold til artikel 3 i [EF-toldkodeksen], og som er omfattet af

den i denne artikel 313, stk. 2, litra a), første del, fastsatte

undtagelse, og hvorfor det kun anerkendes, at varer, for hvilke

det godtgøres, at de har været genstand for fremgangsmåderne

for overgang

til fri omsætning på Unionens toldområde, har status som

fællesskabsvarer[?]

Erhvervsstyrelse

Dom

06.03.19

C-643/17

Patent- og

Varemærkestyrel

sen

Dom

07.03.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 444: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 22/2-19

C-32/18

Moser

1. Skal artikel 60, stk. 1, andet punktum, i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009

om de nærmere regler til gennemførelse af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29.

april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger

(herefter »forordning nr. 883/2004«) fortolkes således, at en

subsidiært kompetent medlemsstat (Østrig) til en forælder med

bopæl og lønnet beskæftigelse i en i henhold til artikel 68, stk. 1,

litra b), nr. i), i forordning nr. 883/2004 primært kompetent

medlemsstat (Tyskland) som familieydelse skal udbetale

forskellen mellem den i den primært kompetente medlemsstat

udbetalte forældreydelse og den anden medlemsstats

indkomstbestemte børnepasningsydelse, hvis begge forældre

bor med de fælles børn i den primært kompetente medlemsstat,

og kun den anden forælder har lønnet beskæftigelse i den

subsidiært kompetente medlemsstat som

grænsearbejder?Såfremt det første spørgsmål besvares

bekræftende:

2. Beregnes den indkomstbestemte børnepasningsydelse på

grundlag af den i beskæftigelsesstaten (Tyskland) faktisk

oppebårne indkomst eller på grundlag af den indkomst, der

hypotetisk kunne oppebæres fra en sammenlignelig

erhvervsmæssig beskæftigelse i den subsidiært kompetente

medlemsstat (Østrig)?

Skatteministeriet

Beskæftigelses-

ministeriet

07.03.19

C-145/18

Regards Photographiques

- Skal bestemmelserne i artikel 103 og 311 i Rådets direktiv

2006/112/EF af 28. november 2006 samt dets bilag IX, del A,

nr. 7), fortolkes således, at kravet om, at fotografier skal tages af

ophavsmanden, aftrykkes af denne eller under dennes tilsyn,

signeres og nummereres i et antal på op til 30 eksemplarer,

uanset formater og underlag, er det eneste krav, der skal være

opfyldt for, at fotografierne kan være omfattet af den nedsatte

momssats?

- Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, kan

medlemsstaterne da alligevel undtage fotografier, der i øvrigt

ikke har kunstnerisk karakter, fra den nedsatte momssats? -

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, hvilke

andre betingelser skal fotografier da opfylde for at kunne være

omfattet af den nedsatte momssats? Skal de navnlig have en

kunstnerisk karakter?

- Skal disse betingelser fortolkes ensartet i hele EU, eller

henhører de under de enkelte medlemsstaters ret vedrørende

især intellektuel ejendomsret?

Tweedale mod EFSA

Påstande: Det fastslås, at EFSA har tilsidesat

Århuskonventionen, forordning (EF) nr. 1049/2001 og

forordning (EF) nr. 1367/ 2006 i forhold til Kommissionens

afgørelse af 10. august 2011, Afgørelse truffet af EFSA den 30.

juli 2014 annulleres, EFSA tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Hautala m.fl. mod EFSA

Påstande:

— EFSA’s

bekræftende afgørelse af 14. marts 2017

med referencen PAD 2017/005 CA, der bekræfter EFSA’s

afgørelse af 9. december 2016 og 7. oktober 2016 med

Kulturministeriet

Skatteministeriet

07.03.19

T-716/14

Miljø- og

Fødevareministe

riet

Miljøstyrelsen

Dom

07.03.19

T-329/17

Miljø- og

Fødevareministe

riet

Dom

07.03.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 444: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 22/2-19

referencen PAD 2016/034 om afslag på aktindsigt i de fleste af

de dokumenter, som sagsøgerne har begæret aktindsigt i,

annulleres.

—

EFSA tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

C-221/17

Tjebbes e.a.

I. Skal artikel 20 og 21 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde, særligt i lyset af artikel 7 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder, fortolkes

således, at disse bestemmelser, fordi der mangler en individuel

efterprøvelse i forhold til proportionalitetsprincippet af

følgerne af fortabelse af statsborgerskab for den berørte parts

situation i EU-retlig henseende, er til hinder for en lovbestemt

ordning som den i hovedsagen omhandlede, hvori det

bestemmes: a. at en myndig person, der også har

statsborgerskab i et tredjeland, ex lege mister statsborgerskabet

i sin medlemsstat og hermed unionsborgerskabet, fordi

vedkommende uden afbrydelse i en periode på ti år har haft sin

hovedbopæl i udlandet og uden for Den Europæiske Union,

selv om der er muligheder for at afbryde tiårsfristen? b. at en

mindreårig person under visse omstændigheder ex lege mister

statsborgerskabet i sin medlemsstat og hermed

unionsborgerskabet, fordi forældrene har mistet deres

statsborgerskab som omhandlet i punkt a. ovenfor?

Blaise e.a.

Sagen vedrører: [1] Er [Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om

markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af

Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, herefter »EU-

forordningen«] i overensstemmelse med

forsigtighedsprincippet, når den undlader præcist at definere,

hvad et aktivt stof er, idet det overlades til ansøgeren at vælge

det, der skal betegnes som det aktive stof i hans produkt, og

idet denne gives mulighed for at fokusere hele sit dossier på et

enkelt stof, selv om det markedsførte færdige produkt

indeholder flere stoffer? [2] Garanteres forsigtighedsprincippet

og markedsføringstilladelsens upartiskhed, når de test, analyser

og vurderinger, der er nødvendige for behandlingen af

dossieret, alene er udført af ansøgerne, der kan være partiske i

deres fremstilling, uden at der gennemføres nogen uafhængig

dobbeltanalyse, og uden at rapporterne om ansøgning om

godkendelse offentliggøres under påskud af beskyttelse af

forretningshemmeligheder? [3] Er EU-forordningen i

overensstemmelse med forsigtighedsprincippet, når den ikke

tager hensyn til de mange aktive stoffer og deres samtidige

anvendelse, særlig når den ikke foreskriver en fuldstændig

specifik analyse på europæisk plan af den samtidige anvendelse

af aktive stoffer i et og samme produkt? [4] Er EU-

forordningen i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet,

når den i kapitel 3 og 4 fritager bekæmpelsesmidler i deres

kommercielle formulering, således som markedsført og således

som forbrugerne og miljøet udsættes for, for toksicitetsanalyser

(genotoksicitet, undersøgelse af kræftrisiko, undersøgelse af

hormonforstyrrende virkninger osv.), idet der kun kræves

summariske test, som altid udføres af ansøgeren?

Udlændinge- og

Integrations-

ministeriet

Dom

12.03.19

C-616/17

Miljø-og

Fødevareministe

riet

Patent-og

Varemærkestyrel

sen

12.03.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 444: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 22/2-19

C-128/17

Republikken Polen mod Europa-Parlamentet og Rådet for

Den Europæiske Union

Påstande: Europa-Parlamentets og Rådets direkfiv (EU)

2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af

nationaleemissioner af visse luftforurenende stoffer, om

ændring af direktiv2003/35/EF og om ophævelse afdirektiv

2001/81/ EF (1) annulleres.

—

Subsidiært annulleres dette

direktiv delvist, for så vidtsom det fastsætter nationale

emissionsreduktionstilsagn for 2030 ogde efterfølgende

år.Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

tilpligtes at betale sagens omkostninger.

AlzChem AG mod Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Sagen antages til realitetsbehandling, og appellant

en gives medhold.

—

Dommen ophæves.

—

Den anfægtede

afgørelse annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

B.S.

Skal artikel 2 i Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992

om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og

alkoholholdige drikkevarer, sammenholdt med bilag 1 til Rådets

forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og

statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif fortolkes således,

at et produkt, hvor der til fremstilling af stamurten er anvendt

maltekstrakt, glukosesirup, citronsyre og vand, også kan være

en øl fremstillet af malt henhørende under KN-kode 2203 i den

kombinerede nomenklatur, såfremt andelen af ikke-maltede

bestanddele i urten er højere end andelen af maltede

bestanddele og glukosesiruppen er blevet tilsat urten før urtens

gæring, og hvilke kriterier skal anvendes ved bestemmelsen af

forholdet mellem andelene af maltede og ikke-maltede

bestanddele i stamurten for at tarifere det fremstillede produkt

som øl under KN-kode 2203?

Espírito Santo Financial Group mod ECB

Påstande: 1. Første anbringende: Den anfægtede afgørelse om

afslag på aktindsigt i de ønskede oplysninger i Styrelsesrådets

afgørelser skal annulleres, idet den tilsidesætter

begrundelsespligten. 2. Andet anbringende: Den anfægtede

afgørelse om afslag på aktindsigt i de ønskede oplysninger i

Styrelsesrådets afgørelser skal annulleres, eftersom der er

foretaget en urigtig fortolkning heri og den derfor er i strid med

artikel 4, stk. 1, litra a), første, andet og syvende led, i afgørelse

ECB/2004/3. 3. Tredje anbringende: Den anfægtede afgørelse

om afslag på aktindsigt i supplerende oplysninger i direktionens

forslag skal annulleres, eftersom den tilsidesætter

begrundelsespligten. 4. Fjerde anbringende: Den anfægtede

afgørelse om afslag på aktindsigt i supplerede oplysninger i

direktionens forslag skal annulleres, eftersom der er foretaget

en urigtig fortolkning heri og den derfor er i strid med artikel 4,

stk. 1, litra a), andet og syvende led, i afgørelse ECB/2004/3. 5.

Femte anbringende: Den anfægtede afgørelse om afslag på

aktindsigt i supplerede oplysninger i direktionens forslag skal

annulleres, eftersom der er foretaget en urigtig fortolkning heri

og den derfor er i strid med artikel 4, stk. 2, første led, i

afgørelse ECB/2004/3. 6. Sjette anbringende: Den anfægtede

afgørelse om afslag på aktindsigt i supplerede oplysninger i

direktionens forslag skal annulleres, eftersom der er foretaget

Miljø-og

Fødevareministe

riet

Dom

13.03.19

C-666/17

Miljø-og

Fødevareministe

riet

Dom

13.03.19

C-195/18

Toldstyrelsen

Dom

13.03.19

T-730/16

Finanstilsynet

Miljø-og

Fødevareministe

riet

Dom

13.03.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 444: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 22/2-19

en urigtig fortolkning heri og den derfor er i strid med artikel 4,

stk. 3, i afgørelse ECB/2004/3.

C-118/17

Dunai

1) Skal punkt 3 [i konklusionen] i Domstolens dom i sag C-

26/13 forstås således, at den nationale ret også kan afhjælpe

den manglende gyldighed af et vilkår i en aftale, der er indgået

mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, når

opretholdelsen af aftalen strider mod forbrugerens økonomiske

interesser? 2) Er det i overensstemmelse med Den Europæiske

Unions kompetence til at sikre et højt

forbrugerbeskyttelsesniveau og de grundlæggende EU-retlige

principper om lighed for loven, forbud mod

forskelsbehandling, retten til effektive retsmidler og retten til en

retfærdig rettergang, når en medlemsstats parlament ved lov

ændrer tilsvarende privatretlige kontrakter, som er indgået

mellem en erhvervsdrivende og en forbruger? 2a) Såfremt det

foregående spørgsmål besvares bekræftende, er det da i

overensstemmelse med Den Europæiske Unions kompetence

til at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og de

grundlæggende EU-retlige principper om lighed for loven,

forbud mod forskelsbehandling, retten til effektive retsmidler

og retten til en retfærdig rettergang, når en medlemsstats

parlament ved lov ændrer forskellige dele af låneaftaler optaget

i fremmed valuta for at beskytte forbrugerne, men derved

fremprovokerer en virkning, der strider imod netop

forbrugerbeskyttelsesinteresserne, idet låneaftalen forbliver

gyldig efter ændringerne, og idet forbrugerne fortsat må bære

de udgifter, der er forbundet med valutarisikoen? 3) Hvis der er

tale om indhold i aftaler indgået mellem en erhvervsdrivende og

en forbruger, er det da i overensstemmelse med Den

Europæiske Unions kompetence til at sikre et højt

forbrugerbeskyttelsesniveau og de grundlæggende EU-retlige

principper om retten til effektive retsmidler og retten til en

retfærdig rettergang i enhver civilretlig sag, når

standardiseringsrådet under en medlemsstats højeste retsinstans

ved »afgørelser truffet med henblik på ensartet fortolkning af

retlige bestemmelser« øver indflydelse på retspraksis ved den

domstol, som sagen indbringes for? 3a) Såfremt det foregående

spørgsmål besvares bekræftende, er det da i overensstemmelse

med Den Europæiske Unions kompetence til at sikre et højt

forbrugerbeskyttelsesniveau og de grundlæggende EU-retlige

principper om retten til effektive retsmidler og retten til en

retfærdig rettergang i enhver civilretlig sag, når

standardiseringsrådet under en medlemsstats højeste retsinstans

ved »afgørelser truffet med henblik på ensartet fortolkning af

retlige bestemmelser« øver indflydelse på retspraksis ved den

domstol, som sagen indbringes for, når udnævnelsen af de

dommere, der er medlem af standardiseringsrådet, ikke foregår

på en gennemskuelig måde ifølge forud fastsatte regler, når

proceduren ved dette råd ikke er offentlig, og når det ikke

efterfølgende er muligt at få oplysninger om den anvendte

procedure, dvs. de anvendte udtalelser fra sagkyndige og

retsvidenskabelig litteratur samt medlemmernes

stemmeafgivelse (flertalsudtalelse og mindretalsudtalelse)?

Europa-Kommissionen mod Den Tjekkiske Republik

Påstande:— Det fastslås, at Den Tjekkiske Republik har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 24, stk. 2, og

Justitsministeriet

Dom

14.03.19

C-399/17

Miljø-og

Fødevareministe

riet

Dom

14.03.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 444: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 22/2-19

artikel 28, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald (1)

ved ikke at sikre, at TPS-NOLO (Geobal) materiale overført fra

Den Tjekkiske Republik til Katowice, Polen, blev transporteret

tilbage til Den Tjekkiske Republik.

—

Den Tjekkiske Republik tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

C-449/17

A&G Fahrschul-Akadimie

Sagen vedrører: 1. Omfatter begrebet skole- og

universitetsundervisning i artikel 132, stk. 1, litra i) og j), i

Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det

fælles merværdiafgiftssystem (momsdirektivet)

køreskoleundervisning til erhvervelse af kørekort til kategori B

og C1? 2. Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende: Kan

anerkendelsen af sagsøgeren som et organ med tilsvarende

formål i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 132,

stk. 1, litra i), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november

2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, udledes af

lovbestemmelserne om kørelærerprøven og udstedelse af

kørelærer- og køreskolegodkendelse i Gesetz über das

Fahrlehrerwesen (lov om kørelærere og køreskoler) af 25.

august 1969 (Bundesgesetzblatt I 1969, 1336), senest ændret

ved lov af 28. november 2016 (Bundesgesetzblatt I 2016, 2722,

kørelærerloven), og af den almene interesse i, at køreskoleelever

uddannes til sikre, ansvarsbevidste og miljøbevidste

trafikanter?3. Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende:

Forudsætter begrebet »privattimer« i artikel 132, stk. 1, litra j), i

Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det

fælles merværdiafgiftssystem, at den afgiftspligtige person er en

individuel erhvervsdrivende? 4. Såfremt spørgsmål 2 og 3

besvares benægtende: Giver den, der underviser, altid

»privattimer« som omhandlet i artikel 132, stk. 1, litra j), i

Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det

fælles merværdiafgiftssystem, når den pågældende handler for

egen regning og på eget ansvar, eller skal der stilles yderligere

krav til kriteriet »privattimer«?

Y.Z. e.a.

1. Skal artikel 16, stk. 2, litra a), i Rådets direktiv 2003/86/EF

af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring (EUT

2003, L 251) fortolkes således, at denne bestemmelse er til

hinder for at inddrage en opholdstilladelse, der er meddelt i

forbindelse med en familiesammenføring, såfremt

opholdstilladelsen er opnået ved svigagtige oplysninger, men

familiemedlemmet ikke vidste, at der var tale om svigagtige

oplysninger? 2. Skal artikel 9, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv

2003/109/EF af 25. november 2003 om

tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlændinge

(EUT 2004, L 16) fortolkes således, at denne bestemmelse er til

hinder for at inddrage en status som fastboende udlænding,

såfremt denne status er opnået ved svigagtige oplysninger, men

den fastboende udlænding ikke vidste, at der var tale om

svigagtige oplysninger?

Textilis

1. Skal artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2015/2424 af 16. december 2015 om ændring af Rådets

forordning (EF) nr. 207/2009 om EF-varemærker m.m..

Skatteministeriet

Dom

14.03.19

C-557/17

Udlændinge-og

Integrations-

ministeriet

Dom

14.03.19

C-21/18

Patent- og

Varemærkestyrel

sen

Dom

14.03.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 444: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 22/2-19

fortolkes således, at artikel 7, stk. 1, litra e), nr. iii), i den nye

affattelse finder anvendelse på en rets efterprøvelse af

gyldigheden [jf. artikel 52, stk. 1, litra a), i forordning nr.

207/2009], som foretages, efter at ændringen er trådt i kraft,

dvs. efter den 23. marts 2016, selv hvis sagen vedrører en

erklæring om ugyldighed, hvor sagen blev anlagt før dette

tidspunkt og altså vedrører et varemærke, der er blevet

registreret før denne dato? 2. Skal artikel 7, stk. 1, litra e), nr.

iii), i forordning nr. 207/2009

–

i den anvendelige affattelse

–

fortolkes således, at dens anvendelsesområde omfatter et tegn,

der består af en todimensional gengivelse af en todimensional

vare, f.eks. et stof, der udsmykkes med det pågældende tegn? 3.

Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende: efter hvilke

principper skal udtrykket »tegn, som udelukkende består af

[formen (eller en anden egenskab), der giver varerne en

væsentlig værdi]« i artikel 7, stk. 1, litra e), nr. iii), i forordning

nr. 207/2009 fortolkes i en situation, hvor registreringen

omfatter flere forskellige vareklasser og varer, og tegnet kan

anbringes på varerne på forskellige måder? Skal bedømmelsen

foretages efter mere objektive/generelle kriterier, f.eks. med

udgangspunkt i, hvordan varemærket ser ud, og hvordan det er

muligt at anbringe det på forskellige varer, dvs. uden hensyn til

på hvilken måde varemærkeindehaveren de facto kan have

anbragt eller kan tilsigte at anbringe tegnet på forskellige varer?

C-226/18

Krohn & Schröder

1) Omfatter toldkodeksens artikel 212a en fritagelse for en

antidumping- og udligningstold i henhold til artikel 3, stk. 1, i

forordning nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 1, i forordning nr.

1239/2013? 2) Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende: Er

den i artikel 3, stk. 1, litra a), i forordning nr. 1238/2013 og

artikel 2, stk. 1, litra a), i forordning nr. 1239/2013 anførte

betingelse opfyldt ved anvendelse af toldkodeksens artikel 212a

på et tilfælde, hvor der opstår toldskyld efter toldkodeksens

artikel 204, stk. 1, som følge af overskridelse af en frist i

henhold til toldkodeksens artikel 49, stk. 1, når den

virksomhed, der er forretningsmæssigt forbundet med den i

bilaget til gennemførelsesafgørelse 2013/707/EU nævnte

virksomhed

–

som har fremstillet, afsendt og faktureret den

pågældende vare

–

ganske vist ikke var aktiv som importør af

den pågældende vare og heller ikke havde stået for dens

overgang til fri omsætning, men havde til hensigt at gøre det og

også faktisk fik den pågældende vare leveret? 3) Såfremt

spørgsmål 2 besvares bekræftende: Kan der ved anvendelsen af

toldkodeksens artikel 212a på et tilfælde, hvor der opstår

toldskyld efter toldkodeksens artikel 204, stk. 1, som følge af

overskridelse af en frist i henhold til toldkodeksens artikel 49,

stk. 1, også fremlægges en tilsagnsfaktura og et

eksporttilsagnscertifikat i den forstand, hvori udtrykkene er

anvendt i artikel 3, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr.

1238/2013 og artikel 2, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr.

1239/2013, inden for en af toldmyndighederne i henhold til

toldkodeksens artikel 53, stk. 1, fastsat frist? 4) Såfremt

spørgsmål 3 besvares bekræftende: Opfylder en tilsagnsfaktura i

henhold til artikel 3, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1238/2013

og artikel 2, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1239/2013, der i

stedet for gennemførelsesafgørelse 2013/707/EU nævner

afgørelse 2013/423/EU, under de i hovedsagen omhandlede

omstændigheder og under hensyntagen til almene

Toldstyrelsen

14.03.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 444: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 22/2-19

retsprincipper, betingelserne i bilag III, nr. 9), til forordning nr.

1238/2013 og bilag 2, nr. 9), til forordning nr. 1239/2013? 5)

Såfremt spørgsmål 4 besvares benægtende: Kan der ved

anvendelse af toldkodeksens artikel 212a på et tilfælde, hvor der

opstår toldskyld efter toldkodeksens artikel 204, stk. 1, som

følge af overskridelse af en frist i henhold til toldkodeksens

artikel 49, stk. 1, stadig fremlægges en tilsagnsfaktura i den

forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 3, stk. 1, litra b), i

forordning nr. 1238/2013 og artikel 2, stk. 1, litra b), i

forordning nr. 1239/2013, i klagesagen til prøvelse af

fastsættelsen af toldskylden?

C-372/18

Dreyer

»Har de bidrag, der skal henføres til Caisse nationale de

solidarité pour l’autonomie

(national solidaritetsfond for

selvstændighed) til finansieringen af de omtvistede ydelser, [dvs.

den personlige ydelse til selvstændighed og invaliditetsydelsen]

en direkte og tilstrækkelig relevant sammenhæng med visse af

de sociale sikringsgrene, der er opregnet i artikel 3 forordning

(EF) nr. 883/2004, og er de derfor omfattet af denne

forordnings anvendelsesområde, alene fordi disse ydelser

vedrører en af de risici, der er nævnt i artikel 3, og skal tildeles

uden skønsmæssig bedømmelse på grundlag af en ved lov

fastlagt situation?«

Beskæftigelses-

ministeriet

Dom

14.03.19