Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 468
Offentligt
2024248_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
26. februar 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 511 (Alm. del) af 23.
august 2018
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for konsekvenserne af at forbyde salget af nye fossile biler
i 2025?
Svar
Rammerne for typegodkendelse af motorkøretøjer i EU fastsættes i Europa-
Parlamentets og Rådets Rammedirektiv 2007/46.
Udover at fastsætte tekniske krav til køretøjer fastsætter direktivet ligeledes for-
pligtelser for medlemsstaterne. En af disse forpligtelser er, at medlemsstaterne
ikke må forbyde, begrænse eller hindre registrering, salg eller ibrugtagning af køre-
tøjer, der opfylder kravene i direktivet. Et forbud mod nyregistrering af personbi-
ler drevet af fossilt brændstof vil derfor skulle ske gennem en fælles europæisk
aftale, som på længere sigt forhindrer typegodkendelse af benzin- og dieselbiler.
Det betyder dog ikke, at Danmark ikke kan gøre noget for at fremme lav- og
nulemissionsbiler. Gennem
EU’s regulering af bilindustrien
presser Danmark på
for at accelerere en teknologisk udvikling af lav- og nulemissionsbiler. Alternati-
verne til benzin- og dieselbiler ventes på den baggrund at blive både bedre og bil-
ligere i løbet af det kommende årti.
Regeringen har i forbindelse med klima- og luftudspillet
Sammen om en grønnere
fremtid
fra oktober 2018 udmeldt en målsætning om stop for salg af nye traditio-
nelle benzin- og dieselbiler i 2030. Når regeringen har valgt dette år, sker det både
ud fra den erkendelse, at det tager tid at få de øvrige lande i EU med på vognen
samt at de negative samfundsøkonomiske konsekvenser af at lægge sig fast på et
tidligere år, f.eks. 2025, ikke bliver opvejet af gevinster i form af sparet CO2-
udledning og mindre luftforurening.
Regeringen lægger således ikke skjul på, at den grønne omstilling af transportsek-
toren med det nuværende afgiftssystem indebærer betydelige tabte indtægter for
staten fra registrerings-, ejer-, brændstof- og andre bilrelaterede afgifter, hvorfor
det kræver en velforberedt og gennemtænkt indsats at nå regeringens mål. Rege-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 468: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 511 om konsekvenserne af at forbyde salget af nye fossile biler i 2025, fra finansministeren
Side 2 af 2
ringen har i den forbindelse besluttet at nedsætte en kommission, der blandt andet
får til opgave at analysere tiltag til udbredelse af grønne biler i stor stil i Danmark.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister