Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 45
Offentligt
1954399_0001.png
Den 12. oktober 2018
MFVM 672
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af an-
vendelsen af natriumdichromat som rustbeskytter i industrielt kølesystem i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006
(REACH) (komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af stof-
fet natriumdichromat som rustbeskytter i lukket industrielt kølesystem i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) (komitésag). Forslaget giver den
Nederlandske virksomhed Borealis Plastomers B.V. tilladelse til efter optag på godkendelseslisten,
bilag XIV i REACH, fortsat at anvende stoffet i en periode på 12 år fra ”solnedgangsdatoen” den 21.
september 2017. Forslaget forventes sat til afstemning i REACH-komiteen den 25. oktober 2018. For-
slaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark. Sagen forventes ikke at have øko-
nomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet - ej heller statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen ønsker generelt at begrænse anvendelse af særligt problematiske stoffer i de tilfælde,
hvor der ikke kan demonstreres sikker brug, eller hvor der findes egnede alternativer. I den konkrete
sag drejer det sig om en specifik anvendelse af stoffet, hvor der ikke findes alternativer. Ansøgeren
har desuden demonstreret, at de foreslåede risikohåndteringsforanstaltninger er tilstrækkelige til at
sikre arbejdstagere og den generelle befolkning via miljøet, og den beregnede maksimale koncentra-
tion i arbejdsmiljøet er lavere end Arbejdstilsynets grænseværdi. Regeringen agter på den baggrund
at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af natri-
umdichromat som rustbeskytter i lukket industrielt kølesystem i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH).
Forslaget har hjemmel i REACH-forordningens artikel 64, stk. 8. Afstemning skal herefter ske i hen-
hold til artikel 133, stk. 3, i REACH-forordningen, som henviser til forskriftproceduren i artikel 5 i
Rådets afgørelse 1999/468/EF. Forskriftproceduren er nu erstattet af undersøgelsesproceduren i hen-
hold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 182/11, jf. dennes artikel 13, stk. 1, litra
c).
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Notat om komitésag om godkendelse af anvendelsen af natriumdichromat som bejdsemiddel til industriel farvning af uld i mørke farver
1954399_0002.png
Ved kvalificeret flertal i komitéen vedtager Kommissionen forslaget. Hvor der hverken er kvalificeret
flertal for eller imod i komitéen, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget, idet basisretsakten anses
for at bestemme, at forslaget ikke kan vedtages, når der hverken er kvalificeret flertal for eller imod.
Kommissionen kan dog vælge enten at forelægge forslaget for en appelkomité inden for 1 måned eller
at forelægge et revideret forslag for komitéen inden for 2 måneder. Det samme gælder, hvor der er
kvalificeret flertal imod i komitéen, og hvor Kommissionen vurderer, at foranstaltningerne er nødven-
dige. I appelkomitéen kan Kommissionen vedtage forslaget i tilfælde af kvalificeret flertal for, samt
hvor der hverken er kvalificeret flertal for eller imod forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning i REACH-komiteen den 25. oktober 2018.
Formål og indhold
REACH-forordningens afsnit VII indeholder en godkendelsesordning for særligt problematiske stoffer.
Godkendelsesordningens formål er at sikre, at det indre marked fungerer efter hensigten, samtidig
med at det sikres, at risici i forbindelse med særligt problematiske stoffer er tilstrækkeligt kontrolleret,
og at disse stoffer efterhånden erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier, hvis disse er
økonomisk og teknisk levedygtige, jf. REACH artikel 55.
Processen med udfasning af særligt problematiske stoffer starter allerede ved optagelsen af stoffet på
kandidatlisten. Her starter en del virksomheder arbejdet med at skifte til bedre alternativer. Udfas-
ningsprocessen fortsættes ved optagelse på REACH-forordningens bilag XIV (fortegnelse over stoffer,
der kræver godkendelse), hvorefter flere virksomheder forventes at udfase stofferne. I sidste ende skal
de virksomheder, der stadig har et behov for markedsføring eller anvendelse af stofferne, ansøge om
og få godkendelse hertil, idet de skal dokumentere tilstrækkelig kontrol af risici, eller at de socioøko-
nomiske fordele opvejer risici.
Forordningens bilag XIV opregner de stoffer, for hvilke der kræves en godkendelse, før de kan mar-
kedsføres eller anvendes efter den såkaldte ”solnedgangsdato” (dvs. den dato, hvor anvendelse skal
ophøre, med mindre der er indsendt en ansøgning om godkendelse). I ansøgningen om godkendelse af
fortsat markedsføring eller anvendelse skal virksomheden godtgøre, at stoffet kan anvendes sikkert, og
komme med en vurdering af, om der findes egnede alternativer (substitutionsmuligheder).
Forslaget til gennemførelsesretsakten vedrører en forvaltningsafgørelse, hvorefter Kommissionen
træffer afgørelse vedrørende ansøgning fra virksomheden Borealis Plastomers B.V. fra Nederlandene
om fortsat anvendelse af op til 90 kg om året af natriumdichromat:
1.
Til anvendelse som rustbeskytter i lukket industrielt kølesystem til produktion af polyethylen.
godkendelse af natrium-
procedurerne i REACH-
i udvalgene for risikovur-
2017 har afgivet følgende
Borealis Plastomers B.V. fremsendte den 17. marts 2016 ansøgning om
dichromat til ovennævnte anvendelse. Ansøgningen har i henhold til
forordningen været behandlet af det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA,
dering, RAC, og socioøkonomisk vurdering, SEAC, som den 19. september
udtalelser:
o
RAC
konkluderede, at der ikke kan fastsættes en nedre grænse for, hvornår stoffet er
kræftfremkaldende.
Udvalget
konkluderede
endvidere,
at
de
risikohåndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold, som er beskrevet i ansøgningen, er
passende og effektive i forhold til at begrænse risikoen for arbejdstagere og den generelle
befolkning via miljøet under forudsætning af overholdelse af disse.
2
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Notat om komitésag om godkendelse af anvendelsen af natriumdichromat som bejdsemiddel til industriel farvning af uld i mørke farver
o
SEAC
konkluderede, at der ikke på nuværende tidspunkt findes alternative stoffer eller
teknologier, som er teknisk og økonomisk gennemførlige for ansøgeren. SEAC har desuden
konkluderet, at ansøgeren har påvist, at de socioøkonomiske fordele opvejer de risici for
menneskers sundhed eller miljøet, der følger af anvendelsen af stoffet.
På grundlag af analysen af alternativer mv., som ansøgeren har udarbejdet, anbefaler Kommissionen,
at der gives en godkendelse med en frist for fornyet vurdering på 12 år fra solnedgangsdatoen frem til
den 21. september 2029 for de beskrevne anvendelser under forudsætning af anvendelse af de risiko-
håndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold, som ansøgeren har beskrevet.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget til gennemførelsesretsakt.
Nærhedsprincippet
Da formålet med forslaget til gennemførelsesretsakten er at udmønte EU forvaltningsbeføjelser i alle-
rede gældende fællesskabsregulering, finder regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet.
Gældende dansk ret
Kommissionens forslag til godkendelsen er ikke relevant i forhold til dansk lovgivning, da den kun
vedrører anvendelse uden for Danmark.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget. Forslaget skønnes ikke at medføre væsentlige samfundsøkonomiske
konsekvenser. Forslaget vurderes endvidere ikke at medføre nævneværdige erhvervsøkonomiske kon-
sekvenser.
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da stoffet ikke
genfindes i færdige produkter.
I det konkrete tilfælde drejer det sig om en konkret virksomheds specifikke anvendelse af stoffet som
rustbeskytter i lukket industrielt kølesystem i en årlig mængde på op til 90 kg, hvor det er dokumente-
ret, at der ikke findes alternativer for ansøgeren, som er økonomisk gennemførlige. På baggrund af
ansøgningen har Kemikalieagenturets risikovurderingskomité, RAC, konkluderet, at de beskrevne
risikohåndteringsforanstaltninger er tilstrækkelige og effektive til begrænsning af risici for arbejdsta-
gere og den generelle befolkning via miljøet. Kemikalieagenturets socioøkonomiske komité, SEAC, har
desuden konkluderet, at de socioøkonomiske fordele opvejer risici for arbejdstagere. SEAC har på bag-
grund af ansøgerens oplysninger om analyser og forskning vedrørende alternativer foreslået, at god-
kendelsen gives for en periode på 12 år, hvilket Kommissionen har fulgt.
Høring
Forslaget har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget, og der er ikke modtaget bemærknin-
ger.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at der vil være et kvalificeret flertal af medlemsstater, som vil støtte forslaget.
3
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 45: Notat om komitésag om godkendelse af anvendelsen af natriumdichromat som bejdsemiddel til industriel farvning af uld i mørke farver
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens generelle holdning, at de særligt problematiske stoffer, som er prioriteret og optaget
på REACH, Bilag XIV, som udgangspunkt skal erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier,
hvis disse er økonomisk og teknisk levedygtige. Indtil dette kan opnås, skal risici ved fortsat anvendel-
se være tilstrækkeligt kontrolleret, eller de socioøkonomiske fordele ved fortsat brug skal opveje even-
tuelle risici for mennesker og miljø.
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget, idet der tages udgangspunkt i, at ansøgeren skal
overholde de generelle krav i REACH om kontrol af risici for mennesker og miljø samt gældende ar-
bejdsmiljø- og miljøkrav. Herudover er den beregnede maksimale koncentration i luften i arbejdsmil-
jøet (kortvarigt op til 0,0001 µg/m
3
) væsentligt lavere end Arbejdstilsynets grænseværdi for arbejds-
miljøet (5 µg/m
3
).
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
4