Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 449
Offentligt
Den 25. februar 2019
MFVM 779
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om fortsat tilladelse til markedsføring af produkter indeholdende, bestående af
eller fremstillet af genetisk modificeret majs 1507 x NK603 i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1829/2003 (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har i henhold til GMO-forordningen fremsat forslag om re-godkendelse af fødevarer
og foder indeholdende, bestående af eller fremstillet af genetisk modificeret majs 1507 x NK603 (ko-
mitesag). Majs 1507 x NK603 er tidligere blevet godkendt til anvendelse i EU som fødevarer, foder og
andre produkter på lige fod med ikke-genmodificeret majs. I henhold til GMO-forordningen skal
godkendelsen fornyes, hvorfor ansøger har fremlagt opdaterede data vedrørende sikkerheden af
majsen. Godkendelsen vedrører ikke dyrkning i EU. Majs 1507 x NK603 har fået tilført gener, der
gør planten resistent over for angreb af visse skadelige insekter og tolerant over for ukrudtsmidler
med glyphosat og glufosinat-ammonium. Majsen indeholder ikke antibiotikaresistensgener. Vurde-
ringen i forbindelse med godkendelsen i EU omhandler sikkerheden af de produkter, der ønskes
markedsført, og ikke hvorvidt der er en nyttevirkning heraf. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsau-
toritet (EFSA) vurderer, at der ikke er nye data, som ændrer på den oprindelige risikovurdering, at
majs 1507 x NK603 er lige så sikker at anvende som tilsvarende ikke-genmodificeret majs med hen-
syn til potentielle effekter på menneskers og dyrs sundhed og på miljøet ved de påtænkte anvendel-
ser. De rådgivende danske eksperter ved DTU Fødevareinstituttet og Aarhus Universitet er enige i
denne vurdering. En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at ville berøre beskyttelsesniveauet i
Danmark og EU. Forslaget forventes sat til afstemning på møde i Den Stående Komité for Planter,
Dyr, Fødevarer og Foder den 7. marts 2019. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag om fornyet tilladelse til markedsføring af fødevarer og foder inde-
holdende, bestående af eller fremstillet af genetisk modificeret majs 1507 x NK603 efter reglerne i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk
modificerede fødevarer og foderstoffer (GMO-forordningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i GMO-forordningens artikel 11 og 23.
Beslutningen træffes på grundlag af et forslag fra Kommissionen, som forelægges Den Stående Komité
for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (Stående Komité) efter undersøgelsesproceduren. Hvis komitéen
afgiver en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget. Opnås der ikke